Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Transkript

1 Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2008 til 2013, er undersøgt i forhold til, om deres første job er inden for eller uden for den typiske branche set i forhold til lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund. Ligeledes er det undersøgt, om nyuddannede akademikere finder job til lavere løn end tidligere. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 17. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Andelen af nyuddannede akademikere, der finder deres første job uden for den typiske branche, er faldet et par procentpoint siden Omkring hver anden nyuddannet akademiker finder arbejder uden for den typiske branche. Blandt kandidater inden for teknik og samfundsfag finder flest job uden for den typiske branche, hvilket gælder cirka to-tredjedele. Andelen af nyuddannede, der finder job uden for den typiske virksomhedsstørrelse, er steget med 2 procentpoint fra 55 til 57 procent siden Det betyder, at flere nyuddannede akademikere i dag er beskæftiget på små arbejdspladser. I gennemsnit er den normerede månedsløn i første job faldet siden 2008, og det gælder uanset, hvilket uddannelsesretning man ser på. Faldet i den normerede månedsløn svarer til 8 procent eller et par tusinde kr. Faldet har været noget mindre for kandidater, der finder første job uden for den typiske branche og i et ikke-videnstungt job. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Faglig mobilitet AE har for Akademikernes A-kasse (AKA) lavet en undersøgelse af, om nyuddannede med lange videregående uddannelser søger bredt i forhold til første job. Har den faglige mangfoldighed ændret sig i takt med krisen? Hvor mange akademikere fordelt på retning og uddannelsessted finder beskæftigelse uden for deres normale brancheområde. Forud for analysen har Akademikernes A-kasse og AE i fællesskab defineret indholdet af de forskellige analyser. Efter leveringen af analyserapporten havde Akademikernes A-kasse en række supplerende ønsker, og der er blevet udarbejdet tre analysenotater. Ændringer i hovedtallene, der var præsenteret i denne rapport, er derefter blevet opdateret således at de stemmer med de tre analysepapirer. 2A. Præ-analyse Hvad er den typiske branche? AE har undersøgt, hvad den typiske branche er for personer med forskellige lange videregående uddannelser i For knap danske lønmodtagere med en lang videregående uddannelse er tilhørsforholdet til bestemte brancher undersøgt i det følgende. Mere om metoden kan læses i boks 1. Boks 1. Typiske brancher for lønmodtagere med lange videregående uddannelser Alle lønmodtagere i 2013, der har en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, og som ikke er i gang med en ny uddannelse, er fordelt efter typisk branche eller typisk virksomhedsstørrelse. Helt konkret er knap danske lønmodtagere undersøgt. Hvis en lønmodtager har flere job, er jobbet med flest arbejdstimer udvalgt. Alle lønmodtagere er medtaget uanset timeomfang. Opdelingen på brancher sker i henhold til arbejdsstedets brancheplacering, mens virksomhedsstørrelse er sket i henhold til virksomhed, dvs. CVR-nummer. Nogle af de udtræk, der præsenteres, er meget detaljerede, hvad angår uddannelsesgrupperne. I henhold til DST s diskretionsreglement er kun celler med mindst 5 observationer vist. Celler med under 5 observationer er blændet, og antallet er trukket fra i deltotaler, så det ikke er muligt at regne baglæns. 1. Hovederhverv (6 grupper) Tabel 1 og 2 viser en fordeling af de knap lønmodtagere med en lang videregående uddannelse fordelt på de seks hovederhverv efter uddannelsesretning. Som det ses, er hovedparten af de uddannede akademikere ansat inden for private eller offentlige tjenester. Blandt uddannede med en teknisk uddannelse eller uddannelse inden for fødevarer er procent dog ansat inden for fremstilling, hvilket giver en lidt større branchemæssig spredning for disse to uddannelsesretninger end de øvrige. Tilsvarende 5-10 % med samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse ansat inden for finansiel virksomhed eller fremstilling. Bilagstabel 1 viser en mere detaljeret fordeling på uddannelserne, hvor de cifrede uddannelseskoder er fordelt på de 6 hovederhverv. 2

3 Tabel 1. Lønmodtagere med fordelt på 6 hovederhverv og uddannelsesretning, 2013 Andet Byggeri Fremstilling Off. tjenester Antal pers. Priv. tjenester Hum./Teo./Pæd Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Fødevarer/Bio./ Jordbrug Sundhedsvidenskab Forsvar m.fl I alt Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I alt Tabel 2. Lønmodtagere med fordelt på 6 hovederhverv og uddannelsesretning, 2013 Andet Byggeri Finansiel virksomhed Fremstilling Off. tjenester Finansiel virksomhed Priv. tjenester Hum./Teo./Pæd. 1,0 0,3 3,4 54,8 2,2 38,4 100,0 Kunstnerisk 1,1 0,9 3,0 38,7 1,0 55,3 100,0 Naturvidenskab 2,2 0,3 8,6 50,3 5,7 33,0 100,0 Samfundsvidenskab 2,5 0,7 6,8 36,0 9,6 44,4 100,0 Teknisk videnskab 3,6 1,8 20,0 23,4 2,9 48,3 100,0 Fødevarer/Bio./ Jordbrug 3,8 0,4 12,4 36,6 2,2 44,7 100,0 Sundhedsvidenskab 0,1 0,0 7,5 66,1 0,6 25,7 100,0 Forsvar m.fl. 1,5 0,4 2,7 75,8 0,9 18,9 100,0 I alt 2,0 0,6 7,7 44,2 4,9 40,6 100,0 Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I alt 2. Standardbrancher (10 grupper) I tabel 3 og 4 ses en fordeling af lønmodtagere med en akademisk uddannelse på uddannelsesretning og de 10 standardbrancher. Typisk finder akademikere beskæftigelse inden for offentlig administration, og undervisning. Undtagelserne er uddannede inden for bio, der også dækker fødevarer og jordbrug samt tekniske uddannelser, hvor flere er ansat inden for erhvervsservice. 3

4 Tabel 3. Lønmodtagere med fordelt på standardbrancher og uddannelsesretning, 2013 Hum. Kunst. Nat. Samf. Tek. Bio. Sund. Øvrige I alt Antal Pers. Landbrug Industri Bygge/anlæg Handel m.m Information m.m Finans Ejendomme m.m Off.adm Kultur m.m Total Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 4. Lønmodtagere med fordelt på standardbrancher og uddannelsesretning, 2013 Hum. Kunst. Nat. Samf. Tek. Bio. Sund. Øvrige I alt Landbrug 0,1 0,1 0,5 0,2 0,1 3,0 0,0 0,2 0,3 Industri 3,8 3,2 10,0 8,1 23,3 13,2 7,6 3,2 8,8 Bygge/ anlæg Handel m.m. Information m.m. 0,3 0,9 0,3 0,7 1,8 0,4 0,0 0,4 0,6 7,1 7,7 6,1 11,8 9,2 7,3 4,8 7,7 8,7 8,4 4,7 14,1 7,0 14,7 1,6 0,4 2,2 7,7 Finans 2,2 1,0 5,7 9,6 2,9 2,2 0,6 0,9 4,9 Ejendomme m.m. Erhvervsservice Erhvervsservice 0,7 1,9 0,4 1,5 0,5 0,9 0,1 0,6 0,9 10,0 24,5 15,2 19,7 28,4 33,9 4,1 4,8 16,9 Off.adm. 52,4 40,1 44,2 36,5 17,8 30,5 80,9 76,7 44,2 Kultur m.m. 15,1 15,9 3,7 5,1 1,4 7,1 1,5 3,4 7,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I bilagstabel 2 ses fordelingen for de 108 mere detaljerede uddannelsesgrupper. Det er denne fordeling, der er brugt til at knytte en typisk branche til uddannelserne. Typisk branche De over 108 detaljerede uddannelser (6-cifrede uddannelseskoder) er alle knyttet til en typisk branche ud fra definitionen i boks 2. 4

5 Boks 2. Typisk branche og typisk virksomhedsstørrelse Typisk branche Alle detaljerede uddannelser har fået tildelt en typisk branche efter, hvor lønmodtagere med samme uddannelse typisk er beskæftiget. Konkret er alle lønmodtagerne med en akademisk uddannelse i 2013, jf. afsnit 2A.2, inddelt i 108 detaljerede uddannelsesgrupper (6-cifret niveau), og herefter er det undersøgt, om der findes en typisk branche på de 10 standardbrancher: - Landbrug (0,3 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker landbrug, fiskeri og skovbrug. - Industri (8,8 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. - Bygge og anlæg (0,6 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Handel (8,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker handel og transport. - Information (7,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker information og kommunikation. - Finans (4,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker finansiering og forsikring. - Ejendomme (0,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker ejendomshandel og udlejning. - Erhvervsservice (16,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Offentlig adm. (44,2 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker offentlig administration, og undervisning. - Kultur m.m. (7,1 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker kultur, fritid og anden service. Mere om, hvad de forskellige brancher indeholder, kan ses på Først er de 108 uddannelsesgrupper undersøgt. For uddannelser med mindst 250 lønmodtagere findes et dominerende erhverv som enten: - et erhverv, der udgør mindst 30 procent af beskæftigelsen samtidig med, at forskellen mellem største og næststørste erhverv er mindst 2 procentpoint - eller en forskel mellem største og næststørste erhverv er mindst 5 procentpoint Hvis der er under 250 lønmodtagere, eller der ikke er et entydigt dominerende erhverv, så er et dominerende erhverv på de 4-cifrede uddannelsesgrupper fundet og brugt. Det gælder for 26 ud af de 108 uddannelser, hvor man altså har brugt de overordnede uddannelsesgruppers typiske branche. Bilagstabel 3 viser de typiske brancher for de 108 uddannelser, mens bilagstabel 4 viser en fordeling af tilknytningen til dominerende branche. Som et robusthedstjek er det undersøgt, om der var en anderledes fordeling af typisk branche i Det var der ikke. På 106 af de 108 uddannelser fandtes den samme typiske branche som i af uddannelserne fandtes ikke i Typisk virksomhedsstørrelse Efter samme metode som typisk branche fordeles uddannelserne efter typisk virksomhedsstørrelse. - Under 10 ansatte ansatte ansatte - Minimum 250 ansatte For 27 af de 106 uddannelsesgrupper findes typisk virksomhedsstørrelse for de overordnede uddannelsesretninger (4- cifre). Bilagstabel 5 og 6 viser hhv. listen med den typiske virksomhedsstørrelse og en fordeling. 3. Virksomhedsstørrelse Tabel 5 og 6 viser lønmodtagerne fordelt på typisk virksomhedsstørrelse. Uanset hvilken uddannelsesretning, der ses på, så er flertallet af lønmodtagere med en akademisk uddannelse ansat i virksomheder med mindst 250 ansatte. Andelen varierer fra retning til retning fra 41,9 til 82,0 procent. Flest akademikere inden for humaniora og kunst er ansat i virksomheder med under 250 ansatte. 5

6 Tabel 5. Lønmodtagere fordelt efter uddannelsesretning og virksomhedsstørrelse Under 10 ansatte ansatte ansatte Antal Min. 250 ansatte I alt Hum Kunst Nat Samf Tek Bio Sund Øvrige I alt Anm: Lønmodtagere fordelt på virksomhedens størrelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 6. Lønmodtagere fordelt efter uddannelsesretning og virksomhedsstørrelse Under 10 ansatte ansatte ansatte Min. 250 ansatte I alt Hum. 6,0 12,5 24,7 56,7 100,0 Kunst. 15,1 23,6 19,5 41,8 100,0 Nat. 5,5 10,6 23,7 60,1 100,0 Samf. 8,3 12,9 17,8 61,0 100,0 Tek. 7,8 13,1 16,9 62,2 100,0 Bio. 11,0 15,6 14,4 59,1 100,0 Sund. 9,9 8,5 4,7 76,8 100,0 Øvrige 5,4 5,4 7,2 82,0 100,0 I alt 8,1 12,7 18,2 60,9 100,0 Anm: Lønmodtagere fordelt på virksomhedens størrelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Som beskrevet i boks 2 er de 108 detaljerede uddannelsesgrupper fordelt efter den typiske virksomhedsstørrelse. Resultaterne ses i bilagstabel 5 og 6. Alle uddannelser på nær 2 finder typisk beskæftigelse inden for virksomheder med mindst 250 ansatte. De to uddannelser (Vestgermansk og Idræt), finder typisk beskæftigelse i virksomheder med ansatte. Der er altså ingen uddannelser, hvor lønmodtagere med de respektive uddannelser typisk finder beskæftigelse i virksomheder med hhv. under 10 ansatte eller ansatte. Bilagstabel 7 viser den komplette fordeling på virksomhedsstørrelse for alle 108 uddannelser. 6

7 2B. Beskrivelse af hvor mange akademikere, der finder arbejde uden for den normale branche Her ses på, hvor nyuddannede akademikere finder arbejde efter endt uddannelse. Det undersøges, om de nyuddannede finder beskæftigelse inden for den typiske branche, når man ser på lønmodtagere på det danske arbejdsmarked med samme type uddannelse. I forrige afsnit ses, hvilke brancher der er typiske for de forskellige uddannelser. I denne del af analysen indgår i alt nyuddannede med en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, der færdiggjorde deres uddannelse fra sommeren 2007 til sommeren 2013, og som ikke efterfølgende er gået i gang med en ny uddannelse, når man ser på dem 6 måneder efter endt uddannelse. Samtidig er det et krav, at man bor i Danmark 6 måneder efter endt uddannelse. Årgangene er udvalgt således, at årgang 2008 dækker fra 1. juli 2007 til og med 30. juni 2008 etc. 1 Herved er det er muligt at måle på nyuddannede i E-indkomstregisteret, der er brugt til analysen, i forhold til, om de finder beskæftigelse. E-indkomstregisteret dækker fra 1. januar 2008 til og med 1. kvartal Således er årgangene opdelt på årgange fra 1. juli til 30. juni, hvorved det er muligt i E- indkomstregisteret at følge alle nyuddannede i forhold til, om de er i beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Alle nyuddannede er således målt på samme tidspunkt efter endt uddannelse. I det følgende vises, hvor mange nyuddannede akademikere der finder beskæftigelse uden for deres typiske branche, når man definerer typiske branche ud fra de 10 standardgrupper i DST s branchegruppering. Som det blev vist ovenfor, finder hovedparten af akademikerne beskæftigelse inden for offentlig service eller erhvervsservice. Figur 1 viser, at andelen af nyuddannede akademikere 2, der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, er faldet fra godt 83 procent i 2008 til 72 procent i 2013, hvorved andelen er faldet 11 procentpoint. Tabel 7 viser denne udvikling fordelt på uddannelsesretninger, hvor det ses, at det største fald er sket inden for fødevarer/bio., samfundsfag og humaniora. Laveste beskæftigelse ses nu for de kunstneriske uddannelser, humaniora og fødevare/bio., der alle ligger på procents beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. 1 Se bilagsoversigt 1. 2 Dette vil i teksten dække såvel kandidater, universitetsbachelorer samt ph.d.-uddannede, der ikke er påbegyndt en ny uddannelse 6 måneder efter endt uddannelse og ikke er udvandret. En tabel over antallet af de forskellige grupper ses i bilagstabel 8. 7

8 Figur 1. Nyuddannede akademikere fordelt på om de finder beskæftigelse eller ej 6 måneder efter endt uddannelse, ,9 76,6 73,6 73,1 72,3 72, ,4 26,5 26,9 27,7 28,0 17, Ej i job 6 måneder efter dimm. I job 6 måneder efter dimm 20 0 Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beskæftigelse dækker også evt. støttet beskæftigelse. Alle, der har job i den 6. måned efter endt uddannelse, tæller med som værende i beskæftigelse uanset timeomfang. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 7. Udvikling i andelen af nyuddannede, der finder arbejde 6 måneder efter endt uddannelse, Ændring -point Hum./Teo./Pæd. 76,2 64,0-12,2 Kunstnerisk 59,4 52,3-7,1 Naturvidenskab 80,7 74,0-6,7 Samfundsvidenskab 87,3 73,8-13,5 Teknisk videnskab 83,8 74,4-9,5 Fødevarer/Bio./Jordbrug 83,4 63,3-20,2 Sundhedsvidenskab 94,8 90,3-4,5 I alt 82,8 71,8-11,0 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beskæftigelse dækker også evt. støttet beskæftigelse. Alle, der har job i den 6. måned efter endt uddannelse, tæller med som værende i beskæftigelse uanset timeomfang. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 8

9 Første job fordelt på typisk branche Figur 2 viser, at omkring hver anden nyuddannede akademiker, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, finder arbejde inden for den typiske branche som lønmodtagere med samme uddannelse 3. I 2008 var knap 53 procent af alle nyuddannede beskæftiget uden for de typiske brancher for personer med samme uddannelse, mens andelen i 2013 er faldet til 50 procent. Det skal dog bemærkes, at andelen svinger henover perioden. Fra 2008 til 2010 er andelen af nyuddannede, der finder arbejde uden for den typiske branche, faldet, mens andelen fra 2010 til 2012 er steget. Fra 2012 til 2013 er andelen faldet igen. Hvorvidt nyuddannede akademikere finder arbejde uden for deres typiske branche er påvirket af flere forhold. Dels kan man forestille sig, at flere søger ud af den typiske branche, når ledigheden er høj, men det modsatte kan også være tilfældet. En forklaring på, at flere akademikere finder beskæftigelse uden for den typiske branche under en højkonjunktur, kan fx være et udtryk for strukturelle skift som fx at andre typer virksomheder, som det går godt for, begynder at ansætte akademikere. Figur 2. Andelen af nyuddannede akademikere, der finder arbejde inden for hhv. uden for den typiske branche, ,8 51,1 49,6 51,6 52,7 50, ,2 48,9 50,4 48,4 47,3 49, I typisk branche (10-grp) Ej typisk branche (10-grp) 0 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche, defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 8 viser udviklingen i andelen, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche, fordelt på uddannelsesretning mellem 2008 og Her ses det, at der for nyuddannede inden for kunstneriske uddannelser, bio./fødevarer og teknik er flere end tidligere, der i dag finder arbejde uden for den typiske branche. 3 Typisk branche er defineret som beskrevet i boks 2. Der ses på alle lønmodtagere med en akademisk uddannelse i

10 Tabel 8. Andel nyuddannede, der finder arbejde uden for typisk branche fordelt på årgange og uddannelsesretning Ændring -point Hum. 52,1 46,7-5,4 Kunst. 43,5 45,4 1,9 Nat. 48,5 42,3-6,2 Samf. 65,7 64,6-1,1 Tek. 63,2 63,4 0,2 Bio. 47,1 49,7 2,6 Sund. 14,6 11,9-2,7 I alt 52,8 50,4-2,4 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. En tabel for samtlige årgange ses i bilaget. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tilsvarende ses i tabel 9 en fordeling af de nyuddannede efter institution. Kun blandt nyuddannede fra IT-Universitetet og SDU finder flere i dag job uden for den typiske branche end tidligere. Omvendt er andelen, der finder job uden for den typiske branche, faldet markant mere end landsgennemsnittet for kandidater fra KU og DTU. Tabel 9. Andel nyuddannede, der finder arbejde uden for typisk branche fordelt på årgange og uddannelsesretning Ændring -point Øvrige 38,8 36,2-2,6 KU 44,4 38,2-6,2 It-Uni 56,8 65,7 8,9 AU 44,2 43,5-0,7 CBS 89,6 85,8-3,8 AAU 55,8 54,6-1,2 DTU 66,6 60,0-6,7 RUC 55,3 51,6-3,8 SDU 44,8 45,4 0,6 Total 52,8 50,4-2,4 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche, defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. En tabel for samtlige årgange ses i bilaget. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 10

11 Første job fordelt på typisk virksomhedsstørrelse Som det blev vist i afsnit 2A.3 så er den typiske virksomhedsstørrelse for langt de fleste akademikere på arbejdsmarkedet at være ansat i virksomheder med mindst 250 ansatte. For 106 ud af de 108 forskellige akademiske uddannelser, der blev undersøgt i forundersøgelsen i afsnit 2A.3 var store virksomheder den typiske virksomhedsstørrelse. I dette afsnit er der fokuseret på nyuddannede inden for de fag, hvor de store virksomheder, er den typiske virksomhedsstørrelse. Figur 3 viser, hvor mange nyuddannede akademikere, der modsat normen for personer med samme uddannelsesbaggrund, er ansat i virksomheder med under 250 ansatte et halvt år efter endt uddannelse. For dimittendårgang 2009 var 32,6 procent ansat i små eller mellemstore virksomheder, mens andelen for dimittendårgang 2013 var steget til 34,4 procent. En stigning på 1,8 procentpoint. Figur 3. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, 2009 og Andelen, der er ansat i små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte) Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der har virksomheder med mindst 250 ansatte, som den typiske virksomhedsstørrelse (se boks 1), som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kun personer, hvor det har været muligt at afgøre antal ansatte i virksomheden er medtaget. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 10 viser tilsvarende fordelt på uddannelsesretning, hvor det ses, at der er stor forskel på uddannelserne. Andelen af nyuddannede, der finder job i små og mellem virksomheder, modsat normen for personer med samme uddannelsesbaggrund, er markant større for kandidater inden for kunst og humaniora, hvor procent har job i de typisk mindre virksomheder. Omvendt er det blot hver tiende uddannet inden for. Ser man på udviklingen, så er andelen af nyuddannede, der ansættes i virksomheder, der har en anden størrelse end den typiske steget mest for kunstneriske og samfundsfaglige nyuddannede. Her er stigningen fra årgang 2009 til årgang 2013 på hhv. 6,3 og 4,4 procentpoint, dvs. mellem to og fire gange så meget som gennemsnittet. Omvendt viser tallene at andelen, der finder job i en anden virksomhedsstørrelse end normalen for uddannede med samme faglige retning, er faldet markant for nyuddannede inden for bio og. 11

12 Tabel 10. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, uddannelser Ændring -point Hum. 41,1 43,2 2,0 Kunst. 57,8 64,1 6,3 Nat. 33,4 32,5-0,9 Samf. 31,8 36,2 4,4 Tek. 34,1 33,0-1,2 Bio 39,9 31,9-8,0 Sundh. 12,0 10,4-1,6 Total 32,6 34,4 1,8 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 1) men, som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 11 viser tilsvarende fordelt på de nyuddannedes institution. Fra årgang 2009 til 2013 er andelen af nyuddannede, der finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder, steget mest for nyuddannede fra øvrige institutioner, der bl.a. dækker kunst- og arkitektur og RUC samt CBS. Faktisk er det kun kandidater fra DTU, IT-universiteter og KU, hvor færre finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder. Tabel 11. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, institutioner Ændring -point Øvrige 45,9 58,1 12,2 KU 30,8 30,2-0,6 It-Uni 53,5 52,1-1,4 AU 29,5 30,4 0,9 CBS 40,9 46,2 5,3 AAU 31,8 33,0 1,2 DTU 33,0 27,7-5,3 RUC 35,9 41,8 5,9 SDU 27,3 31,1 3,8 Total 32,6 34,4 1,8 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 1) men, som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 12

13 Første job i små virksomheder fordelt på om der var andre akademikere ansat eller ej Som vist tidligere finder akademikere typisk job i store virksomheder. Cirka hver tredje nyuddannet, der har uddannet sig i fag, hvor man typisk får job i store virksomheder, finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder. I dette afsnit kombineres oplysningerne om hvor mange, der går imod strømmen og ansættes i små eller mellemstore virksomheder med om virksomheden er videnstung, dvs. om der var mindst en anden akademiker ansat i virksomheden. Figur 4 viser hvor mange af nyuddannede akademikere med job i små virksomheder, som altså er modsat normen for deres uddannelse, og som også er eneste akademiker i virksomheden. Knap hver tiende nyuddannet, der finder beskæftigelse i små virksomheder, modsat normen for faget, finder altså også vejen til virksomheder, der ikke i forvejen har akademikere ansat. Andelen har siden årgang 2008 været svagt stigende med 0,7 procentpoint. Det skal dog bemærkes, at det de 9,7 procent i 2013 svarer til 398 personer ud af de nyuddannede, der er i job i små og mellemstore virksomheder, men hvor normalen er ansættelse i store virksomheder, for lønmodtagere med samme uddannelse. Når der i det følgende gås i detaljer med hvor mange der er eneste akademiker i de små virksomheder fordelt på fag, så kan det dreje sig om forholdsvis få personer. Antalstabel ses i bilagstabel 13. Figur 4. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, Ingen andre akademikere Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 12 viser andelen af nyuddannede akademikere, der typisk finder arbejde i store virksomheder, men har fået job i små og mellemstore virksomheder fordelt på om de også er den første akademiker i virksomheden. Flest nyuddannede er de første akademikere i den lille virksomhed inden for kunst, hu- 13

14 maniora og samfundsvidenskab hvor andelen er på 10 procent eller mere. Derimod er andelen næsten halvt så stor inden for naturvidenskab, og på 8-9 procent for de resterende fag. Ser man på udviklingen er andelen øget med 3,7 procentpoint for nyuddannede inden for kunst, der lå under gennemsnittet i Inden for samfundsvidenskab og bio er der andelen forøget med 1,6 procentpoint. Humaniora har ikke rigtig flyttet sig, men kommer allerede i 2008 fra et højt niveau. Til gengæld er andelen faldet med 1 procentpoint eller mere for nyuddannede inden for naturvidenskab og teknik, og her bør man bemærke, at mens naturvidenskab kommer fra et i forvejen lavt niveau i 2008, så lå teknik højt og er faldet fra 10 procent til 8,8 procent. Tabel 12. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, fordelt på retning Ændring -point Hum. 10,3 10,3 0,1 Kunst. 8,0 11,7 3,7 Nat. 7,7 6,4-1,3 Samf. 8,4 10,0 1,6 Tek. 10,0 8,8-1,3 Bio 7,4 9,0 1,6 Sundh. 7,7 8,6 0,9 Total 8,9 9,7 0,7 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tilsvarende ses i tabel 13 andelen af nyuddannede akademikere, der modsat normen, finder job i små og mellemstore virksomheder, men hvor de er eneste akademiker i virksomheden. Ser man på niveauet for årgang 2013 er flest den første akademiker i SMV en fra SDU og AU, der ligger på hhv. godt 14 og 11 procent. AAU og andre institutioner ligger begge på 10 procent, mens færrest fra It-universitetet får job som eneste akademiker i de små virksomheder, idet andelen ligger på 6,4 procent. DTU ligger tæt ved på 7 procent. Den største stigning i andelen fra 2008 til ses for kandidater fra KU og AU, der begge ligger på cirka 2 procentpoint, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Omvendt er andelen faldet mest for nyuddannede fra DTU og RUC med 1,6 procentpoint. 14

15 Tabel 12. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, fordelt på instituon Ændring -point Øvrige 9,3 10,3 1,0 KU 6,4 8,4 2,0 It-Uni 6,4 6,4-0,1 AU 8,6 11,1 2,4 CBS 8,7 8,7 0,0 AAU 11,2 10,2-1,0 DTU 8,6 7,0-1,6 RUC 10,6 9,0-1,6 SDU 14,3 13,7-0,7 All 8,9 9,7 0,7 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 3. Økonomisk mobilitet Nyuddannede der søger bredt, taber mindst AE har ligeledes analyseret nyuddannede akademikeres beskæftigelse i forhold til lønnen. I det følgende er den gennemsnitlige normerede 4 månedsløn (2015-priser) undersøgt for de nyuddannede, der finder beskæftigelse i den 6. måned efter endt uddannelse. I det følgende er de nyuddannede akademikere delt op efter, om deres job er hhv. inden for eller uden for den typiske branche. Dernæst er de, der finder job uden for den typiske branche, opdelt efter, om jobfunktionen er vidensintensiv eller ej, alt efter om den pågældende modtager en normeret månedsløn (2015-priser), der er på niveau med medianlønnen for nyuddannede med samme uddannelse, når man gør medianlønnen op på de omkring 100 detaljerede uddannelseskoder. Tabel 14. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, Alle nyuddannede med job 6 måneder efter endt udd. Inden for typisk branche Ej typisk branche Videnstung Ikke-videnstung 2008, kr , kr Udvikling, kr Udvikling, pct. -8,0-5,6-5,1-2,6 Anm: Ikke-videnstung er defineret som at den normerede medianløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. 4 Den normerede månedsløn er beregnet ved, at den udbetalte månedsløn er delt med de udbetalte timer og skaleret op med fuldtidsnormen på timer. Dernæst er månedslønnen fremskrevet til 2015-niveau med den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i ADAM. 15

16 Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Faglig retning Nedenfor følger tabeller, der viser lønudviklingen for nyuddannede akademikere fordelt på uddannelsesretning hhv. inden for og uden for den typiske branche fordelt på, om jobfunktionen er videnstung eller ej. I bilagstabel 13 ses udviklingen for fordelingen af nyuddannede akademikere, der finder beskæftigelse inden for hhv. typisk og atypisk branche og/eller i videnstung jobfunktion. Tabel 15 viser den overordnede udvikling i lønniveauet fordelt på retning for nyuddannede akademikere. For alle er den normerede månedsløn faldet i størrelsesordenen kr. Relativt er faldet størst for kunstneriske akademikere, men faldet har også været betydeligt for nyuddannede inden for bio./fødevarer og samfundsvidenskab. Laveste fald er sket inden for naturvidenskab og teknik. Tabel 15. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, , fordelt på retning Ændring Kr. Hum ,4 Kunst ,9 Nat ,9 Samf ,2 Tek ,5 Bio ,6 Sund ,7 I alt ,0 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 16 viser udviklingen for de nyuddannede, der fandt beskæftigelse i den typiske branche, hvor den normerede månedsløn i gennemsnit faldt 5,6 procent. Nyuddannede inden for kunst og bio./fødevarer har haft størst reduktion i den normerede månedsløn med procents reduktion, men også svidenskabelige nyuddannede har oplevet en lønnedgang i første job. Derimod har nyuddannede inden for samfundsvidenskab og teknik oplevet små fald på under 3 procent. 16

17 Tabel 16. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse fordelt på retning, i typisk branche Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,1 53,3 Kunst ,4 54,6 Nat ,9 57,7 Samf ,6 35,4 Tek ,6 36,6 Bio ,9 50,3 Sund ,7 88,1 I alt ,6 49,6 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job i den typiske branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 17 viser lønudviklingen for nyuddannede, der finder arbejde uden for den typiske branche i en videnstung jobfunktion, hvor den generelle udvikling fra 2008 til 2013 viste et fald på 5,1 procent. Nyuddannede inden for kunst, humaniora og, der finder arbejde uden for deres typiske branche og i en videnstung jobfunktion, har derimod oplevet en stigende normeret månedsløn på 0,8-4,6 procent. Omvendt har især tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater oplevet et fald i den månedsløn, man får i jobbet efter endt uddannelse. Tabel 17. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse fordelt på retning, uden for typisk branche, videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,8 30,7 Kunst ,6 31,8 Nat ,8 21,0 Samf ,3 24,0 Tek ,4 41,0 Bio ,5 28,2 Sund ,5 8,1 I alt ,1 25,7 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job uden for den typiske branche, men i en videnstung jobfunktion. En videnstung jobfunktion er defineret ved, at den normerede månedsløn er mindst på niveau med medianen for nyuddannede (detaljerede grupper) med samme uddannelse i typisk branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 18 viser udviklingen for nyuddannede akademikere, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche i ikke-videnstunge jobfunktioner. I gennemsnit faldt lønnen her med 2,6 procent fra 2008 til 17

18 2013, men som det ses, er denne udvikling især drevet af, at nyuddannede inden for naturvidenskab og humaniora har oplevet en startløn, der er 3-4 procent lavere. Nyuddannede inden for bio./fødevarer har derimod oplevet en stigende løn, når man finder beskæftigelse i ikke-videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche. Tabel 18. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på retning, uden for typisk branche, ikke-videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,4 16,0 Kunst ,6 13,6 Nat ,1 21,3 Samf ,6 40,6 Tek ,3 22,4 Bio ,9 21,6 Sund ,9 3,8 I alt ,6 24,7 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job uden for den typiske branche, men i en ikke- videnstung jobfunktion. En videnstung jobfunktion er defineret ved, at den normerede månedsløn er på mindst niveau med medianen for nyuddannede (detaljerede grupper) med samme uddannelse i typisk branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Institutioner Ligeledes kan man undersøge udviklingen i startlønnen for nyuddannede fordelt på institutioner. Tabel 18 viser udviklingen i startlønnen for alle nyuddannede fra 2008 og Faldet i startlønnen kommer særlig til udtryk for nyuddannede fra CBS og KU, der har oplevet fald på procent. Alle nyuddannede uanset uddannelsessted har dog oplevet fald, men der er stor forskel, idet startlønnen for kandidater fra IT-Universitetet blot er faldet 1,2 procent fra 2008 til Tabel 18. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted Ændring Øvrige ,1 KU ,1 It-Uni ,2 AU ,8 CBS ,0 AAU ,7 DTU ,5 RUC ,3 SDU ,9 I alt ,0 Kr. Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. 18

19 Dykker man ned i udviklingen i startlønnen for nyuddannede, der finder job i den typiske branche, så har nyuddannede fra IT-Universitetet og RUC oplevet en stigning i startlønnen på hhv. 7 og 1 procent, jf. tabel 19, mens alle andre nyuddannede har oplevet fald på 2-10 procent. Største reduktion i startlønnen er for nyuddannede fra kunstuddannelserne m.fl., CBS og KU. Tabel 19. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted, typisk branche Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Øvrige ,7 63,8 KU ,9 61,8 IT-Uni ,2 34,3 AU ,8 56,5 CBS ,9 14,2 AAU ,9 45,4 DTU ,2 40,1 RUC ,3 48,4 SDU ,6 54,6 Total ,6 50,0 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. I tabel 20 ses udviklingen for nyuddannede, der finder job uden for den typiske branche i videnstunge jobfunktioner. Udover nyuddannede fra IT-Universitetet og øvrige universiteter har også kandidater fra AAU og RUC oplevet en større startløn, når det gælder dem, der finder arbejde uden for den typiske branche, men i en videnstung jobfunktion. Andre nyuddannede har oplevet faldende startløn, og størst fald ses for nyuddannede fra DTU, SDU og KU. 19

20 Tabel 20. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted, uden for typisk branche, videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Øvrige ,2 12,0 KU ,7 19,7 It-Uni ,6 27,7 AU ,0 22,0 CBS ,7 57,2 AAU ,5 17,4 DTU ,7 24,6 RUC ,3 18,5 SDU ,2 20,1 Total ,1 24,5 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 21 viser udviklingen for nyuddannede, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche, men i ikke-videnstunge jobfunktioner. I gennemsnit har der fra 2008 til 2013 været tale om en svagt faldende startløn på 2,6 procent, men nyuddannede fra CBS og AU har faktisk oplevet svagt stigende startløn på hhv. 0,1 og 2,1 procent. Blandt de resterende har den største reduktion i startlønnen været for nyuddannede fra RUC og KU med hhv. knap 6 og 4 procents fald. 20