engelsklærere og faglærere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "engelsklærere og faglærere"

Transkript

1 Indledning Af Mette Vedsgaard, lektor, VIA UC John Polias er kendt i sproglærerkredse i Danmark, dels for sit arbejde som uddannelseskonsulent, dels som forfatter til en række udgivelser om den systemisk funktionelle sprogteori og dennes pædagogiske muligheder. Polias konsulentarbejde angår især udviklingen af undervisning i engelsk som andetsprog, et arbejde der har bragt ham og hans viden verden rundt. Nærværende artikel handler om hans arbejde med at udvikle nye praksisser for undervisning både i og med engelsk i offentlige skoler i Hong Kong. John Polias begynder sin artikel med baggrunden for indsatsen i Hong Kong: Eleverne i Hong Kongs offentlige skoler skal i internationaliseringens navn være bedre til engelsk. Dette udgangspunkt er ikke i sig selv hverken revolutionerende, endsige nyt det modsatte synspunkt er vel svært at forestille sig. Det interessante i Polias artikel er derfor ikke dette trivielle udgangspunkt, men derimod hvad man i Hong Kong forstår ved at blive bedre til engelsk. Eleverne skal ikke blive bedre til at tale eller skrive engelsk eleverne skal blive bedre til at gøre noget på engelsk: fx at udføre og skrive om eksperimenter på engelsk. Noget der er en meget større opgave og som dels kræver et intensivt samarbejde mellem sprog- og faglærere, men også en kortlægning af præcis hvad det vil sige at tale og skrive om fx fysik på engelsk. engelsk som undervisningssprog undervisningen i sprogfaget er styret af sproget som strukturelt fænomen, hvorimod de sproglige krav til fagundervisningen er styret af fagets emner. Det engelsk, eleverne møder her, afhænger af, hvilke sprogbrugssituationer emner og undervisning kræver. For at skabe overføringsværdi fra undervisning i sprog til undervisning med sprog skal sprogsyn, sprogdidaktik og læseplan tænkes om og tænkes sammen. Hvordan og i hvilken ramme dette kan ske, er Polias erfaringer med indføring af en genre- og registerbaseret undervisning et bud på. Polias artikel viser, hvordan skellet mellem undervisning i engelsk og undervisning med engelsk i en genrepædagogisk ramme afslører et grundlæggende paradoks: læseplanen i engelsk synes i sin nuværende form ikke at understøtte arbejdet med 22 Nummer 10 september 2011

2 Samarbejde mellem engelsklærere og faglærere aktuelle forandringer i den pædagogiske praksis i Hong Kong AF john polias, direktør, lexis education En ny ordning giver skoler i Hong Kong, som tidligere underviste på kinesisk i alle fag, lov til at begynde at undervise på engelsk. Denne artikel ser på nogle pædagogiske problemstillinger, som er relevante i forhold til at støtte lærere, der skal til at arbejde under denne nye ordning. Undervisningen i offentlige skoler i Hong Kong er lige nu under grundlæggende forandring. Kernen i denne forandringsproces er ordningen Medium of Instruction (MOI; Undervisningssprog), som opstiller betingelser for, hvordan skolerne må bruge engelsk i fagundervisningen i overbygningen 1. Hong Kongs baggrund som britisk koloni og de aktuelle økonomiske og sociale forandringer i det øvrige Kina og den deraf afledte konkurrence om international status har ført til et stigende ønske om og pres for, at Hong Kong, som i dag har status af særlig administrativ region i Kina, genvinder sin status som international by med en lokalbefolkning med gode engelskkundskaber. Som følge af denne udvikling er det Hong Kongs regerings opfattelse, at engelsk vil blive brugt mere, hvis det bliver muligt at lade undervisningen i udvalgte fag i overbygningen foregå på engelsk, forudsat at visse minimumskrav opfyldes. I denne artikel vil jeg opridse nogle af de pædagogiske problemstillinger, som er blevet synliggjort og skærpet af denne målsætning. Den nye ordning giver skolerne lov til gradvist at introducere engelsk som undervisningssprog. Til at begynde med må undervisningen i to fag foregå udelukkende på engelsk; valget af fag er op til den enkelte skole. Nogle skoler har valgt naturfag og matematik. Andre skoler har valgt samfundsfag, hvor eleverne skal lære at anlægge et kritisk perspektiv. Ethvert valg rummer særlige problemstillinger, da ethvert fag rummer særlige muligheder og stiller særlige krav til både lærere og elever. Derudover er der, når valget er truffet, forskellige måder at indføre den nye undervisningsform på. For eksempel inddrager nogle skoler engelsklærerne til at yde direkte og eksplicit støtte, mens andre ikke gør. Faglig udvikling input I løbet af de seneste otte år har jeg afholdt en række faglige kurser for offentligt finansierede overbygningsskoler i Hong Kong. Det omfatter kurser i fag som matematik, naturfag og humaniora, der afvikles som en række workshopper af to en halv times varighed over et forløb på seks uger. Efter dette input kan skolerne modtage løbende mentorstøtte i form af observationstimer, hvor lærerne og jeg samarbejder om planlægning af timer, efterfølgende observation samt analyse af timerne eller workshopper om læseplansudformning. De teorier, der danner grundlag for disse kurser, har berøring til sprog, så kurserne hviler på Vygotskys og Bruners (fx Hammond og Gibbons 2005) tanker og forskning og på Hallidays systemisk-funktionelle model (Halliday og Matthiessen 2004) samt genrebaseret pædagogisk forskning (fx Christie og Derewianka 2008, Martin og Rose 2008). Da der i stigende grad forskes i forskellige måder at skabe mening på i pædagogiske sammenhænge, nærmer kurserne sig mere Nummer Nummer 10 september 9 februar

3 og mere undervisning og læring fra et multisemiotisk perspektiv (fx Kress et al. 2001, Polias 2010). Ud over disse fagspecifikke kurser har der også været afholdt et kursus i, hvordan Hallidays systemiskfunktionelle lingvistik kan anvendes i klasseundervisningen. Der tilbydes mentorstøtte til lærerne med fokus på at udforme en læseplan, der er baseret på forløb med udgangspunkt i den australske (Sydneyskolens) genremodel og et forløb, der bygger på Hallidays registerbegreb snarere end den mere typiske sproglæseplan, der bygger på traditionel grammatik. Pædagogiske problemstillinger Mit arbejde med lærere i Hong Kong har givet mig førstehåndserfaring med mange af problemstillingerne omkring undervisning og læring i Hong Kongs overbygningsskoler. Ikke overraskende er disse problemstillinger, som i enhver pædagogisk kontekst verden rundt, udsprunget af mange indbyrdes forbundne historiske, sociale og institutionelle faktorer og er dermed vanskelige at dekonstruere inden for en ny ramme. I næste afsnit vil jeg diskutere nogle af disse problemstillinger og nogle af de pædagogiske reaktioner. Læseplan for engelskundervisning Implementeringen af den nye ordning har tydeliggjort spørgsmålet om, hvordan engelsklærerne bør understøtte faglærerne. Et væsentligt problem ser ud til at være, at engelsklærerne baserer deres undervisning på lærebøger, der bygger på en traditionel beskrivelse af grammatik, selv om den læseplan, som er udstukket af Undervisningsministeriet i Hong Kong, er bred nok til, at man kunne følge andre tilgange. For eksempel vælger lærebøgerne, at man i undervisningen først skal arbejde med nutid, eller at der de første to år kun skal arbejdes med handleform, mens lideform først introduceres i tredje år. Problemet med en sådan fremgangsmåde er, at den engelske læseplan ikke modsvarer behovene i de andre fag. Hvis vi fx ser på naturfag, kan vi se, at læseplanen tydeligt angiver, at eleverne skal udføre eksperimenter og skrive rapporter om disse eksperimenter. Det vil sige, at en elev fx er nødt til at kunne veksle mellem handleform og lideform, veksle mellem datid i beskrivelsen af resultaterne og nutid samt danne navneformer i den generalisering, der forekommer i rapportens diskussions- og konklusionsafsnit. Med andre ord strukturer fagene ikke deres læseplan ud fra grammatik, men ud fra indhold eller mening, fx hvilken naturfaglig forståelse, vi ønsker, en elev på et vist alderstrin skal kunne skabe og mestre. At det forudsætter en beherskelse af visse sproglige træk, har endnu ikke smittet af på udformningen af engelskbøger i Hong Kong, som ofte er bestemmende for skolens undervisningsplan i engelsk. Dermed være ikke sagt, at skolerne nødvendigvis er tilfredse med denne tingenes tilstand. Flere skoler har udtalt, at de lærebøger, de bruger, ikke egner sig til deres elever, som ofte har minimale engelskkundskaber. For mange elever i Hong Kong, typisk 24 Nummer 10 september 2011

4 elever fra dårligere stillede socioøkonomiske områder, er engelsk snarere et fremmedsprog end et andetsprog. Det vil sige, at vi har en situation, hvor mange engelsklærere ikke er tilfredse med deres egen undervisning, og hvor elevernes præstationer har været nedslående for alle parter. I mit arbejde har jeg forsøgt at få dem til at indse, at en læseplan, der bygger på genre- og registerforløb ville stille dem bedre i forhold til de krav, der stilles i andre fag (Polias 2008, 2009). Genre og register som grundlag for en læseplan for engelsk Omfanget (hvad) og forløbet (rækkefølgen) i en læseplan for engelsk, der bygger på genre- og registerteori, ville nøje forholde sig til de krav, der udgår af konteksten. Da vi undersøgte de lærebøger, engelsklærerne anvender i dag, fandt vi, at ethvert nyt grammatisk aspekt, uanset hvor lille det var, typisk blev introduceret sammen med et nyt emnefelt. Denne dobbeltbelastning ser ud til at udsætte eleverne for et unødigt pres, idet de ikke kan koncentrere sig om det grammatiske aspekt, fordi de overvældes af ordforrådet, eller omvendt. Hvad vi istedet gjorde, var at udvikle et nyt sæt af udtryk til ordforrådet med kendt grammatik og tilsvarende udvikle ny grammatik inden for det velkendte ordforråd. Det forudsatte, at lærerne havde en dybere forståelse af genre og register, fordi de måtte vide, hvordan genrerne forholdt sig til hinanden, og hvordan registeret spillede ind. Figur 1 sammenfatter det første genre-register-forløb, der blev udviklet. Timer procedure eller protokol Genre kommentar procedural beretning personlig beretning Figur 1. Eksempel på genre-register-forløb upersonlig beretning Så hvad var rationalet for dette forløb? Vores mål var, at den første genre, eleverne skulle arbejde med, var en genre, hvor grammatik og ordforråd var så enkle som muligt. Beskrivelse af en procedure opfylder disse krav, fordi bydeformen (fx Skræl æblet ) kan betragtes som meget enkel grammatik, og fordi ordforrådet, som typisk omhandler konkrete ting (æble) og konkrete handlinger (skrælle), også kan betragtes som meget enkelt. Ikke bare det, men en procedure kan også opføres uden sprog. Med andre ord er der visuelle ressourcer, som en elev med minimale engelskkundskaber og en lærer kan trække på. Det vil sige, at eleven har let adgang til svarene på de spørgsmål, læreren kan stille om aktiviteten. Hvis man fx ser en video af nogen, der foretager sig noget, kunne spørgsmålet være: Hvad foregår der? Hvem er det, der gør det? Hvad gør hun det ved? Hvor foregår det? Hvornår sker det? Hvordan gør hun det? Disse spørgsmål kan besvares med de funktionelle grupperinger af proces, deltager og omstændighed i Hallidays funktionelle model. En ledsagende kommentar er en støtte for eleverne, fordi ordforrådet er det samme, når de arbejder med grammatiske elementer (dvs. nutid: (Hun) skræller æbler ) eller udtrykker forholdsordsled ( i en skål ). Hver genre, der følger, søger at ændre ét væsentligt aspekt ad gangen. Den procedurale beretning fastholder ordforrådet, men ændrer grammatikken til datid. Herefter ændrer den personlige beretning ordforrådet ved at bevæge sig over i et nyt emnefelt, men fastholder samme grammatik som før. Den upersonlige beretning bevæger derefter eleven over i et nyt register i stedet for en ny genre ved at ændre kommunikationsrelation og gå fra et meget subjektivt perspektiv på verden til et mindre subjektivt. Vi kan betragte dette som en måde at skabe makrostilladsering (macro-scaffolding; Hammond og Gibbons 2005) på, som gør det muligt at skabe mikrostilladsering (micro-scaffolding). Hvem gør hvad under den nye ordning? Lad os nu bevæge os væk fra læseplanen for engelsk og se på en skole, der har valgt at undervise i integreret naturfag på engelsk, og som har organiseret sine lærertimer sådan, at en engelsklærer også underviser de samme elever i et aspekt af læseplanen for naturfag. Denne situation giver anledning til en række spørgsmål, fx Hvad bør hver enkelt lærer være ansvarlig for? Har engelsklæreren tilstrækkelig viden om naturfag? Hvad bør naturfagslæreren vide om sprog? Nummer Nummer 10 september 9 februar

5 Hvis læseplanen for naturfag fx kræver, at eleverne lærer om høreprocessen i det menneskelige øre, er dette i forhold til genreteori et eksempel på en tidsmæssig forklaring (specifikt en sekventiel forklaring, som har til formål at forklare et fysisk eller socialt fænomen ved at gennemgå en række processer i kronologisk rækkefølge). For at sikre sig, at teksten flyder i forhold til sit formål, må temaerne udvælges nøje. Tema kan betragtes som orienteringen i forhold til budskabet, og på engelsk sker dette i begyndelsen af sætningen (Halliday og Matthiessen 2004). Et af de valg, der træffes med hensyn til ordforråd og grammatik i en sekventiel forklaring, er muligheden for at kontrollere udsagnsordets måde handleform og lideform. Hvis vi går ud fra, at lideformen er den usædvanlige form og dermed kræver et vist fokus, så er spørgsmålet, om det bør være naturfagslæreren eller engelsklæreren eller dem begge, der lærer eleverne om lideformen dens rationale og dens konstruktion. Husk, at de aktuelle lærebøger i engelsk ikke underviser i lideformen før tredje undervisningsår, og alligevel forudsætter læseplanen i naturfag, at eleverne mestrer lideformen, så snart de introduceres til naturfag. Med udgangspunkt i dette scenarie blev jeg af en skole bedt om at demonstrere, hvordan en naturfagslærer kunne undervise sine 11- til 12-årige elever i lideformen. Figur 2-5 illustrerer nogle af de aktiviteter, der indgik i undervisningen 2. Figur 1 viser, hvordan jeg for at introducere eleverne til brugen af lideform og handleform på engelsk benyttede mig af Hallidays erfaringsbaserede kategorier deltager og proces samt begrebet om orientering gennem valg af tema. Som indgang til at tale om dette emne med elever og lærere forklarer jeg, at hvis jeg er interesseret i forskeren, indleder jeg med vi, men hvis jeg i stedet vil orientere teksten mere mod forskningen, så vælger jeg objekter og fænomener. Begreberne Do-er og Done-to ( den, der gør noget og den, der bliver gjort noget ved ) bruges i stedet for de tekniske betegnelser Aktør og Mål. Trafiklysfarverne er også bevidst valgt: rød for deltagere (som afspejling af navneformens statiske karakter) og grøn for processer (som afspejling af processernes mere dynamiske karakter). Den spidse hat for den, der gør noget, og den runde hat for den, der gøres noget ved, er lånt fra lærere, der arbejder med syvårige, og kasserne omkring blev og af viste eleverne, hvor det er, der sker noget, når man går fra handleform til lideform (Polias og Dare 2006). Jeg blev hurtigt klar over, at disse 12-årige ikke havde brug for den ekstra støtte, som hattene gav, så jeg udelod dem i det videre forløb. Vi opvarmede reagensglasset Reagensglasset blev opvarmet af os Figur 2. Introduktion til handleform og lideform 26 Nummer 10 september 2011

6 Hvordan fungerer det menneskelige øre? Øremuslingen Øregangen opfanger lydbølgerne. leder disse lydbølger hen til trommehinden. Trommehinden vibrerer, når lydbølgerne rammer den. Øreknoglerne forstærker vibrationerne og sender dem videre til øresneglen. Øresneglen ændrer vibrationerne til elektriske signaler. Hørenerven sender disse elektriske signaler til hjernen. Figur 3. Sætningerne udgør en sekventiel forklaring, der er arrangeret sådan, at temavalget ikke tydeliggør formålet med forklaringen. Det vigtigste, jeg gerne ville have, at eleverne lærte af denne gennemgang, er ikke det generelle udsagn: I skal skrive i lideform, som jeg har hørt fra naturfagslærere. I stedet ville jeg give dem en begyndende forståelse af, at det er valget af tema, der afgør, hvilken form man anvender. Temamønstre formes af den genre (og det register), som eleverne arbejder inden for, og dette beskrives tydeligt i sekventielle forklaringer, der besvarer spørgsmål som Hvordan fungerer det menneskelige øre? (figur 2-3). Figur 2 viser den type betydninger, der er mulige, hvis man fastholder den, der gør noget som sin orientering. Det står umiddelbart klart, at denne tekst ikke så meget besvarer spørgsmålet om, hvordan øret fungerer, men snarere fortæller, hvilke funktioner de forskellige dele af øret har. Det er typisk for en genre, hvis primære mål er at beskrive og strukturere. Hvis teksten bedre skal forklare høreprocessen, kan den ikke have den, der gør noget, som tema i samtlige sætninger. Figur 3 viser en illustration, der optræder ret langt inde i timen, hvor lærer og elever sammen har arbejdet med et mere velovervejet valg af temaer. Informationsstrømmen i en sekventiel forklaring fører typisk til, at én proces bliver første led i næste proces. For at opnå dette introduceres remaer typisk som efterfølgende temaer. Det vil sige, at vi kan have handleform i én sætning og lideform i en anden. Valget bestemmes af kravet om, at teksten skal flyde i overensstemmelse med sit formål. Vi kunne sige, at sætningernes arkitektur udtrykker betydningernes arkitektur i genren. Figur 4 viser den endelige tekst, som den blev konstrueret i klassen. Efterhånden som faserne i processen blev afsluttet, skrev eleverne dem ind i den visuelle fremstilling. Det er vigtigt, at læreren danner betydninger på så mange forskellige måder som muligt (multisemiose) så eleverne har forskellige indgange til de betydninger, som undervisningen sigter på at formidle. Gibbons (2003) har brugt begrebet overflod (abundancy). Et andet eksempel er brugen af animationer og simulationer. For eksempel bad en lærer, der skulle beskrive partikelmodellen, som forklarer, hvordan atomer bevæger sig i de tre tilstandsformer (fast, flydende og gas), eleverne om at komme op foran i lokalet og bevæge sig på en måde, der repræsenterede partikelbevægelserne i hver af de tre tilstandsformer. De sammenlignede også deres arbejde med andre elever, som var blevet filmet, mens de udførte samme øvelse. Jeg vil tilføje, at det ikke er tilstrækkeligt blot at bruge så mange semiotiske ressourcer som muligt. Jeg tror, det er nødvendigt at sikre sig, at den måde, vi bruger multisemiotiske ressourcer på, stemmer overens med de betydninger, vi søger at danne. Med andre ord, at den måde vi underviser på, og det, vi underviser i, er i indbyrdes samklang. Jeg har fore- Nummer Nummer 10 september 9 februar

7 Hvordan fungerer det menneskelige øre? Øremuslingen opfanger lydbølgerne. Disse lydbølger ledes hen til trommehinden af øregangen. Trommehinden vibrerer, når lydbølgerne rammer den. Vibrationerne forstærkes af øreknoglerne, og de sender dem videre til øresneglen. Øresneglen ændrer vibrationerne til elektriske signaler. Hørenerven sender disse elektriske signaler til hjernen. Disse elektriske signaler sendes til hjernen af hørenerven. Figur 4. Der arbejdes med temaerne i en sekventiel forklaring, så den flyder i overensstemmelse med sit formål. slået betegnelsen pædagogisk resonans til at beskrive dette (Polias 2010). Der er stadig en række spørgsmål, vi må overveje, fx Bør engelsklærerne bygge oven på denne indsats, eller bør de være igangsætterne? Hvilken indflydelse har dette på resten af undervisningsplanen for engelsk? Hvad gør de med de engelskbøger, de har købt, som har et forløb, der ikke passer til de former for betydning, som kræves af de fagspecifikke læseplaner? Lærernes sprog De sprogbaserede teorier, jeg har nævnt, forudsætter, at lærerne må overveje de forskellige måder, de kan skabe mikrostilladsering for eleverne på, herunder at omarbejde, udvide, uddybe og omformulere (Dansie 2001, Michell og Sharpe 2005). For at formidle dette til lærerne bruger jeg genbrugsbegrebet som metafor. Det er en central point i at lære et nyt fagligt felt ikke nødvendigvis ved at holde sig til ordlister eller oversættelser, som det ofte er tilfældet i Hong Kong, men gennem lærer-elev-interaktioner. Da jeg fx observerede den naturfagslærer, der arbejdede med partikelmodellen, brugte han udtrykket sammenpresset og derefter meget tæt sammen, som han opstillede som kontrast til løst. I samme undervisningstime brugte han først udtrykket mange retninger, gik derefter over til alle retninger og afsluttede med frit. Hvis dette sker i forbindelse med mikro-interaktioner mellem lærer og elev, ser jeg det som en form for støtte, der kan hjælpe eleverne med at mestre det nye felt. Det springende punkt for lærerne er dermed, hvilke muligheder eleverne har for at bruge de forskellige udtryk, som indgår i ordforrådet inden for feltet, samtidig med at de udvikler deres engelske grammatik. Alt dette hænger sammen med lærerens mundtlige engelskfærdigheder. I situationer, hvor lærerne underviser på deres eget hovedsprog (hvor hoved- vil sige, at det er personens vigtigste ressource i forhold til at skabe mening i sit liv), kan vi arbejde med dem for at illustrere, hvordan støttende mikrointeraktioner kunne opstå. En faktor, der komplicerer sagen i de skoler i Hong Kong, der arbejder under den nye ordning, er imidlertid, at de fleste lærere ikke alene ikke underviser på deres eget hovedsprog (som er kantonesisk), men at det, som faglærerne er bedst til på engelsk, er at læse; selv om de har taget deres uddannelse på institutioner, hvor engelsk måske var det førende undervisningssprog, er der ingen garanti for, at de faktisk har beskæftiget sig med deres fag på avanceret mundtligt engelsk. Derfor har de ikke nødvendigvis særlig gode færdigheder i den form for mundtligt engelsk, som de skal bruge til at indgå i mikro-interaktioner. Det påvirker deres evne til at bevæge sig på registerskalaen, frem og tilbage fra de tekniske og abstrakte betydninger, der ofte udtrykkes skriftligt, til konkrete og hverdagsrelaterede betydninger, der typisk udtrykkes mundtligt. Det er ikke alle lærere, der kan det, som den naturfagslærer, der arbejdede med partikelmodellen, kunne. 28 Nummer 10 september 2011

8 Hvordan fungerer det menneskelige øre? Øremuslingen opfanger lydbølgerne. øremusling Trommehinden vibrerer, når lydbølgerne rammer den. trommehinde Øresneglen ændrer vibrationerne til elektriske signaler. øresnegl hørenerve Disse lydbølger ledes hen til trommehinden af øregangen. Vibrationerne forstærkes af øreknoglerne, og de sender dem videre til øresneglen. Disse elektriske signaler sendes til hjernen af hørenerven. øregang øreknogler ~25 mm Figur 5. Den færdige sekventielle forklaring Jeg har altså erkendt, at de faglige kurser, jeg udbyder, skal gøre præcist det, som jeg siger, at lærerne skal kunne i deres undervisning: skabe muligheder for, at lærerne kan tale om deres fag på engelsk, og for at jeg kan give dem passende støtte. Det skaber en meget kompleks situation, hvor jeg ikke blot introducerer dem til alternative måder at undervise på og andre opfattelser af læring, men også giver dem muligheder for at tale på engelsk om de fag, hvor deres ekspertise ligger. Konklusion Jeg erkender, at dette har været en hurtig gennemgang af den komplekse situation i offentlige overbygningsskoler i Hong Kong efter indførelsen af den nye ordning om undervisningssprog. Der er andre problemstillinger, som jeg ikke har berørt, og som alle har indvirkning på, hvilke former for undervisning og læring der er mulige, men jeg håber, at denne artikel giver et indblik i måder at tænke og arbejde på i sammenhænge, der på visse områder kan minde om situationen i Hong Kong. Nummer Nummer 10 september 9 februar

9 Referencer Christie, F. & Derewianka, B. (2008) School discourse: learning to write across the years of schooling. London: Continuum. Dansie, B. (2001) Scaffolding oral language: The Hungry Giant retold, I Hammond, J. & Gibbons, P. Scaffolding: teaching and learning in language and literacy education. Newtown, New South Wales: Primary English Teaching Association Slutnoter 1 Overbygningen bruges her som oversættelse af secondary school, som i Hong Kong begynder med 7. klasse. (Red.) 2 Undervisningstimen kan ses i fire dele på YouTube: Gibbons, P. (2003). Mediating language learning: Teacher interactions with ESL students in a contentbased classroom. TESOL Quarterly 37(2), Halliday, M.A.K. & Matthiessen, C.M.I.M. (2004) An introduction to functional grammar. (3. udgave) London: Hodder Education. Hammond, J. & Gibbons, P. (2005). Putting scaffolding to work: The contribution of scaffolding in articulating ESL education. Prospect 20(1) April, Kress, G., Jewitt, C., Ogborn, J. & Tsatsarelis, C. (2001) Multimodal teaching and learning: The rhetorics of the science classroom. London: Continuum. Martin, J.R. & Rose, D. (2008) Genre relations: Mapping culture. London: Equinox. Michell, M. & Sharpe, T. (2005) Collective instructional scaffolding in English as a second language classrooms. Prospect 20(1) april, Polias, J. (2008) A teaching scope and sequence for successful learning. Hovedforelæsning ved konfeencen The missing LINC? Understanding the role of language in learning across the curriculum. Aston Universitet, Birmingham, UK, 8. november Polias, J. (2009) Project consultant s report I. I Education Bureau DOLACEE ILLIPS 2 Language support for EMI education. Hong Kong: Education and Manpower Bureau. Polias, J. (2010) Pedagogical resonance: improving teaching and learning. NALDIC Quarterly, september, Polias. J, & Dare, B. (2006) Towards a Pedagogical Grammar. I R Whittaker, M O Donnell og A McCabe (red.) Language and Literacy: Functional Approaches. London: Continuum. 30 Nummer 10 september 2011

10 Nummer Nummer 10 september 9 februar

en bro til literacy: andetsprog

en bro til literacy: andetsprog Mundtlig sprogudvikling som en bro til literacy: stilladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog Dr. Jennifer Hammond, Faculty of Arts and Social Sciences, Education, University

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

I samfundsfag læser eleverne for livet

I samfundsfag læser eleverne for livet I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de

Læs mere

12 Naturfag og sprog hører jo sammen!

12 Naturfag og sprog hører jo sammen! 12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Sprogbaseret evaluering Dataindsamling

Sprogbaseret evaluering Dataindsamling - rapport fra et udviklingsprojekt/nationalt Videncenter for Læsning Baggrund Projektet udspringer af et interventionsprojekt 1 under Nationalt Videncenter for Læsning og Glostrup Kommune i skoleåret 2008-09:

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad

SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger Ruth Mulvad Projektet i SFL-baseret pædagogik A functional approach looks at how language enables us to do things in our daily lives. To participate successfully

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Min Stue, Min Børnehave

Min Stue, Min Børnehave Min Stue, Min Børnehave - andetsproglig udvikling gennem en bevidst sprogbaseret pædagogik Oversigt 1. Min baggrund 2. Om læring, sprog og kontekst og hvordan de hænger sammen 3. Min Stue, Min Børnehave

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Det er et ønskescenarie for dansklærere med

Det er et ønskescenarie for dansklærere med Anmeldelse: Language Education Throughout the chool Years: A functional Perspective Kathrin Bock, adjunkt, VIA University College, Læreruddannelsen i ilkeborg Language Education Throughout the chool Years:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Sprog og læsning i erhvervsuddannelser

Sprog og læsning i erhvervsuddannelser Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad Afgrænsning Læsepædagogik

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

TALENTCAMP KØBENHAVN 2014

TALENTCAMP KØBENHAVN 2014 Talentcamp København Lyngby Private Skole 30. januar 3. februar 2014 TALENTCAMP KØBENHAVN 2014 Vi afholder skoleårets anden talentcamp på Lyngby Private Skole, København, torsdag den 30. januar til mandag

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Er matematisk samtale bare samtale?

Er matematisk samtale bare samtale? 32 ARTIKLER Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog Kristine Kabel, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Videncenter for Læsning Abstract Artiklen sætter fokus på

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen Den naturvidenskabelige Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Juni 2013 MIA blev udviklet

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 15-juni16 Vejen Business College Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere