Beretningen er et led i Center for Arbejdsskaders samlede kommunikationsstrategi, som har 3 spor:

Transkript

1

2 Forord Denne beretning er til vores interessenter og samarbejdspartnere, som ønsker mere viden om den grønlandske arbejdsskadeadministration. Formålet med beretningen er, at vi gennem åbenhed i forvaltningen inddrager vores interessenter og samarbejdspartnere i, hvad vi laver, hvordan vi gør, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi vil beskrive de administrative forhold og de forhold, vi arbejder under i Grønland. Beretningen vil give dig svar på en lang række spørgsmål om os. Beretningen er et led i Center for Arbejdsskaders samlede kommunikationsstrategi, som har 3 spor: Spor 1 retter sig mod borgerne og mod arbejdsgiverne Spor 2 retter sig mod vores direkte interessenter og vores professionelle samarbejdspartnere, som for eksempel forsikringsselskaber, fagforeninger, kommuner, departementer, styrelser og andre, der har en interesse for arbejdsskadeområdet på organisationsniveau Spor 3 retter sig mod vores indirekte interesserede og samfundsmæssige aktører, som for eksempel uddannelsesinstitutioner, pressen og andre, der agerer inden for kommunikation og undervisning Hvordan vi har grebet kommunikationen an i forhold til de forskellige aktører, kan du læse i denne beretning. Beretningen henvender sig primært til vores professionelle samarbejdspartnere og interessenter og vores indirekte interesserede, som ønsker at få et indblik i vores forvaltning af arbejdsskadeområdet i Grønland Du vil i beretningen finde en beskrivelse af vores planer, procedurer og resultater. Beretningen er tænkt som et supplement til Center for Arbejdsskaders årsstatistik, hvori beskrives, hvor mange arbejdsskader der er anmeldt i Grønland, hvor de er sket, hvem der kommer til skade osv. Center for Arbejdsskader Center for Arbejdsskader i Nuuk er en del af Arbejdsskadestyrelsen, som organisatorisk hører under Beskæftigelsesministeriet i Danmark. Administrationen af arbejdsskadeområdet er således ikke hjemtaget af Grønland. Arbejdsskadeloven i Grønland er med få afvigelser den samme som i Danmark. Det er derfor som udgangspunkt de samme regler, der gælder. 2

3 Center for Arbejdsskader flyttede sammen med Arbejdstilsynet på Imaneq 18 i Nuuk den 1. januar Der sker en hastig udvikling på arbejdsskadeområdet i Grønland, og vi går en spændende tid i møde. Landstinget har vedtaget, at udenlandske erhvervsdrivende inden for Råstofområdet også skal sikre deres medarbejdere i henhold til den grønlandske arbejdsskadelov. Vi har brugt en del ressourcer på at gennemføre elektroniske løsninger. Der er blandt andet blevet oprettet en webshop, hvor fiskere, fangere og fåreholdere kan tegne arbejdsskadeforsikring. Der er indført en elektronisk mulighed for at anmelde arbejdsskader, og der er oprettet en hjemmeside Herudover er det muligt for de grønlandske tilskadekomne, der har Nem- ID, at se deres egen sag i vores sagsbehandlingssystem. Der har også været fokus på, at de arbejdsskadede fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der arbejdes ydermere med kommunikation og borgeroplysning til gavn for de grønlandske borgere. Vi bruger også en del ressourcer på at samarbejde på tværs med læger, interesseorganisationer, arbejdsgivere, forsikringsselskaber og andre myndigheder for at forbedre vores administration. Senest har vi indgået en aftale med Departementet for Fiskeri og fangst om at intensivere oplysningsarbejdet vedrørende Gruppeforsikringen, som er arbejdsskadeforsikringen, som mindre fiskere og fanger og fåreholdere kan tilmelde sig billigt. I 2012 og i september 2013 blev der udgivet en Årsstatistik vedrørende de grønlandske arbejdsskader. Der vil også fremover blive udgivet en Årsstatistik en gang om året vedrørende de grønlandske arbejdsskadesager og et Nyt om arbejdsskadeområdet i Grønland, der beskriver de mere generelle og administrative forhold. 3

4 INDHOLD Forord...2 Center for Arbejdsskader...2 Hvem er Center for Arbejdsskader?...5 Organisation og ressourcer...5 Opgaver...5 Ledelse og medarbejdere...5 Værdier...5 Strategi...6 Sund sagsportefølje...6 Resultater...6 Retssikkerhed og faglighed...7 Arbejdsmedicin i Grønland...8 Generel dialog med Ankestyrelsen...9 Lægesamarbejde...10 Faglig udvikling...11 Service for borgere og interessenter...11 Center for Arbejdsskaders hjemmeside...11 Online tilmelding til gruppeforsikring...12 Kommunikationskampagne rettet mod borgerne...12 Kommunikation rettet mod professionelle...13 Dialogmøder...13 Seminar og reception...13 Undervisning...13 Kommunikation rettet mod indirekte interessenter...14 Presse...14 Om at administrere på to sprog...14 Brugerundersøgelse...14 Politik og arbejdsskader...15 Fastholdelsesindsats...15 Formål/mål med forsøgsprojektet i Grønland...15 Videre perspektiver for projektet...16 Deltagere i forsøgsprojektet...16 Afslutning

