Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere"

Transkript

1 Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2008 til 2013, er undersøgt i forhold til, om deres første job er inden for eller uden for den typiske branche set i forhold til lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund. Ligeledes er det undersøgt, om nyuddannede akademikere finder job til lavere løn end tidligere. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 17. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Andelen af nyuddannede akademikere, der finder deres første job uden for den typiske branche, er faldet et par procentpoint siden Omkring hver anden nyuddannet akademiker finder arbejder uden for den typiske branche. Blandt kandidater inden for teknik og samfundsfag finder flest job uden for den typiske branche, hvilket gælder cirka to-tredjedele. Andelen af nyuddannede, der finder job uden for den typiske virksomhedsstørrelse, er steget med 2 procentpoint fra 55 til 57 procent siden Det betyder, at flere nyuddannede akademikere i dag er beskæftiget på små arbejdspladser. I gennemsnit er den normerede månedsløn i første job faldet siden 2008, og det gælder uanset, hvilket uddannelsesretning man ser på. Faldet i den normerede månedsløn svarer til 8 procent eller et par tusinde kr. Faldet har været noget mindre for kandidater, der finder første job uden for den typiske branche og i et ikke-videnstungt job. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Faglig mobilitet AE har for Akademikernes A-kasse (AKA) lavet en undersøgelse af, om nyuddannede med lange videregående uddannelser søger bredt i forhold til første job. Har den faglige mangfoldighed ændret sig i takt med krisen? Hvor mange akademikere fordelt på retning og uddannelsessted finder beskæftigelse uden for deres normale brancheområde. Forud for analysen har Akademikernes A-kasse og AE i fællesskab defineret indholdet af de forskellige analyser. Efter leveringen af analyserapporten havde Akademikernes A-kasse en række supplerende ønsker, og der er blevet udarbejdet tre analysenotater. Ændringer i hovedtallene, der var præsenteret i denne rapport, er derefter blevet opdateret således at de stemmer med de tre analysepapirer. 2A. Præ-analyse Hvad er den typiske branche? AE har undersøgt, hvad den typiske branche er for personer med forskellige lange videregående uddannelser i For knap danske lønmodtagere med en lang videregående uddannelse er tilhørsforholdet til bestemte brancher undersøgt i det følgende. Mere om metoden kan læses i boks 1. Boks 1. Typiske brancher for lønmodtagere med lange videregående uddannelser Alle lønmodtagere i 2013, der har en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, og som ikke er i gang med en ny uddannelse, er fordelt efter typisk branche eller typisk virksomhedsstørrelse. Helt konkret er knap danske lønmodtagere undersøgt. Hvis en lønmodtager har flere job, er jobbet med flest arbejdstimer udvalgt. Alle lønmodtagere er medtaget uanset timeomfang. Opdelingen på brancher sker i henhold til arbejdsstedets brancheplacering, mens virksomhedsstørrelse er sket i henhold til virksomhed, dvs. CVR-nummer. Nogle af de udtræk, der præsenteres, er meget detaljerede, hvad angår uddannelsesgrupperne. I henhold til DST s diskretionsreglement er kun celler med mindst 5 observationer vist. Celler med under 5 observationer er blændet, og antallet er trukket fra i deltotaler, så det ikke er muligt at regne baglæns. 1. Hovederhverv (6 grupper) Tabel 1 og 2 viser en fordeling af de knap lønmodtagere med en lang videregående uddannelse fordelt på de seks hovederhverv efter uddannelsesretning. Som det ses, er hovedparten af de uddannede akademikere ansat inden for private eller offentlige tjenester. Blandt uddannede med en teknisk uddannelse eller uddannelse inden for fødevarer er procent dog ansat inden for fremstilling, hvilket giver en lidt større branchemæssig spredning for disse to uddannelsesretninger end de øvrige. Tilsvarende 5-10 % med samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse ansat inden for finansiel virksomhed eller fremstilling. Bilagstabel 1 viser en mere detaljeret fordeling på uddannelserne, hvor de cifrede uddannelseskoder er fordelt på de 6 hovederhverv. 2

3 Tabel 1. Lønmodtagere med fordelt på 6 hovederhverv og uddannelsesretning, 2013 Andet Byggeri Fremstilling Off. tjenester Antal pers. Priv. tjenester Hum./Teo./Pæd Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Fødevarer/Bio./ Jordbrug Sundhedsvidenskab Forsvar m.fl I alt Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I alt Tabel 2. Lønmodtagere med fordelt på 6 hovederhverv og uddannelsesretning, 2013 Andet Byggeri Finansiel virksomhed Fremstilling Off. tjenester Finansiel virksomhed Priv. tjenester Hum./Teo./Pæd. 1,0 0,3 3,4 54,8 2,2 38,4 100,0 Kunstnerisk 1,1 0,9 3,0 38,7 1,0 55,3 100,0 Naturvidenskab 2,2 0,3 8,6 50,3 5,7 33,0 100,0 Samfundsvidenskab 2,5 0,7 6,8 36,0 9,6 44,4 100,0 Teknisk videnskab 3,6 1,8 20,0 23,4 2,9 48,3 100,0 Fødevarer/Bio./ Jordbrug 3,8 0,4 12,4 36,6 2,2 44,7 100,0 Sundhedsvidenskab 0,1 0,0 7,5 66,1 0,6 25,7 100,0 Forsvar m.fl. 1,5 0,4 2,7 75,8 0,9 18,9 100,0 I alt 2,0 0,6 7,7 44,2 4,9 40,6 100,0 Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I alt 2. Standardbrancher (10 grupper) I tabel 3 og 4 ses en fordeling af lønmodtagere med en akademisk uddannelse på uddannelsesretning og de 10 standardbrancher. Typisk finder akademikere beskæftigelse inden for offentlig administration, og undervisning. Undtagelserne er uddannede inden for bio, der også dækker fødevarer og jordbrug samt tekniske uddannelser, hvor flere er ansat inden for erhvervsservice. 3

4 Tabel 3. Lønmodtagere med fordelt på standardbrancher og uddannelsesretning, 2013 Hum. Kunst. Nat. Samf. Tek. Bio. Sund. Øvrige I alt Antal Pers. Landbrug Industri Bygge/anlæg Handel m.m Information m.m Finans Ejendomme m.m Off.adm Kultur m.m Total Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 4. Lønmodtagere med fordelt på standardbrancher og uddannelsesretning, 2013 Hum. Kunst. Nat. Samf. Tek. Bio. Sund. Øvrige I alt Landbrug 0,1 0,1 0,5 0,2 0,1 3,0 0,0 0,2 0,3 Industri 3,8 3,2 10,0 8,1 23,3 13,2 7,6 3,2 8,8 Bygge/ anlæg Handel m.m. Information m.m. 0,3 0,9 0,3 0,7 1,8 0,4 0,0 0,4 0,6 7,1 7,7 6,1 11,8 9,2 7,3 4,8 7,7 8,7 8,4 4,7 14,1 7,0 14,7 1,6 0,4 2,2 7,7 Finans 2,2 1,0 5,7 9,6 2,9 2,2 0,6 0,9 4,9 Ejendomme m.m. Erhvervsservice Erhvervsservice 0,7 1,9 0,4 1,5 0,5 0,9 0,1 0,6 0,9 10,0 24,5 15,2 19,7 28,4 33,9 4,1 4,8 16,9 Off.adm. 52,4 40,1 44,2 36,5 17,8 30,5 80,9 76,7 44,2 Kultur m.m. 15,1 15,9 3,7 5,1 1,4 7,1 1,5 3,4 7,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I bilagstabel 2 ses fordelingen for de 108 mere detaljerede uddannelsesgrupper. Det er denne fordeling, der er brugt til at knytte en typisk branche til uddannelserne. Typisk branche De over 108 detaljerede uddannelser (6-cifrede uddannelseskoder) er alle knyttet til en typisk branche ud fra definitionen i boks 2. 4

5 Boks 2. Typisk branche og typisk virksomhedsstørrelse Typisk branche Alle detaljerede uddannelser har fået tildelt en typisk branche efter, hvor lønmodtagere med samme uddannelse typisk er beskæftiget. Konkret er alle lønmodtagerne med en akademisk uddannelse i 2013, jf. afsnit 2A.2, inddelt i 108 detaljerede uddannelsesgrupper (6-cifret niveau), og herefter er det undersøgt, om der findes en typisk branche på de 10 standardbrancher: - Landbrug (0,3 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker landbrug, fiskeri og skovbrug. - Industri (8,8 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. - Bygge og anlæg (0,6 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Handel (8,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker handel og transport. - Information (7,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker information og kommunikation. - Finans (4,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker finansiering og forsikring. - Ejendomme (0,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker ejendomshandel og udlejning. - Erhvervsservice (16,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Offentlig adm. (44,2 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker offentlig administration, og undervisning. - Kultur m.m. (7,1 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker kultur, fritid og anden service. Mere om, hvad de forskellige brancher indeholder, kan ses på Først er de 108 uddannelsesgrupper undersøgt. For uddannelser med mindst 250 lønmodtagere findes et dominerende erhverv som enten: - et erhverv, der udgør mindst 30 procent af beskæftigelsen samtidig med, at forskellen mellem største og næststørste erhverv er mindst 2 procentpoint - eller en forskel mellem største og næststørste erhverv er mindst 5 procentpoint Hvis der er under 250 lønmodtagere, eller der ikke er et entydigt dominerende erhverv, så er et dominerende erhverv på de 4-cifrede uddannelsesgrupper fundet og brugt. Det gælder for 26 ud af de 108 uddannelser, hvor man altså har brugt de overordnede uddannelsesgruppers typiske branche. Bilagstabel 3 viser de typiske brancher for de 108 uddannelser, mens bilagstabel 4 viser en fordeling af tilknytningen til dominerende branche. Som et robusthedstjek er det undersøgt, om der var en anderledes fordeling af typisk branche i Det var der ikke. På 106 af de 108 uddannelser fandtes den samme typiske branche som i af uddannelserne fandtes ikke i Typisk virksomhedsstørrelse Efter samme metode som typisk branche fordeles uddannelserne efter typisk virksomhedsstørrelse. - Under 10 ansatte ansatte ansatte - Minimum 250 ansatte For 27 af de 106 uddannelsesgrupper findes typisk virksomhedsstørrelse for de overordnede uddannelsesretninger (4- cifre). Bilagstabel 5 og 6 viser hhv. listen med den typiske virksomhedsstørrelse og en fordeling. 3. Virksomhedsstørrelse Tabel 5 og 6 viser lønmodtagerne fordelt på typisk virksomhedsstørrelse. Uanset hvilken uddannelsesretning, der ses på, så er flertallet af lønmodtagere med en akademisk uddannelse ansat i virksomheder med mindst 250 ansatte. Andelen varierer fra retning til retning fra 41,9 til 82,0 procent. Flest akademikere inden for humaniora og kunst er ansat i virksomheder med under 250 ansatte. 5

6 Tabel 5. Lønmodtagere fordelt efter uddannelsesretning og virksomhedsstørrelse Under 10 ansatte ansatte ansatte Antal Min. 250 ansatte I alt Hum Kunst Nat Samf Tek Bio Sund Øvrige I alt Anm: Lønmodtagere fordelt på virksomhedens størrelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 6. Lønmodtagere fordelt efter uddannelsesretning og virksomhedsstørrelse Under 10 ansatte ansatte ansatte Min. 250 ansatte I alt Hum. 6,0 12,5 24,7 56,7 100,0 Kunst. 15,1 23,6 19,5 41,8 100,0 Nat. 5,5 10,6 23,7 60,1 100,0 Samf. 8,3 12,9 17,8 61,0 100,0 Tek. 7,8 13,1 16,9 62,2 100,0 Bio. 11,0 15,6 14,4 59,1 100,0 Sund. 9,9 8,5 4,7 76,8 100,0 Øvrige 5,4 5,4 7,2 82,0 100,0 I alt 8,1 12,7 18,2 60,9 100,0 Anm: Lønmodtagere fordelt på virksomhedens størrelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Som beskrevet i boks 2 er de 108 detaljerede uddannelsesgrupper fordelt efter den typiske virksomhedsstørrelse. Resultaterne ses i bilagstabel 5 og 6. Alle uddannelser på nær 2 finder typisk beskæftigelse inden for virksomheder med mindst 250 ansatte. De to uddannelser (Vestgermansk og Idræt), finder typisk beskæftigelse i virksomheder med ansatte. Der er altså ingen uddannelser, hvor lønmodtagere med de respektive uddannelser typisk finder beskæftigelse i virksomheder med hhv. under 10 ansatte eller ansatte. Bilagstabel 7 viser den komplette fordeling på virksomhedsstørrelse for alle 108 uddannelser. 6

7 2B. Beskrivelse af hvor mange akademikere, der finder arbejde uden for den normale branche Her ses på, hvor nyuddannede akademikere finder arbejde efter endt uddannelse. Det undersøges, om de nyuddannede finder beskæftigelse inden for den typiske branche, når man ser på lønmodtagere på det danske arbejdsmarked med samme type uddannelse. I forrige afsnit ses, hvilke brancher der er typiske for de forskellige uddannelser. I denne del af analysen indgår i alt nyuddannede med en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, der færdiggjorde deres uddannelse fra sommeren 2007 til sommeren 2013, og som ikke efterfølgende er gået i gang med en ny uddannelse, når man ser på dem 6 måneder efter endt uddannelse. Samtidig er det et krav, at man bor i Danmark 6 måneder efter endt uddannelse. Årgangene er udvalgt således, at årgang 2008 dækker fra 1. juli 2007 til og med 30. juni 2008 etc. 1 Herved er det er muligt at måle på nyuddannede i E-indkomstregisteret, der er brugt til analysen, i forhold til, om de finder beskæftigelse. E-indkomstregisteret dækker fra 1. januar 2008 til og med 1. kvartal Således er årgangene opdelt på årgange fra 1. juli til 30. juni, hvorved det er muligt i E- indkomstregisteret at følge alle nyuddannede i forhold til, om de er i beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Alle nyuddannede er således målt på samme tidspunkt efter endt uddannelse. I det følgende vises, hvor mange nyuddannede akademikere der finder beskæftigelse uden for deres typiske branche, når man definerer typiske branche ud fra de 10 standardgrupper i DST s branchegruppering. Som det blev vist ovenfor, finder hovedparten af akademikerne beskæftigelse inden for offentlig service eller erhvervsservice. Figur 1 viser, at andelen af nyuddannede akademikere 2, der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, er faldet fra godt 83 procent i 2008 til 72 procent i 2013, hvorved andelen er faldet 11 procentpoint. Tabel 7 viser denne udvikling fordelt på uddannelsesretninger, hvor det ses, at det største fald er sket inden for fødevarer/bio., samfundsfag og humaniora. Laveste beskæftigelse ses nu for de kunstneriske uddannelser, humaniora og fødevare/bio., der alle ligger på procents beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. 1 Se bilagsoversigt 1. 2 Dette vil i teksten dække såvel kandidater, universitetsbachelorer samt ph.d.-uddannede, der ikke er påbegyndt en ny uddannelse 6 måneder efter endt uddannelse og ikke er udvandret. En tabel over antallet af de forskellige grupper ses i bilagstabel 8. 7

8 Figur 1. Nyuddannede akademikere fordelt på om de finder beskæftigelse eller ej 6 måneder efter endt uddannelse, ,9 76,6 73,6 73,1 72,3 72, ,4 26,5 26,9 27,7 28,0 17, Ej i job 6 måneder efter dimm. I job 6 måneder efter dimm 20 0 Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beskæftigelse dækker også evt. støttet beskæftigelse. Alle, der har job i den 6. måned efter endt uddannelse, tæller med som værende i beskæftigelse uanset timeomfang. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 7. Udvikling i andelen af nyuddannede, der finder arbejde 6 måneder efter endt uddannelse, Ændring -point Hum./Teo./Pæd. 76,2 64,0-12,2 Kunstnerisk 59,4 52,3-7,1 Naturvidenskab 80,7 74,0-6,7 Samfundsvidenskab 87,3 73,8-13,5 Teknisk videnskab 83,8 74,4-9,5 Fødevarer/Bio./Jordbrug 83,4 63,3-20,2 Sundhedsvidenskab 94,8 90,3-4,5 I alt 82,8 71,8-11,0 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beskæftigelse dækker også evt. støttet beskæftigelse. Alle, der har job i den 6. måned efter endt uddannelse, tæller med som værende i beskæftigelse uanset timeomfang. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 8

9 Første job fordelt på typisk branche Figur 2 viser, at omkring hver anden nyuddannede akademiker, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, finder arbejde inden for den typiske branche som lønmodtagere med samme uddannelse 3. I 2008 var knap 53 procent af alle nyuddannede beskæftiget uden for de typiske brancher for personer med samme uddannelse, mens andelen i 2013 er faldet til 50 procent. Det skal dog bemærkes, at andelen svinger henover perioden. Fra 2008 til 2010 er andelen af nyuddannede, der finder arbejde uden for den typiske branche, faldet, mens andelen fra 2010 til 2012 er steget. Fra 2012 til 2013 er andelen faldet igen. Hvorvidt nyuddannede akademikere finder arbejde uden for deres typiske branche er påvirket af flere forhold. Dels kan man forestille sig, at flere søger ud af den typiske branche, når ledigheden er høj, men det modsatte kan også være tilfældet. En forklaring på, at flere akademikere finder beskæftigelse uden for den typiske branche under en højkonjunktur, kan fx være et udtryk for strukturelle skift som fx at andre typer virksomheder, som det går godt for, begynder at ansætte akademikere. Figur 2. Andelen af nyuddannede akademikere, der finder arbejde inden for hhv. uden for den typiske branche, ,8 51,1 49,6 51,6 52,7 50, ,2 48,9 50,4 48,4 47,3 49, I typisk branche (10-grp) Ej typisk branche (10-grp) 0 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche, defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 8 viser udviklingen i andelen, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche, fordelt på uddannelsesretning mellem 2008 og Her ses det, at der for nyuddannede inden for kunstneriske uddannelser, bio./fødevarer og teknik er flere end tidligere, der i dag finder arbejde uden for den typiske branche. 3 Typisk branche er defineret som beskrevet i boks 2. Der ses på alle lønmodtagere med en akademisk uddannelse i

10 Tabel 8. Andel nyuddannede, der finder arbejde uden for typisk branche fordelt på årgange og uddannelsesretning Ændring -point Hum. 52,1 46,7-5,4 Kunst. 43,5 45,4 1,9 Nat. 48,5 42,3-6,2 Samf. 65,7 64,6-1,1 Tek. 63,2 63,4 0,2 Bio. 47,1 49,7 2,6 Sund. 14,6 11,9-2,7 I alt 52,8 50,4-2,4 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. En tabel for samtlige årgange ses i bilaget. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tilsvarende ses i tabel 9 en fordeling af de nyuddannede efter institution. Kun blandt nyuddannede fra IT-Universitetet og SDU finder flere i dag job uden for den typiske branche end tidligere. Omvendt er andelen, der finder job uden for den typiske branche, faldet markant mere end landsgennemsnittet for kandidater fra KU og DTU. Tabel 9. Andel nyuddannede, der finder arbejde uden for typisk branche fordelt på årgange og uddannelsesretning Ændring -point Øvrige 38,8 36,2-2,6 KU 44,4 38,2-6,2 It-Uni 56,8 65,7 8,9 AU 44,2 43,5-0,7 CBS 89,6 85,8-3,8 AAU 55,8 54,6-1,2 DTU 66,6 60,0-6,7 RUC 55,3 51,6-3,8 SDU 44,8 45,4 0,6 Total 52,8 50,4-2,4 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche, defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. En tabel for samtlige årgange ses i bilaget. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 10

11 Første job fordelt på typisk virksomhedsstørrelse Som det blev vist i afsnit 2A.3 så er den typiske virksomhedsstørrelse for langt de fleste akademikere på arbejdsmarkedet at være ansat i virksomheder med mindst 250 ansatte. For 106 ud af de 108 forskellige akademiske uddannelser, der blev undersøgt i forundersøgelsen i afsnit 2A.3 var store virksomheder den typiske virksomhedsstørrelse. I dette afsnit er der fokuseret på nyuddannede inden for de fag, hvor de store virksomheder, er den typiske virksomhedsstørrelse. Figur 3 viser, hvor mange nyuddannede akademikere, der modsat normen for personer med samme uddannelsesbaggrund, er ansat i virksomheder med under 250 ansatte et halvt år efter endt uddannelse. For dimittendårgang 2009 var 32,6 procent ansat i små eller mellemstore virksomheder, mens andelen for dimittendårgang 2013 var steget til 34,4 procent. En stigning på 1,8 procentpoint. Figur 3. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, 2009 og Andelen, der er ansat i små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte) Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der har virksomheder med mindst 250 ansatte, som den typiske virksomhedsstørrelse (se boks 1), som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kun personer, hvor det har været muligt at afgøre antal ansatte i virksomheden er medtaget. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 10 viser tilsvarende fordelt på uddannelsesretning, hvor det ses, at der er stor forskel på uddannelserne. Andelen af nyuddannede, der finder job i små og mellem virksomheder, modsat normen for personer med samme uddannelsesbaggrund, er markant større for kandidater inden for kunst og humaniora, hvor procent har job i de typisk mindre virksomheder. Omvendt er det blot hver tiende uddannet inden for. Ser man på udviklingen, så er andelen af nyuddannede, der ansættes i virksomheder, der har en anden størrelse end den typiske steget mest for kunstneriske og samfundsfaglige nyuddannede. Her er stigningen fra årgang 2009 til årgang 2013 på hhv. 6,3 og 4,4 procentpoint, dvs. mellem to og fire gange så meget som gennemsnittet. Omvendt viser tallene at andelen, der finder job i en anden virksomhedsstørrelse end normalen for uddannede med samme faglige retning, er faldet markant for nyuddannede inden for bio og. 11

12 Tabel 10. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, uddannelser Ændring -point Hum. 41,1 43,2 2,0 Kunst. 57,8 64,1 6,3 Nat. 33,4 32,5-0,9 Samf. 31,8 36,2 4,4 Tek. 34,1 33,0-1,2 Bio 39,9 31,9-8,0 Sundh. 12,0 10,4-1,6 Total 32,6 34,4 1,8 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 1) men, som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 11 viser tilsvarende fordelt på de nyuddannedes institution. Fra årgang 2009 til 2013 er andelen af nyuddannede, der finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder, steget mest for nyuddannede fra øvrige institutioner, der bl.a. dækker kunst- og arkitektur og RUC samt CBS. Faktisk er det kun kandidater fra DTU, IT-universiteter og KU, hvor færre finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder. Tabel 11. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, institutioner Ændring -point Øvrige 45,9 58,1 12,2 KU 30,8 30,2-0,6 It-Uni 53,5 52,1-1,4 AU 29,5 30,4 0,9 CBS 40,9 46,2 5,3 AAU 31,8 33,0 1,2 DTU 33,0 27,7-5,3 RUC 35,9 41,8 5,9 SDU 27,3 31,1 3,8 Total 32,6 34,4 1,8 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 1) men, som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 12

13 Første job i små virksomheder fordelt på om der var andre akademikere ansat eller ej Som vist tidligere finder akademikere typisk job i store virksomheder. Cirka hver tredje nyuddannet, der har uddannet sig i fag, hvor man typisk får job i store virksomheder, finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder. I dette afsnit kombineres oplysningerne om hvor mange, der går imod strømmen og ansættes i små eller mellemstore virksomheder med om virksomheden er videnstung, dvs. om der var mindst en anden akademiker ansat i virksomheden. Figur 4 viser hvor mange af nyuddannede akademikere med job i små virksomheder, som altså er modsat normen for deres uddannelse, og som også er eneste akademiker i virksomheden. Knap hver tiende nyuddannet, der finder beskæftigelse i små virksomheder, modsat normen for faget, finder altså også vejen til virksomheder, der ikke i forvejen har akademikere ansat. Andelen har siden årgang 2008 været svagt stigende med 0,7 procentpoint. Det skal dog bemærkes, at det de 9,7 procent i 2013 svarer til 398 personer ud af de nyuddannede, der er i job i små og mellemstore virksomheder, men hvor normalen er ansættelse i store virksomheder, for lønmodtagere med samme uddannelse. Når der i det følgende gås i detaljer med hvor mange der er eneste akademiker i de små virksomheder fordelt på fag, så kan det dreje sig om forholdsvis få personer. Antalstabel ses i bilagstabel 13. Figur 4. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, Ingen andre akademikere Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 12 viser andelen af nyuddannede akademikere, der typisk finder arbejde i store virksomheder, men har fået job i små og mellemstore virksomheder fordelt på om de også er den første akademiker i virksomheden. Flest nyuddannede er de første akademikere i den lille virksomhed inden for kunst, hu- 13

14 maniora og samfundsvidenskab hvor andelen er på 10 procent eller mere. Derimod er andelen næsten halvt så stor inden for naturvidenskab, og på 8-9 procent for de resterende fag. Ser man på udviklingen er andelen øget med 3,7 procentpoint for nyuddannede inden for kunst, der lå under gennemsnittet i Inden for samfundsvidenskab og bio er der andelen forøget med 1,6 procentpoint. Humaniora har ikke rigtig flyttet sig, men kommer allerede i 2008 fra et højt niveau. Til gengæld er andelen faldet med 1 procentpoint eller mere for nyuddannede inden for naturvidenskab og teknik, og her bør man bemærke, at mens naturvidenskab kommer fra et i forvejen lavt niveau i 2008, så lå teknik højt og er faldet fra 10 procent til 8,8 procent. Tabel 12. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, fordelt på retning Ændring -point Hum. 10,3 10,3 0,1 Kunst. 8,0 11,7 3,7 Nat. 7,7 6,4-1,3 Samf. 8,4 10,0 1,6 Tek. 10,0 8,8-1,3 Bio 7,4 9,0 1,6 Sundh. 7,7 8,6 0,9 Total 8,9 9,7 0,7 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tilsvarende ses i tabel 13 andelen af nyuddannede akademikere, der modsat normen, finder job i små og mellemstore virksomheder, men hvor de er eneste akademiker i virksomheden. Ser man på niveauet for årgang 2013 er flest den første akademiker i SMV en fra SDU og AU, der ligger på hhv. godt 14 og 11 procent. AAU og andre institutioner ligger begge på 10 procent, mens færrest fra It-universitetet får job som eneste akademiker i de små virksomheder, idet andelen ligger på 6,4 procent. DTU ligger tæt ved på 7 procent. Den største stigning i andelen fra 2008 til ses for kandidater fra KU og AU, der begge ligger på cirka 2 procentpoint, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Omvendt er andelen faldet mest for nyuddannede fra DTU og RUC med 1,6 procentpoint. 14

15 Tabel 12. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, fordelt på instituon Ændring -point Øvrige 9,3 10,3 1,0 KU 6,4 8,4 2,0 It-Uni 6,4 6,4-0,1 AU 8,6 11,1 2,4 CBS 8,7 8,7 0,0 AAU 11,2 10,2-1,0 DTU 8,6 7,0-1,6 RUC 10,6 9,0-1,6 SDU 14,3 13,7-0,7 All 8,9 9,7 0,7 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 3. Økonomisk mobilitet Nyuddannede der søger bredt, taber mindst AE har ligeledes analyseret nyuddannede akademikeres beskæftigelse i forhold til lønnen. I det følgende er den gennemsnitlige normerede 4 månedsløn (2015-priser) undersøgt for de nyuddannede, der finder beskæftigelse i den 6. måned efter endt uddannelse. I det følgende er de nyuddannede akademikere delt op efter, om deres job er hhv. inden for eller uden for den typiske branche. Dernæst er de, der finder job uden for den typiske branche, opdelt efter, om jobfunktionen er vidensintensiv eller ej, alt efter om den pågældende modtager en normeret månedsløn (2015-priser), der er på niveau med medianlønnen for nyuddannede med samme uddannelse, når man gør medianlønnen op på de omkring 100 detaljerede uddannelseskoder. Tabel 14. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, Alle nyuddannede med job 6 måneder efter endt udd. Inden for typisk branche Ej typisk branche Videnstung Ikke-videnstung 2008, kr , kr Udvikling, kr Udvikling, pct. -8,0-5,6-5,1-2,6 Anm: Ikke-videnstung er defineret som at den normerede medianløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. 4 Den normerede månedsløn er beregnet ved, at den udbetalte månedsløn er delt med de udbetalte timer og skaleret op med fuldtidsnormen på timer. Dernæst er månedslønnen fremskrevet til 2015-niveau med den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i ADAM. 15

16 Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Faglig retning Nedenfor følger tabeller, der viser lønudviklingen for nyuddannede akademikere fordelt på uddannelsesretning hhv. inden for og uden for den typiske branche fordelt på, om jobfunktionen er videnstung eller ej. I bilagstabel 13 ses udviklingen for fordelingen af nyuddannede akademikere, der finder beskæftigelse inden for hhv. typisk og atypisk branche og/eller i videnstung jobfunktion. Tabel 15 viser den overordnede udvikling i lønniveauet fordelt på retning for nyuddannede akademikere. For alle er den normerede månedsløn faldet i størrelsesordenen kr. Relativt er faldet størst for kunstneriske akademikere, men faldet har også været betydeligt for nyuddannede inden for bio./fødevarer og samfundsvidenskab. Laveste fald er sket inden for naturvidenskab og teknik. Tabel 15. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, , fordelt på retning Ændring Kr. Hum ,4 Kunst ,9 Nat ,9 Samf ,2 Tek ,5 Bio ,6 Sund ,7 I alt ,0 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 16 viser udviklingen for de nyuddannede, der fandt beskæftigelse i den typiske branche, hvor den normerede månedsløn i gennemsnit faldt 5,6 procent. Nyuddannede inden for kunst og bio./fødevarer har haft størst reduktion i den normerede månedsløn med procents reduktion, men også svidenskabelige nyuddannede har oplevet en lønnedgang i første job. Derimod har nyuddannede inden for samfundsvidenskab og teknik oplevet små fald på under 3 procent. 16

17 Tabel 16. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse fordelt på retning, i typisk branche Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,1 53,3 Kunst ,4 54,6 Nat ,9 57,7 Samf ,6 35,4 Tek ,6 36,6 Bio ,9 50,3 Sund ,7 88,1 I alt ,6 49,6 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job i den typiske branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 17 viser lønudviklingen for nyuddannede, der finder arbejde uden for den typiske branche i en videnstung jobfunktion, hvor den generelle udvikling fra 2008 til 2013 viste et fald på 5,1 procent. Nyuddannede inden for kunst, humaniora og, der finder arbejde uden for deres typiske branche og i en videnstung jobfunktion, har derimod oplevet en stigende normeret månedsløn på 0,8-4,6 procent. Omvendt har især tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater oplevet et fald i den månedsløn, man får i jobbet efter endt uddannelse. Tabel 17. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse fordelt på retning, uden for typisk branche, videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,8 30,7 Kunst ,6 31,8 Nat ,8 21,0 Samf ,3 24,0 Tek ,4 41,0 Bio ,5 28,2 Sund ,5 8,1 I alt ,1 25,7 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job uden for den typiske branche, men i en videnstung jobfunktion. En videnstung jobfunktion er defineret ved, at den normerede månedsløn er mindst på niveau med medianen for nyuddannede (detaljerede grupper) med samme uddannelse i typisk branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 18 viser udviklingen for nyuddannede akademikere, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche i ikke-videnstunge jobfunktioner. I gennemsnit faldt lønnen her med 2,6 procent fra 2008 til 17

18 2013, men som det ses, er denne udvikling især drevet af, at nyuddannede inden for naturvidenskab og humaniora har oplevet en startløn, der er 3-4 procent lavere. Nyuddannede inden for bio./fødevarer har derimod oplevet en stigende løn, når man finder beskæftigelse i ikke-videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche. Tabel 18. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på retning, uden for typisk branche, ikke-videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,4 16,0 Kunst ,6 13,6 Nat ,1 21,3 Samf ,6 40,6 Tek ,3 22,4 Bio ,9 21,6 Sund ,9 3,8 I alt ,6 24,7 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job uden for den typiske branche, men i en ikke- videnstung jobfunktion. En videnstung jobfunktion er defineret ved, at den normerede månedsløn er på mindst niveau med medianen for nyuddannede (detaljerede grupper) med samme uddannelse i typisk branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Institutioner Ligeledes kan man undersøge udviklingen i startlønnen for nyuddannede fordelt på institutioner. Tabel 18 viser udviklingen i startlønnen for alle nyuddannede fra 2008 og Faldet i startlønnen kommer særlig til udtryk for nyuddannede fra CBS og KU, der har oplevet fald på procent. Alle nyuddannede uanset uddannelsessted har dog oplevet fald, men der er stor forskel, idet startlønnen for kandidater fra IT-Universitetet blot er faldet 1,2 procent fra 2008 til Tabel 18. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted Ændring Øvrige ,1 KU ,1 It-Uni ,2 AU ,8 CBS ,0 AAU ,7 DTU ,5 RUC ,3 SDU ,9 I alt ,0 Kr. Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. 18

19 Dykker man ned i udviklingen i startlønnen for nyuddannede, der finder job i den typiske branche, så har nyuddannede fra IT-Universitetet og RUC oplevet en stigning i startlønnen på hhv. 7 og 1 procent, jf. tabel 19, mens alle andre nyuddannede har oplevet fald på 2-10 procent. Største reduktion i startlønnen er for nyuddannede fra kunstuddannelserne m.fl., CBS og KU. Tabel 19. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted, typisk branche Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Øvrige ,7 63,8 KU ,9 61,8 IT-Uni ,2 34,3 AU ,8 56,5 CBS ,9 14,2 AAU ,9 45,4 DTU ,2 40,1 RUC ,3 48,4 SDU ,6 54,6 Total ,6 50,0 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. I tabel 20 ses udviklingen for nyuddannede, der finder job uden for den typiske branche i videnstunge jobfunktioner. Udover nyuddannede fra IT-Universitetet og øvrige universiteter har også kandidater fra AAU og RUC oplevet en større startløn, når det gælder dem, der finder arbejde uden for den typiske branche, men i en videnstung jobfunktion. Andre nyuddannede har oplevet faldende startløn, og størst fald ses for nyuddannede fra DTU, SDU og KU. 19

20 Tabel 20. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted, uden for typisk branche, videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Øvrige ,2 12,0 KU ,7 19,7 It-Uni ,6 27,7 AU ,0 22,0 CBS ,7 57,2 AAU ,5 17,4 DTU ,7 24,6 RUC ,3 18,5 SDU ,2 20,1 Total ,1 24,5 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 21 viser udviklingen for nyuddannede, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche, men i ikke-videnstunge jobfunktioner. I gennemsnit har der fra 2008 til 2013 været tale om en svagt faldende startløn på 2,6 procent, men nyuddannede fra CBS og AU har faktisk oplevet svagt stigende startløn på hhv. 0,1 og 2,1 procent. Blandt de resterende har den største reduktion i startlønnen været for nyuddannede fra RUC og KU med hhv. knap 6 og 4 procents fald. 20

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser. Uddannelsesspecifikke adgangskrav. fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A

Ikke krav om dansk A ved engelsksprogede uddannelser. Uddannelsesspecifikke adgangskrav. fag/tilvalg/kombinationsfag, kræves: Engelsk A BILAG 1 Specifikke adgangskrav ved de enkelte bacheloruddannelser fra 2011: Uddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor

KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet Københavns Universitet - bachelor KU Bestand Heltidsstuderende 2016 Kvinder Mænd Total Københavns Universitet 23.475 15.255 38.730 Københavns Universitet - bachelor 13.024 8.773 21.797 Københavns Universitet - kandidat 10.451 6.482 16.933

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag

OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag OKTOBERTAL. Færdiguddannede kandidater og bachelorer pr. 1. oktober 2009 og 2010 fordelt på fag 2009 2010 Antal 2009 2009 Total 2010 2010 Total FAKULTET GRAD FAGTEXT Kvinder Mænd Kvinder Mænd ASB Bachelor

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport

Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Monday, August 25, 2014 Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 10 (N=506)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 38% Roskilde Universitet

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn

Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Bestand ved Københavns Universitet 2010 fordelt på uddannelsesniveau og køn Fakultet/Faggruppe/Studieretning Uddannelsesniveau Kvinder Mænd Hovedtotal Det Teologiske Fakultet 455 308 763 Afrikaområdestudier

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Udvikling i Udvikling i Fakulteter Institut ADMENHED Studieretning

Udvikling i Udvikling i Fakulteter Institut ADMENHED Studieretning Kandidatoptag 01.10.2016 Opgjort 1. oktober 2016 AR Institut for Kultur og Samfund Antropologi, kandidat Antropologi 65 68 67 55 65 0,0% 0 18,2% 10 General Anthropology 2 2 - - - - - - - Asienstudier (indien-

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Pendling blandt elektrikere

Pendling blandt elektrikere Faglærte, der er uddannet inden for strøm og elektronik, pendler i gennemsnit 29 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Det er 8 kilometer længere end danske lønmodtagere generelt. Analysen viser desuden,

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Opgjort d. 29. juli 2009

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Opgjort d. 29. juli 2009 Humaniora Nordisk sprog og litteratur 249 105 94 11 0 105 4 nej 5,0 4,0 Engelsk 259 105 94 11 0 105 4 nej 5,6 4,4 Fransk sprog, litteratur og kultur 30 25 12 0 0 12 ja Italiensk sprog, litteratur og kultur

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns.

KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns. KU BESTAND ORDINÆRE STUDERENDE Kvinder Kvinder Mænd Mænd M/K M/K OPGØRELSE 01-10-2011 Gns.alder Antal Stud. Gns.alder Antal Stud. Total Gns.alder Total Antal Stud. Biovidenskabelige Fakultet 25,6 2.462

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) BEK nr 222 af 08/03/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Årgang 2008. Årgang 2007. Total optaget 67 150 100 44 14 18 9 6 1 409. Årgang 2008. Årgang 2009. Årgang 2010

Årgang 2008. Årgang 2007. Total optaget 67 150 100 44 14 18 9 6 1 409. Årgang 2008. Årgang 2009. Årgang 2010 Optaget via KOT2012 fra Svendborg Gymnasium og HF I alt er 409 fra Svendborg Gymnasium og HF optaget via KOT 2012. Heraf: 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 Total optaget 67 150 100 44 14 18

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

T:\Statistik\Oktobertal\2014\Bestand_2014\Bestand_2010_til_2014_081214 under fane Pivot_Full_Degree

T:\Statistik\Oktobertal\2014\Bestand_2014\Bestand_2010_til_2014_081214 under fane Pivot_Full_Degree Bestand af Full Degree ordinære bachelor og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2014 (Studerende med andet statsborgerskab end DK) Full_Degree Full Degree Sum af Antal År Bachelor AR Institut for Kultur

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Bestand af Full Degree ordinære bachelor og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2012 til 2015 (Studerende med andet statsborgerskab end DK)

Bestand af Full Degree ordinære bachelor og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2012 til 2015 (Studerende med andet statsborgerskab end DK) Bestand af Full Degree ordinære og studerende pr. 1. oktober 2012 til 2015 (Studerende med andet statsborgerskab end DK) Full_Degree Full Degree Sum af Antal DPU - Danmarks institut for Uddannelsesvidenskab

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) UDKAST af 5. november 2015 Sagsnr. 15/030054 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) 1 I bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

2. I 19, stk. 1, indsættes efter»jf. 3, stk. 1«:», og bevis for opnået generel studiekompetence (eux 1. del), jf. 3, stk. 3«.

2. I 19, stk. 1, indsættes efter»jf. 3, stk. 1«:», og bevis for opnået generel studiekompetence (eux 1. del), jf. 3, stk. 3«. UDKAST af 5. november 2015 Bekendtgørelse om adgang til ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område 1 I bekendtgørelse nr. 253 af 13. marts

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Lovtidende A. 2016 Udgivet den 30. januar 2016

Lovtidende A. 2016 Udgivet den 30. januar 2016 Lovtidende A 2016 Udgivet den 30. januar 2016 27. januar 2016. Nr. 97. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

KVOTE 2-ANSØGNINGER - FAGOPDELT

KVOTE 2-ANSØGNINGER - FAGOPDELT 20. marts 2015 KVOTE 2-ANSØGNINGER - FAGOPDELT Tabel 1: Kvote 2-ansøgninger på Aarhus Universitet 2012-2015: Udvikling i 2012-2015 Udvikling i 2014-2015 2012 2013 2014 2015 Pct Antal Pct Antal Antal kvote

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) BEK nr 97 af 27/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Arts. Givne karakterer og karaktergennemsnit for bachelorprojekter Side 1 af 7. 90% fraktil. Antal i alt

Arts. Givne karakterer og karaktergennemsnit for bachelorprojekter Side 1 af 7. 90% fraktil. Antal i alt Givne er og gennemsnit for bachelorprojekter 01.10.2014-30.09.2015 Side 1 af 7 Arts Antal i alt Gennemsnit Laveste 25% Median 75% 90% 95% Højeste Antropologi, bachelor 0 3 3 6 24 20 10 66 7,8 0 7 7 10

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Medicin 2.598 2.494 Københavns Universitet Jura 2441 2491 Københavns Universitet

Medicin 2.598 2.494 Københavns Universitet Jura 2441 2491 Københavns Universitet Uddannelsen - antal ansøgere i 2012 antal ansøgere i 2013 - universitetet Medicin 2.598 2.494 Københavns Universitet Jura 2441 2491 Københavns Universitet Medicin 2048 2185 (SDU) Erhvervsøkonomi, HA 2388

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere