ForbrugerForums debatdag 8. december 2008

Transkript

1 ForbrugerForums debatdag 8. december 2008

2 Velkommen v. ForbrugerForums formand Kirsten Fjord

3 Program Frit valg nu og i morgen 13:20 Kvalitet i ældreplejen v/ Tine Rostgaard, seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 13:35 Udfordringer på sundhedsområdet v/ Jakob Kjellberg, senior projektleder i Dansk Sundhedsinstitut 13:50 Borger eller forbruger? v/ Bente Bjørnholt, adjunkt ved Aalborg Universitet 14:10 Pause med kaffe/the, frugt og kage

4 Program Bedre frit valg hvad skal der til? 14:40 Startskud på debatten - Ældre v/ Bjarne Hastrup, direktør Ældre Sagen - Sundhed v/ Mette Boye, afdelingschef Forbrugerrådet - Børn v/ Søren Winther, faglig konsulent BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk - Virksomheder v/ Tina Schmidt Madsen, direktør Danske Privathospitaler Aleris - Regioner v/ Leila Lindén, regionsrådsmedlem Region Hovedstaden, medlem af Regionernes Sundhedsudvalg - Kommuner v/ Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune

5 FRIT VALG OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN TINE ROSTGAARD FORBRUGERFORUMS DEBATDAG 8. DECEMBER 2008

6 Frit valg i ældreplejen Siden 2003 muligt at vælge mellem offentlig og privat leverandør Praktisk bistand (fx rengøring, indkøb, tøjvask og madservice) Personlig pleje (fx komme i bad, på toilet, påklædning) Mål: Brugernes ønsker og behov i centrum Øget konkurrence om levering af ydelser FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

7 Brug af Frit valg Brug af private leverandører rer i 2008: Praktisk bistand 18 % Personlig pleje 6 % Brug af private leverandører rer i 2003: Praktisk bistand 22 % Madordning 16 % Personlig pleje 2 % (Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem, 2008; Ankestyrelsen: Brugerundersøgelse i 15 kommuner, 2003) FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

8 Højt på kvalitetslisten i hjemmeplejen Rengøring Personkontinuitet Respekt Erfaring Tid nok Personalet er venlige Personalet er omhyggelige Frit valg Inddragelse Fleksibel hjemmehjælp. 22. (Rostgaard og Thorgaard: God kvalitet i ældreplejen Sådan vægter de ældre, plejepersonale og visitatorer, SFI, 2007) FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

9 Tilfredshed med ydelsen Brugere der enten er tilfredse eller meget tilfredse: Praktisk bistand: 81 % af brugere med kommunal leverandør 86 % af brugere med privat leverandør Personlig pleje 95 % af brugere med kommunal leverandør 90 % af brugere med privat leverandør Men kun 37 % af brugere kender til ordningen Frit valg FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

10 At være v uafhængig Hjælp = fri og uafhængig Valget som måde at blive fri på udtryk for utilfredshed Valget = kvalitet Gør det nemmere for myndighed og politikere -> Bundet af valget, men kan være svært Ikke samme valg-> Fravalg = brud med hjælper, men det er samme hjælper der efterspørges (Rostgaard: Kvalitet i ældreplejen, SFI, 2007) FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

11 Konklusion Informationsproblem Høje (uforløste) forventninger fra brugere og kommunen Kvalitet i ældreplejen? Den professionelle vurdering ældrepleje som service Socialpolitik som gør-det selv projekt FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

12 Der er en tendens til, at dem der er dårligst og kan mindst selv, at de vælger hjemmeplejen. Mens det er de gode, selvhjulpne borgere, der primært vælger de private. Det er noget med: Jamen, så er jeg jo lidt inde i kommunens trygge hænder, hvis nu det skulle gå galt. (Josephine, visitator)<- FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

13 Det er vist et ret stort selskab, men det var en ren tilfældighed, at vi fik fat i dem. (Michael, privat hjemmehjælpsmodtager) < FORBRUGERFORM DEBATDAG TINE ROSTGAARD

14 Frit valg af sundhedsydelser Jakob Kjellberg/DSI

15 Udgangspunkt Frit valg er godt Det kan bare være lidt dyrt, hvis det medfører et større forbrug Og gør det, så kan det fortrænge andet forbrug, så det samlet set bliver skidt...

16 Frit valg giver kun mening hvis der er noget at vælge i mellem Det frie sygehusvalg Relativt begrænset betydning, selv om ventetid inden for 2 måneder normalt kunne opnås Der udvidede frie valg, med garanti for privat behandling inden for hhv. 2 og 1 måned Kombineret med DRG afregning, fik det en stor betydning.

17 Ventelistereduktion til operation LPR data (ca. 2 uger eller 16%) Figur 21: Gennemsnitlig ventetid til operation Dage Ekskl. 0 og >365 dagsindlæggelser og procedurer i amter med mange Inklusiv alle 0 dagsindlæggelser Uden amter Ekskl. Eksklusiv 0 og >365 begge dagsindlæggelser Alle indlæggelser halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2003 Men sinde tilbage til udgangspunkt...

18 Aktivitet LPR alle operationer flere op om året, el 17-20% mere Figur 7: Aktivitet halvår halvår halvår halvår halvår halvår 2003

19 Hvad omsættes den nye aktivitet til? Nye behandlinger Nytte per behandlet patient Indikationstærskel Nytte per behandlet patient Indikationstærskel Før Efter Aktivitet Før/Efter Aktivitet

20 DSI undersøgelse fra foråret 2008 Der sker en signifikant forskydning mod meraktivitet blandt de mest syge Ældre Mange indlæggelser Højt sygesikringsforbrug Uklart om forskydningen er klinisk relevant

21 Sundhed eller overbehandling? Quintana (2000) har i Spanien undersøgt hoftepatienters tilstand ved operation og et år efter her betegnes 13,6% af operationerne som uhensigtsmæssige og 46,2% som tvivlsomme/usikre - 39,1% som hensigtsmæssige heraf 86,4% nødvendige Larequi-Lauber (1997) finder i Schweiz samme for ryglidelser 10% af endoskopierne, 17% af angiografierne og 30% af endarectomierne var uhensigtsmæssige ved en gennemgang af patientjournaler Park et al. (1989)

22 Fremtidens største udfordring er fortiden...

23 1½ mia. kr. spørgsmålet Overstiger nytten ved det (udvidede) frie valg nyttetabet ved ændret allokativ effektivitet. Ikke alt er omfattet af frit valg Det er kun de mindst syge der kan vælge Er individets viden tilstrækkelig Markedsforudsætninger... Quick fix vs. konservativ behandling Alternativ omkostningen Burde nok guide frit valg i forhold til en vurdering af omkostningsnytte forholdet (differentierede ventetider). Behov for en mere individuel vurderingen af ydelsen?

24 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Bente Bjørnholt Borger eller forbruger? ForbrugerForums debatdag Oplæg ved Bente Bjørnholt

25 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Borgernes holdning til valgfrihed SPM: Hvor vigtigt mener du det er at borgerne har valgfrihed på? Bente Bjørnholt Plejehjem Hospitaler Meget vigtigt Vigtigt Ikke vigtigt 7 14 Slet ikke vigtigt 1 2 Ved ikke 2 1 PDI For vigtigt Daginstitutioner Folkeskole Hjemmehjælp Kilde: Velfærdsholdninger 2008 bente@epa.aau.dk

26 Borgernes holdning til valgfrihed fordelt på uddannelse SPM: Hvor vigtigt mener du det er at borgerne har valgfrihed på af hospitaler? Meget vigtigt Vigtigt Ikke vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke PDI For vigtigt Specialarbejder EFG Basis år Lærling Anden faglig udd Kort videregående udd Mellemlang videregående Lang videregående udd Kilde: Velfærdsholdninger 2008

27 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Borgernes syn på off. vs private leverandører af off. service Bente Bjørnholt SPM: Mener du, at det offentlige eller private leverer den bedste kvalitet på servicen, når det gælder? Børnehaver Hjemmehjælp Det offentlige De er lige gode/dårlige Det Private Ved ikke PDI For privat Folkeskole Hospitalsbehandling Kilde: Velfærdsholdninger

28 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Borgernes syn på private leverandører Bente Bjørnholt SPM: I hvor høj grad bør man lade private firmaer levere offentlige serviceydelser, når det gælder Hospitaler Daginstitutioner Hælder til det offentlige Ligelig fordeling Hælder til det private 7 5 PDI For privat Hjemmehjælp Kilde: Velfærdsholdninger 2008 bente@epa.aau.dk

29 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Borgernes valg Bente Bjørnholt SPM: Hvis De skulle indlægges på hospitalet, og frit måtte vælge mellem det offentlige og et privat alternativ, hvad ville De så vælge: Hælder til et offentligt sygehus 37 Er ligeglad 18 Hælder til et privat sygehus 44 PDI For privat 6 Kilde: ISSP 2006 bente@epa.aau.dk