5 Hvem er Center for Arbejdsskader? Organisation og ressourcer I Center for Arbejdsskader er der ansat seks medarbejdere og en chef. Halvdelen af kontorets ansatte taler grønlandsk, og der er en af de ansatte, der varetager oversættelsesfunktionen. Center for Arbejdsskader benytter faglige, praktiske og processuelle ressourcer i Arbejdsskadestyrelsen. Kontoret er en del af Arbejdsskadestyrelsen i Danmark og arbejder inden for de samme rammer. Sagerne i Grønland behandles i Arbejdsskadestyrelsens IT- system, og kontorets medarbejdere har adgang til de samme støttefunktioner, som de medarbejdere, der dagligt arbejder i Danmark. De ressourcer, Center for Arbejdsskader trækker på i Arbejdsskadestyrelsen i Danmark, svarer til cirka 1 årsværk. Vores økonomi fremgår af Arbejdsskadestyrelsens årsrapport. Her kan dog nævnes, at Center for Arbejdsskader er en selvfinansieret, offentligt reguleret myndighed, som hovedsalig er finansieret ved administrationsbidrag betalt af forsikringsselskaberne. Opgaver Center for Arbejdsskader behandler alle grønlandske arbejdsskadesager og afgiver udtalelse i private erstatningssager. Herudover administrerer vi en forsikringsordning for fiskere, fangere og fåreholdere, som i daglig tale kaldes Gruppeforsikringen. Du kan læse mere om Gruppeforsikringen i afsnittet herom og på Vi arbejder for mennesker, der er kommet til skade, og vi vil gerne sikre en stor tilfredshed hos vores brugere. Vi har gennemført en brugerundersøgelse, som du kan læse mere om i afsnittet herom. Vi holder fokus på vores kommunikation og vores kontakt med borgerne og interessenterne. Vi afsætter hvert år ressourcer på at planlægge og gennemføre oplysningskampagner og dialogmøder med interessenter. Vi vil medvirke til, at flest muligt fastholdes på arbejdsmarkedet, og har siden efteråret 2011 forsøgt at medvirke til, at de arbejdsskadede kommer tilbage i job eller omskoles til andet arbejde. Du kan læse mere om fastholdelsesprojektet i afsnittet herom. Ledelse og medarbejdere Vi vil være den bedste arbejdsplads for den enkelte medarbejder, og det betyder konkret hos os, at alle medarbejdere har hjemmearbejdsplads med internetopkobling, frugt på arbejdet og motionsordninger. Vi lægger vægt på at have motiverede og kompetente medarbejdere. Medarbejderne i vores kontor i Nuuk skal have en bred vifte af kompetencer for at kunne løse de mange forskelligartede arbejdsopgaver. Vi stiller derfor en bred vifte af efteruddannelsesmuligheder til rådighed, og vi giver medarbejderne mulighed for at påvirke indholdet i deres daglige arbejde. Vi er involverende og har fokus på resultater. Vi måler hele tiden os selv, både kvalitativt og kvantitativt, for hele tiden at blive bedre både indadtil og udadtil. Værdier Dialog Samarbejde på tværs Ansvarlighed Effektivitet Arbejdsskadestyrelsen har siden 2002 haft de nævnte værdier. Værdierne gælder også for Center for Arbejdsskader i Nuuk, og vores værdier betyder noget for os i vores daglige arbejde. Vi går direkte efter 5

6 løsninger og resultater, hvilket også indebærer, at der er en vis metodefrihed med hensyn til opgaveløsningen. Vi skærer overflødige sagsskridt væk, vi tænker i effektivitet og benytter os af metoden LEAN. Konkret har det betydet, at sagsbehandlingstiden er faldet med cirka 50 procent på 2 år, og at oversættelser nu kun tager ganske få dage. Vi tager kontakt og går i dialog med både interessenter og borgere. Vi er opsøgende i forhold til samarbejdsmuligheder, der kan gavne borgerne eller vores interessenter. Konkret har det for eksempel betydet, at Center for Arbejdsskader samarbejder med en arbejdsmediciner, der rejser rundt i Grønland tre gange årligt. På den måde får borgerne hurtigere behandlet deres sag og udbetalt en eventuel erstatning, og samtidig spares borgerne ofte for en lang rejse til Nuuk eller København. Vi udviser ansvarlighed og er gode til at hjælpe borgerne videre. Vi tager kontakt til andre myndigheder for at skabe en større helhed i borgerens sag. Vi tager kontakt til arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner for at få en tilskadekommen tilbage på arbejdet. Det gavner både borgeren og samfundet. Vi samarbejder på tværs. Vi har for eksempel holdt oplæg på socialrådgiveruddannelsen og for fåreholderforeningen og afholder møder med kommuner og dialogmøder med samarbejdspartnere. Strategi Arbejdsskadestyrelsens kerneopgave er hurtig og korrekt behandling af sager på de områder, som styrelsen har ansvaret for. For at løse denne opgave og leve op til mission og vision har Arbejdsskadestyrelsen formuleret en strategi med fire strategiske fokusområder, der er de væsentligste områder for at drive den samlede styrelse fremad mod endnu bedre resultater. Det er imidlertid vigtigt at se de fire fokusområder samlet, idet der er betydelig sammenhæng og afhængighed fokusområderne imellem. De fire områder, der understøttes af et internt arbejde med organisatorisk udvikling, er: - Sund sagsportefølje - Retssikkerhed og faglighed - Politik og arbejdsskader - Service for borgere og interessenter Sund sagsportefølje Begrebet sund sagsportefølje er et begreb, der anvendes internt i Arbejdsskadestyrelsen og dermed også i CfA om en sagsportefølje, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er lav og faldende over tid, sammenholdt med, at antallet af verserende sager falder. Det handler om, at der skal være balance i udviklingen. Resultater Sagsbehandlingstiden i Center for Arbejdsskader har udviklet sig positivt og er blevet kortere hvert år. Vi afslutter flere sager, end der anmeldes, og årsagen er, at vi gennem effektivisering har gjort sagsbehandlingsprocessen både smidigere og enklere. Herunder vises et skema, hvor sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesagerne inddelt i arbejdsulykker, erhvervssygdomme og gennemsnittet på tværs af begge kategorier, fremgår. 6

