Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor"

Transkript

1 Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Kirsten Bregn Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Paper til Det Danske Ledelsesakademis 2010 konference Et snit gennem dansk ledelse Aalborg Universitet december, 2010

2 Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Kirsten Bregn Abstract Der har været betydelig interesse for performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor. Målene er en større effektivitet som følge af at de ansatte er motiveret af sammenhængen mellem performance og aflønning, samt forbedrede muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere når aflønningen er variabel og individualiseret. Argumenterne for performance-relateret aflønning baserer sig ofte - eksplicit eller implicit - på ret simple økonomiske ræsonnementer. Ifølge simpel økonomisk teori er der konsistens mellem mål og midlet, og målene er ikke i konflikt. Resultater fra eksperimentel økonomi og behavioural economics viser imidlertid at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Tværtimod er der nogle betingelser som skal være opfyldt for at performancerelateret løn fremmer målene og målene ikke kommer i konflikt; betingelser som negligeres i analyser baseret på standard økonomisk teori. Disse betingelser kan være særligt vanskelige at opfylde i den offentlige sektor. Performance-relateret løn stiller derfor offentlige ledere over for vanskelige afvejninger som konkretiseres i en række dilemmaer. Mulighederne for at foretage passende afvejninger bliver afgørende for om performancerelateret løn er hensigtsmæssig i den konkrete sammenhæng. Indledning Performancerelaterede lønsystemer bliver ofte set som et middel til at øge performance i den offentlige sektor. I Danmark indebærer de nye lønformer at der kan ydes tillæg til grundlønnen i form af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og eventuelt resultatløn. Kvalifikationstillæg kan udmøntes på grundlag af objektive kvalifikationer som uddannelse, kurser mv. Men de kan også udmøntes på grundlag af subjektive vurderinger af hvordan den enkeltes kvalifikationer omsætter sig i den enkeltes præstationer eller resultater. Det betegnes som performance-relateret løn når kvalifikationstillæg udmøntes på denne måde, ligesom resultatløn betegnes som performance-relateret løn. Målene med performance-relatering af lønnen er en større effektivitet som følge af at de ansatte er motiveret af sammenhængen mellem performance og aflønning, samt forbedrede muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere når aflønningen er variabel og individualiseret. Ifølge standard økonomisk teori er der, som det vises i dette paper, overensstemmelse mellem mål og middel, og der er ikke konflikt mellem målene. Standard økonomisk teori anvendes her som betegnelse for økonomisk teori der er baseret på standardforudsætningerne om at økonomiske agenter er rationelle, og motiveret at af at maksimere deres forventede nytte som alene afhænger af deres eget økonomiske udbytte. Disse forudsætninger udfordres imidlertid af indsigter fra eksperimentel økonomi og behavioural economics. Eksperimentel økonomi belyser faktisk økonomisk adfærd under laboratorieforhold hvor man kan observere adfærd under kontrollerbare betingelser (Samuelson 2005). Behavioural economics inddrager indsigter fra økonomiens grænsevidenskaber, og især psykologi, i økonomisk teori med henblik på at etablere et mere realistisk grundlag for økonomisk teori (Kahneman and Tversky 2000, Camerer and Loewenstein 2004, DellaVigna 2009). Eksperimenter hvor forsøgspersoner skal forholde sig til hypotetiske valg er en vigtig del af grundlaget for teoriudviklingen. Behavioural economics er på dansk blevet betegnet som adfærdsøkonomi eller psykologisk økonomi.

3 2 Der redegøres i paperet for nogle resultater fra eksperimentel økonomi og behavioural economics og for deres implikationer for performance-relateret løn. Det vises at når disse resultater inddrages i analysen, er der ikke nødvendigvis konsistens mellem målene med performance-relateret løn og midlet performance-relateret løn, ligesom der kan opstå konflikter mellem de enkelte mål. Resultaterne afdækker nogle vigtige betingelser der skal være opfyldt for at performancerelaterede aflønningssystemer er effektive; betingelser som negligeres i analyser baseret på standard økonomisk teori. Der redegøres for hvorfor disse betingelser kan være særligt vanskelige at opfylde i den offentlige sektor. Performancerelateret løn stiller offentlige ledere over for en række dilemmaer som der afslutningsvis redegøres for. Der konkluderes endvidere vedrørende anvendelsesområdet for hensigtsmæssig anvendelse af performance-relateret løn. Performance-relateret aflønning ifølge standard økonomisk teori Argumenterne for performance-relateret løn baserer sig ofte - eksplicit eller implicit - på økonomiske ræsonnementer baseret på standard økonomisk teori. Grundlæggende antagelser inden for standard økonomisk teori er at den enkelte er rationel, nyttemaksimerende og alene motiveret af at optimere sit eget økonomiske udbytte. Rationalitet indebærer at den enkelte antages at kunne kalkulere det forventede udbytte af at yde en marginalt større indsats på grundlag af rationelle forventninger vedrørende sammenhængen mellem indsats og performance-relateret løn. Argumentet for performance-relateret aflønning kan illustreres inden for en simpel principalagent model (Prendergast 1999, Bregn 2007). Den enkelte ansattes performance antages at afhænge af indsatsen. Omkostninger ved at yde en ekstra indsats er forbundet med en negativ nytte, der antages at kunne opgøres som et økonomisk beløb. Når der indføres en performance-relateret aflønning vil der kunne opnås et økonomisk udbytte ved at øge indsatsen. Så længe den forventede større indtjening, der opnås ved at yde en marginalt større arbejdsindsats, overstiger de omkostninger som er forbundet med at yde denne indsats, vil agenten øge indsatsen. En performance-relateret aflønning er derfor i overensstemmelse med et mål om at øge performance. Varige tillæg kan gives til allerede ansatte, men kan også anvendes til at tiltrække ansatte. Et mål om at tiltrække ansatte er ikke i konflikt med et mål om at motivere allerede ansatte, fordi de ansatte jo alene er motiveret af deres eget økonomiske udbytte. Der kan således gives tillæg til nyansatte uden at det påvirker performance for allerede ansatte. Tilsvarende er der ingen konflikt mellem målet om at tiltrække ansatte og at fastholde allerede ansatte, fordi de allerede ansattes nytte alene afhænger af størrelsen af deres eget økonomiske udbytte. Eksperimentelle spil Antagelsen om at den enkelte er nyttemaksimerende og alene motiveret af at optimere sit eget økonomiske udbytte udfordres af en række eksperimenter af forskellig type (Fehr and Schmidt 2003). Mest enkelt illustreres det af et klassisk eksperiment, ultimatumspillet (Güth et al. 1982). I spillet indgår to personer. Den ene spiller, forslagsstilleren, skal foreslå en deling af et beløb mellem de to spillere. Den anden spiller, respondenten, kan acceptere eller afslå fordelingen. Hvis respondenten accepterer den tilbudte andel, bliver fordelingen mellem respondenten og forslagsstilleren som det er foreslået. Hvis respondenten derimod afviser det tilbud der gives, får hverken respondenten eller forslagsstilleren noget. Begge spillere kender disse betingelser. Ifølge standard økonomisk teori skulle respondenten acceptere et hvilket som helst beløb fordi respondenten herved ville være bedre stillet end ved at afslå tilbuddet, og slet ikke få noget. Det viser sig imidlertid at respondenter typisk ikke reagerer som en homo oeconomicus der kun er interesseret i sit eget økonomiske udbytte. Hvis tilbuddet er på

4 3 under 20%, afslås det ca. halvdelen af de gange hvor eksperimentet gennemføres (Camerer 2003). Hellere end at få et beløb der anses for unfair, vælges det ikke at få noget, for derved at opnå at den anden heller ikke får noget. Det er bemærkelsesværdigt at det ikke kun er fordelingen af det økonomiske beløb der er afgørende for reaktionen. Forslagsstillerens indflydelse på fordelingen er også af afgørende betydning (Falk et al. 2008, Bolton and Ockenfels 2005). Hvis respondenten bliver fortalt at forslagsstillerens tilbud er bestemt af en tilfældighedsmekanisme, accepterer respondenten i højere grad en ulige fordeling (Blount 1995). Det er også bemærkelsesværdigt at forslagsstilleren typisk har foregrebet respondentens adfærd. Typiske tilbud er på 40-50% og meget ofte tilbydes en 50:50-fordeling (Camerer 2003). Respondentens adfærd kan ikke forklares ved at den er i overensstemmelse med standard økonomis antagelse om at maksimere størrelsen af det økonomiske udbytte på længere sigt, ved at påvirke forslagsstilleren således at denne i fremtiden tilbyder en mere fair fordeling. Forslagsstiller og respondent møder jo i spillet kun hinanden en enkelt gang. Respondentens adfærd er betegnet ved negativ reciprocitet, det vel sige en tilbøjelighed til at reagere fjendtligt på en handling, der opfattes som fjendtlig, selv om der er omkostninger forbundet med at gøre det, og selv om det ikke er forbundet med nogen fremtidig gevinst at gøre det (Fehr and Gächter 2000). Man har også gennemført eksperimenter hvor forsøgspersoner er blevet hjernescannet, mens de har medvirket i ultimatumspillet, og fundet støtte for negativ reciprocitet (DeQuervain et al. 2004). Når en respondent får tilbudt en lille del (10-20%), aktiveres områder i hjernen der forbindes med vrede og afsky. Og jo kraftigere aktiviteten er, jo mere tilbøjelig er respondenterne til at afvise de tilbud de får (Sanfey et al. 2003). I eksperimenter der ikke bare vedrører en enkelt periode, men gentages, bliver tilbøjeligheden til at handle på en måde der svarer til reciprocitet intensiveret (Fehr et al. 2009). Empiri der indikerer belæg for reciprocitet i arbejdssammenhænge diskuteres i Bregn i (2010b). Implikationen af resultaterne er at fairness er afgørende for vurderingen af en fordeling, og at konsekvensen af en fordeling, der anses for unfair, kan være negative reciprokke reaktioner, som rammer den der er ansvarlig for fordelingen. Implikationen er at performance-relateret løn ikke nødvendigvis øger performance, men tværtimod kan føre til negative reaktioner fra ansatte som ikke anser den performance-relaterede løn for at være fair. Også f. eks. lønforskelle relateret til anciennitet kan anses for ikke at vær fair. Disse er imidlertid en følge af selve lønsystemet, og ikke resultatet af et konkret bevidst valg, der kan tolkes som en uvenlig handling, som udløser negative reciprokke reaktioner. Referencepunkters betydning for vurderinger At sammenligninger med andre er afgørende ved vurderingen af en situation er dokumenteret i en betydelig empirisk litteratur (Clark et al., 2008; Solnick og Hemenway, 1998). Løn vurderes ikke kun på grundlag af den absolutte størrelse som det antages i standard økonomisk teori, men også i forhold til referencepersoner. En nærliggende referencegruppe er sammenlignelige ansatte på samme arbejdsplads. I et eksperiment skal deltagerne vurdere hvem af to ansatte der er mest lykkelig (Shafir et al. 1997). De er begge nyuddannede med samme uddannelse. Den ene er ansat i en virksomhed, hvor hun tjener $36,000, mens den gennemsnitlige startløn er $40,000. Den anden tjener $34,000 i en virksomhed, hvor den gennemsnitlige startløn er $30, % mente at det var hende, der havde den mindste løn, men dog en relativt højere løn end kollegerne. En anden gruppe blev

5 4 spurgt hvem af de to der var mest tilbøjelig til at skifte job, og 66 % mente det var hende der tjente mindre end kollegerne til trods for at lønnen absolut set var højest. Implikationen af at lønnen vurderes i forhold til andre på samme arbejdsplads, er at lønnen kan blive anset for unfair lille, selv i det tilfælde hvor lønnen er større end hvad der alternativt kunne opnås på andre arbejdspladser. En implikation er også at når den enkelte vurderer sin løn i forhold til andres løn, vil tillæg til nyansatte betyde at de allerede ansatte opfatter deres løn som uretfærdig med mulige negative reaktioner til følge, såfremt de ikke også får samme tillæg som de nyansatte de sammenligner sig med. Målet om at tiltrække nye ansatte kan derfor være i konflikt med målet om at fastholde ansatte og mål om at motivere de allerede ansatte, mens der ifølge standard økonomisk teori ikke er sådanne modsætninger, fordi den enkeltes vurdering af lønnen jo alene afhænger af størrelsen af den enkeltes egen løn. En implikation er videre at mulighederne for at tiltrække og fastholde ansatte ikke kun afhænger af størrelsen af lønnen, som det antages i standard økonomi, men også af at lønnen vurderes som fair. Betydningen af referencepunkter illustreres også af et eksperiment hvor halvdelen af forsøgspersonerne (udtaget tilfældigt) fik et krus (Kahneman, Knetch and Thaler 1990). Herefter blev der etableret et marked således at de forsøgspersoner der ikke havde noget krus, kunne byde ind med en købspris. Det viste sig at den pris køberne var villige til at give for kruset, var mindre end den pris sælgerne var parat til at sælge krusene for (Kahneman, Knetch and Thaler 1990; 1991). Værdien af godet (af type der ikke erhverves med videresalg for øje) afhænger altså af referencepunktet: Om man har godet eller om man ikke har. Forskellen i værdien kan fortolkes som udtryk for en endowment effekt (Thaler 1980), der indebærer at værdien af et gode stiger når det bliver en del af en persons beholdning. Konsekvensen er at det at give afkald på et gode derfor er forbundet med et større tab, end den gevinst der opnås ved at erhverve godet, mens der jo i følge standard økonomisk teori er symmetri, da vurderingen af tab og gevinster alene afhænger af absolutte størrelser. Fænomenet beskrives ved tabsaversion der mere generelt er en asymmetrisk vurdering af tab og gevinster, således at en ændring der fortolkes som et tab, vejer tungere end en ændring af den samme størrelse der fortolkes som en gevinst (Kahneman and Tversky 1979, Kahneman and Tversky 1984, Kahneman, Knetch and Thaler 1990, Tversky and Kahneman 1991). Tabsaversion illustreres også af et eksperiment der viste, at det beløb deltagerne forlangte for at pådrage sig en risiko for en dødelig sygdom med en sandsynlighed på en promille, var meget større end det beløb deltagerne var parat til at betale for en vaccine som kunne fjerne risikoen med samme sandsynlighed (Thaler 1980). I forbindelse med vurdering af ændringer over tid er forventninger et referencepunkt (Kahneman and Tversky 1979). Om en ændring er et tab eller en gevinst beror da på hvad der var forventet. En tolkning er at knytte dette til endowment effekten ovenfor. Når der er en forventning om en lønstigning bliver den psykologisk knyttet til ens beholdning, og såfremt den rent faktisk ikke opnås, fortolkes det som et tab. Mens en stigning i den performancerelaterede aflønning fra W 1 til W 2 i følge standard økonomisk teori er en gevinst på W 2 -W 1, er implikationen af forventninger som referencepunkt at lønstigningen fra W 1 til W 2 endog kan blive opfattet som et tab, hvis en større stigning var forventet. Implikationen af tabsaversion er at et løntab af en vis størrelse, i strid med standard økonomisk teori, mindsker nytten mere end nytten stiger ved en gevinst af samme størrelse. Mens standard økonomisk teori forudsætter rationelle vurderinger og forventninger, viser en række undersøgelser at systematiske kognitive bias gør sig gældende. Mange undersøgelser viser at individer vurderer sig selv så positivt at det strider mod logik og statistik. Det betegnes også som over gennemsnittet-effekten. Bilister mener f. eks. typisk de kører bedre end gennemsnittet (Babcock and Loewenstein 1997). I en undersøgelse hvor amerikanske skoleledere skulle vurdere sig selv i forhold til andre skoleledere, mente alle at

6 5 de hørte til den bedste halvdel af skolelederne, og 74% at de hørte til i top-10 (Richards and Height 1988). En anden bias er en tendens til at være overoptimistisk. Chancen for positive hændelser vedrørende f.eks. helbred og job vurderes at være mere positive end for gennemsnittet (Armor and Taylor 2002). Mere end 70% af nystartede virksomheder i USA lukker inden for deres første tiår (Lovallo and Kahneman 2003). Eksperimenter viser f. eks. også en tilbøjelighed til at forvente et bedre afkast på investeringer end der faktisk viser sig (Moore et al. 1999). Tilbøjeligheden til vurderinger i egen favør kan bidrage til at lønforskelle anses for unfair uanset om de rent faktisk er det, ligesom optimistiske forventninger kan gøre det vanskeligt at opfylde forventninger, den enkelte opfatter som berettigede. Performance-relateret løn i den offentlige sektor Implikationen af resultaterne fra eksperimentel økonomi og behavioural economics er at oplevet fairness er afgørende for at undgå negative reaktioner. Selv om forskellene mellem den private og offentlige sektor ikke skal overvurderes, er der nogle forhold i den offentlige sektor som kan gøre det særligt vanskeligt at opnå at ansatte opfatter performance-relateret løn som fair (Bregn 2010a). Helt grundlæggende er der ikke et marked der kan værdisætte produktionen, og dermed danne grundlag for vurdering af resultater. Opgaverne er ofte komplekse og resultatet vanskeligt at opgøre på individniveau. Tilmed frembringes offentlige ydelser ofte i team-work hvad der yderligere gør det vanskeligt at opgøre den enkeltes performance. Disse forhold begrænser brugen af objektive indikatorer som gør det muligt at kontrollere opgørelsen af performance. I stedet anvendes subjektive kriterier for vurdering af performance. Subjektive kriterier kan føre til favoriseringer og misbrug, men alene det forhold at de let kan blive uklare, betyder at der lagt op til opfattelsen af at fordelingen af performance-relateret løn ikke er fair. Enhver vil kunne have sin egen opfattelse af kriterierne, og knytte forventning til tillæg i forhold til disse kriterier som imidlertid kan fortolkes anderledes af ledere og andre. Selv om den ansatte i høj grad performer i forhold til sin fortolkning af kriterierne, vil det ikke nødvendigvis føre til tillæg fordi fortolkningen af kriterierne ikke er i overensstemmelse med dem, der faktisk anvendes. Tendensen til at foretage vurderinger i egen favør kan bidrage til at vurderinger anses for ikke at være retfærdige. I den offentlige sektor er de midler der afsættes til løntillæg typisk af begrænset størrelse. Det kan gøre det vanskeligt at imødekomme berettigede forventninger. Tendensen til optimistiske vurderinger kan yderligere bidrage til at forventninger ikke opfyldes. I den offentlige sektor er det som hovedregel tillidsrepræsentanten der forhandler tillæg. Det kan på den ene side medvirke til en fordeling der opfattes som retfærdig, men samtidig kan det også bidrage til at sammenhængen mellem performance og løntillæg bliver ugennemskuelig, og derved medvirke til opfattelsen af at løntillæg fordeles på en måde der ikke er fair. Ifølge en undersøgelse fra Personalestyrelsen (2006a) var der også kun 2 % af de statsligt ansatte der er helt enig, og kun 12 % der er enig i at forhandlinger om løn foregår i en åben proces, svarende til samlet kun 14 % (Personalestyrelsen, 2006b:8). Heroverfor er 22 % i den private sektor helt enig eller enig i at forhandlinger om løn foregår i en åben proces (Personalestyrelsen, 2006b:6). Dette til trods for at løn i den private sektor traditionelt bliver anset for et fortroligt anliggende. Den offentlige sektor er underlagt regler om offentlig indsigt som betyder, at det ikke er muligt at indskrænke mulighederne for sammenligning af lønnen, som det kan ske i den private sektor. På grund af den betydning som relative lønforskelle tillægges (Carlsson et al. 2007; Clark et al. 2008), kan åbenhed om lønforskelle, der ikke anses for at være fair, føre til kraftigere negative reaktioner end hvis der ikke er åbenhed.

7 6 Det forhold at performance-relateret aflønning ikke har været normen i den offentlige sektor, kan også betyde at der er en mindre tolerance over for lønforskelle, som ikke anses for fair. Såvel danske som internationale undersøgelser viser at oplevet fairness er vanskelig at opnå i forbindelse med performance-relaterede lønsystemer (Milkovich et al. 1991; Kellough and Nigro 2002; Marsden and French 1998; OECD 2005). I Danmark var det ifølge den ovenfor omtalte undersøgelse fra Personalestyrelsen (2006a) kun 1,5 % af de statsligt ansatte der var helt enig i at den fordeling af tillæg der foregår i medfør af de nye lønsystemer i den offentlige sektor er fair, og kun 11 % er enig (Personalestyrelsen, 2006b:8). At kun 13 % af de statsligt ansatte er helt enige eller enige i at fordelingen er fair, er yderligere bemærkelsesværdigt i betragtning af at den tilsvarende andel af de privat ansatte er på 40 % (Personalestyrelsen, 2006b:6). Nogle ledelsesmæssige dilemmaer Betydningen af fairness og reciprocitet indikerer at en afgørende udfordring i forbindelse med performance-relateret løn er at søge at opnå at udmøntningen af performance-relateret løn opfattes som fair. En ledelse kan søge at fremme oplevet fairness ved at bidrage til at fordelingen af tillæg rent faktisk fordeles på en fair måde og således at berettigede forventninger opfyldes, samt ved at bidrage til at de ansatte oplever at fordelingen er fair og at berettigede forventninger opfyldes. Bestræbelser med henblik herpå kan imidlertid komme i modstrid med andre hensyn, sådan at ledelsen kommer til at stå over for en række dilemmaer. Ambition om retfærdighed kan føre til forvridning af arbejdsindsatsen. Vigtigheden af at undgå at den performance-relaterede løn opleves som værende uretfærdig kan pege i retning af tillæg efter objektive kriterier. Men i forhold til en lang række jobs vil objektive kriterier give tilskyndelse til en forvridning af arbejdsindsatsen der reducerer performance, fordi ikke alle aspekter ved arbejdet er objektivt målelige. Såfremt de objektive kriterier anses for ikke at afspejle performance på en meningsfuld måde, vil det også kunne virke demoraliserende på de ansatte og derved reducere performance. Også subjektive kriterier kan søges konkretiseret og objektiveret, men konsekvensen kan blive de skævvridninger der kendes fra objektive kriterier. Ambition om forudsigelighed kan gå ud over fleksibiliteten. Forudsigelighed med hensyn til den adfærd der belønnes, er et vigtigt middel til at bidrage til at berettigede forventninger opfyldes. Men præcise beskrivelser af kriterier vil samtidig kunne komme i konflikt med muligheden for at belønne i forhold til organisationens aktuelle behov og omskiftelige betingelser. Argumenter for at performance-relateret aflønning er retfærdig kan skærpe forventningerne til fairness i udmøntningen og forstærke reaktioner på lønforskelle der anses for ikke at være retfærdige. For at imødegå negative reaktioner på et performance-relateret lønsystem, herunder som følge af lighedsnormer, kan ledelsen argumentere for at lønsystemet er mest retfærdigt, fordi den enkelte får løn i forhold til sin performance. Men argumentet om retfærdighed vil samtidig skærpe forventningen til at løntillæg udmøntes på en retfærdig måde, og reaktionen på lønforskelle der anses for ikke at være retfærdige, kan blive større når forskellene hævdes at være retfærdige. Retfærdighed er ressourcekrævende. Omhyggelighed med vurderinger af de enkelte, og udmøntning af performance-relateret løn i nøje overensstemmelse med performance, kan bidrage til at begrænse opfattelsen af at der sker uretfærdigheder. Men den indsats det kræver, kan være i konflikt med den

8 7 indsats og den tid som ledere er parat til at investere i at udmønte løntillæg på en måde, så det kan leve op til krav om minutiøs retfærdighed. Større midler kan øge muligheden for at imødekomme berettigede forventninger, men samtidig forstærke negative reaktioner på oplevede uretfærdigheder. Større midler til performance-relateret løn kan øge mulighederne for at imødekomme berettigede forventninger til lønstigninger. Men samtidig vil det kunne forstærke negative reaktioner, hvis de større midler fordeles på en måde der anses for uretfærdig. Ledelsens bidrag til realistiske vurderinger kan svække motivation. Tilbøjeligheden til at foretage vurderinger i egen favør kan tale for at ledelsen søger at give de ansatte overbevisende forklaringer på at deres indsats og kvalifikationer ikke rækker til fremtidige løntillæg, eller til de samme tillæg som andre de sammenligner sig med. Det kan dæmpe forventninger til løntillæg, og derved forebygge oplevelsen af tab som følge af at forventninger ikke opfyldes, men kan samtidig svække den enkeltes motivation og engagement. Åbenhed kan øge tillid til retfærdighed, men skærpe negative reaktioner på oplevede uretfærdigheder. Offentlighed om løntillæg kan bidrage til at skabe tillid og bevirke et pres for retfærdighed. Det kan også illustrere den adfærd der findes belønningsværdig. Men offentlighed om lønforskelle, der findes uretfærdige, kan samtidigt forstærke de reaktioner som er forbundet med oplevet uretfærdighed. Mens der ifølge standard økonomisk teori ikke er modsætning mellem at tiltrække nyansatte, og at motivere allerede ansatte samt fastholde dem, er dette ikke tilfældet når de indsigter der er redegjort for ovenfor inddrages, og også her kan ledere stå over for et dilemma: Løntillæg til nyansatte kan tiltrække ansatte, men samtidig svække motivation og fastholdelse. Løntillæg kan tiltrække nyansatte, men opleves som uretfærdige af allerede ansatte, og dermed give anledning til negative reaktioner og til at vanskeliggøre fastholdelse af ansatte, såfremt de allerede ansatte ikke får lønstigninger, der svarer til de nyansatte de sammenligner sig med. Tendensen til vurderinger i egen favør kan betyde forventninger om lønstigninger der svarer til mere end hvad performance tilsiger, og dermed gøre det vanskeligt at opfylde forventningerne. Konklusion Man skal naturligvis være varsom med at konkludere på grundlag af resultater fra eksperimenter, og også resultater som dem, der er omtalt ovenfor. Ligeledes skal man imidlertid være varsom med at konkludere på grundlag af simpel økonomisk teori. Med udgangspunkt i simple økonomiske ræsonnementer fremstår performance-relateret løn som et indlysende middel til at øge performance. I forbindelse med udformning og administration af lønsystemer er betydningen af oplevet fairness og reciprocitet, samt bias i vurderinger såvel interpersonelt som med hensyn til fremtiden imidlertid relevante at overveje. Når disse forhold indtænkes, peger de i retning af at især offentlige ledere på grund af de særlige forhold i den offentlige sektor, står over for en række dilemmaer, når de skal anvende resultatrelateret løn. Mulighederne for at håndtere disse dilemmaer er væsentlige at overveje når det skal vurderes, om resultatrelateret løn overhovedet er hensigtsmæssig i en konkret sammenhæng.

9 8 Litteratur Armor, David A. and Shelley E. Taylor (2002), When Predictions Fail: The Dilemma of Unrealistic Optimism. In T. Gilovich, D.W. Griffin, & D. Kahneman (Eds.), Heuristics and biases: The psychology of intuitive judgment, (pp ). New York: Cambridge University Press. Babcock, Linda and George Loewenstein (1997), Explaining Bargaining Impasse: The Role of Self-serving Biases. Journal of Economic Perspectives, 11(1), Blount, Sally (1995), When Social Outcomes Aren t fair: The Effect of Causal Attributions on Preferences. Organisational Behavior and Human Decision Processes, 63(2), Bolton, Gary E. and Axel Ockenfels (2005), A Stress Test of Fairness Measures of Social Utility. Economic Theory, 25(4), Bregn, Kirsten (2007), Principal-agent teori i: Anders Chr. Hansen (red.) Uden for hovedstrømmen, Samfundslitteratur, Bregn, Kirsten (2010a), The Logic of the New Pay Systems Revisited - in the Light of Experimental and Behavioral Economics. International Journal of Public Administration, 33(4), Bregn, Kirsten (2010b), Performance-forringende effekter af performance-relateret aflønning? Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 4, Camerer, Colin F. (2003), Behavioral Game Theory. Princeton: Princeton University Press. Camerer, Colin F. and George Loewenstein (2004), Behavoral Economics: Past, Present, Future. In Colin F. Camerer, George Loewenstein and Matthew Rabin (Eds.), Advances in Behavioral Economics, (pp. 3-51). New York: Princeton University Press. Carlsson, F., O. Johansson-Stenman and Peter Martinsson (2007), Do You Enjoy Having more than Others? Survey Evidence of Positional Goods. Economica, 74(296), Clark, Andrew E. and Paul Frijters, and Michael A. Shields (2008), Relative Income, Happiness, and Utility: An Explanation for the Easterlin Paradox and Other Puzzles. Journal of Economic Literature, 46(1), DeQuervain, Dominique, Urs Fischbacher, Valerie Treyer, Melanie Schellhammer, Ulrich Schnyder, Alfred Buck,and Ernst Fehr, (2004), The Neural Basis of Altruistic Punishment. Science, 305(5688), DellaVigna, Stefano (2009), Psychology and Economics: Evidence from the Field. Journal of Economic Literature, 47(2), , Falk, Armin, Ernst Fehr and Urs Fischbacher (2008), Testing theories of fairness Intentions matter. Games and Economic Behavior, 62(1), Fehr, Ernst and Simon Gächter (2000), Fairness and Retaliation: The Economics of Reciprocity. Journal of Economic Perspectives, 14(3), Fehr, Ernst and K.M. Schmidt (2003), Theories of Fairness and Reciprocity - Evidence and Economic Applications in Dewatripoint, M. et al. (eds.), Advances in Economics and Econometrics, vol. 1, (pp ). New York: Cambridge University Press. Güth, Werner, Rolf Schmittberger and Bernd Schwarze (1982), An Experimental Analysis of Ultimatum Bargaining. Journal of Economic Behavior and Organization, 3(4), Kahneman, Daniel, Jack L. Knetch and Richard H. Thaler (1990), Experimental Tests of the Endowment Effect and the Coase Theorem. Journal of Political Economy, 98(6), Kahneman, Daniel, Jack L. Knetch and Richard H. Thaler (1991), The Endowment Effect, Loss Aversion, and Status Quo Bias. Journal of Economic Perspectives, 5(1), Kahneman, Daniel and Amos Tversky (1979), Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk. Econometrica, 47(2), Kahneman, Daniel and Amos Tversky (1984), Choices, Values, and Frames, American Psychologist 39(4), Reprinted in Kahneman, Daniel and Amos Tversky (2000) (Eds.), Choices, Values and Frames. New York: Cambridge University Press. Kahneman, Daniel and Amos Tversky (2000) (Eds.), Choices, Values and Frames. New York: Cambridge University Press.

10 9 Kellough, J. Edward and Lloyd G. Nigro (2002), Pay for Performance in Georgia State Government. Employee Perspectives on GeorgiaGain After 5 Years. Review of Public Personnel Administration, 22(2), Lovallo, Dan and Daniel Kahneman (2003), Delusions of Success, Harvard Business Review, July, Marsden, David and Stephen French (1998), What a Performance. Performance Related Pay in the Public Services. Centre for Economic Performance, London School of Economics and Political Science. Milkovich, George T. and Alexandra K. Wigdor with Renae F.Broderick and Anne S. Mavor (Eds.) (1991), Pay for performance: Evaluating performance appraisal and merit pay. Committee on Performance Appraisal for Merit Pay. Commission on Behavioral and Social Sciences and Education, National Research Council Washington, D.C. Moore, Don A., Terri R. Kurtzberg, Craig R. Fox, and Max H. Bazerman (1999), Positive Illusions and Forecasting Errors in Mutual Fund Investment Decisions. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 79(2), OECD (2005), Performance-related Pay Policies for Government Employees. Personalestyrelsen (2006a), Motivationsundersøgelsen Personalestyrelsen (2006b), Undersøgelse blandt statsansatte, frekvenstabeller. Prendergast, C. (1999), The Provision of Incentives in Firms. Journal of Economic Literature 37(1), Samuelson, Larry (2005), Economic Theory and Experimental Economics. Journal of Economic Literature, 43(1), Sanfey, Alan G., James K. Rilling, Jessica A. Aaronson, Leigh E. Nystrom and Jonathan D. Cohen (2003), The Neural Basis of Economic Decision-Making in the Ultimatum Game. Science, 300, Shafir, Eldar, Peter Diamond and Amos Tversky (1997), Money Illusion. Quarterly Journal of Economics 112(2), Solnick, Sara J. and David Hemenway (1998), Is More Always Better? A Survey on Positional Concerns. Journal of Economic Behavior & Organization 37(3), Thaler, Richard (1980) Toward a positive Theory of Consumer Choice. Journal of Economic Behavior and Organization, 1(1), Tversky, Amos and Daniel Kahneman (1991), Loss Aversion in Riskless Choice. Quarterly Journal of Economics, 106(4),

Performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor

Performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Nogle dilemmaer illustreret på grundlag af eksperimentel økonomi og»behavioural economics«kirsten Bregn Abstract Der er betydelig interesse for

Læs mere

Performanceforringende effekter af. performance-relateret aflønning. den offentlige sektor?

Performanceforringende effekter af. performance-relateret aflønning. den offentlige sektor? Performanceforringende effekter af performance-relateret aflønning i den offentlige sektor? Kirsten Bregn Som led i New Public Management er der sket en individualisering af lønningerne i den offentlige

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Urmennesket beslutter for dig

Urmennesket beslutter for dig FOI Urmennesket beslutter for dig Plantekongres 15. jan 2013 Jens-Martin Bramsen Økonom (og landmand) Fødevareøkonomisk Institut, KU Dias 1 FOI Homo economicus, or Economic man et rationelt og selvorienteret

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016

Lokal løndannelse i Aarhus Kommune. Temamøde den 14. november 2016 Lokal løndannelse i Aarhus Kommune Temamøde den 14. november 2016 1. Overblik 1. Overblik 2. Baggrund 1. Formål med drøftelsen 3. Begreber 1. Om lokal løndannelse 2. Centrale begreber 4. Overblik 1. Andel

Læs mere

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA

Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden - en undersøgelse af high performeres præferencer og forventninger til job og karriere Baggrund Rapporten bygger på en undersøgelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i april 2015 gennemført en undersøgelse på

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Et lille politisk puf

Et lille politisk puf 6 nr. 04 2015 Et lille politisk puf Af Henning Due, journalist Regeringen har med sit nye dagpengesystem sprunget på en international adfærdsteoretisk trend for at finde metoder, der kan omsættes til politiske

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer

Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Små skridt med stor effekt fremdrift motiverer Ved du hvad dine medarbejdere tænker om deres job? Kender du deres indre arbejdsliv? Hvad de faktisk føler hver dag på jobbet? Hvad der gør dem glade og hvad

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere

Notat Dato 12. september 2016 DGN. Side 1 af 5. Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Notat Dato 12. september 2016 DGN Side 1 af 5 Løn og løndannelse for socialrådgivere ansat som familiebehandlere Indledning Der er i størrelsesorden 250 socialrådgivere som er medlem af faggruppen for

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Nye lønformer i den offentlige sektor

Nye lønformer i den offentlige sektor Kirsten Bregn Nye lønformer i den offentlige sektor Nye lønformer i den offentlige sektor indebærer, at løntillæg efter individuel vurdering vil få en voksende betydning. Artiklen behandler en række forhold,

Læs mere

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk

Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Lokal brug af publiceringsindikatoren

Lokal brug af publiceringsindikatoren Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

ADFÆRD OG HJERNESKUB

ADFÆRD OG HJERNESKUB ADFÆRD OG HJERNESKUB FSOS KONFERENCE NUDGING & INCLUSION NUDGES - teknikker til højt engagement og innovative løsninger i en presset hverdag Tinna C. Nielsen Founder & Anthropologist Global Head of Inclusion,

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt statsansatte. Spørgeskema

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt statsansatte. Spørgeskema Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt statsansatte Spørgeskema Om dig og dit arbejde 1. Hvor gammel er du? (1) Under 18 år (2) 18-29 år (3) 30-39 år (4) 40-49 år (5) 50-59 år (6) 60 år ældre

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Vurderinger af tid i trafikken

Vurderinger af tid i trafikken En empirisk undersøgelse af Vurderinger af tid i trafikken Adfærd i trafikken Adfærd udtryk for informationsbearbejdning Automatiske Kontrollerede Hurtig bearbejdning Svære at modificere Perceptuelt indhold

Læs mere

Har du en god intuition? Hvad siger din mavefornemmelse dig? Michael Sperling, Analytics Advisor, SAS Institute

Har du en god intuition? Hvad siger din mavefornemmelse dig? Michael Sperling, Analytics Advisor, SAS Institute Har du en god intuition? Hvad siger din mavefornemmelse dig? Michael Sperling, Analytics Advisor, SAS Institute Introduktion According to research in cognitive psychology (Miller 1956; Kahneman, Slovic,

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Carsten Greve 9. marts 2011 Om oplægsholderen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring / public management

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Mikrostruktur på aktiemarkeder, med diskussion af algoritmers rolle Peter Norman Sørensen, KU, i Nationaløkonomisk Forening, 7/3 16

Mikrostruktur på aktiemarkeder, med diskussion af algoritmers rolle Peter Norman Sørensen, KU, i Nationaløkonomisk Forening, 7/3 16 Mikrostruktur på aktiemarkeder, med diskussion af algoritmers rolle, KU, i Nationaløkonomisk Forening, 7/3 16 1. Ordrebogen a. Limiterede ordrer b. Market making 2. Markedsordrens effekt på kursen 3. Konkurrence

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning

Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning Strategisk arbejdsstyrkeplanlægning organisatorisk effektivitet consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse Introduktion........................................

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

3 Vi et styrker medarbejderne

3 Vi et styrker medarbejderne Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

TRÆF BEDRE BESLUTNINGER!

TRÆF BEDRE BESLUTNINGER! Behavioural Strategy TRÆF BEDRE BESLUTNINGER! Et ledelseskursus i at træffe effektive og kvalificerede beslutninger Bliv bedre til at træffe beslutninger Bliver der i din organisation til tider truffet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Infrastruktur og økonomisk udvikling

Infrastruktur og økonomisk udvikling Special Session om Infrastruktur og Vækst Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 Hans Henrik Sievertsen DTU Transport E-mail: hhs@transport.dtu.dk - Hvad ved vi egentlig? Infrastrukturinvesteringer: baseret

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem

Løntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem Løntermometer Vedligehold dit lønsystem DI og CO-industri har udviklet et Løntermometer til at tage temperaturen på din virksomheds lønsystem, så du løbende kan justere lønsystemet efter virksomhedens

Læs mere

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING

LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING LETTERE LEDELSE: OVERSPRINGSHANDLINGER - FAKTA, 10 GODE RÅD, FORSKNING FAKTA: Overspringshandlinger og udskydelsesadfærd er et velkendt fænomen for mange. Forskningen viser, at det især er studerende (75

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere