Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, spansk

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, spansk Akkrediteringsrådet har akkrediteret bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, spansk positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: Aalborg Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale studier. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 26. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Bachelor (BA) i sprog og internationale studier, spansk Engelsk titel: Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, Spanish 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Normeret studietid: Takst: 180 ECTS Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er 6451 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsenn kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bachelorad- gangsbekendtgørelsens bilag 1 2. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B - Spansk A Danmarks Statistik: UDD 6652 AUDDD 6652 KOT: : ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Andre oplysninger såsom tekst til uddannelsesg guiden fremgår af akkrediterings- jf. rapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. 2 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang a til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, spansk, ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, spansk. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, spansk, skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Tine Tolstrup Petersen Telefon E-post titp@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i sprog og internationale studier, spansk Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, Spanish Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, fastlægges uddannelsens normering til 180 ECTS-point. Ad specifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) er adgangskravene til uddannelsen: Dansk A Side 1/2

4 Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Spansk A Ad tilskudsmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6652 AUDD 6652 KOT: Ad eventuel maksimumsramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for internationale studier. Det er muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. Med venlig hilsen Tine Tolstrup Petersen Fuldmægtig Side 2/2

5 Bacheloruddannelse i sprog og internationale studier, spansk Aalborg Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Bacheloruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 15 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sprog og internationale studier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sprog og internationale studier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i engelsk og internationale studier består af: Kernefaglige eksperter Professor Lars Magnusson, Ekonomisk-historiska institutionen, Uppsala Universitet Lars Magnusson er professor i økonomisk historie og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Uppsala Universitet. Han er også formand for Swedish Collegium for Advanced Studies (SCAS) og medlem af Kungliga vetenskapsakademien (KVA), og han har været gæsteprofessor i Göttingen, Paris og Firenze. Hans forskning har primært omhandlet generel svensk og global økonomisk historie, økonomisk idéhistorie og det moderne arbejdsmarked i Europa. Tidligere har han været vicerektor ved Uppsala universitet, ansvarlig for det Svenske Videnskabsråds (VR) særlige uddeling af forskningsmidler til globaliseringsforskning og har medvirket i en række ansættelsesudvalg både i Sverige og i andre lande. Professor Lars Fant, Institutionen för spanska, portugisiska och latinamerikastudier, Stockholms Universitet Lars Fant er Ph.d. i romanske sprog fra Uppsala Universitet. Udover sit professorat fungerer han som gæsteunderviser ved universiteter i eksempelvis Brasilien, Mexico, Venezuela og Argentina. Lars Fant forsker blandt andet i interkulturel kommunikation og andetsprog, ligesom han gennem tiden har været vejleder for en lang række ph.d.-studerende. Lars Fant har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende uddannelser. Aftagerrepræsentant Kontorchef Stig Berg Norsk, Norddanmarks EU-kontor Stig B. Norsk er uddannet cand.scient.adm. med speciale i internationale studier fra Aalborg Universitet i 1992 og har flere års erfaring med global og international udvikling på virksomhedsniveau samt stor erfaring med at arbejde med EU-forhold, særligt EU-programmer og politisk udvikling generelt. Siden 1999 har han varetaget den daglige ledelse af NordDanmarks EU-kontor, som er et servicecenter for offentlig og private virksomheder, der søger finansieringsmuligheder og kontakt- og vidensformidling inden for EU. Han er også ansvarlig for koordinationen af kontorerne i Aalborg og Bruxelles. Stig B. Norsk har tidligere deltaget i akkreditering af nye uddannelser. Studerende Stud.ling.merc. i engelsk og europæiske studier Trine Helledie, Copenhagen Business School Trine Helledie er bachelor i engelsk og international virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitetet. Hun har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende uddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. antallet af forskningspublikationer og VIP er i de enkelte forskningsgrupper 23. oktober 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. - Metode i uddannelsen - Antallet af udenlandske studerende på uddannelsen 24. oktober 2012 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Evalueringsprocedure for Studienævnet for Sprog og Internationale Studier, november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. censorkorps og uddannelsens titel. 29. november 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. rettelse af titlen i studieordningen. 6. december 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. retskrav. 11. december 2012 modtaget supplerende dokumentation ang. studieordningsramme og specialeramme. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. oktober 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens udmøntning af universitetets kvalitetssikringssystem er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i spansk og internationale studier på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen til positiv akkreditering baserer sig på følgende vurderinger: Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi universitetet ikke indgår i løbende dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Videre vurderer panelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i samme omfang som dimittender fra hovedområdet. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi frafaldet på uddannelsen i den opgjorte periode er mere end 33 % højere end på hovedområdet i Universitetet har ikke på nuværende tidspunkt undersøgt årsagerne til frafaldet. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det vurderes, at universitetet er i løbende dialog med aftagere. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområderne, ligesom dens faglige profil vurderes at være i overensstemmelse med dens titel. Desuden vurderes uddannelsen at have et højt fagligt niveau og en struktur, der sikrer faglig progression. Endvidere vurderes universitetets kvalitetssikringssystem at være velfungerende og kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen fremover. Der er dog også nogle problematiske forhold på uddannelsen. Det vurderes således, at universitetet ikke er i løbende dialog med dimittenderne og ikke har dokumenteret, hvorvidt de % af bachelordimittenderne, som ikke fortsætter på en kandidatuddannelse ved AAU, fortsætter i videreuddannelse eller beskæftigelse. Desuden er årsagerne til det høje frafald fra ikke blevet undersøgt. Der er dog i overensstemmelse med universitetets kvalitetssikringssystem iværksat flere tiltag på universitets-, fakultets- og uddannelsesniveau, som skal afdække årsagerne til frafaldet, og som skal styrke fastholdelsen af de studerende på uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau skal kunne: - analysere og forstå nutidige og historiske samfundsmæssige og politiske fænomener i en international sammenhæng, eksempelvis internationale relationer og konflikter, sociale, politiske og kulturelle globaliseringsprocesser og samfundsmæssige, kulturelle og politiske processer i de spansksprogede lande - forstå interkulturelle kommunikative og kulturelle fænomener og processer, som de udspiller sig i offentlige og virksomhedsrelaterede situationer - forstå samspillet mellem sprogbrug og kommunikationssituation. Stk. 4 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: - selvstændigt formulere, bearbejde og belyse faglige problemstillinger under anvendelse af anerkendte og relevante videnskabelige teorier, metoder og værktøjer inden for internationale og interkulturelle studier - kommunikere mundtligt og skriftligt på et grammatisk og pragmatisk velfungerende spansk med viden og bevidsthed om kommunikationssituationens kultur- og kontekstspecifikke betingelser - forholde sig analytisk og selvstændigt reflekterende til fagets genstandsfelter og dets teorier og metoder - anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper - indgå i projektsamarbejde og varetage projektledelse - strukturere egne læreprocesser inden for sine fagområder - formidle sin faglige viden mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper - analysere praktiske problemstillinger i en professionel/erhvervsmæssig sammenhæng samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Stk. 5 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne: - udvikle, udrede og analysere opgaver, som kræver samfundsmæssig indsigt samt kulturel og sproglig kompetence - formidle viden på spansk og dansk i virksomheder, organisationer og undervisningssammenhænge - producere tekster på spansk og dansk i virksomheder, organisationer og publikationssammenhænge - foretage vidensindsamling og -bearbejdning på basis af interkulturelle, samfundsanalytiske og engelsksproglige kompetencer. (Studieordning, s. 61f) 9

