DRIFTSAFTALE Roskilde og Køge sygehuse

Transkript

1 DRIFTSAFTALE 2016 Roskilde og Køge sygehuse a 2016

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen... 2 Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Sygehusets profil Beskrivelse af organiseringen af Roskilde og Køge Sygehuse Sygehusets profil og fokus... 4 Køge sygehus... 4 Roskilde sygehus Særlige indsatser Budget og aktivitetsmål for perioden... 8 Aktivitet... 9 Omlægning af aktivitet Generelle indsatser/mål Ingen overnattende patienter på gangene Erfarede ventetider Forskning Kvalitetsmål Værdi for borgeren Overholdelse af hjertepakker Patienttilfredshed Høj faglig kvalitet RKKP Fælles medicinkort (FMK) Patienten som partner Patientsikkerhed Sundhedsinnovation Servicemål Kategori 1: Livstruende sygdomme Kategori 2: Alle patienter Opfølgning på driftsaftalen Bilag Proces og skabelon for driftsaftaleopfølgning 2016, for de somatiske sygehuse Side 1

3 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Region Sjællands virksomhed er baseret på ét integreret sygehusvæsen. Driftsaftalerne vedrører mål, aktiviteter og budget i perioden 1. januar 2016 til 31. december Driftsaftalen er indgået mellem: Regionsrådet og Roskilde og Køge Sygehuse Driftsaftalen er en overbygning på de almindelige relationer mellem Region Sjællands ledelse og Roskilde og Køge Sygehuse. Der henvises til regionens kompetenceregler, virksomheds- og ledelsesgrundlag m.m. Driftsaftalen skal overordnet fastholde vision og de fælles mål for Region Sjællands indsats på sundhedsområdet. Driftsaftalen skal ud fra disse sikre sygehuset de bedst mulige betingelser for at løse deres opgaver. Desuden skal driftsaftalen sikre regionens politikere et godt grundlag for beslutninger, der vedrører Roskilde og Køge Sygehuse. Region Sjællands ledelse og Roskilde og Køge Sygehuse er indstillet på, at driftsaftalen skal være omdrejningspunktet for dialogen mellem Region Sjællands ledelse og sygehuset om det aktuelle og det fremtidige aktivitets- og kvalitetsniveau. Denne aftale tilkendegiver og præciserer, i hvilken retning og ånd virksomheden skal arbejde, ligesom der sker en præcisering af de politiske mål og krav til serviceniveauet. Driftsaftalen har blandt andet til formål at synliggøre de krav og forventninger, Regionsrådet stiller til Roskilde og Køge Sygehuse synliggøre og præcisere roller, opgaver og ansvar synliggøre mål for udviklingsretningen synliggøre de midler, som Regionsrådet stiller til rådighed for opgaveløsningen Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen Driftsaftalen tager afsæt i budgetaftalen for 2016, under mottoet: Region Sjælland skal være borgerens førstevalg og Danmarksmester i sammenhæng både på sundhedsområdet og i arbejdet for udviklingen af regionen. Regionsrådet har med vision og handlingsplan lagt de strategiske rammer for regionens indsatser. Med regionens Økonomi- og handlingsplan prioriteres og fremskyndes gennemførelse af regionens indsatser med henblik på at skabe balance i økonomien. Budgetaftalen for 2016 har dermed til hensigt at skabe de bedste rammer om udviklingen af regionen ud fra Sygehusplanen fra Region Sjælland skal være det naturlige valg, når regionens borgere skal vælge sygehus. Region Sjælland vil være en ligeværdig region, der kan og skal varetage specialiserede funktioner på samme vilkår som de øvrige regioner. Side 2

4 Fremrykningen af sygehusplanen giver mulighed for: Forbedre kvaliteten og sammenhængen i behandlingen Øge nærheden i sundhedstilbuddene ved hjemtagning af behandling fra udenregionale tilbud Styrke rammerne om forskningen Forbedre rekrutteringsmulighederne Forbedre vilkårene for effektiv drift af sygehusene Sammen med fremrykningen af sygehusplanen vil overgangen til værdibaseret styring, styrke sygehusenes muligheder for at udvikle rammerne for driften af det enkelte sygehus, med fokus på den enkelte patients behov. 2.0 Sygehusets profil 2.1 Beskrivelse af organiseringen af Roskilde og Køge Sygehuse Sygehuset ledes af en sygehusledelse bestående af én sygehusdirektør og tre vicedirektører, hvoraf den ene vicedirektør er ansvarlig for projektorganisation for kvalitetsfondsbyggeriet, som skal stå færdigt i Roskilde og Køge sygehuse er organiseret i én enhed. Nogle afdelinger dækker begge matrikler med funktioner i både Køge og Roskilde. Det gælder kirurgi, reumatologiske sygdomme, geriatriske sygdomme og billeddiagnostik. En række afdelinger og afsnit på regionens øvrige sygehuse er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i afdelinger på Roskilde eller Køge sygehuse. Det gælder de audiologiske klinikker på Slagelse og Nykøbing Falster sygehuse, ØNH ambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus, Patologi på Næstved og Slagelse sygehuse, Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicin på Næstved og Holbæk sygehuse, Oftalmologi, Urologi og Klinisk Onkologi på Næstved Sygehus, Neurofysiologi på Næstved, Slagelse og Holbæk sygehuse, Radiologi i Fakse samt jordmoderkonsultationer i Greve, Borup, Ejby, Roskilde og Jyllinge. Side 3

5 2.2 Sygehusets profil og fokus Roskilde og Køge sygehuse varetager planlagt og akut behandling inden for en bred række af områder. Derudover varetager sygehusene specialiseret behandling inden for en lang række specialer. Sygehuset arbejder endvidere med forebyggelse og sundhedsfremme. Roskilde og Køge sygehuse er det kommende Sjællands Universitetshospital og arbejder aktivt for at uddanne, udvikle og forske på et højt niveau i samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Sygehuset varetager herunder regionens klinisk farmakologiske enhed, som på regionalt plan yder faglig støtte til beslutninger om lægemiddelbehandling i primær- og sekundærsektor. Køge sygehus Køge sygehus har en lang række behandlingstilbud til forskellige patientgrupper. De mest almindelige tilbud omfatter: Akut opståede sygdomme Alle akutte patienter uanset lidelse modtages på Akutafdelingen, der er specialiseret i hurtig udredning og behandling af akut opståede sygdomme. Akutafdelingen er en afdeling, hvor akutlæger og læger fra forskellige specialer arbejder tæt sammen om udredning og behandling. Målet er at alle akutte patienter skal have lagt en behandlingsplan inden for de første fem timer. Patienter, der kan færdigbehandles inden for få døgn bliver udskrevet fra Akutafdelingen og undgår dermed overflytning til andre afdelinger. Side 4

6 Kirurgiske sygdomme Køge sygehus tilbyder mave- og tarmkirurgi, som blandt andet omfatter undersøgelse og operation for galdesten, brok, hæmorider, blindtarmsbetændelse og tarmslyng. En del af de planlagte operationer foretages på et særligt afsnit, hvor patienten opereres og udskrives samme dag. Derudover udføres også ambulante kikkertundersøgelser, samt undersøgelser af tarm/endetarm som led i det nationale screeningsprogram for tarmkræft. Ortopædkirurgiske sygdomme Led- og knoglekirurgi på Køge sygehus omfatter behandling for alle typer af knoglebrud, udskiftning af hofte- og knæled, amputationer samt kikkertundersøgelser af knæ og skuldre. Mange sygdomme behandles ambulant samme dag. Medicinske sygdomme Sygehuset behandler patienter med hjertesygdomme, mave-tarm lidelser, sukkersyge, hypofysesygdomme og binyresygdomme. Udredning og behandling foregår både under indlæggelse og ambulant. Øre-, næse-, hals- og kæbesygdomme Køge sygehus står for behandlingen af patienter med sygdomme i ører, næse, hals og kæbe i Region Sjælland, herunder også udredning og behandling af patienter med søvnapnø (dvs. vejrtrækningspauser under søvnen). Sygehuset varetager endvidere specialiseret behandling (regionsfunktioner) inden for ovennævnte specialer bl.a. på områderne for endoskopisk kirurgi, fedmekirurgi, gastroenterologi, endokrinologi, hoved-halskirurgi, ørekirurgi samt ortopædisk kirurgi vedr. ryg, fødder, skuldre og knæ. Sygehuset i Køge har en stor planlagt og akut kirurgisk aktivitet med tilhørende opvågningsog intensiv faciliteter. Roskilde sygehus Roskilde sygehus har en lang række behandlingstilbud til forskellige patientgrupper. De mest almindelige tilbud omfatter: Kirurgiske sygdomme Roskilde sygehus tilbyder mave- og tarmkirurgi, der blandt andet omfatter undersøgelse og operation for galdesten, brok, hæmorider, blindtarmsbetændelse og tarmslyng. Medicinske sygdomme Sygehuset behandler patienter med hjertesygdomme, mave-tarm lidelser, sukkersyge, hypofysesygdomme, binyresygdomme, allergi samt lunge- og nyresygdomme. Udredning og behandling foregår både ambulant og under indlæggelse. Sygehuset har en stor dialysefunktion, hvor behandlingerne foregår ambulant og ofte flere gange om ugen. Kræftsygdomme Kræftpatienter kan behandles på Roskilde sygehus, der også tilbyder behandling med kemoterapi. Det gælder patienter med kræft i bryst, tyktarm/endetarm, modermærker, hud, lunger, blod, lymfer, knoglemarv og æggestokke. Hvis patienter har behov for indlæggelse sker det på en relevant afdeling, for eksempel kirurgisk eller gynækologisk afdeling. Kvinder med brystkræft får tilbudt rekonstruktion af brystet, og sygehuset har et lindrende tilbud til patienter, som ikke kan helbredes for deres sygdom. Side 5

7 Kvindesygdomme samt tilbud til gravide og fødende Sygehuset tilbyder fødselshjælp, barselspleje, nakkefolds- og misdannelsesscanninger, og Roskilde sygehus kan tilbyde de fleste former for fertilitetsbehandling. Desuden behandles kvinder med sygdomme i underlivet. Børn- og ungesygdomme Børneafdelingen tilbyder undersøgelse, pleje og behandling af børn og unge i alderen 0-18 år med medicinske sygdomme, og sygehuset har også en afdeling til for tidligt fødte børn. Sygehuset har døgnbemandet visiteret skadestue bemandet med sygeplejersker og ligeledes af læger i tidsrummet Skadestuen i Roskilde hører organisatorisk under Akutafdelingen, Køge. Tilsvarende varetages på det neurologiske område en TCI-klinik, hvor akutte apopleksi-patienter udredes og behandles ambulant inden for 24 timer som alternativ til akut indlæggelse i neurologisk regi. Roskilde sygehus varetager endvidere specialiseret behandling (regionsfunktioner) inden for ovennævnte specialer, bl.a. inden for områderne infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi, hæmatologi, neurologi, oftalmologi, kardiologi, gynækologi, pædiatri og oftalmologi. Det fremadrettede behandlingstilbud fra 2022 Sygehusledelsen arbejder mod, at det kommende Sjællands Universitetshospital i Køge bliver et velforankret universitetshospital, der både nationalt og internationalt vil skille sig ud som patientens hospital. Dette betyder, at Sjællands Universitetshospital skal kendetegnes ved et stærkt fokus på patienter og pårørende i alle dele af patientforløbet, og som et universitetshospital, der har evne og vilje til at gå nye veje. Målet er, at Sjællands Universitetshospital skal yde den højeste service i alle behandlingsforløb, så alle patienter oplever høj kvalitet. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt med et motiveret og kvalificeret personale. Derfor fokuseres særligt på medarbejderinddragelse. Medarbejdere vil få mulighed for at deltage i forskning og udvikling inden for alle behandlingsområder. På den måde sikres, at personalets faglige styrke og dømmekraft kombineret med anvendelse af den nyeste teknologi bidrager til, at patienterne indgår i individualiserede patientforløb af højeste faglige kvalitet. Når dannelsen af Sjællands Universitetshospital er realiseret fuldt ud i 2022, vil al specialiseret behandling i Region Sjælland blive varetaget på sygehuset i Køge. Som supplement til regionens hidtidige behandlingstilbud, vil lunge- og hjertekirurgi som noget nyt også være en del af regionens behandlingstilbud i Køge. Derudover vil der blive etableret nye specialiserede afdelinger inden for flere sygdomsområder. Sjællands Universitetshospital skal desuden drive universitetsklinikker på alle regionens sygehuse for at sikre patienterne et tilbud af samme kvalitet som på Sjællands Universitetshospital. Derudover skal universitetsklinikkerne understøtte specialisering og den faglige bæredygtighed på det enkelte sygehus, og på den måde også være med til at forbedre mulighederne for rekruttering af personale. Sjællands Universitetshospital, Roskilde er i 2022 et specialsygehus, der modtager ambulante patienter fra lokalområdet. Sygehuset behandler primært patienter med kroniske sygdomme og tilbyder en lang række undersøgelser og behandlinger samt genoptræning og patientskoler til eksempelvis patienter med KOL, diabetes og kroniske ryglidelser. Sygehuset vil fortsat have en visiteret skadestue. De fleste behandlingstilbud flytter til Sjællands Universitetshospital, Køge og derved bliver der ledig plads på sygehuset. Det skaber nye udviklingsmuligheder for, at Sjællands Universitetshospital, Roskilde kan give ny viden om behandlinger, patientforløb samt teste nye former for organisering og ledelse i tæt samarbejde med bl.a. uddannelsesinstitutioner, virk- Side 6

8 somheder, patienter og kommuner. Samtidigt bliver det muligt at udvikle og forbedre samarbejdet mellem sygehus, kommune og praktiserende læger i forhold til genoptræning, patientskoler mv. Der vil være fokus på at udvikle telemedicinske løsninger. Der etableres et regionalt simulationscenter, der skal fungere som et lærende eksperimentarium for hele regionen. I centret kan læger, sygeplejersker m.m. afprøve nye muligheder inden for telemedicin, operationer, indretning af kliniske miljøer m.v. Sygehuset skal også have et regionalt lærings- og kompetencecenter for patienter og personale, hvor nye koncepter og sundhedsteknologier bliver afprøvet. 2.3 Særlige indsatser Samling af øjenafdelinger Med budgetaftalen for 2016 har Regionsrådet besluttet at fremrykke sygehusplanen ved allerede i 2016 at samle regionens to nuværende øjenafdelinger til én samlet afdeling. Den samlede afdeling forankres organisatorisk på Roskilde og Køge sygehuse, men forudsættes at have funktioner i såvel Næstved som Roskilde. Milepæl: Status for samlingen af de to nuværende øjenafdelinger Opfølgning: 31. maj 2016 Samling af urologien Med budgetaftalen for 2016 har Regionsrådet besluttet at fremrykke sygehusplanen ved allerede i 2016 at samle regionens to nuværende urologiske afdelinger til én samlet afdeling. Samtidig flyttes den akutte urologi fra Næstved til Roskilde Sygehus. Den samlede afdeling forankres organisatorisk på Roskilde og Køge sygehuse, men forudsættes at have funktioner i såvel Næstved som Roskilde frem til indflytningen i Sjællands Universitetshospital. Milepæl: Status for samling af de to urologiske afdelinger. Opfølgning: 31. august Samling af klinisk onkologi Med budgetaftalen for 2016 har Regionsrådet besluttet at fremrykke sygehusplanen ved allerede i 2016 at samle regionens to nuværende klinisk onkologiske afdelinger til én samlet afdeling. Den samlede afdeling forankres organisatorisk på Roskilde og Køge sygehuse, men forudsættes at have funktioner i såvel Næstved som Roskilde. Milepæl: Status for samling af de to klinisk onkologiske afdelinger. Opfølgning: 31. august 2016 Flytning af den akutte medicinske aktivitet fra Roskilde til Holbæk Med budgetaftalen for 2016 er det blandt andet besluttet, at flytte den akutte medicinske aktivitet fra Roskilde til Holbæk for så vidt angår patienter fra Roskilde og Lejre kommuner. Milepæl: Status for flytningen af den akut medicinske aktivitet. Opfølgning: 31. august Side 7

9 Etablering af central regional visitationsenhed. Med budgetaftalen for 2016 er det blandt andet besluttet, at etablere en central regional visitationsenhed som skal sikre grundlaget for en ensartet og effektiv henvisningspraksis. Milepæl: Status for etablering og idriftsættelse af central regional visitationsenhed. Opfølgning: 31. maj Sygehusets strategi Patienten er Alt. Sygehusledelsen har under overskriften Patienten er alt sat ambitiøse mål for Roskilde og Køge sygehuse frem mod Strategien består af seks delstrategier og skal indfri ambitionerne om en ny, bedre og anderledes måde at drive sygehuse på, hvor drift, forskning, uddannelse og innovation er sidestillede indsatsområder. Et bærende element i strategien er sammenhængende forløb af højeste kvalitet. Det kræver et stærkt fokus fra både ledere og medarbejdere på tværs af afdelinger. De 6 delstrategier hvorom strategien er forankret: Patienten som partner Suveræn kvalitet Faglig styrke og dømmekraft Klar kommunikation Strømlinede forløb Partnerskaber og internationalisering I efteråret 2015 aftaler sygehusets lederråd strategiske målsætninger på sygehusniveau for hver delstrategi. Etablering af et råd for rationel diagnostik og teknologi, lokale mål for arbejdet med patientoplevet og faglig kvalitet og kortlægning af tiltag til inddragelse af patienten som partner på både organisatorisk og patientnært niveau er eksempler på strategiske sygehusmål for Milepæl I: Status for sygehusmålene for hver af de 6 delstrategier 12 ugers målene Opfølgning: 31. marts 2016 Milepæl II: Status for fremdrift i sygehusmålene for hver af de 6 delstrategier 12 måneders målene. Opfølgning: 31. august Budget- og aktivitetsmål for perioden I det følgende præsenteres de budgetforudsætninger, der danner grundlag for opfyldelse af driftsaftalen kr. netto Oprindeligt budget 2016 Udgiftsbaseret budget Omkostningsbaseret Målet for aktiviteten er årets beregnede baseline korrigeret for hjemtag, udvidelser og registreringsændringer m.m. Side 8

10 Aktivitet I driftsaftalerne for 2016 vil der være fokus på, at sygehusene omlægger deres aktivitet. Det forventes derfor, at sygehusenes initiativer til øgning af kapacitetsudnyttelsen vil medføre en stigning i antallet unikke patienter. Der følges op på sygehusenes samlede aktivitet. Det vil sige, DRG værdi, indlæggelser, ambulante besøg samt unikke cpr.nr. /patienter. Ved hver driftsaftaleopfølgning vil der være særlig fokus på omlægningen af driften. Omlægning af aktivitet Sygehusplanens fremskrivning af patientaktivitet er baseret på nationale forudsætninger om 50 pct. vækst i ambulant aktivitet, 20 pct. reduktion i sengeantal, 85 pct. belægning på senge og udnyttelse af ambulatorier, operationsstuer, apparatur mv. 7 timer daglig/245 dage pr. år. Sygehusene skal i 2016 konkret planlægge og påbegynde arbejdet med at omlægge og optimere patientforløb, særligt med fokus på effektiv drift i akutafdelingerne - frem mod sygehusplanens gennemførsel i Pr. 31. maj 2016 skal sygehuset fremlægge plan for arbejdet indeholdende konkrete kapitaliserbare mål for 2017 og frem. 4.0 Generelle indsatser/mål 4.1 Ingen overnattende patienter på gangene. Alle overnattende patienter skal have plads på en patientstue jf. budgetaftalen. Den løbende månedlige indberetning om overnattende patienter fortsætter. Pr. 31. marts 2016 giver sygehuset en samlet status på realiseringen af målsætningen, herunder evt. konkrete handleplaner for de områder/afdelinger, hvor der fortsat er overnattende patienter på gangene. Ved opfølgningen pr. 31. august 2016 gives en status på realiseringen af de beskrevne handleplaner fra ultimo marts Erfarede ventetider Indførsel af udredningsretten m.m. må fortsat ikke indebære, at tiden til behandling på regionens syghuse forlænges i forhold til den erfarede ventetid fra De erfarede ventetider fra henvisning til behandling opgøres månedligt og udviklingen følges i 2016 med henblik på at vurdere eventuelle tiltag, der sikrer at ventetiden for patientgruppen ikke stiger. Hvis den erfarede ventetid er forlænget skal sygehuset give en status over de tiltag og handleplaner der er iværksat for at imødegå den forlængede ventetid. 4.3 Forskning Sygehusene arbejder i 2016 arbejde videre med strategisk udvikling og udbredelse af forskningsmiljøerne på sygehusene. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med de øvrige sygehuse og Produktion, Forskning og Innovation og i overensstemmelse med rammerne i regionens Politik for sundhedsforskning Side 9

11 Sygehusene forpligter sig til i 2016: At udarbejde en forskningsstrategi med afsæt i regionens Politik for sundhedsforskning At sikre at alle afdelinger har udpeget en forskningsansvarlig overlæge. At oprette Forskningsstøtteenheder på sygehusene At alle læger i uddannelsesstillinger tilbydes at deltage i forskningsprojekter. At bidrage til at der opslås og ansættes professor- og forskningslektorer inden for de aftalte specialer, samt at stillinger i øvrigt besætte under hensyntagen til den regionale koordinering At levere korrekte oplysninger om forskningsaktivitet til indrapportering til Danmarks Statistik At understøtte implementeringen af én indgang for lægemiddelafprøvning, og dermed samarbejdet med lægemiddelindustrien. At forskningsindsatsen omfatter læger såvel som andre personalegrupper Der laves en samlet opfølgning pr. 31/8, hvor der redegøres for hvordan sygehuset bidrager til at realisere initiativet en indgang for lægemidler og medico i I forhold til indsamlingen af data til DST og fordelingsregnskaberne, aftales en konkret proces for indsamlingen, mellem PFI og Sygehusene, med deadline for indsendelse i juni Kvalitetsmål Det overordnede formål med kvalitetsmålene er at sikre vedvarende kvalitetsudvikling af den behandling, pleje og omsorg, som sygehusene leverer. Parallelt er der igangsat en lang række aktiviteter inden for det præhospitale område og i praksissektoren, herunder almen praksis, speciallægepraksis, kommuner og apoteker. Indsatserne understøtter kvalitetsudviklingen inden for det enkelte område og samtidig øges kvaliteten af hele det tværgående patientforløb. I denne driftsaftale specificeres de indsatsområder, der har politisk og udviklingsmæssigt fokus i det kommende budgetår. Områderne er dynamiske og kan ændre sig fra budgetår til budgetår. Sideløbende vil der, i den kommende kvalitetsorganisation, være et kontinuerligt fokus på kvalitetsudvikling og opfølgning på allerede implementerede kvalitetsindsatser. Værdi for borgeren I lighed med tidligere år etableres der en incitamentspulje, der skal sikre målopfyldelse og dermed sygehusenes kontinuerlige fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Incitamentspuljen udgør 1,5 % af sygehusenes budget 2016 svarende til ca. 103 mio. kr. Somatikken har 2 indsatser. Målopfyldelsen for de enkelte indsatser dokumenteres løbende i driftsaftaleopfølgningerne samt i opfølgningen ved udgangen af Puljen udmøntes ved den første budgetopfølgning pr. 31. marts Nedenfor beskrives de enkelte indsatser og mål for samme. Indsatser i værdi for borgeren for de somatiske sygehuse: 1. Kræftpakker 2. Udrednings- og behandlingsret Side 10

12 Ad. 1: Kræftpakker Pakkeforløb for kræftsygdomme skal sikre, at patienterne oplever et koordineret og veltilrettelagt forløb af høj kvalitet - uden unødig ventetid. Gennem flere år er der iværksat initiativer for at optimere behandlingen, og opgørelserne viser, at mange patienter gennemfører pakkeforløbene til tiden. Der er dog fortsat udfordringer i nogle forløb, ligesom der ses regionale forskelle i forløbstiderne. Der er behov for et fortsat og vedvarende fokus på området til sikring af, at alle patienter gennemfører pakkeforløb inden for de fastsatte rammer med mindre ventetid f.eks. er fagligt begrundet eller patientinitieret. Forslag til mål i 2016 er, at målene for 2015 fastholdes. Målopfyldelsen skal fastsættes 95% som målet har været hidtil i Region Sjælland. Der er for kræftpakker tale om et kollektive mål. Målopfyldelse på minimum 95% for det samlede forløb, hvor hele patientforløbet varetages af Region Sjælland Målopfyldelse på minimum 95% for henvisningsperioden og udredningsperioden på forløb, hvor behandlingen varetages på højt specialiseret afdeling i anden region Sygehusene dokumenterer målopfyldelse ved driftsaftaleopfølgningen hhv. den 31. marts og 31. august Midlerne fra incitamentspuljen, til de somatiske sygehuse fordeles med 1/4 til kræftpakker. Ad. 2: Udrednings- og behandlingsret Regeringen har besluttet, at alle patienter skal udredes inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Ligeledes skal patienterne efterfølgende behandles inden for maksimalt 30 dage. Sygehusenes opgave bliver således ved optimering af patientforløb at sikre udredning og behandling af patienter i eget sygehus. Det understøttes af de forstærkede fællesvisitationer og én fælles indgang for henvisninger. Den øgede målopfyldelse for specielt udredningsretten er grundlaget for at øge andelene af patienter, der starter deres behandlingsforløb på regionens sygehuse fremfor at blive viderehenvist til behandling på andre offentlige eller private sygehuse. Sygehusene skal inden udgangen af 2016 dokumentere: - Fuld målopfyldelse for udredning og behandling, hvor patientforløbet startet i Region Sjælland. Målopfyldelsen inkluderer forløb, hvor der sundhedsfagligt er en begrundelse for årsagerne til forsinkelsen, eller det kan dokumenteres, at forsinkelsen skyldes patienternes ønske til valg af behandlingssted, herunder at patienten har fået tilbud om udredning eller behandling i en anden region eller på privathospital, samt de forløb hvor der nationalt er kapacitetsmangel. Midlerne fra incitamentspuljen, til de somatiske sygehuse fordeles med 3/4 til udredningsog behandlingsretten. Side 11

13 Overholdelse af hjertepakker Formålet med de nationalt udmeldte pakkeforløb på hjerteområdet er at tilbyde pateinterne undersøgelser og behandlinger af høj kvalitet i veltilrettelagte forløb med klar information undervejs. Pakke forløbene skal sikre, at patienterne får samme hurtige og korrekte behandling. Fuld målopfyldelse for det samlede forløb, hvor hele patientforløbet varetages i Region Sjælland. Fuld målopfyldelse for henvisnings og udredningsperioden på forløb, hvor behandlingen varetages på højt specialiseret afdeling i anden regionen m.m. Patienttilfredshed På det somatiske område gennemføres en Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) en gang hvert år. LUP er en spørgeskemaundersøgelse vedrørende indlagte og ambulante somatiske patienters oplevelser af deres undersøgelses- og behandlingsforløb. Formålet er at identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer og dermed give input til at arbejde med kvalitetsforbedringer. LUP 2015 offentliggøres maj På baggrund af undersøgelsens resultater identificeres ved opfølgningen lokale og regionale indsatsområder til kvalitetsforbedring samt handle- og tidsplaner for samme. Høj faglig kvalitet - RKKP Måling af kvalitet på dette område anses for kliniknært og fagligt relevant, og hver database har en styregruppe, som består af faglige eksperter på det enkelte felt. Udvalgte RKKP databaser indgår derfor i driftsaftalen. I Værdi for Borgerne 2015 indgik databaser for følgende sygdomsområder: Akut mave- og tarmkirurgi, apopleksi, diabetes, hjerteinsufficiens, hoftenære frakturer, KOL, lungecancer og brystkræft. Sygehusene er kontinuerligt forpligtede til at arbejde med forbedring af den kliniske kvalitet på alle områder og på at monitorere dette via de nationale kliniske databaser. I driftsaftalen for 2016 vedr. RKKP skal det enkelte sygehus fortsat rapportere på 8 kliniske databaser. Har sygehuset målopfyldelse på en eller flere af ovennævnte databaser som indgik i VfB 2015, udgår disse af driftsaftaleopfølgningen for det pågældende sygehus. Sygehuset skal så udvælge tilsvarende antal databaser, hvor der ikke på nuværende tidspunkt er målopfyldelse i en væsentlig andel af indikatorerne. Udvælgelsen sker ud fra den regionale liste over nationale databaser og graden af indikatoropfyldelse. Sygehusene udvælger databaser efter omfanget af behov for klinisk kvalitetsforbedring. Målet er, at sygehusene skal leve op til de fastsatte nationale standarder indenfor konfidens intervallet i de udvalgte databaser. Der kan være indikatorer i de enkelte kliniske databaser, hvor der ikke er krav om fuld målopfyldelse, eksempelvis: - Indikator, hvor sygehuset/psykiatrien ikke selv kan påvirke udfaldet af indikatoren (eksempelvis hvor hurtigt en patient er henvist fra egen læge) - Indikator, hvor det i datadefinitionen/eller i referat fra den nationale styregruppe for databasen fremgår, at ønsket er, at der skal leves op til standarden på sigt, men hvor det ikke anses for værende realistisk at opfylde standarden her og nu - Indikatorer, der er nye, og hvor der kan være behov for en målrettet indsats, inden standarden kan opfyldes Side 12

14 Sygehusene dokumenterer udvalgte databaser pr. 31. marts 2016 og endelig status pr Fælles medicinkort (FMK) FMK medicingennemgang og medicinafstemning Forslag til mål: Sygehusene dokumenterer nedenstående ved driftsaftaleopfølgningen 31. maj 2016 og opfølgningen 31. december 2016: At minimum 90 % af alle patienter, der udskrives i perioden hhv. 1. januar 31. maj 2016 og 1. juni 31. december 2016, får foretaget medicingennemgang ved indlæggelsen og medicinafstemning ved udskrivelsen iht. retningslinjen. Patienten som partner Patienten som partner herunder sammenhængende forløb mellem sektorer Patienten skal opleve inddragende og sammenhængende behandling af høj faglig kvalitet. Dette er en hovedmålsætning i regionens Vision for Patienten som partner og indgår samtidigt i Danske Regioners plan for Borgernes Sundhedsvæsen vores sundhedsvæsen. Der er fokus på samarbejde mellem sektorer og patientens samlede forløb. Sygehusene forpligter sig til at fortsætte arbejdet med systematisk involvering af patienter og/eller pårørende. Der skal arbejdes med patientkommunikation herunder anvendelse af nye kommunikationskanaler. Sygehusene fortsætter desuden arbejdet med anvendelse af feedback fra patienter og pårørende i udviklingen på afsnits- /afdelings- og sygehusniveau. Sygehusene skal implementere de reviderede forløbsprogrammer i egen organisation ud fra de implementeringsplaner, som er aftalt fælles på henholdsvis tværgående og lokalt niveau i Sundhedsaftalens samarbejdsorganisation. Sygehusene dokumenterer, at ovenstående proces er i gang på sygehusene i forbindelse med driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts 2016, og dokumenterer konkrete tiltag og årets resultater i driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts Fleksibel sygehusbehandling komprimerede patientforløb og fokuserede ambulante kontroller Sygehusene skal i 2016 arbejde videre med de tiltag, der er igangsat bl.a. for nogle grupper af medicinske patienter, hvor de fastlagte ambulante kontrolbesøg erstattes af en mere fleksibel model, der tager udgangspunkt i patientens behov og ønsker. Der skal i højere grad anvendes eksisterende teknologier som telefon, virtuelle konsultationer og spørgeskemaer med mulighed for respons fra den sygehusenhed, man er tilknyttet. I driftsaftalerne for 2016 skal hvert sygehus angive fire områder med betydelig patientvolumen, som skal omlægge behandlings- og/eller kontrolforløb og afprøve nye værktøjer herunder virtuelle konsultationer og PRO i form af spørgeskemaer i Side 13

15 Der kan være tale om igangværende omlægninger eller omlægninger på nye områder. Det afgørende er, at sygehusene kan dokumentere, at der i 2016 omlægges en større antal og en større andel af behandlings- og/eller kontrolforløb på valgte områder, og at aktivitetsbudgetterne dermed kan justeres, eller at de frigjorte ressourcer kan anvendes til hjemtagne patienter. Desuden skal sygehusene dokumentere, at den kliniske kvalitet og patienternes tilfredshed fastholdes eller forbedres. Desuden skal sygehusene udarbejde plan for udrulning til alle relevante specialer. Udrulningen skal ske i 2017 og Den samlede plan for omlægningsaktiviteter i skal fremlægges i forbindelse med driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts Sygehusene giver status på indsatserne i forbindelse med årets driftsaftaleopfølgninger. Planen for udrulning skal sikre, at borgere der er tilknyttet sygehuse i Region Sjælland, ved programmets afslutning ved udgangen af 2018 tilbydes fleksibel ambulant behandling og opfølgning i størst muligt omfang. Patientsikkerhed Patientsikkert Sygehus Ved udgangen af 2015 skal sygehusene dokumentere, at der er gennemført kompetenceudvikling på alle niveauer i henhold til den plan, der blev tiltrådt af Det Regionale Kvalitetsråd, samt at sygehusene har efterlevet spredningsplanerne. Spredning af Patientsikkert Sygehus skal bidrage til at højne såvel kvalitet som patientsikkerhed. Spredningsperioden løber frem til udgangen af Opfølgning i forbindelse med driftsaftaleopfølgning pr. 31/8. Mål: Sygehusene har gennemført lokale spredningsplaner og har implementeret pakkerne fra Patientsikkert Sygehus. Sygehusene dokumenterer i et statusnotat, at spredningsplanen er overholdt og implementeringen er gennemført som forventet pr. 31. december Sikre fødsler Sikre fødsler er en fællesregional indsats for kvalitet og sikkerhed på fødeafdelingerne. Projektets mål er at halvere antallet af børn, der fødes med iltmangel ved fødslen. Indsatsen består af undervisning og e-læring i CTG-tolkning samt fire kliniske pakker. Forslag til indsatser/mål: Sygehusene har minimum 95 % målopfyldelse på alle indikatorerne i de fire pakker. Sygehusene dokumenterer status på ovenstående den 31. august Reduktion af dødelighed Alle afdelinger har gennemført mortalitetsaudit på alle uventede dødsfald. Sygehusene dokumenterer målopfyldelsen af ovenstående ved opfølgningen den 31. maj Side 14

16 Sundhedsinnovation Innovation er en høj prioriteret indsats for sygehusene i 2016 og indgår i alle aspekter af sygehusdriften. I 2016 forpligter sygehuset sig til: at udarbejde en plan for gennemførelse af innovationsinitiativer i 2016, der foreligger pr. 31. marts at indgå i innovationsprojekter, som prioriteres af regionens Styregruppe for Sundhedsinnovation. Der følges op pr. 31/5. at understøtte implementeringen af Én indgang fra virksomheder, ved at behandle henvendelser om samarbejde fra virksomheder test af nye løsninger inden for sundhedsinnovation. Der følges op pr. 31/ Servicemål Servicemålene inddeles i to kategorier: Kategori 1: Livstruende sygdomme I henhold til bekendtgørelse af 21. december 2006 er der fastsat maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Med udgangspunkt i bekendtgørelsen gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Besked om dato for forundersøgelse/behandling Ventetid forundersøgelse Besked om dato for evt. behandling efter forundersøgelse Ventetid til behandling (maligne) Grænse 0-8 hverdage kalenderdage 0-8 hverdage 0 28 kalenderdage Side 15

17 Kategori 2: Alle patienter For alle øvrige patienter, der henvises til sygehusene, gælder følgende servicemål, hvor der forventes fuld målopfyldelse: Servicemål Grænse Besked om dato for forundersøgelse/behandling Tid for udredning Ventetid til behandling fra henvisning 1 mdr. Udsendelse udskrivningsbreve efter indlæggelse (epikriser) Ventetid skadestuen* Ventetid i ambulatorium* * 85 % målopfyldelse 0-8 hverdage 0-30 kalenderdage 0-30 kalenderdage 0-3 hverdage 0-60 min min. 5.0 Opfølgning på driftsaftalen Der følges løbende op på målene i driftsaftalen. Der foretages tre gange årligt opfølgning på driftsaftalen, som forelægges politisk. I 2016 foretages opfølgningen pr. 31. marts, 31. maj og 31. august. Opfølgning pr. 31. marts skal ses i sammenhæng med regnskab Opfølgning pr. 31. maj skal ses i sammenhæng med budgetlægningen for Opfølgningen pr. 31. august skal ses i sammenhæng med en vurdering af det samlede resultat for Opfølgning til det politiske niveau er en status på de centrale indsatser og sygehusenes specifikke indsatser. Sygehusene skal ved de enkelte opfølgninger give en samlet vurdering af sammenhængen mellem aktivitet, økonomi og kvalitet/service. I hver af opfølgningerne forventes det, at sygehusledelsen i sin redegørelse har fokus på det fremadrettede, herunder en synliggørelse af de prioriteringer sygehusledelsen har foretaget for at forbedre målopfyldelsen samt tids- og handleplaner herfor. Ovenstående tager afsat i den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Modellen tager udgangspunkt i en kvalitetscirkel der indeholder fire trin: Plan (planlægger kvalitetsforbedring) Udføre (indfører den) Undersøge (undersøger om det er lykkedes) Handle (hvorefter der handles på det, der er fundet ud af) Systematikken i DDKM med tids- og handleplaner til planlagt kvalitetsforbedring er således et vigtigt redskab i såvel den interne som centrale styring. Side 16

18 Bilag 1 Proces og skabelon for driftsaftaleopfølgning 2016, for de somatiske sygehuse Skabelon for terminder for driftsaftaleopfølgningen 2016 Emne Mål Hvad Pr. 31/3 Særlige indsatsområder Særlige indsatser for sygehuset Økonomi / Aktivitet Økonomi / Aktivitet Milepæle Budget og aktivitetsoverholdelse Redegørelse over de indsatsområder, som relaterer sig til sygehusets særlige profil Pr. 31/5 Pr. 31/8 Redegørelse / vurdering Emne Mål Hvad Pr. 31/3 Patienter på gangene Forskning Sygehusenes Forpligtelser Sundhedsinnovation Honorering af krav Én indgang Alle overnattende patienter skal have plads på en patientstue jf. budgetaftalen. Den løbende månedlige indberetning om overnattende patienter fortsætter. Samlet opfølgning på sygehusets forpligtelser Sygehuset redegør for hvordan sygehuset bidrager til at realisere initiativet Én indgang for lægemidler og medico i Det omfatter dels håndtering af konkrete henvendelser fra den regionale Én indgang funktion til sygehuset, og dels sygehusets interne organisering af henvendelser fra Én indgang, hvor der skal opbygges kontaktpersoner på sygehuset og i afdelingerne. Fra 2017 suppleres med konkrete mål for svartider på henvendelser fra en indgang Udarbejdelse af plan for gennemførelse af innovationsinitiativer Pr. 31/5 Pr. 31/8 Side 17

19 Kvalitet Værdi for borgeren Generelle indsatser Overholdelse af hjertepakker Høj faglig kvalitet - RKKP Patient tilfredshed Fælles medicinkort FMK Patientsikkert sygehus Indgå i innovationsprojekter, prioriteret af regionenes Styregruppe for sundhedsinnovation Understøttelse af implementeringen af Én indgang Kræftpakker Udrednings og behandlingsret (endelig opfølgning pr. 31/12) Fuld målopfyldelse for det samlede forløb, hvor hele patientforløbet varetages i Region Sjælland. Fuld målopfyldelse for henvisnings og udredningsperioden på forløb, hvor behandlingen varetages på højt specialiseret afdeling i anden regionen m.m. Sygehusene dokumenterer udvalgte databaser (endelig opfølgning pr. 31/12) LUP 2015 offentliggøres maj På baggrund af undersøgelsens resultater identificeres ved opfølgningen lokale og regionale indsatsområder til kvalitetsforbedring samt handle- og tidsplaner for samme. Sygehusene dokumenterer, at minimum 90 % af alle patienter, der udskrives i perioden hhv. 1. januar 31. maj 2016 og 1. juni 31. december 2016, får foretaget medicingennemgang ved indlæggelsen og medicinafstemning ved udskrivelsen iht. retningslinjen. Endelig opfølgning pr. 31/12 Sygehusene dokumenterer i et statusnotat, at spredningsplanen er overholdt og implementeringen er gennemført som forventet pr. 31. december Sikre fødsler Reduktion af dødlighed Sygehusene dokumenterer status på 95% målopfyldelse på alle indikatorer i de 4 pakker. Alle afdelinger har gennemført mortalitetsaudit på alle uventede dødsfald. Patienten Sygehusene dokumenterer status Side 18

20 som partner Fleksibel sygehusbehandling Den samlede plan for omlægningsaktiviteter i skal fremlægges i forbindelse med driftsaftaleopfølgningen pr. 31. marts Sygehusene giver status på indsatserne i forbindelse med årets driftsaftaleopfølgninger. Emne (Servicemål) Servicemål livstruende sygdomme Servicemål alle patienter Mål Hvad Pr. 31/3 Redegørelse for, hvor mange patienter servicemålene ikke er op- fyldt for, samt hvilke tiltag der gøres, for at målene overholdes. Opfølgning på udvalgte servicemål og / eller fokus på særlige be- handlingsområder. Status på målopfyldelsen. Ved manglende målopfyldelse redegøre for, hvilke indsatser der er prioriteret, for at målene overholdes. Pr. 31/5 Pr. 31/8 Side 19