30 Borgernes valg fordelt på uddannelse SPM: Hvis De skulle indlægges på hospitalet, og frit måtte vælge mellem det offentlige og et privat alternativ, hvad ville De så vælge: Hælder til det offentlige Er ligeglad Hælder til det private PDI For privat Specialarbejder EFG Basis år Lærling Anden faglig udd Kort videregående udd Mellemlang videregående Lang videregående udd Kilde: ISSP 2006

31 Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Kritiske udfordringer/spørgsmål Bente Bjørnholt Er det realistisk at forvente at borgerne kan blive forbrugere? Har det offentlige et legitimitetsproblem? Social skævhed i benyttelse af frit valg? Er det et problem? Borgernes viden om frit valg. Har vi et informationsproblem? Når borgerne har valgt skal det fungere bente@epa.aau.dk

32 Pause til kl. 14:40

33 Program Bedre frit valg hvad skal der til? 14:40 Startskud på debatten - Ældre v/ Bjarne Hastrup, direktør Ældre Sagen - Sundhed v/ Mette Boye, afdelingschef Forbrugerrådet - Børn v/ Søren Winther, faglig konsulent BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk - Virksomheder v/ Tina Schmidt Madsen, direktør Danske Privathospitaler Aleris - Regioner v/ Leila Lindén, regionsrådsmedlem Region Hovedstaden, medlem af Regionernes Sundhedsudvalg - Kommuner v/ Michael Ziegler, borgmester Høje-Taastrup Kommune 15:50 Afrunding af debatten

34 Ældre: Bedre frit valg - tre bud Omsorg skal være offentlig og skattefinansieret! men gerne både offentlige og private aktører Valg forudsætter viden kommunerne skal aktivt informere om valgmuligheder Væk med barrierer for valg fx dobbeltvisitation ved valg af ældre- eller plejebolig i anden kommune Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen

35 Patienter: Bedre frit valg tre bud Patienter efterspørger høj faglig kvalitet - Der bør sikres gennemsigtighed og information Patienter efterspørger nærhed - Frit valg bør være en ret men er ikke løsningen Patienter efterspørger sammenhæng - Frit valg bør fokusere på forløb frem for institutioner Målet er ikke nødvendigvis at øge omfanget af frit valg men øge kendskab og beslutningsgrundlag Mette Boye, afdelingschef Forbrugerrådet

36 Børn og unge: Bedre frit valg tre bud Klar sammenhæng mellem frit valg - strategi og økonomiske, pædagogiske og socialpolitiske strategier - Der er for mange dobbeltbindinger og spændingsfelter pt. Valgmuligheder - og ikke frit valg i den offentlige sektor - Er frit valg forældrenes eller politikernes dagsorden? - Fokus på (indholdet i) de valgmuligheder borgerne vil - og skal have Information til borgerne om valgmuligheder på et oplyst grundlag - Reelle kvalitetsoplysninger - og ikke kun serviceparametre Søren Winther, faglig konsulent i BUPL

37 Virksomheder: Bedre frit valg tre bud Kommuner og regioner fokuserer på rollen som myndighed og kontrollant og lader forskellige private leverandører konkurrere om at levere velfærdsservice til borgerne Kommuner og regioner informerer borgerne fyldestgørende om muligheder og rettigheder for frit valg Det offentlige sætter borgeren i centrum og fokuserer på, hvor der er value for money Tina Schmidt Madsen, direktør for Danske Privathospitaler - Aleris

38 Regioner: Bedre frit valg tre bud Der skal etableres bedre rammer for det frie valg af sundhedsydelser og specifikt for det udvidede frie valg - Sundhedsvæsenet ikke er et normalt marked, derfor er der grænser for det frie valg Det skal sikres, at alle patienter har mulighed for frit valg og at de patienter, som har størst behov, behandles først Det frie valg skal udformes, så der stadig er plads til lokale forskelle og lokale løsninger Leila Lindén, medlem af Regionernes Sundhedsudvalg

39 Kommunerne: Bedre frit valg tre bud Fastsættelse af offentlige serviceniveau (og det offentlige som bagstopper) - Rettigheder, muligheder og begrænsninger - Forventningsafstemning definition af kvalitet - I forhold til at kunne gribe når private ikke længere kan levere - Hjælpe svage borgergrupper Reelt frit valg - Mangel på private leverandører (ikke tilstrækkeligt markedsgrundlag?) - Fri konkurrence dvs. ligestilling af offentlige og private leverandører Pengene følger borgeren - Fastsættelse af minimumsstandarder (forventningsafstemning med borgerne for offentlige ydelser) - Frit leverandørvalg - Egenbetaling for ekstra service/kvalitet Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup Kommune

40 Debat

41 Opsamling og afslutning

42 Tak for i dag