14 Bacheloruddannelsens struktur Uddannelsen består af obligatoriske moduler på tilsammen 165 ECTS-point samt af valgfrie moduler på 15 ECTS-point. (Studieordning, s. 64). På 5. semester vælges et valgfag på 5 ECTS-point, og på 6. semester vælges to valgfag på hver 5 ECTS-point. (Studieordning, s. 64f) 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsen er tilknyttet et aftagerpanel, som også omfatter bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, engelsk samt kandidatuddannelsen i kultur, kommunikation og globalisering. Panelet mødes en gang om året og har fem eksterne medlemmer, hvoraf en er professor på CBS, tre er ansat hos henholdsvis Udenrigsministeriet, DONG og Givskud Zoo, og den sidste er indehaver af Kvam Kommunikation (Dokumentationsrapport, s. 3f). Studienævnsformanden fungerer som formand for panelet, mens dekanen godkender deres arbejde og paneldeltagerne (Dokumentationsrapport, s. 3). Ifølge dokumentationsrapporten arbejdes der på at finde en repræsentant for en virksomhed eller organisation med særligt fokus på spansk sprog og relationer til spansktalende lande, da diskussionerne i aftagerpanelet ofte drejer sig om generelle krav til bachelorer og kandidater, som kombinerer en sproglig kompetence med en profil inden for internationale studier, hvor den specifikt spansksproglige dimension skal mere i fokus. (Dokumentationsrapport, s. 5). På besøget fortalte ledelsen, at de vil forsøge at finde en repræsentant ved at se på, hvor de studerende gennemfører projektorienterede forløb. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der arbejdes på at udvide aftagerpanelet med henblik på at kunne få inputs, som relaterer sig mere direkte til bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, spansk. Referater af panelmøderne bliver sendt til fakultetet, som også har fokus på erfaringsudveksling. I september 2012 er der således afholdt et seminar med deltagelse af studienævnsformændene, prodekanen og kvalitetssikringsmedarbejdere fra fakultetet om erfaringer med brugen af aftagerpaneler, og hvor andre forhold kunne diskuteres på ledelsesniveau (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår videre, at aftagerpanelet i overensstemmelse med Det Humanistiske Fakultets regelsæt høres i forbindelse med studieordningsændringer. Ifølge dokumentationsrapporten og mødet med ledelsen har aftagerpanelet allerede spillet en vigtig rolle i forbindelse med den kommende revision af uddannelsens studieordning. Eksempelvis vil udviklingen af de studerendes metodiske kompetencer få en mere fremtrædende plads i studieordningen som følge af aftagerpanelets kommentarer (Dokumentationsrapport, s. 5). Universitetet nævner desuden, at der er en mere uformel kontakt og dialog med andre aftagere via de studerendes projektsamarbejder med virksomheder (Dokumentationsrapport, s. 5). Derudover fremgår det, at studienævnet er i løbende kontakt med studienævnene for de kandidatuddannelser på AAU, som de fleste af bachelordimittenderne vælger at fortsætte på (Dokumentationsrapport, s. 5). Det fremgår ligeledes af dokumentationsrapporten, at studienævnet har været i kontakt med andre danske universiteter, som optager bachelorer fra uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 5f). Ledelsen gav på besøget udtryk for, at denne kontakt foregår uformelt gennem censorarbejde og andre netværk. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvordan studienævnet ved, hvilke universiteter det er relevant at være i dialog med, da der ikke systematisk indsamles viden om, hvilke kandidatuddannelser på andre universiteter dimittenderne fortsætter på, jf. afsnittet Beskæftigelse nedenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens aftagerpanel og aftagere, samt at dialogen med aftagerpanelet anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 11

