Finansielt regnskab for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet departement 2012 April 2013

Transkript

1 Finansielt regnskab for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet departement 2012 April

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Beretning Præsentation af Klima- Energi-, og Bygningsministeriets departement Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Redegørelse for reservation Udgiftsbaserede hovedkonti Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Udnyttelse af låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning...15 Bilag til årsrapporten...16 Note 1. Immaterielle anlægsaktiver...16 Note 2. Materielle anlægsaktiver

3 1. Beretning 1.1 Præsentation af Klima- Energi-, og Bygningsministeriets departement Klima- Energi-, og Bygningsministeriet blev oprettet i forbindelse med ressortomlægningen af 23. november 2007, og udvidet ved den Kongelige resolution af 3. oktober 2011 til også at være ministerium for bygninger. Nordsøenheden blev ved Kongelig resolution af 14. november 2012 flyttet fra Klima- Energi-, og Bygningsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Ressortændringen af 14. november 2012 har ikke regnskabsmæssig betydning for Klima- Energi-, og Bygningsministeriets departement i Ministeriet består af departementet, Bygningsstyrelsen, GEUS, DMI, Energistyrelsen, Energitilsynet og Energiklagenævnet. Endvidere varetager ministeriet ejerskabet af Energinet.dk. Departementet varetager den overordnede ledelse og styring af Klima- Energi-, og Bygningsministeriet, og fungerer som det politiske og administrative sekretariat for klima- energi-, og bygningsministeren. Departementet yder ministeren politisk og administrativ rådgivning såvel i relation til ministeriets virksomhed som i relation til ministerens øvrige opgaver. Departementet varetager primært koordination og udvikling af den nationale klima- og energi-, og byggepolitik, forhandling og gennemførelse af internationale aftaler og EU-lovgivning samt koordination på tværs af det samlede ministerområde. Klima- Energi-, og Bygningsministeriet arbejder for at realisere regeringens vision om et Danmark, med en energiforsyning til el, varme, proces og transport, som er 100 pct. baseret på vedvarende energi. 1.2 Årets faglige resultater Af væsentlige arbejdsområder og resultater for ministeriets arbejde i 2012 kan bl.a. nævnes: Forberedelse og indgåelse af energiaftale På baggrund af regeringens energipolitiske udspil: Vores Energi blev forhandlingerne om en ny energiaftale afsluttet d. 22. marts 2012 med indgåelse af en ny ambitiøs og vidtrækkende aftale for perioden Aftalen blev indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Aftalen indeholder en række konkrete forslag, der i vid udstrækning er implementeret via lovgivning, som er vedtaget i Folketinget i Smart grid strategi Departementet deltog sammen med Energistyrelsen og Energinet.dk i arbejdet med at udvikle en smart grid strategi for Danmark. Med en større grad af fluktuerende elproduktion, fx fra vindmøller, er det et vigtigt element i omstillingen til vedvarende energi at gøre forbrugssiden mere aktiv, så forbruget i noget omfang tilpasser sig produktionen. Det er et vigtigt omdrejningspunkt for smart 3

4 grid, og ministeriets smart grid strategi medvirker til at udstikke retningen for smart grid arbejdet de kommende år. Køb af transmissionsselskaberne I sommeren 2012 blev Energinet.dk's køb af de regionale transmissionsselskaber gennemført. Prisen var 5,7 mia. kr., og forud for handlen var et grundigt forarbejde, hvor pris og andre kontraktmæssige forhold blev forhandlet og gennemgået minutiøst af diverse rådgivere. Energinet.dk's overtagelse af transmissionsselskaberne forventes at give en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 200 mio. kr. i 2020, en effekt. Nordsøeftersyn På olie- og gasområdet har departementet deltaget i udvalget for serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding i Arbejdet blev ikke som ventet afsluttet i september 2012, idet udvalget fandt det nødvendigt at bruge yderligere tid til at undersøge en række komplicerede juridiske problemstillinger. Udvalget afsluttede sit arbejde i februar måned Modernisering af SEA-ordning Departementet har i 2012 deltaget i en styregruppe bestående af Danske Universiteter (DKUNI) og Bygningsstyrelsen. Styregruppen blev nedsat på baggrund af et ønske fra universiteternes side om en mere markedskonform og fleksibel huslejeordning. På baggrund af en række dialogmøder er der blevet udarbejdet forslag til en justering af den nuværende huslejeordning. Justeringen medfører, at huslejen for nyt byggeri på de etablerede campusområder bliver mere markedskonforme. Samtidig sikrer justeringen øget fleksibilitet i bygningsforvaltningen i form af bedre mulighed for universiteterne til at finansiere og gennemføre ombygninger og overtage ejerskab til særinstallationer. Stillingtagen til modellen forventes at ske i første halvår EU-formandskab En af de store samlede opgaver i 2012 var gennemførelsen af det danske EU-formandskab i første halvår. Departementet stod i samarbejde med Energistyrelsen for tilrettelæggelse og gennemførelser af klima- og energirelaterede møder i Bruxelles og i Danmark, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af det uformelle rådsmøde i Horsens, som samlede ministre fra hele Europa. Departementet var også i samarbejde med Energistyrelsen og repræsentationen i Bruxelles ledende i håndteringen af den strategiske og indholdsmæssige del af formandskabet. Efter en intensiv forhandlingsindsats på politisk niveau, og på embedsmandsniveau, lykkedes det under formandskabet af få vedtaget energieffektivitetsdirektivet, som var en af hovedprioriteterne for det danske EU-formandskab. Øget klimaindsats i vækstøkonomier 4

5 Med henblik på at fremme en øget klimaindsats i vækstøkonomier med store CO2-emissioner tog departementet og Energistyrelsen i 2012 initiativ til bilaterale energisektorprogrammer og samarbejdsaftaler med Kina, Vietnam og Sydafrika med afsæt i danske reguleringsmæssige erfaringer indenfor vedvarende energi og energieffektivitet. Klimainvesteringsfond Danmark etablerede i 2012 en klimainvesteringsfond, som skal mobilisere offentlige og private midler. Fonden skal gennem investeringer og rådgivning fremme anvendelsen af dansk teknologi på klimaområdet og danske klimainvesteringer i ulande. COP18 forhandlinger i Doha og klimateknologicenter På COP18 i Doha blev forhandlingerne om Kyoto-protokollen lukket med en forpligtelsesperiode på otte år og en minimering af overskydende kvoter. Departementet arbejdede i 2012 for etableringen af et klimateknologicenter, som skal facilitere teknologioverførsel til ulande med henblik på reduktion af drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringer. Etableringen blev endeligt bekræftet i Doha på COP18. Klimateknologicenteret bliver placeret i København med UNEP som værtsorganisation. Styrket økonomistyring og tilsyn Departementet har i 2012 implementeret de nye krav til økonomistyring i staten. Departementet igangsatte desuden et større arbejde med at styrke særligt det økonomiske tilsyn med ministeriets institutioner som følge af de nye krav og indførelsen af udgiftslofter. Som en del af to budgetanalyser iværksat af departementet i foråret 2012 blev der endvidere foretaget en vurdering af departementets tilsyn. Gennemgangen viste, at tilsynet grundlæggende følger kravene i staten, men at der stadig er rum for forbedring. Som opfølgning på konklusionerne i budgetanalyserne er der taget initiativ til en række tiltag, som skal styrke koncernstyringen yderligere og sikre, at departementets styring er fokuseret. Blandt andet er der udarbejdet en tilsynsramme og igangsat implementering af risikostyring i institutionerne. Etablering af ledelsesværdier for departementet I 2012 blev et projekt med fælles ledelsesværdier for departementet færdiggjort. Med ledelsesværdierne har departementet fået et stabilt fundament for det fortsatte arbejde med at sikre og udvikle god ledelse i organisationen. Værdierne har skabt transparens i forhold til, hvad god ledelse er. Ledelsesværdierne har således sikret en fælles ramme, men giver samtidig plads til det personlige lederskab. Fokus i det kommende år 2013 Politikområdet fokus i

6 En central del af aktiviteterne i 2013 udgøres af den videre implementering af energiaftalen, herunder gennemførelse af en række analyser af det fremtidige energisystem. Som led i regeringens opfølgning på serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding skal der udarbejdes en strategi for øget olie- og gasindvinding i Nordsøen i samarbejde med branchen. En anden vigtig brik i det fremtidige arbejde er ministeriets fortsatte arbejde med Smart grid strategien. Smart grid strategien skal skabe rammerne for udviklingen af fremtidens intelligente energisystem i Danmark. Det intelligente energisystem betyder blandt andet, at vi kan håndtere varierende mængder strøm i elnettet, når vi får endnu flere vindmøller. Det er regeringens målsætning, at der skal ske en 40 pct. reduktion i de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til I 2013 vil departementet arbejde på en klimaplan, der peger frem mod dette mål. Både i EU og nationalt vil der i 2013 være betydelig fokus på innovation og forskning, der kan bidrage til at fremme et grønt energisystem i Europa. Arbejdet med EU i 2013 på klima- og energiområdet vil i betydeligt omfang også afspejle sig i bestræbelser på at konsolidere det europæiske kvotemarked gennem strukturelle reformer, og i bestræbelser på at skabe mere langsigtede investeringshorisonter for virksomhederne gennem fastsættelse af klima- og energimål for Departementet vil også igangsætte nye klimaindsatser i vækstøkonomierne og forsætte arbejdet fra 2012 med at fremme klimadagsordenen i vækstøkonomierne, samt engagere sig i en række toneangivende internationale energifora, bl.a. IEA, IRENA og Clean Energy Ministerial. Fremme af grøn vækst i Danmark står højt på dagsordenen i 2013, og vigtige opgaver vil blive opfølgning på anbefalingerne fra regeringens Vækstteam for Energi og Klima, samt forberedelsen af 3GF-mødet i København i efteråret Samtidigt vil departementet arbejde for at bidrage til at forskning, udvikling og demonstration på klima- energi og bygningsområdet kommer til at medvirke betydeligt til innovation og dermed vækst i beskæftigelsen i Danmark. Organisations- og udviklingsområdets fokus i 2013 Arbejdet med udvikling af departementets tilsyn videreføres i 2013, samt opfølgning på allerede igangsatte initiativer. Det gælder særligt i relation til implementeringen af God økonomistyring, styrket koncerncontrolling og risikostyringsprojektet. Væsentligt er også at fortsætte udviklingen af resultatkontraktkonceptet i retning af mere strategiske og fokuserede kontrakter. Det langsigtede mål for alle de igangsatte initiativer er at skabe bedre kobling mellem ressourcer, aktiviteter og resultater. En væsentlig del af et departements opgavebeskrivelse er at kunne levere løsninger på komplekse udfordringer. Det er i høj grad også tilfældet for KEBMIN, hvorfor et fokusområde i 2013 vil være 6

7 at blive endnu bedre til at være innovative og kreative både i forhold til tilrettelæggelse af arbejdsprocesser, og i bestræbelserne på at finde gode løsninger på de udfordringer, som vi står overfor som ministerium. HR vil understøtte departementets arbejde med at skabe en innovativ kultur. I 2012 er departementet kommet langt i arbejdet med at formulere en strategisk ramme om arbejdet med etableringen af Det strategiske hus. Det strategiske arbejde er imidlertid ikke gjort med det, hvorfor fokus i 2013 er rettet mod at forankre strategien og sikre koblingen med det daglige arbejde. Det sker bl.a. ved udvikling af systemunderstøttelse i form af Det interaktive strategiske hus, design af en proces, der skal sikre, at strategien kommer til at leve i det daglige arbejde, og udvikling af et værktøj, der giver overblik over departementets strategiske projekter. I 2013 vil der blive arbejdet på en strategisk medarbejderudvikling, der skal skabe rammerne for en moderne arbejdskultur, hvor god performance og stærke resultater går hånd i hånd med god trivsel. Udvikling af den arbejdskultur, der ønskes i departementet, skal sikres gennem en klar linje i en række vigtige HR-værktøjer (MUS-koncept, arbejdstidsregler, kompetencepolitik, lederværdier og - udvikling, lønpolitik og strategisk). Den røde tråd gennem disse værktøjer er en række kriterier, der skal udvikles, som til sammen definerer de kompetencer og den adfærd, der kendetegner kultur og performance i departementet. 7

8 1.4 Årets økonomiske resultat Årets resultat for 2012 kan aflæses i tabel 1 herunder. De enkelte saldi og summer i tabel 1 og i de kommende tabeller er retvisende, men som følge af afrunding kan sumtal i regnskabet afvige. Årets resultat bærer præg af, det i første halvår af 2012 afholdte EU-formandskab. Derudover har der i løbet af året været et merforbrug forbundet med øgede statslige krav til styringen af departementets underliggende institutioner. Departementet tog forholdsregler til afholdelsen af EU-formandskabet allerede i 2011, hvorfor årets resultat forventes dækket af det overførte overskud. Hovedkonto Hovedtal Resultatopgørelse, mio. kr. Ordinære driftsindtægter -120,5-104,8-94,1 - heraf indtægtsført bevilling -116,7-106,4-93,9 - heraf eksterne indtægter* 0,0 1,5 0,0 - heraf øvrige indtægter -3,9 0,0-0,2 Ordinære driftsomkostninger 108,6 92,6 100,1 - heraf løn 62,2 62,2 63,2 - heraf afskrivninger 0,9 0,7 0,7 - heraf øvrige omkostninger 45,5 29,7 36,2 Resultat af ordinær drift -11,9-12,2 6,0 - Andre driftsindtægter - -3,9-0,4 - Andre driftsomkostninger - 5,8 4,7 Resultat før finansielle poster - -10,3 10,3 - Resultat for finansielle poster -0,1-0,3-0,1 Årets resultat -12,0-10,6 10,2 Balance Anlægsaktiver (eks. likvider) 2,0 0,3 0,3 Omsætningsaktiver (eks. likvider) 8,3 9,0 8,8 Egenkapital 42,2 52,8 39,4 Langfristet gæld 3,7 1,5 0,7 Kortfristet gæld 27,8 22,0 27,8 Låneramme 4,3 4,2 4,5 Træk på låneramme (FF4) 1,2 1,5 0,3 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 27,2% 36,1% 7,0% Negativ udsvingsrate 19,2 19,2 17,9 Overskudsgrad 10,0% 10,0% -10,8% Bevillingsandel 96,8% 100% 99,7 Personaleoplysninger Antal årsværk ** 113,0 114,3 105,0 Årsværkspris 0,551 0,544 0,601 Lønomkostningsandel 51,5% 59,3% 67,0% Lønsumsloft 65,9 66,0 63,2 Lønforbrug 62,2 62,2 63,0 * Det positive tal 1,5 mio. kr. i 2011 skyldes tilbageførte indtægter fra

9 ** Faldet i antal årsværk i 2012 skyldes hovedsageligt ressortomlægningen af Ligestillingsafdelingen fra Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. 1.5 Redegørelse for reservation Departementet havde primo 2012 reserveret 0,0 mio. kr. Idet der ikke er reserveret midler i løbet af 2012, har departementet ultimo 2012 ingen reserverede midler. 1.6 Udgiftsbaserede hovedkonti Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet er ikke regnskabsansvarlig for udgiftsbaserede hovedkonti. 9

10 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis er i al væsentlighed uændret i forhold til tidligere år og følger Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets økonomisk administrative vejledning. Dennes principper for omkostningsbaseret regnskabspraksis er blevet fulgt igennem året for såvel resultatopgørelsen som for balancens vedkommende. Regnskabstallene er baseret på udtræk fra Navision Stat, SKS og SB. Endvidere svarer den anvendte regnskabspraksis til de principper, der er beskrevet i departementets egen regnskabsinstruks. 3.2 Resultatopgørelse I resultatopgørelsen anvendes samme fortegn som i uddata fra SKS således, at minus er indtægter og overskud, mens plus er udgifter og underskud. Det oplyste budget for 2013 er finanslovbevillingen opgjort på standardkontoniveau. Note Resultatopgørelse (mio. kr.) R2011 R2012 FL2013 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -106,4-93,9-92,8 Reserveret af indeværende års bevillinger 0,0 0,0 0,0 Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0,0 0,0 0,0 Indtægtsført bevilling, i alt -106,4-93,9-92,8 Salg af varer og tjenesteydelser 0,0 0,0 0,0 Tilskud til egen drift 1,6-0,2 0,9 Gebyrer 0,0 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter, i alt -104,8-94,1-91,9 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 5,8 6,4 5,5 Forbrugsomkostninger i alt 5,8 6,4 5,5 Personaleomkostninger Lønninger 56,1 56,2 55,0 Pension 8,7 8,2 8,3 Lønrefusion -2,7-2,4-2,3 Andre personaleomkostninger 0,0 1,2 1,2 Personaleomkostninger i alt 62,2 63,2 62,2 Af- og nedskrivninger 0,7 0,7 0,7 Andre ordinære driftsomkostninger 23,9 29,8 23,5 Ordinære driftsomkostninger i alt 92,6 100,1 91,9 Resultat af ordinær drift -12,2 6,0 0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -3,9-0,4 0,0 Andre driftsomkostninger 5,8 4,7 21,9 10

11 Resultat før finansielle poster -10,3 10,3 21,9 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,4-0,2 0,0 Finansielle omkostninger 0,1 0,1 0,0 Resultat før ekstraordinære poster -10,6 10,2 21,9 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -10,6 10,2 21,9 Departementets resultatopgørelse i 2012 er påvirket af afholdelsen af det danske EU-formandskab i første halvdel af Departementet rustede sig allerede i 2011 til afholdelsen af formandskabet, hvorfor 2012 s merforbrug er dækket af departementets videreførte overskud fra tidligere år. Det forventede merforbrug i 2013 skyldes hovedsageligt et renoveringsprojekt af departementets lokaler. Udgiften på 17,8 mio. kr. hertil er enkeltstående. Udgiften forventes finansieret af departementets videreførte midler fra tidligere år. (mio. Note Resultatdisponering kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 10,2 11

12 3.3 Balancen Langt størstedelen af departementets aktiver er omsætningsaktiver (over 95 %). Hovedparten af omsætningsaktiverne er likvide beholdninger. Note Aktiver (mio. kr.) R2011 R2012 Note Passiver (mio. kr.) R2011 R2012 Anlægsaktiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver - Færdiggjorte udviklingsprojekter 0 0 Reguleret egenkapital (Start-kapital) 2,088 2,088 Erhvervede koncessioner, Opskrivninger 0 0 patenter m.v. 0,56 0,24 Reserveret egenkapital 0 0 Immaterielle anlægsaktiver, i Bortfald af årets resultat 0 0 alt 0,56 0,24 Udbytte til staten 0 0 Overført overskud 50,738 37,353 2 Materielle anlægsaktiver Egenkapital, i alt 52,826 39,441 Grunde, arealer og bygninger 0,483 0 Infrastruktur 0 0 Hensatte forpligtigelser 0,436 1,065 Transportmateriel 0,136 0,056 Produktionsanlæg og maskiner 0 0 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 0,099 0,018 FF4 Langfristet gæld 1,516 0,711 Igangværende arbejder for egen regning 0 0 Donationer 0 0 Materielle anlægsaktiver, i alt 0,718 0,074 Prioritets gæld 0 0 Anden langfristet gæld 0 0 Finansielle anlægsaktiver - - Statsforskrivning 2,088 2,088 Langfristet gæld i alt 1,952 0,711 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0 0 Finansielle anlægsaktiver, i alt 2,088 2,088 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver, i alt 3,366 2,402 Leverandører af varer og tjenesteydelser 7,787 14,899 Omsætningsaktiver - - Anden kortfristet gæld 4,477 3,919 Varebeholdninger 0 0 Skyldige feriepenge 8,827 8,963 Tilgodehavender 9,047 8,797 Reserveret bevilling 0 0 Værdipapirer 0 0 Igangværende arbejder for fremmed regning 0,887 0,059 Likvide beholdninger 0,048 - Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 FF5 uforrentet konto 19,012 13,320 Kortfristet gæld i alt 21,980 27,839 FF7 Finansieringskonto 45,285 44,538 Andre likvider 0 0 Likvide beholdninger, i alt 64,345 57,858 Omsætningsaktiver, i alt 73,392 66,656 Gæld, i alt 23,932 28,551 Aktiver, i alt 76,758 69,058 Passiver, i alt 76,758 69,058 12

13 3.4 Egenkapitalforklaring Sammensætningen af departementets egenkapital er afspejlet i tabel 6 herunder. Egenkapitalen består langt overvejende af overført overskud, hvoraf hovedparten dog forventes forbrugt i løbet af 2013 og Egenkapital primo R-året (mio. kr) R2011 R2012 Reguleret egenkapital, primo 2,1 2,1 + Ændring i reguleret egenkapital 0,0 0,0 Reguleret egenkapital, ultimo 2,1 2,1 Opskrivninger primo 0,0 0,0 + Ændring i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger 0,0 0,0 Reserveret egenkapital, primo 0,0 0,0 + Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo 40,2 47,5 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0,0 0,0 + Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 + Overført fra årets resultat 10,6-10,2 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud ultimo 50,8 37,4 Egenkapital ultimo R-året 52,8 39,4 Departementet har som følge af de tidligere nævnte årsager haft et merforbrug i Der forventes også et merforbrug i 2013 som følge af det igangsatte renoveringsprojekt. 3.5 Udnyttelse af låneramme Lånerammen er ikke overskredet på noget tidspunkt af året. Udnyttelse af låneramme (mio. kr.) 2012 Sum af materielle og immaterielle anlægsaktiver 0,3 Låneramme 4,5 Udnyttelsesgrad i pct. 7,0% 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Nedenstående tabel viser departementets brug og akkumulerede opsparing af lønsum ultimo Departementet forventer at anvende den akkumulerede lønsumsopsparing i løbet af 2013 og

14 Hovedkonto mio.kr. Lønsumsloft FL 64,5 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 63,2 Lønforbrug under lønsumsloft 63,0 Difference (mindreforbrug) 0,2 Akk. opsparing ult ,4 Akk. opsparing ult ,6 3.7 Bevillingsregnskabet Departementet var i 2012 regnskabsførende for hovedkonto: Departementet ( ), og bevillingsregnskabet for denne fremgår af tabellen herunder Bevilling (mio. kr.) Regnskab Budget (FL + TB) Regnskab Budget (FL) Nettoudgiftsbevilling 106,4 93,9 93,9 91,9 Nettoforbrug af reservation 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter 2,7 0,9 0,8 0,9 Udgifter 98,5 94,8 104,9 112,9 Årets resultat 10,6 0,0-10,2-21,9 Årets resultat er et merforbrug på 10,2 mio. kr. Merforbruget kan hovedsageligt forklares ved midlertidige ansættelser, og øget rejseaktivitet ifm. det danske EU-formandskab i første halvår af Derudover har der været merudgifter ifm. departementets styring af de underliggende institutioner. Det forventede merforbrug i 2013 skyldes det tidligere nævnte renovationsprojekt. Det forventes, at departementets udgifter og indtægter vil balancere fra og med

15 Bilag til årsrapporten Note 1. Immaterielle anlægsaktiver Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, mv. Immaterielle anlægsudgifter (mio. kr.) I alt Kostpris pr. 1/ ,180 1,512 1,692 Årets tilgang 0,0 0,0 0,0 Årets afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31/ ,180 1,512 1,692 Akkumulerede afskrivninger 0,096 1,222 1,318 Akkumulerede nedskrivninger 0,084 0,049 0,133 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31/ ,180 1,272 1,452 Regnskabsmæssig værdi pr. 31/ ,0 0,240 0,240 Årets afskrivninger 0,0 0,320 0,320 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,0 0,320 0,320 Note 2. Materielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Materielle anlægsudgifter (mio. kr.) Grunde, arealer og Transportmateriel bygninger It-udstyr Inventar I alt Kostpris pr. 1/ ,511 0,488 0,076 0,663 2,738 Primokorrektioner -0,275 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets tilgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31/ ,236 0,488 0,076 0,663 2,463 Akkumulerede afskrivninger 1,236 0,432 0,076 0,645 2,389 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31/ ,236 0,432 0,076 0,645 2,389 Regnskabsmæssig værdi pr. 31/ ,0 0,056 0,0 0,018 0,074 Årets afskrivninger 0,247 0,080 0,0 0,081 0,409 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,247 0,080 0,0 0,081 0,409 16

16