Velkommen i Ringsted Taekwondo Klub

Transkript

1 Velkommen i Ringsted Taekwondo Klub

2 Denne mappe indeholder information om Ringsted Taekwondo Klub. Der er information omkring klubben, pensum til graduering og en oversigt over de Taeguek, der skal läres til de enkelte gradueringer. Alle spårgsmçl om denne mappe bedes rettet til klubbens kasser Klubbens formand og kasser: Klubbens formand har adresse: Kasseren har mail adressen: Klubbens hjemmeside er: Hvorfor gä til Taekwondo - Der kan väre mange forskellige grunde til, at du gerne vil gç til Taekwondo. Det kan for eksempel väre at du: gerne vil kunne forsvare dig selv. tränger til at komme i bedre form. kender Én der gçr til det og synes, at det er lidt sejt. godt kunne tänke dig at fç det sorte bälte. har set film med kampsport og vil gerne läre det selv. osv., osv., osv., osv! I Ringsted Taekwondo Klub er vi godt klar over, at der er mange forskellige grunde til, at man godt vil gç til Taekwondo, og derfor går instruktårerne meget for at gåre träningen sç spändende som muligt. -MEN det er en kampsport, og derfor bliver der nådt til at väre en hvis disciplin under träningen. TrÅningstider og holdinddeling I klubben og pç hjemmesiden kan du se hvilket hold, du skal träne pç, og hvornçr der tränes. Kontingent - Indmelding - Dobok og klubmårke NÇr du, efter 2 ugers pråveträning, beslutter dig for at gç til Taekwondo, fçr du udleveret et indmeldelsesskema, og nçr det er afleveret i udfyldt stand, fçr du tilsendt et girokort til indbetaling af kontingent. Kontingent fremgçr af klubbens hjemmeside og forsiden af tilmeldingsskema. Ved indmelding skal der samtidigt kåbes klubbens velkomst pakke, der indeholder Dobok(det er den dragt, vi träner taekwondo i), klubmärke, tandbeskytter, drikkedunk og dette pensum. Pr. 1/8/2010 er pris for pakken 400kr. for dragter op til str. 160 og 450kr. for dragter, der er stårre. Priser kan Ändres uden varsel. Det samlede girokort, vil indeholde Ü DTaF licens, velkomstpakke og kontingent frem til näste normale opkrävning, der sker 1/1 og 1/7. Graduering (prçve - KUP) Der er graduering 3 gange om Çret. Typisk i februar, juni og november, de präcise datoer vil blive varslet med opslag og pç hjemmesiden minimum 1-2 mçneder inden selve gradueringen. En forudsätning for at gç op til graduering er, at du har tränet i minimum 70 % af träningen mellem 2 gradueringer, samt at du

3 deltager i en pråvegraduering og at du ikke er i restance til klubben. Nye medlemmer kan ikke gç op til den fårste pråve efter deres indmeldelse Taekwondo For Sjov(TAZ) TAZ holdet har bältepråve 4 gange om Çret. de präcise datoer vil blive varslet med opslag og pç hjemmesiden minimum 1-2 mçneder inden selve gradueringen. En forudsätning for at gç op til bältepråve er, at du har tränet i minimum 50 % af träningen mellem 2 gradueringer, samt at du ikke er i restance til klubben. Nye medlemmer kan ikke gç op til den fårste pråve efter deres indmeldelse Pensum I velkomstpakken er der pensum, men det kan desuden kåbes i klubben for 30,-. Her stçr alt, hvad du skal kunne til de enkelte gradueringer. Arrangementer og lejre Vi går meget i Ringsted Taekwondo Klub for at styrke og bevare klubçnden. Vi afholder bl.a. fastelavn, videoaften, grillfest, juleafslutning og meget, meget mere. Du fçr en seddel med hjem, hver gang der er et stårre arrangement. Forsikring I det betalte DTaF licens er der ulykkes forsikring og tandforsikring. I din egen ulykkesforsikring er der normalt en paragraf, der undtager däkning ved kampsport, derfor er det en god ide at kontrollere, om din forsikring däkker eventuelle skader, der mçtte ske under träningen. Vores erfaring viser, at man typisk skal tegne en form for tillägsforsikring. Fotografering NÇr du har betalt dit fårste kontingent, vil du fç udleveret en drikkedunk af Ringsted Taekwondo Klub. Denne drikkedunk er din, men skal opbevares i klubben. Der vil ogsç blive taget et billede af dig, sç du kan komme op pç den store tavle sammen med billederne af alle klubbens medlemmer. Hjemmesiden Klubbens hjemmeside er altid opdateret med datoer for arrangementer, og der er ogsç en masse billeder at se. TrÄnerne og bestyrelsen hçber meget pç, at du kommer til at blive glad for at gç til Taekwondo, og at du fçr nogle nye kammerater. Du er altid velkommen til at henvende dig til en träner, hvis der er noget du gerne vil vide! Med venlig hilsen TrÄnerne og bestyrelsen

4 Pensum til hvidt bälte med gul streg (10. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Moa-seogi Moa-sogi Samlet fädder stand 45-1 Dwichook-moa-seogi Dvittjuk-moa-sogi Stand med samlede håle (hilsestand) 45-2 Naranhi-seogi Narani-sogi Parallel stand 35 Joochoom-seogi Tjutum-sogi Hestestand 38 Apkoobi Ap-kubi Lang stand 42 Ap-seogi Ap-sogi Kort stand 40 Gibon-joonbi-seogi Gibon-tjunbi-sogi Klarstand ved grundteknik 50-1 HÅndteknik Arae hechyomakki Area håtjomakki Lav sektion adskille blokering Arae-makki Area makki Lav sektion blokering Momtongmakki Momtongmakki Midter sektion blokering over forreste ben Momtong anmakki Momtong anmakki Midter sektion blokering, modsat arm/ben Eolgulmakki Ñlgulmakki HÄj sektion blokering 56-1 Eolgul jireugi Ñlgul tjirugi Slag häj sektion (lige under nåsen) 77-1 Momtong jireugi Momtong tjirugi Slag midter sektion (solarplexus) 77-2 Arae jireugi Area tjirugi Slag lav sektion (mod blåren) 77-3 Benteknik Aptiahuligi Aptiahuligi NedadgÖende spark 102 Bakat-chagi Bakkat-tjagi UdadgÖende spark 103 An-chagi An-tjagi IndadgÖende spark 102 Ap-chagi Ap-tjagi Front spark 94 Han Bon Kireugi Teori Jumeok Djomok Knyttet hönd 8 Jireugi Tjirugi Slag fra hoften m. knyttet hönd 74 Chagi Tjagi Spark 93 Ap Ap Front An An Inderside/indadgÖende Bakat Bakkat Yderside/udadgÖende Arae Area Lav sektion Momtong Momtong Midter sektion Eolgul Ñlgul HÄj sektion Charyeo Indtag hilsestand Kyeongne Hils (buk) Joonbi Tjunbi Indtag klarstand Keuman Guman Stop og indtag startposition Dirro dorra 180 graders vending Zuu Suu Hvil/slap af Dobog Dobok Taekwondo dragt Il Il FÄrste (1.) Do jang Do jang Taekwondo tråningssal Toga-nim Toga-nim TrÅner under 1. dan Kjosa-nim Kjosa-nim TrÅner Dan Sabum-nim Sabum-nim TrÅner dan Side 1

