Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2009/10. Version torsdag aften

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2009/10 Version torsdag aften Godkendt af Struer Byråd den 14. december 2010

2 Indholdsfortegnelse FORORD DET FAGLIGE NIVEAU Afgangsprøver De nationale test Skolernes læse-/stavetestning Sammenfattende vurdering SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Skolepolitiske mål Skolevæsenets indsatsområder Børn med særlige behov Skolestart implementering af lovændringer Ledelsesvilkår Specialundervisningscenter Struer sprogscenter projekt Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner SKOLEVÆSENETS NØGLETAL OG SKOLESTRUKTUR Organisering Normering Elevtal og klassekvotient Elev/lærer ratio Elever fordelt på skoletyper i grundskolen Aflyste timer SFO Antal elever per nyere PC med internetopkobling Økonomi Regnskab for Struer Kommunes folkeskoler ECO nøgletal Samlede udgifter per elev Skolernes udgifter til undervisningsmidler Skolernes udgifter til uddannelse af lærere Skolernes udgifter til uddannelse af SFO personale 27 2

3 3.4 Befolkningsprognosen Elevernes fravær Fordelingen af lærernes arbejdstid Specialundervisning i normalklasser og specialklasser Aldersfordeling på lærerne Undervisning i linjefag FORHOLD DER KAN GIVE ANLEDNING TIL LEDELSESMÆSSIGE DIS-POSITIONER Vision og målsætning Lederrekruttering Statusanalyse Forældres evaluering af skole/hjem-samarbejdet Opfølgning på handleplaner fra sidste års kvalitetsrapport Klager vedr. vidtgående specialundervisning RESULTATER Folkeskolens afgangsprøver klasses afgangsprøve klasses afgangsprøve Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne Statusanalysen Standpunkt for elever i specialklasserækker Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog SKOLERNES RAPPORTER 45 Indledning Bremdal Skole Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO Gimsing Skole Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO Hjerm Skole Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO Humlum Skole Samarbejde mellem skole og hjem 54 3

4 6.4.2 Lektiehjælp i SFO Langhøjskolen Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO Parkskolen Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO klassecenter Struer Beskrivelse af 10. Klassecenter Struer Samarbejde mellem skole og hjem Struer Østre Skole Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO Thyholm Skole Samarbejde mellem skole og hjem Lektiehjælp i SFO Resen Skole Beskrivelse af Resen Skole Samarbejde mellem skole og hjem 64 Figurliste 65 4

5 Forord Arbejdet med kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i folkeskolelovens 40 a, stk. 5 med tilhørende bekendtgørelser. Struer Kommunes kvalitetsrapport indeholder alle de lovpligtige oplysninger samt en række andre informationer om kommunens skoler. Dette års kvalitetsrapport har samarbejdet mellem skole og hjem som tema. Temaet uddybes i de enkelte skolers afsnit sidst i rapporten. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af kvaliteten i Struer Kommunes skolevæsen. Rapporten opfylder desuden tre formål: Kvalitetsrapporten indgår i kommunens efterlevelse af tilsynspligten med skolerne. Tilsynet skal medvirke til opfyldelse af folkeskoleloven, nationale og kommunale indsatsområder. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver skolerne mulighed for at understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen og de pædagogiske processer gennem dokumentation og refleksion. Rapporten er et dialogredskab mellem den enkelte skole, direktør/chefkonsulent og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten indeholder en fælles kommunedel og herefter et afsnit for hver skole. Rapporten indeholder beskrivelser, vurderinger og en række faktuelle data. 5

6 1.0 Det faglige niveau Af tilbagemeldinger fra skolerne fremgår, at arbejdet med evaluering, herunder anvendelsen af elevplaner, har styrket fokus på undervisningens resultater og i forlængelse heraf på den individuelle målsætning for elevernes faglige udvikling. Kommunens viceskoleledere har dannet en særlig projektgruppe under Partnerskab om Folkeskolen. Denne gruppe har haft til opgave at fokusere på udviklingen af evalueringskulturen i skolen. Resultatet af dette arbejde er en meget grundig og velunderbygget rapport samt et evalueringskatalog, som efterfølgende via skolelederne er blevet præsenteret/implementeret i hele organisationen. Herved sikredes yderligere fokus på skolens faglighed og en kvalificering af den differentierede målsætning for skolens elever. I det hele taget har deltagelsen i KLs Partnerskab om folkeskolen præget skolevæsenets udvikling. Projektets statusanalyse fra 2007 har været en del af grundlaget for drøftelser mellem skoleledelser, chefkonsulent og direktør om de enkelte skolers nærmeste udviklingszone. Med fokus på ledelse, evalueringskultur, samt faglighed og inklusion har der været arbejdet med disse udviklingszoner frem mod den afsluttende statusanalyse, som netop er afsluttet i efteråret I forlængelse af Partnerskabets ophør har Struer Kommune - dette til trods - valgt at foretage statusanalysen igen i Et andet aspekt, der har styrket det faglige fokus, er kommunens efteruddannelsesinitiativ, som i dette skoleår gik ind i den foreløbigt afsluttende fase. Der er uddannet læsevejledere til alle skoler. Derudover har der været fokus på det naturfaglige område i form af linjefagsuddannelser i matematik og natur/teknik. Der er en efterfølgende udfordring for den enkelte skole, når/hvis en særligt uddannet medarbejder går på pension eller skifter job. Resultaterne af såvel folkeskolens afsluttende prøver, nationale tests, som den læse- og stavetestning, der finder sted i skolens første år, synes fortsat at bære tegn på en positiv effekt af initiativet. Grundlaget for kvalitetsrapportens vurdering af det faglige niveau er således Folkeskolens afgangsprøver, nationale tests, skolernes læse-/stavetestning jf. kommunens læsepolitik, statusanalysen 2009 fra Partnerskab om Folkeskolen samt kommunens efteruddannelsesprogram. 1.1 Afgangsprøver Hvis man kan tillade sig at uddrage tendenser fra et talmateriale bestående af kun 202 elever, lader det til, at den positive udvikling i matematik sidste år, blev nogenlunde fastholdt. I de øvrige naturvidenskabelige fag var der en positiv udvikling, ligesom der også var i de mundtlige sprogfag. Den generelle tilbagegang i dansk sidste år er blevet vendt, og der er sket en positiv udvikling over hele linjen, dog undtaget orden. De samme tendenser ses i 10. klasses afgangsprøve (her er kun 51 elever), dog undtaget fysik/kemi, der er gået drastisk tilbage. 1.2 De nationale test Der blev med nogle tekniske udfordringer gennemført nationale tests i Dansk/læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse, Matematik i 3. og 6. klasse, Engelsk i 7. klasse samt Fysik/kemi, Biologi og Geografi i 8. klasse. Man får et resultat mellem 1 og 100, hvor 50 svarer til landsgennemsnit. Struer Kommunes gennemsnit varierer mellem 47 og 55 jævnt fordelt og uden mønster overhovedet. Således er der ikke på generelt niveau nogle bemærkninger. 6

