Speciel EB 75.1 Europa-Parlamentet - Eurobarometer. Europæerne og energi (del II)

Transkript

1 Generaldirektorat for Kommunikation DIREKTORAT - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 19. april 2011 Speciel EB 75.1 Europa-Parlamentet - Eurobarometer Europæerne og energi (del II) SAMMENFATNING AF ANALYSE Dækning: Befolkning: Metodologi: Undersøgelsesperiode: EU-27 ( EU-borgere) Europæere, 15 år og derover Personlig (CAPI) 9. februar - 6. marts 2011, gennemført af TNS Opinion INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 1. ENERGIBESPARELSER 8 A. Hvordan sparer europæerne energi? 8 B. Hvordan skulle man reducere energiregningerne? 10 C. Hvordan skulle man nå målet om energibesparelser på 20 %? ENERGIUSIKKERHED 14 A. Særlige energitarifforanstaltninger, der sigter mod borgere, som er i fare for at blive ramt af fattigdom og udstødelse? 3. ET INTEGRERET ENERGINETVÆRK OG EUROPÆISK ENERGIFÆLLESSKAB 16 A. Hvilke fordele vil der være ved et kommende europæisk integreret energinetværk? 16 B. Et europæisk energifællesskab? 17 BILAG 1: Eurostat 19 1

2 2

3 INDLEDNING Denne Eurobarometermåling for Europa-Parlamentet vedrørende energi efterfølger en foregående undersøgelse*, som blev offentliggjort i januar 2011 i forbindelse med Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 (EB Standard 74.3). Denne undersøgelse omhandler energiforsyning, samarbejde og solidaritet. I betragtning af de nye holdninger, som Europa-Parlamentet har vedtaget, fokuserer denne nye undersøgelse på mere specifikke emner, men er også yderst vigtig for udviklingen af en energipolitik for EU. Energibesparelse, problemer med energiforsyning, integrering af netværker og Det Europæiske Energifællesskab. Feltarbejdet blev gennemført af TNS Opinion i perioden 9. februar - 6. marts I forbindelse med hver undersøgelse er det altid værdifuldt at tage højde for den situation, undersøgelsen er foretaget i. F.eks. blev respondenterne i denne undersøgelse adspurgt i en periode, hvor hele Europa havde hård vinter. Desuden opstod der store spændinger på grund af stigningen i alle råvarepriserne. Inden hvert emne i denne seneste undersøgelse behandles, er det vigtigt at bemærke, at de to undersøgelser har fælles træk: Resultaterne understreger desuden, hvordan den enkelte EU-medlemsstats energikultur og energisituation påvirker de adspurgte borgeres svar. To sociodemografiske aspekter af den aktuelle undersøgelse skal tages i betragtning: På den ene side er der på nær enkelte undtagelser få forskelle mellem mænd og kvinders svar; på den anden side viser resultaterne en reel generationskløft, som tydeligt ses i forbindelse med både adfærd og opfattelse af energiproblemerne. Med hensyn til energibesparelse foretrækker de europæiske borgere foranstaltninger uden finansielle virkninger. Europæerne er blevet adspurgt om deres energibesparelse i løbet af året forud for undersøgelsen. Mellem 2006, hvor den seneste EB om dette emne stammer fra, og 2011 ændrede deres adfærd sig til tider på modstridende vis. Med hensyn til visse aspekter af dette spørgsmål indtog borgerne i før og efter 2004/2007-medlemsstaterne til tider vidt forskellige holdninger. Førstnævnte gruppe havde et lavere varmeforbrug (+ 10 procentpoint) end sidstnævnte. De anvendte også deres bil mindre (+ 9 procentpoint). På den anden side isolerede borgene i efter 2004/2007-medlemsstaterne deres huse mest i løbet af det forgangne år (+ 7 procentpoint). Der er også lettere forskel mellem mænd og kvinder (+/- 4 procentpoint) i forbindelse med visse af de foreslåede muligheder. Kvinder er mere følsomme over for foranstaltninger forbundet med deres hjem (som er gratis), hvorimod mænd i højere grad nævner foranstaltninger, der involverer arbejde (f.eks. isolering) eller en mindre hyppig anvendelse af deres bil. 3

4 Prioritering af husholdningernes besparelse Europæerne ændrede mest adfærd med hensyn til energi i hjemmet. Disse foranstaltninger adskiller sig rent faktisk fra alle de øvrige med mere end 24 procentpoint. Europæerne har således reduceret deres lysforbrug og anvendelse af elektriske apparater med 55 % (48 % i 2006), samtidig med at de har reduceret deres varme- og airconditionanlæg med 43 % (samme andel som i 2006). Følgelig viser resultatskemaet (s. 9), at borgere, som har tilpasset deres adfærd, oftest stammer fra visse sydlige og nordlige lande. Betyder det, at de sydlige lande lettere vil kunne foretage yderligere energibesparelser, mens de nordlige lande vil fortsætte deres tidligere bestræbelser? Ugunstig situation for bekostelige foranstaltninger Man kunne foranlediges til at tro, at de forskellige foranstaltninger til skatteincitament, som mange medlemsstater har truffet, har haft stor indvirkning på europæernes adfærd med hensyn til energi. Tværtimod viser resultaterne, at den finansielle, økonomiske, sociale og monetære krise har reduceret virkningerne af disse incitamenter kraftigt. Isolering af huse udgør rent faktisk kun 19 % af svarene (20 % i 2006) og anskaffelse af en mere økologisk bil kun 6 % (8 % i 2006). Også her kan der konstateres store forskelle mellem medlemsstaterne. Borgerne i de baltiske stater hører til dem, der har de bedst isolerede huse sammen med borgerne fra Slovenien og Slovakiet i forhold til borgerne i visse sydlige lande, som kun i mindre målestok har ændret adfærd på dette område. Denne geografiske kløft rejser spørgsmålet om, hvorvidt klimaet spiller en rolle i forbindelse med beslutningen om at isolere vores hjem bedre. Med hensyn til udskiftning af bil befinder borgerne i de kontinentale stater sig nu klart over EU-gennemsnittet. Et stort antal europæere ændrede "ingenting" i deres adfærd med hensyn til energibesparelse. Sidste år erklærede 17 % af respondenterne, at de "ingenting" havde gjort for at spare energi. Da de blev stillet samme spørgsmål i 2006, var der tale om et større antal (22 %). I lighed med besparelse i hjemmet viser analysen af resultatskemaet (s. 9), at de lande, som har gjort størst bestræbelser i forhold til den sidste undersøgelse, er nogle af de sydlige lande. Disse lande befinder sig imidlertid stadig over EUgennemsnittet med hensyn til ikke at skride til handling for at spare energi. 4

5 Prioritering af "intelligente" energimålere 1 til reducering af energiregningen Europæerne blev adspurgt om forskellige foranstaltninger (to svarmuligheder) foreslået af Europa-Parlamentet til at reducere deres energiregning. Daglig måling af energiforbruget I juli 2009 stemte Europa-Parlamentet for udbredelsen af "intelligente målere". EU satte et mål for medlemsstaterne om at udbrede intelligente målere til 80 % af alle europæiske hjem inden 2020 og 100 % inden Dette EU-direktiv 2 bør gennemføres i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning inden marts % af respondenterne betragter denne udbredelse af "intelligente målere" som en prioritet. Fjorten lande betragter den som deres første prioritet. Italien og Sverige, der allerede anvender "intelligente målere", står øverst på listen over lande med 59 % hver. Skatteincitament og konkurrencebetingelser for energileverandører Med henblik på at reducere deres energiregning vurderer 40 % af europæerne, at skatteincitamenter (skattelettelser) vil forbedre deres energieffektivitet og -besparelser i hjemmet. Dette har højeste prioritet i syv lande. Stadig med henblik på at reducere deres energiregning går 36 % af europæerne ind for konkurrence mellem forskellige energileverandører samt mulighed for forbrugerne for let at skifte operatør. Denne foranstaltning har også højeste prioritet i syv andre lande. Gennemsigtighed af regningerne Forbrugere og forbrugerorganisationer rapporterer ofte om manglende gennemsigtighed i de regninger, de modtager. For at bevæge sig i retning af øget gennemsigtighed ønsker 23 % af respondenterne en forenkling af regningerne for at gøre dem mere forståelige og mindre uklare. På denne måde vil europæerne blive hjulpet i deres forbrugeradfærd. Obligatorisk mål om en reducering af energiforbruget på 20 % I 2007 fastsatte EU et tredobbelt mål for 2020: En reducering af drivhusgasser på 20 %, en stigning af energieffektiviteten på 20 % og en forhøjelse af energiandelen fra varige energikilder med 20 %. Disse mål er ikke bindende, men medlemsstaterne skal bestræbe sig på at opfylde dem. Med hensyn til spørgsmålet om en reducering af energiforbruget på 20 % mener 80 % af europæerne, at dette mål skal gøres obligatorisk. Blandt disse svarede 33 % "ja helt sikkert" og 48 % "ja højst sandsynligt". 1 Den udbredte anvendelse i hvert hjem af "intelligente" energimålere, som er målere, der giver mulighed for en mere effektiv energianvendelse ved valg af den billigste energi og tilpasning af energiforbruget (elektromagnetiske anordninger, fjernbetjeninger til varmeanlæg osv.). 2 Dette EU-direktiv indgår som en del af målene for den såkaldte "3x20", som blev foreslået af Kommissionen til bekæmpelse af klimaændringer, og som indeholdt følgende ordlyd: en stigning i vedvarende energikilder på 20 %; en reducering af drivhuseffekten på 20 % (GES); samt en stigning i energieffektiviteten på 20 % inden Kommissionen mener, at der kan opnås en reducering af energiomkostningerne på 10 % med disse intelligente målere. 5

6 Bekæmpelse af energiusikkerhed Ifølge Eurostat var 116 mio. europæiske borgere i fare for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse i 2008 (bilag 1). Særlige energitarifforanstaltninger kan derfor bidrage til at undgå, at disse mennesker rammes af sådanne forhold. 68 % af europæerne var enige i indførelsen af disse foranstaltninger. Rent faktisk svarede 38 % "ja højst sandsynligt" og 24 % "ja helt sikkert". Kun borgerne i fire lande svarede "nej" til dette spørgsmål med mere end 50 %. Det kan konstateres, at 67 % af landene uden for euroområdet er positivt indstillet over for disse tarifforanstaltninger i forhold til 58 % i euroområdet. Fordele ved et europæisk integreret energinetværk På nuværende tidspunkt er EU sammensat af 27 nationale netværk. Hvilke fordele vil de europæiske borgere have ved oprettelsen af et europæisk integreret energinetværk? De har givet udtryk for en første og en anden præference. Ifølge deres svar mener de europæiske borgere, at et europæisk integreret energinetværk vil føre til: Reducerede energiomkostninger (59 % af respondenterne) Selv om denne foranstaltning betragtes som den største fordel ved et europæisk netværk, adskiller 41 procentpoint stadig de to lande, som ser henholdsvis flest og færrest fordele. Tre sydlige lande er blandt de højeste procentniveauer, mens tre nordlige lande er blandt de laveste. Bedre anvendelse af forskellige energityper (navnlig vedvarende) er en fordel for stort set en ud af to europæere (47 %). Seks lande betragter dette som deres første prioritet. Igen er der store forskelle på op til 30 procentpoint i resultaterne medlemsstaterne imellem. Denne gang anser to nordiske lande dette for at være den vigtigste fordel, hvorimod to baltiske stater anser det for at være den mindst vigtige. 35 % af respondenterne nævnte en mere sikker levering af energi (en forskel på 36 point). 28 % nævnte større kapacitet for EU til at forhandle væsentlige kontrakter med lande uden for Unionen (en forskel på 25 point). 25 % nævnte øget solidaritet blandt EU-medlemsstaterne (en forskel på 29 point) 6

7 Massiv støtte til oprettelsen af Det Europæiske Energifællesskab Hvad mener europæerne om den intention, som Europa-Parlamentet gav udtryk for den 25. november 2010 om at oprette et Europæisk Energifællesskab? 3 Dette giver EU mulighed for at tale med én samlet og stærkere stemme på den internationale scene, styrke samarbejdet vedrørende energinetværk og fremme en europæisk finansiering af energiteknologier. Tre fjerdedele af de europæiske respondenter går klart ind for oprettelsen af et sådant Europæisk Energifællesskab: 78 % "er enige" i dette forslag. Blandt disse er 51 % "tilbøjelig til at være enig" og 27 % "fuldstændig enig". * * * * Der henvises til Europa-Parlamentets EB 74.3 om energiforsyningssikkerhed i EU, som blev offentliggjort den 31. januar Det drejede sig især om følgende: Europæerne prioriterer koordineringen af energipolitikken højere end nationale foranstaltninger Europæerne går ind for solidaritet mellem medlemsstaterne i tilfælde af forsyningsproblemer I forbindelse med samarbejde om energi er europæernes prioriteter i høj grad påvirket af den nationale energisituation Stabilitet i energipriser, respondenternes første prioritet (29 %) Vedvarende energi, respondenternes anden prioritet (27 %) Garanti for energiforsyning, respondenternes tredje prioritet (20 %) Energieffektivitet, respondenternes fjerde prioritet (16 %) Anmærkning: Læseren erindres om, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af undersøgelsesmaterialets størrelse og den observerede procentdel. Med stikprøver på omkring interview (den normale stikprøvestørrelse i medlemsstaterne) varierer de reelle procentsatser, dvs. hvis hele befolkningen var blevet adspurgt, inden for de følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele Fejlmargin 10 % eller 90 % +/-1,9 point 20 % eller 80 % +/- 2,5 point 30 % eller 70 % +/- 2,7 point 40 % eller 60 % +/- 3,0 point 50 % +/- 3,1 point 3 Formanden for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek, og den tidligere formand for Kommissionen, Jacques Delors, erklærede sig den 5. maj 2010 for oprettelsen af Det Europæiske Energifællesskab, en ny EØF. 7

8 1. ENERGIBESPARELSER A. Hvordan sparer europæerne energi? Q16. Har du i det forgangne år gjort noget af følgende for at spare energi? (Sæt gerne flere krydser) Tendens: Spørgsmål stillet i april-maj Europæisk gennemsnit: Et stigende antal europæiske borgere træffer foranstaltninger til at spare energi. Individual measures aimed at saving energy Cut down on lighting and the use of domestic electrical appliances 48% 5 Cut down on heating or/ and air conditioning 43% 42% Insulated your house (walls, windows, etc.) 1 20% Used your car less 1 2 Used public transport more Reduced your driving speed Took initiatives to save energy at work 7% 8% 1 13% 12% 1 EB 75.1 EB 65.3 Changed your car to another one which uses less fuel 8% Other (SPONTANEOUS) 2% None 17% 2 DK 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% "Nedskæring i lysforbrug" bevarer førstepladsen og forbedres med 7 point (fra 48 % til 55 %). "Nedskæring i varmeforbrug" bevarer andenpladsen og forbedres med 1 point (fra 42 % til 43 %). De øvrige foreslåede foranstaltninger forbliver under 20 % og er alle faldende i forhold til 2006 med undtagelse af offentlig transport, som er steget fra 13 % til 14 %. Svaret "nej" betyder, at de foreslåede foranstaltninger til at spare energi kun har udviklet sig en smule (fra 21 % til 17 %, hvilket svarer til -4 procentpoint på 5 år). 8

9 2. Nationale resultater: Individuelle foranstaltning er til at spare energi Nedskåret lysforbruget og anvendelsen af elektriske apparater i hjemmet Nedskåret varmeforbrug et og/eller anvendelsen af aircondition Anvendt bil mindre hyppigt Isoleret hjem (vægge, vinduer osv.) Ingenting Anvendt offentlig transport hyppigere Reduceret kørselshastig hed Taget initiativ til energibesparels e på arbejdspladsen Udskiftet din bil med en anden, som anvender mindre brændstof Forsk Forsk Forsk Forsk Forsk el el el el el Forskel Forskel Forskel EB EB EB EB EB EB EB EB EB EB EB EB EB EB EB 65.3 EB 65.3 EB EB EB EB EB EB EB EB EB EU27 55 % % % % % % % -4 7 % -1 6 % -2 BE 48 % % % % % % % % % +4 BG 53 % - 46 % - 10 % - 19 % - 19 % - 11 % - 2 % - 5 % - 2 % - CZ 45 % % % % % % 0 5 % -3 5 % -1 5 % -4 DK 64 % % % % % % % % % +3 DE 64 % % 0 26 % % % % % -9 8 % % -1 EE 55 % % % % % % +2 5 % % +2 6 % -8 IE 51 % % % % % % 0 13 % +1 9 % +1 7 % +2 EL 56 % % % % % % -6 8 % +3 4 % +3 2 % 0 ES 58 % % % +8 5 % 0 21 % % % +6 6 % +2 2 % 0 FR 46 % % % % % % 0 23 % % -2 6 % -4 IT 49 % % % % % % +1 5 % -4 6 % -2 5 % +1 CY 67 % % % % % -3 3 % -1 8 % % -2 6 % 0 LV 61 % % % % % % 0 4 % 0 6 % +1 4 % -2 LT 62 % % % % % % +3 4 % +2 8 % +4 6 % -1 LU 62 % % % % -4 8 % % % % % -2 HU 65 % % % % % % +1 5 % +1 4 % +1 1 % -5 MT 87 % % % +2 6 % +1 3 % % % 0 19 % +9 7 % 0 NL 46 % % % % % 0 16 % % -7 9 % 0 7 % -1 AT 50 % % % % % % % % +1 6 % -6 RO 54 % - 33 % - 9 % - 28 % - 23 % - 10 % - 3 % - 6 % - 2 % - PL 65 % % +7 9 % 0 20 % % -8 9 % +3 5 % -1 6 % +2 5 % -1 PT 76 % % % % % % -2 4 % -2 5 % +1 2 % 0 SI 70 % % % % % % % % % +2 SK 45 % % % % 0 18 % +3 7 % -2 4 % -1 8 % -1 6 % -1 FI 53 % % % % 0 19 % % % 0 4 % -2 7 % -2 SE 63 % % % % % % % % % -1 UK 50 % % % % % % % % -2 9 % -1 Tekst Højeste procent Laveste procent EB 65.3 april-maj 2006 / EB 75.1 februar-marts Forskel EB 65.3 EB 75.1

10 3. Sociodemografiske forskelle: De foreslåede muligheder nævnes mest af respondenter, som er 25 år eller mere, og i endnu højere grad af respondenter, som er 40 år eller mere. Derimod nævnes muligheden "ingenting" hyppigst af de årige. Dette kan forklares ved, at teenagere generelt ikke har egen bolig eller bil, så deres indflydelse er svagere på disse energibesparelsesforanstaltninger (og også på den dertil hørende regning). B. Hvordan skulle man reducere energiregningerne? Q18. Hvilke to af følgende foranstaltninger ville give dig som energiforbruger mulighed for at reducere dine energiregninger? 1. Europæisk gennemsnit: Measures to decrease energy bills Max. 2 answers Widespread the installation of smart energy meters in each household, meaning energy meters that allow for more efficient use of the energy by using energy when it is cheaper, permitting users to regulate their energy consumption. 47% Tax breaks for consumers who improve the energy efficiency of their household (solar panels, innovative materials, heat insulation of windows and doors, etc.) 40% Creating the conditions for different energy providers to compete and giving the possibility for consumers to easily change their energy provider 3 Making energy bills simpler and easier to understand 23% Other (Sp.) 2% DK 10

11 2. Nationale resultater: Foranstaltninger, der giver mulighed for at reducere energiregningen Udbredt installation af "intelligente" energimålere i hver husholdning, dvs. målere, som giver mulighed for en mere effektiv energianvendelse ved at anvende energien, når den er billigst, hvilket giver brugerne mulighed for at regulere deres energiforbrug (husholdningsapparater, fjernvarme osv.) Skattemæssige begunstigelser for forbrugere, der forbedrer deres husholdnings energieffektivitet (solceller, innovative materialer, varmeisolering af vinduer og døre osv.) Skabelse af betingelser for, at de forskellige energileverandører kan konkurrere og for, at forbrugerne let kan skifte energileverandør Energiregninger, som er enklere og lettere at forstå Ved ikke EU27 47 % 40 % 36 % 23 % 4 % 2 % IT 59 % 34 % 29 % 17 % 2 % 2 % SE 59 % 51 % 37 % 20 % 2 % 2 % DK 58 % 55 % 29 % 27 % 3 % 1 % CY 57 % 64 % 37 % 19 % 2 % 0 % AT 54 % 46 % 29 % 33 % 1 % 3 % SI 54 % 57 % 35 % 20 % 1 % 2 % NL 52 % 59 % 20 % 18 % 3 % 4 % PT 52 % 22 % 42 % 15 % 5 % 2 % CZ 51 % 36 % 41 % 21 % 2 % 1 % IE 49 % 42 % 36 % 21 % 9 % 1 % FR 49 % 53 % 33 % 14 % 5 % 1 % EL 48 % 41 % 46 % 27 % 2 % 2 % HU 48 % 43 % 33 % 23 % 2 % 2 % DE 47 % 39 % 49 % 28 % 2 % 1 % LU 47 % 54 % 32 % 11 % 1 % 2 % BE 46 % 40 % 42 % 32 % 1 % 2 % SK 46 % 30 % 55 % 19 % 2 % 2 % FI 45 % 56 % 39 % 19 % 1 % 3 % UK 44 % 39 % 20 % 27 % 8 % 2 % EE 42 % 27 % 42 % 21 % 9 % 2 % BG 41 % 29 % 42 % 45 % 6 % 1 % PL 41 % 34 % 36 % 22 % 7 % 0 % ES 40 % 36 % 36 % 26 % 5 % 2 % MT 37 % 59 % 36 % 23 % 4 % 1 % RO 37 % 32 % 44 % 24 % 8 % 1 % LT 36 % 37 % 54 % 16 % 3 % 3 % LV 33 % 43 % 52 % 11 % 5 % 1 % Tekst Højeste procent Laveste procent 11 Andet (Sp.)

12 C. Hvordan skulle man nå målet om energibesparelser på 20 %? Q17. EU og medlemsstaterne har fastsat et mål om at reducere energiforbruget med 20 % inden Mener du, at dette mål skal gøres obligatorisk i alle EU's medlemsstater for, at dette kan lade sig gøre? 1. Europæisk gennemsnit: Mere end 80 % af europæerne mener, at målet om en energibesparelse på 20 % skal være obligatorisk i medlemsstaterne (48 % "Ja, højst sandsynligt" og 33 % "Ja, helt sikkert"). OBJECTIVE OF REDUCING ENERGY USE OF 20% BY 2020 The EU and its Member States have set an objective to reduce energy use by 20% by To do so, do you think that this objective must be compulsory in all the EU Member States? European weighted average Total "Yes" : 8 33% 10% Yes, definitely Yes, probably No, probably not 48% Total "No" : 1 No, definitely not DK 12

13 1. Nationale resultater: OBJECTIVE OF REDUCING ENERGY USE OF 20% BY 2020 Differences between Member States Total 'Yes' Total 'No' DK LU 9 8% SI 90% CY 8 BE 88% 1 FR 87% SE 8 12% 3% NL 8 1 MT 8 10% PT 8 10% ES 8 7% EL 8 1 2% DK 8 1 2% SK 83% 1 3% PL 82% 1 7% EU UE FI 80% 1 IT 80% 1 HU 78% 1 RO 77% 12% 1 LT 77% 1 7% UK 7 1 IE % DE 7 20% BG 7 8% 1 AT 7 22% 3% LV 7 2 EE 7 20% CZ Sociodemografiske forskelle: Respondenter, som har gennemført lange studier, er tilsyneladende i højere grad enig i denne vurdering. Der er ganske vist et maksimalt interval på 7 procentpoint. I betragtning af det socioprofessionelle aspekt synes ledere (85 %), arbejdsløse og studerende (82 % i alt) at være mest positivt indstillet over for forslaget om at gøre målet om 20 % obligatorisk. 13

14 2. ENERGIUSIKKERHED A. Særlige energitarifforanstaltninger, der sigter mod borgere, som er i fare for at blive ramt af fattigdom og udstødelse? 1. Europæisk gennemsnit: Q mio. Europæiske borgere (dvs. næsten en fjerdedel af den samlede europæiske befolkning) er i fare for at blive ramt af fattigdom og udstødelse. Mener du, at særlige energitarifforanstaltninger vil kunne bidrage til at undgå, at disse mennesker rammes af fattigdom og udstødelse? SPECIFIC ENERGY TARIFF MEASURES European weighted average Yes, definitely Yes, probably No, probably not No, definitely not DK 3 22% Total "No" : 32% 10 Total "Yes" : 62% 2 14

15 2. Nationale resultater: SPECIFIC ENERGY TARIFF MEASURES Differences between Member States Total 'Agree' Total 'Disagree' DK MT 83% 12% UK 78% 17% CY 78% 18% BE 78% 2 RO % PT 73% 2 LT 7 2 FR 7 2 3% PL 68% 22% 10% LV 67% 32% EL 67% 30% 3% IE 6 17% 18% SK 6 33% 3% HU 62% 33% EU27 62% 32% LU 6 38% BG % ES 5 3 AT 58% 37% IT 58% 3 SI 5 40% CZ 53% 43% EE 5 42% 7% SE 50% 4 FI 4 52% 2% NL 4 5 3% DE 4 5 DK 3 50% 1 Se bilag 1: Eurostat 190/2010: I EU-27 var 116 mio. mennesker i 2008 i fare for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse 3. Sociodemografiske forskelle: 67 % af alle respondenter, som har oplevet finansielle vanskeligheder (vanskeligheder med at betale regninger), går ind for disse tarifforanstaltninger. 15

16 3. ET INTEGRERET ENERGINETVÆRK OG EUROPÆISK ENERGIFÆLLESSKAB A. Hvilke fordele vil der være ved et kommende europæisk integreret energinetværk? Q19. På grund af de eksisterende 27 nationale netværk har EU ikke noget integreret energinetværk. Hvilke hovedfordele mener du, der vil være ved at etablere et sådant netværk? Det vigtigste er...? Og det næstvigtigste? 1. Europæisk gennemsnit: Main assets of a European integrated energy network Firstly? + And secondly? Firstly? Decrease in energy costs 3 5 Better use of varying types of energy, particularly use of renewables 20% 47% Safer delivery of energy 1 3 Greater capacity for the EU to negotiate major contracts with countries outside its borders or with regional networks as the Mediterranean or Baltic networks 10% 28% Increased solidarity among the EU Member States 8% 2 Other (Sp.) 2% DK 2. Sociodemografiske tendenser: De respondenter, som havde studeret i kortest tid, udgjorde hovedparten af de personer, der nævnte reducering af energiomkostningerne og bedre anvendelse af vedvarende energi. De respondenter, som erklærede at have vanskeligt ved at betale deres regninger (ind imellem eller for det meste), udgjorde hovedparten af de personer, som nævnte reducering af energiomkostningerne. 16

17 B. Et europæisk energifællesskab? Q21 Europa-Parlamentet ønsker at indføre et Europæisk Energifællesskab. Kan du i denne forbindelse fortælle mig, i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn: Etablering af et Europæisk Energifællesskab vil bl.a. give EU mulighed for at have en stærkere stemme på den internationale scene i forbindelse med energispørgsmål. 1. Europæisk gennemsnit: EUROPEAN ENERGY COMMUNITY European weighted average Total "Disagree" : 13% 27% Total "Agree" : 78% Totally agree Tend to agree Totally disagree Tend to disagree DK 5 17

18 2. Nationale resultater: EUROPEAN ENERGY COMMUNITY Differences between Member States Total 'Agree' Total 'Disagree' DK 9 3% 3% EL 8 8% 3% 8 10% MT 88% 2% 10% 8 10% DK 8 12% 83% 1 SK 82% 12% 82% 10% 8% SE % 1 IT 7 13% 8% 78% 1 7% PL 78% 13% 78% 7% 1 EU27 78% 13% 77% 18% DE 77% 1 7% 7 18% LT 7 13% IE % 18% PT 73% % 17% 10% EE 73% % 1 CZ 72% 2 7% 18

19 BILAG 1: Eurostat I EU-27 var 116 mio. mennesker i 2008 i fare for at blive ramt af fattigdom eller social udstødelse 190/ december

20 Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy ( ) Elise Defourny ( ) Trifot Jonas ( ) Said Hallaouy ( ) Etienne Christelle ( ) Chiesa Alice ( ) Petrescu Camelia ( ) 20