Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender

Transkript

1 Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender Politisk økonomisk beretning 2008

2 Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender Politisk økonomisk Beretning 2008 FM 2008 / 54

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning De laveste indkomster Målrettede offentlige ydelser Indkomststatistikken Indkomster under mindstelønnen Udvikling af væksterhverv og efterspørgselen efter arbejdskraft Råstofområdet Aluminiumsindustrien Bygge- og anlægssektoren Det offentlige Erhvervssektorer med overskud af arbejdskraft Rammebetingelser for uddannelsesindsatsen Uddannelsesindsatsen Børn og unge Folkeskolen Boligområdet Økonomiske incitamenter til at tage uddannelse og arbejde Økonomiske incitamenter til at tage arbejde Samspilsproblemer i skatte- og sociallovgivningen De finanspolitiske rammer og prioriteringer Finanspolitikkens holdbarhed Offentlige overenskomster Strukturreformen Bilag A. Den økonomiske situation

4 Forord Landsstyret ønsker at sikre alle børn og unge et liv i trygge rammer med gode uddannelsesmuligheder. Målet er, at ingen skal være begrænset af opvækstvilkårene, når de senere skal udnytte tilværelsens mange muligheder. Derfor er forbedrede vilkår for de mest udsatte børn og unge et væsentligt indsatsområde i det kommende finanslovsforslag. Der opstår jævnligt politiske ønsker om at øge indkomstoverførslerne til enkeltstående befolkningsgrupper, eksempelvis til førtidspensionister eller til børnefamilier. Samtidig er udgifterne på sundheds- og socialområdet sat under pres på grund af øgede forventninger til servicen, flere ældre og et stigende antal livsstilssygdomme. Stigende offentlige udgifter kan ikke vedvarende finansieres ved at øge skatte- og afgiftstrykket. Grundlaget for fremtidige velfærdsforbedringer skal skabes gennem økonomisk vækst, som genereres af udvikling af nye erhverv og effektiviseringer af de eksisterende erhverv. Færre skal permanent være afhængig af overførsler og støtte fra de offentlige kasser. Overførselsindkomster skal målrettes de svageste, og tilskud til opretholdelse af beskæftigelse skal afvikles. I stedet skal flere deltage i efteruddannelse og hjælpes til beskæftigelse i nye erhverv. Det vil betyde stigende indtægter både for den enkelte familie, for landskassen og for kommunekasserne. I Politisk-økonomisk beretning 2008 præsenterer landsstyret nogle af de mange muligheder, der bliver for beskæftigelse i de kommende år, og hvordan mulighederne kan udnyttes til gavn for hele den grønlandske befolkning. Aleqa Hammond Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender

5 1. Indledning Det går godt for Grønlands økonomi. Væksten er høj og ledigheden er lav. Alligevel er landskassens økonomi under pres. Forventningerne til servicen fra det offentlige er store, og landskassens udgifter vokser hurtigere end indtægterne. Mange familier oplever, at det er svært at få privatøkonomien til at hænge sammen. Hos de fleste giver det en motivation til at forbedre familiens situation. Det kan ske ved at tage en uddannelse, skifte erhverv eller ved at flytte til andre dele af landet med bedre jobmuligheder. Hos andre medfører en presset privatøkonomi forventninger om, at landskassen sikrer højere overførselsindkomster, lavere priser eller tilskud til arbejdspladser. Landsstyret finder det imidlertid ikke fornuftigt at bruge landskassens midler til at understøtte en erhvervsstruktur og et bosætningsmønster, der fastholder dele af befolkningen i job med lave indtægter. Det fører til lav økonomisk vækst, stigende offentlige udgifter og lægger kimen til nye afgiftseller skatteforhøjelser. Det skal i stedet udnyttes, at der er gode beskæftigelsesmuligheder indenfor anlægsområdet, turisme, minedrift, sundheds-, social- og uddannelsesområdet, og at der i løbet af få år kan opstå nye jobmuligheder indenfor bl.a. aluminiumsproduktion. Landsstyret har igangsat en massiv uddannelsesindsats, der skal medvirke til, at de gode jobmuligheder udnyttes. Målet er, at flere kommer i arbejde og at flere får et velbetalt arbejde. Det vil sikre, at den økonomiske vækst fastholdes. Økonomisk vækst i den private sektor og dermed stigende skatteindtægter vil give muligheder for at forbedre de grundlæggende velfærdsydelser på sundhedsområdet, socialområdet og uddannelsesområdet samt sikre bedre hjælp til de økonomisk dårligst stillede. I de kommende år vil landsstyret have fokus på initiativer, der kan supplere uddannelsesindsatsen. Det er ikke nok, at stille mange uddannelsesmuligheder til rådighed. Deltagerne skal også have tilstrækkelige forudsætninger fra grundskolen og der må ikke være andre forhold udenfor skolesystemet der bevirker, at uddannelsesmulighederne ikke udnyttes eller at uddannelse ikke fører til beskæftigelse. For nogle unge kan problemer i hjemmet medvirke til en utilstrækkelig skolegang og virke som en barriere for den nødvendige fokus på uddannelse. Ansvaret for børnenes opvækst er forældrenes, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt, at det offentlige iværksætter hjælpeforanstaltninger overfor barnet eller familien. Landsstyret vil i de kommende år i samarbejde med kommunerne øge fokus på at sikre alle børn en tryg opvækst og en god uddannelse. Manglende indlæring tidligt i skolegangen er ofte vanskelig at indhente senere i elevens skoletid. En forudsætning for at flere får en kompetencegivende uddannelse er derfor en velfungerende folkeskole. Folkeskolereformen trådte i kraft den 1. august Den har til formål at skabe et bedre fagligt og socialt grundlag for eleverne.