5 Beomsa-nim Pjom-sa-nim TrÅner dan (Grandmaster) Kukki jedeharjo kyeongne Hilsen til flag NÄdvÅrgeretten Ü 13 Se bilag 1 Taekwondo Se bilag 2 Bilag 1: NÄdvÅrgeretten Ü13 Ü13 stk. 1: Handlinger foretaget i nädvårge er straffri for sö vidt de har våret nädvendige for at modstö eller afvårge et pöbegyndt eller overhångende uretmåssigt angreb, og ikke Öbenbart gör ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarlig. Ü13 stk. 2: Overskrider nogen grånsen for lovlig nädvårge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skråk eller ophidselse. Ü13 stk. 3: Tilsvarende regler finder anvendelse pö handlinger, som er nädvendige for retmåssige möder at skaffe lovlig pöbud adlydt, ivårksåtte en lovlig pögribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rämning. NÄdvÅrge er objektiv straffrihedsgrund. En ellers strafbar handling er, nör den foretages i nädvårge, retmåssig. Det er hermed udelukket, at strafansvar opstör. Straffelovens Ç14 omhandlende nédret: Ü14: En handling, der ellers ville våre strafbar, straffes ikke, nör den var nädvendig til afvårgelse af truende skader pö person eller gods, og lovovertrådelsen mötte anses for at våre af forholdsvis underordnet betydning. Fortolkning: At give en fuldståndig fortolkning af dette knudrede retssprog, vil nok blive for omfattende, sö derfor er der her stillet nogle tommelfingerregler, som er udledt af disse paragraffer. 1. GÄr dit yderste for at undgö voldelige konfrontationer. 2. Anvend mindst mulig magt hvis situationen alligevel opstör. 3. ForsÄg sö vidt det er muligt at sikre dig vidner pö, at DU er blevet angrebet. 4. Stop magtanvendelsen nör angriberen ophärer med sit angreb. 5. Anvend kun vöben, redskaber og genstande i nädvårge i ekstremt farlige situationer. Huskeregler for selvforsvar: 1. PrÄv altid at bevare roen sö meget du kan. 2. PrÄv at tale roligt og stille med den eller dem, har antastet dig. 3. PrÄv altid at undgö at bruge selvforsvar fysisk hvis det er muligt. 4. Selvforsvar er mere end fysisk kontakt det er lige sö meget psykisk. 5. GÖ aldrig og pral med at du kan selvforsvar. Hold det for dig selv. 6. Brug aldrig de ting du har lårt for sjov, selv ikke over for dine kammerater. 7. Selvforsvar er ikke noget man leger med, det er alvor, möske dädsensalvor. 8. Fordi du har lårt selvforsvar, mö du ikke tro, at du kan klare alt og alle. Du mö hele tiden vurdere, om du har en chance. 9. Bruger du selvforsvar, sö brug det med omtanke. Brug aldrig mere end nädvendigt for at klare sig. Side 2

6 10. Har du skadet en modstander ved selvforsvar, mö du selvfälgelig ikke lade ham/hende ligge, men du skal hjålpe vedkommende, sö der ikke opstör varig màn eller andet tilkald evt. hjålp. Husk sö hurtigt som muligt at kontakte politiet og forklar dem, hvad der er sket. 11. Provoker aldrig for at afpräve din viden. SÖ har du overtrödt alle regler, og derved er det dig, som har overfaldet en person. Straffen er dobbelt sö hörd, nör politiet finder ud af, at du har lårt selvforsvar og brugt det forkert. 12. TÅnk pö hvor mange vöben, du har pö dig, og tånk pö hvor de sidder og hvad du kan bruge dem til. Husk brug dem med omtanke. Dine våben: HOVED HâNDER ALBUER - KNâ OG FÑDDER 13. Husk! dette kursus i selvforsvar giver dig ikke 100% viden, men kun visse muligheder. Derfor er det bedst at tråne jåvnligt, f.eks. i en klub. 14. Til slut HUSK! Selvforsvar er mere end blot nogle Ävelser, det er lige sö meget hvordan du opfatter og tånker i en given situation. Nogle gange skal du möske våre kold og rolig, og i andre situationer skal du forgive at våre bange for at kunne klare dig. Derfor er det kun ved TRâNING du kan låre, hvordan du skal forholde dig i de enkelte situationer. Bilag 2: Hvad betyder Taekwondo? Tae betyder fod (springe eller sparke), kwon betyder nåve / hönd (slag eller städ) og do betyder system / filosofisk vej. AltsÖ Fod-spark-nÅve-systemet. Hvad er Taekwondo: Taekwondo er navnet pö den koreanske kampkunst, der over en periode pö smö Ör har udviklet sig til en international sport, der i dag har flere en 15 millioner udävere i mere end 100 lande verden over. Side 3

7 Pensum til gult bälte (9. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Pyeonhi-seogi Pjonhi-sogi Hvilestand 37 HÅndteknik Momtong bakatmakki Momtong bakkatmakki UdadgÖende blokering i midter sektion 58-8 Bandae jireugi BandÅ tjirugi Slag samme hönd/ben 76-3 Baro jireugi Baro tjirugi Slag modsat hönd/ben 76-2 Sonnal eolgul bakat-chigi Sonnal Älgul bakkat-tjigi UdadgÖende slag m. knivhönd, höndryg opad Benteknik Baldeung dollyo-chagi Baldung doljo-tjagi Cirkelspark, hvor der rammes m. vrist 96 Han Bon Kireugi 3 stk. Sam Bon Kiereugi Poomse Taeguek Il (1) Jang 18 handlinger Teori Son Son HÖnd 16 Sonnal Sonnal KnivhÖnd 16 Baldeung Baldung Vrist 32 Dwichook Dvittjuk Underside af hål 28 Chigi Tjigi Slag fra skulderen 84 Dollyo Dolijo Cirkel Poom Poom Grundteknik Poomse Poomse Sammensatte grundteknikker DTAF Dansk Taekwondo Forbund Hanna En (1). Dul To (2). Set Tre (3). Net Fire (4). Ii Ii Anden (2.) Side 4

8 Pensum til orange bälte (8. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Dwit-koobi Dvit-kubi Sidestand 43 HÅndteknik Anpalmok momtong Anpalmok momtong UdadgÖende blokering m. inderside af bakatmakki pakkatmakki underarm Hansonnal eolgol anchigi (Han)Sonnal Älgul an-tjigi IndadgÖende slag med knivhönd i häj sektion Hansonnal jebipoom mok-chigi Hansonnal jebipom moktigi Slag mod hals (modsat arm og ben), höndfladen op Sonnal montomgmakki Sonnal momtongmakki KnivhÖndsblokering Hansonnal momtong Hansonnal momtong Enkelt knivhönds blokering bakatmakki (bakkat) makki Doo bon momtong jireugi Do bon momtong tjirugi Dobbelt slag, färste over forreste ben Benteknik Yeop-chagi Jop-tjagi Sidespark hvor der rammes med knivfod 95 Apchook dollyo-chagi Aptjuk doljo-tjagi Cirkelspark, hvor der rammes m. fodballe 96 Han Bon Kireugi 5 stk. Sam Bon Kiereugi 3 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Poomse Taegeuk Yi (2) Jang 18 handlinger Teori Pal Pal Arm 25 Palmok Palmok Underarm 26 An-palmok An-palmok Inderside af unerarm 26-2 Bakat-palmok Bakkat-palmok Yderside af underarm 26-1 Balnal Balnal Knivfod 29 Apchook Aptjuk Fodballe 27 Jebipoom Jebipom Svaleteknik Mok Mok Hals Yeop Jop Side Tasut Tas Fem (5). Sam Sam Tredje (3.) WTF ETU World Taekwondo Federation European Taekwondo Union Side 5

9 Pensum til grént bälte (7. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Na-chooeo-seogi Natu r-sogi Dyb stand 38 HÅndteknik Jebipoom mok-chigi Jebipom mok-tjigi Slag mod hals Svaleteknik 90-2 Batangson momtong Batangson momtong NedadgÖende blokering m. höndrod nulleomakki nuleomakki Ap-chigi (deung-jumeok) Ap-tjigi (dung-djomok) Front slag (omvendt knoslag) 84-1 Pyeonson-keut seweo Pjonson-kut såvor ti rugi Fingerstik m. lodret höndstilling 91-1 chireugi Hansonnal momtong yeopmakki Hansonnal momtong jopmakki Enkelt knivhönds blokering til siden Benteknik Dwit-chagi Dvit-tjagi Bagud spark 98 Bandal-chagi HalvmÖnespark 97 Mileo-chagi Milio-tjagi Skubbe spark 100 Han Bon Kireugi 7 stk. Sam Bon Kiereugi 5 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi Kamp hvor der lågges vågt pö: Afstandskontrol, rigtig bevågelse og rigtig teknik. Poomse Taegeuk Sam (3) Jang 20 handlinger Hosinsul (selvforsvar) FrigÄrelse fra höndledsgreb Teori Deung-jumeok Dung-djomok Oversiden af knyttet hönd 11 Sewoon-jumeok SÅun-djomok Lodret höndstilling m. knyttet hönd 15 Batangson Batangson HÖndrod 22 Son keut Son kut Fingerspidserne 7-6 Pyeunson-keut Pjonson-kut Fingerstik 18 Son-deung Son-dung HÖndryggen 17 Balbadak Balpadak FodsÖl 32-7 Chireugi Ti rugi Stikslag 91 Doo bon Dobon 2 eller dobbelt slag Mileo Milio Skubbe Hvad er og betyder Kihap Ki-hap Yusot Jas Seks (6) Sah Sar Fjerde (4.) Hvad betyder Poomse Poomse Se bilag 3 Shijak Sijak Begynd/start Kalyeo Kaljo Stop/ Break Gyesok FortsÅt KamprÖb, Ki=samle og hap=energi Side 6

10 Bilag 3 - Hvad er poomse? Poomse er en imaginår kamp under den formodning, at man bliver angrebet fra alle retninger. FormÖlet med Poomse er at opäve TaekwondoudÄverens: Fleksibilitet Muskel- og ÖndedrÅtskontrol Hurtighed PrÅcision Koordination Udholdenhed NÖr du udfärer en Poomse skal fälgende punkter overholdes : I kontaktäjeblikket skal de anvendte muskler våre spåndt Poomse en skal altid udfäres rytmisk Du skal kende alle bevågelsernes formöl Alle handlinger skal udfäres sö realistisk som muligt Du skal altid kigge, inden du laver en teknik Side 7

11 Pensum til blåt bälte (6. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Oreun-seogi Oren-sogi HÄjre stand 36 Oen-seogi Ven-sogi Venstre stand 36 Ap-koa-seogi Ap-koa-sogi ForlÅns krydsstand 47 Dwit-koa-seogi Dvit-koa-sogi StÄttestand 47 HÅndteknik Me-jumeok momtong Me-djomok momtong NedadgÖende slag m. ydersiden af knyttet naeryo-chigi nåreo-tjigi hönd (lillefinger siden) Palkoop dollyo-chigi Palgub dolijo-tjigi Cirkel albueslag Palkoop pyojeok-dollyochigtjigi Palgub pjotök-dolijo- Albue pletslag Yeop-jireugi Jop-tjirugi Sideslag 78-1 Benteknik Biteureo-chagi BiterÖ-tjagi Vridespark 97-2 Beodeo-chagi BÖdÖ-tjagi BÄje-strÅk spark (städspark) 99 Ieo-chagi Io-tjagi To spark lige efter hinanden m. samme 111 teknik (färst det ene ben, sö det andet) Han Bon Kireugi 9 stk. Der lågges vågt pö: Gode blokeringer, gode stande, gode angreb og rigtige mölomröder. Sam Bon Kiereugi 7 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi Kamp 3 x 2 min. Poomse Taegeuk Sah (4) Jang 20 handlinger Hosinsul (selvforsvar) FrigÄrelse fra skulder/brystgreb. Teori Mit-palmok Mit-palmok Underside af underarm 26-4 Me-jumeok Me-tjumok Yderside af knyttet hönd (lillefingersiden) 11 Palkoop Palgub Albue 25 Dari Dari Ben 33 Mooreup Murup KnÅ 7-29 Pyojeok PytjÖk Plet/punkt Ilkup Ilgub Syv (7). Oh O Femte (5.) Side 8

12 Pensum til blåt bälte med réd streg (5. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Apchook-moa-seogi Aptjuk-moa-sogi TÅer samlet stand 45-3 Anchong-seogi Andjung-sogi Hvilestand (fädder indad) 37 HÅndteknik Hansonnal eolgul Hansonnal Älgul Vride blokering m. enkelt knivhönd i häj biteureomakki biterömakki sektion Eolgul bakatmakki Ñlgul bakatmakki UdadgÖende blokering i häj sektion 57-2 Batangson Batangson HÖndrods blokering i midter sektion momtongmakki momtongmakki Benteknik Twieo-chagi Tvio-tjagi Flyvende spark m. forreste ben 106 Goolleo-chagi GÖlleo-tjagi Trampe spark 105 Ieo seokeo-chagi Io sokeo-tjagi To spark lige efter hinanden forskellig 111 teknikker (färst det ene ben, sö det andet) Momdollyo-chagi Momdollijo-tjagi BaglÅns cirkelspark m. strakt ben 109 Momdollyo- hooryo - Momdollijo-horÖ-tjagi BaglÅns cirkelspark m. snap chagi Hooryo-chagi HorÖ-tjagi Snap spark (sving spark) 101 Han Bon Kireugi 11 stk. Sam Bon Kiereugi 9 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi 3 x 2 min. Der lågges vågt pö: Rigtige blokeringer og kraftfulde, men kontrollerede teknikker. Poomse Taegeuk Oh (5) Jang 20 handlinger Hosinsul (selvforsvar) FrigÄrelse fra halsgreb (kvålertag). Teori Balkeut Balkut TÖspidser 29 Dwitkoomchi Dvitkumti HÅl 31 Mom Mum Krop Jodul Jodul Otte (8). Yook Juk Sjette (6.) Start en kamp: Dommerreglement - se lovmappe afsnit 7 Ü6 (ândret til Ü8, red.) Dansk Taekwondo Forbunds Love, Afsnit 7, Ç8 PROCEDURE VED START AF KAMPE Stk. 1. Placering ved start: a. Dommerne skal indtage deres pladser. b. Juryen skal indtage deres pladser med front mod kamplederen og kåmperne. c. Kamplederen skal stö pö den afmårkede plads med front mod juryen. d. HjÄrnedommerne skal sidde pö deres pladser med front mod kamplederen, samt kåmperne. Side 9

13 e. KÅmperne skal stö pö deres afmårkede pladser med front mod jury bordet. f. Sekundanterne skal indtage deres pladser (max. 1 pr. kåmper). g. Dommerne skal sikre sig, at låge og samaritterne er tilstede. Stk. 2. HandlingsforlÄb ved start: a. KÅmperne skal have front mod jurydommeren, og pö kamplederens kommando sharyeot skal kåmperne indtage klar stand og ved kyeong-ne foretage et stöende buk. Et stöende buk skal foretages fra naturlig oprejst stilling, ved at bäje overkroppen forover i en vinkel pö mere end 30 grader, med hovedet bäjet forover i en vinkel pö mere end 40 grader og begge hånder knyttet ned langs siden af kroppen. b. KÅmperne skal pö kamplederens kommando chjwa-woo- hyangwoo stö med front mod hinanden og pö kyeong-ne foretage et stöende buk. c. Kamplederen skal begynde kampen ved kommandoen joon-bi (klar) og Shijak (begynd. d. Kamplederen skal annoncere vinderen af kampen, ved at läfte dennes hönd. Hvis vinderen imidlertid er ude af stand til at stö pö sin plads, grundet skader, skal kamplederen annoncere vinderen ved at läfte sin egen hönd, til vinderens side. Stk. 3. Under kampen: a. Afbrydes kampen, skal dette ske med kommandoen kal-yeo. Ved genopstart bruges kommandoen gye-sok. b. Afbrydes kampen, og tiden Änskes stoppet, sker dette ved at bruge kommandoen kye-shi. Kampen startes igen ved kommandoen gye-sok. c. Ved afslutning af en omgang bruges kommandoen keuman. d. Opstart efter kal-yeo kan ske pö hvilken som helst sted pö kamppladsen. (Forklaring 1) BedÄmmelsen af anvendte teknikkers gyldighed ses i forhold til kamparealets sidelinier og er afhångig af timingen af kamplederens kommando kalyeo. Enhver handling der sker fär afgivelsen af kommandoen kalyeo, er i princippet gyldig, uden hensyntagen til hvor denne handling finder sted. Kamplederen baserer afgivelsen af kommandoen kal-yeo dels pö kåmpernes relative placering i forhold til sikkerhedslinien og kåmperne og hjärnedommerne baserer deres respektive handlinger og afgärelser dels pö kamplederens afgivelse af kommandoen kal-yeo. Kamplederens kriterie for at dämme kal-yeo er hvor en af kåmpernes ene fod overtråder sikkerhedslinien. At dämme kal-yeo uden tilstedevårelsen af enten overtrådelse af regler eller sikkerhedsmåssige hensyn er uregelmåssigt. AfhÅngig af kampens omståndigheder er disse Äjeblikkelige afgärelser, imidlertid overladt til kamplederens bedämmelse. Kamplederen kan, i tilfålde hvor han finder det passende at fortsåtte kampen uden afbrydelser, indtil begge kåmpere har overtrödt sikkerhedslinien, gäre dette og dämme kal-yeo efter eget skän 1. Kamplederen mö have indgöende kendskab til kamparealets dimensioner samt til anvendelsen af disse dimensioner ved afbrydelse af kampen. 2. Kamplederen mö anvende det fulde kampareal, söledes at unädig afbrydelse af kampen undgös. Hvor en kåmper imidlertid forlader sikkerhedsomrödet, enten p.g.a. af dörlig kampledelse eller for at undgö at skulle Åndre teknik, skal kamplederen kommandere,skal- yeo og tildele strafpoint. 3. NÖr begge kåmperes fädder er udenfor sikkerhedslinien, skal kamplederen kommandere kalyeo, og er der nogen form for täven fra kamplederens side til at kommandere kal-yeo i dette tilfålde, bårer han det fulde ansvar for eventuelle håndelser. Stk. 4. Afslutning af kampen: Side 10

14 a. Efter afslutning af sidste runde, skal kåmperne stö pö deres respektive pladser, med front mod hinanden og pö kamplederens kommando Charyeot- Kyeong-Ne foretage et stöende buk. Derefter skal kåmperne vende sig mod jurydommeren, pö kamplederens kommando chjwawoohyang woo, og pö kyeong-ne foretage et buk og derefter vente i klar stand pö kamplederens afgärelse af kampen. b. Kamplederen indsamler nu dommersedlerne fra alle hjärnedommerne. Disse afleveres ved jurybordet. Han tråder tilbage og afventer juryens afgärelse. c. Kamplederen annoncerer vinderen pö baggrund af juryens sammentålling af point. Dette sker ved af läfte vinderens arm i vejret og annoncere enten hong/chong - song (vinder). d. Kamplederen tråkker sig nu tilbage. Side 11

15 Pensum til rédt bälte (4. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Beom-seogi Pjom-sogi Tigerstand Mo-seogi Mo-sogi Spidsstand 39 Poom seogi: Bojumeok Bo-djomok-tjunbi-sogi DÅkket nåve retstand 52-4 joonbi-seogi HÅndteknik Batangson geodureo momtong anmakki Batangson ködero momtong anmakki HÖndrods blokering m. stätte (som i T7) Eotgeoreo araemakki ÑtgÄro areamakki KrydshÖnds blokering i lav sektion Gawi makki Ga-vi makki Sakse blokering Doo jumeok jecheo Du-djomok-tjÅtji-jirugi Dobbelt slag m. knyttet nåve m. 15-2c jireugi höndfladen opad Momtong hechyomakki Momtong håtjomakki UdadgÖende adskille blokering i midter sektion Geodeureo deungjumeok eolgul apchigi KÖdero dung-djomok Älgul aptjigi Omvendt knoslag i häj sektion m. stätte (som i T7) Eolgul bakatchigi Ñlgul pakkat-tjigi UdadgÖende slag i häj sektion 85-2 Batangson momtong anmakki Batangson momtong anmakki HÖndrodsblokering, modsat forreste ben Benteknik Geodeup chagi KÖdup-tjagi To spark m. samme ben 109 Pyojeok-chagi PytjÖk-tjagi Pletspark ,2 Nakeo chagi Nageo-tjagi Krog spark Mooreupchagi Murup-tjagi KnÅspark/slag 103 Han Bon Kireugi 13 stk. Sam Bon Kiereugi 11 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi 3 x 3 min. Poomse Taeguek Yook (6) Jang 19 handlinger Hosinsul (selvforsvar) FrigÄrelse af omklamring bagfra. Teori Pyeon jumeok Pjon djomok KattenÅve 12 Doo jumeok Do djomok Dobbelt knytnåve 15 Bo jumeok Bo-djomok DÅkketnÅve 52 Gomson Gomson BjÄrnehÖnd 21 Geodeureo KÖdero StÄtte Eotgeoreo ÑtgÄro Kryds Side 12

16 Gawi Ga-vi Saks Ahope Ahop Ni (9) Jool Jol Ti (10) Chill Tjil Syvende (7.) Side 13

17 Pensum til rédt bälte med en sort streg (3. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Mo-joochoom-seogi Mo-tjutum-sogi Spids hestestand 39 Ap-joochoom-seogi Ap-tjutum-sogi Kort hestestand 41 HÅndteknik Geodeureo momtong KÖdero momtong UdadgÖende blokering i midter sektion m. 58-8,1 bakkat-makki bakkat-makki stätte Geodeureo araemakki KÖdero areamakki Blokering i lav sektion m. stätte Oe-santeul makki O-santeul makki En hönds bjerg blokering 71-8 Dan-gyo teok jireugi Dang-kjÖr tök-tjirugi TrÅk m. en hönd og udfär opadgöende 83-7 slag m. den anden hönd mod hage Benteknik Doo-baldangsang chagi Du-baldangsang-tjagi 2 flyvende spark efter hinanden, hvor det färste er et falsk spark Han Bon Kireugi 15 stk. Sam Bon Kiereugi 13 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi 3 x 3 min. med beskyttelsesudstyr Poomse Taeguek Chill (7) Jang 25 handlinger Hosinsul (selvforsvar) FrigÄrelse af omklamring forfra. Teori Bamjumeok Bam-djomok KastanjenÅve 13 Balnaldeung Ballaldung Inderside af fod 30 Teok Tok Hage Dangyo DangkjÖr TrÅkke Santeul Santul Bjerg Oe-santeul O-santul Halvt bjerg Pal Pal Ottende (8.) Taekwondo s historie Se bilag 4 Kurser inden gradueringen: Bilag 4: Taekwondos historie Taekwondo har en interessant historisk baggrund, der stråkker sig over flere tusinde Ör. I den tidligste form blev Taekwondo sandsynligvis brugt som et vöben af mennesker til at beskytte sig mod angreb fra mennesker eller vilde dyr. Da disse angreb jo kunne finde sted fra hvilken som helst retning udvikledes serier af selvforsvarsteknikker, söledes at man altid kunne forsvare sig, uanset hvorfra angrebet kom. Hermed havde man lavet et bestemt mänster bestöende af blokeringer, spark og slag, som blev grundlaget for vore dages Taekwondo. Det har ikke ligget helt klart, hvorvidt Taekwondo var hjemmehärende i Korea eller ej. Nogle mener, at det skulle stamme fra Kina eller andre asiatiske lande; men de historiske beviser stätter ikke disse konklusioner. Oprindelsen af den Ästerlige kampkunst tilskrives den indiske buddhist munk Bodhidharma. IfÄlge nogle Chan Buddhistiske tekstbäger kom Bodhidharma til Kina i det 6. Örh. e.kr. Han grundlagde et kloster ved Shaolin-So, hvor han Side 14

18 begyndte at undervise i specielle ÖndedrÅtsteknikker og meditation. Da munkene ikke fysisk var i stand til at praktisere hans strenge teknikker, lårte han dem nogle metoder til at styre deres krop og sjål. Disse metoder lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chi Chuan. I Korea kan de färste höndgribelige beviser pö Taekwondo dateres tilbage til de tre kongerigers periode. Et vågmaleri i en hule bygget i kongeriget Koguryo (37 f.kr. -66 e.kr.) i det sydlige Manchuriet (N.Korea) viser tydeligt to månd i kamp. Dette er bare ån af flere vågmalerier, der er fundet i flere huler. Da dette vågmaleri kan dateres til et sted mellem 3 e.kr e.kr., kan det med sikkerhed siges, at Taekwondo var kendt i Korea pö dette tidspunkt. Dvs. lang tid fär Bodhidharma kom til Kina. I kongeriget Silla (57 f.kr e.kr.) nöede Taekwondo et häjt niveau. Det var Silla, der forenede de tre kongeriger, färst med Paekje i 668 e.kr. og med Koguryo i 670 e.kr. En militår organisation kaldet Hwa Rang Do spillede en stor rolle i foreningen af de tre kongeriger. Hwa Rang Do bestod af unge adelsmånd fra de bedste familier. Disse unge krigere praktiserede en tidlig form for Taekwondo kaldet Soo Bak. Det var dog i Koryo Dynastiet (935 e.kr e.kr.) at Taekwondo opnöede sin stärste popularitet. Soo Bak Do, som Taekwondo blev kaldt dengang, blev dyrket som en sport med fastlagte regler. Senere gennem de forskellige Yi-Dynastier (1392 e.kr e.kr) gik det alvorligt tilbage for Soo Bak Do eller Tae Kyon, som det senere blev kaldt. GrundlÅggeren af Yi-Dynastiet kong Taejo gjorde confucianisme til statsreligion i stedet for buddhismen. IfÄlge confucianismen skulle overlegne månd bruge sin tid pö at studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik, fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker. Under japanernes besåttelse ( ) af Korea forbäd japanerne al kulturel aktivitet herunder ogsö Tae Kyon, der söledes kun kunne dyrkes i al hemmelighed. I denne periode bragte japanerne nye stilarter sö som karate og Kung Fu til Korea. Nye og gamle teknikker blev blandet sammen og stilarter som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod. Efter anden verdenskrig udviste en gruppe instruktärer stor interesse for at genoplive den oprindelige Tae Kyon. Det resulterede i, at 6 store skoler gik sammen og man valgte at bruge det nye navn TAEKWONDO. Se nåste side for Historie çrtals-oversigt. Side 15

19 Historie Årstals-oversigt e.kr. De färste beviser pö koreanske Taekwondo lignende teknikker findes pö et vågmaleri dateret i denne periode. VÅgmaleriet stammer fra en hule i datidens Koguryo kongerige e.kr Den indiske buddhist munk Bodhidharma ankom til et kloster ved Shaolin-So i Kina. Her underviste han i meditation og specielle fysiske Ävelser og ÖndedrÅtsteknikker. Som fälge af tråningen lårte munkene en häj grad af beherskelse over krop og sind. Metoderne lagde senere grunden for de kinesiske kampkunstarter som Kung Fu, Kempo og Tai Chuan. Da hans indsats dateres våsentlig senere end vågmaleriet under Koguryo, er det söledes ikke korrekt, at han grundlagde den asiatiske kampkunst. 57 f.kr.-668 e.kr. Kongeriget Silla regerede i et omröde svarende til den sydästlige del af det nuvårende Sydkorea. 37 f.kr-668 e.kr. Kongeriget Koruryo regerede i nord i et omröde omtrent svarende til Nordkorea og Manchuriet. Her havde man en folkelig bevågelse ved navn Kyung Dang, som trånede militår teknikker med stätte fra det officielle militår, Son Bae. 18 f.kr-670 e.kr Kongeriget Paekche regerede i sydvest i et omröde svarende til store dele af det nuvårende Sydkorea. Ca.576 e.kr. Hwarang skolen blev grundlagt i Silla af den buddhistiske munk Won Kwang Bopsa pö kong Jin Hung Änske. Hwarang, som betyder blomstrende ungdom, bestod af unge, veltränede og håjt motiverede adelige mänd. De blev bla. tränet i kamteknik, militär taktik, filosofi og etik. Det kampsystem de tränede efter, blev oftest benävnt Soo Bak. Der blev lagt vågt pö häj moral böde i omgang med andre mennesker og i kamp e.kr. De tre kongerigers periode sluttede, da Silla samlede Paekche, de sydlige dele af Kogoryo og Silla til et Storsilla og dannede en koreansk stat med central regering e.kr. Kongeriget Storsilla regerede over det samlede Korea. NÇr Silla var i stand til at samle de tre kongeriger, skyldtes det bla. Hwarang krigerne i kraft af deres dygtighed og kampmoral. Datidens kampsportsgrene, som blev vist ved officielle lejligheder, var bla. Soo Bak (overvejende höndteknikker), Tok Kyon I, som senere blev til Tae Kyon (overvejende benteknikker), Sirrum (brydning) og Kyok Gom (svårdkamp) e.kr. Koryo-dynastiet tog over efter Storsilla. Soo Bak opnöede i den periode sin stärste popularitet og var ikke långere kun en militår disciplin, men ogsö en sport med fastlagte regler e.kr. Yi-dynastiet afläste Koryo-dynastiet, og konfucianismen blev gjort til statsreligion i stedet for buddhismen. IfÄlge konfucianismen skulle häjerestöende månd bruge deres tid pö at studere kinesiske skrifter, digte eller spille musik. Fysiske anstrengelser var kun for almindelige mennesker. Som en konsekvens gik det i läbet af perioden alvorligt tilbage for kampkunst som Soo Bak og Taekyon e.kr. Generalerne Yi Dok Mu og Park Tae Ka skrev den fårste kampkunst lärebog, Mu Ye Do Bo Tong Ji. I fire bind beskrev de i tekst og figurer 24 forskellige koreanske kampkunstarter, som var i fare for at blive glemt, da håren overvejende trånede bueskydning e.kr. Under den japanske besättelse forbåd regeringen alle koreanske kulturelle aktiviteter, og tvang befolkningen til at tage japanske navne. Enhver form for träning af koreanske kampsystemer var Side 16

20 sçledes ogsç forbudt. de kunne derfor kun tränes i hemmelighed. Japanerne bragte nye stilarter til Korea bla. Judo og Karate. Disse blandedes med gamle stilarter, og systemer som Tang Soo Do og Kong Soo Do opstod e.kr. Korea blev atter frit, og hären begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst. Der Çbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan. I Çrene efter fulgte flere skoler e.kr. Lederne af de store skoler mådtes d. 11. april med det formçl at samle de forskellige stilarter til Ét stort system. De enedes om at gäre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev senere Ändret til TAEKWONDO, som bedre beskrev kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forlåberne for Taekwondo e.kr. General Choi Hong Hee, 9. dan, blev leder for det nystiftede International Taekwondo Federation (ITF). Han var en af hovedmåndene bag sammenslutningen til et system e.kr. Choi Hong Hee blev udvist af Sydkorea efter et mislykket statskup e.kr. Kukkiwon blev indviet. Kukkiwon blev senere gjort til hovedkvarter for Taekwondo e.kr. Den 28. maj blev World Taekwondo Federation (WTF) stiftet med Dr. Un Young Kim som präsident. Det färste verdensmesterskab blev afholdt i Kukkiwon e.kr. Hyong s og Palgwe er, som stilmässigt lç tät op ad karate, erstattedes i WTF af Taegeuk er og de nuvärende håjbälte poomse er. Taegeuk poomse er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester Song Dok Gi og Taekwondo mestre. I de nye serier introduceredes kortere og smallere stande samt de benteknikker som Taekwondo nu er kendt for. Taekwondo i Danmark Taekwondo introduceredes i Danmark ved at to hollandske instruktårer, Theo P. Salm og Bernd Denni, underviste pç campingpladser i deres ferie. En af eleverne var Gunnar SÄrensen, som för Taekwondo introduceret som en disciplin under Dansk Judo Union Gunnar sårensen, 4. kup, Çbnede Danmarks fårste klub med ca. 100 medlemmer i SÅnderborg Gunnar SÄrensen fungerede som den färste landstråner for Danmark Den 15. februar blev Dansk Taekwondo Forbund (DTF) dannet med Gunnar SÅrensen som formand Choi Kyong An kom til Danmark og blev dansk landsträner DTF blev optaget under Dansk IdrÄtsforbund (DIF). Ko Tae Jeong blev dansk landsträner. Det 3. Europamesterskab afholdtes i Esbjerg Det 6. verdensmesterskab for månd og det 1. verdensmesterskab for kvinder afholdtes i BrÄndby hallen. Else Marie Olsen og Michael Knudsen vandt bronze, mens Lene Lauritzen vandt sälv Annemette Christensen vandt guld og Karin Schwartz vandt sälv ved OL i Seoul Der afholdtes Europamesterskaber i çrhus Gergely Salim og Tonny SÄrensen vandt guld og Josef Salim vandt sälv ved VM i Athen Gergely Salim vandt guld ved OL i Barcelona Stort gennembrud for Danmark ved EM i teknik i Ñstrig, hvor Dang Dinh Ky Tu vandt guld individuelt og Henrik Bak Knudsen, Michael Ryge, Martin Lamm vandt guld i synkron. Side 17

21 ândret pö DTAF s repråsentantskabsmäde den 22. april 1995 ândret pö DTAF s repråsentantskabsmäde den 18. april 1998 Pensum til rédt bälte med to sorte streger (2. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side An-chung-joochoomseogi Stand An-djung-tjutum-sogi Indaddrejet hestestand 39 HÅndteknik Sonnal araemakki Sonnal-areamakki KnivhÖndsblokering i lav sektion (dobbelt) Side Gawison keut Ga-vi-son-kut Sakse-fingerstik 19-5 Hanson keut Hanson-kut Enkelt-fingerstik 19-6 Moeun-dooson keut MÖen-duson-kut Dobbelt fingerstik 20-7 Moeun-seson keut MÖen-sÅson-kut Tre-fingerstik 20-8 Hansonnal araemakki Hansonnal areamakki Enkelt knivhönds blokering i lav sektion Palkoop naeryochigi Palgub nåreo-tjigi NedadgÖende albuestäd Palkoop olyeochigi Palgub oljo-tjigi OpadgÖende albuestäd Benteknik Twieo ieo-chagi Tvio io-tjagi Samme spark 2 gange - flyvende Han Bon Kireugi 17 stk. Sam Bon Kiereugi 15 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi 3 x 3 min. m. beskyttelsesudstyr Poomse Taeguek Pal (8) Jang 27 handlinger Hosinsul (selvforsvar) FrigÄrelse af div. Greb, nör man ligger pö ryggen. Teori Jibge jumeok Tjibge djomok PinsetnÅve 14-6 Sonnal deung Sonnal dung Modsat knivhönd 17-2 Olryeo Oljo OpadgÖende Ko Niende (9.) Ship Tiende (10.) Udvidet kendskab til dommerreglement: Advarsel og minuspoint - se lovmappe afsnit 7 Ü12 og Ü13. (ândret til Ü 14 og Ü15, red.) Se bilag 5 Kurser inden gradueringen: Bilag 5 - Dansk Taekwondo Forbunds Love, Afsnit 7, Ç14 og Ç15:

22 Ü 14 ULOVLIGE ANGREB: KYONG-GO FORSEELSE(ADVARSEL) 1). Gribe fat i sin modstander. 2). Skubbe sin modstander med skulder, krop hönd eller arm 3). Holde sin modstander med hånder eller arme. 4). Krydse sikkerhedslinien med vilje 5). Flygte fra kamp ved at vende ryggen til modstanderen 6). Falde med vilje 7). Foregive smerte 8). Angribe med knå 9). Angribe de private dele med vilje 10). Stampe eller sparke dele af modstanderens ben med vilje 11). Angribe modstanderens hoved med hönden eller nåven. 12). Gestikulere for at indikere scoring eller fratråkning af point, ved at läfte hönden eller lignende. 13). UÄnskede bemårkninger eller upassende opfärsel fra kåmperens eller sekundantens side. (Forklaring 1) Flere forseelser begöet samtidigt: I dette tilfålde skal kun den groveste af forseelserne vurderes. Hvis for eksempel en,,kyong-gol forseelse og en Gam-jeom forseelse indtråder samtidigt, er det Gamjeom forseelsen der skal tålle. Hvis begge forseelser er lige alvorlige er det kamplederens afgärelse hvilken straf der skal idämmes. (Forklaring 2) To,Kyong-go kommandoer skal tålle som fratråkning af et point. Hvorimod den sidst afgivne advarsel ikke skal tålles ved den sammenlagte sammentålling, söfremt point er i decimaler. For hver to Kyong-go skal tildeles et minuspoint uanset om forseelserne er af samme eller forskelligartet karakter og uanset i hvilken runde de indtråder. (Forklaring 3) KYONG-GO 14.1 Gribe fat i modstanderen Dette gålder hvor der tages fat i modstanderens krop, dragt eller kampvest med hånderne. Det gålder endvidere hvor der tages fat i fod eller ben eller hvor ben eller fod hockes op pö underarmen. Denne paragraf skal anvendes ved straf af disse forseelser Skub med skulder, krop eller hönd a. Skub for at fö modstanderen ud af balance, for derved at drage fordel i angrebet. b. Skub for at forhindre modstanderens angreb, eller for at forhindre den naturlige udfärsel af en teknik. c. Skubbe modstanderens ben, efter at dette har våret lagt op pö armen eller fanget pö skulderen. d. Skub med nåve. skulder eller hoved etc Holde modstanderen med hönd eller arm Clinch modstanderens skulder eller krop med hönd eller arm, med det formöl at hindre modstanderens bevågelighed. Hvis armen, under konkurrencen, passerer bag modstanderens skulder eller arm, til et af ovenstöende formöl, skal der idämmes straf. (Forklaring) Side 19

23 OvenstÖende 3 punkter (gribe fat i, skubbe, holde) er de vigtigste Örsager til forstyrrelse i afviklingen af taekwondo-konkurrencen. Der mö ikke ses bort fra, at ovennåvnte handlinger er grundlåggende for at skule misforholdet mellem de to kåmperes tekniske kunnen. I princippet mö de to kåmpere udvise en sportslig optråden, og kamplederen mö lede kampen pö en södan möde, at kåmperne för de bedste og mest retfårdige betingelser for at udäve deres kunnen. I tilfålde hvor en eller flere af ovennåvnte handlinger foreligger, mö der straks, ved forseelsens indtråden, idämmes straf, uden hensyntagen til forseelsens grad. Hvis imidlertid begge kåmpere samtidigt begör en af ovennåvnte handlinger, mö kamplederen våre opmårksom pö hvem af de to der fremkaldte forseelsen. Det er vigtigt, at fastlågge hvem af de to, der fremkaldte forseelsen, for at undgö det ineffektive og uretfårdige i at idämme begge kåmpere strafpoints. En kåmper holder for eksempel sin modstander som resultat af at våre skubbet. Under södanne omståndigheder, mö kamplederen udpege den kåmper der startede den ulovlige handling, og derefter idämme vedkommende den rette straf ForsÅtligt at krydse sikkerhedslinien FormÖlet er at straffe den kåmper der krydser sikkerhedslinien, for at undgö modstanderens angreb, eller for at optråde usportsligt. At krydse sikkerhedslinien, uden at dette har indflydelse pö kampens fremskriden, mö ligeledes ses som en forseelse. Hvis sikkerhedslinien derimod krydses uforsåtligt ved udvekslingen af teknikker, eller ved at en af kåmperne skubbes over linien, som fälge af modpartens teknik, vil der ikke blive idämt straf. I dette tilfålde vurderes kåmperens formal med at krydse linien, pö det givne tidspunkt. At krydse sikkerhedslinien skal altid ses som forsåtligt, og kåmperen idämmes straf, med undtagelse af nedenstöende tre tilfålde: a. NÖr linien krydses i udfärelsen af et angreb. b. NÖr kåmperen skubbes over linien, som fälge af modstanderens angreb. c. Ufrivilligt ude af stand til at blive indenfor linien Undvige angreb ved at vende ryggen til modstanderen At undvige angreb ved at vende ryggen til modstanderen, straffes fordi en södan handling anses for usportslig, samt under hensyntagen til risikoen for de alvorlige skader, der er forbundet hermed. Undvigelse fra modstanderens angreb ved at dukke eller bukke sig, indregnes ogsö herunder, da dette kan hindre muligheden for at fastholde Äjenkontakt med modstanderen Falde forsåtligt Denne straf finder kun anvendelse hvor der faldes med det formöl at undvige modstanderens angreb. Straf idämmes derfor nör forsåtlig undvigelse er indlysende Foregive smerte FormÖlet med stk er at straffe for usportslig adfård. Under usportslig adfård regnes det at overdrive smerte, eller forgive smerte pö et sted, der overhovedet ikke er blevet berärt, med det formöl at antyde at modstanderens angreb var en forseelse. At foregive eller overdrive smerte for at tråkke tiden ud, medregnes ligeledes herunder Angribe med knå Denne paragraf relaterer til forsåtligt angreb med knå, nör kåmperen er tåt pö modstanderen. NedenstÖende handlinger falder imidlertid udenfor denne paragraf: a. Hvor modstanderen uventet indleder et angreb med spark. b. Hvor angrebet er utilsigtet, som fälge af fejlbedämmelse af afstand Angreb mod de private dele Side 20

24 Denne paragraf finder anvendelse ved forsåtligt angreb mod de private dele. Hvor angrebet forörsages af kåmperen selv, eller indtråder ved udvekslingen af angreb, idämmes der ingen straf Stampe eller sparke dele af modstanderens ben forsåtligt Denne paragraf finder anvendelse ved kraftig stampen eller spark pö dele af löret, knået eller skinnebenet, med det formöl at hindre et angreb fra modstanderen, eller hvis et södant angreb finder sted udenfor den uagtsomme kontakt ved normal udveksling af teknik. Kontakt, som finder sted under forbundne, tiltagende tekniske angreb i luften, som ikke har en for kraftig virkning pö modstanderen, er söledes tilladt Angribe modstanderens hoved med hönden eller nåven Denne forseelse indbefatter utilsigtet slag i modstanderens ansigt med hönden (nåve), höndled, arm eller albue Gestikulere for at indikere scoring eller fratråkning af point, ved at läfte hönden eller lignende At gestikulere betyder her en overdreven svingen med hönd eller nåve, i forbindelse med konkurrenceudfaldet. KÅmpere mö ikke give udtryk for deres personlige bedämmelse eller mening med hensyn til det tekniske angreb, bortset fra selve teknikken UÄnskede bemårkninger eller upassende opfärsel fra modstanderens eller sekundantens side Herunder regnes fysiske handlinger eller meninger, som ikke kan accepteres af amatärkåmperen eller sekundanten eller andre taekwondoudävere. Uddybning af disse forseelser: a. Enhver handling eller ytring der forstyrrer konkurrencens forläb. b. Enhver utilladelig handling eller ytring der fremstör som alvorlig kritik af kamplederens afgärelse eller enhver kampafbrydelse. c. FornÅrmende handling eller ytring mod modstander eller sekundant. d. HÄjlydt eller overdreven irettesåttelse. e. Hvor en kåmper ikke Äjeblikkeligt returnerer til sin afmårkede plads, pö kamplederens befaling eller forlader kampomrödet med det formöl, at drage fordel deraf. f. Hvor en kåmper forsinker en hurtig genoptagelse af kampen efter afgivelse af kommandoen kalyeo, ved enten at gö langsomt, eller ad om veje, til sin plads, trods kamplederens ordre. Denne paragraf skal forstös i henhold til paragraf 15.8 vedr.,,gam-jeoml, der omhandler forseelsens alvor og handlingens voldsomhed. Paragraf 15.8 finder söledes anvendelse i alvorlige tilfålde, hvor nårvårende paragraf anvendes i mindre alvorlige tilfålde. Gentager en mindre alvorlig forseelse sig imidlertid flere gange, vil paragraf 15.8 finde anvendelse. Det er kamplederen, og kun denne, der har befäjelse til at skelne mellem forseelserne, og dennes afgärelse kan ikke bestrides. IndtrÅder en forseelse under pausen, kan kamplederen Äjeblikkeligt idämme kåmperen eller sekundanten strafpoint, som sö vil blive talt med ved sammentålling af resultater i efterfälgende runde. Ü 15 ULOVLIGE ANGREB: GAM-JEOM FORSEELSE (MINUSPOINT) 1) Angribe en falden modstander 2) Angribe forsåtligt efter kamplederens annoncering af kal-yeo 3) Angribe forsåtlig modstanderens ryg, eller bagsiden af hovedet Side 21

25 4) Angreb pö modstanderens hoved med hönd eller nåve 5) Nikke skalle 6) Krydse sidelinien (12X12) 7) Kaste modstanderen 8) Voldelig opfärsel eller upassende bemårkninger rettet fra mod standerens eller sekundantens side. (Forklaring 4) 15.1 Angribe en falden modstander Denne handling er yderst farlig, grundet den store sandsynlighed for at skade modstanderen. Faren for skade opstör fordi: a. Den faldne modstander er ude af stand til at beskytte sig b. Udfaldet af en teknik som rammer en falden modstander, vil våre stärre grundet kåmperens position. Denne form for aggressivitet mod en falden modstander er ikke i overensstemmelse med taekwondoönden, og har söledes ingen plads i en taekwondo-konkurrence Angribe forsåtligt efter kamplederens annoncering AF KAL-YEO At angribe forsåtligt efter kamplederens annoncering af kalyeo skal uden tvivl straffes med Gam-jeom. UundgÖelig kontakt skal imidlertid ikke straffes. Angrebets forsåtlighed skal bedämmes af kamplederen, og kriteriet hvor ud fra dette bedämmes er hvorvidt kåmperen kunne have stoppet sit angreb, da denne härer kamplederen kommandere kalyeo Angribe modstanderens ryg, eller bagsiden af dennes hoved forsåtligt. Den del af ryggen, der ikke er dåkket af kampvesten, og bagsiden af hovedet, er ikke tilladte angreb. Hvis et angreb er rettet mod et af disse forbudte omröder, anses det for forsåtligt, og kåmperen skal straffes. SpÄrgsmÖlet om forsåtlighed bedämmes af kamplederen Angreb pö modstanderens hoved med hönd eller nåve BedÄmmelse af denne forseelse baseres pö to grundlag: a. Indlysende mangel pö agtsomhed og/eller angriberens forsåtlighed. b. Angrebets kraft og skadens alvorlighed, samt den angrebnes evne til at genoptage kampen. Kamplederens afgärelse mö tages efter omhyggelig bedämmelse af ovennåvnte to faktorer. Hvis kamplederen dämmer at angrebet var forsåtligt, mö straffen våre,,gam-jeom l, gosa i tilfålde hvor bade angrebets kraft og skaden kun er lille. I tilfålde hvor angriberens uagtsomhed er indlysende: a. Hvis skaden kun er lille, er straffen kyong-go b. Hvis skaden er stor, er straffen Gam-jeom Nikke skalle Denne paragraf finder kun anvendelse pö grundlag af forsåtlighed. Hvis denne forseelse finder sted uden forsåtlighed kan der ikke idämmes straf. ForsÅtligt at nikke skalle mö derimod altid, uden undtagelse, straffes med Gam-jeom Krydse sidelinien (12x12) Som hovedregel mö kåmperne ikke krydse sidelinien pö noget tidspunkt under kampen. Hvis en kåmper krydser sidelinien, af alle uundgöelige grunde, eller som fälge af modstanderens angreb, skal denne forseelse straffes med Gam-jeom. Side 22

26 Der skal isår idämmes hörd straf, for ubegrundet at krydse sidelinien umiddelbart efter afgivelse af kommandoen Kal-yeo Kaste modstanderen Denne handling omfatter kast som fälge af greb med hånder eller ben Voldelig opfärsel eller upassende bemårkninger rettet mod modstanderen eller sekundanten. Jvf. 14 stk. 6 pkt. 13 (Forklaring 5) Hvis en kåmper någter kan kamplederen erklåre kåmperen taber af kampen pö strafpoint; Kamplederen kan erklåre en kåmper taber af kampen, uden at kåmperen har opnöet tre minuspoint (-3), nör kåmperen eller sekundanten ignorerer eller bryder de dybt rodfåstede bestemmelser for opfärsel de grundlåggende konkurrenceregler eller kamplederens ordrer. Viser en kåmper sårlige intentioner om at söre sin modstander eller begö en Öbenlys forseelse, trods kamplederens advarsler, skal en södan kåmper Äjeblikkeligt erklåres taber af kampen pö strafpoint. Hvis kamplederen, i en situation som ovennåvnte, ikke erklårer kåmperen taber af kampen pö strafpoint, kan jurydommeren pölågge kamplederen af afslutte kampen, hvilket denne skal efterkomme. (Forklaring 6) Hvor en kåmper idämmes -3 points, skal kamplederen erklåre denne taber af kampen, pö strafpoint; Tre minuspoint, betyder her en total pö -3 points, uden hensyntagen til inddelingen i,,kyong-go l eller,,gam-jeoml. NÖr en kåmper er blevet tildelt -3 points, er denne automatisk kampens taber, og kampens anden part erklåres betingelsesläst kampens vinder. Stk. 9. Hvis en kåmper någter at rette sig efter konkurrencereglerne, eller forsåtligt overhärer kamplederens kommandoer, kan kamplederen erklåre kåmperen taber af kampen pö strafpoint. Stk. 10. Hvis en kåmper modtager tre minuspoint (-3), skal kamplederen erklåre denne taber af kampen pö strafpoint. Stk. 11. Kyong-go og Gam-jeom skal tålles i den sammenlagte sammentålling efter de 3 runder. (Fortolkning) FormÖlet med opstillingen af konkurrencemåssige regler med hensyn til forseelser: 1. For at beskytte modstanderen 2. For at sikre en retfårdig afholdelse af konkurrencen 3. For at opfordre kåmperne til at benytte en passende og hensigtsmåssig angrebsteknik. Side 23

27 Pensum til rédt bälte med tre sorte streger (1. kup). StavemÅde Dansk udtale Beskrivelse Side Stand Gyottari-seogi Kjotdari-sogi HjÅlpestand 46 O-ja seogi O-tar-sogi T-stand 44 Poom seogi: Tong-milgi-tjunbi-sogi Skubbe klar stand 53 Tong-milgi joonbi-seogi HÅndteknik Pyojeok-jireugi Pytjok-tjiregi Plet slag 82-3 Palkoop yeop chigi Palgub job-tjigi AlbuestÄd til siden Me Jumeok arae Me tjumok arae pytjoktjirugi Pletslag i lav sektion (i koryo poomse) pyjeokchigi Mooreup keokki Murup gokgi KnÅkke knå 24 Anpalmok hechyomakki Anpalmok håtjomakki Adskille blokering m. indersiden af underarm Modeumson keut Modumson-kut Femfingerstik 21 Pyonson-keut jecheochireugi Pjonson-kut tjåtö-ti rugi Fingerstik m. höndfladen opad 18-6 Kaljebi Kaljebi Slag/stik mod hals 24 Benteknik Sokeo-chagi Sokio-tjagi Blandet spark m. samme ben 109 Twieo baggueo chagi Tvio-baguÖ-tjagi Flyvende spark m. bagerste ben Han Bon Kireugi 19 stk. Sam Bon Kiereugi 17 stk. (Udtales Sah Bon Kiereugi.) Kiereugi 3 x 3 min. med beskyttelsesudstyr Kamp mod 2 modstandere Poomse Kendskab til poomse Koryo Teori Keokki Gokgi KnÅkke 24 Agwison Agyson Runding mellem tommel- og pegefinger 24 Kaljebi Kaljebi BenÅvnelse for slag mod hals m. agwison 24 Kurser inden gradueringen: Side 24

28 Talsystemet StavemÄde BETYDNING StavemÄde Betydning StavemÄde Betydn. StavemÄde Betydning Hana 1 Yol-yo-dol 18 Il FÄrste Chip-pal 18. Dul 2 Yol-a-hop 19 Yi Anden Chip-ku 19. Set 3 Seu-mool 20 Sam Tredje Ih-chip 20. Net 4 Seu-reun 30 Sah 4. Ih-chip-il 21. Tas-sot 5 Ma-heun 40 Oh 5. Yo-sot 6 Swin 50 Yook 6. Il-gop 7 Ye-soon 60 Chil 7. Yo-dol 8 Il-heun 70 Pal 8. A-hop 9 Yeo-deun 80 Ku 9. Yol 10 Aheun 90 Chip 10. Yol-ha-na 11 Baek 100 Chip il 11. Yol-dul 12 Chun 1000 Chip ih 12. Yol-sam 13 Yol-chun Chip sam 13. Yol-net 14 Baek-chun Chip-sah 14. Yol-tas-sot 15 Mahn Chip-oh 15. Yol-yo-sat 16 Chip-yook 16. Yol-il-gop 17 Chip- chil 17. De koreanske ord for de forskellige kropsdele StavemÅde Joomeok Bam joomeok deung joomeok Jechin joomeok Jibgea joomeok Me joomeok Pyeon joomeok Seweon joomeok Son Ageum son Batang son Gawisonkeut Gom son Guphin sonmok Hansonkeut Modeum sonkeut Moeun doosonkeut betydning knytnåve Kastanie knytnåve Overside af knytnåve Underside af knytnåve Pincet knytnåve (krabbe klo) Yderside af knytnåve (hammer) Katte nåve (flad knytnåve) lodret knytnåve HÖnd Bue hönd(med bäjet fingre) HÖndrod Sakse fingerstik (V-tegn) BjÄrneklo Buet höndrod Enkelt fingerstik NÅb fingerstik 5-fingerstik 2- fingerstik (pege- og langfinger) Side 25

29 Moeun saesonkeut Sonbadak Son deung Sonkeut Sonnal Sonnal deung Um-ji sonkarak Jibge sonkarak Ka-un-de sonkarak Mu-meong-ji sonkarak Set-gi sonkarak Ch`ot madi Du-tchae madi Set- tchae madi Pal An palmok Bakat palmok Deung palmok Mit palmok Palmok Palkoop Dari Bal Apchook Balbadak Baldeung Balkeut Balnal Balnaldeung Dwitchook Dwitkoomchi Kang-i Mooreup Ogeum Jang-dan-ji 3- fingerstik Hele höndfladen HÖndryggen Fingerspids KnivhÖnd Inderside af knivhönd Tommel Pege Lange Ring Lille Yderste fingerled Mellemste fingerled inderste fingerled Arm inderside af armhals Yderside af armhals overside af armhals Underside af armhals Armhals Albue Ben Fod Fodballe FodsÖl Vrist TÅer Knivfod Inderside af foden Underside af hål HÅl Skinneben knå KnÅhasen LÅgen Side 26

30 Il-Jang - 9. Kup

31 Yi-Jang -8. Kup

32 Sam-Jang - 7. Kup

33 Sah-Jang - 6. Kup

34 Oh-Jang - 5. Kup

35 Yook-Jang - 4. Kup

36 Chill-Jang - 3. Kup