Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere"

Transkript

1 Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse i perioden 2008 til 2013, er undersøgt i forhold til, om deres første job er inden for eller uden for den typiske branche set i forhold til lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund. Ligeledes er det undersøgt, om nyuddannede akademikere finder job til lavere løn end tidligere. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 17. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Andelen af nyuddannede akademikere, der finder deres første job uden for den typiske branche, er faldet et par procentpoint siden Omkring hver anden nyuddannet akademiker finder arbejder uden for den typiske branche. Blandt kandidater inden for teknik og samfundsfag finder flest job uden for den typiske branche, hvilket gælder cirka to-tredjedele. Andelen af nyuddannede, der finder job uden for den typiske virksomhedsstørrelse, er steget med 2 procentpoint fra 55 til 57 procent siden Det betyder, at flere nyuddannede akademikere i dag er beskæftiget på små arbejdspladser. I gennemsnit er den normerede månedsløn i første job faldet siden 2008, og det gælder uanset, hvilket uddannelsesretning man ser på. Faldet i den normerede månedsløn svarer til 8 procent eller et par tusinde kr. Faldet har været noget mindre for kandidater, der finder første job uden for den typiske branche og i et ikke-videnstungt job. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Faglig mobilitet AE har for Akademikernes A-kasse (AKA) lavet en undersøgelse af, om nyuddannede med lange videregående uddannelser søger bredt i forhold til første job. Har den faglige mangfoldighed ændret sig i takt med krisen? Hvor mange akademikere fordelt på retning og uddannelsessted finder beskæftigelse uden for deres normale brancheområde. Forud for analysen har Akademikernes A-kasse og AE i fællesskab defineret indholdet af de forskellige analyser. Efter leveringen af analyserapporten havde Akademikernes A-kasse en række supplerende ønsker, og der er blevet udarbejdet tre analysenotater. Ændringer i hovedtallene, der var præsenteret i denne rapport, er derefter blevet opdateret således at de stemmer med de tre analysepapirer. 2A. Præ-analyse Hvad er den typiske branche? AE har undersøgt, hvad den typiske branche er for personer med forskellige lange videregående uddannelser i For knap danske lønmodtagere med en lang videregående uddannelse er tilhørsforholdet til bestemte brancher undersøgt i det følgende. Mere om metoden kan læses i boks 1. Boks 1. Typiske brancher for lønmodtagere med lange videregående uddannelser Alle lønmodtagere i 2013, der har en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, og som ikke er i gang med en ny uddannelse, er fordelt efter typisk branche eller typisk virksomhedsstørrelse. Helt konkret er knap danske lønmodtagere undersøgt. Hvis en lønmodtager har flere job, er jobbet med flest arbejdstimer udvalgt. Alle lønmodtagere er medtaget uanset timeomfang. Opdelingen på brancher sker i henhold til arbejdsstedets brancheplacering, mens virksomhedsstørrelse er sket i henhold til virksomhed, dvs. CVR-nummer. Nogle af de udtræk, der præsenteres, er meget detaljerede, hvad angår uddannelsesgrupperne. I henhold til DST s diskretionsreglement er kun celler med mindst 5 observationer vist. Celler med under 5 observationer er blændet, og antallet er trukket fra i deltotaler, så det ikke er muligt at regne baglæns. 1. Hovederhverv (6 grupper) Tabel 1 og 2 viser en fordeling af de knap lønmodtagere med en lang videregående uddannelse fordelt på de seks hovederhverv efter uddannelsesretning. Som det ses, er hovedparten af de uddannede akademikere ansat inden for private eller offentlige tjenester. Blandt uddannede med en teknisk uddannelse eller uddannelse inden for fødevarer er procent dog ansat inden for fremstilling, hvilket giver en lidt større branchemæssig spredning for disse to uddannelsesretninger end de øvrige. Tilsvarende 5-10 % med samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse ansat inden for finansiel virksomhed eller fremstilling. Bilagstabel 1 viser en mere detaljeret fordeling på uddannelserne, hvor de cifrede uddannelseskoder er fordelt på de 6 hovederhverv. 2

3 Tabel 1. Lønmodtagere med fordelt på 6 hovederhverv og uddannelsesretning, 2013 Andet Byggeri Fremstilling Off. tjenester Antal pers. Priv. tjenester Hum./Teo./Pæd Kunstnerisk Naturvidenskab Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Fødevarer/Bio./ Jordbrug Sundhedsvidenskab Forsvar m.fl I alt Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I alt Tabel 2. Lønmodtagere med fordelt på 6 hovederhverv og uddannelsesretning, 2013 Andet Byggeri Finansiel virksomhed Fremstilling Off. tjenester Finansiel virksomhed Priv. tjenester Hum./Teo./Pæd. 1,0 0,3 3,4 54,8 2,2 38,4 100,0 Kunstnerisk 1,1 0,9 3,0 38,7 1,0 55,3 100,0 Naturvidenskab 2,2 0,3 8,6 50,3 5,7 33,0 100,0 Samfundsvidenskab 2,5 0,7 6,8 36,0 9,6 44,4 100,0 Teknisk videnskab 3,6 1,8 20,0 23,4 2,9 48,3 100,0 Fødevarer/Bio./ Jordbrug 3,8 0,4 12,4 36,6 2,2 44,7 100,0 Sundhedsvidenskab 0,1 0,0 7,5 66,1 0,6 25,7 100,0 Forsvar m.fl. 1,5 0,4 2,7 75,8 0,9 18,9 100,0 I alt 2,0 0,6 7,7 44,2 4,9 40,6 100,0 Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I alt 2. Standardbrancher (10 grupper) I tabel 3 og 4 ses en fordeling af lønmodtagere med en akademisk uddannelse på uddannelsesretning og de 10 standardbrancher. Typisk finder akademikere beskæftigelse inden for offentlig administration, og undervisning. Undtagelserne er uddannede inden for bio, der også dækker fødevarer og jordbrug samt tekniske uddannelser, hvor flere er ansat inden for erhvervsservice. 3

4 Tabel 3. Lønmodtagere med fordelt på standardbrancher og uddannelsesretning, 2013 Hum. Kunst. Nat. Samf. Tek. Bio. Sund. Øvrige I alt Antal Pers. Landbrug Industri Bygge/anlæg Handel m.m Information m.m Finans Ejendomme m.m Off.adm Kultur m.m Total Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 4. Lønmodtagere med fordelt på standardbrancher og uddannelsesretning, 2013 Hum. Kunst. Nat. Samf. Tek. Bio. Sund. Øvrige I alt Landbrug 0,1 0,1 0,5 0,2 0,1 3,0 0,0 0,2 0,3 Industri 3,8 3,2 10,0 8,1 23,3 13,2 7,6 3,2 8,8 Bygge/ anlæg Handel m.m. Information m.m. 0,3 0,9 0,3 0,7 1,8 0,4 0,0 0,4 0,6 7,1 7,7 6,1 11,8 9,2 7,3 4,8 7,7 8,7 8,4 4,7 14,1 7,0 14,7 1,6 0,4 2,2 7,7 Finans 2,2 1,0 5,7 9,6 2,9 2,2 0,6 0,9 4,9 Ejendomme m.m. Erhvervsservice Erhvervsservice 0,7 1,9 0,4 1,5 0,5 0,9 0,1 0,6 0,9 10,0 24,5 15,2 19,7 28,4 33,9 4,1 4,8 16,9 Off.adm. 52,4 40,1 44,2 36,5 17,8 30,5 80,9 76,7 44,2 Kultur m.m. 15,1 15,9 3,7 5,1 1,4 7,1 1,5 3,4 7,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Lønmodtagere fordelt på arbejdsstedets branche. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. I bilagstabel 2 ses fordelingen for de 108 mere detaljerede uddannelsesgrupper. Det er denne fordeling, der er brugt til at knytte en typisk branche til uddannelserne. Typisk branche De over 108 detaljerede uddannelser (6-cifrede uddannelseskoder) er alle knyttet til en typisk branche ud fra definitionen i boks 2. 4

5 Boks 2. Typisk branche og typisk virksomhedsstørrelse Typisk branche Alle detaljerede uddannelser har fået tildelt en typisk branche efter, hvor lønmodtagere med samme uddannelse typisk er beskæftiget. Konkret er alle lønmodtagerne med en akademisk uddannelse i 2013, jf. afsnit 2A.2, inddelt i 108 detaljerede uddannelsesgrupper (6-cifret niveau), og herefter er det undersøgt, om der findes en typisk branche på de 10 standardbrancher: - Landbrug (0,3 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker landbrug, fiskeri og skovbrug. - Industri (8,8 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. - Bygge og anlæg (0,6 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Handel (8,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker handel og transport. - Information (7,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker information og kommunikation. - Finans (4,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker finansiering og forsikring. - Ejendomme (0,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker ejendomshandel og udlejning. - Erhvervsservice (16,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse). - Offentlig adm. (44,2 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker offentlig administration, og undervisning. - Kultur m.m. (7,1 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker kultur, fritid og anden service. Mere om, hvad de forskellige brancher indeholder, kan ses på Først er de 108 uddannelsesgrupper undersøgt. For uddannelser med mindst 250 lønmodtagere findes et dominerende erhverv som enten: - et erhverv, der udgør mindst 30 procent af beskæftigelsen samtidig med, at forskellen mellem største og næststørste erhverv er mindst 2 procentpoint - eller en forskel mellem største og næststørste erhverv er mindst 5 procentpoint Hvis der er under 250 lønmodtagere, eller der ikke er et entydigt dominerende erhverv, så er et dominerende erhverv på de 4-cifrede uddannelsesgrupper fundet og brugt. Det gælder for 26 ud af de 108 uddannelser, hvor man altså har brugt de overordnede uddannelsesgruppers typiske branche. Bilagstabel 3 viser de typiske brancher for de 108 uddannelser, mens bilagstabel 4 viser en fordeling af tilknytningen til dominerende branche. Som et robusthedstjek er det undersøgt, om der var en anderledes fordeling af typisk branche i Det var der ikke. På 106 af de 108 uddannelser fandtes den samme typiske branche som i af uddannelserne fandtes ikke i Typisk virksomhedsstørrelse Efter samme metode som typisk branche fordeles uddannelserne efter typisk virksomhedsstørrelse. - Under 10 ansatte ansatte ansatte - Minimum 250 ansatte For 27 af de 106 uddannelsesgrupper findes typisk virksomhedsstørrelse for de overordnede uddannelsesretninger (4- cifre). Bilagstabel 5 og 6 viser hhv. listen med den typiske virksomhedsstørrelse og en fordeling. 3. Virksomhedsstørrelse Tabel 5 og 6 viser lønmodtagerne fordelt på typisk virksomhedsstørrelse. Uanset hvilken uddannelsesretning, der ses på, så er flertallet af lønmodtagere med en akademisk uddannelse ansat i virksomheder med mindst 250 ansatte. Andelen varierer fra retning til retning fra 41,9 til 82,0 procent. Flest akademikere inden for humaniora og kunst er ansat i virksomheder med under 250 ansatte. 5

6 Tabel 5. Lønmodtagere fordelt efter uddannelsesretning og virksomhedsstørrelse Under 10 ansatte ansatte ansatte Antal Min. 250 ansatte I alt Hum Kunst Nat Samf Tek Bio Sund Øvrige I alt Anm: Lønmodtagere fordelt på virksomhedens størrelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Tabel 6. Lønmodtagere fordelt efter uddannelsesretning og virksomhedsstørrelse Under 10 ansatte ansatte ansatte Min. 250 ansatte I alt Hum. 6,0 12,5 24,7 56,7 100,0 Kunst. 15,1 23,6 19,5 41,8 100,0 Nat. 5,5 10,6 23,7 60,1 100,0 Samf. 8,3 12,9 17,8 61,0 100,0 Tek. 7,8 13,1 16,9 62,2 100,0 Bio. 11,0 15,6 14,4 59,1 100,0 Sund. 9,9 8,5 4,7 76,8 100,0 Øvrige 5,4 5,4 7,2 82,0 100,0 I alt 8,1 12,7 18,2 60,9 100,0 Anm: Lønmodtagere fordelt på virksomhedens størrelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Som beskrevet i boks 2 er de 108 detaljerede uddannelsesgrupper fordelt efter den typiske virksomhedsstørrelse. Resultaterne ses i bilagstabel 5 og 6. Alle uddannelser på nær 2 finder typisk beskæftigelse inden for virksomheder med mindst 250 ansatte. De to uddannelser (Vestgermansk og Idræt), finder typisk beskæftigelse i virksomheder med ansatte. Der er altså ingen uddannelser, hvor lønmodtagere med de respektive uddannelser typisk finder beskæftigelse i virksomheder med hhv. under 10 ansatte eller ansatte. Bilagstabel 7 viser den komplette fordeling på virksomhedsstørrelse for alle 108 uddannelser. 6

7 2B. Beskrivelse af hvor mange akademikere, der finder arbejde uden for den normale branche Her ses på, hvor nyuddannede akademikere finder arbejde efter endt uddannelse. Det undersøges, om de nyuddannede finder beskæftigelse inden for den typiske branche, når man ser på lønmodtagere på det danske arbejdsmarked med samme type uddannelse. I forrige afsnit ses, hvilke brancher der er typiske for de forskellige uddannelser. I denne del af analysen indgår i alt nyuddannede med en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, der færdiggjorde deres uddannelse fra sommeren 2007 til sommeren 2013, og som ikke efterfølgende er gået i gang med en ny uddannelse, når man ser på dem 6 måneder efter endt uddannelse. Samtidig er det et krav, at man bor i Danmark 6 måneder efter endt uddannelse. Årgangene er udvalgt således, at årgang 2008 dækker fra 1. juli 2007 til og med 30. juni 2008 etc. 1 Herved er det er muligt at måle på nyuddannede i E-indkomstregisteret, der er brugt til analysen, i forhold til, om de finder beskæftigelse. E-indkomstregisteret dækker fra 1. januar 2008 til og med 1. kvartal Således er årgangene opdelt på årgange fra 1. juli til 30. juni, hvorved det er muligt i E- indkomstregisteret at følge alle nyuddannede i forhold til, om de er i beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Alle nyuddannede er således målt på samme tidspunkt efter endt uddannelse. I det følgende vises, hvor mange nyuddannede akademikere der finder beskæftigelse uden for deres typiske branche, når man definerer typiske branche ud fra de 10 standardgrupper i DST s branchegruppering. Som det blev vist ovenfor, finder hovedparten af akademikerne beskæftigelse inden for offentlig service eller erhvervsservice. Figur 1 viser, at andelen af nyuddannede akademikere 2, der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, er faldet fra godt 83 procent i 2008 til 72 procent i 2013, hvorved andelen er faldet 11 procentpoint. Tabel 7 viser denne udvikling fordelt på uddannelsesretninger, hvor det ses, at det største fald er sket inden for fødevarer/bio., samfundsfag og humaniora. Laveste beskæftigelse ses nu for de kunstneriske uddannelser, humaniora og fødevare/bio., der alle ligger på procents beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. 1 Se bilagsoversigt 1. 2 Dette vil i teksten dække såvel kandidater, universitetsbachelorer samt ph.d.-uddannede, der ikke er påbegyndt en ny uddannelse 6 måneder efter endt uddannelse og ikke er udvandret. En tabel over antallet af de forskellige grupper ses i bilagstabel 8. 7

8 Figur 1. Nyuddannede akademikere fordelt på om de finder beskæftigelse eller ej 6 måneder efter endt uddannelse, ,9 76,6 73,6 73,1 72,3 72, ,4 26,5 26,9 27,7 28,0 17, Ej i job 6 måneder efter dimm. I job 6 måneder efter dimm 20 0 Anm.: Figuren viser andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beskæftigelse dækker også evt. støttet beskæftigelse. Alle, der har job i den 6. måned efter endt uddannelse, tæller med som værende i beskæftigelse uanset timeomfang. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 7. Udvikling i andelen af nyuddannede, der finder arbejde 6 måneder efter endt uddannelse, Ændring -point Hum./Teo./Pæd. 76,2 64,0-12,2 Kunstnerisk 59,4 52,3-7,1 Naturvidenskab 80,7 74,0-6,7 Samfundsvidenskab 87,3 73,8-13,5 Teknisk videnskab 83,8 74,4-9,5 Fødevarer/Bio./Jordbrug 83,4 63,3-20,2 Sundhedsvidenskab 94,8 90,3-4,5 I alt 82,8 71,8-11,0 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beskæftigelse dækker også evt. støttet beskæftigelse. Alle, der har job i den 6. måned efter endt uddannelse, tæller med som værende i beskæftigelse uanset timeomfang. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 8

9 Første job fordelt på typisk branche Figur 2 viser, at omkring hver anden nyuddannede akademiker, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, finder arbejde inden for den typiske branche som lønmodtagere med samme uddannelse 3. I 2008 var knap 53 procent af alle nyuddannede beskæftiget uden for de typiske brancher for personer med samme uddannelse, mens andelen i 2013 er faldet til 50 procent. Det skal dog bemærkes, at andelen svinger henover perioden. Fra 2008 til 2010 er andelen af nyuddannede, der finder arbejde uden for den typiske branche, faldet, mens andelen fra 2010 til 2012 er steget. Fra 2012 til 2013 er andelen faldet igen. Hvorvidt nyuddannede akademikere finder arbejde uden for deres typiske branche er påvirket af flere forhold. Dels kan man forestille sig, at flere søger ud af den typiske branche, når ledigheden er høj, men det modsatte kan også være tilfældet. En forklaring på, at flere akademikere finder beskæftigelse uden for den typiske branche under en højkonjunktur, kan fx være et udtryk for strukturelle skift som fx at andre typer virksomheder, som det går godt for, begynder at ansætte akademikere. Figur 2. Andelen af nyuddannede akademikere, der finder arbejde inden for hhv. uden for den typiske branche, ,8 51,1 49,6 51,6 52,7 50, ,2 48,9 50,4 48,4 47,3 49, I typisk branche (10-grp) Ej typisk branche (10-grp) 0 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche, defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 8 viser udviklingen i andelen, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche, fordelt på uddannelsesretning mellem 2008 og Her ses det, at der for nyuddannede inden for kunstneriske uddannelser, bio./fødevarer og teknik er flere end tidligere, der i dag finder arbejde uden for den typiske branche. 3 Typisk branche er defineret som beskrevet i boks 2. Der ses på alle lønmodtagere med en akademisk uddannelse i

10 Tabel 8. Andel nyuddannede, der finder arbejde uden for typisk branche fordelt på årgange og uddannelsesretning Ændring -point Hum. 52,1 46,7-5,4 Kunst. 43,5 45,4 1,9 Nat. 48,5 42,3-6,2 Samf. 65,7 64,6-1,1 Tek. 63,2 63,4 0,2 Bio. 47,1 49,7 2,6 Sund. 14,6 11,9-2,7 I alt 52,8 50,4-2,4 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. En tabel for samtlige årgange ses i bilaget. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tilsvarende ses i tabel 9 en fordeling af de nyuddannede efter institution. Kun blandt nyuddannede fra IT-Universitetet og SDU finder flere i dag job uden for den typiske branche end tidligere. Omvendt er andelen, der finder job uden for den typiske branche, faldet markant mere end landsgennemsnittet for kandidater fra KU og DTU. Tabel 9. Andel nyuddannede, der finder arbejde uden for typisk branche fordelt på årgange og uddannelsesretning Ændring -point Øvrige 38,8 36,2-2,6 KU 44,4 38,2-6,2 It-Uni 56,8 65,7 8,9 AU 44,2 43,5-0,7 CBS 89,6 85,8-3,8 AAU 55,8 54,6-1,2 DTU 66,6 60,0-6,7 RUC 55,3 51,6-3,8 SDU 44,8 45,4 0,6 Total 52,8 50,4-2,4 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der finder lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på, om jobbet er inden for eller uden for den typiske branche, defineret ud fra den generelle lønmodtagerbeskæftigelse i 2013 (se boks 2). Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. En tabel for samtlige årgange ses i bilaget. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 10

11 Første job fordelt på typisk virksomhedsstørrelse Som det blev vist i afsnit 2A.3 så er den typiske virksomhedsstørrelse for langt de fleste akademikere på arbejdsmarkedet at være ansat i virksomheder med mindst 250 ansatte. For 106 ud af de 108 forskellige akademiske uddannelser, der blev undersøgt i forundersøgelsen i afsnit 2A.3 var store virksomheder den typiske virksomhedsstørrelse. I dette afsnit er der fokuseret på nyuddannede inden for de fag, hvor de store virksomheder, er den typiske virksomhedsstørrelse. Figur 3 viser, hvor mange nyuddannede akademikere, der modsat normen for personer med samme uddannelsesbaggrund, er ansat i virksomheder med under 250 ansatte et halvt år efter endt uddannelse. For dimittendårgang 2009 var 32,6 procent ansat i små eller mellemstore virksomheder, mens andelen for dimittendårgang 2013 var steget til 34,4 procent. En stigning på 1,8 procentpoint. Figur 3. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, 2009 og Andelen, der er ansat i små og mellemstore virksomheder (under 250 ansatte) Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der har virksomheder med mindst 250 ansatte, som den typiske virksomhedsstørrelse (se boks 1), som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kun personer, hvor det har været muligt at afgøre antal ansatte i virksomheden er medtaget. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 10 viser tilsvarende fordelt på uddannelsesretning, hvor det ses, at der er stor forskel på uddannelserne. Andelen af nyuddannede, der finder job i små og mellem virksomheder, modsat normen for personer med samme uddannelsesbaggrund, er markant større for kandidater inden for kunst og humaniora, hvor procent har job i de typisk mindre virksomheder. Omvendt er det blot hver tiende uddannet inden for. Ser man på udviklingen, så er andelen af nyuddannede, der ansættes i virksomheder, der har en anden størrelse end den typiske steget mest for kunstneriske og samfundsfaglige nyuddannede. Her er stigningen fra årgang 2009 til årgang 2013 på hhv. 6,3 og 4,4 procentpoint, dvs. mellem to og fire gange så meget som gennemsnittet. Omvendt viser tallene at andelen, der finder job i en anden virksomhedsstørrelse end normalen for uddannede med samme faglige retning, er faldet markant for nyuddannede inden for bio og. 11

12 Tabel 10. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, uddannelser Ændring -point Hum. 41,1 43,2 2,0 Kunst. 57,8 64,1 6,3 Nat. 33,4 32,5-0,9 Samf. 31,8 36,2 4,4 Tek. 34,1 33,0-1,2 Bio 39,9 31,9-8,0 Sundh. 12,0 10,4-1,6 Total 32,6 34,4 1,8 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 1) men, som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 11 viser tilsvarende fordelt på de nyuddannedes institution. Fra årgang 2009 til 2013 er andelen af nyuddannede, der finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder, steget mest for nyuddannede fra øvrige institutioner, der bl.a. dækker kunst- og arkitektur og RUC samt CBS. Faktisk er det kun kandidater fra DTU, IT-universiteter og KU, hvor færre finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder. Tabel 11. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, institutioner Ændring -point Øvrige 45,9 58,1 12,2 KU 30,8 30,2-0,6 It-Uni 53,5 52,1-1,4 AU 29,5 30,4 0,9 CBS 40,9 46,2 5,3 AAU 31,8 33,0 1,2 DTU 33,0 27,7-5,3 RUC 35,9 41,8 5,9 SDU 27,3 31,1 3,8 Total 32,6 34,4 1,8 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 1) men, som finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 12

13 Første job i små virksomheder fordelt på om der var andre akademikere ansat eller ej Som vist tidligere finder akademikere typisk job i store virksomheder. Cirka hver tredje nyuddannet, der har uddannet sig i fag, hvor man typisk får job i store virksomheder, finder beskæftigelse i små og mellemstore virksomheder. I dette afsnit kombineres oplysningerne om hvor mange, der går imod strømmen og ansættes i små eller mellemstore virksomheder med om virksomheden er videnstung, dvs. om der var mindst en anden akademiker ansat i virksomheden. Figur 4 viser hvor mange af nyuddannede akademikere med job i små virksomheder, som altså er modsat normen for deres uddannelse, og som også er eneste akademiker i virksomheden. Knap hver tiende nyuddannet, der finder beskæftigelse i små virksomheder, modsat normen for faget, finder altså også vejen til virksomheder, der ikke i forvejen har akademikere ansat. Andelen har siden årgang 2008 været svagt stigende med 0,7 procentpoint. Det skal dog bemærkes, at det de 9,7 procent i 2013 svarer til 398 personer ud af de nyuddannede, der er i job i små og mellemstore virksomheder, men hvor normalen er ansættelse i store virksomheder, for lønmodtagere med samme uddannelse. Når der i det følgende gås i detaljer med hvor mange der er eneste akademiker i de små virksomheder fordelt på fag, så kan det dreje sig om forholdsvis få personer. Antalstabel ses i bilagstabel 13. Figur 4. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, Ingen andre akademikere Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tabel 12 viser andelen af nyuddannede akademikere, der typisk finder arbejde i store virksomheder, men har fået job i små og mellemstore virksomheder fordelt på om de også er den første akademiker i virksomheden. Flest nyuddannede er de første akademikere i den lille virksomhed inden for kunst, hu- 13

14 maniora og samfundsvidenskab hvor andelen er på 10 procent eller mere. Derimod er andelen næsten halvt så stor inden for naturvidenskab, og på 8-9 procent for de resterende fag. Ser man på udviklingen er andelen øget med 3,7 procentpoint for nyuddannede inden for kunst, der lå under gennemsnittet i Inden for samfundsvidenskab og bio er der andelen forøget med 1,6 procentpoint. Humaniora har ikke rigtig flyttet sig, men kommer allerede i 2008 fra et højt niveau. Til gengæld er andelen faldet med 1 procentpoint eller mere for nyuddannede inden for naturvidenskab og teknik, og her bør man bemærke, at mens naturvidenskab kommer fra et i forvejen lavt niveau i 2008, så lå teknik højt og er faldet fra 10 procent til 8,8 procent. Tabel 12. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, fordelt på retning Ændring -point Hum. 10,3 10,3 0,1 Kunst. 8,0 11,7 3,7 Nat. 7,7 6,4-1,3 Samf. 8,4 10,0 1,6 Tek. 10,0 8,8-1,3 Bio 7,4 9,0 1,6 Sundh. 7,7 8,6 0,9 Total 8,9 9,7 0,7 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. Tilsvarende ses i tabel 13 andelen af nyuddannede akademikere, der modsat normen, finder job i små og mellemstore virksomheder, men hvor de er eneste akademiker i virksomheden. Ser man på niveauet for årgang 2013 er flest den første akademiker i SMV en fra SDU og AU, der ligger på hhv. godt 14 og 11 procent. AAU og andre institutioner ligger begge på 10 procent, mens færrest fra It-universitetet får job som eneste akademiker i de små virksomheder, idet andelen ligger på 6,4 procent. DTU ligger tæt ved på 7 procent. Den største stigning i andelen fra 2008 til ses for kandidater fra KU og AU, der begge ligger på cirka 2 procentpoint, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Omvendt er andelen faldet mest for nyuddannede fra DTU og RUC med 1,6 procentpoint. 14

15 Tabel 12. Andel nyuddannede, der er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder, men som er uddannet inden for uddannelser, der typisk retter sig imod store virksomheder, som ansættes i virksomheder uden andre akademikere, fordelt på instituon Ændring -point Øvrige 9,3 10,3 1,0 KU 6,4 8,4 2,0 It-Uni 6,4 6,4-0,1 AU 8,6 11,1 2,4 CBS 8,7 8,7 0,0 AAU 11,2 10,2-1,0 DTU 8,6 7,0-1,6 RUC 10,6 9,0-1,6 SDU 14,3 13,7-0,7 All 8,9 9,7 0,7 Anm.: Andelen af nyuddannede (ekskl. nye studerende og udvandrede), der er i lønmodtagerbeskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse, og som tilhører en uddannelse, der typisk ansættes i virksomheder med mindst 250 ansatte, (se boks 2) og finder job i små og mellem store virksomheder, dvs. under 250 ansatte, som er eneste akademiker i virksomheden. Opdelt på rullende dimittendårgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Kilde: AE pba. registre fra Danmarks Statistik. 3. Økonomisk mobilitet Nyuddannede der søger bredt, taber mindst AE har ligeledes analyseret nyuddannede akademikeres beskæftigelse i forhold til lønnen. I det følgende er den gennemsnitlige normerede 4 månedsløn (2015-priser) undersøgt for de nyuddannede, der finder beskæftigelse i den 6. måned efter endt uddannelse. I det følgende er de nyuddannede akademikere delt op efter, om deres job er hhv. inden for eller uden for den typiske branche. Dernæst er de, der finder job uden for den typiske branche, opdelt efter, om jobfunktionen er vidensintensiv eller ej, alt efter om den pågældende modtager en normeret månedsløn (2015-priser), der er på niveau med medianlønnen for nyuddannede med samme uddannelse, når man gør medianlønnen op på de omkring 100 detaljerede uddannelseskoder. Tabel 14. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, Alle nyuddannede med job 6 måneder efter endt udd. Inden for typisk branche Ej typisk branche Videnstung Ikke-videnstung 2008, kr , kr Udvikling, kr Udvikling, pct. -8,0-5,6-5,1-2,6 Anm: Ikke-videnstung er defineret som at den normerede medianløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. 4 Den normerede månedsløn er beregnet ved, at den udbetalte månedsløn er delt med de udbetalte timer og skaleret op med fuldtidsnormen på timer. Dernæst er månedslønnen fremskrevet til 2015-niveau med den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i ADAM. 15

16 Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Faglig retning Nedenfor følger tabeller, der viser lønudviklingen for nyuddannede akademikere fordelt på uddannelsesretning hhv. inden for og uden for den typiske branche fordelt på, om jobfunktionen er videnstung eller ej. I bilagstabel 13 ses udviklingen for fordelingen af nyuddannede akademikere, der finder beskæftigelse inden for hhv. typisk og atypisk branche og/eller i videnstung jobfunktion. Tabel 15 viser den overordnede udvikling i lønniveauet fordelt på retning for nyuddannede akademikere. For alle er den normerede månedsløn faldet i størrelsesordenen kr. Relativt er faldet størst for kunstneriske akademikere, men faldet har også været betydeligt for nyuddannede inden for bio./fødevarer og samfundsvidenskab. Laveste fald er sket inden for naturvidenskab og teknik. Tabel 15. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, , fordelt på retning Ændring Kr. Hum ,4 Kunst ,9 Nat ,9 Samf ,2 Tek ,5 Bio ,6 Sund ,7 I alt ,0 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 16 viser udviklingen for de nyuddannede, der fandt beskæftigelse i den typiske branche, hvor den normerede månedsløn i gennemsnit faldt 5,6 procent. Nyuddannede inden for kunst og bio./fødevarer har haft størst reduktion i den normerede månedsløn med procents reduktion, men også svidenskabelige nyuddannede har oplevet en lønnedgang i første job. Derimod har nyuddannede inden for samfundsvidenskab og teknik oplevet små fald på under 3 procent. 16

17 Tabel 16. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse fordelt på retning, i typisk branche Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,1 53,3 Kunst ,4 54,6 Nat ,9 57,7 Samf ,6 35,4 Tek ,6 36,6 Bio ,9 50,3 Sund ,7 88,1 I alt ,6 49,6 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job i den typiske branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 17 viser lønudviklingen for nyuddannede, der finder arbejde uden for den typiske branche i en videnstung jobfunktion, hvor den generelle udvikling fra 2008 til 2013 viste et fald på 5,1 procent. Nyuddannede inden for kunst, humaniora og, der finder arbejde uden for deres typiske branche og i en videnstung jobfunktion, har derimod oplevet en stigende normeret månedsløn på 0,8-4,6 procent. Omvendt har især tekniske og samfundsvidenskabelige kandidater oplevet et fald i den månedsløn, man får i jobbet efter endt uddannelse. Tabel 17. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse fordelt på retning, uden for typisk branche, videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,8 30,7 Kunst ,6 31,8 Nat ,8 21,0 Samf ,3 24,0 Tek ,4 41,0 Bio ,5 28,2 Sund ,5 8,1 I alt ,1 25,7 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job uden for den typiske branche, men i en videnstung jobfunktion. En videnstung jobfunktion er defineret ved, at den normerede månedsløn er mindst på niveau med medianen for nyuddannede (detaljerede grupper) med samme uddannelse i typisk branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 18 viser udviklingen for nyuddannede akademikere, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche i ikke-videnstunge jobfunktioner. I gennemsnit faldt lønnen her med 2,6 procent fra 2008 til 17

18 2013, men som det ses, er denne udvikling især drevet af, at nyuddannede inden for naturvidenskab og humaniora har oplevet en startløn, der er 3-4 procent lavere. Nyuddannede inden for bio./fødevarer har derimod oplevet en stigende løn, når man finder beskæftigelse i ikke-videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche. Tabel 18. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på retning, uden for typisk branche, ikke-videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Hum ,4 16,0 Kunst ,6 13,6 Nat ,1 21,3 Samf ,6 40,6 Tek ,3 22,4 Bio ,9 21,6 Sund ,9 3,8 I alt ,6 24,7 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Yderste kolonne til højre viser, hvor mange nyuddannede i årgangen inden for retningen, der har fundet job uden for den typiske branche, men i en ikke- videnstung jobfunktion. En videnstung jobfunktion er defineret ved, at den normerede månedsløn er på mindst niveau med medianen for nyuddannede (detaljerede grupper) med samme uddannelse i typisk branche. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Institutioner Ligeledes kan man undersøge udviklingen i startlønnen for nyuddannede fordelt på institutioner. Tabel 18 viser udviklingen i startlønnen for alle nyuddannede fra 2008 og Faldet i startlønnen kommer særlig til udtryk for nyuddannede fra CBS og KU, der har oplevet fald på procent. Alle nyuddannede uanset uddannelsessted har dog oplevet fald, men der er stor forskel, idet startlønnen for kandidater fra IT-Universitetet blot er faldet 1,2 procent fra 2008 til Tabel 18. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted Ændring Øvrige ,1 KU ,1 It-Uni ,2 AU ,8 CBS ,0 AAU ,7 DTU ,5 RUC ,3 SDU ,9 I alt ,0 Kr. Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. 18

19 Dykker man ned i udviklingen i startlønnen for nyuddannede, der finder job i den typiske branche, så har nyuddannede fra IT-Universitetet og RUC oplevet en stigning i startlønnen på hhv. 7 og 1 procent, jf. tabel 19, mens alle andre nyuddannede har oplevet fald på 2-10 procent. Største reduktion i startlønnen er for nyuddannede fra kunstuddannelserne m.fl., CBS og KU. Tabel 19. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted, typisk branche Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Øvrige ,7 63,8 KU ,9 61,8 IT-Uni ,2 34,3 AU ,8 56,5 CBS ,9 14,2 AAU ,9 45,4 DTU ,2 40,1 RUC ,3 48,4 SDU ,6 54,6 Total ,6 50,0 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. I tabel 20 ses udviklingen for nyuddannede, der finder job uden for den typiske branche i videnstunge jobfunktioner. Udover nyuddannede fra IT-Universitetet og øvrige universiteter har også kandidater fra AAU og RUC oplevet en større startløn, når det gælder dem, der finder arbejde uden for den typiske branche, men i en videnstung jobfunktion. Andre nyuddannede har oplevet faldende startløn, og størst fald ses for nyuddannede fra DTU, SDU og KU. 19

20 Tabel 20. Udvikling i gennemsnitlig normeret månedsløn for nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, fordelt på uddannelsessted, uden for typisk branche, videnstung Ændring Procentvis andel af nyuddannede i job, der tilhører denne gruppe Kr. Øvrige ,2 12,0 KU ,7 19,7 It-Uni ,6 27,7 AU ,0 22,0 CBS ,7 57,2 AAU ,5 17,4 DTU ,7 24,6 RUC ,3 18,5 SDU ,2 20,1 Total ,1 24,5 Anm: Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste kr. Øvrige dækker flere mindre uddannelsessteder, der ikke hører under universiteterne som fx uddannelser inden for arkitektur, forsvar, kunst og design. Kilde: AE på baggrund af DST registerdata. Tabel 21 viser udviklingen for nyuddannede, der finder beskæftigelse uden for den typiske branche, men i ikke-videnstunge jobfunktioner. I gennemsnit har der fra 2008 til 2013 været tale om en svagt faldende startløn på 2,6 procent, men nyuddannede fra CBS og AU har faktisk oplevet svagt stigende startløn på hhv. 0,1 og 2,1 procent. Blandt de resterende har den største reduktion i startlønnen været for nyuddannede fra RUC og KU med hhv. knap 6 og 4 procents fald. 20

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Medicin 2.598 2.494 Københavns Universitet Jura 2441 2491 Københavns Universitet

Medicin 2.598 2.494 Københavns Universitet Jura 2441 2491 Københavns Universitet Uddannelsen - antal ansøgere i 2012 antal ansøgere i 2013 - universitetet Medicin 2.598 2.494 Københavns Universitet Jura 2441 2491 Københavns Universitet Medicin 2048 2185 (SDU) Erhvervsøkonomi, HA 2388

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014

Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. Januar 2014 Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre Januar 14 1 ARBEJDSMARKEDET FOR NYUDDANNEDE MAGISTRE Januar 14 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt, hvad der har betydning for at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed for nyuddannede akademikere. Analysens resultater viser,

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 121 Offentligt O:\Universitets- og\bekendtgørelser\556767\dokumenter\556767.fm 20-02-07 13:27 k03 SJ Bekendtgørelse nr. 151 af 19. februar 2007

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

ÅBENT HUS 5. MARTS KL. 10-17

ÅBENT HUS 5. MARTS KL. 10-17 FÅ INSPIRATION TIL DIT STUDIEVALG PROGRAM ÅBENT HUS 5. MARTS KL. 10-17 AALBORG ESBJERG KØBENHAVN TEKNISK-, NATUR- OG SUNDHEDSVIDENSKABELIGE UDDANNELSESOPLÆG FREDRIK BAJERS VEJ 7 LOKALE BLÅT RØDT LILLA

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere