Årsrapport 2014 for. Energistyrelsen. Amaliegade København K. CVR EAN nummer: ISBN:

Transkript

1 ENERGISTYRELSENS ÅRSRAPPORT 2014

2 Årsrapport 2014 for Energistyrelsen Amaliegade København K. CVR EAN nummer: ISBN: København 19. marts

3 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab Beretning Præsentation af Energistyrelsen Energistyrelsens omfang Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Redegørelse for reservation Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Udgiftsbaserede hovedkonti Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Detaljeret målrapportering Klimaregnskab

4 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Energistyrelsen, CVR , er ansvarlig for: Monitorering og rapportering af optaget CO 2 i jorde og skove, Energistyrelsen, Salg af CO 2 -kvoter, Indtægter ved overskridelse af CO2-udledningstilladelser Salg af CO2-kreditter Tilskud til energiforskning, Green Labs DK, Koncessionsafgifter mv., Olierørledningsafgift, Gebyrindtægter i forbindelse med udbudsrunder, Overskudsdeling ved statsdeltagelse i Nordsøaktiviteter, Koncessionsafgift fra Akzo Nobel A/S, Udnyttelse af vedvarende energi og andre energiøkonomiske projekter, Fremme af varmepumper, Forsøgsordning for elbiler, Understøttelse af energibesparelser i staten, Pulje til skrotningspræmie for oliefyr, Center for Energibesparelser, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Infrastruktur til transport, Etablering af partnerskabssamarbejde med kommuner, Geotermi og store varmepumper, Bølgekraftprojekter, Energieffektiviseringsindsats, Vedvarende energi til proces, Industriel kraftvarme, Biogas (til transport og proces), Pulje til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri, Tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgifter i visse virksomheder, Tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, Elproduktionstilskud, Statstilskud til el-intensive virksomheder, Pulje til målrettet lempelse af PSO for el-intensive virksomheder, Tilskud til opgradering eller rensning af biogas, Udgifter til el-pso, Reserve til yderligere PSO-lempelser mv Energireserve, CO 2 -kreditter, Miljøstøtte til Arktis, CO 2 -kreditter i udviklingslande, Byggeri, 4

5 Statens Byggeforskningsinstitut. herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. At årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutioner, som er omfattet af årsrapporten. 5

6 2. Beretning 2.1. Præsentation af Energistyrelsen Energistyrelsen arbejder for at sikre danske borgere og virksomheder en omkostningseffektiv og stabil energiforsyning hver eneste dag. Styrelsen skal levere fremtidssikrede klimaløsninger - nationalt og internationalt - og skal samtidig sikre et produktivt og energieffektivt byggeri. Energistyrelsen har ansvar for hele kæden af opgaver knyttet til energiproduktion, energiforsyning, forbrug af energi, energieffektivisering og besparelser og CO 2 -mål samt indsatsen for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Styrelsen er ansvarlig for, at den danske klima- og energilovgivning understøtter udviklingen på disse områder. Energistyrelsen har samtidig ansvar for byggelovgivningen og byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeriet. Styrelsen gennemfører løbende analyser og vurderinger af udviklingen nationalt og internationalt og varetager Danmarks interesser på klima-, energiog byggeområdet i det internationale samarbejde - i EU, de internationale klimaforhandlinger og handlingssporet mv. Energistyrelsen har i 2014 lagt en ny strategi Kraftcenter 2016 for styrelsens virke. Målet er at blive et dynamisk kraftcenter for fremtidssikret udvikling og effektive løsninger. Der er tale om en forandringsproces, som skal skabe en mere fokuseret, dynamisk og udadvendt organisation ved målrettede indsatser inden for fire strategiske fokusområder: værdiskabelse, ledelse, professionalisme og involvering. Der skal i alt, hvad styrelsen gør, være fokus på at skabe værdi for modtageren og samfundet. Ledelsen skal løbende omsætte dynamiske mål og strategier til daglig praksis og resultater i tæt dialog med medarbejderne. Som kraftcenter vil Energistyrelsen styrke professionalismen, udvikle medarbejdernes kompetencer og levere høj faglig kvalitet. Det indebærer også et aktivt fokus på at involvere omverdenen i styrelsens arbejde for at skabe holdbare resultater. Strategi: Kraftcenter 2016 Vi driver omstillingen til lavemission ved at blive et dynamisk kraftcenter for fremtidssikret udvikling og effektive løsninger Fakta Energistyrelsen er en styrelse under Klima-, Energiog Bygningsministeriet. Nettoudgiftsbevilling: 286,1 mio. kr. Lønsumsramme: 172,9 mio. kr. Antal årsværk: 311,1 6

7 2.2. Energistyrelsens omfang Nedenstående tabel giver et samlet overblik over Energistyrelsens samlede økonomiske aktiviteter. Tabel 1. Energistyrelsens samlede aktivitet (Bruttobevillinger) Mio. kr. Drift Administrerede ordninger mv. Anlæg I alt Bevilling Regnskab Udgifter 343,5 356,1 Indtægter -68,7-80,9 Udgifter ,2 Indtægter -488,4-370,5 Udgifter - - Indtægter - - Udgifter 1451,5 1397,3 Indtægter -557,1-451, Årets faglige resultater Energistyrelsen har bidraget til Vækstpakke Delaftalen af 14. juli omfattede generelle reduktioner af virksomhedernes udgifter til PSO og målrettede lempelser, herunder tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften. PSO-udgifterne lempes med i alt 13,2 mia. kr. over perioden Vækstpakken har ligeledes haft betydning for tilskudsordninger for erhvervslivet. Puljestørrelsen for VE til proces blev justeret og ordningen forlænget med et ekstra år, så den løber til og med Det besluttedes samtidig at etablere et sekretariat for energibesparelser i virksomheder, som skal være med til at understøtte en bedre udnyttelse af danske virksomheders betydelige rentable energibesparelsespotentiale, som ikke realiseres i dag. Sekretariatet er placeret i Energistyrelsen med en budgetramme på 40 mio. kr. i perioden Vækstpakke 2014 indeholdt ligeledes initiativer, som skal forkorte byggesagsbehandlingstiderne hos kommunerne. Energistyrelsen har lagt et betydeligt arbejde i at færdiggøre regeringens byggepolitiske strategi, Vejen til et styrket byggeri i Danmark. Strategien indeholder 34 konkrete initiativer og skal fremme effektivitet, vækst, produktivitet og bæredygtighed. Strategien skal understøtte, at branchen fortsat kan levere bygninger af høj kvalitet og værdi for brugerne. Herudover skal strategien sikre, at danske virksomheder kan levere efterspurgte løsninger på det globale marked, og at priserne for danske byggerier er internationalt konkurrencedygtige. Strategien blev offentliggjort den 7. november El-reguleringsudvalget afsluttede og offentliggjorde i december 2014 sit dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor. Udvalgets opgave har været at gentænke reguleringen, så den understøtter omstillingen til et elsystem baseret på vedvarende energi, samtidig med en fortsat høj elforsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv elsektor til gavn for forbrugere og virksomheder. Energistyrelsens rolle har været at betjene udvalget via et tværministerielt sekretariat forankret i Energistyrelsen. Med afsæt i en gennemgang af den nuværende regulering af elsektoren har udvalget identificeret en række behov for ændringer og har afleveret 16 hovedanbefalinger og knap 100 vurderinger og anbefalinger til regeringen. Især for den økonomiske regulering af netvirksomhederne udgør anbefalingerne et opgør med de hidtidige forhold. Udvalget har herudover givet en række anbefalinger, der 7

8 blandt andet vil øge konkurrencen på elmarkedet og vil sikre en forbedret understøttelse af elforsyningssikkerheden. Energistyrelsen har haft stor succes med udbud af efterforskning efter olie og gas i den danske del af Nordsøen. 7. udbudsrunde har vist, at der fortsat er stor interesse fra selskaber for at efterforske olie og gas i den danske del af Nordsøen. Ved ansøgningsfristens udløb i oktober 2014 havde Energistyrelsen modtaget 25 ansøgninger fra olieselskaber, der vil søge efter olie og gas i Nordsøen. Det er flere ansøgninger end i de tidligere runder, der har været afholdt. Til sammenligning modtog Energistyrelsen 17 ansøgninger i 6. udbudsrunde. Efter forelæggelse af en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg forventes det, at ministeren kan udstede tilladelserne i løbet af For at sikre den bedst mulige udnyttelse af de danske olie- og gasfelter fremadrettet vil Energistyrelsen fremover afholde regelmæssige udbudsrunder. Klimaloven blev vedtaget den 11. juni Loven er baseret på den politiske målsætning om, at Danmark i 2050 er fri for kul, olie og gas. Klimaloven udstikker en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik og en omstilling til et lavemissionssamfund, som samtidig understøtter vækst og udvikling. Klimalovens hovedtiltag omfatter etableringen af et uafhængigt, fagligt baseret Klimaråd, en årlig klimapolitisk redegørelse til Folketinget og en proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger. Energistyrelsen har bidraget aktivt til en række konkrete resultater i EU. I oktober lykkedes det EU s statsog regeringschefer at opnå enighed om EU s politikramme for klima- og energipolitikken i perioden Aftalen fastlægger tre vigtige klima- og energimål for 2030: 1) mindst 40 procent EU-intern reduktion af drivhusgasser i forhold til 1990, 2) et bindende mål på EU-niveau på mindst 27 procent for andelen af vedvarende energi og 3) et vejledende mål på mindst 27 procent for forbedringer af energieffektiviteten. Energistyrelsen har medvirket aktivt til vedtagelse af ny EU-regulering for skibsfarten, hvor skibsfarten skal monitorere og rapportere sit energiforbrug, CO2-forbrug samt energieffektivitet. Reguleringen om monitorering af skibsfarten er positiv i mangel på fremdrift for en aftale under IMO. Danmark har været den primære kraft i at sikre, at reguleringen fastholdt krav til monitorering af energieffektivitet og offentliggørelse af data. Danmarks internationale samarbejde på energi- og klimaområdet blev styrket i Samarbejdet med Kina har været begunstiget af Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg i Kina i april og flere danske delegationer i Kina i løbet af året bl.a. med deltagelse af statsministeren og klima-, energi- og bygningsministeren samt højniveau delegationsbesøg fra Kina til Danmark. En hjørnesten i det dansk-kinesiske samarbejde har været opbygningen af China National Renewable Energy Centre (CNREC) under det kinesiske energiministerium (NEA). Den danske støtte til analysecenteret på 100 mio. kr. via Renewable Energy Development Programme afsluttedes ved udgangen af Energistyrelsen vil dog fortsat understøtte CNREC, og der er tilvejebragt ca. 80 mio. kr. fra den britiske fond, Children s Investment Fund Foundation (CIFF). CNRECs analyseprogram tager afsæt i den platform, som Energistyrelsen har bidraget til at opbygge i samarbejde med de kinesiske energimyndigheder. Energistyrelsen har taget de første skridt til at udbrede denne model for internationalt energipolitisk samarbejde til en række andre lande. Der blev bl.a. i juni 2014 indgået en samarbejdsaftale med Mexico om klima og energi. Samarbejdet bidrager til en grøn omstilling af vækstøkonomierne ved at fremme brugen af vedvarende energi og sætte fokus på energieffektiviseringer, således at lock-in af teknologier baseret på 8

9 fossile brændsler mindskes i videst muligt omfang. Dette vil på sigt kunne bidrage til at nedbringe de globale emissionsreduktioner. Der blev i 2014 etableret en eksportordning, der gennem myndighed-til-myndighedssamarbejde om energipolitik og -regulering i Storbritannien, Tyskland og Kina lande skal fremme eksport af dansk energiteknologi. Eksportordningen er et pilotprojekt og skal yderligere ses i sammenhæng med Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati fra maj Ordningen består af eksperter fra Energistyrelsen og en energipolitisk rådgiver på hver af de danske ambassader. Samarbejdet i hvert af de tre lande koordineres løbende med danske erhvervsorganisationer for at sikre den højest mulige erhvervsrelevans. Der er i juni 2014 bevilget 10 mio. kr. til at gennemføre den samlede ordning i 2014 og

10 2.4. Årets økonomiske resultat Energistyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal er opgjort i tabel 2. Som følge af afrunding kan summen af tallene i nedenstående og efterfølgende tabeller afvige fra totalen. Tabel 2. Energistyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal ( Energistyrelsen) Note Mio. kr Resultatopgørelse --- mio. kr. --- Ordinære driftsindtægter -265,1-325,4-360,2 Heraf indtægtsført bevilling -192,3-257,9-286,1 Heraf eksterne indtægter -72,8-67,5-74,1 1 Ordinære driftsomkostninger 267,0 302,0 338,5 Heraf løn 161,6 169,4 186,3 Heraf afskrivninger 3,5 2,5 2,5 Heraf øvrige omkostninger 101,9 130,1 149,6 Resultat af ordinær drift 2,0-23,4-21,7 Resultat før finansielle poster 3,7-15,1-11,1 Årets resultat 3,9-14,8-10,9 Balance Anlægsaktiver 6,0 5,0 9,9 Omsætningsaktiver 15,3 61,5 180,9 Egenkapital 31,5 36,4 47,3 Langfristet gæld 6,8 4,3 4,0 Kortfristet gæld 100,9 93,3 138,0 Låneramme 15,8 15,8 14,2 Træk på låneramme 6,1 5,0 6,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme (%) 38,2 31,9 44,2 Negativ udsvingsrate 7,6 9,0 12,0 Overskudsgrad -1,5 4,6 3,0 Bevillingsandel (%) 72,5 79,3 79,4 Personaleoplysninger Antal årsværk 267,0 278,0 311,1 Årsværkspris (t.kr.) 622,2 609,7 598,8 Lønomkostningsandel (i %) 61,0 52,0 51,7 Lønsumsloft (mio. kr.) 163,7 166,2 172,9 2 Lønforbrug under lønsumsloft (mio. kr.) 156,0 161,6 174,4 3 Kilde: SKS Overskudsgrad: Energistyrelsens overskudsgrad falder betydeligt fra 2013 til Dette skyldes, at årets resultat er faldet, samtidig med at de ordinære driftsindtægter er steget. 1 Energistyrelsen opdagede efter regnskabet var lukket, at styrelsens eksterne bogholderi har foretaget forkert momsafløftning. Momsfejlene udgør samlet 8,5 mio. kr. Konsekvensen er, at indtægterne burde være 8,5 mio. kr. lavere, hvilket medfører, at årets resultat i stedet burde være et overskud på 2,4 mio. kr. Fejlen vil blive rettet i 1. kvartal Energistyrelsen har hele året budgetteret med forbrug af styrelsens akkumulerede lønsumsopsparing. 3 Forskellen mellem løn under driftsomkostningerne og lønforbrug under lønsumsloftet skyldes Energistyrelsens indtægtsdækket virksomhed. Indtægtsdækket virksomhed er ikke omfattet af lønsumsloftet. 10

11 Udnyttelsesgrad af låneramme: Stigningen i udnyttelsesgraden fra 2013 til 2014 begrundes fortrinsvis med, at antallet af nye it-projekter har været højere end tidligere år. Negativ udsvingsrate: Den negative udsvingsrate viser, hvor langt virksomhedens overførte overskud er fra den negative udsvingsgrænse (startkapitalen er på 3,6 mio. kr.). Energistyrelsen har en negativ udsvingsrate på 12, som er en forbedring fra 2013, hvor den negative udsvingsrate var på 9. Styrelsens overførte overskud er med andre ord 12 gange så stort som styrelsens startkapital. Bevillingsandel: Den lille stigning i bevillingsandelen fra 2013 til 2014 skyldes primært, at styrelsen har fået 11 pct. mere i bevilling til løsning af en række nye opgaver, mens eksterne indtægter (salgs- og gebyrindtægter) kun er steget med 9,8 pct. Årsværkspris: Energistyrelsen har haft et fald i årsværksprisen i forhold til sidste år. Faldet tilskrives fortrinsvist nye ansættelser, hvoraf der har været en overvægt af mindre erfarne medarbejdere, som har en lavere lønomkostning end gennemsnittet for styrelsen. Lønomkostningsandel: Det lille fald i lønomkostningsandelen fra 2013 til 2014 skyldes primært, at driftsindtægterne er steget mere end lønomkostningerne. De samlede ordinære driftsindtægter steg med 10,7 pct., hvorimod lønomkostningerne kun steg med 9,99 pct Opgaver og ressourcer Den indtægtsførte bevilling er i tabel 3 forholdsmæssigt fordelt med udgangspunkt i udgiftsniveauet i strukturen efter specifikationen af opgaver i tabel 6 i Finansloven 4 under Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for Energistyrelsens opgaver ( Energistyrelsen) Mio. kr. Hovedopgave Indtægtsført Øvrige Omkostninger Andel af årets bevilling indtægter overskud 64,4 0,0 71,5-7,1 Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration Indvinding 11,4 15,6 21,3 5,7 Forsyning 29,1 25,0 51,8 2,3 Byggeri og energieffektivitet 115,3 15,5 120,2 10,6 Klima og energiøkonomi 18,6 10,7 31,6-2,3 Energiteknologi 47,3 7,3 52,9 1,7 Årets resultat 286,1 74,1 349,3 10,9 Note: Den indtægtsførte bevilling er fordelt manuelt. Energistyrelsen har samlet set et overskud på 10,9 mio. kr. Der er markante afvigelser mellem enkelte hovedområder, som skyldes, at Energistyrelsen ikke fordeler bevillingen på hovedområder, men alene skønner fordelingen på baggrund af det interne budget. 4 Energistyrelsen foretog i august 2014 en organisationsændring. På den baggrund er den interne styring ændret ift. hovedformålene på Finansloven Energistyrelsen vil på FFL16 opdatere hovedformålene, så de passer med den interne styring. Det er dog valgt skønsmæssigt at fordele udgifterne i 2014 på de oprindelige hovedformål. 11

12 2.6. Målrapportering Dette afsnit indeholder en overordnet afrapportering på Energistyrelsens resultatkontrakt og en uddybende analyse af udvalgte resultatkrav. En detaljeret oversigt over Energistyrelsens resultatkrav og afrapportering på de i 2014 opnåede resultater fremgår af bilag 4.1. Detaljeret målrapportering Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Energistyrelsens resultatkontrakt for 2014 omfattede 16 institutionsspecifikke A-resultatmål med 56 resultatkrav/milepæle, et B-resultatkrav/KPI med fire resultatkrav/milepæle og fem koncernfælles resultatmål (C-mål) med tilsammen 12 resultatkrav/milepæle. I Energistyrelsens samlede målopfyldelse i 2014 er 47 ud af i alt 72 milepæle opfyldt. 17 milepæle er delvist opfyldt og 8 milepæle er ikke opfyldt. Dette svarer til en samlet målopfyldelse på 83,5 procent, hvilket Energistyrelsen vurderer som værende et tilfredsstillende resultat. Nedenstående tabel illustrerer årets faglige resultater fordelt på de enkelte resultatmål 5. Tabel 4. Milepæle for 2014 fordelt på type af resultatmål 6 A: Institutionsspecifikke resultatmål: A1 Nordsøen og 7. udbudsrunde Opfyldte milepæle Delvist opfyldte milepæle Ikke opfyldte milepæle Antal milepæle (Vægt i %) Målopfyldelse (4 %) 2 % A2 Opfølgning på analyserne (6 %) 6 % A3 Udbud af (3,5 %) 1,8 % havvindmølleparker A4 Opfølgning AT-analyse (4 %) 3,5 % A5 Energirenoveringsstrategi 4 4 (4 %) 4 % A6 Byggepolitisk strategi (6 %) 3 % A7 PCB-indsats 6 6 (3 %) 3 % A8 Omkostninger grøn 1 1 (4 %) 4 % omstilling A9 Klimaplan og klimalov 4 4 (4 %) 4 % A10 Effektivisering (4,5 %) 3 % 5 Energistyrelsens samlede økonomi fremgår af tabel 2. 6 Beregningen af målopfyldelse er foretaget ud fra den specifikke vægtning af de enkelte milepæle angivet i resultatkontrakt Enkelte milepæle vægter 0 % og påvirker således ikke den samlede målopfyldelse. Opfyldte milepæle giver 100 %, delvist opfyldte milepæle tæller som udgangspunkt 50 % og ikke opfyldte milepæle tæller 0 %. Der er enkelte milepæle, hvor opgørelsen afviger fra 0 %, 50 % og 100 %. Eksempel: Resultatkravet A2 indeholder to opfyldte milepæle (100 %) samt tre ikke opfyldte milepæle (som alle vægter 0 %). Derfor bliver den samlede målopfyldelse 100 %. 12

13 fjernvarmesektor A11 VE til proces 4 4 (4,5 %) 4,5 % A12 Eksportenheden 4 4 (3 %) 3 % A13 Statsstøttegodkendelser (3,5 %) 3,5 % A14 Internationale (6 %) 5,3 % klimaforhandlinger A15 EU-arbejde 4 4 (6 %) 5,4 % A16 Int. klima- og (6 %) 5,8 % energisamarbejde I alt A-mål (72 %) 61,8 % B: Key performance indicators (KPI er) 4 4 (8 %) 6,7 % C: Koncernfælles resultatmål (20 %) 15,0 % Årets resultat (A, B og C-mål) (100 %) 83,5 % Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger I nedenstående afsnit er der foretaget uddybende analyser og vurderinger af de resultatkrav, som vurderes til at være særligt interessante, samt de milepæle som er delvist opfyldte og ikke opfyldte Opfølgning på analyserne, der blev igangsat med energiaftalen (resultatkrav A2) Som opfølgning på Energiaftalen af 22. marts 2012 er der gennemført analyser inden for en række energipolitiske områder. I 2014 er der fulgt op på dette analysearbejde. Resultatkravet omfatter fem milepæle, herunder tre ikke opfyldte for 1. kvartal og to opfyldte for 2. og 4. kvartal: 1) Analyserne er offentliggjort, forelagt for Ø-udvalget og formidlet ved offentlige arrangementer (1. kvartal) 2) Der er leveret beslutningsgrundlag til de politiske drøftelser i forligskredsen (2. kvartal) 3) De politiske beslutninger, som følger af analysearbejdet og som har frist i 2014, er implementeret (4. kvartal) Analyserne blev forelagt i 2. kvartal og offentliggjort den 20. maj Efterfølgende er analyserne formidlet ved et fagligt arrangement den 2. juni Disse tre milepæle blev således først opfyldt i 2. kvartal. Baggrunden for denne ikke rettidige opfyldelse var, at regeringsprocessen tog længere tid end forventet. Beslutningsgrundlaget blev leveret til de politiske forhandlinger i forbindelse med vedtagelse af vækstpakken i 2. kvartal. Beslutningsgrundlaget om grundbeløb, store varmepumper og biomassekedler til barmarksværker blev tiltrådt af forligskredsen i 4. kvartal. Som opfølgning på bioenergianalysen besluttede regeringen at arbejde for en indførelse af bæredygtighedskriterier for fast biomasse i form af en frivillig brancheaftale. Brancheaftalen blev præsenteret den 4. december

14 Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 100 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende Udbud af havvindmølleparker Fokus på Horns Rev 3 udbuddet og kystnære havmøller (resultatkrav A3) Energiaftalen fra 2012 indeholder udbygning af den danske vindmøllekapacitet primært på havet. Ved indgåelsen af Energiaftalen forventes kapaciteten i alt at blive øget med 2000 MW i Udbygningen i Energiaftalen dækker over fire indsatsområder på vindområdet: a. Udbud af 2 storskalaparker på havet (1000 MW) b. Udbud af flere kystnære parker (450 MW) c. Indkaldelse af 50 MW demonstrationsprojekter på havet d. Landmølleudbygning (nettoforøgelse med 500 MW) Dialog og forhandling er væsentlige elementer i udbudsmodellen for udbuddene af de nye havmølleparker. Dialogen blev allerede sat i gang i 2013 for så vidt angår udbuddet af de to store parker (Horns Rev 3 og Kriegers Flak). Dialogen er fortsat ind i 2014, hvor dialogen om de kystnære havmølleparker også blev sat i gang. Resultatkravet omfatter to milepæle med specifikke delmilepæle, som ikke er opfyldt for 2. kvartal og delvist opfyldt for 4. kvartal: 1) Horns Rev 3: Midtvejsevaluering i form af kort notat med beskrivelse af de igangsatte aktiviteter og resultater fremsendes inden udgangen af 2. kvartal. Energistyrelsen skal a. Udarbejde de foreløbige udbudsbetingelser, offentliggøre dem, gennemføre prækvalifikationsafgørelse og have modtaget de første og ikke-bindende tilbud for Horns Rev 3. b. Gennemføre forhandlingerne og efterfølgende offentliggøre de endelige udbudsbetingelser for Horns Rev 3. 2) Kystnære parker: Afrapporteringsnotat fremsendes inden udgangen af 4. kvartal. Energistyrelsen skal a. Gennemføre den tekniske dialog b. Offentliggøre udkast til udbudsbekendtgørelse, inkl. prækvalifikationskriterier c. Udarbejde udkast til udbudsbetingelser for kystnære møller Milepælen for 2. kvartal om Horns Rev 3 er opfyldt for så vidt angår de specifikke delmilepæle om de foreløbige udbudsbetingelser. I forhold til de endelige udbudsbetingelser kunne de ikke offentliggøres i 2. kvartal, da der på det tidspunkt var ved at blive indgået politisk aftale om rammerne for udbuddene. Midtvejsevaluering blev derfor leveret i august 2014, og de endelige udbudsbetingelser for Horns Rev 3 blev offentliggjort den 5. december

15 Milepælen for 4. kvartal om kystnære parker er opfyldt for så vidt angår den tekniske dialog og udarbejdelse af udkast til udbudsbekendtgørelsen og udbudsbetingelser. Offentliggørelsen udestod december 2014 pga. udestående politiske beslutninger i forbindelse med vækstaftalen fra juli I vækstaftalen blev udbuddet af de kystnære havvindmøller reduceret til 350 MW og udbuddet blev pålagt et prisloft på 70 øre. Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 50 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som mindre tilfredsstillende Opfølgning på afgifts- og tilskudsanalyse (resultatkrav A4) Som aftalt i Energiaftalen 2012 blev der i 2013 nedsat et tværministerielt udvalg, som skulle undersøge, om energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi giver de rigtige incitamenter til at sikre en grøn omkostningseffektiv omstilling af energisystemet. Dette arbejde er blevet videreført i Resultatkravet vedr. opfølgning på afgifts- og tilskudsanalyse omfatter tre milepæle: 1) Udkast til delanalyse om PSO er udarbejdet og strategi for håndtering af PSO-ordningen er forelagt (1.kvartal) 2) Strategi- og procesnotat er leveret til ministeren med forslag til opfølgning på analysen (3. kvartal) 3) Analysen er klar til forelæggelse for energiforligskredsen (4. kvartal) Milepælen for første kvartal var imidlertid ikke mulig at opfylde på grund af forsinkelse af AT-analysen. Forsinkelsen af delanalyse om PSO skete efter aftale med Skatteministeriet og Finansministeriet. De væsentligste årsager til forsinkelsen var dels et ønske om at koordinere AT-analysen med regeringens vækstudspil og efterfølgende vækstaftale, dels at EU kommissionens nye miljø- og energirammebestemmelser blev forsinket og først blev offentliggjort den 9. april Tidsplanen for hele AT-analysen blev i juni ændret, og ministeren informerede forligspartierne herom. Den endelige færdiggørelse blev bl.a. på baggrund af de nye statsstøtteregler udskudt til foråret På baggrund heraf er der efter aftale med departementet formuleret nye milepæle for 3. og 4. kvartal, som er delvist opfyldt for 3. kvartal, da milepælen blev rykket og opfyldt for 4. kvartal: 1) Udkast til delanalyse om PSO er udarbejdet (3. kvartal) 2) Statusnotat er leveret til ministeren med forslag til proces for færdigbehandlingen af analysen (4.kvartal) Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 87,5 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende Byggepolitisk strategi (resultatkrav A6) Regeringens byggepolitiske strategi, Vejen til et styrket byggeri i Danmark blev offentliggjort den 7. november Strategien indeholder 34 konkrete initiativer og skal fremme effektivitet, vækst, produktivitet og bæredygtighed i byggeriet. Resultatkravet omfatter tre milepæle, som er opfyldt for 1. kvartal og delvist opfyldt for henholdsvis 2. og 3. kvartal: 15

16 1) Der er forelagt et selvstændigt beslutningsoplæg til Ø-udvalget (1. kvartal) 2) Der foreligger udkast til strategi, der kan forelægges Ø-udvalget (2. kvartal) 3) Strategien er offentliggjort (3. kvartal) Der blev forelagt et beslutningsoplæg til Ø-udvalget i 1. kvartal. I 2. kvartal blev der udarbejdet et udkast til strategi til departementet, men udkastet blev af departementet ikke vurderet til at være færdigt til forelæggelse for Ø-udvalget. I forhold til offentliggørelse af strategien i 3. kvartal afventede man afslutning af forhandlingerne om regeringens vækstpakke. Strategien blev offentliggjort i 4. kvartal og milepælen er derfor delvist opfyldt. Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 50 % og målopfyldelsen vurderes derfor som mindre tilfredsstillende Effektivisering af fjernvarmesektoren (resultatkrav A10) Som opfølgning på Vækstplan.dk er der ved at blive gennemført et arbejde for at effektivisere fjernvarmeområdet. Energistyrelsen deltager i en tværministeriel arbejdsgruppe for effektivitetssammenligning i fjernvarmesektoren. Arbejdet indeholder udarbejdelse af forslag til kontoplaner, standardregnskab, model for benchmark og grundlag for vurdering af behov for ændret regulering af sektoren. Resultatkravet omfatter fire milepæle, hvor en milepæl ikke opfyldt for 1. kvartal, to opfyldt for 2. og 3. kvartal og en delvist opfyldt for 4. kvartal: 1) Forslag til kontoplan mv. er afleveret (1. kvartal) 2) Foreløbigt effektiviseringspotentiale for fjernvarmesektoren er afleveret (2. kvartal) 3) Forslag til model for benchmark samt første benchmark er gennemført (3. kvartal) 4) Et beslutningsgrundlag for mulige ændringer af reguleringen af fjernvarmesektoren er etableret (4. kvartal). Milepælen for 1. kvartal er ikke blevet leveret pga. manglende afklaringer. Milepælen for 4. kvartal er delvist opfyldt, da beslutningsgrundlaget blev udarbejdet i form af en ekstern konsulentrapport, men styregruppen vurderede, at rapporten ikke var af tilstrækkelig kvalitet. Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 67 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som mindre tilfredsstillende VE til proces (resultatkrav A11) VE til proces er en tilskudsordning, der yder anlægstilskud til virksomheder, der erstatter energianlæg baseret på fossilt brændsel med anlæg, som udnytter vedvarende energikilder eller fjernvarme samt tilskud til energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Ordningen startede den 1. august 2013, og i 2014 har der således været fokus på at optimere administrationen af ordningen. Resultatkravet vedr. VE til proces omfatter fire milepæle, som alle er opfyldt rettidigt: 1) Undersøgelse af potentialet for omstilling til vedvarende energi i SMV er i samarbejde med regionale erhvervsnetværk er afsluttet. Forslag til samlet koncept for tilsyn er fremlagt (1. kvartal) 2) Forslag til samlet koncept for tilsyn er fremlagt (1. kvartal) 16

17 3) Branchespecifik undersøgelse om forventede projekter til ordningen er afsluttet (2. kvartal) 4) Et flerårigt pipeline-styringsredskab for ordningen er udviklet (3. kvartal) Undersøgelsen vedr. vedvarende energi i SMV er er gennemført i samarbejde med to erhvervsnetværk og den viste, at det blandt SMV er er følgende brancher, der er specielt relevante for VE til proces ordningen: Betonelementfabrikanter, autolakerere, træ- og møbelindustrien og en del medlemmer af DS Håndværk og Industri. Undersøgelsens konklusioner blev løbende implementeret i samarbejde med relevante brancheforeninger. Den branchespecifikke undersøgelse handlede om at identificere forventede projekter til VE til procesordningen og var en opfølgning på en spørgeskemaundersøgelse, som Energistyrelsen iværksatte i 2013 i samarbejde med DI blandt de hundrede største procesvirksomheder i Danmark. I forlængelse af disse undersøgelser er det flerårige pipeline-styringsredskab udviklet og efterfølgende taget i anvendelse med henblik på forbedret prognosepræcision ift. afløb. Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 100 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende Statsstøttegodkendelser drejebog (resultatkrav A13) Drejebogen vedr. statsstøttegodkendelser fastlægger interne retningslinjer for overvejelser om statsstøtte herunder procedure for bl.a. notifikation i forbindelse med etablering af nye eller ændring af eksisterende støtteordninger. Retningslinjerne har til hensigt at sikre, at en eventuel EU-statsstøttegodkendelse undersøges i de første faser i udformningen af ordninger, der kan indebære statsstøtte. Resultatkravet for drejebogen vedr. statsstøttegodkendelser omfatter tre milepæle, hvor en ikke er opfyldt for 1. kvartal og to opfyldte for 3. og 4. kvartal: 1) Første udkast til drejebog om at inddrage overvejelser om evt. statsstøttegodkendelse i forbindelse med vedtagelse af nye støtteordninger er udarbejdet (1. kvartal) 2) Midtvejsstatus for drejebog om at inddrage overvejelser om evt. statsstøttegodkendelse i forbindelse med vedtagelse af nye støtteordninger er udarbejdet (3. kvartal) 3) Drejebog for at inddrage overvejelser om evt. statsstøttegodkendelse i forbindelse med vedtagelse af nye støtteordninger er udarbejdet (4. kvartal) Milepælene for 3. kvartal (midtvejsstatus) og 4. kvartal (endelig drejebog) er opfyldte, mens milepælen for 1. kvartal (udkast til drejebog) først blev leveret i 2. kvartal. Forsinkelsen skyldes, at det pga. nye vedtagne statsstøtteretningslinjer pr. 1/ blev vurderet mest hensigtsmæssigt at anvende ressourcerne på at påvirke udfaldet af retningslinjerne og udarbejde en drejebog, når det endelige indhold af de nye retningslinjer forelå. Den endelige drejebog er afleveret rettidigt i december Den samlede vægtede målopfyldelse for resultatkravet er 100 %, og målopfyldelsen vurderes derfor som tilfredsstillende. 17

18 Det internationale engagement Globalt Klima, EU og det internationale handlingsspor (resultatkrav A14-A16) I forhold til det internationale engagement har Energistyrelsen tre resultatkrav for globalt klima, EU og det internationale handlingsspor. Resultatkravene beskriver, at Energistyrelsen skal bidrage aktivt til at sikre, at Danmark: kan gøre sig gældende i de internationale klimaforhandlinger klima- energi- og byggepolitisk står stærkt, er velforberedt og velkoordineret medvirker til at fremme den globale energiomstilling, og at der skabes reelle globale drivhusgasreduktioner på kort sigt. På grund af karakteren af det internationale arbejde har Energistyrelsen og departementet haft en løbende dialog om formulering af specifikke delmilepæle for resultatkravene for hvert kvartal. Overordnet har resultatkontrakten en milepæl pr. kvartal for hvert af de tre resultatkrav, hvor der skal fremsendes et afrapporteringsnotat for de vedtagne specifikke delmilepæle. På baggrund af de kvartalsvise rapporteringer har departementet vurderet, om Energistyrelsen har levet op til resultatkravene. Der er foretaget følgende vurderinger af målopfyldelsen: Globalt Klima: Energistyrelsen har levet 100 % op til de specifikke delmilepæle for henholdsvis 2. og 4. kvartal, mens de specifikke delmilepæle for henholdsvis 1. og 3. kvartal er vurderet som 75 % opfyldt. EU: Energistyrelsen har en målopfyldelse varierende fra 87,5 % til 96 % i forhold til de specifikke delmilepæle for kvartal. Det internationale handlingsspor: Energistyrelsen har levet 100 % op til de specifikke delmilepæle for henholdsvis 2., 3. og 4. kvartal, mens de specifikke delmilepæle for 1. kvartal er vurderet som 84 % opfyldt. Målopfyldelse for resultatkravet vurderes på baggrund af ovenstående som tilfredsstillende Redegørelse for reservation Energistyrelsen havde reserveret bevilling til de opgaver, som er opgjort i tabel 5 på tidspunktet for regnskabets afslutning. Tabel 5. Reservation, hovedkonto Energistyrelsen Mio. kr. Ydelser Reserveret i år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning EUDP ,3 0,0 6, Energiaftalen ,1 0,0 18, JI/CDM ,7 0,0 2,

19 BedreBolig ,0 11,3 6, Ydelser i alt 45,1 11,3 33,8 Aktiviteterne vedrørende EUDP er optaget som en reserveret bevilling. De stammer fra en tillægsbevilling i 2010 og skal anvendes til at videreføre arbejdet. Energistyrelsen forventer at anvende den reserverede bevilling til EUDP i perioden 2015 til Ved Akt nr. 82 af 31. maj 2012, som udmøntede de finanslovsrelaterede initiativer i energiaftalen af 22. marts 2012, blev Energistyrelsen i 2012 tilført 30,7 mio. kr. Alene en delmængde heraf blev anvendt. De uforbrugte midler reserveres til de kommende års implementering af Energiaftalen. Der er afsat en reservation til nedlukning af JI/CDM-programmet efter bevillingernes udløb. Energistyrelsen er i 2013 blevet tilført 25,0 mio. kr. ved Akt nr. 115 af 30. maj 2013, som udmønter initiativet BedreBolig, som blev besluttet i den politiske aftale om regeringens Vækstplan. 7,0 mio. kroner blev anvendt i 2013, mens 11,3 mio. kroner blev anvendt i De uforbrugte midler reserveres til de kommende års udmøntning af Vækstplanen. Energistyrelsen har anvendt 11,3 mio. kr. af tidligere års reserverede bevilling til en række aktiviteter vedrørende BedreBolig. Ved Akt nr. 115 af 30. maj 2013, som udmønter initiativet BedreBolig, blev der besluttet i den politiske aftale om regeringens Vækstplan, at Energistyrelsen i 2013 fik tilført 25,0 mio. kr. 7,0 mio. kroner blev anvendt i 2013, mens 11,3 mio. kroner blev anvendt i De resterende uforbrugte midler på 6,6 mio. kr. reserveres til de kommende års udmøntning af BedreBolig Forventninger til det kommende år Det er Energistyrelsens opgave at skabe et energisystem, som er på forkant med fremtidens udfordringer. Det kræver modernisering og omkostningseffektiv omstilling af sektorerne bl.a. med fokus på effektiv indvinding og regelforenkling. Samtidig skal forsyningssikkerheden fastholdes på et højt niveau. Energistyrelsen vil følge op på El-reguleringsudvalgets anbefalinger. Arbejdet vil omfatte udarbejdelse af forhandlingsoplæg og bagvedliggende beslutningsgrundlag, som oplæg til en politisk afklaring af de fremtidige reguleringsmæssige rammer for elsektoren. Der skal også fokuseres på det lovforberedende arbejde med en ny elforsyningslov frem mod en forventet fremsættelse i Fjernvarmesektoren er også en vigtig del af den omkostningseffektive omstilling. I 2015 skal der følges op på arbejdet, som blev igangsat i 2014 med fokus på at identificere barrierer og muligheder for at realisere effektiviseringspotentialet i fjernvarmesektoren. Der skal udarbejdes et endeligt beslutningsgrundlag for mulige ændringer af reguleringen af fjernvarmesektoren i løbet af Energistyrelsen har i februar 2015 afsluttet udbuddet af havmølleparken Horns Rev 3. Med en involverende udbudsproces baseret på dialog og forhandling er det lykkedes Energistyrelsen at få et bud på 77 øre/kwh, hvilket er 32 % lavere end Anholt havvindmøllepark. Det danner et godt grundlag for de to næste 19

20 havmølleudbud: Kriegers Flak og de kystnære parker. I 2015 arbejdes der frem imod offentliggørelse af udbudsbetingelser og gennemførelse af prækvalifikation for både Kriegers Flak og det kystnære udbud. Afgifts- og tilskudssystemet skal være med til at understøtte en omkostningseffektiv omstilling af energisektoren. I løbet af 2015 færdiggøres afgifts- og tilskudsanalysen, som skal være grundlag for at foreslå eventuelle justeringer af afgifts- og tilskudssystemet. En del af dette arbejde er en langsigtet løsning vedr. EU-Kommissionens problematisering af det danske PSO-system. Danmark har sammen med EUkommissionen fundet en midlertidig løsning på PSO-problemet i Der skal findes en langsigtet løsning med virkning fra den 1. januar Energistyrelsen deltager i en tværministeriel arbejdsgruppe, der i 2015 skal komme med konkrete forslag til løsningsmodeller til energiforligskredsen. Modernisering og omkostningseffektiv omstilling af sektorerne forudsætter, at forsyningssikkerheden fastholdes på et højt niveau. Energistyrelsen gennemfører i 2015 analyser af elforsyningssikkerheden. Målet er i muligt omfang at opnå enighed om, hvor elforsyningssikkerheden er på vej hen på kort og mellemlang sigt. På gasområdet blev nødplanen for det danske gastransmissionssystem revideret i sommeren Revisionen af nødforsyningsplanen indebærer bl.a., at der ved en erklæret nødforsyning i Danmark ikke automatisk vil ske en afbrydelse af de ikke-beskyttede kunder, men at afbrydelsen vil være situationsbestemt. Herudover har Danmark i december 2014 foretaget og notificeret en yderligere ajourføring af nødforsyningsplanen. Energistyrelsen arbejder i samarbejde med Energinet.dk fortsat med forslag til revision af den danske nødplan, med henblik på yderligere at afbøde virkningerne af en afbrydelse af gasforsyningen til ikke-beskyttede gaskunder i Danmark. Kommissionen er på vej med en revision af gasforsyningssikkerhedsforordningen, som forventes behandlet i I forlængelse af regeringens nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed fra december 2014, vil cyber- og informationssikkerheden i el- og naturgassektorerne være højt prioriteret i Energistyrelsens arbejde i Dette arbejde omfatter beredskab, tilsyn med el- og gassektorerne og tilsynsarbejdets organisering. I den forbindelse vil der blive nedsat en taskforce med deltagelse af Energistyrelsen, Energinet.dk og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement med henblik på at drøfte modeller for organisering og tilsynskoncept i det fremadrettede arbejde med cyber- og informationssikkerhed. Energiomstillingen indebærer også et styrket fokus på effektiv indvinding, som tager udgangspunkt i olieog gasstrategien for Nordsøen. Strategien skal fremme indvinding og nedbryde barrierer for optimal indvinding af olie og gas i Nordsøen. Arbejdet med olie- og gasstrategien vil indebære en del analysearbejde forud for drøftelserne i branchen og en omfattende inddragelse af en række interessenter. Det er Energistyrelsens forventning, at olie- og gasstrategien vil give anledning til en række nye initiativer. Energistyrelsens arbejde for en omkostningseffektiv omstilling og fremtidssikrede, effektive løsninger omfatter også et fokus på regelforenkling og klare rammer for administration og sagsbehandling. Dette arbejde vil omfatte flere af Energistyrelsens indsatsområder, herunder bl.a. byggeområdet hvor der i vækstpakken er vedtaget flere initiativer, som skal forkorte byggesagsbehandlingstiderne hos kommunerne og forenkle reguleringen. Energistyrelsen vil også arbejde med en generel fastsættelse af klarere 20