7 1.3 Skolernes læse-/stavetestning Resultaterne af skolernes læse-/stavetest blev opgjort i statusanalyse 2009 under Partnerskab om Folkeskolen. I sidste års kvalitetsrapport skrev vi: Opgørelsen viser, at antallet af hurtige og sikre læsere er steget med 10,4% til samlet 74,5%. Tilsvarende er antallet af usikre læsere faldet fra 19,7% til 10,7 % - et fald på i alt 9%. Sammenlignet med gennemsnittet, for de i partnerskabet deltagende kommuner, er antallet af sikre og hurtige læsere i Struer 0,2% højere. Langsomme og delvis sikre læsere er 0,5% højere, mens antallet af usikre læsere tilsvarende er 0,7% lavere. Der ses således en sammenhæng mellem flere hurtige og sikre læsere, og Struer Kommunes indsats i forhold til læseindlæring, dels ved formuleringen af en egentlig læsepolitik, dels ved beslutning om at uddanne en læsevejleder på diplomniveau på hver skole. Struer Kommune har valgt at forlænge den nugældende læsepolitik i 2 år for på den måde at anvende skoleåret 2010/11 til grundigt, at overveje/drøfte et kommisorium til det egentlige udviklingsarbejde, der skal pågå i 2011/12. Det er hensigten, at en ny læsepolitik skal være gældende fra 1/ Som tidligere omtalt foretager vi statusanalysen igen i 2011, og der er forventninger om fortsat posititv udvikling på læseområdet. 1.4 Sammenfattende vurdering Undervisningen på hver enkelt skole bærer præg af, at skolen er en del af det lokalsamfund/nærmiljø, skolen ligger i. Skole/hjem-samarbejdet har således stor betydning på alle skoler og tilpasses lokale behov. Der arbejdes på skolerne med tiltag og skoleudvikling, der kan forbedre både undervisningen og elevernes udbytte af denne. Det er vurderingen, at kvaliteten på de fundamentale områder generelt er tilfredsstillende. De seneste års udviklingsindsats omkring det faglige niveau i kommunens skoler peger i retning af, at det lønner sig, når der sættes fokus på et område og gøres en særlig indsats for at forbedre niveauet på et eksakt felt. Efteruddannelsesindsatsen, som har givet alle skoler mulighed for kompetent vejledning af dansklærerne omkring læsning, samt grundlaget for linjefagsdækning i skolernes matematik- og naturfagsundervisning, har afstedkommet en fortsat positiv udvikling i forhold til elevernes faglige niveau på disse områder. Der er med baggrund i vurderingen ikke grundlag for i henhold til lov og bekendtgørelse at udarbejde handleplaner for enkelte skoler eller for det samlede skolevæsen. Resultaterne af de indsatser, der har været gjort over de seneste år, viser imidlertid, at der er god grund til at benytte sig af muligheden for at sætte fokus på specifikke områder, der ønskes løftet. Politiske satsninger synes at lykkes, hvor der skabes fælles fodslag om at holde fokus. 7

8 2.0 Skolevæsenets rammebetingelser Struer Kommune er organiseret efter direktionsmodellen. Der er aftalestyring og selvforvaltning. Der er ingen fagforvaltning. I stedet deler direktøren og chefkonsulenten for området det faglige ansvar for folkeskolerne. Direktøren har det personalemæssige ansvar. Den enkelte skoleleder indgår en skriftlig aftale med kommunalbestyrelsen, som også omfatter kommunale indsatsområder. Tilbagemeldingen fra den enkelte skole til det politiske og administrative niveau sker i form af en dialograpport, der danner grundlag for dialog mellem skolen og fagudvalget. 2.1 Skolepolitiske mål Under paraplyen af Struer Kommunes eksisterende retningslinjer, værdier og politikker - "Overordnet grundlag", "Børne- og ungeværdier" henhører en "Skolepolitik" på niveau med "Dagtilbudspolitik" og "Ungdomspolitik". Der er vedtaget en projektbeskrivelse med målsætningen "Udarbejdelse af skolepolitik" og en dertil hørende proces, der involverer så mange interessenter som muligt med en forventet dato for beslutning i Byrådet d. 23. november "Skolepolitik" skal kvantitetsmæssigt og layoutmæssigt være ensartet med hhv. "Dagtilbudspolitik" og "Ungdomspolitik". 2.2 Skolevæsenets indsatsområder Børne- og uddannelsesudvalget har fastlagt følgende indsatsområder for årene 2009 og 2010 som grundlag for aftaler med skolerne i henhold til styringskonceptet Dialogbaseret aftalestyring : Børn med særlige behov Etablering af tilbud til afløsning for Resen Skole Skolestart implementering af lovændringer Ledelsesvilkår med særlig fokus på opgaver i forbindelse med rummelighedsprojektet I årene 2011 og 2012 er for hele børne- og ungeområdet valgt Inklusion, med særlig fokus på udsatte børn som fælles politisk indsatsområde. Det er endnu ikke besluttet, hvordan skoleområdet nærmere specificerer skolevæsenets arbejde, men det er meget nærliggende, at tankesættet omkring det i pkt. 2.3 beskrevne Specialundervisningscenter Struer kommer til at fylde meget Børn med særlige behov Der er en national tendens til, at udgifterne til specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger er stigende. Således udgjorde området i Struer Kommune i regnskabsåret % af det samlede budget for Folkeskolen. I 2009 steg det til 27% og der er ligeledes forventning om, at tallet vil stige yderligere for regnskabsåret

9 Se nendenstående skema for detaljering af, hvordan ovennævnte tal er udregnet Udgiftsbaseret driftresultat Folkeskoleområdet Specialskoler m.v I alt: Heraf specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger: Specialskoler m.v Resen Skole Talegruppen Østre Skole Specialklasser, heldagsskole og enkeltintegration Alm. Specialundervisning og fysisk handicappede m.v I alt Børn med særlige behovs andel af samlede budget 24% 27% Der arbejdes med at udvikle Specialundervisningscenter Struer, - ikke nødvendigvis som en fysisk enhed, men som en organisatorisk enhed og et tankesæt. Budgetanalysen af folkeskolerne 2009 anbefaler en klar operationel overordnet målsætning for området Skolestart implementering af lovændringer Forud for begyndelsen af skoleåret 2009/10 har der været arbejdet intenst med implementeringen af de ændringer, der følger af lovbekendtgørelsen nr. 593 af 24. juni Loven omfatter i særlig grad bestemmelse om skolestarten. Bestemmelserne er implementeret i skolernes arbejde fra skoleåret Ledelsesvilkår Opgaven vedrørende ledelsesvilkår er ikke afsluttet men indgår i flere igangværende initiativer. Ledelse har været et af aspekterne i arbejdet med Partnerskab om Folkeskolen. 3 skoler har tilsluttet sig LP-programmet, som givet vil forandre vilkårene for arbejdet med rummelighed i folkeskolen og derved også for lederrollen i forhold hertil. Endelig har en arbejdsgruppe af skoleledere foretaget en vurdering af muligheden for at flytte opgaver fra skolelederen til eksempelvis skolesekretæren, for derved at give plads for det pædagogiske og strategiske ledelsesarbejde. Børne- og Uddannelsesudvalget har endvidere udbedt sig flere modeller for en styrkelse af skoleledelsen. Dette arbejde ligger naturligt i forlængelse af vedtagelsen af en ny skolepolitik samt parallelt med udviklingen af Specialundervisningscenter Struer. 9

10 2.3 Specialundervisningscenter Struer Hvordan ser fremtidens specialundervisningstilbud ud i Struer Kommune? Hvilken udvikling skal igangsættes? Struer Kommune ønsker fremover at samle, koordinere og udvikle de specialpædagogiske kompetencer i Struer kommune. Indsatsen omfatter: Specialklasserækken Satellitklasser Særlige klasser Enkeltintegrerede elever Koordination af AKT-indsatsen Etablering af et kompetenceteam under PPR i forhold til særlige specialpædagogiske udfordringer på skolerne Specialundervisningscenter Struer skal inspirere og fokusere på tværfagligt og tværsektorielt arbejde med det vigtige formål at udvikle undervisnings- og læringsmiljøet, så antallet af børn, der kan profitere heraf, øges. Det er hensigten, at så stor en del af midlerne som muligt skal lægges ud til skolerne efter faste kriterier, der tager hensyn til, at omfanget af børn med særlige behov ikke er ens på alle skoler. Herefter er det den enkelte skole, der - efter sparring med specialundervisningscentret og PPR - afgør, hvilke specialpædagogiske foranstaltninger, der skal sættes i værk. Som udgangspunkt er det skolen selv, der afholder udgiften indenfor eget budget. Hvis skolen selv kan løfte opgaven, bliver midlerne - men også opgaven - på skolen. Hvis skolen derimod vælger et tilbud hos en af kommunens andre skoler, f.eks. specialklasserækken, en heldagsskole eller et udenbys tilbud, er det som udgangspunkt skolen selv, der betaler for tilbuddet. Herved gives skolerne et økonomisk incitament til at sikre den optimale indsats for eleven, men på lavest mulige udgiftsniveau. F.eks. kan en øget forbyggende indsats betyde et mindre behov for indsats senere. Samtidig er det forventningen, at antallet af børn, der i dag går i udenbys specialskoler, kan reduceres til halvdelen på sigt. Når børn hjemtages (hermed menes færre sendes ud), frigøres størstedelen af transportudgifterne til den egentlige specialpædagogiske indsats. Skolerne skal gøre sig klart, hvilke problematikker de selv kan håndtere, og hvilke der forudsætter køb af tilbud f.eks. i specialklasserækken. Det forventes, at der vil kunne oprettes et antal satellitklasser i tilknytning til skolerne, hvor den enkelte skole har mulighed for at oprette målrettede satellitklasser i problematikker, hvor de har særlige erfaringer eller kvalifikationer. De øvrige skoler kan så vælge at sende elever med de pågældende problematikker til satellitklasserne mod betaling. For at ruste skolerne til opgaven skal de tilføres den nødvendige man-power med de rigtige kvalifikationer, og der skal ske en ledelsesmæssig oprustning som tidligere omtalt under pkt også på det specialpædagogiske område, så skolelederne bibringes tilstrækkelige forudsætninger til at coache medarbejderne og til sammen med specialundervisningscentret og PPR at optimere indsatsen overfor det enkelte barn indenfor de givne rammer. Specialundervisningscenter Struer placeres som et kompetenceteam under PPR. Der tilføres ressourcer fra besparelsen ved omlægning af de specialpædagogiske tilbud med henblik på at oprette et antal konsulentstillinger. 10

11 Specialundervisningscenter Struers opgaver bliver supervision og faglig sparring i forhold til alle aspekter af skolernes specialundervisning, herunder ikke mindst i forhold til afdækning af de pågældende børns problematikker og fastlæggelse af hvilke tilbud, de skal have. Specialundervisningscenter Struers funktion forudsættes at blive konsultativ og i størst muligt omfang uformel. Hver skole får én fast kontaktperson for at sikre det bedst mulige lokalkendskab og derved optimere sparringen mellem specialundervisningscenter og skole. Skolerne skal frit kunne henvende sig til konsulentteamet efter behov og uden formel ansøgning. Situationer løses som udgangspunkt ved dialog mellem forældre, skole og konsulentteam og vil umiddelbart kunne resultere i, at der sættes målrettede initiativer i værk overfor eleven. Netop fordi de fleste tiltag både udføres og finansieres af skolen, er der ikke behov for formelle procedurer for mindre omfattende foranstaltninger. Barrieren for, hvornår der går papir i en sag, hæves så at sige. Herved reduceres administrationen, og det undgås, at eleven gøres til en sag. Dette frigør ikke blot ressourcer til den målrettede indsats, men letter også mulighederne for en inkluderende indsats, hvor eleven kan blive i det kendte miljø og fortsat føle sig som en del af fællesskabet sprogscenter Struer kommune har mellem 150 og 200 tosprogede børn fordelt på de fleste skoler i kommunen. Tallene dækker over såvel børn, der er født og opvokset i Struer Kommune, samt de, der kommer hertil som flygtninge eller familiesammenførte. De nyankomne elever skal ved ankomsten modtage en intensiv undervisning i dansk, der varer 4 uger a 20 timer. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo ældre barnet er, når sprogundervisning påbegyndes, jo vanskeligere er det at opnå tilstrækkelige sprogkundskaber til det videre uddannelsesforløb. For at også sent-ankomne elever skal få det optimale ud af deres skolegang, har Struer Kommune oprettet et ressourcecenter for to-sprogede elever, der skal: Oprette særlige hold for sent-ankomne elever, hvor de får målrettet undervisning i dansk som andetsprog mht. at fortsætte i uddannelsessystemet. Have en lærer uden grænser, som kommer ud til de elever, der går på udenbysskoler. Læreren skal både tage sig af indslusning, samt undervisning af eleverne efter indslusningsperioden. Vejlede skolernes lærere i implementering af dansk som andetsprog i alle fag, så de på den måde på sigt kan overtage en del af undervisningen af tosprogede elever. Tilbyde kurser: læsekursus, skrivekursus, grammatikkursus og sprogstimuleringskursus til alle tosprogede elever i Struer kommune. Vejlede i skole/hjem-samarbejde, som viser sig at være en af de afgørende faktorer i succesfuld integration. Teste alle tosprogede børn i Struer kommune og på den måde fordele ressourcerne efter de faktiske behov. Tæt samarbejde med børnehaverne. Tæt samarbejde med jobcentret. Tæt samarbejde med familieafdelingen. Tæt samarbejde med Grønnedalprojektet. 11

12 projekt Regeringen har målsat, at kommunerne senest i 2015 skal sikre, at mindst 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Målsætningen er fulgt op af en række lovændringer - især på vejledningsområdet. På landsplan dropper ca. 600 børn under 15 år ud af folkeskolen. I Struer Kommune er problemet stigende. Derfor har vi besluttet rammerne for et fremtidigt skoletilbud, der er målrettet en gruppe af unge fra klasse, der har store sociale problemer, og som derfor ikke modtager nævneværdig undervisning pga. stort fravær, eller som helt udebliver fra skolen i perioder. Årsagen hertil kan være: erkendt eller uerkendt psykisk sygdom, familiemæssig belastning/manglende forældreevne, stofmisbrug, mobning, skoletræthed. Børnene har ofte frekventeret adskillige skoler og har en skolekarriere præget af meget fravær. Børnene og deres familier har i de fleste tilfælde kontakt til Familieafdelingen, og mange modtager hjælp efter Servicelovens bestemmelser, f.eks. i form af familiebehandling, støtte/kontaktperson, psykologhjælp eller andet. På længere sigt kan en del af disse børn være i målgruppen for anbringelse efter Servicelovens. Formålet med undervisningstilbuddet er: At der skabes så megen motivation i trygge rammer for eleverne, at de genvinder lysten til at lære og derved bliver bedre rustet til de fremtidige udfordringer i uddannelses-, arbejds- og familieliv. At øge elevernes faglige niveau med henblik på muligheden for evt. at vende tilbage til det etablerede skolesystem eller indgå i en ungdomsuddannelse. At medvirke til at bryde negative mønstre og derved udvikle personlige kvalifikationer -sociale, praktiske og teoretiske. At eleverne ser mening med det, de laver. At eleverne dygtiggøres til medleven i voksensamfundet gennem aktiviteter, hvor eleverne kan afprøve egne grænser og naturligt indgå, som en del af et fællesskab. At skabe god kontakt mellem skole og hjem for derigennem at medvirke til elevernes gode familierelationer. 2.6 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Med afsæt i undervisningsministeriets Fælles mål udarbejdes der på kommunens skoler årsplaner for klassernes arbejde. Planerne bliver til i teamdrøftelser og med inddragelse af eleverne i det omfang, det findes fornuftigt på de pågældende alderstrin. Eleverne inddrages i øvrigt løbende i detailplanlægningen af enkeltforløb, i form af målfastsættelse, stofvalg og evaluering. Årsplanerne er desuden et led i samarbejdet mellem lærerteam og skoleledelser om evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte af denne. Foruden resultater af Folkeskolens afgangsprøver indgår også såvel læse- og stavetests som de nationale tests i vurderinger og evalueringer på skolerne. Jævnfør kommunens plan for arbejdet med læsning, prøves eleverne i klasse med standardiserede tests fra Dansk Pædagogisk Forlag. Ved klassekonferencer mellem lærerteam, specialundervisningslærere, den lokale læsevejleder og skolens ledelse evalueres resultaterne og anvendes til eventuelle afsæt for særlige indsatser. Ved konferencen for 2. årgang deltager også skolens kommunale læsekonsulent. De nationale tests følges op af samtaler mellem årgangsteam og ledelse m.h.p. det videre forløb. 12

13 De fleste af kommunens skoler anvender arbejds- og præsentationsporteføljer i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Porteføljen danner grundlag for udfærdigelsen af elevplanen, og tilsammen er disse papirer grundlag for elevsamtaler og arbejdsredskab i samarbejdet mellem skole og hjem. I nogle tilfælde er porteføljen med eleven allerede fra børnehaven. 2.7 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. På alle kommunens skoler afholdes 1-2 forældremøder årligt på hvert klassetrin. Ved et forældremøde umiddelbart efter skoleårets begyndelse afleveres klassens årsplan til forældrene. Desuden er klassens samværsmiljø ofte et emne i drøftelserne ved mødet. 1-2 gange årligt inviteres forældre til elever på alle klassetrin til skole/hjem-samtaler. Elevplanen/porteføljen er det centrale arbejdsredskab i forbindelse med samtalerne og er i det hele taget krumtappen i forældresamarbejdet. I indskolingsårene deltager også pædagoger fra SFO i samtalerne med forældrene. For flere skolers vedkommende gælder det, at en af samtalerunderne på 1. årgang erstattes med et hjemmebesøg. Der er på de fleste skoler etableret klasseforældreråd, hvor forældre og lærere samarbejder om aktiviteter af forskellig karakter for klassernes elever og forældre. På nogle skoler er klasseforældrerådene afløst af trivselsråd, som også har deltagelse af elevrepræsentanter fra klasserne. Trivselsrådene har, som navnet antyder, fokus på klassens trivsel i bred forstand. Skolernes arbejde med elevplaner tager udgangspunkt i notat fra Børne- og Uddannelsesudvalget. Som nævnt har de fleste skoler valgt at arbejde med arbejds- og resultatportefølje for eleverne. På disse skoler er porteføljen det naturlige afsæt, når elevplanen udarbejdes. Flere skoler anvender elektroniske værktøjer til udformningen af planen. De elektroniske muligheder har i det hele taget vundet indpas i kommunikationen mellem skole og hjem. SkoleIntra, som alle skoler har erhvervet, anvendes efterhånden i meget vid udstrækning. I de fleste tilfælde er såvel årsplanerne, som lærernes ugeplaner for undervisningen tilgængelige på Intra, og forældrene har mulighed for at kommunikere med skolens medarbejdere og ledelse via den lukkede forældredel. 13

14 3.0 Skolevæsenets nøgletal og skolestruktur 3.1 Organisering Struer Kommune har 8 folkeskoler, en Ungdomsskole med 10. klassecenter, en specialskole (Resen Skole), en døgninstitution med skoledel (Struer Skolehjem) og skoleskibet Marilyn Anne. Struer Skolehjem og Marilyn Anne præsenteres ikke i rapporten, men Resen Skole er taget med, hvor det giver mening. I alle præsentationer har vi fastholdt den samme rækkefølge på skolerne uanset deres resultater. Grundskoler og skoler med overbygning kan på flere områder ikke umiddelbart sammenlignes, da der er forskel på drift og tildeling af ressourcer til disse. Kommunens specialklasser er samlet på henholdsvis Struer Østre Skole og Thyholm Skole. Administrativt ser organisationen som tegnet i figur 1. Figur 1: Organisationsdiagram for skoleområdet i Struer Kommune. Direktør Bremdal Skole Struer Østre Skole Chefkonsulent Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Parkskolen Resen Skole 10. klassecenter & Ungdomsskole Struer Skolehjem Marilyn Anne Områdets direktør dækker udover skoleområdet resten af det samlede børne- og ungeområde inkl. de udsatte børn. Desuden dækker direktøren kulturområdet. Der er tilknyttet en chefkonsulent til området. Struer Kommune har en flad struktur og fællessekretariat. Der er altså ikke centralt tilknyttet administrative medarbejdere specifikt til skoleområdet. 14

15 3.2 Normering Tabel 2: Elevtal og klassekvotient skoleåret 2009/10. Antal elever Antal klasser Spor per klassetrin Elevtal og klassekvotient Der er store variationer blandt Struer Kommunes skoler mht. størrelse, elevgrundlag og den dermed forbundne kultur. En vinkel at lægge på en analyse af skolerne, er en granskning af en række nøgletal. Herunder er der set på antallet af elever, antallet af klasser og klassekvotienter. Klassekvotient Specialkl. elever Klassetrin Struer Østre Skole 0. kl kl , Parkskolen 0. kl kl ,1 22 Thyholm Skole 0. kl kl , Gimsing Skole 0. kl kl ,9 21 Bremdal Skole 0. kl kl ,0 18 Langhøjskolen 0. kl kl ,4 21 Hjerm Skole 0. kl kl ,6 17 Humlum Skole 0. kl kl ,0 15 Antal elever ,9 19,4 Gennemsnit skolestørrelse kl.center Struer* 10. kl ,0 21 Resen Skole Kilde: UNI-C. Bemærk at elevantallet på Struer Østre Skole og Thyholm Skole er på henholdsvis 464 elever og 404 elever, når skolernes specialklasseelever medtælles. Som det fremgår af figur 2 har Struer Kommunes 8 folkeskoler en gennemsnitlig skolestørrelse på 328 elever. Heraf har halvdelen af skolerne et elevtal over gennemsnittet. Figur 2: Elevtal Struer Kommunes folkeskoler Elevtal i Struer Kommunes folkeskoler Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 2008/ /10 Gns. Elevtal 2009/10 Kilde: UNI-C. 15

16 Den gennemsnitlige skolestørrelse for Struer Kommune var sidste år, før lukningen af Borgerskolen, på 302 elever. I 2010 på landsplan er den gennemsnitlige skolestørrelse på 372 elever. De gennemsnitlige skolestørrelse for folkeskolerne i Struer Kommune er steget med 8% siden sidste år og ligger således lidt over den gennemsnitlige skolestørrelse for de kommuner, vi ellers sammenligner os med, på 322 elever. Eleverne fra Borgerskolen, som blev lukket sidste år, er primært fordelt på Struer Østre Skole og Parkskolen, som siden sidste år er vokset med henholdsvis 11% og 7%. Den gennemsnitlige klassekvotient for folkeskolerne i Struer Kommune i skoleåret 2009/10 er på 19,4 elever, en stigning sammenlignet med sidste års klassekvotient på 17,8 elever. Se figur 2a nedenfor. Figur 2a: Klassekvotient for folkeskolerne i Struer Kommune Klassekvotient ,4 Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 2008/ /10 Gns. 2009/10 Kilde: UNI-C Klassekvotienten på de enkelte skoler svinger fra 15 på Humlum Skole til 22 på Parkskolen Elev/lærer ratio Denne tabel viser elev/lærer ratioen eller antal elever per lærer. I dette tal indgår lærerkræfter anvendt i specialklasser ikke. Der kan godt være flere lærere ansat end det tal, som er regnet med her. Her regnes med fuldtidsstillinger, men en del ansatte er ansat på deltid. 16

17 Tabel 3: Elev/ Lærer ratio. Årsværk fuldtidslærerstillinger 2010 Årsværk fuldtidslærerstillinger 2009 Elev/lærer ratio 2010 Elev/lærer ratio 2009 Struer Østre Skole 39,4 34,3 9,8 10,1 Parkskolen 30,0 31,4 14,0 12,4 Thyholm Skole 28,5 29,3 12,7 13,0 Gimsing Skole 28,0 30,1 13,6 12,1 Bremdal Skole 19,6 24,0 12,6 10,6 Langhøjskolen 17,4 20,4 13,7 12,9 Hjerm Skole 13,4 15,0 14,0 12,5 Humlum Skole 9,3 9,2 10,5 9,3 I alt 185,6 193,7 Gennemsnit 12,5 11,6 Kilde: UNI-C. Elev/lærer ratioen for folkeskolerne i Struer Kommune er fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 steget med over 7%, hvilket betyder, at der i seneste skoleår er næsten 12,5 elever per lærer, altså næste 1 elev mere per lærer end i forrige skoleår. Se figur 3a nedenfor. Figur 3a: Grafisk fremstilling af elev / lærer ratio på de enkelte skoler Elev / lærer ratio Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 12,5 2008/ /10 Gns 2009/10 Kilde: UNI-C Antallet af elever per lærer er således steget med mellem 0,8 (Langhøjskolen) og 2,0 (Bremdal Skole) elever per lærer på kommunens folkeskoler. Kun skolerne Struer Østre Skole og Thyholm Skole er blevet 0,3 elever færre per lærer siden sidste skoleår. Der blev i regnskabsåret 2009 iværksat en 3% besparelse, hvoraf de 1,5% blev udlagt til skolerne. Blandt andet som følge af dette er der lidt over 8 færre fuldtids lærerstillinger fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. I skoleåret 2008/2009 lå Struer Kommunes gennemsnitlige elev/lærer ratio på 11,6 en anelse højere end gennemsnittet for Region Midtjylland (11,5) og hele landet (11,1). Landsgennemsnittet for skoleåret 2009/2010 er endnu ikke tilgængeligt. 17

18 3.2.3 Elever fordelt på skoletyper i grundskolen I skoleåret 2009/10 gik ca. 7% af børnene i Struer Kommune i andre skoler end i folkeskolen imod 6% skoleåret før. Se tabel 13a, der viser hvilke skoler eleverne i grundskolen gik på dækkende de 2 sidste skoleår. Tabel 13a: Antal elever i Struer Kommune Skoleåret 2008/09 Skoleåret 2009/10 Folkeskoler Specialklasser i folkeskole Efterskoler Friskoler og private skoler Resen Skole Specialskoler for børn I alt Kilde: Økonomiafdelingen og BOF Figur 13 b: Grafisk fremstilling af elever i grundskolen i Struer Kommune Elever i grundskolen i Struer Kommune Folkeskoler Specialklasser i folkes... Efterskoler Friskoler og private skoler Resen Skole Skoleåret 2008/09 Skoleåret 2009/10 Specialskoler for børn Kilde: Økonomiafdelingen og BOF Aflyste timer Aflysningen af timer bør naturligvis holdes på et minimum, men det kan være nødvendigt ved pludselig sygdom og lign. Herunder ses en opgørelse over skoleårets aflyste timer. Som det fremgår, hører det til sjældenhederne, at timer aflyses. I skoleåret 2009/10 blev 0,45% af årsnormen aflyst i gennemsnit over alle kommunens folkeskoler imod en lidt højere aflysningsprocent på 0,68 i forrige skoleår. 18

19 Tabel 4: Aflyste timer. Aflyste timer Aflyste timer Planlagte timer Aflyste timer i procent (2009/10) i procent (2008/09) Struer Østre Skole ,61% 0,76% Parkskolen ,20% 0,50% Thyholm Skole ,65% 0,90% Gimsing Skole ,73% 0,64% Bremdal Skole ,44% 0,36% Langhøjskolen ,00% 0,77% Hjerm Skole ,45% 1,06% Humlum Skole ,07% 0,02% Resen Skole ,60% I alt ,45% 0,68% Kilde: Skolernes egne indberetninger. Figur 4 viser andelen af aflyste timer for skoleårene 2008/09 og 2009/10. Det ses, at der er store forskelle fra skole til skole, hvilket bl.a. kan skyldes forskelle i registrering af aflyste timer. Figur 4: Andel af aflyste timer i procent af årsnormen. Aflyste timer 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Resen Skole I alt 2008/ /10 Gennemsnit 2009/10 Kilde: Skolernes egne indberetninger 19

20 3.2.4 SFO Med til nøgletallene hører også en gennemgang af skolefritidsordning (SFO) og klubber på de enkelte skoler. Der er tilknyttet en SFO til alle Struer Kommunes skoler. På Humlum Skole er der endvidere etableret et fælles ledelsesforsøg mellem Humlum Skole og børnehaven. Af tabel 5 fremgår det hvor mange børn, der passes i SFOerne og klubberne på de enkelte skoler i kommunen, samt hvilken dækningsgrad de enkelte SFOer og klubber har haft i de to seneste skoleår. Det vil sige, hvor stor en del af skolebørnene, der har været tilknyttet henholdsvis SFOen og klubben. Tabel 5: Nøgletal SFO børn. Antal SFO børn ( kl.) 2009/10 Antal klubbørn (4. kl.) 2009/10 Dækningsgrad i SFO 2009/10 Dækningsgrad i klub 2009/10 Dækningsgrad i SFO 2008/09 Dækningsgrad i klub 2008/09 Struer Østre Skole % 61% 99% 54% Parkskolen % 63% 96% 76% Thyholm Skole % 0% 65% 0% Gimsing Skole % 60% 93% 91% Bremdal Skole % 35% 91% 68% Langhøjskolen % 33% 80% 36% Hjerm Skole % 7% 74% 26% Humlum Skole % 35% 95% 63% I alt % 40% 86% 53% Gennemsnit % 80% Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per og per Der passes dagligt i alt 881 børn i SFO og 114 børn i klub på skolerne i Struer Kommune. Sammenlignet med sidste år er den gennemsnitlige størrelse på SFOen faldet fra 111 til 110 børn og for klubbens vedkommende faldet fra 20 til 16 børn. Der er dog store individuelle forskelle på institutionerne. Den mindste SFO med klub findes på Humlum Skole med i alt 62 børn, og den største på Parkskolen, hvor der passes 191 børn hver dag. Gennemsnitligt tiltrak SFOerne og klubberne i skoleåret 2009/10 75% af de potentielle børn på kommunens skoler, hvilket er 5% færre end forrige skoleår. Det er naturligt, at det tynder ud i antallet af børn i SFO-tilbud, som de bliver ældre. Således er der langt færre 4. klasses børn, som benytter SFO-tilbud end indskolingsbørn. Den samlede dækningsgrad på 75% dækker dog over, at SFOens evne til at tiltrække og fastholde elever fra 0. til 3. klasser er nogenlunde uændret (85%), når man sammenligner skoleåret 2009/10 med forrige skoleår. Derimod er dækningsgraden for klubbørnene i 4. klasse i samme periode faldet mere drastisk med næsten en fjerdedel fra 53% til 40 % - et fald der i tal dækker over 27 børn færre på tværs af kommunen. Sammenligner man SFOernes og klubbernes dækningsgrad på de enkelte skoler, er der også stor variation i udviklingen fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2009/10. 20

21 Figur 5a: Dækningsgrad i SFO Dækningsgrad i SFO 100% 80% 86% 94% 72% 93% 79% 82% 82% 95% 85% 60% 40% 20% 0% Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt Skoleår 2008/09 Skoleår 2009/10 Gns. dækningsgrad SFO 2009/10 Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per På SFO siden er dækningsgraden for Thyholm Skole og Hjerm Skole vokset med 7-8 procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/10. I samme periode er SFOens dækningsgrad i Østre Skole og Bremdal Skole faldet med procentpoint. Figur 5b: Dækningsgrad i klub Dækningsgrad i Klub 100% 80% 60% 61% 63% 60% 40% 35% 33% 35% 40% 20% 0% Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole 0% Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole 7% Humlum Skole I alt Skoleår 2008/09 Skoleår 2009/10 Gns. dækningsgrad klub 2009/10 Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per

22 På klubsiden bemærkes det, at der ingen klubbørn er på Thyholm, og at der heller ikke er historik herfor. Det er ligeledes et gennemgående træk, at antallet af klubbørn i alle kommunens skoler på nær på Østre Skole er for nedadgående. Bemærk dog, at da der er tale om et relativt lille antal klubbørn på de enkelte skoler, kan ind- og udmeldingen af ganske få børn have en stor effekt på dækningsgraden. Østre Skole er den eneste skole, som har observeret en stigning i antallet af klubbørn og dækningsgraden fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2009/10. I faktiske tal beløber stigningen sig dog kun til indmelding af 3 ekstra klubbørn. Ansatte i SFOer Med hensyn til de ansatte, så er der stor forskel på sammensætningen af pædagoger og medhjælpere fra institution til institution. I tabel 6 ses fordelingen på dette samt fordelingen af mænd og kvinder. Tabel 6.: Personale i SFO er opdelt i uddannede og ikke-uddannede samt mænd og kvinder. Skole SFO Antal fuldtidstillinger Antal ansatte Antal pædagoger Antal medhj. / studerende Antal kvinder Antal mænd Østre Skole Heleren 15, Parkskolen Ønskeøen 13, Thyholm Skole Thyholm SFO 7, Gimsing Skole Oasen 9, Bremdal Skole Bremdal SFO 11, Langhøjskolen Svinget 10, Hjerm Skole Perlen 4, Humlum Skole Humlegården 8, I alt 80, Procent 63% 38% 75% 25% Kilde: Struer Kommunes personale og uddannelsesafdeling. Data udtrukker for sept Samlet i alle SFOer er der siden sidste år 3 procentpoint flere pædagoger, end det var tilfældet i sidste skoleår. På samme måde er der i skoleåret 2009/10 3 procentpoint flere mænd sammenlignet med sidste skoleår Antal elever per nyere PC med internetopkobling. En af anbefalingerne fra undervisningsministeriets 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole er, at der skal være langt mere konsekvent brug af IT i folkeskolen. Endvidere fastslår folkeskoleloven, at IT skal integreres i alle folkeskolens fag. Et nøgletal for i hvor høj grad skolerne er i stand til at bruge IT i undervisningen, er antallet af elever per nyere PC (under 5 år gammel). Af undervisningsministeriets statuspublikation nr Tal der taler 2010 fremgår det, at der i 2008 var 4 elever per nyere undervisningscomputer i folkeskolen på landsplan i Danmark. Gennemsnittet for folkeskolerne i Struer Kommune er på 4,1 elever per nyere PC. Altså en anelse højere end landsgennemsnittet på 4. 22

23 På de enkelte skoler ses dog store forskelle i antal af elever per PC. I toppen ses 10. klassecenter Struer og Humlum Skole med kun 2,4 til 2,6 elever per PC. I bundes findes Parkskolen og Bremdal Skole med henholdsvis 7,6 og 7 elever per nyere PC. Skolevæsenets IT-styregruppe er netop i færd med en større udskiftning på IT-området. Figur 7: Antal elev per nyere PC Antal elev per nyere PC med internetopkobling 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 4,1 Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 10. kl.center Struer Resen Skole Gennemsnit Kilde: Skolernes egne indberetninger 3.3 Økonomi I denne rapport er de økonomiske aspekter for folkeskolerne i Struer Kommune fremstillet i overordnede nøgletal Regnskab for Struer Kommunes folkeskoler Det samlede regnskab for folkeskolerne i 2009 så således ud; Tabel 8: Samlet regnskab for folkeskolerne i 2009 Korrigeret budget 2009 Regnskab 2009 Regnskab 2008 Samlede udgifter Kilde: Økonomiafdelingen Struer Kommune indførte et ansættelses- og indkøbsstop sidst på året 2008, hvorfor en del økonomiske dispositioner blev udskudt til regnskabsåret Denne disposition skal derfor bl.a. ses som baggrund for at udgiftsniveauet fra 2008 til 2009 steg ca. 6%. Udgiftsniveauet steg fra 2007 til 2008 ca. 2%. 23

24 3.3.2 ECO nøgletal I tabel og figur 9 ses 3 nøgletal, der illustrerer, hvordan Struer Kommunes udgifter ser ud i forhold til resten af landet på folkeskole-, PPR og SFO-området. Tabel 9: ECO nøgletal regnskab Struer Kommune Region Midtjylland Hele landet Folkeskoler Pædagogisk psyk. rådg Skolefritidsordning Kilde: ECO nøgletallene Bemærk at ECO nøgletal ikke er direkte sammenlignelige, da antallet af børn på fri- og efterskoler kan variere fra kommune til kommune. Disse udgifter er ikke medregnet i ECO tal. Figur 9: Regnskab 2009 per 6-16 årig Regnskab 2009 kr. per 6-16 årig Folkeskoler Pædagogisk psyk. rådg. Skolefritidsordning Kilde: ECO nøgletal 2009 Struer Kommune Region Midtjylland Hele landet Se figur 9a hvor udgiftesniveauet for folkeskolen i kr. per 6-16 årig for 2009 sammenlignes med Her ses for hele landet en udgiftsstigning på 4%, en udgiftsstigning på 5,8% for Region Midtjylland og en udgiftsstigning på 6,7% i Struer Kommune. Figur 9a: Udgifter til folkeskolen i kr. per 6-16 årig for regnskabsårene 2008 og Udgifter til Folkeskolen i kr. per 6-16 årig % 5,8% 6,7% Kilde: ECO nøgletal 2009 Struer Kommune Region Midtjylland Hele landet 24

25 3.3.3 Samlede udgifter per elev I nedenstående tabel 10 og figur 10 er der set på den samlede udgift pr. elev på den enkelte skole. Figur 10: Udgiften pr. elev Udgift per elev 2008 Udgift per elev 2009 Udvikling fra 2008 til 2009 Østre Skole % Parkskolen % Thyholm Skole % Gimsing Skole % Bremdal Skole % Langhøjskolen % Hjerm Skole % Humlum Skole % Gennemsnit % Resen Skole % Kilde: KMD mål og midler. Som det fremgår af figur 10a, er der store forskelle skolernes udgifter pr. elev imellem. Dette skyldes flere ting. Østre Skole ligger formentlig højt, fordi den rummer 87% af kommunens specialklassebørn, mens Humlum Skole ligger højt pga. skolens størrelse. Desuden er der ikke den samme tildeling af ressourcer til grundskoler og overbygningsskoler. Den gennemsnitlige udgift pr. elev er steget med ca. 8% fra regnskabsår 2008 til Bemærk at udgiftstallene er korrigeret for forskel mellem regnskabsår og skoleår. Figur 10a: grafisk fremstilling af skolernes udgift per elev i regnskabsår 2008 og Udgifter per elev Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Gennemsnit Kilde: KMD mål og midler. 25

26 3.3.4 Skolernes udgifter til undervisningsmidler Kigger man på skolernes udgifter til undervisningsmidler ses en stor stigning fra regnskabsåret 2008 til 2009, hvilket igen kan ses på baggrund af indkøbsstoppet i 2008 og/eller muligvis en ændret prioritering indenfor skolernes selvforvaltning. Der var flere skoler, der udskød diverse indkøb af undervisningsmidler til regnskabsåret Figur 11: Udgiften til undervisningsmidler pr. elev. Udgift til undervisningsmidler 2009 Udgift til undervisningsmidler 2008 Udgift per elev 2009 Udgift per elev 2008 Udvikling fra 2008 til 2009 Østre Skole % Parkskolen % Thyholm Skole % Gimsing Skole % Bremdal Skole % Langhøjskolen % Hjerm Skole % Humlum Skole % Gennemsnit for skolerne % 10. kl. center Struer Resen Skole % Kilde: Regnskab 2009 for Folkeskolen. Figur 11a: grafisk fremstilling af udvikling i udgift per per elev for regnskabsårene 2008 og 2009 Udgift per elev til undervisningsmidler Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Gennemsnit 10. Klassecenter Struer Gns. udgift per elev 2009 Kilde: Regnskab 2009 for Folkeskolen. 26

27 3.3.5 Skolernes udgifter til uddannelse af lærere Figur 11b viser den udgift, som de enkelte skoler har anvendt i regnskabsåret 2008 og 2009 på uddannelse og kompetenceudvikling af deres lærerstab. Figur 11b: Grafisk fremstilling af skolernes udgifter til uddannelse af lærerstaben. Udgifter til uddannelse af lærere Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt Kilde: Skolernes egne indberetninger Gennemsnit Skolernes udgifter til uddannelse af SFO personale Figur 11c viser den udgift, som de enkelte SFOer har anvendt i regnskabsåret 2009 på uddannelse og kompetenceudvikling af deres personale. Figur 11c: Grafisk fremstilling af SFOernes udgifter til uddannelse af SFO personale Udgifter til uddannelse af SFO personale Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt 2009 Gennemsnit Kilde: Skolernes egne indberetninger 27

28 3.4 Befolkningsprognosen Hvad er grundlaget for folkeskolerne fremover? Her kan vi bl.a. se på Struer Kommunes befolkningsprognose. Figur 12: Prognose over Struer Kommunes undervisningspligtige børn 6-16 årige. Befolkningsprognose 6-16 årige Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose udarbejdet af Økonomiafdelingen Som det fremgår af figur 12, så forventes antallet af skolepligtige børn i Struer at falde med ca. 16 % over de næste 10 år. Baseret på befolkningsprognoser ser udviklingen af skolepligtige børn, der bor i de enkelte skoledistrikter ud som vist i figur 15. Tabel 15: Udviklingen i skoledistrikterne frem til år Udvikling 2009 til 2010 Østre Skole % Parkskolen % Thyholm Skole % Gimsing Skole % Bremdal Skole % Langhøjskolen % Hjerm Skole % Humlum Skole % I alt % Kilde: Befolkningsprognosen udarbejdet af Økonomiafdelingen ved Struer Kommune. Befolkningsprognosen viser overordnet, at man forudser en tilbagegang i antallet af skolepligtige børn i Struer Kommunes skoledistrikter på i alt 16 % svarende til omkring 550 børn. Som det endvidere fremgår af tabellen falder børnetallet i langt de fleste skoledistrikter. Kun i Humlum skoledistrikt forudser man en fremgang på omkring 6 % flere elever. I skoledistrikterne for Parkskolen, Thyholm Skole og Gimsing Skole forudses et dramatisk fald af børn på mellem 22% og 36%. 28

29 Man skal dog være opmærksom på, at ovennævnte prognose ikke fortæller noget om, hvor stor den enkelte skole bliver i Prognosen tager ikke højde for de enkelte skolers specielle funktioner som f.eks. overbygning, specialklasser, sprogcenter samt antal børn, der går på efterskole, friskole eller andet. Figur 16: Grafisk fremstilling af elevtalsudviklingen i Struer Kommunes skoledistrikter frem til år Elevtalsudvikling i skoledistrikterne Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Kilde: Befolkningsprognosen udarbejdet af Struer Kommunes Økonomiafdeling. 3.5 Elevernes fravær Elevernes fravær følges tæt, da man her har mulighed for at gribe ind med forebyggende tiltag, før evt. problemer bliver store. I Struer Kommune har den enkelte skoleleder det daglige ansvar for at følge op på sygefraværet, og kommunalbestyrelsen har mulighed for at se nærmere på fraværet i den årlige kvalitetsrapport. Tabel 17: Fraværsstatistik for skolerne fordelt på ulovligt og lovligt fravær. Fravær i dage per elev Fraværs% i alt Fraværs% pga. sygdom Ulovligt fravær i dage per elev Lovligt fravær i dage per elev Struer Østre Skole 13,8 6,9 % 4,6 % 1,4 3,2 Parkskolen 10,4 5,2 % 3,4 % 0,6 3,0 Thyholm Skole 8,7 4,4 % 2,8 % 0,7 2,4 Gimsing Skole 12,0 6,0 % 4,5 % 0,3 2,7 Bremdal Skole 8,2 4,1 % 2,8 % 0,1 2,4 Langhøjskolen 8,6 4,3 % 2,5 % 0,7 3,0 Hjerm Skole 7,9 3,9 % 2,4 % 0,3 2,8 Humlum Skole 7,8 3,9 % 2,1 % 0,3 3,3 10. kl.center Struer 6,0 3,0 % 2,6 % 0,7 0,2 Total 10,3 5,1 % 3,4 % 0,6 2,8 Kilde: Skolesekretærernes indberetninger. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der stor forskel på, hvor meget fravær der er på skolerne. I toppen ligger Struer Østre Skole og Gimsing Skole med fra 12 til næsten 14 dage pr. elev pr. år. Med et antal på 200 skoledage om året svarer dette til, at der på disse skoler er en fraværsprocent på mellem 6 og 7%. I bunden ligger 10. klassecenter Struer med 6,0 dage pr. elev om året. 29