7 Ulykker Erhvervssygdomme Gennemsnit Årstal dage Årstal dage Årstal dage , , , , , , , , Det skal sammenholdes med antal oprettede og afsluttede sager i alt, som ses i skema herunder. Årstal Oprettede Afsluttede Ved udgangen af 2012 var der 359 verserende sager i alt. Af dem var to sager oprettet i 2010, 35 sager var oprettet i 2011, og 322 var oprettet i Det er vores vurdering, at sagsbehandlingstiden vil falde yderligere, men der vil være en nedre grænse for, hvor kort sagsbehandlingstiden kan blive. Det skyldes strukturelle forhold og det faktum, at det kan være et meget langt forløb, før den tilskadekomnes skade bliver stationær, og der derved er en afklaring af den tilskadekomnes erhvervsmæssige og indtægtsmæssige situation. I vores statistik kan du læse mere om, hvordan de enkelte arbejdsskader fordeler sig geografisk, aldersmæssigt og med hensyn til køn, skadetyper med videre. Vi fører også internt en statistik og måler hver måned både sagsbehandlingstid og antal verserende sager. Det er konkrete statistikker, som vi overordnet set lægger til grund for vores prioriteringer i vores arbejde for at vedligeholde den sunde sagsportefølje. Den sunde sagsportefølje er en kvantitativ målemetode, som er det ene parameter i sagsbehandlingen af erstatningssagerne i CfA. Det andet parameter er kvaliteten, som er det indholdsmæssige og korrektheden i vores arbejde. Det er det, vi i vores strategi kalder retssikkerhed og faglighed. Retssikkerhed og faglighed Vores mål er at fastholde en høj grad af retssikkerhed via korrekte afgørelser og professionel vejledning. For at vi kan sikre en korrekt afgørelse, er det vigtigt, at vi kan få de relevante oplysninger til sagen. Samtidig er vi bevidste om, at borgeren ser en kvalitet i en hurtig sagsbehandlingstid. Derfor skal vi have relevante oplysninger så hurtigt som muligt. Vores hovedsprog er dansk, fordi vi er en dansk myndighed og fordi både forsikringsområdet i Grønland og vores ankeinstans Ankestyrelsen er danske. Vi arbejder udadrettet også på grønlandsk og engelsk. Det betyder, at den enkelte borger og arbejdsgiver kan vælge at få afgørelser på grønlandsk, engelsk eller dansk. Vi oversætter ikke per automatik, men tilpasser sproget til vores modtager og har en nedskrevet sprogpolitik i henhold til de grønlandske regler. Vi udvikler sagsbehandlingsrutiner med fokus på kvalitet for borgeren, og vi bestræber os på at sikre, at alle kan forstå det, som vi skriver. 7

8 Konkret betyder det også, at vi løbende ser med kritiske øjne på vores procedurer og ændrer i vores måde at arbejde på, så vi hele tiden bliver bedre. Det indebærer, at vi samarbejder med for eksempel læger om at skabe nogle smidige processer, der er tilpasset de grønlandske forhold, hvor blandt andet de meget store afstande er en meget stor udfordring. En af de store faglige forbedringer er et kontinuerligt samarbejde med en arbejdsmedicinsk speciallæge fra Bispebjerg hospital. Arbejdsmedicin i Grønland Arbejdsmedicin som speciale eksisterer ikke i det grønlandske sygehusvæsen. I forbindelse med vores behandling af sager om arbejdsbetingede sygdomme er det ofte nødvendigt, at vi får en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring. En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring beskriver de påvirkninger, borgeren har været udsat for på sit arbejde. Når vi skal bruge en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring i en sag om en mulig erhvervssygdom, er afstandene i Grønland og dermed logistikken den største udfordring. Årsagen er, at de borgere, der skal undersøges, ofte kommer fra forskellige steder i landet. De fleste arbejder og skal således tage fri fra arbejde for at blive undersøgt, fordi de ofte er nødt til at rejse. Vi har indgået en aftale om et fast samarbejde med en arbejdsmediciner fra Bispebjerg hospital, og vi forsøger at planlægge ruten rundt i Grønland, så færrest muligt skal rejse. Arbejdsmedicineren kommer til Grønland 3 gange årligt og har i 2011 undersøgt 39 borgere, og i 2012 var der 17 borgere, som var til konsultation hos arbejdsmedicineren. Samarbejdet betyder, at vi kan gennemføre en smidig, økonomisk fordelagtig og meget effektiv opgaveløsning. Ud over, at den arbejdsmedicinske overlæge kommer til Grønland, rejser vores egen oversætter ofte med rundt for at sikre en korrekt oversættelse af kommunikationen mellem de grønlandsksprogede borgere og arbejdsmedicineren. Siden 2007, hvor vi startede samarbejdet med arbejdsmedicineren, er der sket en meget stor stigning i antallet af anmeldelser af arbejdsbetingede sygdomme. Tilbage i 2007 blev der anmeldt 0,2 arbejdsbetingede sygdomme per 1000 indbyggere i Grønland. I 2010 blev der anmeldt 2,7 arbejdsbetingede sygdomme per 1000 indbyggere. I Danmark anmeldes 3,6 arbejdsbetingede sygdomme per 1000 indbyggere. Center for Arbejdsskader havde en formodning om, at der er sket en underrapportering af de arbejdsbetingede sygdomme i Grønland, og vi er efter 6 års samarbejde med arbejdsmedicineren blevet bekræftet i vores formodning. Vi har ikke undersøgt, hvad årsagen til stigningen er, men vi formoder, at det dels skyldes en større synlighed ved, at arbejdsmedicineren rejser rundt, og dels at der er blevet anerkendt og udbetalt en del godtgørelser og erstatninger. Det tyder samtidig på, at oplysningsniveauet er steget, hvilket også kan skyldes vores kommunikationskampagner, som er beskrevet i afsnittet herom. Undersøgelserne foretages på samme måde som i Danmark, hvor arbejdsmedicineren spørger ind til, hvilke erhverv den pågældende har været ansat i, hvilke arbejdsopgaver der er udført, og sygdomsbilledet. Dog med den variant, at arbejdsmedicineren også i visse tilfælde laver priktest for på den måde at påvise allergi. Det har været nødvendigt for at gøre processen smidig og hurtig for borgerne. 8

9 Der er foretaget verdens første positive priktest i 2008, som viste en reaktion over for moskusuld. Moskusuld er ikke en del af den standardiserede testserie, der anvendes af danske læger til allergitest. Arbejdsmedicineren måtte derfor selv lave et ekstrakt af moskusuld, der kunne anvendes til test. Testen blev gennemført, og der blev påvist allergi over for moskusuld. Den pågældende fanger fik sin godtgørelse, som han havde ret til. Det er et eksempel på, at der stilles store krav til den arbejdsmedicinske læge, og at det betaler sig at melde sig ind i Gruppeforsikringen. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i 2011 og 2012 udbetalt et stadig stigende beløb årligt til borgere, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, som har medført varigt mén. Med hensyn til den statsfinansierede Gruppeforsikring har beløbene til erstatninger derimod ikke være stigende, hvilket skyldes, at meget få i målgruppen tegner forsikring. De enkelte sygdomme, som er anmeldt, og den tilhørende statistik kan ses i Statistik om arbejdsskader for 2012, som er udkommet i september Generel dialog med Ankestyrelsen Afgørelser, der træffes i Center for Arbejdsskader, kan ankes til Ankestyrelsen i Danmark. I Ankestyrelsen har de organiseret det sådan, at det er et bestemt kontor, der behandler alle grønlandske arbejdsskadesager. Det er for at sikre, at de sagsbehandlere, der behandler sagerne, også har en viden om de forhold, der er i Grønland, samtidig med, at de har den generelle faglige viden om arbejdsskadeområdet. Ankestyrelsen og Center for Arbejdsskader holder hvert år dialogmøder. På møderne drøftes seneste praksisændringer og andre faglige problemstillinger, som relaterer sig til det generelle arbejdsskadeområde. Møder holdes på et overordnet fagligt niveau for at udveksle viden og har karakter af gensidig orientering. Vi mødes hvert andet år i Danmark og hvert andet år i Grønland. Vi har ud over de faglige emner også prioriteret at tage ud til bygder for at se på arbejdsforholdene dér. Det mener vi giver et godt indblik i erhvervsstrukturen og de muligheder, der er i bygderne, hvilket er fagligt vigtige oplysninger og baggrundsviden, når arbejdsskadesagerne og klagesagerne skal afgøres. Ankestyrelsen holder sig opdateret om forholdene i Grønland og prioriterer det grønlandske område. Ankestyrelsen udfærdiger også en særlig statistik vedrørende de grønlandske arbejdsskadesager. Effekten af dialogen og den gensidige orientering er, at Ankestyrelsen får en større viden om Grønland og på den måde kan være en kompetent retssikkerhedsmæssig garant på arbejdsskadeområdet i Grønland. I 2011 blev 46 afgørelser anket, og vi traf 1661 afgørelser i alt, hvilket betyder, at 3 procent af vores afgørelser blev anket. I 2012 blev 71 af vores afgørelser anket, og vi traf 1806 afgørelser. Det vil sige, at 4 procent af vores afgørelser blev anket i Selvom der er en stigning i antallet af klager, er der samtidig en stigning i Ankestyrelsens tiltrædelser, og at ankeprocenten er steget fra 3 til 4 er ikke en signifikant stigning. I samme periode er tilgangen af arbejdsskadesager øget i Center for Arbejdsskader, og samtidig har der været en stigning i antallet af trufne afgørelser. Derfor er der også en stigning i antallet af klager. I 2011 blev ti sager hjemvist til fornyet behandling, og i 2012 blev ni sager hjemvist til fornyet behandling. 9

10 I 2011 ændrede Ankestyrelsen to af vores afgørelser, og i 2012 ændrede Ankestyrelsen fem afgørelser truffet i Center for Arbejdsskader. Ankestyrelsen tiltrådte 30 afgørelser i 2011 og 48 afgørelser i Tiltrædelsesprocenten i Center for Arbejdsskader var 71,4 procent i 2011 og 77,4 procent i 2012 set i forhold til antal ankede afgørelser. Statistikken vedrørende ankeafgørelser afviger fra Ankestyrelsens egen statistik, hvilket forklares med forskellig periodisering vedrørende oprettede og afgjorte sager. Lægesamarbejde I de sager, hvor vi har brug for speciallægeerklæringer, er det ofte nødvendigt at hente specialisterne fra Danmark. Vi samarbejder med forskellige speciallæger i Danmark, hvor nogle samtidig også samarbejder med det grønlandske sundhedsvæsen. Vi samarbejder med en neurolog, en psykiater og en ortopædkirurg, og senest har vi fået et samarbejde i stand med en dermatolog (hudlæge) og en neuropsykolog. Speciallægerne rejser her til Grønland og udfærdiger speciallægeerklæringer vedrørende arbejdsskadede borgere, der har bopæl rundt omkring i Grønland. Inden speciallægen rejser herop, er den pågældende opmærksom på andre af Grønlands borgere, så sundhedsvæsnet får gavn af neurologens besøg, og speciallægen kontakter derfor også sundhedsvæsnet i Grønland for at tilbyde at udføre arbejde for sundhedsvæsnet. Ved seneste besøg af psykiateren foretog han undersøgelser af borgere, der har pådraget sig en arbejdsskade. Han undersøgte også borgere, der har været udsat for vold, og som har deres sager under behandling i Voldsoffernævnet. Herudover udførte han i samarbejde med en grønlandsk psykolog en undersøgelse af følgerne efter en vaccinationsskade efter lov om vaccinationsskader, som CfA også administrerer. Vi har fokus på mulighederne i det tværgående samarbejde og udnytter enhver mulighed for at bruge ressourcerne bedst muligt. Lægerne i Grønland har på deres intranet Peqqik et link med adgang til vores anmeldeblanket og har den samme adgang til lægeforeningens online- attester, som anvendes i arbejdsskadesagerne i Danmark. Det et resultat af et samarbejde mellem Departementet for Sundhed og Center for Arbejdsskader. Center for Arbejdsskader og arbejdsmediciner Niels Ebbehøj deltager i Arktisk medicinsk konference med oplæg om arbejdsmedicin i Grønland. På den måde prøver vi at kommunikere viden om og skabe interesse for arbejdsskadeområdet hos de læger og andet sundhedspersonale, der deltager på konferencen. I 2012 har vi startet et samarbejde med Høreklinikken i Odense om, at de ud over at samarbejde med sundhedsvæsnet i Grønland også samarbejder med CfA på arbejdsskadeområdet. Vi har endnu ikke haft brug for høreklinikkens ekspertise, men har indgået en aftale om samarbejde. Vi er til brug for vores arbejdsskadesager stødt på den første udfordring på høreområdet. Udfordringen er, at der ikke eksisterer skelneprøver på grønlandsk, hvilket har en betydning for vurderingen af skelnetabet, som er en måde at måle en hørenedsættelse på. Der er både fra høreklinikkens side og fra vores side et fælles ønske om at få 10

11 lavet en grønlandsk skelneprøve. Det vil imidlertid kræve både tidsmæssige og økonomiske ressourcer, som ikke er til stede nu. Herudover vil der også være et uddannelsesmæssigt spørgsmål, når prøverne skal udføres. Hvis der viser sig en mulighed, vil vi gribe den og undersøge, om vi i samarbejde kan lave et projekt grønlandske skelneprøver. Det kunne forøge kvaliteten i de grønlandske høreerklæringer, til gavn for både borger, sundhedsvæsnet og arbejdsskadesagernes oplysningsgrundlag. Vi har Indgået en aftale med retsmedicinsk institut om, at de vil foretage obduktion i Grønland, når vi skal bruge en obduktionserklæring. Vi har endnu ikke haft brug for at få udfærdiget en obduktionserklæring, men har valgt en offensiv strategi og at få aftalen på plads, før der eventuelt er brug for det. Faglig udvikling Vores medarbejdere i Center for Arbejdsskader holdes opdateret fagligt gennem hele året. Der er kurser, faglige temadage, udvekslingsophold og systematisk faglig sparring på individuelt niveau. Vi har en målrettet opkvalificeringsstrategi, hvor de enkelte kurser skal være relevante og direkte anvendelige i forhold til det daglige arbejde. Vi udvikler både den enkelte og teamet som helhed. Arbejdsskadestyrelsen er organiseret i team, som i fællesskab varetager en opgaveportefølje. Det betyder, at vi sikrer en ensartethed i opgaveløsningen, men det stiller samtidig store krav til det interne samarbejde, som der hele tiden skal være fokus på. Service for borgere og interessenter Vi skaber øget brugertilfredshed gennem kompetent og professionel vejledning og øget tillid i kommunikationen med borgerne. Gennem digitalisering effektiviserer vi arbejdsgange og udvikler digitale selvbetjeningsløsninger, så sagsbehandlingen forløber hurtigere og med brug af færre ressourcer både i styrelsen og hos styrelsens eksterne interessenter. Arbejdsskadestyrelsen har i 2012 vundet prisen bedst på nettet i kategorien regioner og stat. I Center for Arbejdsskader har vi også prioriteret at lave nogle elektroniske løsninger, der er tilpasset Grønland. Ud over det har borgerne også adgang til løsningerne på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, hvor de for eksempel kan gå ind og se den enkelte arbejdsskadesag via Nem- ID. Vi målretter vores kommunikation til tre målgrupper; spor 1 retter sig mod borgerne og mod arbejdsgiverne. De metoder, som vi benytter, når vi kommunikerer med borgerne og arbejdsgiverne, er ud over vores elektroniske tilbud også de elektroniske og skrevne medier og forskelligt informationsmateriale, som vi uddeler og sender rundt, og herudover lægger vi vægt på at få skabt en direkte kontakt med denne målgruppe. Center for Arbejdsskaders hjemmeside Center for Arbejdsskader fik i januar 2011 sin egen hjemmeside. Den kan ses på og hjemmesiden er på både grønlandsk og dansk. Den supplerer den danske hjemmeside, og information, der er særligt rettet mod det grønlandske samfund, lægges på siden. Danske informationer, der også har relevans for Grønland, oversættes og lægges på CfAs hjemmeside. Et eksempel herpå er sagen om brandmænd og kræft. Arbejdet med den sagstype er koordineret, således at alle sager behandles ens og alle borgere i Grønland og Danmark får de samme informationer. På hjemmesiden er det muligt at tilmelde sig vores nyhedsbrev, som vi udgiver, når der sker noget aktuelt og vigtigt. Vi bruger kun denne kommunikationskanal, når det er meget generel information, hvor vi ikke kender den samlede interessegruppe. Vi kommunikerer som udgangspunkt målrettet med den enkelte modtagergruppe. 11

12 Online tilmelding til gruppeforsikring I begyndelsen af 2011 blev det muligt for fiskere, fangere og fåreholdere at tilmelde sig arbejdsskadeforsikringen på internettet. Det er muligt at forsikre sig selv og sine ansatte direkte på internettet i vores webshop, som kan findes her: Det sikrer, at alle i hele Grønland kan gå ind og tilmelde sig forsikringen hurtigt og nemt, hele døgnet og uden at betale gebyrer. Da vi skulle udvikle vores web- shop, var en af de udfordringer, vi stødte på, at betalingsmodulerne hos de danske firmaer ikke fandtes på grønlandsk. Et betalingsmodul er der, hvor køberen indtaster sine betalingskortoplysninger og gennemfører købet. Vi indgik derfor en aftale om, at Center for Arbejdsskader oversatte alle ord og sætninger, der anvendes i et betalingsmodul, og at DIBS (firmaet, der administrerer betalingsmodulet) herefter implementerede firmaet DIBS i den grønlandske version. Imidlertid er der ikke ret mange, der har tegnet forsikring mod følger af arbejdsskader, selvom forsikringen blandt andet giver de selvstændige fiskere, fangere og fåreholdere adgang til en dagpengeordning. Der er 61 tilmeldte, hvilket slet ikke er tilfredsstillende, især set i lyset af, at der er omkring 2500 fiskere, fangere og fåreholdere, der kan/skal tilmelde sig selv og deres ansatte. Derfor har Center for Arbejdsskader i 2012 gjort en ekstraordinær indsats for at oplyse borgerne om forsikringsordningen, samtidig med, at vi oplyste generelt om arbejdsskadeområdet. Indsatsen for at udbrede kendskabet til både forsikringsordningen for fiskere og fangere og arbejdsskadesystemet vil fortsætte de kommende år. Kommunikationskampagne rettet mod borgerne Vi har kommunikeret med borgerne gennem pressen, hvor vi har haft annoncer i aviserne. Vi har lavet et reklamespot, som er vist som borgeroplysning i KNR og i lokalstationerne. Vi har skrevet pressemeddelelser og deltaget i en udsendelse i radioen. I 2011 valgte vi at tage et skridt mere i forhold til borgeroplysning, idet det fortsat var vores indtryk, at mange borgere ikke har tilstrækkeligt kendskab til deres rettigheder på arbejdsskadeområdet. Vi besluttede derfor at indlede en kommunikationskampagne, som skal dække hele Grønland. Vi har alene mandskabsmæssige og økonomiske ressourcer til at besøge dele af landet i løbet af et kalenderår. Vi valgte at starte i Østgrønland, fordi vi i sidste års arbejdsskadestatistik kunne se, at der var en lavere anmeldefrekvens procentvis i forhold til befolkningens størrelse, og at tilmeldingen til Gruppeforsikringen udgjorde en meget lille andel af det samlede antal tilmeldte. I maj og juni 2012 var to hold medarbejdere derfor af sted til Tasiilaq og alle bygderne omkring og til Ittoqqortoormiit i Østgrønland. Kampagnen har vi valgt at kalde kend og brug din ret. Materialet kan hentes på vores hjemmeside. Konklusionen på kampagnen i Østgrønland var overordnet set, som vi havde forventet, at der var meget begrænset viden om arbejdsskadeområdet. Vi har ikke været dygtige nok til at nå ud til den enkelte borger i Østgrønland, hvilket underbygger behovet for en differentieret kommunikationsstrategi. Det har vi taget til efterretning, og vi vil derfor i de kommende år arbejde på at blive endnu bedre til at kommunikere med de tre meget forskellige modtagergrupper, som vi har. 12

13 Kommunikation rettet mod professionelle Kommunikationsspor 2 retter sig mod vores direkte interessenter og vores professionelle samarbejdspartnere, som for eksempel forsikringsselskaber, fagforeninger, kommuner, departementer, styrelser og andre, der har en interesse for arbejdsskadeområdet på organisationsniveau. Vi kommunikerer på forskellige niveauer, idet vi holder ad hoc- møder med de enkelte aktører, holder dialogmøder med flere interessenter samtidig og holder oplæg om arbejdsskadeområdet. Vi bliver ofte spurgt om forskellige organisatoriske, processuelle forhold, og det seneste kommunikationstiltag til vores interessenter er derfor den skriftlige beretning, som du nu sidder og læser. Selvom der er lovgivningsmæssige ligheder mellem den danske og den grønlandske arbejdsskadelov, er der også store forskelle på de organisatoriske og processuelle løsninger og metoder. Dialogmøder I Grønland er der et uformaliseret arbejdsskadenetværk, en fokusgruppe, som deltager i høringer og dialogmøder. Alle i gruppen har en interesse i arbejdsskadeområdet og har et stort kendskab hertil. Vi har valgt at supplere de almindelige skriftlige høringer forud for lovændringer med afholdelse af høringsmøder. Årsagen til, at vi holder høringsmøder er, at vi vil kunne uddybe og forklare det skriftlige materiale samt få bidrag til ændringer mundtligt. Det er efter afprøvning af metoden vores konklusion, at det fungerer rigtig godt, og at det giver et endnu større udbytte og en bedre dialog, som kan være medvirkende til en endnu bedre udvikling af arbejdsskadeloven og administrationen i Grønland. Vi holder møder med forsikringsselskaber, hvor vi drøfter processuelle forbedringer og generelle faglige problemstillinger. Det har betydet, at mange praktiske udfordringer kan løses hurtigt og effektivt, fordi der er en direkte dialog mellem de ansatte, der udfører opgaverne. Vi vil fremover fortsætte med at afholde dialogmøder med interessenter efter behov. Seminar og reception Den 17. marts 2011 blev der afholdt arbejdsskadeseminar på Hotel Hans Egede. Baggrunden for den nye lov og Arbejdsskadestyrelsens overtagelse af administrationen samt den nye organisation blev præsenteret af Arbejdsskadestyrelsens direktør. Lovarbejdet og lovens indhold og hvad der blev ændret blev præsenteret af specialkonsulent Leif Rasmussen. Præsentationen af vores nye hjemmeside, den elektroniske tilmeldingsmulighed til gruppeforsikring og online anmeldeblanket blev præsenteret af chef Kristina Nordby- Rachlitz. Efter seminaret blev der afholdt en reception, hvor vi sammen med departementschef Bo Smith markerede overdragelsen af arbejdsskadeområdet. Undervisning Når vi bliver spurgt, takker vi altid ja til at holde oplæg, workshops eller møder med vores interessenter. Vi har holdt møder og undervist i døgninstitutioner, hvor vi har informeret om især det psykiske arbejdsskadeområde. Vi har i samarbejde med Arbejdstilsynet og Politiet lavet en oversigt over, hvilke hændelser og påvirkninger der skal anmeldes til henholdsvis politi, arbejdstilsyn og Center for Arbejdsskader, et ønske fremsat af nogle døgninstitutioner. 13

14 Vi har undervist på socialrådgiveruddannelsen i Nuuk om arbejdsskadeområdet og samarbejdsmuligheder mellem kommunen og CfA, som også indbefatter vores fastholdelsesprojekt, hvilket også er en del af arbejdet i Center for Arbejdsskader i Grønland. Vi holder oplæg for interesseorganisationer i Grønland om både arbejdsskadeområdet og Gruppeforsikringen. Kommunikation rettet mod indirekte interessenter Spor 3 retter sig mod vores indirekte interesserede og samfundsmæssige aktører, som for eksempel uddannelsesinstitutioner, pressen og andre, der agerer inden for kommunikation og undervisning. Presse Center for Arbejdsskader har deltaget i radioudsendelsen Aperilaarlanga, oversat til dansk Må jeg lige spørge. Det er en udsendelse, som beskæftiger sig med borgernes sociale rettigheder. Udsendelsens sigte hænger godt sammen med vores egen kampagne, som vi kalder Kend og brug din ret. Som organisation synes vi, det er vigtigt, at borgerne kender deres rettigheder, og vi har fået gode tilbagemeldinger på vores deltagelse i udsendelsen. Vi udsender pressemeddelelser, og pressen i Grønland er meget interesseret i nyheder om arbejdsskadeområdet, og der har været artikler i avisen og nyhedsoplæsning om arbejdsskadeområdet i radioen og TV- interview. Om at administrere på to sprog Center for Arbejdsskader modtager som de første alle anmeldelser, hvilket er i modsætning til i Danmark, hvor forsikringsselskaberne først modtager anmeldelserne og selv behandler de mindre skader, hvor der oplagt ikke er erstatning. Årsagen til den forskel skal primært findes i den dobbeltsprogede administration, men også i de meget anderledes geografiske og erhvervsmæssige forhold. En lille sproglig misforståelse: Når vi skriver Spot på arbejdsskader mener vi fokus eller lys på arbejdsskader. I avisen blev det oversat til negligerer. Det bekræfter os i, at vi fremover selv skal oversætte vores pressemeddelelser. Brugerundersøgelse I foråret 2011 gennemførte Center for Arbejdsskader en brugerundersøgelse. Undersøgelsens formål var at få tilbagemeldinger i forhold til vores administration af området. Vi sendte breve ud til 200 borgere, der havde fået deres sag behandlet i Center for Arbejdsskader. Det var muligt at udfylde spørgeskemaet elektronisk og på papir. Vi rykkede for svar to gange, men vurderede, at vi ikke havde fået tilstrækkeligt med tilbagemeldinger til, at resultaterne kunne anvendes fremadrettet. Gennem dialog med borgerne, politikerne og vores interessenter vil vi udvikle et fagligt velfunderet arbejdsskadesystem i Grønland. Derfor er det vigtigt, at vi finder en metode, hvor vi kan få konstruktive tilbagemeldinger fra borgerne. Vi overvejer nu, hvordan Center for Arbejdsskader i fremtiden kan få tilbagemeldinger fra borgerne, og har ansat en grønlandsk, kommunikationsuddannet akademisk medarbejder pr. 1. september

15 Politik og arbejdsskader Vi moderniserer arbejdsskadesystemet ved at skabe et beskæftigelsesrettet arbejdsskadesystem, der understøtter fastholdelse af mennesker på arbejdsmarkedet, og vi sikrer, at lovgivning, rammer for erhvervssygdomsområdet og forskning imødegår fremtidens udfordringer på Arbejdsskadestyrelsens område. Folketinget vedtog en ny arbejdsskadelov for Grønland, der trådte i kraft den 1. januar Arbejdsskadestyrelsen arbejder for øjeblikket på forslag til en række ændringer til loven og har afholdt det indledende møde med vores interessenter. Fastholdelsesindsats For at bidrage til at fastholde borgere med arbejdsskader på arbejdsmarkedet etablerede Arbejdsskadestyrelsen i Danmark den 1. februar 2008 en særskilt enhed, Fastholdelsescentret. Fastholdelsescentret behandler de arbejdsskadesager, hvor en ekstra indsats kan fastholde tilskadekomne på arbejdsmarkedet. Den særlige indsats består af et tæt og intensivt samarbejde med kommunerne om en hurtig og parallel behandling af sager. Sideløbende med arbejdsskaden er der oftest en sygedagpengesag i kommunen, og disse forløb påvirker hinanden, da udfaldet af sygedagpengesagen kan have betydning for afgørelsen i arbejdsskadesagen og omvendt. Det er derfor nødvendigt med en anden type samarbejde med kommunen, så sagerne kan afklares hurtigere. Det gøres ved tæt telefonisk kontakt, men også ved såkaldte rundbordssamtaler, hvor alle relevante parter mødes for at skabe afklaring for den tilskadekomne. Arbejdsskadestyrelsen har gode erfaringer med fastholdelsesarbejdet. Både kommuner, fagforbund og borgere oplever, at samarbejdet gavner både borgerens situation og letter sagsbehandlingen i kommunen. Når alle samarbejder om at fastholde borgeren på arbejdsmarkedet, sætter det fokus på, hvad borgeren kan, frem for det han eller hun ikke kan. Når borgeren får en hurtig afgørelse af sin arbejdsskadesag og erstatningsspørgsmålet, kan det give borgeren det nødvendige økonomiske overblik til at komme videre i sit liv. For kommunerne kan det give sagen et positivt skub mod afklaring. Borgerne oplever også, at de rent faktisk støttes, når de ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og at de får en god og sammenhængende indsats fra de forskellige myndigheder, som er involveret i sagen. Det vil vi også gerne gøre i Grønland. Derfor inviterede vi til et møde med interessenterne medio Formål/mål med forsøgsprojektet i Grønland Formålet med et fastholdelsesinitiativ i Grønland er at skabe en sammenhængende indsats over for tilskadekomne gennem et tæt samarbejde mellem Center for Arbejdsskader og relevante parter i Grønland. Målet er, at de tilskadekomne efter en arbejdsskade kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og ikke overgå til passiv offentlig forsørgelse. En sådan ordning giver den tilskadekomne en bedre livskvalitet, og samfundet sparer udgifter til passiv forsørgelse. Projektet startes som et pilotforsøg. Som pilot var det meningen at udvælge fem arbejdsskadede, som er yngre tilskadekomne med mindre skader, og som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt heri udarbejdes en model, der kan danne grundlag for det videre arbejde. 15

16 Kommunen, tilskadekomne og CfA drøfter, hvilke initiativer der skal iværksættes. Grundet ressourcepres blandt kommunale sagsbehandlere udarbejder CfA erhvervsevneprofiler, som kommunen kan bruge. Derved pålægges kommunerne ikke yderligere opgaver. Der er ingen juridiske barrierer for forsøgsprojektet, da der i arbejdsskadesikringsloven eller andre love ikke er hindringer for at gennemføre forsøgsprojekter, der bygger på andre måder at samarbejde på. På vores møde blev det af Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked oplyst, at der er ledige midler i Selvstyrets revalideringspulje, og revalidering er en oplagt mulighed til at få de tilskadekomne omskolet til andet arbejde og sikre, at de under revalidering kan opretholde en passende indkomst. De pågældende vil samtidig modtage en midlertidig ydelse (erhvervsevnetab) efter arbejdsskadelovgivningen. Videre perspektiver for projektet Forsøgsprojektet om arbejdsmarkedsfastholdelse af arbejdsskadede i Grønland har mindre volumen, da antallet af personer med en arbejdsskade i Grønland er begrænset. Men på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet kan samarbejdsformen udvides til andre typer sager end arbejdsskadesager. Det er derfor afgørende, at de enkelte arbejdsskadesager udvælges nøje, og at samarbejdet mellem parterne fungerer. Derved øges muligheden for at få solide erfaringer, der kan anvendes i andre sager, hvor borgere allerede har mistet, eller er i risiko for at miste, tilknytningen til arbejdsmarkedet Konkret skal forsøgsprojektet give erfaringer med, hvordan en ny type samarbejde og mellem flere relevante parter generelt kan anvendes til arbejdsmarkedsfastholdelse. Samtidig kan forsøgsprojektet give de kommunale sagsbehandlere konkrete erfaringer med at finde løsninger, der sikrer størst mulig arbejdsmarkedsfastholdelse. Deltagere i forsøgsprojektet Nedenstående har givet aktivt tilsagn om at deltage i forsøgsprojektet: Center For Arbejdsskader (CfA) Kommunerne, i første omgang Sermersooq Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Departementet for Sundhed Grønlands Arbejdsgiverforening CSR Kanukoka Afslutning Center for Arbejdsskader fortsætter de igangværende tiltag og udvikler dem. Fastholdelsesprojektet er fortsat i opstartsfasen, og det er svært at spå om udviklingen. Vores mål er, at antallet af arbejdsskade- og erhvervssygdomsanmeldelser finder et niveau, som kan sammenstilles med det antal arbejdsskader og erhvervssygdomme, der reelt forekommer i Grønland. Der kan forventes at komme flere anmeldelser de kommende år i forlængelse af, at borgernes opmærksomhed på deres egne rettigheder ved arbejdsskadesager øges. Vi går nogle år i møde, hvor vi fortsat skal skabe endnu større kendskab til CfA og borgernes rettigheder inden for arbejdsskader. Der er sat skibe i havet for at nå ud til alle dele af Grønland, hvor vi i 2012 var af sted til Østgrønland. Kommunikationsstrategien har fokus på, at den enkelte borger får et endnu større kendskab til sine rettigheder i forbindelse med arbejdsskadesager og 16

17 dermed motiveres til at bruge dem især med henblik på at vende hurtigst muligt tilbage til en meningsfuld hverdag i arbejde. På baggrund af disse tiltag forestiller vi os at se en stigning i anmeldelsen af arbejdsskadesager, hvor fokus på en effektiv sagsbehandling vil være essentielt for at bibeholde den gode udvikling i sagsbehandlingstider. Den positive udvikling kræver dog, at de tilskadekomne og andre involverede i sagerne ser det vigtige i at dele alle nødvendige informationer rettidigt. En tilfredsstillende sagsbehandling skal bygges på effektive sagsgange og gensidig respekt mellem den tilskadekomne, samarbejdspartnere, interessenter og CfA. Dialog og samarbejde på tværs skal være udgangspunktet for at fortsætte den gode udvikling. 17