Hvorfor dør vi først?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor dør vi først?"

Transkript

1 Årsagsundersøgelsen Meget af den gængse viden om ulighed i sundhed er forældet og præget af myter. Derfor er der brug for en offentlig debat, der både er mere omfattende og mere dybtgående end hidtil, og som mobiliserer forskere, mediefolk og ansvarlige i sundhedsvæsenet. Det er derfor, vi har lavet Årsagsundersøgelsen. Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3F Hvorfor dør vi først? Eksperternes forklaringer og danskernes Rapport om ulighed i sundhed. 3F 2010

2 Ulighed kan forebygges Forord 3F tog i efteråret 07 alvorligt fat på at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. Vi satte gang i projektet Ulighed kan forebygges for at få de ufaglærtes alt for høje dødelighed ned. Det kan nemlig godt lade sig gøre, og det skal ikke kun være en sag for folk selv. Arbejdspladsen, kollegaerne og sundhedsvæsenet kan alle spille vigtige roller. Især hvis de spiller sammen. Derfor gennemførte vi sidste år over 600 sundhedstjeks ved at sende en bus ud på 10 arbejdspladser. Tjekket viste, at det er muligt at fange mange tilfælde af alvorlig sygdom, før de bryder ud bl.a. blodpropper, sukkersyge og KOL. I de kommende år vil vi med støtte fra Forebyggelsesfonden tjekke yderligere 6000 lønmodtagere på ca. 60 arbejdspladser i forskellige brancher rundt om i landet. Samtidig arbejder vi med at udvikle redskaber, der kan hjælpe arbejdspladserne til at følge op og i det hele taget blive stadig mere sundhedsbevidste. Vi har også indledt en langsigtet dialog med kommunerne om, hvad de kan og bør gøre. Et vigtigt mål med projekt Ulighed kan forebygges er at ændre samfundets almindelige opfattelse af, hvorfor mange kortuddannede dør før tid. Som man kan se i denne rapport, er meget af den gængse viden forældet og præget af myter. Derfor er der brug for en offentlig debat, der både er mere omfattende og mere dybtgående end hidtil, og som mobiliserer forskere, mediefolk og ansvarlige i sundhedsvæsenet. Det er derfor vi har lavet Årsagsundersøgelsen. Poul Erik Skov Christensen, Forbundsformand 3F 3

3 Indhold Resume 05 Resume Om undersøgelsen 07 Undersøgelsens resultater 11 Årsagsundersøgelsen Hvorfor dør vi først? (Årsagsundersøgelsen) viser, at der er store forskelle på, hvordan befolkningen i almindelighed opfatter ulighed på sundhedsområdet og de opfattelser, der dominerer blandt fagfolk. Bilag 50 Ulighed i sundhed nogle fakta 53 Ulighed i perspektiv Ni danske eksperter er blevet stillet en række spørgsmål om, hvordan kortuddannedes adfærd og vilkår adskiller sig fra det, man typisk finder blandt højere uddannede. Desuden er de blevet bedt om at bedømme betydningen af 12 mulige årsager til kortuddannedes såkaldte overdødelighed på en skala. Hvor vigtige er faktorer som f.eks. boligforhold, livsstil, arbejdsvilkår og evnen til at forstå advarslerne fra sundhedsmyndighederne? De samme spørgsmål er stillet et repræsentativt udsnit af befolkningen. Svarpersonerne i befolkningen er desuden blevet bedt om at oplyse, hvorfra de har deres viden om spørgsmålet og at placere sig selv på skala efter hvor meget de går op i sundhed. Se mere om undersøgelsen i tekstboksen. Tekst, analyse og design: Dansk Kommunikation i samarbejde med 3F. September

4 Undersøgelsens resultater kan opsummeres således: Den mest markante forskel i opfattelse drejer sig om synet på stress. I befolkningen tror et flertal, at stress fortrinsvis rammer folk i høje stillinger. Den opfattelse er samtlige eksperter uenige i. Eksperterne ser i forlængelse af en række forskningsresultater fra de senere år - langvarig stress som en af de vigtige årsager til ufaglærtes overdødelighed. De årsager til overdødeligheden, der vejer tungest for eksperterne, drejer sig de kortuddannedes manglende ressourcer til at gøre op med usund levevis. Eksperterne lægger her stor vægt på, at vores levevis er en del af en større social sammenhæng i familien, på arbejdspladsen mm., som den enkelte kan ikke bare kan ændre. Disse forklaringer lægger befolkningen mindre vægt på. Befolkningen lægger omvendt mere vægt end eksperterne på fysisk nedslidning og farligt arbejde, når de skal udpege årsagen til de kortuddannedes overdødelighed. De tillægger også forskelsbehandling i sundhedsvæsenet en større rolle end eksperterne gør. Hverken befolkningen eller eksperterne mener, at overdødeligheden i særlig høj grad skal ses som et resultat af en livsstil, som den enkelte selv har valgt. Der er også beskeden tiltro til, at den kan mindskes afgørende ved at informere de kortuddannede bedre. Der er ikke tegn på større forskelle i motivationen til at leve sundt mellem de kortuddannede og de højtuddannede som gruppe betragtet. Årsagsundersøgelsens data afkræfter, at der skulle være en generel sammenhæng mellem uddannelsens længde og interessen for ens personlige sundhed. Undersøgelsen viser, at det store flertal i befolkningen har deres viden om emnet fra medierne. Den sætter dermed spørgsmålstegn ved, om medierne har gjort nok for at oplyse om et af velfærdssamfundets mest markante uligheder, bl.a. de senere års internationale forskning på området. Den nye viden blev omtalt i rapporten fra Forebyggelseskommissionen, men er ukendt uden for fagkredse. 7

5 Årsagsundersøgelsen viser også, at der er ganske små forskelle i, hvordan venstrefløjens vælgere og borgerlige vælgere opfatter ulighedsproblemet på sundhedsområdet. Forklaringen er nok, at hverken den ene eller den anden fløj for alvor har søgt at sætte problemet på den offentlige dagsorden. Om undersøgelsen Undersøgelsen af meningerne om årsager til ulighed i sundhed bygger på to separate datasæt. For det første fra en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af danskere på 1010 personer i alderen år. Denne del af data blev indsamlet af YouGov Zapera i perioden marts 2010 via internettet med udgangspunkt i virksomhedens Danmarkspanel. Tallene er vejet på kriterierne køn, alder, geografi og uddannelsesniveau. For det andet bygger undersøgelsen på data fra en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse på internettet til eksperter på feltet fra maj eksperter blev spurgt og ni svarede, nemlig Claus Vinther Nielsen, Klinisk lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; Torben Jørgensen, Klinisk professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed; Anders Hede, Forskningschef, Trygfonden; Henrik Brønnum- Hansen, Forskningsleder, seniorforsker, cand.scient., Institut for Folkesundhed; Lars Iversen, Professor, afdelingsleder COWI; Tage Søndergaard Kristensen, Professor, Task-Consult.; Knud Juel, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed; Signild Vallgårda, Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet og Charlotta Pisinger, Seniorforsker, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 9

6 Årsagsundersøgelsen Indledning Videnskabelige undersøgelser har vist, at mennesker med korte uddannelser i gennemsnit har flere alvorlige sygdomme og et kortere liv end befolknings grupper med højere uddannelse 1. Forklaringen er antagelig, at uddannelsen er med til at bestemme, hvilket liv man kommer til at leve bagefter: Hvilket arbejde får man, hvem kommer man til at omgås, hvor meget tjener man osv. osv. Derfor kan uddannelseslængden bruges til at inddele befolkningen i grupper med forholdsvis ensartede livsvilkår og vaner. Men det siger naturligvis ikke i sig selv noget om, hvilke forskelle i livsvilkår eller vaner der er årsag til den sociale ulighed i sundhed. I de senere år har der været meget fokus på såkaldte livsstilsfaktorer, hvor borgerne er blevet opfordret til at holde op med at ryge, drikke behersket, motionere mere og spise sundere. Også betydningen af fødevarepriser, arbejdsmiljø og andre strukturelle forhold er blevet diskuteret. I de seneste år er der desuden fremlagt flere undersøgelser, der viser, at chancen for at overleve en alvorlig sygdom også vokser, jo bedre uddannet man er. Det har fået sundhedspolitikere og andre debattører til at spørge, om sundhedsvæsenet giver de bedrestillede en positiv særbehandling. Årsagsundersøgelsen sætter de forskellige forklaringer på uligheden op i mod hinanden med henblik på at afklare, hvilke der er rigtigst og vigtigst. Det er sket ved at stille en række spørgsmål til henholdsvis et ekspertpanel og et repræsentativt udsnit af befolkningen. En række af spørgsmålene drejer sig om at finde frem til, hvad der er bred enighed om at betragte som fakta blandt eksperterne hhv. i befolkningen. Andre spørgsmål forsøger at give et billede af, hvordan forskerne og befolkningen forklarer disse fakta. Målet er at få et tydeligere billede af ulighedens årsager frem og at lægge op til debat om dem. 1 Se bilaget: Ulighed i sundhed nogle fakta 11

7 Debattens præmisser Debatten om ulighed i sundhed bygger på en række antagelser om, hvordan kortuddannede adskiller sig fra højere uddannede. I surveyen blev svarpersonerne præsenteret for 12 udsagn, der ofte indgår som præmisser i debatten om årsagerne til den højere dødelighed blandt kortuddannede. Figur 1 De kortuddannede og de andre Pct. difference Enige/helt enige Uenige/helt uenige Andel i pct. Svarfordelingen er gengivet i figur 1. De lavt uddannede har oftere jobs, hvor de bliver slidt ned Der er større eller mindre flertal bag alle de nævnte påstande, bortset fra tre: Et pænt flertal afviser, at de kortuddannede skulle drikke mere alkohol end de højtuddannede. Der er også et pænt flertal, som afviser, at dårligt uddannede simpelthen ikke skulle forstå advarslerne fra sundhedsmyndighederne. Endelig afviser et knebent flertal, at kortuddannede typisk skulle dyrke mindre motion. De velstillede vælger oftere sunde fødevarer end folk med små indkomster De kortuddannede har oftere jobs, hvor de rammes af ulykker Spørgsmål: Først kommer en liste med nogle af de påstande, man sommetider hører i debatten. Vi vil gerne høre, om du er helt enig, enig, helt uenig, uenig eller hverken enig eller uenig i disse udsagn. Note: Procentdifferencen viser andelen af enige fratrukket andelen af uenige. Når tallet er Akademikere kommer oftere igennem med deres ønsker i sundhedsvæsnet end folk med en lavere uddannelse positivt, er der altså flere enige end uenige i påstanden. Hvis tallet er stort, betyder det, at der er stor enighed i befolkningen om, hvorvidt påstanden er rigtig eller ej. Jo bedre uddannet du er, jo mere bevidst er du typisk om dit helbred Kortuddannede har oftere usunde boligforhold end højtuddannede Kort uddannede spiser typisk mere usundt end folk med højere uddannelse Færre kortuddannede er motiverede til at holde op med at ryge De kortuddannede dyrker typisk mindre motion end dem med højere uddannelse Folk med ringe uddannelse forstår ofte ikke sundhedsmyndighedernes advarsler Flere kortuddannede end højtuddannede drikker for meget Folk i høje stillinger er typisk mere plaget af stress end dem længere nede mod gulvet

8 Derimod er næsten alle enige i, at kortuddannede oftere har nedslidende jobs og oftere rammes af arbejdsulykker. 2 Befolkningen er knap så overbevist, når det gælder påstande som, at økonomien har betydning for, hvor sundt man spiser (spørgsmål 2 og 7), at akademikere får positiv særbehandling i sundhedsvæsenet, og at kortuddannede bor mindre sundt. Her er lidt flere uenige og gennemgående også flere, der ikke kan eller vil tage stilling. Alligevel er det påstande, der står stærkt. Blandt dem, der tager stilling, erklærer ca. halvdelen, at de er enige. Det er færre end hver femte, der slet ikke mener, at disse påstande har hold i virkeligheden. Større modvilje og usikkerhed gælder de to påstande om, at folk i højere stillinger er relativt mere stressplagede, og at kortuddannede skulle være mindre motiverede for at stoppe med at ryge. Mindst en tredjedel af respondenterne har undladt at tage stilling. Trods lunkenheden mener et relativt flertal alligevel, at de to påstande holder vand: Der er mere stress i den øvre ende af jobhierarkiet og mindre motivation til at holde op med at ryge blandt de kortuddannede, mener flertallet. Eksperternes enighed Årsagsundersøgelsen har som nævnt indhentet svar på de samme spørgsmål fra ni sagkyndige, der enten selv har forsket på området eller har fulgt det tæt. I en række spørgsmål er der bred konsensus imellem dem. Alle eksperter erklærer sig således uenige i den følgende påstand: Folk i høje stillinger er typisk mere plaget af stress end dem længere nede mod gulvet. Seniorforsker Knud Juel kan som den eneste finde lidt sandhed i påstanden: Dem i høje stillinger er nok mere plaget af stress, men det plager dem ikke så meget, lyder hans kommentar. De øvrige finder påstanden forkert: Det er en almindelig forestilling, men meget arbejde kombineret med kontrol over arbejdet giver jo ikke stress, lyder kommentaren fra Lars Iversen. Samme linje anslår Signild Vallgårda: Hvis man med stress mener den sundhedsskadelige udsættelse for høje krav og lille indflydelse på jobbet, er det de lavt uddannede, der er mest stressbelastede, vurderer hun. 2 Omfattende dokumentation for findes i SUSY databasen hos statens institut for folkesundhed under det fysiske arbejdsmiljø / kombineret skole- og erhvervsuddannelse på adressen 15

9 En tilsvarende konsensus findes om de følgende påstande, som ingen af ni eksperter er uenige i: De kortuddannede har oftere jobs, hvor de bliver slidt ned De velstillede vælger oftere sunde fødevarer end folk med små indkomster Kortuddannede spiser typisk mere usundt end folk med højere uddannelse De velstillede vælger oftere sunde fødevarer end folk med små indkomster De kortuddannede har oftere jobs, hvor de rammes af ulykker Akademikere kommer oftere igennem med deres ønsker i sundhedsvæsenet end folk med en lavere uddannelse De kortuddannede dyrker typisk mindre motion end dem med højere uddannelse Jo bedre uddannet du er, jo mere bevidst er du typisk om dit helbred. Kortuddannede har oftere usunde boligforhold end højtuddannede Signild Vallgårda påpeger dog, at udtrykket usunde boliger bør defineres nærmere, hvis man skal svare klart ja eller nej til spørgsmålet: Det er ikke mange i Danmark i dag, der bor i lejligheder og huse med fugt og træk eller andre fysiske sundhedsrisici. 3 Men der er flere kortuddannede, som bor i boligområder, hvor de føler sig utrygge og hvor urisikoen for at blive udsat for vold er større end i de højtuddannedes boligområder. Der vil ofte også være mindre god adgang til rekreative områder og andre faciliteter, som kunne være sundhedsgavnlige, kommenterer hun. 3 Data fra store befolkningsundersøgelser, der findes i susy-databasen hos statens institut for folkesundhed under boligmiljø / kombineret skole- og erhvervsuddannelse tyder ikke på, at kortuddannede skulle have et mere belastende fysisk boligmiljø end højtuddanndede. Faktisk er andelen, der generes af forkert temperatur, træk, lugt, indelukket luft og støj fra trafik eller naboer lavere blandt kort- end blandt højere uddannede for tallene fra Se 17

10 Hvem drikker mest? I de andre spørgsmål er eksperterne mindre enige om, hvad fakta er. Det gælder bl.a. påstanden om, at kortuddannede drikker mere end højtuddannede: Seks af de ni forskere er lodret uenige i påstanden, mens to er enige og to andre svarer, at de hverken er enige eller uenige. Lars Iversen kalder det virkelig en myte, at de kortuddannede skulle drikke mere end andre som gruppe betragtet, men tilføjer, at det ikke udelukker, at de kan have flere alkoholskader. Knud Juel finder spørgsmålet vanskeligt. Vi måler jo, at flere overskrider genstandsgrænserne blandt højtuddannede, konstaterer han. Man skulle så tro, at flere af de veluddannede end kortudannede ville dø af alkoholrelateret sygdom, men sådan er det ikke. En forklaring kan være, at drikkemønstrene er forskellige i forskellige befolkningsgrupper. Det er også muligt, at de kortuddannede ikke er lige så præcise, når de bliver spurgt om, hvor meget de drikker, vurderer Knud Juel. I virkeligheden burde det undersøges nærmere. Fakta og forklaringer En række af spørgsmålene i Årsagsundersøgelsen drejer sig om at finde frem til, hvad der er bred enighed om at betragte som fakta blandt eksperterne hhv. i befolkningen. Andre spørgsmål forsøger at give et billede af, hvordan forskerne og befolkningen forklarer disse fakta. Når langt flere kortuddannede end højtuddannede ryger, skal det så forklares med, at de er mindre motiverede for at holde op? Går de mindre op i deres egen sundhed på langt sigt end andre befolkningsgrupper? Eller er de dårligere informeret om de risici ved at ryge, drikke osv.? Skyldes det i så fald, at de har sværere ved at forstå advarslerne? Eller ligger forklaringen i ydre pres eller manglende ressourcer? Eksperterne lægger vægten forskellige steder i forsøget på at svare nuanceret: Fire er således enige i påstanden om, at kortuddannede skulle være mindre motiverede for at holde op med at ryge. Fem er uenige. Flere er dog i tvivl. Tage Søndergaard Kristensen medgiver, at han er usikker på sagen. Heller ikke Knud Juel, der har været en hovedkraft i dansk rygeforskning i et par årtier, vil fælde dom: 19

11 Lavt uddannede vil gerne holde op, men de er ikke så gode til det. Er det fordi, de ikke rigtig er motiverede?, spørger han. Signild Vallgårda: Så vidt jeg ved, er det ikke motivationen til rygestop, der er forskel på, men måske ressourcer og overskud til at gennemføre det. En tilsvarende uenighed viser sig i påstanden om, at folk med lav eller ingen uddannelse oftere ikke forstår sundhedsmyndighedernes advarsler, hvor fire forskere er enige, fire uenige og den sidste ikke tager stilling. Lars Iversen afviser, at det skulle være svært for folk med ringe uddannelse at forstå advarslerne. Budskaberne er klare nok. Signild Vallgårda tror heller ikke på, at det er manglende viden eller forståelse, som gør, at folk handler sundhedsskadeligt. Hvis det var tilfældet, ville der ikke være så mange alkoholstorforbrugere blandt de veluddannede. Der ville heller ikke være stadig flere fede veluddannede, forudsat at forklaringen på fedme er kost og manglende motion, siger hun med henvisning til den nyere fedmeforskning, der f.eks. undersøger betydningen af stress og nedarvede (såkaldt epigenetiske) faktorer for udviklingen af fedme. Er højtuddannede mere sundhedsbevidste? Forskerne er generelt enige om, at sundhedsbevidstheden vokser med uddannelseslængden, men flere er usikre på, hvor stærk sammenhængen er, og hvad den nærmere skyldes. Signild Vallgårda mener, at den fortjener en nærmere analyse: Jeg ved ikke, om det er undersøgt. Det er muligt, at der er nogle stærkere idealer og status knyttet til at leve efter nogle sundhedsnormer blandt de højtuddannede. Til gengæld har de lavtudannede dårligere helbred og bliver af den grund mindet om det og kan derfor være mere bevidste om det. 21

12 Figur 2 Interesseret i egen sundhed Andel bekræftende i pct. Alle 7 Grundskole 6,4 Gymnasial 7,2 Erhvervsfaglig 6,8 Kort vid. 6,9 Mellemlang vid. 7,3 Lang vid. 7,1 Svar angivet som gennemsnittet Spørgsmål: Hvor meget går du op i din egen sundhed på en skala fra 1 10, hvor 1 betyder jeg tænker næsten aldrig på sundhed og 10 betyder min sundhed på kort og lang sigt er afgørende for næsten alt, hvad jeg gør. Årsagsundersøgelsens egne data kan ikke bekræfte sammenhængen mellem uddannelsens længde og sundhedsbevidstheden, selvom der er tendenser i den retning. Der er f.eks. næsten ingen forskel på den gennemsnitlige score hos dem med en erhvervsfaglig uddannelse og dem med en lang videregående uddannelse. Og de mellemuddannede er mere sundhedsbevidste end de højtuddannede. Det gælder også den blandede gruppe af unge og ældre, der ikke har uddannelse ud over grundskolen, som placerer sig klart på den sunde side af midten på en skala fra 1 til 10. Og de ligger ikke langt fra hverken gennemsnittet i hele befolkningen eller gruppen med lang videregående uddannelse. 4 4 Vi har sammenlignet uddannedelsesgrupperne direkte og her ikke taget højde for, at f.eks. køns- og aldersammensætningen af de enkelte grupper er forskellig. 23

13 Dødelighedens årsager Efterfølgende har vi præsenteret eksperterne for en række påstande om årsagen til den højere dødelighed blandt kortuddannede. Påstandene forsøger at dække de forklaringer på overdødeligheden, som man typisk hører i debatten. Den hyppigste påstand er måske, at de kortuddannede dør af livsstilssygdomme. Især fordi de ryger og spiser for meget og motionerer for lidt. Det kobles ofte sammen med ideen om, at de kortuddannede simpelthen ikke ved, hvordan man skal leve sundt. Hvis det var muligt at nå bedre ud med informationen, så ville de ændre deres vaner, lyder den tankegang. Andre lægger vægt på, at de kortuddannede gennemgående også er mere ressourcesvage end de øvrige grupper og derfor har sværere ved at gøre op med uhensigtsmæssige vaner. Det hænger bl.a. sammen med, at de stadig i gennemsnit lever et vanskeligere liv end de veluddannede. De savner bl.a. indflydelse på deres arbejde. Der er også røster i debatten, der snarere betragter de usunde vaner som et kollektivt fænomen i familien, blandt kolleger osv. og i mindre grad som noget, den enkelte selv har valgt. De kortuddannede lever i miljøer, hvor mange har dårlige sundhedsvaner og dermed sætter standarden, lyder argumentet. Endelig er overdødeligheden blevet forklaret med meget håndfaste og materielle forhold som f.eks., at de kortuddannede har et hårdere og farligere arbejdsliv, og at de oftere bor i mindre sunde boliger. Eksperterne er blevet bedt om at give deres bud på, hvor tungt de forskellige forklaringer vejer hvis de overhovedet har betydning for det faktum, at kortuddannede i gennemsnit dør før de bedre uddannede. Resultatet ses i figur 3 25

14 Figur 3 Dødens årsag 1= Slet ikke vigtigt 7=Særdeles vigtigt Gennemsnit (spredning) De savner ofte ressourcer til at ændre deres vaner grundlæggende De lever ofte i miljøer, der er præget af usunde vaner De mangler indflydelse på deres arbejde De lever generelt et liv, hvor de i højere grad udsættes for pres og belastninger De har typisk et fysisk hårdt eller farligt arbejdsliv De er dårligt informeret om, hvordan de skal leve sundt 6 (0,7) 5,7 (1,4) 5,2 (1,6) 5,1 (1,8) 4,4 (2) 3,8 (1,7) De har selv valgt en usund livsstil 3,8 (2,4) De bor ofte i usunde boliger 3,8 (2) De bliver forskelsbehandlet i sundhedsvæsenet 3,7 (1,7) Spørgsmål: Mennesker med lav uddannelse lever i gennemsnit kortere end folk med mere uddannelse bag sig, hvis man ser på gennemsnittet. Vi vil gerne høre din mening om, hvorfor det er sådan. Her kommer en liste med nogle af de grunde, der nævnes i debatten. Kryds et tal mellem 0 og 6 efter, hvor vigtig du mener, disse grunde er for uligheden i sundhed. 0 betyder slet ikke vigtigt, 6 betyder særdeles vigtigt. Sæt et kryds ud for hvert af de nedenstående udsagn. --- Noter: I spørgeskemaet optrådte listen af årsager i en anden rækkefølge. For nemheds skyld er svarmulighederne på skalaen fra 0 til 6 konverteret til en skala fra 1 til 7. Svarmuligheden ved ikke er ved beregningen sat som missing. Spredning er et mål for, hvor forskellige eller spredte vurderingerne af årsagernes vigtighed har været. Jo mindre værdien for spredningen er, jo mere ens så eksperterne på sagen. Eksperterne lægger alt i alt mest vægt på de kortuddannedes manglende ressourcer, når de skal forklare disse gruppers overdødelighed. Samtlige forskere har givet denne påstand 4 point eller mere. Lars Iversen gør dog opmærksom på, at udtrykket ressourcer er uhyre bredt. Ud over at henvise til materielle ressourcer, kan det også forstås som psykologiske eller personlige ressourcer som gå-på-mod og forandringsparathed. Iversen mener 27

15 i øvrigt selv, at der er en sammenhæng mellem det materielle og det personlige overskud: Jo færre ressourcer man har, jo mere konservativ bliver man nok - jo mere satser man på det sikre. Ændringer skaber usikkerhed og risici. Syv af de ni forskere tillægger det også stor betydning (4 point eller mere), at forholdsvis mange kortuddannede lever i miljøer med usunde vaner. Deres kommentarer til besvarelserne tyder dog på, at de lægger lidt forskellige ting i ordet miljøet. Knud Juel henviser til boligmiljøet, som han ikke tillægger den store betydning: De lever længere i Gentofte end på Lolland, men jeg tvivler meget på, at det ville hjælpe lollænderne ret meget om de flyttede til Gentofte. Lars Iversen og Signild Vallgårda opfatter miljøet som lig med omgivelserne. Man præges selvfølgelig af omgivelserne. Derfor er miljøet jo vigtigt, skriver Iversen. Signild Vallgårda fastslår, at vi alle, højt- som lavt uddannede prøver at opføre os, så vi vinder accept hos dem, vi hører til. Når det gælder kost, fritidsmotion og rygning, er der sociale forskelle i vores miljøer eller rettere i vores sociale omgivelser. Eksperternes tredjevigtigste forklaring på overdødeligheden er manglende indflydelse på arbejdet. En enkelt giver kun et enkelt point, men syv af de ni giver mere end 4 point og to giver maksimumpoint. Indflydelse på jobbet er absolut vigtigt, kommenterer Lars Iversen. Det handler om kontrol med tilværelsen, og det er vigtigt for sundheden. Signild Vallgårda: Risikoen for hjerte-kar-sygdomme, som jo er en dødsårsag med klare sociale forskelle, øges med mindre indflydelse på arbejdet. Hun mener også, at påstanden, om at de kortuddannede generelt lever et mere presset liv, er rigtig, og at den kan være med til at forklare overdødeligheden: Der er større risiko for at rammes af arbejdsløshed, skilsmisse, skader og økonomisk uføre, hvis man er lavtuddannet, og det kan påvirke helbredet, vurderer hun. Lars Iversen er en anelse mere forbeholden på dette punkt: Det spiller ganske givet en rolle, men ikke nødvendigvis for dødeligheden, lyder kommentaren på dette punkt. Alt i alt er der dog bred tilslutning blandt forskerne til, at ressourceforklaringen på overdødeligheden er vigtig - med en gennemsnitlig score på 5,1 ud af 7 mulige. 29

16 At de kortuddannede taget under ét, har et fysisk hårdere og mere farligt arbejdsliv end andre, er påvist i masser af undersøgelser. Men spiller det også en rolle for deres dødelighed? Man dør jo ikke af en dårlig ryg eller slidgigt, fastslår Lars Iversen, men ulykker spiller selvfølgelig en vis rolle. Signild Vallgårda peger også i denne forbindelse på den stress, der ofte følger med en lav placering i jobhierarkiet og går ud over helbredet. Desuden kan der være en indirekte effekt, fordi stress og andre arbejdsbelastninger kan føre til en mere usund levevis. Det sidste har hun dog ikke set overbevisende dokumentation for. Tvivlsomme forklaringer Påstande om, at de kortuddannede skulle have særlig svært ved at forstå sundhedsmyndighedernes advarsler, fik som nævnt, tilslutning hos nogle eksperter, mens andre var uenige. Derfor må man vente, at eksperterne også er delt, når der spørges til, om det har betydning for de kortuddannedes dødelighed. Sådan er det også, men mønstret er alligevel et lidt andet. Forskerne tror gennemgående ikke, at lavt informationsniveau kan forklare særlig meget af dødeligheden, men de vil heller ikke fraskrive det enhver betydning. Charlotta Pisinger finder f.eks., at informationskampagnerne om rygning ikke har været effektive blandt de kortuddannede, selvom budskaberne er klare nok. På samme måde undgår eksperterne øjensynligt med Torben Jørgensens ord de ekstreme svarmuligheder, når der spørges til boligstandardens betydning for dødeligheden: Ikke mange dør før tid på grund af boligernes fysiske standard, og der er jf. Knud Juels bemærkning ikke meget vundet ved at flytte postnummer. Alligevel er boligforholdene vævet sammen med miljø, vaner m.m. på en måde, der godt kan tænkes at medvirke til at fastholde mennesker i en usund spiral. Selvvalgt livsstil som dødsårsag En mere håndfast uenighed mellem eksperterne opstår først, når der spørges til, om overdødeligheden kan forklares med en livsstil, som de kortuddannede selv har valgt jf. folkeviddet, der som bekendt fastslår, at den almindeligste selvmordsmetode i Danmark er kniv og gaffel. På intet spørgsmål er spredningen i svar større end på dette, som det fremgår af figur 2. For alle eksperter er det et faktum, at der er forskel på forskellige samfundsgruppers livsstil/levevis/sundhedsadfærd. Ifølge Knud Juel vil mindst halvdelen af forskellen i dødelighed forsvinde, hvis alle levede lige sundt. 31

17 63312_3F_Citystander_01.indd 1 04/09/07 10:30:50 Rapport om ulighed i sundhed 2010 Men man kan jo altid diskutere, om de selv har valgt den, tilføjer han. Det har de til en vis grad, mener Charlotta Pisinger, Ingen tvinger dem til at ryge og spise burgere, men social arv, dårlig økonomi, manglende selvtillid til at ændringer, som f.eks. rygestop, kan lykkes ( ) har de ikke selv valgt. Torben Jørgensen bemærker, at livsstil i min optik ikke er et isoleret, selvstændigt valg men et led i en social kontekst, og også Signild Vallgårda finder så tydelige sociale mønstre i vores adfærd, at det ikke giver mening at sige, at vi vælger helt selv. Vi spiser, drikker, ryger, klæder os, rejser på ferie, indretter vores bolig mm. som dem, der ligner os. Livsfarlig diskrimination? Ingen af eksperterne var som nævnt uenige i, at akademikere oftere kommer igennem med deres ønsker i sundhedsvæsenet end folk med en lavere uddannelse. Alligevel er forskelsbehandling i sundhedsvæsenet den forklaring, der rangerer lavest, når de forklarer årsagerne til de kortuddannedes overdødelighed: Lars Iversen henviser til undersøgelser, der har påvist, at højtuddannede og kortuddannede rent faktisk ikke behandles ens som gruppe betragtet. Han vurderer dog, at den kun har mindre betydning for dødeligheden i det store billede. Mange ufaglærte har et job, hvor de må gøre de samme bevægelser om og om igen. Det er ikke så mærkeligt, at hver femte ufaglærte kvinde har tegn på slidgigt i 40 års alderen. Heller ikke, at lige så mange forlader arbejdsmarkedet som førtidspensionister.. Men det kræver langt mere fokus på dem, der knokler hårdere end de fleste. Charlotta Pisinger konstaterer også, at det ikke er bevist at der generelt diskrimineres mod kort uddannede: Det handler også meget om kommunikation, at lægen og patienten ikke taler samme sprog og misforstår hinanden. Signild Vallgårda mener, at forestillingen grundlæggende bygger på en overvurdering af sundhedsvæsenets betydning. Selvom der selvfølgelig er mange, der får reddet livet på sygehuset, så påvirker det ikke befolkningens samlede middellevetid særlig meget. Sundhedsvæsenets bidrag til at reducere dødeligheden er ikke så stor, at det har afgørende betydning for levetiden, fastslår hun. Henrik Brønnum-Hansen finder ikke desto mindre grund til at advare om tendensen til social diskrimination: Problemet kommer i takt med privatisering af hospitaler og private sygeforsikringer, som overvejende tilgodeser de velstillede, forudser han. Livsstil og dødelighed Fra 3Fs kampagne Rige børn De ca borgere i Zaperas survey fik de samme spørgsmål i den samme rækkefølge som eksperterne (dog uden chancen for at nuancere deres svar med en kommentar). I figur 3 sammenlignes svarene. 33

Hvorfor dør vi først?

Hvorfor dør vi først? RAPPORT om ulighed i sundhed Meget af den gængse viden om ulighed i sundhed forældet og præget af myter. Derfor er der brug for en offentlig debat, der både er mere omfattende og mere dybtgående end hidtil,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere