Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor"

Transkript

1 Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Kirsten Bregn Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Paper til Det Danske Ledelsesakademis 2010 konference Et snit gennem dansk ledelse Aalborg Universitet december, 2010

2 Hvad kan ledere lære af eksperimentel økonomi og behavioural economics - vedrørende performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor Kirsten Bregn Abstract Der har været betydelig interesse for performancerelaterede lønsystemer i den offentlige sektor. Målene er en større effektivitet som følge af at de ansatte er motiveret af sammenhængen mellem performance og aflønning, samt forbedrede muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere når aflønningen er variabel og individualiseret. Argumenterne for performance-relateret aflønning baserer sig ofte - eksplicit eller implicit - på ret simple økonomiske ræsonnementer. Ifølge simpel økonomisk teori er der konsistens mellem mål og midlet, og målene er ikke i konflikt. Resultater fra eksperimentel økonomi og behavioural economics viser imidlertid at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Tværtimod er der nogle betingelser som skal være opfyldt for at performancerelateret løn fremmer målene og målene ikke kommer i konflikt; betingelser som negligeres i analyser baseret på standard økonomisk teori. Disse betingelser kan være særligt vanskelige at opfylde i den offentlige sektor. Performance-relateret løn stiller derfor offentlige ledere over for vanskelige afvejninger som konkretiseres i en række dilemmaer. Mulighederne for at foretage passende afvejninger bliver afgørende for om performancerelateret løn er hensigtsmæssig i den konkrete sammenhæng. Indledning Performancerelaterede lønsystemer bliver ofte set som et middel til at øge performance i den offentlige sektor. I Danmark indebærer de nye lønformer at der kan ydes tillæg til grundlønnen i form af funktionstillæg, kvalifikationstillæg og eventuelt resultatløn. Kvalifikationstillæg kan udmøntes på grundlag af objektive kvalifikationer som uddannelse, kurser mv. Men de kan også udmøntes på grundlag af subjektive vurderinger af hvordan den enkeltes kvalifikationer omsætter sig i den enkeltes præstationer eller resultater. Det betegnes som performance-relateret løn når kvalifikationstillæg udmøntes på denne måde, ligesom resultatløn betegnes som performance-relateret løn. Målene med performance-relatering af lønnen er en større effektivitet som følge af at de ansatte er motiveret af sammenhængen mellem performance og aflønning, samt forbedrede muligheder for at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere når aflønningen er variabel og individualiseret. Ifølge standard økonomisk teori er der, som det vises i dette paper, overensstemmelse mellem mål og middel, og der er ikke konflikt mellem målene. Standard økonomisk teori anvendes her som betegnelse for økonomisk teori der er baseret på standardforudsætningerne om at økonomiske agenter er rationelle, og motiveret at af at maksimere deres forventede nytte som alene afhænger af deres eget økonomiske udbytte. Disse forudsætninger udfordres imidlertid af indsigter fra eksperimentel økonomi og behavioural economics. Eksperimentel økonomi belyser faktisk økonomisk adfærd under laboratorieforhold hvor man kan observere adfærd under kontrollerbare betingelser (Samuelson 2005). Behavioural economics inddrager indsigter fra økonomiens grænsevidenskaber, og især psykologi, i økonomisk teori med henblik på at etablere et mere realistisk grundlag for økonomisk teori (Kahneman and Tversky 2000, Camerer and Loewenstein 2004, DellaVigna 2009). Eksperimenter hvor forsøgspersoner skal forholde sig til hypotetiske valg er en vigtig del af grundlaget for teoriudviklingen. Behavioural economics er på dansk blevet betegnet som adfærdsøkonomi eller psykologisk økonomi.

3 2 Der redegøres i paperet for nogle resultater fra eksperimentel økonomi og behavioural economics og for deres implikationer for performance-relateret løn. Det vises at når disse resultater inddrages i analysen, er der ikke nødvendigvis konsistens mellem målene med performance-relateret løn og midlet performance-relateret løn, ligesom der kan opstå konflikter mellem de enkelte mål. Resultaterne afdækker nogle vigtige betingelser der skal være opfyldt for at performancerelaterede aflønningssystemer er effektive; betingelser som negligeres i analyser baseret på standard økonomisk teori. Der redegøres for hvorfor disse betingelser kan være særligt vanskelige at opfylde i den offentlige sektor. Performancerelateret løn stiller offentlige ledere over for en række dilemmaer som der afslutningsvis redegøres for. Der konkluderes endvidere vedrørende anvendelsesområdet for hensigtsmæssig anvendelse af performance-relateret løn. Performance-relateret aflønning ifølge standard økonomisk teori Argumenterne for performance-relateret løn baserer sig ofte - eksplicit eller implicit - på økonomiske ræsonnementer baseret på standard økonomisk teori. Grundlæggende antagelser inden for standard økonomisk teori er at den enkelte er rationel, nyttemaksimerende og alene motiveret af at optimere sit eget økonomiske udbytte. Rationalitet indebærer at den enkelte antages at kunne kalkulere det forventede udbytte af at yde en marginalt større indsats på grundlag af rationelle forventninger vedrørende sammenhængen mellem indsats og performance-relateret løn. Argumentet for performance-relateret aflønning kan illustreres inden for en simpel principalagent model (Prendergast 1999, Bregn 2007). Den enkelte ansattes performance antages at afhænge af indsatsen. Omkostninger ved at yde en ekstra indsats er forbundet med en negativ nytte, der antages at kunne opgøres som et økonomisk beløb. Når der indføres en performance-relateret aflønning vil der kunne opnås et økonomisk udbytte ved at øge indsatsen. Så længe den forventede større indtjening, der opnås ved at yde en marginalt større arbejdsindsats, overstiger de omkostninger som er forbundet med at yde denne indsats, vil agenten øge indsatsen. En performance-relateret aflønning er derfor i overensstemmelse med et mål om at øge performance. Varige tillæg kan gives til allerede ansatte, men kan også anvendes til at tiltrække ansatte. Et mål om at tiltrække ansatte er ikke i konflikt med et mål om at motivere allerede ansatte, fordi de ansatte jo alene er motiveret af deres eget økonomiske udbytte. Der kan således gives tillæg til nyansatte uden at det påvirker performance for allerede ansatte. Tilsvarende er der ingen konflikt mellem målet om at tiltrække ansatte og at fastholde allerede ansatte, fordi de allerede ansattes nytte alene afhænger af størrelsen af deres eget økonomiske udbytte. Eksperimentelle spil Antagelsen om at den enkelte er nyttemaksimerende og alene motiveret af at optimere sit eget økonomiske udbytte udfordres af en række eksperimenter af forskellig type (Fehr and Schmidt 2003). Mest enkelt illustreres det af et klassisk eksperiment, ultimatumspillet (Güth et al. 1982). I spillet indgår to personer. Den ene spiller, forslagsstilleren, skal foreslå en deling af et beløb mellem de to spillere. Den anden spiller, respondenten, kan acceptere eller afslå fordelingen. Hvis respondenten accepterer den tilbudte andel, bliver fordelingen mellem respondenten og forslagsstilleren som det er foreslået. Hvis respondenten derimod afviser det tilbud der gives, får hverken respondenten eller forslagsstilleren noget. Begge spillere kender disse betingelser. Ifølge standard økonomisk teori skulle respondenten acceptere et hvilket som helst beløb fordi respondenten herved ville være bedre stillet end ved at afslå tilbuddet, og slet ikke få noget. Det viser sig imidlertid at respondenter typisk ikke reagerer som en homo oeconomicus der kun er interesseret i sit eget økonomiske udbytte. Hvis tilbuddet er på

4 3 under 20%, afslås det ca. halvdelen af de gange hvor eksperimentet gennemføres (Camerer 2003). Hellere end at få et beløb der anses for unfair, vælges det ikke at få noget, for derved at opnå at den anden heller ikke får noget. Det er bemærkelsesværdigt at det ikke kun er fordelingen af det økonomiske beløb der er afgørende for reaktionen. Forslagsstillerens indflydelse på fordelingen er også af afgørende betydning (Falk et al. 2008, Bolton and Ockenfels 2005). Hvis respondenten bliver fortalt at forslagsstillerens tilbud er bestemt af en tilfældighedsmekanisme, accepterer respondenten i højere grad en ulige fordeling (Blount 1995). Det er også bemærkelsesværdigt at forslagsstilleren typisk har foregrebet respondentens adfærd. Typiske tilbud er på 40-50% og meget ofte tilbydes en 50:50-fordeling (Camerer 2003). Respondentens adfærd kan ikke forklares ved at den er i overensstemmelse med standard økonomis antagelse om at maksimere størrelsen af det økonomiske udbytte på længere sigt, ved at påvirke forslagsstilleren således at denne i fremtiden tilbyder en mere fair fordeling. Forslagsstiller og respondent møder jo i spillet kun hinanden en enkelt gang. Respondentens adfærd er betegnet ved negativ reciprocitet, det vel sige en tilbøjelighed til at reagere fjendtligt på en handling, der opfattes som fjendtlig, selv om der er omkostninger forbundet med at gøre det, og selv om det ikke er forbundet med nogen fremtidig gevinst at gøre det (Fehr and Gächter 2000). Man har også gennemført eksperimenter hvor forsøgspersoner er blevet hjernescannet, mens de har medvirket i ultimatumspillet, og fundet støtte for negativ reciprocitet (DeQuervain et al. 2004). Når en respondent får tilbudt en lille del (10-20%), aktiveres områder i hjernen der forbindes med vrede og afsky. Og jo kraftigere aktiviteten er, jo mere tilbøjelig er respondenterne til at afvise de tilbud de får (Sanfey et al. 2003). I eksperimenter der ikke bare vedrører en enkelt periode, men gentages, bliver tilbøjeligheden til at handle på en måde der svarer til reciprocitet intensiveret (Fehr et al. 2009). Empiri der indikerer belæg for reciprocitet i arbejdssammenhænge diskuteres i Bregn i (2010b). Implikationen af resultaterne er at fairness er afgørende for vurderingen af en fordeling, og at konsekvensen af en fordeling, der anses for unfair, kan være negative reciprokke reaktioner, som rammer den der er ansvarlig for fordelingen. Implikationen er at performance-relateret løn ikke nødvendigvis øger performance, men tværtimod kan føre til negative reaktioner fra ansatte som ikke anser den performance-relaterede løn for at være fair. Også f. eks. lønforskelle relateret til anciennitet kan anses for ikke at vær fair. Disse er imidlertid en følge af selve lønsystemet, og ikke resultatet af et konkret bevidst valg, der kan tolkes som en uvenlig handling, som udløser negative reciprokke reaktioner. Referencepunkters betydning for vurderinger At sammenligninger med andre er afgørende ved vurderingen af en situation er dokumenteret i en betydelig empirisk litteratur (Clark et al., 2008; Solnick og Hemenway, 1998). Løn vurderes ikke kun på grundlag af den absolutte størrelse som det antages i standard økonomisk teori, men også i forhold til referencepersoner. En nærliggende referencegruppe er sammenlignelige ansatte på samme arbejdsplads. I et eksperiment skal deltagerne vurdere hvem af to ansatte der er mest lykkelig (Shafir et al. 1997). De er begge nyuddannede med samme uddannelse. Den ene er ansat i en virksomhed, hvor hun tjener $36,000, mens den gennemsnitlige startløn er $40,000. Den anden tjener $34,000 i en virksomhed, hvor den gennemsnitlige startløn er $30, % mente at det var hende, der havde den mindste løn, men dog en relativt højere løn end kollegerne. En anden gruppe blev

5 4 spurgt hvem af de to der var mest tilbøjelig til at skifte job, og 66 % mente det var hende der tjente mindre end kollegerne til trods for at lønnen absolut set var højest. Implikationen af at lønnen vurderes i forhold til andre på samme arbejdsplads, er at lønnen kan blive anset for unfair lille, selv i det tilfælde hvor lønnen er større end hvad der alternativt kunne opnås på andre arbejdspladser. En implikation er også at når den enkelte vurderer sin løn i forhold til andres løn, vil tillæg til nyansatte betyde at de allerede ansatte opfatter deres løn som uretfærdig med mulige negative reaktioner til følge, såfremt de ikke også får samme tillæg som de nyansatte de sammenligner sig med. Målet om at tiltrække nye ansatte kan derfor være i konflikt med målet om at fastholde ansatte og mål om at motivere de allerede ansatte, mens der ifølge standard økonomisk teori ikke er sådanne modsætninger, fordi den enkeltes vurdering af lønnen jo alene afhænger af størrelsen af den enkeltes egen løn. En implikation er videre at mulighederne for at tiltrække og fastholde ansatte ikke kun afhænger af størrelsen af lønnen, som det antages i standard økonomi, men også af at lønnen vurderes som fair. Betydningen af referencepunkter illustreres også af et eksperiment hvor halvdelen af forsøgspersonerne (udtaget tilfældigt) fik et krus (Kahneman, Knetch and Thaler 1990). Herefter blev der etableret et marked således at de forsøgspersoner der ikke havde noget krus, kunne byde ind med en købspris. Det viste sig at den pris køberne var villige til at give for kruset, var mindre end den pris sælgerne var parat til at sælge krusene for (Kahneman, Knetch and Thaler 1990; 1991). Værdien af godet (af type der ikke erhverves med videresalg for øje) afhænger altså af referencepunktet: Om man har godet eller om man ikke har. Forskellen i værdien kan fortolkes som udtryk for en endowment effekt (Thaler 1980), der indebærer at værdien af et gode stiger når det bliver en del af en persons beholdning. Konsekvensen er at det at give afkald på et gode derfor er forbundet med et større tab, end den gevinst der opnås ved at erhverve godet, mens der jo i følge standard økonomisk teori er symmetri, da vurderingen af tab og gevinster alene afhænger af absolutte størrelser. Fænomenet beskrives ved tabsaversion der mere generelt er en asymmetrisk vurdering af tab og gevinster, således at en ændring der fortolkes som et tab, vejer tungere end en ændring af den samme størrelse der fortolkes som en gevinst (Kahneman and Tversky 1979, Kahneman and Tversky 1984, Kahneman, Knetch and Thaler 1990, Tversky and Kahneman 1991). Tabsaversion illustreres også af et eksperiment der viste, at det beløb deltagerne forlangte for at pådrage sig en risiko for en dødelig sygdom med en sandsynlighed på en promille, var meget større end det beløb deltagerne var parat til at betale for en vaccine som kunne fjerne risikoen med samme sandsynlighed (Thaler 1980). I forbindelse med vurdering af ændringer over tid er forventninger et referencepunkt (Kahneman and Tversky 1979). Om en ændring er et tab eller en gevinst beror da på hvad der var forventet. En tolkning er at knytte dette til endowment effekten ovenfor. Når der er en forventning om en lønstigning bliver den psykologisk knyttet til ens beholdning, og såfremt den rent faktisk ikke opnås, fortolkes det som et tab. Mens en stigning i den performancerelaterede aflønning fra W 1 til W 2 i følge standard økonomisk teori er en gevinst på W 2 -W 1, er implikationen af forventninger som referencepunkt at lønstigningen fra W 1 til W 2 endog kan blive opfattet som et tab, hvis en større stigning var forventet. Implikationen af tabsaversion er at et løntab af en vis størrelse, i strid med standard økonomisk teori, mindsker nytten mere end nytten stiger ved en gevinst af samme størrelse. Mens standard økonomisk teori forudsætter rationelle vurderinger og forventninger, viser en række undersøgelser at systematiske kognitive bias gør sig gældende. Mange undersøgelser viser at individer vurderer sig selv så positivt at det strider mod logik og statistik. Det betegnes også som over gennemsnittet-effekten. Bilister mener f. eks. typisk de kører bedre end gennemsnittet (Babcock and Loewenstein 1997). I en undersøgelse hvor amerikanske skoleledere skulle vurdere sig selv i forhold til andre skoleledere, mente alle at

6 5 de hørte til den bedste halvdel af skolelederne, og 74% at de hørte til i top-10 (Richards and Height 1988). En anden bias er en tendens til at være overoptimistisk. Chancen for positive hændelser vedrørende f.eks. helbred og job vurderes at være mere positive end for gennemsnittet (Armor and Taylor 2002). Mere end 70% af nystartede virksomheder i USA lukker inden for deres første tiår (Lovallo and Kahneman 2003). Eksperimenter viser f. eks. også en tilbøjelighed til at forvente et bedre afkast på investeringer end der faktisk viser sig (Moore et al. 1999). Tilbøjeligheden til vurderinger i egen favør kan bidrage til at lønforskelle anses for unfair uanset om de rent faktisk er det, ligesom optimistiske forventninger kan gøre det vanskeligt at opfylde forventninger, den enkelte opfatter som berettigede. Performance-relateret løn i den offentlige sektor Implikationen af resultaterne fra eksperimentel økonomi og behavioural economics er at oplevet fairness er afgørende for at undgå negative reaktioner. Selv om forskellene mellem den private og offentlige sektor ikke skal overvurderes, er der nogle forhold i den offentlige sektor som kan gøre det særligt vanskeligt at opnå at ansatte opfatter performance-relateret løn som fair (Bregn 2010a). Helt grundlæggende er der ikke et marked der kan værdisætte produktionen, og dermed danne grundlag for vurdering af resultater. Opgaverne er ofte komplekse og resultatet vanskeligt at opgøre på individniveau. Tilmed frembringes offentlige ydelser ofte i team-work hvad der yderligere gør det vanskeligt at opgøre den enkeltes performance. Disse forhold begrænser brugen af objektive indikatorer som gør det muligt at kontrollere opgørelsen af performance. I stedet anvendes subjektive kriterier for vurdering af performance. Subjektive kriterier kan føre til favoriseringer og misbrug, men alene det forhold at de let kan blive uklare, betyder at der lagt op til opfattelsen af at fordelingen af performance-relateret løn ikke er fair. Enhver vil kunne have sin egen opfattelse af kriterierne, og knytte forventning til tillæg i forhold til disse kriterier som imidlertid kan fortolkes anderledes af ledere og andre. Selv om den ansatte i høj grad performer i forhold til sin fortolkning af kriterierne, vil det ikke nødvendigvis føre til tillæg fordi fortolkningen af kriterierne ikke er i overensstemmelse med dem, der faktisk anvendes. Tendensen til at foretage vurderinger i egen favør kan bidrage til at vurderinger anses for ikke at være retfærdige. I den offentlige sektor er de midler der afsættes til løntillæg typisk af begrænset størrelse. Det kan gøre det vanskeligt at imødekomme berettigede forventninger. Tendensen til optimistiske vurderinger kan yderligere bidrage til at forventninger ikke opfyldes. I den offentlige sektor er det som hovedregel tillidsrepræsentanten der forhandler tillæg. Det kan på den ene side medvirke til en fordeling der opfattes som retfærdig, men samtidig kan det også bidrage til at sammenhængen mellem performance og løntillæg bliver ugennemskuelig, og derved medvirke til opfattelsen af at løntillæg fordeles på en måde der ikke er fair. Ifølge en undersøgelse fra Personalestyrelsen (2006a) var der også kun 2 % af de statsligt ansatte der er helt enig, og kun 12 % der er enig i at forhandlinger om løn foregår i en åben proces, svarende til samlet kun 14 % (Personalestyrelsen, 2006b:8). Heroverfor er 22 % i den private sektor helt enig eller enig i at forhandlinger om løn foregår i en åben proces (Personalestyrelsen, 2006b:6). Dette til trods for at løn i den private sektor traditionelt bliver anset for et fortroligt anliggende. Den offentlige sektor er underlagt regler om offentlig indsigt som betyder, at det ikke er muligt at indskrænke mulighederne for sammenligning af lønnen, som det kan ske i den private sektor. På grund af den betydning som relative lønforskelle tillægges (Carlsson et al. 2007; Clark et al. 2008), kan åbenhed om lønforskelle, der ikke anses for at være fair, føre til kraftigere negative reaktioner end hvis der ikke er åbenhed.

7 6 Det forhold at performance-relateret aflønning ikke har været normen i den offentlige sektor, kan også betyde at der er en mindre tolerance over for lønforskelle, som ikke anses for fair. Såvel danske som internationale undersøgelser viser at oplevet fairness er vanskelig at opnå i forbindelse med performance-relaterede lønsystemer (Milkovich et al. 1991; Kellough and Nigro 2002; Marsden and French 1998; OECD 2005). I Danmark var det ifølge den ovenfor omtalte undersøgelse fra Personalestyrelsen (2006a) kun 1,5 % af de statsligt ansatte der var helt enig i at den fordeling af tillæg der foregår i medfør af de nye lønsystemer i den offentlige sektor er fair, og kun 11 % er enig (Personalestyrelsen, 2006b:8). At kun 13 % af de statsligt ansatte er helt enige eller enige i at fordelingen er fair, er yderligere bemærkelsesværdigt i betragtning af at den tilsvarende andel af de privat ansatte er på 40 % (Personalestyrelsen, 2006b:6). Nogle ledelsesmæssige dilemmaer Betydningen af fairness og reciprocitet indikerer at en afgørende udfordring i forbindelse med performance-relateret løn er at søge at opnå at udmøntningen af performance-relateret løn opfattes som fair. En ledelse kan søge at fremme oplevet fairness ved at bidrage til at fordelingen af tillæg rent faktisk fordeles på en fair måde og således at berettigede forventninger opfyldes, samt ved at bidrage til at de ansatte oplever at fordelingen er fair og at berettigede forventninger opfyldes. Bestræbelser med henblik herpå kan imidlertid komme i modstrid med andre hensyn, sådan at ledelsen kommer til at stå over for en række dilemmaer. Ambition om retfærdighed kan føre til forvridning af arbejdsindsatsen. Vigtigheden af at undgå at den performance-relaterede løn opleves som værende uretfærdig kan pege i retning af tillæg efter objektive kriterier. Men i forhold til en lang række jobs vil objektive kriterier give tilskyndelse til en forvridning af arbejdsindsatsen der reducerer performance, fordi ikke alle aspekter ved arbejdet er objektivt målelige. Såfremt de objektive kriterier anses for ikke at afspejle performance på en meningsfuld måde, vil det også kunne virke demoraliserende på de ansatte og derved reducere performance. Også subjektive kriterier kan søges konkretiseret og objektiveret, men konsekvensen kan blive de skævvridninger der kendes fra objektive kriterier. Ambition om forudsigelighed kan gå ud over fleksibiliteten. Forudsigelighed med hensyn til den adfærd der belønnes, er et vigtigt middel til at bidrage til at berettigede forventninger opfyldes. Men præcise beskrivelser af kriterier vil samtidig kunne komme i konflikt med muligheden for at belønne i forhold til organisationens aktuelle behov og omskiftelige betingelser. Argumenter for at performance-relateret aflønning er retfærdig kan skærpe forventningerne til fairness i udmøntningen og forstærke reaktioner på lønforskelle der anses for ikke at være retfærdige. For at imødegå negative reaktioner på et performance-relateret lønsystem, herunder som følge af lighedsnormer, kan ledelsen argumentere for at lønsystemet er mest retfærdigt, fordi den enkelte får løn i forhold til sin performance. Men argumentet om retfærdighed vil samtidig skærpe forventningen til at løntillæg udmøntes på en retfærdig måde, og reaktionen på lønforskelle der anses for ikke at være retfærdige, kan blive større når forskellene hævdes at være retfærdige. Retfærdighed er ressourcekrævende. Omhyggelighed med vurderinger af de enkelte, og udmøntning af performance-relateret løn i nøje overensstemmelse med performance, kan bidrage til at begrænse opfattelsen af at der sker uretfærdigheder. Men den indsats det kræver, kan være i konflikt med den

8 7 indsats og den tid som ledere er parat til at investere i at udmønte løntillæg på en måde, så det kan leve op til krav om minutiøs retfærdighed. Større midler kan øge muligheden for at imødekomme berettigede forventninger, men samtidig forstærke negative reaktioner på oplevede uretfærdigheder. Større midler til performance-relateret løn kan øge mulighederne for at imødekomme berettigede forventninger til lønstigninger. Men samtidig vil det kunne forstærke negative reaktioner, hvis de større midler fordeles på en måde der anses for uretfærdig. Ledelsens bidrag til realistiske vurderinger kan svække motivation. Tilbøjeligheden til at foretage vurderinger i egen favør kan tale for at ledelsen søger at give de ansatte overbevisende forklaringer på at deres indsats og kvalifikationer ikke rækker til fremtidige løntillæg, eller til de samme tillæg som andre de sammenligner sig med. Det kan dæmpe forventninger til løntillæg, og derved forebygge oplevelsen af tab som følge af at forventninger ikke opfyldes, men kan samtidig svække den enkeltes motivation og engagement. Åbenhed kan øge tillid til retfærdighed, men skærpe negative reaktioner på oplevede uretfærdigheder. Offentlighed om løntillæg kan bidrage til at skabe tillid og bevirke et pres for retfærdighed. Det kan også illustrere den adfærd der findes belønningsværdig. Men offentlighed om lønforskelle, der findes uretfærdige, kan samtidigt forstærke de reaktioner som er forbundet med oplevet uretfærdighed. Mens der ifølge standard økonomisk teori ikke er modsætning mellem at tiltrække nyansatte, og at motivere allerede ansatte samt fastholde dem, er dette ikke tilfældet når de indsigter der er redegjort for ovenfor inddrages, og også her kan ledere stå over for et dilemma: Løntillæg til nyansatte kan tiltrække ansatte, men samtidig svække motivation og fastholdelse. Løntillæg kan tiltrække nyansatte, men opleves som uretfærdige af allerede ansatte, og dermed give anledning til negative reaktioner og til at vanskeliggøre fastholdelse af ansatte, såfremt de allerede ansatte ikke får lønstigninger, der svarer til de nyansatte de sammenligner sig med. Tendensen til vurderinger i egen favør kan betyde forventninger om lønstigninger der svarer til mere end hvad performance tilsiger, og dermed gøre det vanskeligt at opfylde forventningerne. Konklusion Man skal naturligvis være varsom med at konkludere på grundlag af resultater fra eksperimenter, og også resultater som dem, der er omtalt ovenfor. Ligeledes skal man imidlertid være varsom med at konkludere på grundlag af simpel økonomisk teori. Med udgangspunkt i simple økonomiske ræsonnementer fremstår performance-relateret løn som et indlysende middel til at øge performance. I forbindelse med udformning og administration af lønsystemer er betydningen af oplevet fairness og reciprocitet, samt bias i vurderinger såvel interpersonelt som med hensyn til fremtiden imidlertid relevante at overveje. Når disse forhold indtænkes, peger de i retning af at især offentlige ledere på grund af de særlige forhold i den offentlige sektor, står over for en række dilemmaer, når de skal anvende resultatrelateret løn. Mulighederne for at håndtere disse dilemmaer er væsentlige at overveje når det skal vurderes, om resultatrelateret løn overhovedet er hensigtsmæssig i en konkret sammenhæng.

9 8 Litteratur Armor, David A. and Shelley E. Taylor (2002), When Predictions Fail: The Dilemma of Unrealistic Optimism. In T. Gilovich, D.W. Griffin, & D. Kahneman (Eds.), Heuristics and biases: The psychology of intuitive judgment, (pp ). New York: Cambridge University Press. Babcock, Linda and George Loewenstein (1997), Explaining Bargaining Impasse: The Role of Self-serving Biases. Journal of Economic Perspectives, 11(1), Blount, Sally (1995), When Social Outcomes Aren t fair: The Effect of Causal Attributions on Preferences. Organisational Behavior and Human Decision Processes, 63(2), Bolton, Gary E. and Axel Ockenfels (2005), A Stress Test of Fairness Measures of Social Utility. Economic Theory, 25(4), Bregn, Kirsten (2007), Principal-agent teori i: Anders Chr. Hansen (red.) Uden for hovedstrømmen, Samfundslitteratur, Bregn, Kirsten (2010a), The Logic of the New Pay Systems Revisited - in the Light of Experimental and Behavioral Economics. International Journal of Public Administration, 33(4), Bregn, Kirsten (2010b), Performance-forringende effekter af performance-relateret aflønning? Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 4, Camerer, Colin F. (2003), Behavioral Game Theory. Princeton: Princeton University Press. Camerer, Colin F. and George Loewenstein (2004), Behavoral Economics: Past, Present, Future. In Colin F. Camerer, George Loewenstein and Matthew Rabin (Eds.), Advances in Behavioral Economics, (pp. 3-51). New York: Princeton University Press. Carlsson, F., O. Johansson-Stenman and Peter Martinsson (2007), Do You Enjoy Having more than Others? Survey Evidence of Positional Goods. Economica, 74(296), Clark, Andrew E. and Paul Frijters, and Michael A. Shields (2008), Relative Income, Happiness, and Utility: An Explanation for the Easterlin Paradox and Other Puzzles. Journal of Economic Literature, 46(1), DeQuervain, Dominique, Urs Fischbacher, Valerie Treyer, Melanie Schellhammer, Ulrich Schnyder, Alfred Buck,and Ernst Fehr, (2004), The Neural Basis of Altruistic Punishment. Science, 305(5688), DellaVigna, Stefano (2009), Psychology and Economics: Evidence from the Field. Journal of Economic Literature, 47(2), , Falk, Armin, Ernst Fehr and Urs Fischbacher (2008), Testing theories of fairness Intentions matter. Games and Economic Behavior, 62(1), Fehr, Ernst and Simon Gächter (2000), Fairness and Retaliation: The Economics of Reciprocity. Journal of Economic Perspectives, 14(3), Fehr, Ernst and K.M. Schmidt (2003), Theories of Fairness and Reciprocity - Evidence and Economic Applications in Dewatripoint, M. et al. (eds.), Advances in Economics and Econometrics, vol. 1, (pp ). New York: Cambridge University Press. Güth, Werner, Rolf Schmittberger and Bernd Schwarze (1982), An Experimental Analysis of Ultimatum Bargaining. Journal of Economic Behavior and Organization, 3(4), Kahneman, Daniel, Jack L. Knetch and Richard H. Thaler (1990), Experimental Tests of the Endowment Effect and the Coase Theorem. Journal of Political Economy, 98(6), Kahneman, Daniel, Jack L. Knetch and Richard H. Thaler (1991), The Endowment Effect, Loss Aversion, and Status Quo Bias. Journal of Economic Perspectives, 5(1), Kahneman, Daniel and Amos Tversky (1979), Prospect Theory: An Analysis of Decision under Risk. Econometrica, 47(2), Kahneman, Daniel and Amos Tversky (1984), Choices, Values, and Frames, American Psychologist 39(4), Reprinted in Kahneman, Daniel and Amos Tversky (2000) (Eds.), Choices, Values and Frames. New York: Cambridge University Press. Kahneman, Daniel and Amos Tversky (2000) (Eds.), Choices, Values and Frames. New York: Cambridge University Press.

10 9 Kellough, J. Edward and Lloyd G. Nigro (2002), Pay for Performance in Georgia State Government. Employee Perspectives on GeorgiaGain After 5 Years. Review of Public Personnel Administration, 22(2), Lovallo, Dan and Daniel Kahneman (2003), Delusions of Success, Harvard Business Review, July, Marsden, David and Stephen French (1998), What a Performance. Performance Related Pay in the Public Services. Centre for Economic Performance, London School of Economics and Political Science. Milkovich, George T. and Alexandra K. Wigdor with Renae F.Broderick and Anne S. Mavor (Eds.) (1991), Pay for performance: Evaluating performance appraisal and merit pay. Committee on Performance Appraisal for Merit Pay. Commission on Behavioral and Social Sciences and Education, National Research Council Washington, D.C. Moore, Don A., Terri R. Kurtzberg, Craig R. Fox, and Max H. Bazerman (1999), Positive Illusions and Forecasting Errors in Mutual Fund Investment Decisions. Organizational Behavior and Human Decision Processes, 79(2), OECD (2005), Performance-related Pay Policies for Government Employees. Personalestyrelsen (2006a), Motivationsundersøgelsen Personalestyrelsen (2006b), Undersøgelse blandt statsansatte, frekvenstabeller. Prendergast, C. (1999), The Provision of Incentives in Firms. Journal of Economic Literature 37(1), Samuelson, Larry (2005), Economic Theory and Experimental Economics. Journal of Economic Literature, 43(1), Sanfey, Alan G., James K. Rilling, Jessica A. Aaronson, Leigh E. Nystrom and Jonathan D. Cohen (2003), The Neural Basis of Economic Decision-Making in the Ultimatum Game. Science, 300, Shafir, Eldar, Peter Diamond and Amos Tversky (1997), Money Illusion. Quarterly Journal of Economics 112(2), Solnick, Sara J. and David Hemenway (1998), Is More Always Better? A Survey on Positional Concerns. Journal of Economic Behavior & Organization 37(3), Thaler, Richard (1980) Toward a positive Theory of Consumer Choice. Journal of Economic Behavior and Organization, 1(1), Tversky, Amos and Daniel Kahneman (1991), Loss Aversion in Riskless Choice. Quarterly Journal of Economics, 106(4),

Urmennesket beslutter for dig

Urmennesket beslutter for dig FOI Urmennesket beslutter for dig Plantekongres 15. jan 2013 Jens-Martin Bramsen Økonom (og landmand) Fødevareøkonomisk Institut, KU Dias 1 FOI Homo economicus, or Economic man et rationelt og selvorienteret

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning

Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Teorierne bag effektbaseret styring Nyere tendenser i den internationale forskning Carsten Greve 9. marts 2011 Om oplægsholderen Carsten Greve Professor i offentlig ledelse og styring / public management

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet

Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Ledelse af upopulære forandringer, Fair Proces, beslutningsproces-design og organisatorisk effektivitet Bo Vestergaard, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn professionel

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

DET HELIOTROPISKE PRINCIP

DET HELIOTROPISKE PRINCIP Helios betyder sol på græsk, trope betyder vending Det heliotropiske princip bruges i naturvidenskaben om planter, der vedvarende vender sig mod solen, som f.eks. solsikken I virksomhedssammenhæng bruges

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse

MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering

Bo Vestergaard. Diplomuddannelsen i ledelse. To hovedteorier bag social kapital. Fair proces og relationel koordinering Diplomuddannelsen i ledelse To hovedteorier bag social kapital Fair proces og relationel koordinering Bo Vestergaard Gratis artikler på www.fairproces.dk Udvikler og skriver praktisk teori om social kapital

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Arbejdsglæde. Sæt fokus på det, som virkelig virker. Alexander Kjerulf A R B E J D S G L Æ D

Arbejdsglæde. Sæt fokus på det, som virkelig virker. Alexander Kjerulf A R B E J D S G L Æ D E A R B E J D S G L Æ D Arbejdsglæde Sæt fokus på det, som virkelig virker NU Alexander Kjerulf Arbeitsfreude Arbejdsglæde Udbredthed: Meget sjælden 過 労 死 (karoshi) Død af overarbejde Alexander Kjerulf

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet

DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT. Styrker i arbejdslivet DOWNLOAD PRÆSENTATION MM. PÅ: WWW.GNIST.COM/BREAKPOINT Styrker i arbejdslivet Styrker & innovation Når ens karakterstyrker er i spil svarer 59% at de får de bedste ideer på jobbet. Modsat er svaret blandt

Læs mere

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk

Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk Kommunalreformen i Danmark: Hvor store blev effektiviseringsgevinsterne? /Kurt Houlberg, Research Director, KuHo@kora.dk 2 Effektiviseringsgevinsterne, kort fortalt 1. Forbedret økonomisk styringskapacitet

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Baggrundsnotat om behavioural economics

Baggrundsnotat om behavioural economics AARHUS UNIVERSITET Baggrundsnotat om behavioural economics Udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Mette Trier Damgaard, Alexander Koch og Julia Nafziger, Aarhus Universitet 14-03-2013 Indhold

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1

GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 GODE RÅD OM... bonus SIDE 1 Indhold Medarbejderinddragelse 3 Hvem skal være omfattet af ordningen? 3 Kriterier for tildeling 4 Individuel eller kollektiv bonus 4 Ansættelseskontrakt 4 Ændringer af bonusaftalen

Læs mere

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune

Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Forslag til Lønpolitik Vordingborg Kommune Lønpolitik Udgivet af Vordingborg Kommune 2015 Udarbejdet af: Økonomi og Personale Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

RESEARCH PAPERS. from the Department of Social Sciences. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Research Paper no.

RESEARCH PAPERS. from the Department of Social Sciences. Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi. Research Paper no. RESEARCH PAPERS from the Department of Social Sciences Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi Research Paper no. 13/04 Principal-agent teori - med særligt henblik på lønsystemer Kirsten Bregn

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt.

man en lønpolitik på sin arbejdsplads? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Psykologløn Af Lars Michaelsen Lønpolitik p å arbejdspladsen Det kan lade sig gøre at udfærdige en praktisk, anvendelig lønpolitik, der virker mere retfærdig og gennemsigtig og som kan forklares for medarbejderne

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Neurovidenskab coaching

Neurovidenskab coaching 10 Psykolog nyt 7 2009 & Neurovidenskab coaching Coaching er ikke kun de glade praktikeres legetøj, men for længst professionaliseret af coaching-psykologerne. En ny udvikling er på vej, forankret i kognitiv

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen

Alternative og Illikvide Investeringer. Lasse Heje Pedersen Alternative og Illikvide Investeringer Børsmæglerforeningen 2015 Lasse Heje Pedersen Copenhagen Business School and AQR Capital Management Oversigt over Foredrag: Alternative og Illikvide Investeringer

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser

Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser De tillidsvalgtes år Tjek lige lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på 3F-arbejdspladser Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion til værktøjet... 5

Læs mere

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd?

Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Tænk, hvis politik var baseret på menneskers faktiske adfærd? Poli&kere vil kun få succes, hvis de forsøger at behandle mennesker som de fak&sk er, i modsætning &l, hvordan de gerne vil have, at de er.

Læs mere