6 Den første årgang, der har været undervist efter de nye pædagogiske principper i Atuarfitsialak, forlader folkeskolen i Landsstyret vil herefter iværksætte en evaluering af folkeskolereformen. Landsstyret vil blandt andet vurdere, om elever i både byer og bygder erhverver de nødvendige kundskaber og færdigheder for at begå sig i et moderne samfund og til at få en videreuddannelse på et internationalt niveau. hovedparten af lønstigningen modsvares af lavere tilskud fra det offentlige. Landsstyret vil fremover have fokus på samspillet mellem forskellige typer indkomstoverførsler, så ændringer af social- og skattelovgivning bidrager til at øge incitamentet til uddannelse og arbejde. Mobilitet er afgørende, når nye jobmuligheder skal udnyttes. Det kan være nødvendigt at flytte efter beskæftigelse og uddannelse. Men ofte er det vanskeligt at skaffe bolig i byer med gode uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan afholde mange fra områder med begrænsede jobmuligheder fra at søge arbejde eller uddannelse andre steder i landet. Landsstyret vil i de kommende år øge fokus på, hvordan det offentlige kan medvirke til at skaffe flere boliger i vækstområder. Det skal kunne betale sig at arbejde. Både skattesystemet og de sociale overførsler har betydning for hvor meget der er tilovers til forbrug, når familiens indkomst stiger. Ydelser som boligsikring, børnetilskud og tilskud til betaling af daginstitutionstakst er afhængige af modtagernes indkomst. Når indkomsten stiger, reduceres størrelsen af ydelserne fra det offentlige. Hvis ydelserne fra det offentlige ligger tæt på mindstelønnen, er der risiko for, at den disponible indkomst kun stiger meget lidt, når en person på overførselsindkomst finder beskæftigelse. Også ufaglærte, der tager en uddannelse og får højere løn, kan opleve, at

7 2. De laveste indkomster 2.1 Målrettede offentlige ydelser Der opstår jævnligt politiske ønsker om at øge indkomstoverførslerne til enkelte befolkningsgrupper, eksempelvis til førtidspensionister eller til børnefamilier. Det sker ofte ud fra en formodning om, at netop disse befolkningsgrupper er dårligere stillet økonomisk end den øvrige befolkning. I nærværende kapitel undersøges, hvad der er karakteristisk for de husstande, som har de laveste indkomster. Der sættes særligt fokus på de familier, som er i beskæftigelse, men som alligevel har en indkomst, der ligger under mindstelønnen for en fuldtidsbeskæftiget. Det konkluderes, at det har særlig betydning, hvor i landet familien bor. Det er væsentligt at kende karakteristika for de økonomisk dårligst stillede, når det skal besluttes, hvordan familierne kan hjælpes til en højere indtægt. En målrettet indsats kan få stor effekt, og samtidig medføre færre udgifter for landskassen og kommunerne. I mange tilfælde er det ikke hensigtsmæssigt at hjælpe de dårligst stillede ved at øge de offentlige indkomstoverførsler. Højere indkomstoverførsler lægger pres på landskassen og kommunekasserne og medfører, at det offentlige får færre midler til at forbedre serviceniveauet indenfor eksempelvis folkeskoleområdet og sundhedsvæsenet. Højere indkomstoverførsler kan desuden begrænse de økonomiske incitamenter til at tage hånd om egen forsørgelse. Det offentlige kan gennem høje indkomstoverførsler og tilskud medvirke til at fastholde et uhensigtsmæssigt bosætningsmønster og en uhensigtsmæssig erhvervsstruktur. Lavindkomstgruppen bør i stedet tilskyndes til at tage uddannelse, skifte erhverv eller flytte til andre dele af landet, hvis det vil forbedre deres indkomstmuligheder. En omstillingsparat arbejdsstyrke vil sikre varige indkomstforbedringer og samtidig lette presset på de offentlige kasser. Når karakteristika for de dårligst stillede kendes, er det lettere at afgøre, hvilke grupper der har behov for hjælp fra det offentlige. Samtidig er det lettere at målrette den indsats, der er behov for. Støtte til uddannelse og hjælp til at etablere familien i områder og erhverv med gode beskæftigelsesmuligheder kan i mange tilfælde løfte familiens indkomst og samtidig reducere behovet for indkomstoverførsler fra de offentlige kasser.

8 2.2 Indkomststatistikken I dette afsnit gennemgås indkomststatistikken for at identificere de økonomisk dårligst stillede. Indkomststatistikken har dog sine begrænsninger. Statistikken giver ikke et fuldt dækkende billede af forbrugsmulighederne, særligt for lavindkomstgruppen. Sociale ydelser, der ikke er skattepligtige, indgår ikke, ligesom eksempelvis værdien af forbrug skabt af eget fiskeri og fangst heller ikke indgår. Studerende er overrepræsenteret i den nederste del af indkomststatistikken, til gengæld medvirker uddannelse til at øge den fremtidige indkomst. Indkomststatistikken betragter indkomstfordelingen i et enkelt år. Hvis man vælger at betragte fordelingen over et helt livsforløb, vil der formodentlig være få med højere uddannelse i den nederste del af indkomststatistikken. Når der er mange studerende blandt de dårligst stillede, er det ikke udtryk for et problem, men for at de uddannelsessøgende prioriterer den samlede livsindkomst højere end den aktuelle indkomst. Indkomststatistikken fra Grønlands Statistik for 2005 viser store regionale forskelle i indkomsterne. Når der ses bort fra områderne udenfor den kommunale inddeling og Ivittuut, så havde borgerne i Nuuk kommune den højeste gennemsnitlige skattepligtige indkomst på kr. I den modsatte ende af skalaen lå Kangaatsiaq med en gennemsnitlig indkomst på kr. pr. person. Det vil sige mindre end det halve af den gennemsnitlige indkomst i Nuuk. Generelt er indkomsterne i Nord- og Østgrønland lavere end i de andre regioner, og lavere i bygderne end i byerne. Indkomsten for personer født udenfor Grønland, er væsentlig større en indkomsten for personer født i Grønland. En stor del af denne gruppe er tilkaldt arbejdskraft, der kun opholder sig i Grønland i en kortere årrække. De har en høj indtægt, da der er tale om en gruppe med et gennemsnitligt højt uddannelsesniveau, som varetager job på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

9 2.3 Indkomster under mindstelønnen Arbejdsstyrken kan defineres, som den del af befolkningen, der enten er beskæftiget eller som ønsker job, og indenfor kort tid er i stand til at tiltræde et job. I det følgende undersøges, hvad der er karakteristisk for den del af befolkningen, der er i arbejdsstyrken, men som alligevel har en indkomst, som ligger under indkomsten for en ufaglært, der arbejder på fuld tid indenfor det offentlige. Hvis der indenfor et geografisk område eller indenfor et enkelt erhverv er mange med indkomster under den ufaglærtes er det tegn på, at indkomsterne kan øges gennem efteruddannelse, hjælp til at skifte erhverv eller hjælp til at flytte til områder med bedre beskæftigelsesmuligheder. men af datamæssige årsager er det ikke muligt at frasortere deres ægtefæller. De personer der ikke er frasorteret defineres i det følgende som arbejdsstyrken, selv om gruppen også omfatter enkelte personer der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eksempelvis personer på sygedagpenge eller barsel. Ud af den samlede arbejdsstyrke har personer, svarende til 43%, en årlig skattepligtig indkomst på under kr. om året. Der tages udgangspunkt i en opgørelse over samtlige skattepligtige indkomster. Den skattepligtige indkomst er bruttoindkomsten fratrukket ligningsmæssige fradrag, som enten er et standardfradrag på kr. eller fradrag for faktiske omkostninger i forbindelse med erhvervelse af indkomsten. Den skattepligtige indkomsten er opgjort efter skatteenheder, dvs. indkomsten opgøres samlet for sambeskattede par og individuelt for andre. En mand og en kvinde, der er sambeskattet, vil begge optræde i opgørelsen med et gennemsnit af parrets skattepligtige indkomst. Unge under 18 år, ældre over 62 år og personer som modtog uddannelsesstøtte frasorteres fra indkomstdata. Desuden frasorteres personer, der er sambeskattet med de unge, de ældre og de studerende. Førtidspensionister frasorteres også,

10 Kommune Under ufaglært I alt % Nanortalik ,3% Qaqortoq ,2% Narsaq ,2% Paamiut ,1% Nuuk ,0% Maniitsoq ,2% Sisimiut ,7% Kangaatsiaq ,3% Aasiaat ,3% Qasigiannguit ,9% Ilulissat ,8% Qeqertarsuaq ,8% Uummannaq ,8% Upernavik ,5% Qaanaaq ,0% Tasiilaq ,7% Ittoqqortoormiit ,8% Grønland i alt 1) ,0% Tabel 2.1. Personer i arbejdsstyrken med skattepligtige indkomster under de ufaglærtes løn fordelt på kommuner Betragtes indkomstfordelingen fordelt på kommuner ses det, at over halvdelen af arbejdsstyrken i kommunerne Nanortalik, Kangaatsiaq, Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit tjener mindre end ufaglærte offentlige ansatte. Kommune By Bygd Nanortalik 54,5% 75,6% Qaqortoq 35,4% 70,3% Narsaq 51,6% 21,9% Paamiut 48,2% 47,7% Nuuk 26,3% 56,8% Maniitsoq 41,6% 68,6% Sisimiut 37,9% 29,1% Kangaatsiaq 65,2% 78,1% Aasiaat 43,9% 65,9% Qasigiannguit 47,4% 58,3% Ilulissat 41,6% 64,8% Qeqertarsuaq 42,1% 84,1% Uummannaq 44,9% 71,5% Upernavik 38,1% 79,4% Qaanaaq 55,0% 85,2% Tasiilaq 52,4% 84,7% Ittoqqortoormiit 59,0% 100,0% Grønland i alt 38,5% 68,3% Tabel 2.2. Procent af arbejdsstyrken med skattepligtige indkomster under de ufaglærtes løn fordelt på kommuner og by/bygd I bygder tilhører over 2/3 af arbejdsstyrken gruppen af personer med årlige skattepligtig indkomst på under kr.. I de fleste kommuner er der således en væsentligt større andel i lavindkomstgruppen i bygderne end i byerne. Undtagelserne er Narsaq og Sisimiut, hvor lufthavnene i henholdsvis Narsarsuaq og Kangerlussuaq ændrer billedet. Det er mest effektivt og billigere at øge indtægterne via en kombination af arbejdsmarkeds- og 1) Udover de i tabellen nævnte kommuner indgår også personer fra Ivittuut, personer uden for kommunal indeling og personer hvis kommunale tilhørsforhold ikke kan afgøres

11 uddannelsespolitiske tiltag. I stedet for at skabe større lighed via sociale støtteordninger skal det være nemmere og mere attraktiv for den enkelte at søge over i erhverv med bedre indtjeningsmuligheder. I gruppen af unge mellem år har mindre end 10% en indtægt på niveau med eller over de ufaglærtes løn. Idet studerende ikke indgår i disse tal, er der tale om en meget stor gruppe af unge, som har valgt uddannelse fra, og alligevel ikke er i stand til at oppebære en løn svarende til de ufaglærte offentlige ansattes løn. Dette kunne tyde på, at de pågældende unge ikke er i fuldtids beskæftigelse. Givet den store mangel på arbejdskraft, er dette uheldigt. Landsstyret finder det meget bekymrende, at en stor del af en ungdomsårgang ikke kommer i gang med en uddannelse eller får ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alder Figur 2.1. Andel med indkomster under de ufaglærtes løn for personer i arbejdsstyrken fordelt på alder (incl. førtidspensionister) 10

12 Det er ikke muligt med de eksisterende data at sammenholde oplysninger om befolkningens beskæftigelse og deres indkomster. Det er dog muligt at undersøge om personer, der har erhvervsfangerbevis er overrepræsenteret i den del af arbejdsstyrken der tjener mindst. Erhvervsfangerbevis tildeles personer, der har en bruttoindkomst fra fangst, jagt og fiskeri på mindst 50 % af pågældendes samlede bruttoindkomst. Der kan både være tale om indtægter fra fangst og fra fiskeri fra fartøjer under 150 BRT. 28,2%, der har en indtægt der ligger i lavindkomstgruppen, mens det er 53,1% blandt de enlige, der tilhører lavindkomstgruppen. En del af årsagen er, at mange unge, som generelt har en lav indkomst, også er enlige. Blandt personer med erhvervsfangerbevis som bor i byerne har 35,7% en indkomst over de ufaglærtes løn, mens det for samme gruppe bosiddende i bygderne kun er 14,5%. Andelen af fiskere og fangere i lavindkomstgruppen er generelt større end for den øvrige befolkning, der bor de samme steder. Det er muligt for enkelte at oppebære en rimelig indtægt ved fiskeri og fangst, men for mange fiskere og fangere kan det være forbundet med en væsentlig indkomstfremgang at søge over i andre erhverv. Samtidig vil et sådant skifte også forbedre indkomsten for de der bliver i erhvervet, idet deres fangstmuligheder vil blive forbedret. For at øge indkomstmulighederne for de fangere der bliver i erhvervet planlægger landsstyret en ændring af landstingslov om fiskeri og fangst, som giver erhvervsfangere mulighed for at oppebære indkomster fra turisterhvervet uden at miste erhvervsjægerbeviset. Der kan konstateres store forskelle i indkomsten mellem gruppen af sambeskattede og gruppen af enlige. Blandt de ca sambeskattede er der 11

13 3. Udvikling af væksterhverv og efterspørgselen efter arbejdskraft 3.1 Råstofområdet Landsstyret har store forventninger til udviklingen af råstofsektoren i de kommende år, og der forestår en stor udfordring med uddannelse og omskoling af arbejdskraft. Det vurderes, at der kan være 7 aktive miner i Grønland om 5 år. Det kan betyde en forøgelse af den direkte beskæftigelse i råstofsektoren fra de nuværende i alt 210 beskæftigede i Nalunaq-guldminen og Seqi olivinminen til i alt godt beskæftigede fordelt på 7 miner. Landsstyret er i samarbejde med aluminiumsselskabet Alcoa i gang med at undersøge mulighederne for at etablere aluminiumsindustri i Grønland. Såfremt projektet gennemføres, vil det medføre en markant forøgelse af efterspørgselen på arbejdskraft. I anlægsfasen anslås den direkte og indirekte beskæftigelse at udgøre over personer. I driftsfasen skønnes der at blive brug for ca. 600 ansatte. Råstof- og aluminiumssektorerne er ikke de eneste erhverv, der kan få vanskeligheder med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Grønlands Arbejdsgiverforening har på baggrund af en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne vurderet, at der i 2007 manglede 520 faglærte indenfor bygge- og anlægssektoren. Herudover er der stor mangel på uddannet arbejdskraft indenfor både social-, sundheds- og undervisningsområdet. En forudsætning for en forøgelse af den hjemmehørende andel af arbejdspladserne i minerne er, at der gennemføres en målrettet uddannelse inden for denne stærkt voksende sektor. I dag er der 2 aktive miner i Grønland, olivinminen i Fiskefjorden ved Maniitsoq og guldminen i Kirkespirdalen ved Nanortalik. Landsstyret anser det for sandsynligt, at der i løbet af 5 år kan åbne yderligere 5 miner. Det canadiske selskab International Molybdenum Plc. har undersøgt mulighederne for en Molybdænmine i Nordøstgrønland. Molybdæn er velegnet som smøremiddel og kan som legering med jern, anvendes til produktion af stålprodukter. Selskabet er i gang med at udarbejde et lønsomhedsstudie, som skal vurdere projektets rentabilitet. Hvis molybdænminen åbner, forventes der arbejde til personer i anlægsfasen, der vil vare i 3 år. Herefter forventes minen i driftsfasen at beskæftige personer. Det britiske selskab Angus & Ross undersøger, om restforekomster af bly og zink i den gamle Maarmorilikmine ved Uummannaq kan udnyttes. Det undersøges ligeledes om andre forekomster i nærheden af den gamle mine kan udnyttes. Selskabet arbejder på et lønsomhedsstudie med henblik på en genåbning af minen i Hvis bly- og zinkminen åbner, forventes der arbejde til 110 personer. Det canadiske selskab True North Gems har indtil videre påvist 18 lokaliteter med rubiner og safirer ved Qeqertarsuatsiaat nær Nuuk. Selskabet vurderer, at 4 af lokaliteterne har et økonomisk poten- 12

14 tiale og forventer at aflevere et lønsomhedsstudie i starten af Hvis rubin og safirminen åbner, forventes der arbejde til 40 personer. Det australske selskab Rimbal Pty Ltd. har kortlagt en forekomst af mineralet eudialyt ved Kringlerne nær Narsaq. Eudialyt indeholder de kommercielt udnyttelige metaller zirkonium, som indgår i stållegeringer; niobium, som anvendes til speciallegeringer til f.eks. mobiltelefoner og tantalum som anvendes i legeringer til f.eks. rørledninger. Selskabet planlægger at aflevere et lønsomhedsstudie primo Hvis eudialytminen åbner, forventes der omkring 80 ansatte. Det canadiske selskab Hudson Resources har gennemført en succesfuld diamantefterforskning i 2004 og 2006 i området syd for Kangerlussuaq. Selskabet forventes at udarbejde et lønsomhedsstudie i Hvis minen åbner, forventes der arbejde til omkring 500 personer. Samlet set kan mineraludvinding i løbet af 5 år medføre en direkte beskæftigelse på ca ansatte i råstofsektoren. Heraf vil kun halvdelen være beskæftiget direkte i minerne. Den anden halvdel vil blive beskæftiget med eksempelvis madlavning, indkvartering og administration. Mineralaktiviteterne vil herudover medføre en ikke ubetydelig indirekte beskæftigelse i form af leverancer af varer- og tjenesteydelser til minerne. Der er også stor interesse for mulige olieforekomster i Grønland. Landsstyret har i samarbejde med den danske stat modtaget licensansøgninger til 7 ud af i alt 8 udbudte blokke i Disko Vest området fra selskaber som DONG Energy, Chevron, Exxon- Mobil Husky, Cairn og NUNAOIL i forbindelse med udbudsrunden Derudover har Cairn sammen med NUNAOIL fået licens til 2 områder i det sydlige åben dør område med 60 og 63 grader nord. Endelig har Encana i 2002 og 2005, også sammen med Nunaoil fået licens til 2 områder ud for Vestgrønland. I 2007 er Cairn indtrådt som partner i disse licenser. Der forventes at gå mindst 10 år inden der foreligger konkrete planer for udnyttelse af olie. Alligevel er det vigtigt allerede nu at have fokus på opkvalificering af arbejdskraft til den kommende olieindustri. I foråret 2008 er det målet at udarbejde baselinestudier for området vest for Disko. Disse baselinestudier vil forbedre skønnet over, hvor meget arbejdskraft og hvilke uddannelser, der vil blive behov for i forbindelse med eventuel olieindustri i Grønland. Landsstyret finder det centralt at sikre, at en væsentlig del af arbejdskraftefterspørgslen i råstofsektoren på alle niveauer og i alle fagretninger kan imødekommes af hjemmehørende arbejdskraft. Desuden skal det sikres, at grønlandske virksomheder får en betydelig andel af outsourcede opgaver og del i følgevirksomhed. Planlægning i forbindelse med rekruttering og opkvalificering til råstofsektoren vil i betydeligt omfang bero på vurderinger af hvilke aktiviteter, der vil blive igangsat, og i hvilken størrelsesorden aktiviteterne forventes gennemført. Det er derfor nødvendigt med en tæt kontakt til mine- og efterforskningsselskaberne. Desuden skal kommunerne inddrages meget tidligt i processen. 13

15 3.2 Aluminiumsindustrien Mineralindustrien planlægger sine aktiviteter på basis af resultatet af konkrete efterforskningsaktiviteter, og bl.a. prisudviklingen på de enkelte mineraler. Det er vigtigt at Grønland er forberedt, og derfor må både de lokale og de centrale arbejdsmarkedsmyndigheder igangsætte uddannelsesinitiativer inden den endelige beslutning om at åbne en mine er taget. I Finanslov 2008 er der fra 2009 afsat en bevilling på 6,2 mio. kr. årligt til at øge optaget på mine- og entreprenørkurserne på Bygge- og Anlægsskolen. Desuden er der afsat en bevilling på i alt 47 mio. kr. til etablering af en entreprenør- og bjergværksskole i Sisimiut. Det er hensigten, at Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut bliver et center for uddannelser inden for entreprenør- og minesektoren. Fagudvalget vedrørende entreprenør- og minesektoren har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet overvejelser om en ny mineingeniøruddannelse ved ARTEK på Bygge- og Anlægsskolen. Der forberedes endvidere en ny laborantassistentuddannelse til miner og efterforskningsselskaber i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesaktiviteter der igangsættes, i forventning om at en mine vil åbne, vil ikke være spildte, hvis minen ikke realiseres. De typer opkvalificeringer, som igangsættes i de første faser, er de samme kvalifikationer, som anvendes i entreprenørbranchen. Entreprenørbranchen forventes at vokse betydeligt i de kommende år, som følge af investeringer på bygge- og anlægsområdet, herunder investeringer i havneanlæg, lufthavne og vandkraftværker. Landsstyret har i 2007 indgået en samarbejdsaftale med aluminiumsselskabet Alcoa. Aftalen indebærer et samarbejde om at undersøge mulighederne for at anlægge et aluminiumssmelteværk. Foruden selve aluminiumssmelteren skal der anlægges et system af vandkraftværker, boliger, havn og anden infrastruktur. Landstyret har bedt kommunerne Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq om at foreslå mulige placeringer af en aluminiumssmelter. Placeringen af smelteren behandles af Landstinget på forårssamlingen Lokaliteten vil blive valgt ud fra forskellige forhold såsom økonomi, logistik, placering af vandkraftværker og transmissionsledninger fra værkerne. Såfremt projektet gennemføres, kan anlægsarbejdet i forbindelse med vandkraftværkerne begynde i 2010, mens opførelsen af smelteværket kan starte i Værket kan indlede produktionen i slutningen af I gennemsnit skal der bruges ca håndværkere og arbejdsfolk gennem 4-5 år til etablering af vandkraftværkerne. Etablering af aluminiumssmelteren vil kræve personer i 2-2½ år. Det kan være hensigtsmæssigt, at hjemmehørende arbejdskraft ikke deltager i anlægsfasen i større omfang. En omfattende rekruttering af lokal arbejdskraft kan dræne landet for anlægsarbejdere, og forsinke eller fordyre andre vigtige byggeopgaver. På det netop opførte vandkraftværk i Østisland, er der hovedsageligt anvendt portugisiske og kinesiske arbejdere. I Grønland må der forventes en lignende midlertidig tilstrømning af specialiseret udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen. 14

16 3.3 Bygge- og anlægssektoren For Grønland er det vigtigt, at driften af vandkraftværkerne og aluminiumssmelteren resulterer i mange faste arbejdspladser i mange år fremover. Driften af aluminiumssmelteren og vandkraftværkerne vil kræve over 600 ansatte. Ca. 10 pct. forventes at have en lang videregående uddannelse, eksempelvis som ingeniør. Herudover skal 15-25% have en teknisk uddannelse som elektriker, mekaniker eller kvalifikationer inden for IT, administration, salg mv. For de resterende forventes, at mindstekravet ikke er en egentlig uddannelse, men en folkeskoleuddannelse, med god læsefærdighed og gode evner inden for matematik. Der vil blive etableret kursusaktiviteter i samarbejde med brancheskolerne. Desuden vil en del af oplæringen for nøglemedarbejdere i produktionen bestå af ophold på aluminiumssmelteværker i udlandet. Muligheden for potentielle praktikpladser både i anlægsfasen og senere i driftsfasen vil blive undersøgt. Det er landsstyrets og Alcoas fælles mål, at alle funktioner på aluminiumssmelteren med tiden skal overtages af kvalificerede hjemmehørende. Grønlands Arbejdsgiverforening har i sommeren 2007 foretaget en undersøgelse af manglen på faglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren. Undersøgelsen viser, at der inden for bygge- og anlægssektoren i Grønland mangler 520 faglærte i sektoren, der i dag beskæftiger omkring mennesker. Det er inden for tømrerfaget, der er den største mangel på arbejdskraft, men der mangler også malere, elektrikere, murere, blikkenslagere, smede og andre håndværkere. Der er således stor mangel på faglært arbejdskraft indenfor alle bygge- og anlægsbranchens fagområder. 3.4 Det offentlige Indenfor undervisningsområdet samt indenfor sundhed og omsorg kan der allerede i dag konstateres mangel på faglært arbejdskraft. I folkeskolen er ca. 350 stillinger svarende til 28% af alle lærerstillinger besat med timelærere, og på pædagogområdet skønnes det, at ca. 195 ud af 380 stillinger på dag- og døgninstitutionsområdet er besat med ufaglært personale. Indenfor sundhedsområdet findes der ikke tal på antallet af ubesatte stillinger, men det kan konstateres, at Hjemmestyret i 2007 brugte ca. 38 mio. kr. på korttidsansatte vikarer. Antallet af ældre forventes at blive fordoblet frem mod Det betyder, at behovet for personale i sundhedsvæsenet og i ældreplejen må forventes at stige yderligere i de kommende år. 15

17 3.5 Erhvervssektorer med overskud af arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft må imødekommes gennem afgang af arbejdskraft fra erhverv som har været oprettet af beskæftigelseshensyn gennem tilskud fra det offentlige. Desuden skal forhindringerne for import af arbejdskraft lettes Fiskeriet Fiskeriet er fortsat det dominerende erhverv i Grønland. På havet og på landanlæggene er der i alt ca personer beskæftiget, og ca. 85 % af Grønlands samlede eksport består af fisk og skaldyr. Det må forventes at fiskeri også i en lang årrække fremover vil være hovederhvervet. De gode beskæftigelsesmuligheder indenfor andre erhverv betyder imidlertid, at det ikke længere er et mål for landsstyret at opretholde en høj beskæftigelse indenfor fiskeriet. Der vil fremover være bedre job- og indtægtsmuligheder i andre erhverv. I dag er der landingspligt for hele fangsten fra det kystnære rejefiskeri og 25% af fangsten fra det havgående rejefiskeri. Dermed fastholdes en produktion på land, som ikke er rentabel for råvareleverandørerne. Landingspligten betyder, at rederierne forhindres i at afsætte deres fangst til de bedste priser og at rederiernes indtjening derfor reduceres. Dermed reduceres også landskassens muligheder for at få større udbytte af den værdifulde ressource. Herudover er jobbene på land ofte præget af perioder med hjemsendelse, og derfor kan årslønnen for arbejderne være lav. Det indenskærs fiskeri er generelt karakteriseret ved mange små og ineffektive enheder. Det resulterer i, at nogle fiskere og fangere har årsindtægter, der ligger betydeligt under årsindtægten for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Kvoter indenfor fiskeriet på både hellefisk og rejer kan opfiskes af betydeligt færre enheder, og dermed også af betydeligt færre beskæftigede end det er tilfældet i dag. Grønlands Erhvervsudviklingsråd skønner, at der kan frigøres minimum personer fra fiskeri og fiskeindustri. Gennem en sådan effektivisering får de der bliver tilbage i erhvervet også mulighed for en højere indtjening. Det er landsstyrets mål, at de lokale Piareersarfiit introduktions- og vejledningscentre gennem oplysning og uddannelse skal medvirke til at sikre, at afgangen fra fiskerisektoren og overgangen til ny beskæftigelse lettes. Dette indebærer et godt samarbejde med relevante brancheskoler samt virksomheder inden for de aktuelle væksterhverv Færre førtidspensionister Førtidspension kan i dag tildeles personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Landsstyret vurderer, at nogle førtidspensioner i dag er tildelt på grund af problemer, som ikke nødvendigvis er permanente, eksempelvis alkoholmisbrug. Førtidspensionister på permanent offentlig forsørgelse er en uheldig løsning for førtidspensionisten selv og en dyr løsning for samfundet. Førtidspensionisten udelukkes fra fællesskabet på arbejdspladsen og fastholdes i en lav indtægt. Samtidig anvender det offentlige mange midler på passiv forsørgelse, mens manglen på arbejdskraft stiger. 16

18 Landsstyret ønsker, at indsatsen for at reduceret tilgangen af førtidspensionister og samtidig hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet øges. Kommuner samt introduktions- og vejledningscentre skal i samarbejde medvirke til, at sociale problemer afhjælpes, og der gennemføres et uddannelsesforløb for den enkelte. Mulighederne for flexjob og skånejob skal forbedres, så der bliver færre tilfælde, hvor personer i en tidlig alder permanent udelukkes fra arbejdslivet. Landsstyret vil til efterårssamlingen 2008 fremlægge en redegørelse om førtidspensionsområdet. I redegørelsen vil landsstyret vurdere, om muligheden for at tildele førtidspension af sociale årsager skal reduceres. Samtidig vil landsstyret vurdere, om de igangværende tiltag for at hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet skal forbedres yderligere Reduktion af landsstyrets og kommunernes administration I forlængelse af strukturreformen, vil det blive muligt at foretage en reduktion af antallet af ansatte til administration af den offentlige sektor. Rationaliseringsmulighederne skal findes ved en tydeligere opgave- og byrdefordeling, således at dobbeltadministration undgås. Rationaliseringsmulighederne forventes yderligere forbedret efter en overgangsperiode med investeringer i personaleudvikling og fremadrettede IT-løsninger. denne arbejdskraftreserve nu frigøres til andre erhverv Import af arbejdskraft Reguleringen af udefrakommende arbejdskraft sker i henhold til lov om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Loven har til formål at sikre grønlandsk arbejdskraft førsteret til arbejde i Grønland. Hvis en arbejdsgiver efterspørger arbejdskraft med kvalifikationer, som ikke kan rekrutteres i Grønland, kan arbejdsgiveren søge kommunen om at hente arbejdskraft udenfor Grønland. Arbejdsløsheden er i øjeblikket meget lav i de øvrige nordiske lande. Derfor er det stadig oftere aktuelt at rekruttere arbejdskraft udenfor Norden. Ansættelse af ikke nordisk arbejdskraft forudsætter en arbejds- og opholdstilladelse fra den danske Udlændingeservice. Landsstyret har taget kontakt til regeringen med henblik på at lette procedurerne for ansættelse af ikke-nordisk arbejdskraft. Landsstyret vil desuden overveje at foreslå en lempelse af reglerne, der reguleres af Landstinget. Landsstyrets mål er fortsat at sikre grønlandsk arbejdskraft førsteret til arbejde i Grønland, men landsstyret vil overveje om den administrativt meget tunge regulering er nødvendig i en situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor næsten alle fag. I både det offentlige og i de offentligt ejede aktieselskaber har manglende beskæftigelsesmuligheder i andre erhverv medvirket til, at rationaliseringer ikke er gennemført i det omfang det er muligt. Med de mange nye beskæftigelsesmuligheder kan 17

19 4. Rammebetingelser for uddannelsesindsatsen 4.1 Uddannelsesindsatsen Landsstyret har igangsat en massiv uddannelsesindsats, der skal bidrage til, at de gode jobmuligheder udnyttes. Målet er, at flere kommer i arbejde, og at flere får et velbetalt arbejde. Det vil sikre grundlaget for økonomisk vækst, og muligheden for gradvist at forbedre de grundlæggende velfærdsydelser på sundhedsområdet, socialområdet og uddannelsesområdet og sikre bedre hjælp til de økonomisk dårligst stillede. I de kommende år vil landsstyret have fokus på initiativer, der kan supplere uddannelsesindsatsen. Det er ikke nok, at stille mange uddannelsesmuligheder til rådighed. Deltagerne skal også have tilstrækkelige forudsætninger fra grundskolen og der må ikke være andre forhold udenfor skolesystemet der bevirker, at uddannelsesmulighederne ikke udnyttes. I foråret 2006 tilsluttede Landstinget sig landsstyrets uddannelsesplan. Uddannelsesplanens overordnede mål er, at 2/3 af den grønlandske arbejdsstyrke i 2020 skal have en kompetencegivende uddannelse Ungdomsuddannelserne Frem til 2012 er uddannelsesindsatsens fokus, at få flere af folkeskolens afgangselever videre i et uddannelsesforløb. For at imødekomme både aktivitetsforøgelsen og sikre muligheder for de to årgange, der forlader folkeskolen i 2008, er der igangsat flere uddannelsesinitiativer. Der er fra 2008 afsat midler til en udvidelse af GU i Nuuk med to spor og etableret et ekstra spor på GU i Aasiaat, GU i Qaqortoq og HTX i Sisimiut. Desuden bygges en ny grønlandsk efterskole i Qasigiannguit og kvoten af efterskoleophold i Danmark forhøjes. Initiativer der skal modvirke frafald finansieres gennem uddannelsesplanens bevillinger, men frafaldsinitiativerne iværksættes af skoler, Piareersarfiit, kommunerne og andre, der har tæt kontakt til de studerende. Dette sikrer et indgående kendskab til årsagerne til frafald. Der kan allerede nu konstateres et fald i antallet af afbrudte uddannelsesforløb Opkvalificering af ufaglærte Uddannelsesindsatsens første fase har også som mål, at flere ikke-faglærte indgår i et udviklingsforløb, der kan medvirke til at mindske arbejdskraftmanglen indenfor eksempelvis bygge- og anlægområdet, råstofområdet samt social- og sundhedsområdet. 18

20 4.2 Børn og unge Piareersarfiit er de lokale vejlednings- og introduktionscentre med en fælles indgang til information og vejledning om uddannelse og arbejdsmarked. Der er fokus på kompetenceudvikling og kursusforløb på baggrund af individuelle handlingsplaner. Centrene spiller en afgørende rolle i indsatsen for at få øget uddannelsesaktiviteten og få løftet kompetenceniveauet på arbejdsmarkedet Planlægning og kommende initiativer Uddannelsesindsatsen er en langsigtet plan, der kun lige er startet. Landsstyret har store forventninger, men det betyder også at en del af indsatsen i de første år er at udvikle værktøjer og opbygge metoder til koordinering, dataindsamling og evaluering. Det er vigtigt, at indsatsen og aktiviteterne kan tilpasses og justeres, og ikke mindst at der tages ved lære af de gode erfaringer, der gøres rundt omkring i landet. Landsstyret forbereder en ny styrelsesordning for brancheskolerne, der skal sikre, at uddannelser udvikles i tæt samarbejde med kommunerne og erhvervslivet. Den enkelte uddannelsesinstitution skal have friere rammer til at udvikle og drive uddannelser, blandt andet i samarbejde med de arbejdsgivere, der skal ansætte eleverne, når uddannelsen er afsluttet. For nogle unge kan problemer i hjemmet medvirke til en utilstrækkelig skolegang og virke som en barriere for den nødvendige fokus på uddannelse. Ansvaret for børnenes opvækst er forældrenes, men når børn udsættes for omsorgssvigt, skal det offentlige træde til med støtte og rådgivning til familien. I særlige tilfælde kan der være så store problemer i en familie, at det er nødvendigt, at barnet anbringes uden for hjemmet. Landsstyret vil i de kommende år i samarbejde med kommunerne øge fokus på at sikre alle børn en tryg opvækst og god uddannelse Fattigdom blandt børn MIPI videnscenter for børn og unge, har i 2007 udgivet en serie på 3 publikationer, der belyser Børns Levestandard i Grønland. MIPI har bl.a. udsendt en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn. På baggrund af indkomsttal fra 2004 beregnes det, at 9% af alle børn i Grønland lever i relativ fattigdom. Et barn lever i relativ fattigdom, når familiens indkomst ligger 50% under hvad en gennemsnitlig familie tjener. Relativ fattigdom er et tegn på, at familiens økonomi er så anstrengt, at børnene eksempelvis ikke har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter på lige fod med deres kammerater. En anden definition på fattigdom er implicit fattigt. Et barn defineres som implicit fattigt, når en families disponible indkomst er mindre end det beløb, som det offentlige gennem fastsættelse af de sociale satser, eksempelvis satserne for offentlig hjælp, har angivet som nedre grænse for en acceptabel indkomst. MIPI har beregnet at 4% af bør- 19