Hvorfor dør vi først?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor dør vi først?"

Transkript

1 Årsagsundersøgelsen Meget af den gængse viden om ulighed i sundhed er forældet og præget af myter. Derfor er der brug for en offentlig debat, der både er mere omfattende og mere dybtgående end hidtil, og som mobiliserer forskere, mediefolk og ansvarlige i sundhedsvæsenet. Det er derfor, vi har lavet Årsagsundersøgelsen. Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3F Hvorfor dør vi først? Eksperternes forklaringer og danskernes Rapport om ulighed i sundhed. 3F 2010

2 Ulighed kan forebygges Forord 3F tog i efteråret 07 alvorligt fat på at bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. Vi satte gang i projektet Ulighed kan forebygges for at få de ufaglærtes alt for høje dødelighed ned. Det kan nemlig godt lade sig gøre, og det skal ikke kun være en sag for folk selv. Arbejdspladsen, kollegaerne og sundhedsvæsenet kan alle spille vigtige roller. Især hvis de spiller sammen. Derfor gennemførte vi sidste år over 600 sundhedstjeks ved at sende en bus ud på 10 arbejdspladser. Tjekket viste, at det er muligt at fange mange tilfælde af alvorlig sygdom, før de bryder ud bl.a. blodpropper, sukkersyge og KOL. I de kommende år vil vi med støtte fra Forebyggelsesfonden tjekke yderligere 6000 lønmodtagere på ca. 60 arbejdspladser i forskellige brancher rundt om i landet. Samtidig arbejder vi med at udvikle redskaber, der kan hjælpe arbejdspladserne til at følge op og i det hele taget blive stadig mere sundhedsbevidste. Vi har også indledt en langsigtet dialog med kommunerne om, hvad de kan og bør gøre. Et vigtigt mål med projekt Ulighed kan forebygges er at ændre samfundets almindelige opfattelse af, hvorfor mange kortuddannede dør før tid. Som man kan se i denne rapport, er meget af den gængse viden forældet og præget af myter. Derfor er der brug for en offentlig debat, der både er mere omfattende og mere dybtgående end hidtil, og som mobiliserer forskere, mediefolk og ansvarlige i sundhedsvæsenet. Det er derfor vi har lavet Årsagsundersøgelsen. Poul Erik Skov Christensen, Forbundsformand 3F 3

3 Indhold Resume 05 Resume Om undersøgelsen 07 Undersøgelsens resultater 11 Årsagsundersøgelsen Hvorfor dør vi først? (Årsagsundersøgelsen) viser, at der er store forskelle på, hvordan befolkningen i almindelighed opfatter ulighed på sundhedsområdet og de opfattelser, der dominerer blandt fagfolk. Bilag 50 Ulighed i sundhed nogle fakta 53 Ulighed i perspektiv Ni danske eksperter er blevet stillet en række spørgsmål om, hvordan kortuddannedes adfærd og vilkår adskiller sig fra det, man typisk finder blandt højere uddannede. Desuden er de blevet bedt om at bedømme betydningen af 12 mulige årsager til kortuddannedes såkaldte overdødelighed på en skala. Hvor vigtige er faktorer som f.eks. boligforhold, livsstil, arbejdsvilkår og evnen til at forstå advarslerne fra sundhedsmyndighederne? De samme spørgsmål er stillet et repræsentativt udsnit af befolkningen. Svarpersonerne i befolkningen er desuden blevet bedt om at oplyse, hvorfra de har deres viden om spørgsmålet og at placere sig selv på skala efter hvor meget de går op i sundhed. Se mere om undersøgelsen i tekstboksen. Tekst, analyse og design: Dansk Kommunikation i samarbejde med 3F. September

4 Undersøgelsens resultater kan opsummeres således: Den mest markante forskel i opfattelse drejer sig om synet på stress. I befolkningen tror et flertal, at stress fortrinsvis rammer folk i høje stillinger. Den opfattelse er samtlige eksperter uenige i. Eksperterne ser i forlængelse af en række forskningsresultater fra de senere år - langvarig stress som en af de vigtige årsager til ufaglærtes overdødelighed. De årsager til overdødeligheden, der vejer tungest for eksperterne, drejer sig de kortuddannedes manglende ressourcer til at gøre op med usund levevis. Eksperterne lægger her stor vægt på, at vores levevis er en del af en større social sammenhæng i familien, på arbejdspladsen mm., som den enkelte kan ikke bare kan ændre. Disse forklaringer lægger befolkningen mindre vægt på. Befolkningen lægger omvendt mere vægt end eksperterne på fysisk nedslidning og farligt arbejde, når de skal udpege årsagen til de kortuddannedes overdødelighed. De tillægger også forskelsbehandling i sundhedsvæsenet en større rolle end eksperterne gør. Hverken befolkningen eller eksperterne mener, at overdødeligheden i særlig høj grad skal ses som et resultat af en livsstil, som den enkelte selv har valgt. Der er også beskeden tiltro til, at den kan mindskes afgørende ved at informere de kortuddannede bedre. Der er ikke tegn på større forskelle i motivationen til at leve sundt mellem de kortuddannede og de højtuddannede som gruppe betragtet. Årsagsundersøgelsens data afkræfter, at der skulle være en generel sammenhæng mellem uddannelsens længde og interessen for ens personlige sundhed. Undersøgelsen viser, at det store flertal i befolkningen har deres viden om emnet fra medierne. Den sætter dermed spørgsmålstegn ved, om medierne har gjort nok for at oplyse om et af velfærdssamfundets mest markante uligheder, bl.a. de senere års internationale forskning på området. Den nye viden blev omtalt i rapporten fra Forebyggelseskommissionen, men er ukendt uden for fagkredse. 7

5 Årsagsundersøgelsen viser også, at der er ganske små forskelle i, hvordan venstrefløjens vælgere og borgerlige vælgere opfatter ulighedsproblemet på sundhedsområdet. Forklaringen er nok, at hverken den ene eller den anden fløj for alvor har søgt at sætte problemet på den offentlige dagsorden. Om undersøgelsen Undersøgelsen af meningerne om årsager til ulighed i sundhed bygger på to separate datasæt. For det første fra en spørgeskemaundersøgelse af et repræsentativt udsnit af danskere på 1010 personer i alderen år. Denne del af data blev indsamlet af YouGov Zapera i perioden marts 2010 via internettet med udgangspunkt i virksomhedens Danmarkspanel. Tallene er vejet på kriterierne køn, alder, geografi og uddannelsesniveau. For det andet bygger undersøgelsen på data fra en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse på internettet til eksperter på feltet fra maj eksperter blev spurgt og ni svarede, nemlig Claus Vinther Nielsen, Klinisk lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet; Torben Jørgensen, Klinisk professor, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed; Anders Hede, Forskningschef, Trygfonden; Henrik Brønnum- Hansen, Forskningsleder, seniorforsker, cand.scient., Institut for Folkesundhed; Lars Iversen, Professor, afdelingsleder COWI; Tage Søndergaard Kristensen, Professor, Task-Consult.; Knud Juel, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed; Signild Vallgårda, Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet og Charlotta Pisinger, Seniorforsker, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 9

6 Årsagsundersøgelsen Indledning Videnskabelige undersøgelser har vist, at mennesker med korte uddannelser i gennemsnit har flere alvorlige sygdomme og et kortere liv end befolknings grupper med højere uddannelse 1. Forklaringen er antagelig, at uddannelsen er med til at bestemme, hvilket liv man kommer til at leve bagefter: Hvilket arbejde får man, hvem kommer man til at omgås, hvor meget tjener man osv. osv. Derfor kan uddannelseslængden bruges til at inddele befolkningen i grupper med forholdsvis ensartede livsvilkår og vaner. Men det siger naturligvis ikke i sig selv noget om, hvilke forskelle i livsvilkår eller vaner der er årsag til den sociale ulighed i sundhed. I de senere år har der været meget fokus på såkaldte livsstilsfaktorer, hvor borgerne er blevet opfordret til at holde op med at ryge, drikke behersket, motionere mere og spise sundere. Også betydningen af fødevarepriser, arbejdsmiljø og andre strukturelle forhold er blevet diskuteret. I de seneste år er der desuden fremlagt flere undersøgelser, der viser, at chancen for at overleve en alvorlig sygdom også vokser, jo bedre uddannet man er. Det har fået sundhedspolitikere og andre debattører til at spørge, om sundhedsvæsenet giver de bedrestillede en positiv særbehandling. Årsagsundersøgelsen sætter de forskellige forklaringer på uligheden op i mod hinanden med henblik på at afklare, hvilke der er rigtigst og vigtigst. Det er sket ved at stille en række spørgsmål til henholdsvis et ekspertpanel og et repræsentativt udsnit af befolkningen. En række af spørgsmålene drejer sig om at finde frem til, hvad der er bred enighed om at betragte som fakta blandt eksperterne hhv. i befolkningen. Andre spørgsmål forsøger at give et billede af, hvordan forskerne og befolkningen forklarer disse fakta. Målet er at få et tydeligere billede af ulighedens årsager frem og at lægge op til debat om dem. 1 Se bilaget: Ulighed i sundhed nogle fakta 11

7 Debattens præmisser Debatten om ulighed i sundhed bygger på en række antagelser om, hvordan kortuddannede adskiller sig fra højere uddannede. I surveyen blev svarpersonerne præsenteret for 12 udsagn, der ofte indgår som præmisser i debatten om årsagerne til den højere dødelighed blandt kortuddannede. Figur 1 De kortuddannede og de andre Pct. difference Enige/helt enige Uenige/helt uenige Andel i pct. Svarfordelingen er gengivet i figur 1. De lavt uddannede har oftere jobs, hvor de bliver slidt ned Der er større eller mindre flertal bag alle de nævnte påstande, bortset fra tre: Et pænt flertal afviser, at de kortuddannede skulle drikke mere alkohol end de højtuddannede. Der er også et pænt flertal, som afviser, at dårligt uddannede simpelthen ikke skulle forstå advarslerne fra sundhedsmyndighederne. Endelig afviser et knebent flertal, at kortuddannede typisk skulle dyrke mindre motion. De velstillede vælger oftere sunde fødevarer end folk med små indkomster De kortuddannede har oftere jobs, hvor de rammes af ulykker Spørgsmål: Først kommer en liste med nogle af de påstande, man sommetider hører i debatten. Vi vil gerne høre, om du er helt enig, enig, helt uenig, uenig eller hverken enig eller uenig i disse udsagn. Note: Procentdifferencen viser andelen af enige fratrukket andelen af uenige. Når tallet er Akademikere kommer oftere igennem med deres ønsker i sundhedsvæsnet end folk med en lavere uddannelse positivt, er der altså flere enige end uenige i påstanden. Hvis tallet er stort, betyder det, at der er stor enighed i befolkningen om, hvorvidt påstanden er rigtig eller ej. Jo bedre uddannet du er, jo mere bevidst er du typisk om dit helbred Kortuddannede har oftere usunde boligforhold end højtuddannede Kort uddannede spiser typisk mere usundt end folk med højere uddannelse Færre kortuddannede er motiverede til at holde op med at ryge De kortuddannede dyrker typisk mindre motion end dem med højere uddannelse Folk med ringe uddannelse forstår ofte ikke sundhedsmyndighedernes advarsler Flere kortuddannede end højtuddannede drikker for meget Folk i høje stillinger er typisk mere plaget af stress end dem længere nede mod gulvet

8 Derimod er næsten alle enige i, at kortuddannede oftere har nedslidende jobs og oftere rammes af arbejdsulykker. 2 Befolkningen er knap så overbevist, når det gælder påstande som, at økonomien har betydning for, hvor sundt man spiser (spørgsmål 2 og 7), at akademikere får positiv særbehandling i sundhedsvæsenet, og at kortuddannede bor mindre sundt. Her er lidt flere uenige og gennemgående også flere, der ikke kan eller vil tage stilling. Alligevel er det påstande, der står stærkt. Blandt dem, der tager stilling, erklærer ca. halvdelen, at de er enige. Det er færre end hver femte, der slet ikke mener, at disse påstande har hold i virkeligheden. Større modvilje og usikkerhed gælder de to påstande om, at folk i højere stillinger er relativt mere stressplagede, og at kortuddannede skulle være mindre motiverede for at stoppe med at ryge. Mindst en tredjedel af respondenterne har undladt at tage stilling. Trods lunkenheden mener et relativt flertal alligevel, at de to påstande holder vand: Der er mere stress i den øvre ende af jobhierarkiet og mindre motivation til at holde op med at ryge blandt de kortuddannede, mener flertallet. Eksperternes enighed Årsagsundersøgelsen har som nævnt indhentet svar på de samme spørgsmål fra ni sagkyndige, der enten selv har forsket på området eller har fulgt det tæt. I en række spørgsmål er der bred konsensus imellem dem. Alle eksperter erklærer sig således uenige i den følgende påstand: Folk i høje stillinger er typisk mere plaget af stress end dem længere nede mod gulvet. Seniorforsker Knud Juel kan som den eneste finde lidt sandhed i påstanden: Dem i høje stillinger er nok mere plaget af stress, men det plager dem ikke så meget, lyder hans kommentar. De øvrige finder påstanden forkert: Det er en almindelig forestilling, men meget arbejde kombineret med kontrol over arbejdet giver jo ikke stress, lyder kommentaren fra Lars Iversen. Samme linje anslår Signild Vallgårda: Hvis man med stress mener den sundhedsskadelige udsættelse for høje krav og lille indflydelse på jobbet, er det de lavt uddannede, der er mest stressbelastede, vurderer hun. 2 Omfattende dokumentation for findes i SUSY databasen hos statens institut for folkesundhed under det fysiske arbejdsmiljø / kombineret skole- og erhvervsuddannelse på adressen 15

9 En tilsvarende konsensus findes om de følgende påstande, som ingen af ni eksperter er uenige i: De kortuddannede har oftere jobs, hvor de bliver slidt ned De velstillede vælger oftere sunde fødevarer end folk med små indkomster Kortuddannede spiser typisk mere usundt end folk med højere uddannelse De velstillede vælger oftere sunde fødevarer end folk med små indkomster De kortuddannede har oftere jobs, hvor de rammes af ulykker Akademikere kommer oftere igennem med deres ønsker i sundhedsvæsenet end folk med en lavere uddannelse De kortuddannede dyrker typisk mindre motion end dem med højere uddannelse Jo bedre uddannet du er, jo mere bevidst er du typisk om dit helbred. Kortuddannede har oftere usunde boligforhold end højtuddannede Signild Vallgårda påpeger dog, at udtrykket usunde boliger bør defineres nærmere, hvis man skal svare klart ja eller nej til spørgsmålet: Det er ikke mange i Danmark i dag, der bor i lejligheder og huse med fugt og træk eller andre fysiske sundhedsrisici. 3 Men der er flere kortuddannede, som bor i boligområder, hvor de føler sig utrygge og hvor urisikoen for at blive udsat for vold er større end i de højtuddannedes boligområder. Der vil ofte også være mindre god adgang til rekreative områder og andre faciliteter, som kunne være sundhedsgavnlige, kommenterer hun. 3 Data fra store befolkningsundersøgelser, der findes i susy-databasen hos statens institut for folkesundhed under boligmiljø / kombineret skole- og erhvervsuddannelse tyder ikke på, at kortuddannede skulle have et mere belastende fysisk boligmiljø end højtuddanndede. Faktisk er andelen, der generes af forkert temperatur, træk, lugt, indelukket luft og støj fra trafik eller naboer lavere blandt kort- end blandt højere uddannede for tallene fra Se 17

10 Hvem drikker mest? I de andre spørgsmål er eksperterne mindre enige om, hvad fakta er. Det gælder bl.a. påstanden om, at kortuddannede drikker mere end højtuddannede: Seks af de ni forskere er lodret uenige i påstanden, mens to er enige og to andre svarer, at de hverken er enige eller uenige. Lars Iversen kalder det virkelig en myte, at de kortuddannede skulle drikke mere end andre som gruppe betragtet, men tilføjer, at det ikke udelukker, at de kan have flere alkoholskader. Knud Juel finder spørgsmålet vanskeligt. Vi måler jo, at flere overskrider genstandsgrænserne blandt højtuddannede, konstaterer han. Man skulle så tro, at flere af de veluddannede end kortudannede ville dø af alkoholrelateret sygdom, men sådan er det ikke. En forklaring kan være, at drikkemønstrene er forskellige i forskellige befolkningsgrupper. Det er også muligt, at de kortuddannede ikke er lige så præcise, når de bliver spurgt om, hvor meget de drikker, vurderer Knud Juel. I virkeligheden burde det undersøges nærmere. Fakta og forklaringer En række af spørgsmålene i Årsagsundersøgelsen drejer sig om at finde frem til, hvad der er bred enighed om at betragte som fakta blandt eksperterne hhv. i befolkningen. Andre spørgsmål forsøger at give et billede af, hvordan forskerne og befolkningen forklarer disse fakta. Når langt flere kortuddannede end højtuddannede ryger, skal det så forklares med, at de er mindre motiverede for at holde op? Går de mindre op i deres egen sundhed på langt sigt end andre befolkningsgrupper? Eller er de dårligere informeret om de risici ved at ryge, drikke osv.? Skyldes det i så fald, at de har sværere ved at forstå advarslerne? Eller ligger forklaringen i ydre pres eller manglende ressourcer? Eksperterne lægger vægten forskellige steder i forsøget på at svare nuanceret: Fire er således enige i påstanden om, at kortuddannede skulle være mindre motiverede for at holde op med at ryge. Fem er uenige. Flere er dog i tvivl. Tage Søndergaard Kristensen medgiver, at han er usikker på sagen. Heller ikke Knud Juel, der har været en hovedkraft i dansk rygeforskning i et par årtier, vil fælde dom: 19

11 Lavt uddannede vil gerne holde op, men de er ikke så gode til det. Er det fordi, de ikke rigtig er motiverede?, spørger han. Signild Vallgårda: Så vidt jeg ved, er det ikke motivationen til rygestop, der er forskel på, men måske ressourcer og overskud til at gennemføre det. En tilsvarende uenighed viser sig i påstanden om, at folk med lav eller ingen uddannelse oftere ikke forstår sundhedsmyndighedernes advarsler, hvor fire forskere er enige, fire uenige og den sidste ikke tager stilling. Lars Iversen afviser, at det skulle være svært for folk med ringe uddannelse at forstå advarslerne. Budskaberne er klare nok. Signild Vallgårda tror heller ikke på, at det er manglende viden eller forståelse, som gør, at folk handler sundhedsskadeligt. Hvis det var tilfældet, ville der ikke være så mange alkoholstorforbrugere blandt de veluddannede. Der ville heller ikke være stadig flere fede veluddannede, forudsat at forklaringen på fedme er kost og manglende motion, siger hun med henvisning til den nyere fedmeforskning, der f.eks. undersøger betydningen af stress og nedarvede (såkaldt epigenetiske) faktorer for udviklingen af fedme. Er højtuddannede mere sundhedsbevidste? Forskerne er generelt enige om, at sundhedsbevidstheden vokser med uddannelseslængden, men flere er usikre på, hvor stærk sammenhængen er, og hvad den nærmere skyldes. Signild Vallgårda mener, at den fortjener en nærmere analyse: Jeg ved ikke, om det er undersøgt. Det er muligt, at der er nogle stærkere idealer og status knyttet til at leve efter nogle sundhedsnormer blandt de højtuddannede. Til gengæld har de lavtudannede dårligere helbred og bliver af den grund mindet om det og kan derfor være mere bevidste om det. 21

12 Figur 2 Interesseret i egen sundhed Andel bekræftende i pct. Alle 7 Grundskole 6,4 Gymnasial 7,2 Erhvervsfaglig 6,8 Kort vid. 6,9 Mellemlang vid. 7,3 Lang vid. 7,1 Svar angivet som gennemsnittet Spørgsmål: Hvor meget går du op i din egen sundhed på en skala fra 1 10, hvor 1 betyder jeg tænker næsten aldrig på sundhed og 10 betyder min sundhed på kort og lang sigt er afgørende for næsten alt, hvad jeg gør. Årsagsundersøgelsens egne data kan ikke bekræfte sammenhængen mellem uddannelsens længde og sundhedsbevidstheden, selvom der er tendenser i den retning. Der er f.eks. næsten ingen forskel på den gennemsnitlige score hos dem med en erhvervsfaglig uddannelse og dem med en lang videregående uddannelse. Og de mellemuddannede er mere sundhedsbevidste end de højtuddannede. Det gælder også den blandede gruppe af unge og ældre, der ikke har uddannelse ud over grundskolen, som placerer sig klart på den sunde side af midten på en skala fra 1 til 10. Og de ligger ikke langt fra hverken gennemsnittet i hele befolkningen eller gruppen med lang videregående uddannelse. 4 4 Vi har sammenlignet uddannedelsesgrupperne direkte og her ikke taget højde for, at f.eks. køns- og aldersammensætningen af de enkelte grupper er forskellig. 23

13 Dødelighedens årsager Efterfølgende har vi præsenteret eksperterne for en række påstande om årsagen til den højere dødelighed blandt kortuddannede. Påstandene forsøger at dække de forklaringer på overdødeligheden, som man typisk hører i debatten. Den hyppigste påstand er måske, at de kortuddannede dør af livsstilssygdomme. Især fordi de ryger og spiser for meget og motionerer for lidt. Det kobles ofte sammen med ideen om, at de kortuddannede simpelthen ikke ved, hvordan man skal leve sundt. Hvis det var muligt at nå bedre ud med informationen, så ville de ændre deres vaner, lyder den tankegang. Andre lægger vægt på, at de kortuddannede gennemgående også er mere ressourcesvage end de øvrige grupper og derfor har sværere ved at gøre op med uhensigtsmæssige vaner. Det hænger bl.a. sammen med, at de stadig i gennemsnit lever et vanskeligere liv end de veluddannede. De savner bl.a. indflydelse på deres arbejde. Der er også røster i debatten, der snarere betragter de usunde vaner som et kollektivt fænomen i familien, blandt kolleger osv. og i mindre grad som noget, den enkelte selv har valgt. De kortuddannede lever i miljøer, hvor mange har dårlige sundhedsvaner og dermed sætter standarden, lyder argumentet. Endelig er overdødeligheden blevet forklaret med meget håndfaste og materielle forhold som f.eks., at de kortuddannede har et hårdere og farligere arbejdsliv, og at de oftere bor i mindre sunde boliger. Eksperterne er blevet bedt om at give deres bud på, hvor tungt de forskellige forklaringer vejer hvis de overhovedet har betydning for det faktum, at kortuddannede i gennemsnit dør før de bedre uddannede. Resultatet ses i figur 3 25

14 Figur 3 Dødens årsag 1= Slet ikke vigtigt 7=Særdeles vigtigt Gennemsnit (spredning) De savner ofte ressourcer til at ændre deres vaner grundlæggende De lever ofte i miljøer, der er præget af usunde vaner De mangler indflydelse på deres arbejde De lever generelt et liv, hvor de i højere grad udsættes for pres og belastninger De har typisk et fysisk hårdt eller farligt arbejdsliv De er dårligt informeret om, hvordan de skal leve sundt 6 (0,7) 5,7 (1,4) 5,2 (1,6) 5,1 (1,8) 4,4 (2) 3,8 (1,7) De har selv valgt en usund livsstil 3,8 (2,4) De bor ofte i usunde boliger 3,8 (2) De bliver forskelsbehandlet i sundhedsvæsenet 3,7 (1,7) Spørgsmål: Mennesker med lav uddannelse lever i gennemsnit kortere end folk med mere uddannelse bag sig, hvis man ser på gennemsnittet. Vi vil gerne høre din mening om, hvorfor det er sådan. Her kommer en liste med nogle af de grunde, der nævnes i debatten. Kryds et tal mellem 0 og 6 efter, hvor vigtig du mener, disse grunde er for uligheden i sundhed. 0 betyder slet ikke vigtigt, 6 betyder særdeles vigtigt. Sæt et kryds ud for hvert af de nedenstående udsagn. --- Noter: I spørgeskemaet optrådte listen af årsager i en anden rækkefølge. For nemheds skyld er svarmulighederne på skalaen fra 0 til 6 konverteret til en skala fra 1 til 7. Svarmuligheden ved ikke er ved beregningen sat som missing. Spredning er et mål for, hvor forskellige eller spredte vurderingerne af årsagernes vigtighed har været. Jo mindre værdien for spredningen er, jo mere ens så eksperterne på sagen. Eksperterne lægger alt i alt mest vægt på de kortuddannedes manglende ressourcer, når de skal forklare disse gruppers overdødelighed. Samtlige forskere har givet denne påstand 4 point eller mere. Lars Iversen gør dog opmærksom på, at udtrykket ressourcer er uhyre bredt. Ud over at henvise til materielle ressourcer, kan det også forstås som psykologiske eller personlige ressourcer som gå-på-mod og forandringsparathed. Iversen mener 27

15 i øvrigt selv, at der er en sammenhæng mellem det materielle og det personlige overskud: Jo færre ressourcer man har, jo mere konservativ bliver man nok - jo mere satser man på det sikre. Ændringer skaber usikkerhed og risici. Syv af de ni forskere tillægger det også stor betydning (4 point eller mere), at forholdsvis mange kortuddannede lever i miljøer med usunde vaner. Deres kommentarer til besvarelserne tyder dog på, at de lægger lidt forskellige ting i ordet miljøet. Knud Juel henviser til boligmiljøet, som han ikke tillægger den store betydning: De lever længere i Gentofte end på Lolland, men jeg tvivler meget på, at det ville hjælpe lollænderne ret meget om de flyttede til Gentofte. Lars Iversen og Signild Vallgårda opfatter miljøet som lig med omgivelserne. Man præges selvfølgelig af omgivelserne. Derfor er miljøet jo vigtigt, skriver Iversen. Signild Vallgårda fastslår, at vi alle, højt- som lavt uddannede prøver at opføre os, så vi vinder accept hos dem, vi hører til. Når det gælder kost, fritidsmotion og rygning, er der sociale forskelle i vores miljøer eller rettere i vores sociale omgivelser. Eksperternes tredjevigtigste forklaring på overdødeligheden er manglende indflydelse på arbejdet. En enkelt giver kun et enkelt point, men syv af de ni giver mere end 4 point og to giver maksimumpoint. Indflydelse på jobbet er absolut vigtigt, kommenterer Lars Iversen. Det handler om kontrol med tilværelsen, og det er vigtigt for sundheden. Signild Vallgårda: Risikoen for hjerte-kar-sygdomme, som jo er en dødsårsag med klare sociale forskelle, øges med mindre indflydelse på arbejdet. Hun mener også, at påstanden, om at de kortuddannede generelt lever et mere presset liv, er rigtig, og at den kan være med til at forklare overdødeligheden: Der er større risiko for at rammes af arbejdsløshed, skilsmisse, skader og økonomisk uføre, hvis man er lavtuddannet, og det kan påvirke helbredet, vurderer hun. Lars Iversen er en anelse mere forbeholden på dette punkt: Det spiller ganske givet en rolle, men ikke nødvendigvis for dødeligheden, lyder kommentaren på dette punkt. Alt i alt er der dog bred tilslutning blandt forskerne til, at ressourceforklaringen på overdødeligheden er vigtig - med en gennemsnitlig score på 5,1 ud af 7 mulige. 29

16 At de kortuddannede taget under ét, har et fysisk hårdere og mere farligt arbejdsliv end andre, er påvist i masser af undersøgelser. Men spiller det også en rolle for deres dødelighed? Man dør jo ikke af en dårlig ryg eller slidgigt, fastslår Lars Iversen, men ulykker spiller selvfølgelig en vis rolle. Signild Vallgårda peger også i denne forbindelse på den stress, der ofte følger med en lav placering i jobhierarkiet og går ud over helbredet. Desuden kan der være en indirekte effekt, fordi stress og andre arbejdsbelastninger kan føre til en mere usund levevis. Det sidste har hun dog ikke set overbevisende dokumentation for. Tvivlsomme forklaringer Påstande om, at de kortuddannede skulle have særlig svært ved at forstå sundhedsmyndighedernes advarsler, fik som nævnt, tilslutning hos nogle eksperter, mens andre var uenige. Derfor må man vente, at eksperterne også er delt, når der spørges til, om det har betydning for de kortuddannedes dødelighed. Sådan er det også, men mønstret er alligevel et lidt andet. Forskerne tror gennemgående ikke, at lavt informationsniveau kan forklare særlig meget af dødeligheden, men de vil heller ikke fraskrive det enhver betydning. Charlotta Pisinger finder f.eks., at informationskampagnerne om rygning ikke har været effektive blandt de kortuddannede, selvom budskaberne er klare nok. På samme måde undgår eksperterne øjensynligt med Torben Jørgensens ord de ekstreme svarmuligheder, når der spørges til boligstandardens betydning for dødeligheden: Ikke mange dør før tid på grund af boligernes fysiske standard, og der er jf. Knud Juels bemærkning ikke meget vundet ved at flytte postnummer. Alligevel er boligforholdene vævet sammen med miljø, vaner m.m. på en måde, der godt kan tænkes at medvirke til at fastholde mennesker i en usund spiral. Selvvalgt livsstil som dødsårsag En mere håndfast uenighed mellem eksperterne opstår først, når der spørges til, om overdødeligheden kan forklares med en livsstil, som de kortuddannede selv har valgt jf. folkeviddet, der som bekendt fastslår, at den almindeligste selvmordsmetode i Danmark er kniv og gaffel. På intet spørgsmål er spredningen i svar større end på dette, som det fremgår af figur 2. For alle eksperter er det et faktum, at der er forskel på forskellige samfundsgruppers livsstil/levevis/sundhedsadfærd. Ifølge Knud Juel vil mindst halvdelen af forskellen i dødelighed forsvinde, hvis alle levede lige sundt. 31

17 63312_3F_Citystander_01.indd 1 04/09/07 10:30:50 Rapport om ulighed i sundhed 2010 Men man kan jo altid diskutere, om de selv har valgt den, tilføjer han. Det har de til en vis grad, mener Charlotta Pisinger, Ingen tvinger dem til at ryge og spise burgere, men social arv, dårlig økonomi, manglende selvtillid til at ændringer, som f.eks. rygestop, kan lykkes ( ) har de ikke selv valgt. Torben Jørgensen bemærker, at livsstil i min optik ikke er et isoleret, selvstændigt valg men et led i en social kontekst, og også Signild Vallgårda finder så tydelige sociale mønstre i vores adfærd, at det ikke giver mening at sige, at vi vælger helt selv. Vi spiser, drikker, ryger, klæder os, rejser på ferie, indretter vores bolig mm. som dem, der ligner os. Livsfarlig diskrimination? Ingen af eksperterne var som nævnt uenige i, at akademikere oftere kommer igennem med deres ønsker i sundhedsvæsenet end folk med en lavere uddannelse. Alligevel er forskelsbehandling i sundhedsvæsenet den forklaring, der rangerer lavest, når de forklarer årsagerne til de kortuddannedes overdødelighed: Lars Iversen henviser til undersøgelser, der har påvist, at højtuddannede og kortuddannede rent faktisk ikke behandles ens som gruppe betragtet. Han vurderer dog, at den kun har mindre betydning for dødeligheden i det store billede. Mange ufaglærte har et job, hvor de må gøre de samme bevægelser om og om igen. Det er ikke så mærkeligt, at hver femte ufaglærte kvinde har tegn på slidgigt i 40 års alderen. Heller ikke, at lige så mange forlader arbejdsmarkedet som førtidspensionister.. Men det kræver langt mere fokus på dem, der knokler hårdere end de fleste. Charlotta Pisinger konstaterer også, at det ikke er bevist at der generelt diskrimineres mod kort uddannede: Det handler også meget om kommunikation, at lægen og patienten ikke taler samme sprog og misforstår hinanden. Signild Vallgårda mener, at forestillingen grundlæggende bygger på en overvurdering af sundhedsvæsenets betydning. Selvom der selvfølgelig er mange, der får reddet livet på sygehuset, så påvirker det ikke befolkningens samlede middellevetid særlig meget. Sundhedsvæsenets bidrag til at reducere dødeligheden er ikke så stor, at det har afgørende betydning for levetiden, fastslår hun. Henrik Brønnum-Hansen finder ikke desto mindre grund til at advare om tendensen til social diskrimination: Problemet kommer i takt med privatisering af hospitaler og private sygeforsikringer, som overvejende tilgodeser de velstillede, forudser han. Livsstil og dødelighed Fra 3Fs kampagne Rige børn De ca borgere i Zaperas survey fik de samme spørgsmål i den samme rækkefølge som eksperterne (dog uden chancen for at nuancere deres svar med en kommentar). I figur 3 sammenlignes svarene. 33

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 Del: Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere