Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015

Transkript

1 Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli juni december 2015

2 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-) Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Århus N ved biostatistiker, cand.scient., Henrik Nielsen og klinisk epidemiolog, afdelingslæge, lektor, ph.d. Christian F. Christiansen. Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for Dansk Intensiv Database (DID). Formandsskabet for Dansk Intensiv Database udgøres af Steffen Christensen, afdelingslæge, ph.d., Intensiv Afdeling I, Aarhus Universitetshospital Skejby og overlæge Torsten Faber, Herlev Hospital. Kontaktperson for Dansk Intensiv Database i KCEB-Nord er Christian Fynbo Christiansen, afdelingslæge, ph.d., Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Olof Palmes Alle 43-45, 8200 Aarhus N, Tlf.: cfc@clin.au.dk Kontaktperson for DID i Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er kvalitetskonsulent, cand. scient. san., Annette Odby, KCKS-Vest, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Tlf , anneodby@rm.dk ~ 2 ~

3 Indhold Konklusioner og anbefalinger... 4 Oversigtstabel over de samlede indikatorresultater... 8 Indikator 1: Genindlæggelse... 9 Indikator 2: Udskrivning i aften-nattetimer Indikator 3: Kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling Indikator 4: Standardiseret mortalitetsratio (SMR) 30 dages mortalitet Indikator 5: Standardiseret mortalitetsratio (SMR) - 30-dages mortalitet efter septisk shock Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Beregningsregler for alle indikatorer Datagrundlag Afdelingsnumre anvendt i funnelplots Styregruppens medlemmer Supplerende analyser: Datakomplethed Supplerende analyser: Patientkarakteristika Regionale kommentarer Bilag Bilag 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer...73 Bilag 2: Øvrige mortalitetsmål...73 Referencer ~ 3 ~

4 Konklusioner og anbefalinger DID Årsrapport 2014/2015 er den ottende årsrapport fra DID og omfatter intensivindlæggelser i perioden 1. juli juni 2015 fordelt på 43 intensivafdelinger. Komplethed Det anslås, at ca. 95 % af alle intensivforløb er registreret i DID og kompletheden af langt hovedparten af de specifikke variable i DID på landsplan er stigende og nu over 90 %. Eneste undtagelser er en score for sværhedsgrad af sygdom (SAPS II score), som er registreret for 73 % af de patienter, hvor denne er relevant samt den nyligt indførte tidsregistrering af septisk shock, som kun skønnes at være registreret for ca. 30 % af det forventede antal patienter med septisk shock. Kompletheden af specifikke variable er generelt stigende, men for enkelte afdelinger er der et betydeligt fald i kompletheden for enkelte variable. Styregruppen anbefaler alle afdelinger, som af ukendt årsager har en komplethed på under 90 % på en eller flere variable, at rette henvendelse til databasens kontaktperson ved KCKS-vest (se kontaktoplysninger på side 2) med henblik på at få udleveret et dataudtræk fra DID til validering af lokale data (se også under anbefalinger). Det er fortsat styregruppens holdning at dataindsamling via Landspatientregisteret, med der af følgende mindst mulig dobbeltindtastning, er den mest optimale for DID. Men det anerkendes, også at der er udfordringer omkring datakvaliteten ved denne løsning. Det drejer sig primært om potentielle problemer med den noget komplekse indtastning af f.eks. tidsvariable i Landspatientregisteret og med datatransmission fra lokale patient administrative systemer og ind i Landspatientregisteret. Indikator resultater Der er i år generel god opfyldelse af de fastsatte standarder for de enkelte kvalitetsindikatorer, hvilket bekræftes af de nye funnelplots, som viser, at kun få afdelinger afviger markant fra den fastsatte standard, når der tages højde for statistisk usikkerhed om denne. På landsplan genindlægges 2,6 % af intensivpatienterne indenfor 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling, hvilket er uændret fra den foregående periode (2,8 % på landsplan). Alle Regioner ligger fortsat under den fastsatte standard på 4 %, men fire intensivafdelinger ligger over standarden. Udskrivelse foregik i aften-nattetimer (kl ) i 5,8 % af udskrivelserne til stamafdelingerne, hvilket er en lille stigning fra 5,5 % i foregående periode. Der er betydelig variation i andelen af udskrivelser i aften-nattetimer mellem regioner (4,1 % til 8,4 %) og også mellem afdelinger er der stor variation (1,3 % til 13,3 %). Generelt lever alle afdelinger dog op til den fastsatte standard på maksimalt 15 % af udskrivelserne. Der er vedvarende interesse for kapacitetsproblemerne på de danske intensivafdelinger. Denne rapport viser, at 2,1 % af intensivudskrivelserne sker som kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling, hvilket er uændret fra den foregående periode (2,1 %). Der er dog også for denne indikator betydelig variation mellem regioner og afdelingerne, og på otte afdelinger er denne andel over den fastsatte standard på maksimalt 5 %. Mortaliteten indenfor 30 dage efter intensivindlæggelse på 27,5 % for relevante forløb med SAPS II score synes uændret over de seneste perioder. Det er væsentligt for fortolkningen at bemærke, at SAPS II er udviklet på baggrund af en population af intensivpatienter i [1]. Det betyder, at SMR på landsplan ikke er 100 men 74, hvilket er en lille stigning fra foregående år (71). Det er fortsat sådan, at SMR alene skal bruges til at sammenligne mortalitet på de enkelte afdelinger over tid, og kun såfremt patientsammensætningen ikke er ændret. Desværre er forekomsten af septisk shock igen i denne rapport svært underrapporteret, som det også i de foregående år har været tilfældet. Det betyder, at mortaliteten i denne gruppe patienter ikke kan vurderes med sikkerhed. Der har i årets løb været arbejdet på at øge kendskabet til kodningsproceduren for septisk shock, idet det har vist sig, at den lave komplethed delvist skyldes fejlkodning pga. manglende tidsangivelse af diagnosetidspunkt. Dette har imidlertid ikke ført til øget komplethed. En væsentlig årsag til dette formodes at være oprettelsen af akutafdelinger. Det betyder at alle patienter, hvor septisk shock må mistænkes, er diagnosticeret og dermed op startet i relevant behandling (antibiotika og væsketerapi) inden ankomsten til Intensivafdeling. Den kliniske relevans i at indberette diagnosetidspunkt for intensivafdelinger er derfor begrænset, og det er derfor valgt, at denne indikator udgår af DID. Sygdomsområdet anses dog fortsat for at være særdeles klinisk relevant, men da primær diagnostik langt overvejende foretages i akutafdelingerne, er monitorering af tid til opstart af relevant behandling en mere relevant indikator for den nyligt oprettede Database for Akutte Hospitalskontakter. DID indgår ~ 4 ~

5 meget gerne et samarbejde med Databasen for Akutte Hospitalskontakters styregruppe omkring opfølgning af septisk shock patienter med henblik på at indfører indikatorer for kvaliteten af den opfølgende behandling på intensivafdeling. Revision af standarder Styregruppen har det forløbne år orienteret sig i de Nationale Kliniske Databaser i Holland, Norge, Sverige og Finland med henblik på fastsættelse af mere relevante standarder for de enkelte indikatorer. I alle databaser fastsættes standarderne på en kombination af resultater fra foregående år (f.eks. 75 % percentilen), den eksisterende litteratur (som for de fleste indikatorer er yderst sparsom) eller ekspert udtalelser. Dette gælder også for DID. På den baggrund er det besluttet at ændre standarderne for samtlige indikatorer: Indikator 1: Genindlæggelse indenfor 48 timer: Standarden ændres til 3 % fra 1. juli 2015 (baseret på internationale erfaringer og egne data). Indikator 2: Udskrivning i aften-nattetimer Standarden ændres til 5 % fra 1. juli 2015 (baseret på internationale erfaringer og egne data). Indikator 3: Kapacitetsbetinget overflytning: Standarden ændres til 4 % fra 1. juli 2015 (baseret på internationale erfaringer og egne data). Der anvendes internationalt i stadigt stigende omfang SAPS 3 score frem for SAPS 2 til case-mix justering. Fordelen er, at SAPS 3 er opdateret og valideret også for skandinaviske forhold, og at den beregnes på baggrund af data indsamlet en time før og efter indlæggelsen på intensivafdeling. Det betyder, at SAPS 3 kan beregnes i umiddelbar tilknytning til indlæggelsen og ikke først efter >24 timers indlæggelse. Det er besluttet, at DID fra 1. juli 2016 anvender SAPS 3 frem for SAPS 2. Det er styregruppens håb, at dette kan være med til at øge kompletheden på denne meget væsentlige variabel. Standarden for SMR 30 dages mortalitet fastsættes til 100, idet SAPS 3 nyligt er kalibreret til skandinaviske forhold. Der vil primo 2016 tilgå afdelingerne yderligere information om ændringerne. Nye indikatorer under udvikling DID anvender aktuelt kun 5 indikatorer, styregruppens intention er derfor at indføre to nye relevante indikatorer til monitorering af kvaliteten af intensiv terapi, og som samtidig opfylder DID's krav om mindst mulig registreringsbyrde. Der pågår arbejde med udviklingen af yderligere én mortalitetsindikator, som skal udtrykke rationen mellem intensivmortalitet og hospitalsmortalitet, idet denne ratio vil være udtryk for, at afdelingerne udskriver patienter til stamafdelingerne under de mest optimale konditioner. Indikatoren vil ikke kræve yderligere dataindsamling. Et andet potentielt indsatsområde er, hvorvidt de gældende retningslinjer for blodtransfusioner følges på intensivafdelinger. Denne indikator vil kunne udarbejdes i tæt samarbejde med Dansk Transfusionsdatabase. Denne indikator er meget tidligt i udviklingsstadiet. Der vil medio 2016 tilgå afdelingerne yderligere information om indførelsen af en sådan indikator, som ikke vil kræver yderligere dataindsamling. Anbefalinger Det anbefales, at alle afdelinger gennemgår rapporten og forholder sig til følgende: Afdelinger, med datakomplethed under 90 % for variablene i DID, bør iværksætte tiltag mhp. at forbedre dette. (Se tabeller vedr. datakomplethed i appendiks 1 på side 46). Der henvises til DID vejledning om indberetning til Landspatientregisteret på DID s opbygning med brug af data fra Landspatientregisteret betyder, at der principielt er 4 trin hvor manglende registrering/dårlig komplethed kan opstå: 1. Manglende primære registrering i lokale journalsystemer (f.eks. CIS, manuelt, eller PDM system). 2. Manglende overførsel fra lokale systemer til Patient Administrative System (PAS) på sygehuset (fx "Grøn System"). 3. Manglende overførsel fra (PAS) til Landspatient registeret (LPR). 4. Fejl i udtræk fra LPR til DID eller efterfølgende oprensning af data. Ved at sammenligne dataudtræk på personniveau fra alle 4 datakilder, får man det fulde overblik over, hvor en eventuel fejlkilde findes. Afdelinger, som finder uoverensstemmelse mellem lokale registreringer og DID, anbefales derfor at rekvirere en patientliste mhp. at identificere årsagen, eller sende et udtræk fra elektronisk indberetningssystem mhp. validering. KCKS- ~ 5 ~

6 vest (se kontakt info side 2) udarbejder en detaljeret udtræksbeskrivelse. Hvis denne følges når udtrækkene genereres lokalt, udarbejder KCKS automatisk en oversigtstabel over hvor eventuelle mangler er, hvilket letter den efterfølgende audit betragteligt. DID opfordrer alle afdelinger til at få udarbejdet disse oversigtstabeller, da fortolkningen af data fra DID i meget høj grad afhænger af, om det er muligt yderligere at minimere systematiske fejl. Såfremt afdelingen ikke lever op til standarderne for resultatindikatorerne (genindlæggelse inden for 48 timer, udskrivelse i aften-nattetimer (kl ) og kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling), bør der gennemføres journalaudit eller lignende tiltag for at vurdere problemet og evt. iværksætte nødvendige foranstaltninger. Dette gælder også, hvis der i forhold til foregående år er sket betydelig stigning i disse indikatorer. Såfremt en afdelings standardiserede mortalitetsratioer (SMR) har været stigende, bør det vurderes, om afdelingen har undergået en ændring i patientsammensætning, der kan forklare den højere mortalitet, eller om årsagen kan relateres til andre forhold herunder behandlingskvaliteten. SMR bør ikke sammenlignes mellem afdelingerne, men en stigende SMR for den enkelte afdeling bør give anledning til overvejelser vedr. bagvedliggende årsager, hvilket ofte kun kan endeligt afdækkes ved journalaudit. Dansk Intensiv Database vil i det kommende år arbejde med: Fortsætte validering af DID s opgørelser ved sammenligning med opgørelser fra lokale databaser med henblik på at øge datakvaliteten. Fortsat deltage i møder med øvrige skandinaviske intensivdatabaser med henblik på bl.a. at udvikle fælles definitioner af indikatorer, så det på sigt vil være muligt at udveksle og sammenligne data samt at få udviklet et fælles program for forskningsprojekter på tværs af landenes databaser. Facilitere projekter som belyser sammenhængen mellem opfyldelse af indikatorer og behandlingsresultater. Overvejelser og udvikling omkring indførelse af nye/andre procesindikatorer ~ 6 ~

7 Der gøres opmærksom på følgende ved læsning af de enkelte tabeller: Tabellens underoverskrift beskriver kort indikatoren samt den fastsatte standard. Bemærk at beregningsgrundlaget afhænger af hvad indikatoren udtrykker. Derfor vil nævneren ikke være den samme i alle tabeller. (Se oversigt over alle indikatorer på side 40). Tabellen viser i hhv. o 1. kolonne: Hvilken afdeling/sygehus/region resultatet vedrører o 2. kolonne: Hvorvidt standarden er opfyldt, herunder ja hvis opgjorte procentdel/resultat opnår standarden, eller nej hvis den ikke opnår standarden. Det tages ikke højde for statistisk usikkerhed ved denne vurdering. I stedet henvises til det beregnede 95 % konfidensinterval (CI) ved fortolkning af usikkerheden på estimatet. o 3. kolonne angiver tæller og nævner for beregningen. Hvis tæller eller nævner er et eller to er brøken fjernes af diskretionshensyn og markeret med #. o 4. kolonne: Angiver antal og % af forløb som ikke indgår i beregningen pga. uoplyste data. Visse afdelinger/regioner har et større antal uoplyste forløb, hvilket bør haves in mente ved fortolkning af resultaterne. o 5. kolonne: Beskriver proportionen med 95 % konfidensinterval (CI) (for indikator 4 dog dødelighed i % og standardiseret mortalitetsratio(smr)) o 6. og 7. kolonne: Beskriver proportion og konfidensinterval de to foregående år. Indikator 4 beskriver SMR. Dette tal udtrykker dødeligheden sammenlignet med den forventede dødelighed udfra SAPS II scoren. F.eks. betyder 115 at patienterne har en dødelighed, der er 15 % højere end patienterne inkluderet i udviklingen af SAPS II score [1]. Indikator 5, som beskriver SMR ved septisk shock, sammenligner enhedens observerede dødelighed med forventet dødelighed udfra enhedens patientsammensætning ifht. køn, alder og komorbiditet og har således aktuelle kalenderårs patientsammensætning for hele landet som reference. Da SMR er et udtryk for dødelighed ved en given patientsammensætning kan den ikke sammenlignes på tværs af sygehuse da patientsammensætningen er forskellig. Efter tabellerne følger en grafisk præsentation af indikatorerne på hhv. regionsniveau og på enhedsniveau. Den fastsatte standard er markeret med en lodret rød linje i figuren. De vandrette streger for hver enhed repræsenterer konfidensintervallet. Der er som noget nyt i denne rapport inkluderet en ekstra figur for hver indikator et funnelplot. Funnel(tragt)-diagrammer er et punktdiagram af patientpopulationens størrelse mod det opnåede indikatorresultat. De runde prikker viser indikatorresultatet på y-aksen mod antallet af patientforløb i den givne opgørelse i året (x-aksen). Den røde linje viser fastsat standard for god kvalitet (dog 100 for SMR). Den omkringliggende tragt viser et 95 % konfidensinterval omkring standarden. Prikker, der ligger under tragten omkring den røde linje, dækker resultater, der med stor sandsynlighed ligger under den fastsatte standard. Tragten er altså et billede på den variation, der kan ligge omkring et givent niveau i resultatet. Tragten bliver mindre ud af x-aksen fordi resultatet er mere sikkert jo flere patientforløb, det er baseret på. Resultater, der ligger uden for tragten afviger markant fra den fastsatte standard. Bemærk at for nogle indikatorer, er det godt at ligge højt (patienter, der overlever), mens det for andre er godt at ligge lavt (patienter, der dør). I vurdering af resultaterne skal tages højde for det. I eksemplet nedenfor er det således prikker under tragten, der skal tillægge betydning. Beregningen af konfidensintervaller er baseret på samme metode som konfidensintervaller for den pågældende indikator. Tallene ved prikkerne i rapportens funnelplots refererer til afdelingerne anført i oversigten på side 42. Efter figurerne følger klinisk epidemiologiske/biostatistiske kommentarer, faglige kommentarer samt heraf følgende anbefalinger. ~ 7 ~

8 Oversigtstabel over de samlede indikatorresultater Uoplyst Indikatoropfyldelse (95 % CI) ID Indikator DID-01-1 Genindlæggelse. % Andelen af genindlæggelser på intensivafdeling inden for 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling. DID-02-1 Udskrivelse i aften-nattetimer. % Andelen af patienter udskrevet mellem kl. 22:00 og 08:00. Standard Format % % Andel ( ) 2.8 ( ) 2.3 ( ) 15% Andel ( ) 5.5 ( ) 6.5 ( ) DID-03-1 Kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling. % Andelen af patienter, der overflyttes til anden intensivafdeling pga. kapacitetsproblemer blandt alle som udskrives i live. 5% Andel ( ) 2.1 ( ) 2.4 ( ) DID-04-1 Standardiseret mortalitetsratio(smr) - 30-dages mortalitet. Observeret antal patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelse på intensivafdeling divideret med forventet antal dødsfald jf. SAPS II score. - Ratio ( ) 71 ( ) 77 ( ) DID-05-1 Standardiseret mortalitetsratio(smr) - 30-dages mortalitet efter septisk shock. < 115 Ratio 6 72 ( ) 69 ( ) 69 ( ) Indikatorer på afdelingsniveau: DID-06-1* DID-07-1* Intensivafdelingen opfylder myndighedernes krav. % Speciallæge i anæstesiologi i tilstedeværelsesvagt. % 100 % Andel (69-94) 87 (73-96) 100 % Andel (72-96) 92 (79-98) DID-08-1* Struktureret overlevering. % 100 % Andel (78-98) 92 (79-98) *Indikator 6-8 er udgået og erstattes af andre indikatorer det kommende år. ~ 8 ~

9 Indikator 1: Genindlæggelse Andelen af genindlæggelser på intensivafdeling inden for 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling. Standard 4 % Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 594/ (11) 2.6 ( ) 2.8 ( ) 2.3 ( ) Hovedstaden Ja 97/ (23) 1.8 ( ) 1.9 ( ) 2.3 ( ) Sjælland Ja 71/ (8) 3.4 ( ) 3.3 ( ) 3.2 ( ) Syddanmark Ja 221/ (1) 3.3 ( ) 3.5 ( ) 2.2 ( ) Midtjylland Ja 175/ (12) 3.0 ( ) 2.8 ( ) 2.2 ( ) Nordjylland Ja 30/2700 4(0) 1.1 ( ) 2.1 ( ) 1.8 ( ) Hovedstaden Ja 97/ (23) 1.8 ( ) 1.9 ( ) 2.3 ( ) Bispebjerg Hospital Ja 16/ (31) 3.2 ( ) 5.3 ( ) 4.6 ( ) Bornholms Hospital Ja 3/196 8(4) 1.5 ( ) 2.3 ( ) 1.1 ( ) Gentofte Hospital Ja #/# 20(11) 1.3 ( ) 2.3 ( ) 0.0 ( ) Glostrup Hospital, Y13 Ja 10/259 7(3) 3.9 ( ) 1.8 ( ) 4.4 ( ) Herlev Hospital Ja 11/443 72(14) 2.5 ( ) 2.1 ( ) 1.9 ( ) Hillerød Hospital Ja 5/484 60(11) 1.0 ( ) 0.4 ( ) 0.4 ( ) Hvidovre Hospital Ja 7/ (42) 1.5 ( ) 1.9 ( ) 4.1 ( ) Rigshospitalet, 2093 Neurointensiv Rigshospitalet, 4131 Intensiv Terapiklinik Rigshospitalet, Hjertecenteret Ja 8/ (65) 3.1 ( ). (. -. ). (. -. ) Ja 19/939 37(4) 2.0 ( ) 2.3 ( ) 3.2 ( ) Ja 16/ (19) 0.9 ( ) 1.2 ( ) 1.1 ( ) Sjælland Ja 71/ (8) 3.4 ( ) 3.3 ( ) 3.2 ( ) Holbæk Sygehus Ja 19/601 8(1) 3.2 ( ) 4.0 ( ) 4.6 ( ) Køge Sygehus Ja 4/265 14(5) 1.5 ( ) 3.6 ( ) 3.2 ( ) Nykøbing F. Sygehus Ja 5/388 94(20) 1.3 ( ) 1.6 ( ) 1.7 ( ) Roskilde Sygehus Ja 10/315 42(12) 3.2 ( ) 2.2 ( ) 4.3 ( ) Slagelse Sygehus Nej 33/545 25(4) 6.1 ( ) 5.6 ( ) 1.7 ( ) Syddanmark Ja 221/ (1) 3.3 ( ) 3.5 ( ) 2.2 ( ) OUH, Svendborg Sygehus Ja 5/286 0(0) 1.7 ( ) 2.0 ( ) 4.4 ( ) Odense Universitetshospital ITA/BRITA/PITA Ja 43/1639 0(0) 2.6 ( ) 2.4 ( ) 1.9 ( ) Odense Universitetshospital NIA Ja 37/1005 0(0) 3.7 ( ) 2.3 ( ) 2.5 ( ) Odense Universitetshospital VITA Nej 82/1517 1(0) 5.4 ( ) 7.5 ( ) 2.2 ( ) Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg) Ja 8/475 8(2) 1.7 ( ) 2.1 ( ) 1.3 ( ) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Ja 22/738 14(2) 3.0 ( ) 1.6 ( ) 1.3 ( ) Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Ja 11/475 7(1) 2.3 ( ) 2.8 ( ) 3.1 ( ) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Ja 9/402 29(7) 2.2 ( ) 1.4 ( ) 2.4 ( ) ~ 9 ~

10 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 4/247 8(3) 1.6 ( ) 1.2 ( ) 2.8 ( ) Midtjylland Ja 175/ (12) 3.0 ( ) 2.8 ( ) 2.2 ( ) Aarhus Universitetshospital I (Skejby) Aarhus Universitetshospital ITA (NBG) Aarhus Universitetshospital NIA (NBG) Aarhus Universitetshospital OVITA (THG) Hospitalsenhed Midt Intensiv afsnit Viborg Hospitalsenhed Midt Intensiv sengeafdeling Silkeborg Ja 26/681 35(5) 3.8 ( ) 3.8 ( ) 2.1 ( ) Ja 22/ (3) 2.1 ( ) 2.5 ( ) 2.4 ( ) Ja 6/ (69) 2.4 ( ). (. -. ). (. -. ) Nej 27/639 21(3) 4.2 ( ) 2.7 ( ) 1.8 ( ) Ja 23/607 2(0) 3.8 ( ) 2.6 ( ) 3.4 ( ) Ja 0/320 10(3) 0.0 ( ) 0.0 ( ) 0.0 ( ) Hospitalsenheden Horsens Ja 10/490 40(8) 2.0 ( ) 3.2 ( ) 1.5 ( ) Regionshospitalet Herning Nej 25/580 30(5) 4.3 ( ) 3.9 ( ) 2.8 ( ) Regionshospitalet Holstebro Ja 14/478 19(4) 2.9 ( ) 1.5 ( ) 3.9 ( ) Regionshospitalet Randers Ja 22/699 55(7) 3.1 ( ) 3.0 ( ) 3.0 ( ) Nordjylland Ja 30/2700 4(0) 1.1 ( ) 2.1 ( ) 1.8 ( ) Aalborg UH, Afsnit Intensiv Terapi Ja #/# 0(0) 0.9 ( ) 1.6 ( ) 2.8 ( ) Aalborg UH, Almen Intensiv Terapiafsnit R Aalborg UH, Hjerte-Lunge Intensiv Afsnit (TIA) Ja #/# 0(0) 0.3 ( ) 1.7 ( ) 2.4 ( ) Ja 10/672 0(0) 1.5 ( ) 2.3 ( ) 1.3 ( ) Aalborg UH, Intensiv Afsnit Hobro Ja 0/71 0(0) 0.0 ( ) 3.3 ( ) 1.1 ( ) Aalborg UH, Neuro Orto Traume intensiv Afsnit (NOTIA) Aalborg UH, Opvågningsafsnit Syd/RIMA Ja 0/353 0(0) 0.0 ( ) 0.0 ( ) 0.0 ( ) Ja 9/541 0(0) 1.7 ( ) 1.7 ( ) 1.4 ( ) Sygehus Thy-Mors Ja 3/149 4(3) 2.0 ( ) 3.2 ( ) 3.9 ( ) Sygehus Vendsyssel (Hjørring) Ja 5/403 0(0) 1.2 ( ) 3.7 ( ) 3.7 ( ) # = Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i tæller eller nævner. ~ 10 ~

11 ~ 11 ~

12 ~ 12 ~

13 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: Indikatoren beskriver andelen der genindlægges på intensiv afdeling indenfor 48 timer efter udskrivelse fra stamafdeling. I beregningen af indikatoren indgår intensivforløb med udskrivelse til stamafdeling, hvor både udskrivelsestidspunkt og afslutningsmåde er registreret. En eller begge af sidstnævnte variable var uoplyste i 11 % af intensivforløbene og disse forløb indgik således ikke i beregningen. På landsplan genindlægges 2,6 % af intensivpatienterne indenfor 48 timer efter udskrivelsen til stamafdeling, hvilket er et lille fald sammenlignet med sidste opgørelsesperiode men stadig marginalt højere end forrige periode. Indikatoren kan kun beregnes for forløb med registreret udskrivningstidspunkt og afslutningsmåde, og ændring i registreringspraksis med stigende komplethed i registreringen af disse variable kan også påvirke fundende. Regionalt findes den laveste genindlæggelsesfrekvens i Region Nordjylland, hvor den er faldet til 1,1 %. Standarden på 4 % er overholdt både på landsplan og regionalt plan, men fire afdelinger opfylder ikke standarden (Slagelse Sygehuse, Odense Universitetshospital VITA, Aarhus Universitetshospital OVITA, samt Regionshospitalet Herning). Konfidensintervallerne er dog brede for de to sidstnævnte afdelinger. Funnelplottet viser at kun to afdelinger ligger markant over standarden når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring standarden. For patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling er andelen der genindlægges 1,9 %, varierende fra 1,1 % til 2,5 % i regionerne (Bilag 1). ~ 13 ~

14 Faglig klinisk kommentar: Genindlæggelse inden for 48 timer efter udskrivelse til stamafdeling kan indikere, at patienter udskrives for tidligt i forløbet til stamafdelingen. Genindlæggelse på intensivafdeling er vist at være forbundet med øget morbiditet og mortalitet [2]. Det skal dog bemærkes, at genindlæggelse inden for 48 timer ikke nødvendigvis er et udtryk for, at patienten udskrives for tidligt fra intensivafdeling. Genindlæggelse kan også være et udtryk for manglende ressourcer til observation og behandling på stamafdelingen (herunder mangel på intermediære pladser). Indikatoren afspejler således i høj grad kvaliteten af overleveringen/samarbejdet omkring patientforløb mellem intensivafdeling og stamafdeling. Enkelte afdelinger, herunder på Slagelse Sygehus, indlægger patienter få timer til hæmodialyse i en periode efter et længerevarende intensive forløb. Disse patienter medregnes i indikatoren som genindlagt, hvilket reelt ikke er tilfældet. Det er således væsentligt at afdelinger, som ikke opfylder den gældende standard, iværksætter initiativer, der kan belyse årsagen til dette. Også afdelinger, som opfylder standarden, men har stigende forekomst af genindlæggelser, opfordres til at få årsagen til dette belyst. Anbefaling til indikatoren: Indikatoren bør bibeholdes idet den vurderes at være vigtig som markør for kvaliteten af intensivafdelingernes udskrivningskriterier, belastningerne på intensivafdelinger og stamafdelingernes mulighed for observation og behandling af denne ressourcekrævende patientkategori. Ikke mindst i forbindelse med de kommende omstruktureringer i organisationen af sundhedsvæsenet anser styregruppen det for væsentligt, fortsat at monitorere genindlæggelsesfrekvensen. Standarden på 4 % er historisk set baseret på "bedste faglige skøn" idet evidensen for en præcis fastlæggelse af standarden på tidspunktet for indførelsen af indikatoren var mangelfuld. Efter vurdering af de seneste års resultater og gennemgang af øvrige europæiske databasers standarder, har styregruppen vedtaget at sænke standarden til 3 %. ~ 14 ~

15 Indikator 2: Udskrivning i aften-nattetimer Andelen af patienter udskrevet mellem kl. 22:00 og 08:00. Standard 15 % Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 1327/ (11) 5.8 ( ) 5.5 ( ) 6.5 ( ) Hovedstaden Ja 233/ (23) 4.3 ( ) 3.7 ( ) 4.2 ( ) Sjælland Ja 168/ (8) 7.9 ( ) 6.7 ( ) 8.5 ( ) Syddanmark Ja 276/ (1) 4.1 ( ) 3.9 ( ) 4.2 ( ) Midtjylland Ja 484/ (12) 8.4 ( ) 8.2 ( ) 10.0 ( ) Nordjylland Ja 166/2700 4(0) 6.1 ( ) 6.2 ( ) 6.6 ( ) Hovedstaden Ja 233/ (23) 4.3 ( ) 3.7 ( ) 4.2 ( ) Bispebjerg Hospital Ja 20/ (31) 4.0 ( ) 3.0 ( ) 3.6 ( ) Bornholms Hospital Ja 4/196 8(4) 2.0 ( ) 5.2 ( ) 4.5 ( ) Gentofte Hospital Ja 11/158 20(11) 7.0 ( ) 7.6 ( ) 4.8 ( ) Glostrup Hospital, Y13 Ja 25/259 7(3) 9.7 ( ) 5.9 ( ) 8.0 ( ) Herlev Hospital Ja 19/443 72(14) 4.3 ( ) 2.3 ( ) 4.0 ( ) Hillerød Hospital Ja 44/484 60(11) 9.1 ( ) 7.8 ( ) 9.5 ( ) Hvidovre Hospital Ja 35/ (42) 7.6 ( ) 9.4 ( ) 8.8 ( ) Rigshospitalet, 2093 Neurointensiv Rigshospitalet, 4131 Intensiv Terapiklinik Rigshospitalet, Hjertecenteret Ja 20/ (65) 7.7 ( ). (. -. ). (. -. ) Ja 33/939 37(4) 3.5 ( ) 3.5 ( ) 2.3 ( ) Ja 22/ (19) 1.3 ( ) 0.9 ( ) 1.4 ( ) Sjælland Ja 168/ (8) 7.9 ( ) 6.7 ( ) 8.5 ( ) Holbæk Sygehus Ja 72/601 8(1) 12.0 ( ) 7.2 ( ) 10.8 ( ) Køge Sygehus Ja 17/265 14(5) 6.4 ( ) 6.4 ( ) 9.2 ( ) Nykøbing F. Sygehus Ja 31/388 94(20) 8.0 ( ) 9.5 ( ) 11.3 ( ) Roskilde Sygehus Ja 29/315 42(12) 9.2 ( ) 8.9 ( ) 11.5 ( ) Slagelse Sygehus Ja 19/545 25(4) 3.5 ( ) 2.6 ( ) 1.7 ( ) Syddanmark Ja 276/ (1) 4.1 ( ) 3.9 ( ) 4.2 ( ) OUH, Svendborg Sygehus Ja 12/286 0(0) 4.2 ( ) 3.2 ( ) 2.0 ( ) Odense Universitetshospital ITA/BRITA/PITA Ja 53/1639 0(0) 3.2 ( ) 3.0 ( ) 4.7 ( ) Odense Universitetshospital NIA Ja 46/1005 0(0) 4.6 ( ) 5.0 ( ) 4.6 ( ) Odense Universitetshospital VITA Ja 66/1517 1(0) 4.4 ( ) 4.1 ( ) 2.3 ( ) Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg) Ja 29/475 8(2) 6.1 ( ) 5.1 ( ) 9.4 ( ) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Ja 35/738 14(2) 4.7 ( ) 2.6 ( ) 4.5 ( ) Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Ja 9/475 7(1) 1.9 ( ) 4.2 ( ) 4.7 ( ) ~ 15 ~

16 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja 21/402 29(7) 5.2 ( ) 5.2 ( ) 4.8 ( ) Ja 5/247 8(3) 2.0 ( ) 2.8 ( ) 1.6 ( ) Midtjylland Ja 484/ (12) 8.4 ( ) 8.2 ( ) 10.0 ( ) Aarhus Universitetshospital I (Skejby) Aarhus Universitetshospital ITA (NBG) Aarhus Universitetshospital NIA (NBG) Aarhus Universitetshospital OVITA (THG) Hospitalsenhed Midt Intensiv afsnit Viborg Hospitalsenhed Midt Intensiv sengeafdeling Silkeborg Ja 48/681 35(5) 7.0 ( ) 10.6 ( ) 12.6 ( ) Ja 116/ (3) 11.3 ( ) 10.2 ( ) 11.5 ( ) Ja 17/ (69) 6.8 ( ). (. -. ). (. -. ) Ja 44/639 21(3) 6.9 ( ) 6.0 ( ) 8.2 ( ) Ja 49/607 2(0) 8.1 ( ) 9.5 ( ) 11.6 ( ) Ja 28/320 10(3) 8.8 ( ) 4.7 ( ) 5.4 ( ) Hospitalsenheden Horsens Ja 65/490 40(8) 13.3 ( ) 11.9 ( ) 15.5 ( ) Regionshospitalet Herning Ja 50/580 30(5) 8.6 ( ) 7.3 ( ) 7.1 ( ) Regionshospitalet Holstebro Ja 38/478 19(4) 7.9 ( ) 8.2 ( ) 6.2 ( ) Regionshospitalet Randers Ja 29/699 55(7) 4.1 ( ) 2.7 ( ) 7.8 ( ) Nordjylland Ja 166/2700 4(0) 6.1 ( ) 6.2 ( ) 6.6 ( ) Aalborg UH, Afsnit Intensiv Terapi Ja 8/224 0(0) 3.6 ( ) 2.4 ( ) 3.9 ( ) Aalborg UH, Almen Intensiv Terapiafsnit R Aalborg UH, Hjerte-Lunge Intensiv Afsnit (TIA) Ja 17/287 0(0) 5.9 ( ) 9.8 ( ) 5.4 ( ) Ja 12/672 0(0) 1.8 ( ) 1.9 ( ) 1.4 ( ) Aalborg UH, Intensiv Afsnit Hobro Ja #/# 0(0) 2.8 ( ) 0.8 ( ) 1.8 ( ) Aalborg UH, Neuro Orto Traume intensiv Afsnit (NOTIA) Aalborg UH, Opvågningsafsnit Syd/RIMA Ja 21/353 0(0) 5.9 ( ) 5.2 ( ) 8.3 ( ) Ja 51/541 0(0) 9.4 ( ) 10.5 ( ) 11.9 ( ) Sygehus Thy-Mors Ja 14/149 4(3) 9.4 ( ) 8.9 ( ) 20.0 ( ) Sygehus Vendsyssel (Hjørring) Ja 41/403 0(0) 10.2 ( ) 10.4 ( ) 6.1 ( ) # = Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i tæller eller nævner. ~ 16 ~

17 ~ 17 ~

18 ~ 18 ~

19 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: Indikatoren beskriver andelen af patienter, der udskrives til stamafdeling imellem kl. 22 og kl. 08. I beregningen af indikatoren indgår intensivforløb med udskrivelse til stamafdeling, hvor både udskrivelsestidspunkt og afslutningsmåde er registreret. I alt (11 %) intensivforløb indgår ikke i beregningen pga. manglende oplysninger, hvilket er færre end tidligere. På landsplan ses i denne opgørelsesperiode en marginal stigning i andelen, der er udskrevet til stamafdeling imellem kl. 22 og 08, således at denne andel nu udgør 5,8 % mod 5,5 % i sidste opgørelsesperiode (men 6,5% i forrige). Regionalt varierer andelen fra 4,1 % i Region Syddanmark til 8,4 % i Region Midtjylland. Trods stigninger på enkelte sygehuse, overholder alle afdelinger og regioner standarden på 15 % udskrivelser i aften-nattetimerne. Funnelplottet bekræfter, at ingen afdelinger ligger over standarden og alle undtagen en ligger markant under den fastsatte standard. For patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling er andelen der udskrives i aften-nattetimer 3,5 %, varierende fra 2,8 % til 5,0 % i regionerne. (Bilag 1) ~ 19 ~

20 Faglig klinisk kommentar: Selvom litteraturen ikke er entydig, foreligger der flere undersøgelser, som viser, at det kan være forbundet med øget morbiditet og mortalitet at blive udskrevet fra intensivafdeling i aften-natte timerne [3-5]. Det er derfor bekymrende, at det ikke har været muligt at reducerer andelen af disse udskrivninger. Der er sjældent fagligt belæg for at udskrive intensivpatienter i aften-natte timerne. Indikatoren er derfor, i hvert fald til dels, udtryk for hvorvidt kapaciteten på intensivafdelingerne er tilstrækkelige til at kunne undgå udskrivelser i aften-natte timerne. I tolkningen af indikatoren bør man dog være opmærksom på, at man på nogle intensivafdelinger har patienter indlagt til forlænget post-operativ observation efter stor kirurgi. Disse patienter kan være planlagt til udskrivelse til stamafdeling sidst på aftenvagten. Dette udgør formentligt ikke et væsentligt kvalitetsproblem, da stamafdelingen i disse tilfælde har rutine og ressourcer til observation af denne patientkategori. Dette forhold er indikeret ved, at andelen af patienter, indlagt i mere end 24 timer på intensivafdeling som udskrives i aften-natte timer, er væsentligt lavere (3,5 %) (se venligst bilag 2) end når samtlige intensivpatienter medtages i beregningen (5,8 %). Anbefaling til indikatoren: Afdelinger, med stigende frekvens af udskrivelser i aften-nattetimer, bør holde øje med dette og undersøge årsager hertil. Indikatoren bør bibeholdes, idet den vurderes at være vigtig en markør for intensivafdelingernes ressourcer og kapacitetsudnyttelse. Dette kommer ikke mindst til at spille en rolle i forbindelse med de markante omlægninger i sundhedsvæsenet de kommende år. Standarden på 15 % er historisk set baseret på "bedste faglige skøn", idet evidensen for en præcis fastlæggelse af standarden på tidspunktet for indførelsen af indikatoren var mangelfuld. For ikke at skulle håndtere problemet med planlagte sene udskrivninger og dermed lette fortolkningen ændres indikatoren til kun at omfatte patienter indlagt mere end 24 timer. Samtidig ændres standarden til 5 % baseret på gennemgang af de seneste års resultater og erfaringsudveksling med øvrige skandinaviske kvalitetsdatabaser. ~ 20 ~

21 Indikator 3: Kapacitetsbetinget overflytning til anden intensivafdeling Andel af patienter, der overflyttes til anden intensivafdeling pga. kapacitetsproblemer. Standard 5 % Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 549/ (8) 2.1 ( ) 2.1 ( ) 2.4 ( ) Hovedstaden Ja 200/ (19) 3.2 ( ) 2.3 ( ) 2.7 ( ) Sjælland Ja 76/ (5) 3.1 ( ) 2.0 ( ) 3.1 ( ) Syddanmark Ja 65/ (1) 0.9 ( ) 0.8 ( ) 1.4 ( ) Midtjylland Ja 79/ (10) 1.2 ( ) 1.3 ( ) 1.5 ( ) Nordjylland Ja 129/3113 4(0) 4.1 ( ) 5.6 ( ) 5.0 ( ) Hovedstaden Ja 200/ (19) 3.2 ( ) 2.3 ( ) 2.7 ( ) Bispebjerg Hospital Ja 17/ (28) 3.0 ( ) 1.5 ( ) 4.7 ( ) Bornholms Hospital Ja 0/235 3(1) 0.0 ( ) 0.0 ( ) 0.0 ( ) Gentofte Hospital Ja 8/187 20(10) 4.3 ( ) 1.5 ( ) 5.6 ( ) Glostrup Hospital, Y13 Nej 23/319 4(1) 7.2 ( ) 4.1 ( ) 4.1 ( ) Herlev Hospital Ja 13/492 65(12) 2.6 ( ) 2.3 ( ) 1.4 ( ) Hillerød Hospital Nej 29/534 58(10) 5.4 ( ) 6.3 ( ) 3.4 ( ) Hvidovre Hospital Nej 35/ (36) 6.2 ( ) 4.4 ( ) 4.3 ( ) Rigshospitalet, 2093 Neurointensiv Rigshospitalet, 4131 Intensiv Terapiklinik Rigshospitalet, Hjertecenteret Nej 23/ (59) 7.0 ( ). (. -. ). (. -. ) Ja 27/ (2) 2.5 ( ) 2.6 ( ) 3.2 ( ) Ja 25/ (12) 1.3 ( ) 0.9 ( ) 1.4 ( ) Sjælland Ja 76/ (5) 3.1 ( ) 2.0 ( ) 3.1 ( ) Holbæk Sygehus Ja 19/684 6(1) 2.8 ( ) 1.1 ( ) 0.9 ( ) Køge Sygehus Nej 34/332 11(3) 10.2 ( ) 7.0 ( ) 13.7 ( ) Nykøbing F. Sygehus Ja #/# 80(15) 0.4 ( ) 0.0 ( ) 0.4 ( ) Roskilde Sygehus Ja 14/387 25(6) 3.6 ( ) 4.6 ( ) 4.1 ( ) Slagelse Sygehus Ja 7/593 9(1) 1.2 ( ) 0.7 ( ) 1.3 ( ) Syddanmark Ja 65/ (1) 0.9 ( ) 0.8 ( ) 1.4 ( ) OUH, Svendborg Sygehus Ja #/# 0(0) 0.7 ( ) 1.1 ( ) 0.4 ( ) Odense Universitetshospital ITA/BRITA/PITA Ja 8/1759 0(0) 0.5 ( ) 1.3 ( ) 1.3 ( ) Odense Universitetshospital NIA Ja 0/1120 0(0) 0.0 ( ) 0.1 ( ) 1.0 ( ) Odense Universitetshospital VITA Ja 6/1600 1(0) 0.4 ( ) 0.3 ( ) 1.0 ( ) Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg) Ja #/# 8(2) 0.2 ( ) 0.9 ( ) 0.6 ( ) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Ja 17/814 11(1) 2.1 ( ) 1.2 ( ) 3.6 ( ) Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Ja #/# 4(1) 0.2 ( ) 0.2 ( ) 0.9 ( ) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Nej 29/497 26(5) 5.8 ( ) 3.2 ( ) 3.6 ( ) ~ 21 ~

22 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Ja #/# 8(3) 0.4 ( ) 0.7 ( ) 0.0 ( ) Midtjylland Ja 79/ (10) 1.2 ( ) 1.3 ( ) 1.5 ( ) Aarhus Universitetshospital I (Skejby) Aarhus Universitetshospital ITA (NBG) Aarhus Universitetshospital NIA (NBG) Aarhus Universitetshospital OVITA (THG) Hospitalsenhed Midt Intensiv afsnit Viborg Hospitalsenhed Midt Intensiv sengeafdeling Silkeborg Ja 23/828 5(1) 2.8 ( ) 1.9 ( ) 3.4 ( ) Ja 35/ (3) 3.1 ( ) 3.1 ( ) 2.5 ( ) Ja 4/ (65) 1.4 ( ). (. -. ). (. -. ) Ja 9/680 11(2) 1.3 ( ) 1.7 ( ) 0.7 ( ) Ja 0/643 1(0) 0.0 ( ) 0.0 ( ) 1.0 ( ) Ja 0/374 5(1) 0.0 ( ) 1.0 ( ) 1.1 ( ) Hospitalsenheden Horsens Ja 6/556 21(4) 1.1 ( ) 0.8 ( ) 3.8 ( ) Regionshospitalet Herning Ja #/# 16(2) 0.2 ( ) 0.5 ( ) 0.6 ( ) Regionshospitalet Holstebro Ja #/# 6(1) 0.2 ( ) 1.3 ( ) 0.8 ( ) Regionshospitalet Randers Ja 0/724 51(7) 0.0 ( ) 0.0 ( ) 0.0 ( ) Nordjylland Ja 129/3113 4(0) 4.1 ( ) 5.6 ( ) 5.0 ( ) Aalborg UH, Afsnit Intensiv Terapi Ja 6/246 0(0) 2.4 ( ) 2.3 ( ) 3.2 ( ) Aalborg UH, Almen Intensiv Terapiafsnit R Aalborg UH, Hjerte-Lunge Intensiv Afsnit (TIA) Nej 33/364 0(0) 9.1 ( ) 15.8 ( ) 11.1 ( ) Ja 32/726 0(0) 4.4 ( ) 4.3 ( ) 5.9 ( ) Aalborg UH, Intensiv Afsnit Hobro Ja #/# 0(0) 2.3 ( ) 0.8 ( ) 0.3 ( ) Aalborg UH, Neuro Orto Traume intensiv Afsnit (NOTIA) Aalborg UH, Opvågningsafsnit Syd/RIMA Nej 42/433 0(0) 9.7 ( ) 13.9 ( ) 10.1 ( ) Ja 4/635 0(0) 0.6 ( ) 1.7 ( ) 1.6 ( ) Sygehus Thy-Mors Ja 6/183 4(2) 3.3 ( ) 2.8 ( ) 2.7 ( ) Sygehus Vendsyssel (Hjørring) Ja 4/440 0(0) 0.9 ( ) 1.7 ( ) 2.9 ( ) # = Resultatet er af diskretionshensyn fjernet, da der er et eller to patienter/forløb i tæller eller nævner. ~ 22 ~

23 ~ 23 ~

24 ~ 24 ~

25 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar: Indikatoren beskriver andelen af forløb, hvor patienten udskrives i live, som er kapacitetsbetingede overflytninger. I beregningen af indikatoren indgår intensivforløb, hvor afslutningsmåden er registreret og hvor patienten udskrives i live. I alt 2359 (8 %) forløb indgår ikke i beregningen pga. manglende registrering af afslutningsmåde, hvilket dog er betydelig færre end sidste år. På landsplan ses i denne opgørelsesperiode en uændret andel på 2,1 %, der overflyttes pga. kapacitetsproblemer. Regionalt varierer andelen, der overflyttes fra 0,9 % i Region Syddanmark til 4,1 % i Region Nordjylland. Standarden på 5 % er således overholdt på landsplan og i år overholder alle regioner også standarden. Funnelplottet viser at tre afdelinger ligger markant over standarden, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring denne. ~ 25 ~

26 Faglig klinisk kommentar: Kapacitetsbetingede overflytninger foretages oftest med kort varsel og opleves negativt af patienter og pårørende. Overflytning medfører potentielt betydeligt informationstab, hvilket kan have konsekvenser for den videre behandling af patienten. Hvorvidt kapacitetsbetingede overflytninger har indflydelse på indlæggelsestid, morbiditet og mortalitet er imidlertid kun sparsomt undersøgt og med divergerende resultater [6-8]. Der pågår derfor arbejde i DID for at klarlægge disse spørgsmål. Det er positivt, at andelen af kapacitetsbetingede overflytninger er uændret lav sammenlignet med tidligere år. Der er i de fleste regioner kun sket mindre ændringer i kapaciteten på de enkelte intensivafdelinger og den samlede regionale kapacitet. Det er dog fortsat bekymrende, at enkelte afdelinger har en betydelig andel kapacitetsbetingede overflytninger. Anbefaling til indikatoren: Det anbefales de afdelinger, som ikke lever op til standarden, at klarlægge årsagen hertil. Dette vil formegentligt kræve gennemgang af relevante patientforløb. Ligeledes bør afdelinger, hvor andelen af kapacitetsbetingede overflytninger har været stigende, forsøge at finde baggrunden for dette. Indikatoren bør bibeholdes, idet den vurderes at være vigtig en markør for intensivafdelingernes ressourcer. Dette kommer ikke mindst til at spille en rolle i forbindelse med de markante omlægninger i sundhedsvæsenet de kommende år. Evidensen for standarden på 5 % er mangelfuld, på trods af at Styregruppen fortsat afventer resultatet af en igangværende undersøgelse af konsekvenserne af kapacitetsbetinget overflytning i regi af DID ændres standarden til 3 % baseret på internationale erfaringer og gennemgang af de seneste års resultater. ~ 26 ~

27 Indikator 4: Standardiseret mortalitetsratio (SMR) 30 dages mortalitet Samtlige mortalitetsmål (ICU, indenfor 48 timer efter udskrivelse, in-hospital, 30-dages og 90-dages) er angivet i bilag 2, stratificeret på indlæggelsestype. Indikator 4c*: SAPS II Standardiseret Mortalitetsratio (SMR) - 30-dages mortalitet. Andelen af patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelse på intensivafdeling. (Kun beregnet for forløb hvor værdien af SAPS II score er relevant (patienter > 15år og indlagt 24 timer) og registreret. Bemærk at standardiseringen ikke er til landsgennemsnittet, men til populationen anvendt i udviklingen af SAPS II scoren hvorfor landsgennemsnittet væsentligt er under 100 %). Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Tæller/ antal nævner (%) % SMR 95 % CI % SMR (95 % CI) % SMR (95 % CI) Danmark 2795/ (27) ( ) ( ) ( ) Hovedstaden 747/ (25) ( ) ( ) ( ) Sjælland 439/ (10) ( ) ( ) ( ) Syddanmark 727/ (35) ( ) ( ) ( ) Midtjylland 661/ (19) ( ) ( ) ( ) Nordjylland 221/ (45) ( ) ( ) ( ) Hovedstaden 747/ (25) ( ) ( ) ( ) Bispebjerg Hospital 141/440 29(6) ( ) ( ) ( ) Bornholms Hospital 27/83 6(7) ( ) ( ) ( ) Gentofte Hospital 66/166 6(3) ( ) ( ) ( ) Glostrup Hospital, Y13 63/199 12(6) ( ) ( ) ( ) Herlev Hospital 142/432 27(6) ( ) ( ) ( ) Hillerød Hospital #/# 0(0) ( ) Hvidovre Hospital 112/330 30(8) ( ) ( ) ( ) Rigshospitalet, 2093 Neuro-intensiv Rigshospitalet, 4131 Intensiv Terapiklinik Rigshospitalet, Hjertecenteret /227 15(6) ( ) /663 41(6) ( ) ( ) ( ) 26/ (77) ( ) ( ) ( ) Sjælland 439/ (10) ( ) ( ) ( ) Holbæk Sygehus 100/285 32(10) ( ) ( ) ( ) Køge Sygehus 89/281 8(3) ( ) ( ) ( ) Nykøbing F. Sygehus 77/265 32(11) ( ) ( ) ( ) Næstved Sygehus ( ) ( ) Roskilde Sygehus 59/189 48(20) ( ) ( ). - Slagelse Sygehus 114/375 37(9) ( ) ( ) ( ) Syddanmark 727/ (35) ( ) ( ) ( ) ~ 27 ~

28 Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Tæller/ antal nævner (%) % SMR 95 % CI % SMR (95 % CI) % SMR (95 % CI) OUH, Svendborg Sygehus Odense Universitetshospital ITA/BRITA/PITA Odense Universitetshospital NIA Odense Universitetshospital VITA Sydvestjysk Sygehus (Esbjerg) Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 61/180 7(4) ( ) ( ) ( ) 230/802 20(2) ( ) ( ) ( ) #/# 767(100) /5 495(99) ( ) /318 3(1) ( ) ( ) ( ) 122/466 43(8) ( ) ( ) ( ) 100/353 4(1) ( ) ( ) ( ) 66/229 11(5) ( ) ( ) ( ) 54/204 4(2) ( ) ( ) ( ) Midtjylland 661/ (19) ( ) ( ) ( ) Aarhus Universitetshospital I (Skejby) Aarhus Universitetshospital ITA (NBG) Aarhus Universitetshospital ITA (NBG) + OVITA (THG) Aarhus Universitetshospital NIA (NBG) Aarhus Universitetshospital OVITA (THG) Hospitalsenhed Midt Intensiv afsnit Viborg Hospitalsenhed Midt Intensiv sengeafdeling Silkeborg Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Randers 63/ (34) ( ) ( ) ( ) 103/452 36(7) ( ) ( ) ( ) ( ) 26/132 13(9) ( ) / (56) ( ) ( ) ( ) 97/372 0(0) ( ) ( ) ( ) 15/70 77(52) ( ) ( ) ( ) 79/309 10(3) ( ) ( ) ( ) 93/346 9(3) ( ) ( ) ( ) 64/222 12(5) ( ) ( ) ( ) 84/ (27) ( ) ( ) ( ) Nordjylland 221/ (45) ( ) ( ) ( ) Aalborg UH, Afsnit Intensiv Terapi Aalborg UH, Almen Intensiv Terapiafsnit R 15/46 37(45) ( ) ( ) ( ) 52/163 82(33) ( ) ( ) ( ) ~ 28 ~