16 Dialog med dimittender Universitetet fremhæver, at bachelordimittenderne fortsætter på en række forskellige kandidatuddannelser, og der findes ikke én naturlig overbygning på uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 6). De fleste dimittender videreuddanner sig, og aftagere opnår dermed ikke kendskab til bachelordimittenderne alene på grundlag af deres bacheloruddannelse, men også på grundlag af deres kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at dialog med dimittender fra bacheloruddannelsen udgør en væsentlig kilde til information om uddannelsens kvalitet og relevans. I dokumentationsrapporten fremhæver universitetet, at uddannelsens størrelse giver de studerende og undervisere mulighed for at have god kontakt i løbet af uddannelsen, og det betyder samtidig, at der i høj grad bevares en uformel relation mellem underviserne og dimittender (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker, at denne uformelle relation ikke uddybes yderligere, og at det således ikke fremgår, om dimittenderne har givet inputs til udvikling af uddannelsen. Ifølge universitetet foregår dialogen med dimittender i flere fora, eksempelvis gennem arrangementer om kandidatuddannelser. Her kan nuværende studerende få informationer om de kandidatuddannelser, som tidligere studerende har valgt at læse videre på. På den måde får de studerende på uddannelsen viden om deres muligheder for videreuddannelse. Det fremgår desuden, at studienævnet arbejder med at give de studerende grundig og brugbar information om bacheloruddannelsens profil og deres kandidat- og karrieremuligheder (Dokumentationsrapport, s. 6). Dernæst nævner universitetet, at de studerende på 1. og 5. semester i efteråret 2011 er blevet inddraget i fokusgruppeinterviews om uddannelsens profil og deres karrieremuligheder, og at studienævnet efterfølgende har brugt disse tilbagemeldinger til at arbejde med uddannelsesudvikling (Dokumentationsrapport, s. 6). Dette blev bekræftet af de studerende på besøget, som desuden fortalte, at de er klar over, at studieordningen skal revideres i foråret I forhold til studieordningsrevisionen fortalte ledelsen desuden, at der kommer mange informationer via studievejlederen om forhold, som de studerende ikke er tilfredse med, men der blev ikke givet konkrete eksempler. Endvidere fremhæves det, at der systematisk gennemføres en evaluering af den samlede uddannelse i forbindelse med semesterevalueringen på 6. semester. De dimitterende studerende bliver blandt andet spurgt til deres opfattelse af uddannelsens sammenhæng og progression samt karrierevejledning (Høringssvar, 10. januar 2013). Igennem uddannelsesevalueringen får SIS-uddannelserne et godt billede af de dimitterende studerendes vurdering af den samlede uddannelse, som systematisk behandles af studienævnet og danner grundlag for nævnets efterfølgende justeringer af uddannelsens moduler og disses indhold og indbyrdes placering. (Høringssvar, 10. januar 2013). Ligeledes nævnes det, at bacheloruddannelsens dimittender inviteres til at deltage i fakultetets kandidatundersøgelser, der gennemføres hvert 3. år. Svarprocenten blandt bachelordimittenderne har dog været meget lav, og det har derfor været svært at anvende resultaterne. Studienævnet og fakultetet arbejder på at øge svarprocenten, og der arbejdes også på at lave en undersøgelse målrettet fakultetets bachelordimittender (Høringssvar, 10. januar 2013). Endelig fremgår det, at der i efteråret 2012 er oprettet en LinkedIn-gruppe for uddannelsens dimittender, som de studerende kan melde sig ind i mod slutningen af uddannelsen for på den måde at bevare kontakten til uddannelsen og deres medstuderende. Det er uddannelsens håb, at dette forum vil være et yderligere redskab til systematisk fastholdelse af kontakten med dimittenderne. (Høringssvar, 10. januar 2013). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerende på uddannelsen inddrages i den løbende udvikling af uddannelsen. Det er dog panelets vurdering, at de ovenstående eksempler ikke kan siges at udgøre en løbende dialog med dimittender til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, da målgruppen for dialogen er uddannelsens studerende eller dimitterende studerende. Panelet vurderer således, at den viden, som opnås fra 12

17 de nuværende studerende, herunder dimitterende studerende, ikke kan give informationer om, hvilke elementer dimittenderne eventuelt mangler på deres kandidatuddannelse og i videre beskæftigelse. Derudover vurderer panelet, at der ikke er givet eksempler på, at den uformelle relation mellem undervisere og studerende har resulteret i udvikling af uddannelsen. Beskæftigelse Universitetet anfører, at bacheloruddannelsen giver adgang til en række kandidatuddannelser både internt på AAU og på andre danske og udenlandske universiteter. Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings opgørelser over nyuddannedes beskæftigelse omfatter imidlertid ikke bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 6). Det fremgår, at den kommende koordinerede tilmelding til kandidatuddannelser vil give universitetet mulighed for systematisk at anvende oplysninger til at registrere bachelordimittendernes videreuddannelsesmønster (Høringssvar, 10. januar 2013). I dokumentationsmaterialet har universitetet brugt sine egne tal, som omfatter overgangsfrekvensen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelser på Aalborg Universitet, jf. tabel 1.1 nedenfor. Tallene omfatter ikke overgangen til kandidatuddannelser på andre danske eller udenlandske universiteter. Som tabellen viser, er mellem 50 og 60 % af uddannelsens dimittender fra fortsat på en kandidatuddannelse på AAU. Tabel 1.1. Overgangsfrekvens fra bacheloruddannelsen til en kandidatuddannelse ved AAU i perioden År BA-dimittender Fortsat på en kandidatuddannelse ved AAU Antal Antal Andel ,5 % % % Note: Andelen af de studerende, som er fortsat på en kandidatuddannelse ved AAU, er udregnet af ACE Denmark. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 7. Universitetet anfører: Da der ikke findes en central (national) registrering af koblingen mellem bachelordimittender fra bestemte uddannelser og optag på forskellige kandidatuddannelser i Danmark og udlandet, kan der på nuværende tidspunkt ikke gives noget fuldstændigt billede af de resterende bachelorers videre uddannelsesmønster efter afsluttet BA i engelsk sprog og internationale studier. Det er imidlertid uddannelsens klare opfattelse, at samlet over 90 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 7). Som nævnt ovenfor har kontakten med andre danske universiteter, som optager bachelordimittenderne, ifølge ledelsen været uformel, og der foreligger således ikke dokumentation for, at dimittenderne er fortsat på kandidatuddannelser i Danmark eller udlandet. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsens opfattelse af dimittendernes videreuddannelse er baseret på meldinger fra studievejledningen og uddannelsens VIP er, der er involveret i vejledning og procedurer i forhold til de studerendes ansøgninger til kandidatuddannelser (Høringssvar, 10. januar 2013). Dette blev bekræftet på mødet med underviserne, hvor de forklarede, at de har en ret god idé om, hvor dimittenderne tager deres kandidatuddannelser, men at deres viden ikke er systematiseret. Som tabellen viser, har der ikke været mange dimittender de seneste år, og som nævnt ovenfor fremhæver universitetet, at det har givet mulighed for, at underviserne kunne bevare en uformel relation til dimittenderne. Der foreligger dog ikke dokumentation for, at dimittenderne er fortsat på kandidatuddannelser i Danmark eller udlandet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet ikke systematisk har indsamlet informationer om de bachelordimittender, som ikke vælger en kandidatuddannelse ved AAU. Akkrediteringspanelet anerkender, at universitetet ikke på nuværende tidspunkt kan indhente tal for bachelordimittendernes beskæftigelsessituation fra centrale kilder, og at dette vil ændre sig med den kommende koordinerede tilmelding til kandidatuddannelser. Imidlertid må panelet foretage sine vurderinger på det fore- 13

18 liggende grundlag. Panelet kan således konstatere, at mellem 50 og 60 % af bachelordimittenderne i perioden er fortsat på en kandidatuddannelse ved Aalborg Universitet. Panelet vurderer, at universitetet ikke har dokumenteret viden om, hvorvidt de resterende % af bachelordimittenderne har fundet beskæftigelse eller videreuddanner sig, da universitetet ikke systematisk har indsamlet informationer om det. Det er på den baggrund panelets vurdering, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i samme omfang som dimittender fra hovedområdet. Relevant beskæftigelse Som det fremgår af ovenstående, kan universitetet redegøre for, at mellem 50 og 60 % af bachelordimittenderne er fortsat på en kandidatuddannelse på AAU i perioden Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke foreligger informationer om, hvorvidt de resterende % opnår relevant beskæftigelse, herunder om de videreuddanner sig. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet ikke indgår i løbende dialog med uddannelsens dimittender med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Videre vurderer panelet, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at dimittenderne finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i samme omfang som dimittender fra hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens aftagerpanel og aftagere, samt at dialogen med aftagerpanelet anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-8 Høringssvar af 10. januar

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bacheloruddannelsen i spansk og internationale studier er opbygget af fagområdet spansk sprog og fagområdet internationale studier. På grund af instituttets tværdisciplinært organiserede forskningsmiljø er disse fagområder forankret i flere forskningsmiljøer. Spansk sprog udforskes både fra en lingvistisk-grammatisk, en kommunikativ og en diskursanalytisk synsvinkel.( ) Uddannelsens fokus på internationale og globale forhold i forhold til de spansksprogede lande giver sig naturligt udslag i en stor forskningsmæssig interesse i latinamerikanske samfundsforhold og disse landes internationale position og relationer til omverdenen (Dokumentationsrapport, s. 9). Derudover fremhæves det, at der lægges stor vægt på interkulturel forståelse, kulturanalyse og viden om kulturelle forhold i uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 10). Universitetet har udarbejdet en tabel, som viser uddannelsens moduler, de fagansvarlige for modulerne, deres forskningsområder og de tilknyttede forskningsmiljøer. Eksempelvis er de fagansvarlige for modulet Skriftlig fremstilling I tilknyttet LangLing Fremmedsprog og Sprogforskning, mens de fagansvarlige for modulet Latinamerika og USA er tilknyttet DIR Research Center on Development and International Relations (Dokumentationsrapport, s. 10ff). Det fremgår, at forskerne tilknyttet uddannelsen er aktive i flere af instituttets tværfaglige forskningsgrupper, hvor de har særligt fokus på problemstillinger vedrørende spansktalende lande (Dokumentationsrapport, s. 10). På besøget gav de studerende udtryk for, at de i nogen grad er klar over, hvad deres undervisere forsker i, men særligt på 1. semester savnes en introduktion til undervisernes forskningsfelter. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver, at Studienævnet for Sprog og Internationale Studier under Skolen for Kultur og Globale Studier har det formelle ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Uddannelsen tilrettelægges af VIPmedlemmerne af studienævnet, mens de fagansvarlige står for tilrettelæggelsen af de specifikke moduler og fagområder (Dokumentationsrapport, s. 15). Underviserne forklarede på besøget, at der i lærergruppen foregår udvikling af pensum og faglige diskussioner med henblik på at skabe en fælles identitet for uddannelsen. På baggrund af redegørelsen og de vedlagte CV er på studienævnsmedlemmerne og uddannelsens fagansvarlige (Bilag 2a-g) vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen for det seneste akademiske år, jf. tabel

20 Tabel 2.1. VIP/DVIP-ratio for det akademiske år Kilde: Dokumentationsrapport, s. 16. VIP/DVIP-ratioen for humaniora på landsplan var i 2010 på 2,95, og dermed er uddannelsens ratio væsentligt højere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har udarbejdet en tilsvarende tabel for stud/vip-ratioen, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2. stud/vip-ratio for det akademiske år Kilde: Dokumentationsrapport, s. 17. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at undervisningen foregår på forholdsvis små hold, hvorved der er gode muligheder for at give den enkelte studerende faglig feedback. Desuden betyder anvendelsen af projektarbejde på alle semestre, at der er tæt kontakt mellem studerende og undervisere, idet en projektvejleder får tildelt 10 timer pr. studerende (Dokumentationsrapport, s. 17). Jævnfør mødet med underviserne indgår afholdelse af eksamen dog også i disse timer. På besøget gav de studerende udtryk for, at de har god mulighed for kontakt til underviserne. Det blev nævnt, at der er 3 ugentlige office hours hvor de kan komme og spørge om alt. Tilbuddet benyttes dog i varierende grad af de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en oversigt over antallet af forskningspublikationer opgjort dels for de 18 fagansvarlige på uddannelsen og dels for 11 af forskningsmiljøerne tilknyttet uddannelsen (Bilag 2h; Supplerende dokumentation, 5. oktober 2012). Tabel 2.3. nedenfor gengiver oversigten for de fagansvarlige på uddannelsen. 16

21 Tabel 2.3. Oversigt over forskningspublikationer for de 18 fagansvarlige i perioden Forskningsmiljø Publikationstype Tidsskrift Uddannelsens niveau tilrettelæggere Tidsskrift niveau (18 VIP) Tidsskrift peer review Andet I alt Note 1: Kategorien Tidsskrift peer review omfatter bøger (monografier, rapporter), bogbidrag (bidrag til antologier, konferencebidrag i proceeding), doktordisputatser og patenter. Note 2: Kategorien Andet omfatter antologier, ph.d.-afhandlinger og øvrige forskningspublikationer. Kilde: Bilag 2h; Supplerende dokumentation, 5. oktober Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af peer reviewed publikationer for de 18 fagansvarlige på uddannelsen ikke er højt i betragtning af antallet af VIP, som har bidraget til dem. Samtidig bemærker panelet, at de 18 fagansvarlige har produceret en betydelig mængde publikationer, som ikke er peer-reviewed, og at der herunder kan tælles flere hele bøger (Bilag 2a-g; Bilag 2h). Det er samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2a-g. CV er på uddannelsens tilrettelæggere Bilag 2h. Relevante BFI Forskningspublikationer Supplerende dokumentation af 5. oktober

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Den gennemførte uddannelse ret til den danske betegnelse BA i sprog og internationale studier, spansk og den engelske betegnelse Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, Spanish (Supplerende dokumentation, 28. november 2012). Som nævnt i kriterium 2 er uddannelsen opbygget af fagområdet spansk sprog og fagområdet internationale studier. Universitetet anfører, at fagområdet internationale studier i sig selv er tværfagligt og omfatter internationale relationer, international politik og historie. I tillæg hertil er der på bacheloruddannelsen valgt en bred forståelse af internationale studier til også at omfatte humanistiske fagområder som kulturstudier og interkulturel kommunikation, og der lægges vægt på generelt at relatere fagområdet internationale studier til de spansksprogede lande og regioner (Dokumentationsrapport, s. 19). Desuden fremgår det, at uddannelsen er opbygget, så den indeholder 55 ECTS-point inden for spansk sprog og 100 ECTS-point inden for internationale studier med særligt fokus på den spansksprogede verden. Heraf udgør bachelorprojektet 15 ECTS-point. De resterende 25 ECTS-point udgøres af metodefag og valgfag (Dokumentationsrapport, s. 19). Akkrediteringspanelet bemærker, at der inden for internationale studier i høj grad fokuseres på den spansksprogede verden, som kun kan siges at udgøre en delmængde af det samlede område. Panelet bemærker ligeledes, at uddannelsens kompetenceprofil omfatter viden om generelle internationale sammenhænge såvel som viden om konteksten i de spansksprogede lande. På besøget forklarede underviserne, at de inddrager generelle teorier om internationale forhold i undervisningen, også i fag som relaterer sig direkte til de spansksprogede lande, og forklarer de studerende, at teorierne kan bruges til at analysere lignende fænomener i andre dele af verden. De studerende gav udtryk for, at uddannelsen ikke kun har fokus på den spansksprogede verden, og de fremhævede, at de kan bruge deres valgfag til at få et bredere perspektiv, men de lagde også vægt på, at de har valgt uddannelsen, fordi de har en særlig interesse for Spanien og/eller Latinamerika. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har udarbejdet en tabel, hvor kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en bacheloruddannelse sammenstilles med uddannelsens kompetenceprofil. Tabel 3.1 nedenfor gengiver et uddrag af denne tabel. 18

23 Tabel 3.1. Kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil Kvalifikationsrammen Kompetenceprofilen Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. - analysere og forstå nutidige og historiske samfundsmæssige og politiske fænomener i en international sammenhæng, eksempelvis internationale relationer og konflikter, sociale, politiske og kulturelle globaliseringsprocesser og samfundsmæssige, kulturelle og politiske processer i de Færdigheder Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Kompetencer Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Note: Uddrag af tabel udarbejdet af universitetet. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 20f. spansksprogede lande - forholde sig analytisk og selvstændigt reflekterende til fagets genstandsfelter og dets teorier og metoder - strukturere egne læreprocesser inden for sine fagområder Det fremgår af dokumentationsrapporten, at kravet om forskningsbaseret viden inden for et eller flere fagområder imødekommes gennem udbud af kurser inden for spansk sprog og internationale studier, som dels eksamineres som selvstændige kurser, dels indgår som vidensbase for den studerendes projektarbejde. (Dokumentationsrapport, s. 21). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til uddannelsen følger de område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav fastsat i Adgangsbekendtgørelsen og omfatter en bestået gymnasial eksamen med Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B samt Spansk A (Dokumentationsrapport, s. 22). Universitetet skriver, at trods de fastsatte adgangskrav kommer de studerende ind på uddannelsen med meget forskellige forudsætninger. Der kan groft sagt skelnes mellem to grupper af studerende: én gruppe, som har ret betydelige ekstra kvalifikationer i kraft af længerevarende udlandsophold i spansktalende lande, og én gruppe hvis spanskforudsætninger alene stammer fra deres adgangsgivende, gymnasiale uddannelse. Studerende, som udelukkende har skolespansk som udgangspunkt, er dog ofte i stand til at kompensere herfor, hvis de har stærke akademiske kompetencer (fx reflekteret i karakteren i den adgangsgivende eksamen). Det sværeste udgangspunkt har naturligvis de studerende, som hverken har særlige spanskkundskaber eller er akademisk stærke, og der ses da også et større frafald blandt disse svagt funderede studerende. (Dokumentationsrapport, s. 22). Der tages højde for de forskellige forudsætninger ved at inddele de studerende i to grupper efter deres mundtlige sprogfærdigheder. Undervisningen i praktisk mundtlig sprogfærdighed foregår således niveaudelt og på forholdsvis små hold. Det fremgår, at forskellene indsnævres i løbet af 2. semester, og at de studerende undervises samlet og på spansk fra 3. semester. Ligeledes anfører universitetet, at der er spansksproget undervisning allerede fra 1. semester, da de studerende generelt ikke har problemer med at forstå spansksprogede forelæsninger. (Dokumentationsrapport, s. 22). Det fremhæves dog, at projektrapporter og skriftlige opgaver kan udformes på dansk det første år, men at prøverne fra og med 3. semester primært gennemføres på spansk (Dokumentationsrapport, s. 23). På besøget påpegede de studerende også, at der er store forskelle i spanskniveauet på 1. semester, og de efterspurgte mere undervisning i mundtlig spansk ved uddannelsens start. De ser niveaudelingen som et skridt i den rigtige retning, men de mente ikke, at to niveauer er nok til at favne forskellene. Ifølge de studerende er der eksempler på, at studerende med et højt spanskniveau bliver væk fra undervisningen i mundtlig spansk, så der kan skabes et mere ensartet niveau for de resterende. Det var deres opfattelse, at niveauet på 1. semester passer fint, hvis man allerede kan spansk, men at det er meget svært at følge med, hvis man ikke kan. Med hensyn til skriftligt spansk var de studerende meget tilfredse med niveauet ved uddannelsens start. Det skyldes, at de studerende, som er dygtige til mundtligt spansk, ofte ikke har lige så gode skriftlige kompetencer, og derfor er niveauet mere ensartet. Ledelsen forklarede, at der som følge af fokusgruppeinterview gennemført blandt studerende på 1. og 5. semester i efteråret 2011 er igangsat flere tiltag til at forbedre de studerendes mundtlige sprogfærdigheder, herunder niveaudelingen på 1. semester. Der blev givet udtryk for, at det eventuelt er nødvendigt med en yderligere opdeling. Øvrige tiltag omfatter, at alle studerende fra efteråret 2012 har fået tilbud om gratis sprogkurser, som de spanskstuderende har vist særlig interesse for, og som de opfordres til at benytte. Derudover arbejdes der på at parre spansktalende studerende på studieophold ved AAU med de spanskstuderende, så førstnævnte kan lære noget om dansk kultur, mens sidstnævnte kan træne deres sproglige kompetencer. 20

25 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Panelet bemærker, at det er nødvendigt med et fortsat stort fokus på at håndtere udfordringen med den store diversitet i de studerendes mundtlige sprogfærdigheder ved uddannelsens start. Faglig progression fra første til sidste semester Universitet beskriver både den faglige progression inden for internationale studier og inden for spansk sprog. Inden for internationale studier eksemplificeres progressionen med, at kravene til de studerende øges fra faget Den moderne verden: sociale og kulturelle tendenser i forhold til den spansksprogede verden på 1. semester til faget International politik og samfundsanalyse på 5. semester. På 1. semester skal de studerende således have kompetencer til at arbejde med relevante teorier og metoder til at analysere sociale, kulturelle og politiske problemstillinger og i forhold til den spansksprogede verden, og på 5. semester skal de studerende have kompetencer til at arbejde med relevante teorier og metoder til at analysere komplekse internationale politiske problemstillinger (Dokumentationsrapport, s. 37f). Tilsvarende stilles der øgede krav til de studerendes spanskniveau igennem uddannelsen, hvilket eksemplificeres med fagene Skriftlig fremstilling I på 1. semester og Skriftlig fremstilling II på 6. semester. På 1. semester stilles der krav om, at de studerende skal have færdigheder i At udtrykke sig skriftligt på spansk om faglige emner inden for fagets dimensioner, mens et krav på 6. semester er at udtrykke sig præcist og nuanceret på skriftligt spansk om faglige emner inden for fagets dimensioner (Dokumentationsrapport, s. 36). De studerende fortalte på besøget, at der inden for skriftlig spansk er en stejl læringskurve, særligt på de første tre semestre hvor der er stort fokus på grammatik. Med hensyn til mundtlig sprogfærdighed bemærker akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilens mål om sprogfærdigheder efter endt uddannelse lyder, at de studerende skal kunne kommunikere mundtligt og skriftligt på et grammatisk og pragmatisk velfungerende spansk med viden og bevidsthed om kommunikationssituationens kultur- og kontekstspecifikke betingelser (Studieordning, s. 62). Universitetet anfører, at der er stort fokus på at sikre de studerendes mundtlige sprogkompetencer igennem hele uddannelsen. Som eksempler nævnes, at undervisningen niveauopdeles på 1. og 2. semester, og at der på 3. semester stilles krav om, at projektarbejdet gennemføres på spansk. Det betyder, at både projektrapporten og den mundtlige eksamen med udgangspunkt i projektet gennemføres på spansk. I forbindelse med 3.semesters projekt udbydes workshops med fokus på det skriftlige arbejde med projektet og den mundtlige præsentation af det, som de studerende kan deltage i efter behov. Uddannelsens 3. semester fungerer således som det semester, hvor arbejdet med at udligne forskellene på de studerendes adgangsniveau munder ud i, at de studerende alle gennemfører en projekteksamen på spansk. (Høringssvar, 10. januar 2013). På 4. semester gennemfører de fleste studerende et udlandsophold, jf. bilag 4g. Dette anbefales af universitetet, og de studerende fortalte, at sprogniveauet stiger markant i den forbindelse. Det var deres opfattelse, at det mundtlige sprogniveau var stort set udjævnet efter udlandsophold uanset de studerendes niveau ved uddannelsens start. Ledelsen gav også udtryk for, at det er en stor force, at så mange af de studerende tager på udlandsophold. Universitetet fremhæver videre, at de studerende gennemfører de samme prøver efter samme kriterier på 5. og 6. semester, uanset om de har været på studieophold (Høringssvar, 10. januar 2013). Akkrediteringspanelet bemærker enigheden blandt studerende og ledelse om betydningen af et udlandsophold i et spansktalende land, særligt for studerende som udelukkende har Spansk A ved uddannelsens start. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at de studerende på besøget gav udtryk for, at de mangler en bedre introduktion til videnskabelig metode på 1. semester, inden de skal skrive det første projekt. Til dette forklarede ledelsen, at der har været mange overvejelser om, hvornår videnskabelig metode skal introduceres for de studerende. Ledelsen påpegede således, at hvis det placeres for tidligt, er det svært at fastholde de studerendes interesse, fordi de ikke har et overblik og en grundlæggende forståelse for forskellige metoder, herunder i hvilke sammenhænge en metode skal vælges frem for en anden, og hvilke konsekvenser det valg har. Derfor er det blevet valgt, at videnskabelig metode først introduceres fra 2. semester. Underviserne fortalte desuden, at de har fået klager fra de studerende om manglende metode, og at de har sat mere fokus på at inddrage metode sammen med de teoretiske perspektiver for at gøre forskellen mellem teori og metode klar 21

26 for de studerende. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen har overvejet placeringen af metodefag på uddannelsen, og at underviserne har reageret på de studerendes tilbagemeldinger. Samtidig bemærker panelet, at der kan være behov for en fortsat dialog mellem underviserne og de studerende på 1. semester om uddannelsens struktur, placeringen af metodefag og forventningerne til de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der samlet set er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en tabel for at vise, hvordan fagelementernes læringsmål understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Uddrag af tabellen gengives i tabel 4.1. Tabel 4.1. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofilen Fagelementernes læringsmål Viden Analysere og forstå nutidige og historiske samfundsmæssige og politiske fænomener i en international sammenhæng, eksempelvis internationale relationer og konflikter, sociale, politiske og kulturelle globaliseringsprocesser og samfundsmæssige, kulturelle og politiske processer i de spansksprogede lande Spansk og latinamerikansk historie, politik og samfundsforhold - spansk og latinamerikansk historie set i konteksten af den globaliserede verden og med hensyn til internationale forhold Globalisering - centrale teorier om globalisering - nutidige politiske, økonomiske, kulturelle og sociale dimensioner af globaliseringsprocessen. Færdigheder Kompetencer Forstå samspillet mellem sprogbrug og kommunikationssituation Kommunikere mundtligt og skriftligt på et grammatisk og pragmatisk velfungerende spansk med viden og bevidsthed om kommunikationssituationens kultur- og kontekstspecifikke betingelser Udvikle, udrede og analysere opgaver, som kræver samfundsmæssig indsigt samt kulturel og sproglig kompetence Note: Uddrag af tabel udarbejdet af universitetet. Kilde: Dokumentationsrapport, s. 24ff. Diskurs og kultur - forskellige kommunikations- og kulturteoretiske retninger med særligt henblik på den spansksprogede verden - tekst- og kulturanalyse i social og kulturpolitisk sammenhæng og i forhold til den spansksprogede verden. Skriftlig fremstilling II - at udtrykke sig præcist og nuanceret på skriftligt spansk om faglige emner inden for fagets dimensioner Interkulturel forståelse (BA-projekt) - at arbejde med relevante teorier og metoder til at analysere komplekse internationale interkulturelle og kommunikative problemstillinger i forhold til den spansksprogede verden Angående kompetenceprofilens mål om at de studerende kan kommunikere mundtligt og skriftligt på et grammatisk og pragmatisk velfungerende spansk, bemærker akkrediteringspanelet, at universitetet i den udarbejdede tabel udelukkende har givet eksempler på, at fagelementernes læringsmål omfatter skriftlige spanskkompetencer. Samtidig bemærker panelet, at læringsmålene for faget International politik og samfundsanalyse på 5. semester omfatter, at de studerende skal opnå Færdigheder i videregående mundtlig sprogfærdighed og Kompetencer til at formidle idéer, argumenter og forskningsresultater i en overbevisende velargumenteret og velformuleret akademisk skriftlig og mundtlig form (Studieordning, s. 77f). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilens mål for skriftlige og mundtlige spanskkompetencer i tilstrækkelig grad understøttes af fagelementernes læringsmål. 22

27 I forbindelse med besøget opstod der to uklarheder angående gennemførelse af studieophold ved et udenlandsk universitet og sikring af, at de studerende kan nå niveauet i kompetenceprofilen. Den første uklarhed omhandlede godkendelsen af fag på det udenlandske universitet, og universitetet har derfor præciseret sine procedurer i høringssvaret: Godkendelsen foretages af uddannelsens koordinator, ofte på baggrund af et møde med den studerende. Den studerende udfylder et skema, som er beregnet til godkendelse af fag under udlandsophold. