Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2011/12. Version torsdag aften

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2011/12 Version torsdag aften UDKAST til godkendelse af Børne- og Uddannelsesudvalget 10. december 2012 Forventes godkendt af Økonomiudvalget 11. dec. og Struer Byråd 18. december 2012

2 Indholdsfortegnelse FORORD 5 FOLKESKOLERNE I STRUER KOMMUNE I TAL (2011/12) SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER Børn med særlige behov SUS Evaluering SUS kick off - uge SUS følgeforskningsprojekt på tre folkeskoler i Struer Tosprogscenter projekt Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner SKOLEVÆSENETS NØGLETAL OG SKOLESTRUKTUR Organisering Normering Elevtal og klassekvotient Elev/lærer ratio Elever fordelt på skoletyper i grundskolen Aflyste timer SFO Antal elever per nyere PC med internetopkobling Skolernes timetal Økonomi Regnskab for Struer Kommunes folkeskoler ECO nøgletal Samlede udgifter per elev Skolernes udgifter til undervisningsmidler Skolernes udgifter til uddannelse af lærere Skolernes udgifter til uddannelse af SFO personale Befolkningsprognosen Elevernes fravær Vurdering af fraværsmønster for de enkelte folkeskoler for 2010/11 og 2011/ Fordelingen af lærernes arbejdstid 42 2

3 2.6.1 Specialundervisning i normalklasser og specialklasser Aldersfordeling på lærerne Undervisning i linjefag DET FAGLIGE NIVEAU / RESULTATER Afgangsprøver klasses afgangsprøve skoleåret 2010/ klasses afgangsprøve skoleåret 2010/ De nationale test Skolernes læse-/stavetestning Overgangsfrekvenser fuldførelse af mindst en ungdomsuddannelse Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser Statusanalysen Standpunkt for elever i specialklasserækker Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog Sammenfattende vurdering FORHOLD DER KAN GIVE ANLEDNING TIL LEDELSESMÆSSIGE DISPOSITIONER Vision og målsætning Lederrekruttering Statusanalyse Forældres evaluering af skole/hjem-samarbejdet Opfølgning på handleplaner fra sidste års kvalitetsrapport Klager vedr. vidtgående specialundervisning SKOLERNES ARBEJDE MED SUS Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen 69 3

4 5.7 Struer Østre Skole Thyholm Skole SKOLEBESTYRELSERNES HØRINGSSVAR Bremdal Skole Gimsing Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Struer Østre Skole Thyholm SKole 79 Figurliste 80 4

5 Forord Arbejdet med kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i folkeskolelovens 40 a, stk. 5 med tilhørende bekendtgørelser. Struer Kommunes kvalitetsrapport indeholder alle de lovpligtige oplysninger samt en række andre informationer om kommunens skoler. Dette års kvalitetsrapport har folkeskolernes arbejde med inklusionsprojektet SUS som tema. Temaet uddybes i de enkelte skolers afsnit sidst i rapporten. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af kvaliteten i Struer Kommunes skolevæsen. Rapporten opfylder desuden tre formål: Kvalitetsrapporten indgår i kommunens efterlevelse af tilsynspligten med skolerne. Tilsynet skal medvirke til opfyldelse af folkeskoleloven, nationale og kommunale indsatsområder. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver skolerne mulighed for at understøtte kvalitetsudviklingen af undervisningen og de pædagogiske processer gennem dokumentation og refleksion. Rapporten er et dialogredskab mellem den enkelte skole, direktør/chefkonsulent og det politiske niveau. Kvalitetsrapporten indeholder en fælles kommunedel og herefter et afsnit for hver skole. Rapporten indeholder beskrivelser, vurderinger og en række faktuelle data. 5

6 Folkeskolerne i Struer Kommune i tal (2011/12) Budget Folkeskolernes regnskab 2011 var på ca mio. kr. knap 4% lavere end i En folkeskoleelev (6-16 årig) kostede i gennemsnit kr 1,5% mindre end regionsgennemsnittet og 3,4% under landsgennesnittet 27,5% af folkeskolernes budget gik til børn med særlige behov i regnskabsåret 2011 for først gang i flere år er denne andel ikke stigende Faglige resultater 9. klassesafgangskarakterer: Struer Kommune lå under landsgennemsnittet på nær i dansk retskrivning og mundtlig tysk. 10. klassesafgangskarakterer: Struer Kommuner lå under landsgennemsnittet på nær i mundtlig engelsk, fysik/kemi samt skriftlig matematik. Antallet af sikre læsere i slutningen af 1. klasse eller begyndelsen af 2. klasse var på 69% - et fald på 5 procentpoint sammenlignet med For årgang 2010 gennemførte 90,4% mindst en ungdomsuddannelse (profilmodel) en fremgang på 7,6 procentpoint sammenlignet med årgang % overgik til en ungdomsuddannelse fra 9. og 10. klasse. 7,4% af de 8% som ikke er i en ungdomsuddannelse er i forberedende og udviklende aktiviteter (arbejde, højskole, ophold i udlandet, praktik eller produktionsskole). Det betyder at der på den ene eller den anden måde systematisk tages hånd om i alt 99,4% af den årige i Struer Kommune. Vurderinger af fagligt niveau I specialklasserækken opnår en femtedel skolefærdigheder, som er på linje med landsgennemsnittet. Alle elever i specialklasserækken som gik ud i 2011/12 er sluset videre til fortsat uddannelse Flere af eleverne undervist i dansk som andetsprog i fag, hvor dansk ikke er bærende element, klarede sig aldersvarende. Rammer Folkeskolerne havde 2550 elever fordelt på 8 folkeskoler i 2011/12 en tilbagegang i elevtal på knap 3% siden 2009/10. Der var 203 tosprogede børn fordelt på 7 af de 8 folkeskoler 77 af disse børn blev passet i SFO/klub. 16% af børnene i Struer Kommune gik i andre skoler end folkeskolerne Over de næste 10 år forventes antallet af skolepligtige børn at falde med 18% svarende til omkring 583 færre børn. Den gennemsnitlig skolestørrelse var på 319 elever per skole varierende fra 119 elever på den mindste skole til 450 elever på den største skole. Den gennemsnitlige normalklasse var på 19,3 elever (klassekvotient) varierende fra 15 elever per klasse til 22 elever elever per klasse (skolegennemsnit). Den gennemsnitlige elev/lærer ratio var på 12,3 elever varierende fra 8,8 til 14,6 elever (skolegennemsnit). 6

7 0,4% af de planlagte undervisningstimer blev aflyst i skoleåret 2011/12 - svarende til 11 minutters undervisning per elev på et skoleår. En elev var i gennemsnit fraværende 8,8 dage 5,8 dage pga. sygdom, 2,8 dage lovligt og 0,5 dage ulovligt. På tværs af folkeskolerne deltes 7,7 elever om en nyere PC varierende fra 3,3 elever om en PC på den mest IT-opdaterede skole til 14 elever per PC på skolen med ældst IT-udstyr. Alle folkeskolerne overholdt minimumstimetallet for undervisning. SFO/klub 860 børn svarende til en dækningsgrad på 86% blev passet i SFO. 131 børn svarende til en dækningsgrad på 49% blev passet i klub. 58% af personalet i SFO/klubberne var pædagoguddannet og 18% af personalet var mænd. Lærerne /SFO-personale 33,7% af lærernes arbejdstid blev anvendt på undervisning et fald på 0,6 procentpoint sammenlignet med skoleåret 2010/11 Skolerne brugte i 2011 i gennemsnit kr. per lærer og kr. per SFO-personale på uddannelse 23% af lærerne svarende til 98 lærere er fyldt 55 år og kan forventes at gå på pension indenfor de næste 5-10 år. Indsatsområder Forældres evaluering af skole/hjem-samarbejdet: 57-59% af forældre gav udtryk for at de får tilstrækkelig information om deres børns indsats, adfærd og resultater (statusanalyse 2011 med relativ lille svarprocent på 26%) Skolernes holdning til inklusionsprojektet SUS er ret positiv og de fleste skoler udviser endda en mere positiv holdning i dag end da projektet startede op i

8 1.0 Skolevæsenets rammebetingelser Struer Kommune er organiseret efter direktionsmodellen. Der er aftalestyring og selvforvaltning. Der er ingen fagforvaltning. Den enkelte skoleleder indgår en skriftlig aftale med kommunalbestyrelsen, som også omfatter kommunale indsatsområder. Tilbagemeldingen fra den enkelte skole til det politiske og administrative niveau sker i form af en dialograpport, der danner grundlag for dialog mellem skolen og fagudvalget. 1.1 Børn med særlige behov I 2009 afdækkede en budgetanalyse af folkeskolerne at hele 24% af det samlede budget for folkeskolen i Struer Kommune gik til specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger og at denne tendens var stigende såvel nationalt som lokalt. Med udgangspunkt heri påbegyndtes inklusionsprojektet Specialundervisningscenter Struer (SUS) som en organisatorisk enhed og nyt mindset i skoleåret 2011/12. Nyt mindset Det nyt mindset ændrer vores måde at se på børn med særlige behov. Fokus flyttes fra barn til kontekst. I praksis betyder det at lærer og pædagoger skal se på, hvad der skal ændres i det der er omkring barnet, forstået som det fysiske rum, hjælpemidler og særlige aftaler vedr. barnets læreprocesser. Fra 1 august 2011 blev folkeskolerne tildelt SUS-midler til specialundervisning og skolerne skulle således selv varetage specialundervisning, specialklasser m.v. eller betale grundtaksten (op til kr.) for køb af specialpladser på andre skoler til de elever, som ikke kunne inkluderes på skolen. Børn med særlige behov udgjorde indtil regnskabsåret 2010 hele 27,6% af budgettet for folkeskolerne. Opstart af inklusionsprojektet SUS den 1. august 2011 har således haft 5 måneder til at påvirke budget 2011 for folkeskolerne og for første gang udgør børn med særlige behov ikke en stigende del af folkeskolen budget, men ligger nogenlunde status quo på 27,5% som i regnskabsåret

9 Se nendenstående skema for detaljering af, hvordan ovennævnte tal er udregnet. Udgiftsbaseret driftresultat Folkeskoler Specialskoler* Specialskoler* efter opstart af SUS den I alt Heraf specialundervisning og andre specialpædagogiske foranstaltninger: Specialskoler* Specialskoler* efter opstart af SUS den Resen Skole (ophørt som følge af SUS) Talegruppen på Struer Østre Skole (ophørt ) Specialklasser og enkeltintegration Alm. specialundervisning og fysisk handicappede m.v SUS tildeling I alt Børn med særlige behovs andel af samlede budget 24,2% 26,8% 27,6% 27,5% * eksklusiv Struer Skolehjem Kilde: Økonomi og løn 1.2 SUS Evaluering I august/september 2012 gennemførtes en ekstern midtvejsevaluering af inklusionsprojektet SUS. Evalueringen havde fokus på de organisatoriske elementer af SUS-projektet de positive og negative forandringer der er opstået i medarbejdere og lederes hverdag på baggrund af SUS, ligesom der har været en afdækning af, hvordan det mindset, der knytter sig til SUS, er omsat i praksis. Evalueringen omhandlede i mindre grad effekter på børneniveau, altså hvorvidt og i hvilken grad det er lykkedes at inkludere flere børn i Struer Kommune, ligesom de økonomiske gevinster ikke er centrale i rapporten. Formålet med evalueringen har dermed været: at evaluere, hvilke organisatoriske effekter arbejdet med SUS har givet i de involverede dele af Struer Kommune, herunder de kontekstbestemte lokale forskelle at skabe input til det fremadrettede arbejde med SUS at sikre, at evalueringsresultater bliver formidlet til de relevante interessenter Evalueringen er gennemført både kvalitativt og kvantitativt: Spørgeskemaer sendt til samtlige involverede medarbejdere. Der er udsendt 464 spørgeskemaer, og 392 er blevet besvaret, hvilket svarer til en svarprocent på fokusgruppeinterviews fordel på: o ledere (skoleleder/afdelingsleder/sfo-leder) fra hver skole o ledere (leder/afdelingsleder) fra hvert daginstitutionsdistrikt 9

10 o o o o o nøgleperson fra hver skole/sfo nøgleperson fra hvert daginstitutionsdistrikt ikke-nøgleperson fra hver skole/sfo ikke-nøgleperson fra hvert daginstitutionsdistrikt medarbejdere fra Børne- og Familiecentret. Evalueringen peger på, at der er en god udvikling i gang med SUS både på skoler, i SFO er, i daginstitutioner og på Børne- og Familiecentret. Særligt decentraliseringen af ressourcerne giver muligheder for sparring tættere på medarbejderne i deres hverdag og giver et andet perspektiv på de udsatte børn. Det vurderes generelt som en meget stor styrke ved projektet, at ressourcerne er kommet tættere på kerneopgaven. Samtidig viser evalueringen også tydeligt, at SUS er et komplekst projekt med en række indbyggede dilemmaer. Særligt omkring økonomien bliver der ytret, dels at det er vanskeligt at gennemskue den økonomiske model, dels at fordelingen af ressourcer giver skæve muligheder i forhold til eksempelvis det forebyggende arbejde. En væsentlig pointe i evalueringen er dermed at skabe større transparens i forhold til økonomien og undersøge, om fordelingsnøglen skal genovervejes, så den tager højde for socioøkonomiske faktorer. Derudover kan et fokus være de dilemmaer, der viser sig i forhold til at føle sig presset af økonomien til at inkludere børn i skolerne, som ville have størst gavn af et eksternt tilbud. I institutionerne viser presset sig mere igennem risikoen for, at ressourcepædagogerne bliver opslugt af den daglige normering frem for at have en særlig position i institutionen. I et børneperspektiv viser evalueringen, at SUS kan være til gavn for en stor midtergruppe, der kan fastholde en hverdag i nærområdet og få relationer til normalgruppen, samtidig med at man fastholder synspunktet om, at ikke alle børn skal inkluderes i normaltilbud. Der er behov for et fortsat fokus på projektet for at få fuld implementering og fuldt udbytte. Det betyder både et fortsat og vedvarende fokus på kompetenceudvikling og indspark fra centralt hold i forhold til inklusionsopgaven, ligesom der er behov for ro og tid til at komme godt på plads i den nye struktur. 1.3 SUS kick off - uge 32 Kick-off i Struer Kommune var et kompetenceudviklingsforløb med inklusion som tema hvor 281 lærere, pædagoger og ledere fra kommunen deltog. Forløbet var arrangeret af VIA (Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling) og gennemført i uge 32. Efter kompetenceudviklingsforløbet blev deltagerne bedt om elektronisk at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten lå på 76,2 %, hvilket må siges at være relativt højt. Der var mulighed for at forholde sig vurderende til en række udsagn, men også til selv at kommentere på indhold og form m.m. Overordnede bedømmelse af kurset Til udsagnet: Jeg synes kurset har været svarede 94,9 % af deltagerne godt eller meget godt. Så dermed en stor overordnet tilfredshed blandt deltagerne med kurset. Fælles kursusdag (mandag) Deltagerne har overvejende været positive overfor den fælles kursusdag med oplæg om mandagen. 82 % svarede helt enige eller enige til, om de synes, at de fælles oplæg havde fungeret godt. Ligeledes havde 77,3 % svaret enig eller helt enig til, om de synes udbyttet af mandagen var givende. 10

11 Indhold på kurset (fra tirsdag til fredag) På udsagnet: Jeg synes at udbyttet af kurset (tirsdag-fredag) var givende, svarede hele 95,3 % enig eller helt enig. Ingen svarede uenig eller helt uenig. Så man må konkludere, at der har været stor tilfredshed med udbyttet af kurset (tirsdag-fredag) blandt deltagerne. Temaet inklusion 97,2 % af deltagerne mener, at temaet inklusion er meget relevant. 94, 9 % af deltagerne mente også, at temaet blev behandlet på en sådan måde, at det biddrog til kvalificering af det pædagogiske arbejde på deres skoler. På udsagnet: Jeg er sikker på, at kurset fremover får praktiske følger for mit arbejde med inklusion, svarede 93 % af deltagerne enig eller helt enig. Så alt i alt stor tilfredshed med temaet inklusion og en positiv forventning om, at kurset får praktiske følger fremover. Læringsudbytte og nye handlemuligheder I forhold til deltagernes vurdering af læringsudbytte og nye handlemuligheder, er der stort set ingen, der benytter svarmuligheden i mindre grad eller slet ikke. Der bliver i spørgeskemaet spurgt ind på lidt forskellige måder, og størstedelen af deltagerne (mellem 59 % og 74 %) svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad har fået nye redskaber, værktøjer eller handlemuligheder i forhold til arbejdet med inklusion. Mellem 22 % og 35 % af deltagerne svarer i nogen grad til udsagnet. Ønsker til yderligere kompetenceudvikling Deltagerne blev præsenteret for forskellige former for yderligere kompetenceudvikling i forhold til temaet inklusion. Her skitseret deres ønsker fordelt på en top 3: 1) Teamudvikling (26,2 %) 2) Kollegial supervision (19,2 %) 3) Klasseledelse (16,8 %) Deltagernes kommentarer til kurset Deltagerne fik også mulighed for selv at skrive kommentarer til kurset. Det var der flere der benyttede sig af. Generelt var størstedelen af kommentarerne af positiv karakter. Der var mange der gav udtryk for, at kurset havde været godt, og at det havde været interessant og godt for udbyttet, at være på kursus med deres kolleger. Konsulenterne fra VIA og underviserne fik også meget ros med på vejen for deres engagement og deres måde at formidle på. Især forholdet mellem teori og praksis blev positivt italesat. Forplejningen fik ligeledes positive tilbagemeldinger. Der var enkelte, der nævnte, at tidspunktet i uge 32 gjorde planlægningen af modtagelse af børn ugen efter, presset. De ønskede kortere dage, så de også kunne forberede sig til ugen efter. Der var også flere der nævnte, at kurset havde været godt, men at de var spændte på, hvilke muligheder de ville få for opfølgning når hverdagen rammer. Om de fortsat ville arbejde fagligt med inklusion og holde hinanden til ilden, eller om dette ville blive underprioriteret. 11

12 1.4 SUS følgeforskningsprojekt på tre folkeskoler i Struer I årene følger tre medarbejdere ved Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA University College 18 børn på 3 forskellige klassetrin på tre forskellige skoler samt 18 fagprofessionelle tilknyttet de tre klasser. Følgeforskningsprojektet finansieres af Socialstyrelsens forskningspulje tilknyttet Børn og Unge Diplomuddannelsen. Formålet med følgeforskningsprojektet er at undersøge: 1. Hvilke politiske overvejelser ligger bag inklusionsprojekterne og hvilke tiltag igangsættes så socialrådgiveres, læreres og pædagogers viden og kompetencer ud i inklusionsarbejdet styrkes? 2. Oplever udsatte og ikke udsatte børn samt voksne omkring dem, dvs. de udsatte børns socialrådgivere, børnenes lærere og sfo- hhv. klubpædagoger, at inklusion sker? Inklusion bestemmes i projektet her som en proces, i hvilken forskellighed bliver en grundlæggende betingelse for alles læring og udvikling. Inklusion gælder altså alle børn og ikke kun børn med særlige behov eller i udsatte positioner. Centralt i denne forståelse af inklusion står, at alle børn har mulighed for at se sig selv samt deltage i differentierede fællesskaber. Det vil sige, at fokus for følgeforskningsprojektet netop er at følge hvordan børn og voksne omkring dem ser muligheden for inklusion i hverdagen. I interviewene lægger vi derfor vægt på at lade såvel børn som voksnes udsagn folde sig ud som en beskrivelse af netop disse børn og voksnes oplevelse af hverdagen. Bent Madsen, en af dansk socialpædagogiks grand old men, foreslår at man for at kunne se sig selv inkluderet i det danske samfund, bl.a. må have mulighed for deltagelse i fire forskellige former for fællesskaber 1. Disse danner ramme for vores interviewguides og i analysen ser vi efter, hvilke fællesskaber børn og voksne beskriver samt hvordan de ser deres muligheder for at deltage heri. Der er i de tre år fem interview-runder. Den første lå i foråret 2012 og de næste ligger sidst i november 2012, forår og efterår 13 og forår 14. Projektgruppen er i skrivende stund i gang med analyser af de første børneinterviews og kan derfor kun indledningsvist pege på tendenser. Det kan dog siges, at børnene beskriver hverdage præget af mangfoldighed og med såvel mulighed for inklusion samt mangel på samme. Særligt centrerer børnenes udsagn sig om tilhørsfællesskabet, dvs. om det fællesskab som handler om at høre til, om at se sig som ikke-afvigende fra de jævnaldrende og om at håndtere social kompleksitet. Det viser sig i disse første interviews, at en stor del af børnene er meget optagede af, hvordan de kan håndtere de konflikter, der opstår i dagligdagen, herunder hvordan de indbyrdes kan hjælpe hinanden samt hvordan de voksne kan hjælpe dem. Følgende udsnit af analysen af et interview med 3 børn på ca. 10 år illustrerer dette: Det næste valgte tema er børn, der hjælper hinanden i forskellige situationer. Det står tidligt i interviewet klart, at børnene er blevet bedt om at hente en voksen, hvis 1 Arbejds-, tilhørs-, værdi- og medborgerfællesskabet. 12

13 de vurderer at de har brug for hjælp; Vi må aldrig gå sammen om en ( ) der har drillet (s.4). Ikke desto mindre fremgår det også løbende hvordan børnene hjælper hinanden i forskellige situationer. F.eks. fortæller R2 om, hvordan en pige fra klassen er god til at få de andre til at blive væk fra hende når hun er ked af det (s.14). R1 foreslår, at man også kunne gå efter R2 når hun var hidsig, men R2 frabeder sig det og siger, at så var hun bare gået endnu længere væk end de fem km hun plejer. Hernæst følger temaet om voksne der sætter betingelser for børns mulighed for deltagelse. Temaet italesættes eksplicit gennem hele interviewet og flere aspekter træder frem. Til eksempel børnenes forståelse af, om skæld ud er godt eller skidt. De fortæller om en tidligere lærer, som i R1 og R2s øjne tog konflikter alvorligt og skred ind; Hun ville have en ordentlig klasse, ikke bare sådan nogen, der bare ikke kunne opføre sig ordentligt (s.9). hun råbte når nogen gjorde noget helt vildt dumt eller der var nogen, der blev mobbet (s.10). R3 derimod er glad for at læreren er flyttet, han syntes hun skældte for meget ud og at hun skrev for meget i kontaktbogen; ( ) over en dag kunne jeg få over tre sider (s.36). Eksemplet her viser igen, hvordan inklusion handler om samspillet mellem person og fællesskaber. Tre vidt forskellige personer opfatter de mulighedsbetingelser, den enkelte lærer stiller for dem, vidt forskelligt. Videre gælder det, i forhold til matematik, at en anden lærer igen opfattes vidt forskelligt af børnene. R1 fortæller at matematiklæreren bare lige ruller hen til hende og hjælper hende (s.39). R3 opfatter det som om at matematiklæreren regner alt for ham (s.46). Ovenstående er tænkt som en indføring i, hvordan forskningsprojektet tager form og hvordan analyserne udføres. I løbet af november 2012 skrives tendenserne fra det første interview sammen, hvorefter vi går i gang med 2. interview-runde. Følgeforskningen skal munde ud i dels forskellige artikler til de involverede professioners fagblade og i undervisningsmateriale tilknyttet Børn og Unge Diplomuddannelsen. Dernæst skal projektets fund formidles på forskellige forskerkonferencer og i undervisning i øvrigt. VIA University College og Struer Kommuner sætter stor pris på at få lov at følge børn og voksne med det formål at undersøge, hvordan børn egentlig oplever de voksnes tiltag omkring inklusion. Uden en ihærdig indsats fra såvel fagprofessionelle, skoleledere, kontaktpersoner på skolerne og børnene selv kunne det ikke lade sig gøre. 1.5 Tosprogscenter Struer kommune havde i skoleåret 2011/ tosprogede børn fordelt på de fleste skoler i kommunen. Tallene dækker over såvel børn, der er født og opvokset i Struer Kommune, samt de, der kommer hertil som flygtninge eller familiesammenførte. De nyankomne elever skal ved ankomsten modtage en intensiv undervisning i dansk, der varer 4 uger a 20 timer. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo ældre barnet er, når sprogundervisning påbegyndes, jo vanskeligere er det at opnå tilstrækkelige sprogkundskaber til det videre uddannelsesforløb. For at også sent-ankomne elever skal få det optimale ud af deres skolegang, har Struer Kommune oprettet et ressourcecenter for to-sprogede elever, der skal: Oprette særlige hold for sent-ankomne elever, hvor de får målrettet undervisning i dansk som andetsprog mht. at fortsætte i uddannelsessystemet. 13

14 Have en lærer uden grænser, som kommer ud til de elever, der går på udenbysskoler. Læreren skal både tage sig af indslusning, samt undervisning af eleverne efter indslusningsperioden. Vejlede skolernes lærere i implementering af dansk som andetsprog i alle fag, så de på den måde på sigt kan overtage en del af undervisningen af tosprogede elever. Tilbyde kurser: læsekursus, skrivekursus, grammatikkursus og sprogstimuleringskursus til alle tosprogede elever i Struer kommune. Vejlede i skole/hjem-samarbejde, som viser sig at være en af de afgørende faktorer i succesfuld integration. Teste alle tosprogede børn i Struer kommune og på den måde fordele ressourcerne efter de faktiske behov. Tæt samarbejde med børnehaverne. Tæt samarbejde med jobcentret. Tæt samarbejde med familieafdelingen. Tæt samarbejde med Grønnedalprojektet projekt Regeringen har målsat, at kommunerne senest i 2015 skal sikre, at mindst 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Målsætningen er fulgt op af en række lovændringer - især på vejledningsområdet. På landsplan dropper ca. 600 børn under 15 år ud af folkeskolen. I Struer Kommune er problemet stigende. Derfor har vi besluttet rammerne for et fremtidigt skoletilbud, der er målrettet en gruppe af unge fra klasse, der har store sociale problemer, og som derfor ikke modtager nævneværdig undervisning pga. stort fravær, eller som helt udebliver fra skolen i perioder. Årsagen hertil kan være: erkendt eller uerkendt psykisk sygdom, familiemæssig belastning/manglende forældreevne, stofmisbrug, mobning, skoletræthed. Børnene har ofte frekventeret adskillige skoler og har en skolekarriere præget af meget fravær. Børnene og deres familier har i de fleste tilfælde kontakt til Familieafdelingen, og mange modtager hjælp efter Servicelovens bestemmelser, f.eks. i form af familiebehandling, støtte/kontaktperson, psykologhjælp eller andet. På længere sigt kan en del af disse børn være i målgruppen for anbringelse efter Servicelovens. Formålet med undervisningstilbuddet er: At der skabes så megen motivation i trygge rammer for eleverne, at de genvinder lysten til at lære og derved bliver bedre rustet til de fremtidige udfordringer i uddannelses-, arbejds- og familieliv. At øge elevernes faglige niveau med henblik på muligheden for evt. at vende tilbage til det etablerede skolesystem eller indgå i en ungdomsuddannelse. At medvirke til at bryde negative mønstre og derved udvikle personlige kvalifikationer -sociale, praktiske og teoretiske. At eleverne ser mening med det, de laver. At eleverne dygtiggøres til medleven i voksensamfundet gennem aktiviteter, hvor eleverne kan afprøve egne grænser og naturligt indgå, som en del af et fællesskab. At skabe god kontakt mellem skole og hjem for derigennem at medvirke til elevernes gode familierelationer projektet foregår i praksis på Struer Kommunale Ungdomsskole. 14

15 1.7 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Med afsæt i undervisningsministeriets Fælles mål udarbejdes der på kommunens skoler årsplaner for klassernes arbejde. Planerne bliver til i teamdrøftelser og med inddragelse af eleverne i det omfang, det findes fornuftigt på de pågældende alderstrin. Eleverne inddrages i øvrigt løbende i detailplanlægningen af enkeltforløb, i form af målfastsættelse, stofvalg og evaluering. Årsplanerne er desuden et led i samarbejdet mellem lærerteam og skoleledelser om evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte af denne. Foruden resultater af Folkeskolens afgangsprøver indgår også såvel læse- og stavetests som de nationale tests i vurderinger og evalueringer på skolerne. Jævnfør kommunens plan for arbejdet med læsning, prøves eleverne i klasse med standardiserede tests fra Dansk Pædagogisk Forlag. Ved klassekonferencer mellem lærerteam, specialundervisningslærere, den lokale læsevejleder og skolens ledelse evalueres resultaterne og anvendes til eventuelle afsæt for særlige indsatser. De nationale tests følges op af samtaler mellem årgangsteam og ledelse med henblik på det videre forløb. De fleste af kommunens skoler anvender arbejds- og præsentationsporteføljer i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Porteføljen danner grundlag for udfærdigelsen af elevplanen, og tilsammen er disse papirer grundlag for elevsamtaler og arbejdsredskab i samarbejdet mellem skole og hjem. I nogle tilfælde har eleverne porteføljer, der blev startet op allerede i børnehaven. 1.8 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner På alle kommunens skoler afholdes 1-2 forældremøder årligt på hvert klassetrin. Ved et forældremøde umiddelbart efter skoleårets begyndelse afleveres klassens årsplan til forældrene (de fleste steder sker det i praksis også gennem publikation på ForældreIntra). Desuden er klassens samværsmiljø ofte et emne i drøftelserne ved mødet. 1-2 gange årligt inviteres forældre til elever på alle klassetrin til skole/hjem-samtaler. Elevplanen/porteføljen er det centrale arbejdsredskab i forbindelse med samtalerne og er i det hele taget krumtappen i forældresamarbejdet. I indskolingsårene deltager også pædagoger fra SFO i samtalerne med forældrene. For flere skolers vedkommende gælder det, at en af samtalerunderne på 1. årgang erstattes med et hjemmebesøg. Der er på de fleste skoler etableret klasseforældreråd, hvor forældre og lærere samarbejder om aktiviteter af forskellig karakter for klassernes elever og forældre. På nogle skoler er klasseforældrerådene afløst af trivselsråd, som også har deltagelse af elevrepræsentanter fra klasserne. Trivselsrådene har, som navnet antyder, fokus på klassens trivsel i bred forstand. Skolernes arbejde med elevplaner tager udgangspunkt i notat fra Børne- og Uddannelsesudvalget. Som nævnt har de fleste skoler valgt at arbejde med arbejds- og resultatportefølje for eleverne. På disse skoler er porteføljen det naturlige afsæt, når elevplanen udarbejdes. Flere skoler anvender elektroniske værktøjer til udformningen af planen. De elektroniske muligheder har i det hele taget vundet indpas i kommunikationen mellem skole og hjem. SkoleIntra, som alle skoler har implementeret, anvendes efterhånden i meget 15

16 vid udstrækning. I de fleste tilfælde er såvel årsplanerne, som lærernes ugeplaner for undervisningen tilgængelige på Intra, og forældrene har mulighed for at kommunikere med skolens medarbejdere og ledelse via den lukkede forældredel. 16

17 2.0 Skolevæsenets nøgletal og skolestruktur 2.1 Organisering Struer Kommune har 8 folkeskoler, 10. klasse på Struer Statsgymnasium og Thyholm Skole, en ungdomsskole, en døgninstitution med skoledel (Struer Skolehjem) samt det fælleskommunale skoleskib Marilyn Anne. Struer Skolehjem og Marilyn Anne præsenteres ikke i rapporten ligesom der i denne rapport ikke foreligger talmateriale fra 10. klasse på Struer Statsgymnasium Administrativt ser organisationen ud som tegnet i figur 1. Figur 1: Organisationsdiagram for skole- og dagtilbudsområdet i Struer Kommune. Skole- og dagtilbudsområdets direktør dækker udover skole- og dagtilbudsområdet resten af det samlede børne- og ungeområde inkl. de udsatte børn samt infocentret og kulturområdet. 17

18 2.2 Normering Elevtal og klassekvotient Elevtal Der er store variationer blandt Struer Kommunes skoler mht. størrelse, elevgrundlag og den dermed forbundne kultur. Tabel 2 giver et overblik over Struer Kommunes 8 folkeskoler ift. antallet af elever, antallet af klasser og klassekvotienter. Tabel 2: Elevtal og klassekvotient skoleåret 2011/12 Klassetrin Antal elever Antal klasser Spor per klassetrin Klassekvotient Specialkl. elever Struer Østre Skole 0. kl kl , Parkskolen 0. kl kl , Thyholm Skole 0. kl kl , Gimsing Skole 0. kl kl , Bremdal Skole 0. kl kl , Langhøjskolen 0. kl kl , Hjerm Skole 0. kl kl , Humlum Skole 0. kl kl , Antal elever ,7 19,3 74 Gennemsnit skolestørrelse 319 Struer Kommunale Ungdomsskole 2, Kilde: UNI-C. Som en del af inklusionsprojektet SUS, blev specialskolen Resen Skole nedlagt ved udgangen af skoleåret 2010/11. Resen Skoles elever blev derfor fordelt ud på Østre, Thyholm, Bremdal og Hjerm Skole samt Projekt på Struer Kommunale Ungdomsskole - i første omgang i specialklasser, men med det sigte at eleverne i muligt omfang skal inkluderes i normalklasser. Struer Kommunale Ungdomsskoles (SKU) 21 elever i specialklasser dækker over elever på det fælleskommunale skoleskib Marilyn Anne samt skoletrætte årige elever på SKU, der er i fare for at droppe ud af skolen. Som det fremgår af figur 2a havde Struer Kommunes 8 folkeskoler i skoleåret 2011/12 en gennemsnitlig skolestørrelse på 319 elever et fald på 8-9 elever per skole sammenlignet med de 2 foregående skoleår og et udtryk for et generelt fald på små 3% i børnetal. Borgerskolen blev lukket i skoleåret 2008/09, hvilket bevirkede at den gennemsnitlige skolestørrelse steg fra 302 til 328 elever i 2009/10. Figur 2a: Gns. skolestørrelser i perioden 2008 til 2012 Gennemsnitlige skolestørrelse i Struer Kommune Den gennemsnitlige skolestørrelse i skoleåret 1011/12 var på 258 elever i Lemvig Kommune, 306 elever i Odder Kommune og 309 elever i Holstebro Kommune 2008/ / / /12 18

19 Figur 2b viser elevetallet på Struer Kommunes 8 folkeskoler og når man sammenligner skoleåret 2009/10 (efter lukning af Borgerskolen) med det netop afsluttede skoleår ses at 3 af de 4 store skoler (Parkskolen, Thyholm, Gimsing) har nedgang i elevtal mens de 3 mindre skoler (Bremdal, Hjerm og Humlum) har stangnerende eller endda en svag stigning i elevtal. Figur 2b: Elevtal i Struer Kommunes folkeskoler i perioden 2008 til 2012 Elevtal Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole /9 2009/ / /12 gns 2011/12 Kilde: UNI-C Tosprogede børn I 2011/12 fandtes der 203 tosprogede elever spredt på alle Struer Kommunes folkeskoler bortset fra Humlum Skole. 61% af de tosprogede elever gik i skoleåret 2011/12 på Østre Skole (125 elever). Som det kan ses af figur 2b var 28% af Østre Skoles elever tosprogede. For Struer Kommune samlet set var 8% af eleverne i Struer Kommune tosprogede. Figur 2c: Andelen af tosprogede børn på folkeskolerne i Struer Kommune 30% 25% 20% 28% % af børn som er tosproget i skolerne 15% 10% 5% 0% 8% 0% 5% 5% 1% 2% 0% 8% Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Struer Kommune 2009/ /12 Kilde: Skolernes indberetninger 19

20 Klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient for folkeskolernes normalklasser i Struer Kommune i skoleåret 2011/12 er på 19,3 elever, en lille stigning sammenlignet med klassekvotient i 2010/11 på 19,2 elever. Se figur 2d nedenfor. Fordi Struer Kommune er en kommune med et relativt lille antal elever kan små ændringer i antal af klasser bevirke store ændringer i klassekvotient. Klassekvotienten på de enkelte skoler svingede i skoleåret 2011/12 fra 15 på Humlum Skole til 22 på Gimsing Skole. Figur 2d: Klassekvotient for normalklasser i folkeskolerne i Struer Kommune Struer Østre Skole 18 Parkskolen Klassekvotienter Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 19,4 19,2 18,0 19,3 15 Total 2008/ / / /12 Kilde: UNI-C I Figur 2e ses en sammenligning af Struer Kommunes klassekvotient for de sidste 3 år med klassekvotienter i Lemvig Kommune (20), Holstebro Kommune (19,8), Odder Kommuner (19,9) samt et landsgennemsnit på 20,9 for skoleåret 2011/12. Figur 2e: Klassekvotienten - sammenligning med andre kommuner og landsgennesnit i perioden 2009 til Klassekvotient - folkeskolen 21, , , ,5 20,1 19,3 20,3 19,1 20,9 19,3 Odder Holstebro Lemvig Struer Landsgennesnit / / /12 Kilde: Danmarks Statistik 20

21 2.2.2 Elev/lærer ratio Denne tabel viser elev/lærer ratioen eller antal elever per lærer. Bemærk at børnehave- samt specialklasserne og de tilhørende lærer- og ledelsekræfter forbundet med børne- og specialklasser, ikke er medtaget i udregningen af elev/lærer ratioen. Der er flere lærere ansat end det tal, som er regnet med her. Her regnes med fuldtidsstillinger, men en del af skolernes lærere er ansat på deltid. Tabel 3: Elev/ Lærer ratio i perioden 2008/09 til 2011/12 Årsværk fuldtidslærerstillinger 2010/11 Årsværk fuldtidslærerstillinger 2011/12 Elev/lærer ratio 2008/09 Elev/lærer ratio 2009/10 Elev/lærer ratio 2010/11 Elev/lærer ratio 2011/12 Struer Østre Skole 39,1 39,4 11,1 9,8 9,3 8,5 Parkskolen 28,1 29,9 13, ,5 13,4 Thyholm Skole 29,4 27, ,7 12,6 12,7 Gimsing Skole 23,0 23,6 13,5 13,6 15,1 14,6 Bremdal Skole 20,4 18, ,6 12,3 14,0 Langhøjskolen 19,2 19,0 14,7 13,7 13,3 12,3 Hjerm Skole 13,1 15, ,3 12,7 Humlum Skole 9,4 8,0 11,5 10,5 11,1 13,3 Gennemsnit 181,7 181, ,5 12,6 12,3 Kilde: UNI-C. Elev/lærer ratioen for folkeskolerne i Struer Kommune er fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2011/2012 faldet med 6%, hvilket betyder, at der i seneste skoleår er 12,3 elever per lærer, altså ca. 0,7 elev færre per lærer sammenlignet med skoleåret 2008/09. Se figur 3a nedenfor for grafisk fremstilling af elev /ratio på de enkelte skoler. Figur 3a: Grafisk fremstilling af elev / lærer ratio på de enkelte skoler Elev / lærer ratio ,4 12,7 14,6 14,0 12,3 12,7 13,3 12,3 10 8, Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Gennemsnit 2008/ / / /12 Gns. 2011/12 Kilde: UNI-C 21

22 Antallet af elever per lærer er således over en 4-årig periode steget med mellem 2,0 elev (Bremdal Skole), 1,8 elev (Humlum Skole), 1,1 elev (Gimsing Skole) per lærer på kommunens folkeskoler. På skolerne Østre Skole (-2,6 elev), Langhøjskolen (-2,4 eleve), Hjerm Skole (-2,3 elev), Thyholm Skole (-1,3) og Parkskolen (-0,4 elev) er der blevet færre elever per lærer siden skoleåret 2008/09. I skoleåret 2009/2010 lå Struer Kommunes gennemsnitlige elev/lærer ratio på 12,1 (ECO-tal) en anelse højere end gennemsnittet for Region Midtjylland (11,6) og hele landet (11,3). Landsgennemsnittet for skoleårene 2010/2011 og 2011/12 er endnu ikke tilgængeligt Elever fordelt på skoletyper i grundskolen I skoleåret 2011/12 gik ca. 16% af børnene i Struer Kommune i andre skoler end i folkeskolen en 2% stigning i forhold til skoleåret 2008/09. Tabel 13a viser hvilke skoler eleverne i grundskolen gik på dækkende de 4 sidste skoleår. Der ses siden skoleåret 2008/09 en stigning på 16% i antallet af elever på efterskoler og tilsvarende et fald på knap 3% i antallet af elever på fri- og privatskoler. Antallet af elever på specialskoler udenfor kommunen har været rimeligt konstant over de sidste 4 skoleår mens antallet af elever i specialklasser i folkeskolen er steget siden 2008/09. Det er blandt andet denne udvikling, der har bevirket beslutning om SUS. Også fra 2010/11 til 2011/12 er antallet steget; endda drastisk. Denne særlige stigning skyldes nedlæggelsen af Resen Skole. Tabel 13a: Antal elever i Struer Kommune 2008/ / / /12 Folkeskoler Specialklasser i folkeskole Efterskoler Friskoler og private skoler Resen Skole Nedlagt Specialskoler udenfor kommunen I alt Kilde: Økonomi og Løn og BOF Figur 13 b: Grafisk fremstilling af elever i grundskolen i Struer Kommune Elever i grundskolen i Struer Kommune Specialklasser i folkeskole Efterskoler Friskoler og private skoler Specialskoler udenfor kommunen / / / /12 Kilde: Økonomiafdelingen og BOF 22

23 2.2.3 Aflyste timer Aflysningen af timer bør naturligvis holdes på et minimum, men det kan være nødvendigt ved pludselig sygdom og lign. Herunder ses en opgørelse over de aflyste timer gennem de sidste 4 skoleår. Som det fremgår, hører det til sjældenhederne, at timer aflyses. I skoleåret 2008/09 blev 0,59 % af årsnormen aflyst i gennemsnit over alle kommunens folkeskoler imod en noget lavere aflysningsprocent på 0,4 % i 2011/12. Omregnet betød det at en elev i gennemsnit gik glip af 20,4 minutters undervisning i skoleåret 2008/09 imod kun 11 minutters undervisning i skoleåret 2011/12. Tabel 4: Aflyste timer. Aflyste timer (%) (2008/09) Aflyste timer (%) (2009/10) Aflyste timer (%) (2010/11) Aflyste timer (%) (2011/12) Struer Østre Skole 0,76% 0,61% 0,55% 0,31% Parkskolen 0,50% 0,20% 0,52% 0,45% Thyholm Skole 0,90% 0,65% 0,63% 0,88% Gimsing Skole 0,64% 0,73% 1,31% 0,23% Bremdal Skole 0,36% 0,44% 0,76% 0,55% Langhøjskolen 0,77% 0,00% 0,00% 0,00% Hjerm Skole 1,06% 0,45% 0,22% 0,18% Humlum Skole 0,02% 0,07% 0,12% 0,10% I alt 0,68% 0,45% 0,59% 0,40% Kilde: Skolernes egne indberetninger i TRIO. Figur 4 viser andelen af aflyste timer for skoleårene 2008/09 til 2011/12. Det ses, at der er store forskelle fra skole til skole, hvilket nok også kan skyldes forskelle i registrering af aflyste timer. I skoleåret 2010/11 blev hele 1,3 % af timerne aflyst på Gimsing Skole, men med timeaflysninger som fokusområde falder skolen aflysningsprocent til 0,23 % det følgende skoleår. Figur 4: Andel af aflyste timer i procent af årsnormen. 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Aflyste timer Struer Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt 2008/ / / /12 Gennemsnit 2011/12 Kilde: Skolernes egne indberetninger 23

24 2.2.4 SFO Med til nøgletallene hører også en gennemgang af skolefritidsordning (SFO) og klubber på de enkelte skoler. Af tabel 5 fremgår det hvor mange børn, der blev passet i SFOerne og klubberne på de enkelte skoler i kommunen i skoleåret 2011/12, samt hvilken dækningsgrad de enkelte SFOer og klubber har haft i de tre seneste skoleår. Det vil sige, hvor stor en del af skolebørnene, der har gået i henholdsvis SFOen og klubben. Tabel 5: Nøgletal SFO børn. Dækningsgrad i SFO 2009/10 Dækningsgrad i klub 2009/10 Dækningsgrad i SFO 2010/11 Dækningsgrad i klub 2010/11 Antal SFO børn ( kl.) 2011/12 Antal klubbørn (4. kl.) 2011/12 Dækningsgrad i SFO 2011/12 Dækningsgrad i klub 2011/12 Østre Skole 86% 61% 96% 25% % 100% Parkskolen 94% 63% 95% 23% % 34% Thyholm Skole 72% 0% 82% 8% % 24% Gimsing Skole 93% 60% 95% 76% % 84% Bremdal Skole 79% 35% 83% 44% % 26% Langhøjskolen 82% 33% 84% 23% % 55% Hjerm Skole 82% 7% 86% 16% % 48% Humlum Skole 95% 35% 95% 18% % 50% I alt 85% 40% 89% 32% % 49% Gennemsnit 75% 78% % Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per (2010/11) og per (2011/12) Der blev dagligt passet i alt 860 børn i SFO og 131 børn i klub på skolerne i Struer Kommune i skoleåret 2011/12. Den gennemsnitlige størrelse på SFOer i Struer Kommune er fra skoleåret 2010/11 til 2011/12 faldet fra 116 til 108 børn og for klubbens vedkommende steget fra 12 til 16 børn. Der er dog store individuelle forskelle på institutionerne. Den mindste SFO med klub findes på Humlum Skole med i alt 49 børn, og den største på Østre Skole, hvor der passes 133 børn hver dag. Gennemsnitligt tiltrak SFOerne og klubberne i skoleåret 2011/12 78% af de potentielle børn på kommunens skoler, hvilket er det samme som i skoleåret 2010/11 og 3% flere end i skoleåret 2009/10. Det er naturligt, at det tynder ud i antallet af børn i SFO-tilbud, som de bliver ældre. Således er der langt færre 4. klasses børn, som benytter SFO-tilbud end indskolingsbørn. Dækningsgraden i SFOen har ligget relativt stabilt i området fra 85% til 89% når man kigger over en 4-årig periode dækningsgraden for SFOen var i 2011/12 på 86%. Derimod har dækningsgraden for klubbørnene i 4. klasse i samme periode varieret meget. I 2008/09 var dækninsggraden for klubben helt oppe på 53% og efter et lavpunkt i 2010/11 (32%) og 2009/10 (40%) er dækningsgraden igen steget til 49% i 2011/12. Sammenligner man SFOernes og klubbernes dækningsgrad på de enkelte skoler, er der også store variationer fra skole til skole samt i udviklingen fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2011/12. 24

25 Figur 5a: Dækningsgrad i SFO Dækningsgrad i SFO 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 84% 89% 75% 94% 93% 83% 89% 79% 86% Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt 2008/ / / /12 Gns. dækningsgrad SFO 2011/12 Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per og På SFO siden er dækningsgraden for Hjerm Skole og Thyholm Skole vokset med henholdsvis 15 og 10 procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2011/12. I samme periode er SFOens dækningsgrad i Østre Skole og Humlum Skole faldet med 16 procentpoint. Figur 5b: Dækningsgrad i klub 100% 80% 60% 40% 20% 100% 34% Dækningsgrad i klub 84% 24% 26% 55% 48% 50% 49% 0% Østre Skole Parkskolen Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt 2008/ / / /12 Gns. dækningsgrad klub 2011/12 Kilde: TEA og ressourcetilpasningsregneark per og På klubsiden bemærkes det, at der er kommet klubbørn til på Thyholm Skole igennem de sidste 2 skoleår, idet der tidligere ingen klubbørn fandtes på Thyholm Skole. Ligeledes ser man på Hjerm Skole, Langhøjskolen samt Østre Skole en markant stigning i dækningsgraden for klubbørn. På Parkskolen og Humlum Skole er dækningsgraden også faldet markant over de sidste 4 skoleår. Det skal dog bemærkes, at da der er tale om et relativt lille antal klubbørn på de enkelte skoler, kan ind- og udmeldingen af ganske få børn have en stor effekt på dækningsgraden. 25

26 Tosprogede børn i SFO og klub Der er i alt 77 tosprogede børn i Struer Kommune, der passes i SFO/klubber på primært Østre Skole, Parkskolen, Gimsing Skole samt Bremdal Skole. Tabel 6: Procentandel af børn i SFO og klubberne som er tosprogede. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Parkskolen 11% Østre Skole % af børn som er tosproget i SFO/klub 27% Thyholm Skole 6% 6% 0% 1% 0% 0% Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole 2009/ /12 Kilde: Skolernes indberetning. Ansatte i SFOer Der er stor forskel på sammensætningen af de ansatte i kommunens SFOer og klubber. Tabel 6 beskriver de ansatte i SFOerne i forhold til uddannelse og køn. Tabel 6: Personale i SFO erne opdelt i uddannede og ikke-faguddannede samt mænd og kvinder. Antal fuld- Antal Antal Antal medhj. Antal Antal Skole SFO tidstillinger ansatte pædagoger + studerende kvinder mænd Parkskolen Ønskeøen 9, ,0 3,0 Østre Skole Heleren 16, ,2 10,2 13,4 2,9 Thyholm Skole Thyholm SFO 7, ,8 4 7,8 0,0 Gimsing Skole Oasen 9, ,5 2,5 4,4 4,6 Bremdal Skole Bremdal SFO 9, ,3 2,1 8,0 1,4 Langhøjskolen Svinget 8, ,5 2,1 8,6 0,0 Hjerm Skole Perlen 8, ,5 6,3 7,8 1,0 Humlum Skole Humlegården 10, ,3 3,2 8,9 1,6 I alt 79, Procent 58% 42% 84% 16% Kilde: Struer Kommunes personale og uddannelsesafdeling. Data er udtrukket per sept På tværs af alle SFOer i Struer Kommune er der i skoleåret 2011/12 2 procentpoint færre pædagoguddannede personaler, end det var tilfældet i 2008/09 se figur 6a. På samme måde er antallet af mandligt SFO-personale i 2011/12 faldet med 5 procentpoint sammenlignet med skoleåret 2008/09. 26

27 Figur 6a: SFO personale fra 2008/09 til 2011/12 Udvikling i SFO personale 70% 60% 60% 63% 58% 50% 40% 30% 20% 23% 25% 18% 10% 0% Antal pædagog uddannede Antal mænd 2008/ / /12 Kilde: Struer Kommunes personale og uddannelsesafdeling. Data er udtrukket per sept Kigger man på udviklingen på de enkelte skoler i kommunen er der stor forskel i hvor stor en procentdel af SFO-personalet, der er pædadgoguddannede. Hjerm Skoles SFO Perlen havde i 2011/12 kun 37% pædagoguddannede mens alle SFO-personaler 2 år tidligere var pædadgoguddannede. Figur 6b: Pædagoguddannet SFO-personale fra 2008/09 til 2011/12 på de enkelte skoler %-del af SFO-personale med pædagog-uddannelse 120% 100% 80% 60% 40% 20% 64% 38% 49% 72% 78% 76% 37% 70% 59% 59% 0% Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole I alt Procent 2008/ / /12 Kilde: Struer Kommunes personale og uddannelsesafdeling. Data er udtrukket per sept Som det fremgår af figur 6c er Gimsing Skoles SFO, Oasen den SFO i kommunen med flest mandlige SFO-personaler. Omkring halvdelen af Gimsing 9 fuldtidsstillinger er besat af mænd. 27

28 Til sammenligning har Thyholms SFO ingen mandlige personaler og har formentlig ikke haft det i de sidste 4 skoleår. Figur 6c: Mandligt SFO-personale fra 2008/09 til 2011/12 på de enkelte skoler %-del af SFO-personale som er mænd 60% 50% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 18% 0% 15% 0% 11% 15% 18% Parkskolen Østre Skole Thyholm Skole Gimsing Skole Bremdal Skole Langhøjskolen Hjerm Skole Humlum Skole Struer Kommune 2008/ / /12 Kilde: Struer Kommunes personale og uddannelsesafdeling. Data er udtrukket per sept Antal elever per nyere PC med internetopkobling. Folkeskoleloven fastslår at IT skal integreres i alle folkeskolens fag. Et nøgletal for i hvor høj grad skolerne er i stand til at bruge IT i undervisningen, er antallet af elever per nyere PC (under 5 år gammel). Af undervisningsministeriets statuspublikation nr Tal der taler 2010 fremgik det, at der i 2008 var 4 elever per nyere undervisningscomputer i folkeskolen på landsplan i Danmark. Gennemsnittet for folkeskolerne i Struer Kommune er i 2011/12 på 7,7 elever per nyere PC, hvilket er markant højere end de 4,3 elever per nyere PC som blev noteret i 2009/10 i Struer Kommune. På de enkelte skoler ses dog store forskelle i antal af elever per PC. Værst ser der ud på Hjerm Skole, hvor hele 14 elever i 2011/12 delte en nyere PC. På Parkskolen dele kun 3,3 elever om en nyere PC. Parkskolen havde i 2009/10 laveste andel af nyere PCere per elev. Der har været meget store tekniske udfordringer med det nuværende IT setup. Samtidigt bliver PC erne ældre. Politisk er der vedtaget en "IT-udviklingsplan for folkeskolerne ", der definerer et ambitionsniveau. Digitaliseringsforum har i forlængelse heraf besluttet, at en plan for nyetablering skal foranstaltes gennem IT og Digitalisering. Der er en midlertidig plan, der strækker sig frem til sommer 2013, hvor det nye skoleår går i gang og hvor etape 1 og etape 2 på den nye skoleløsning, forventes at være på plads, såfremt de økonomiske rammer giver mulighed herfor. 28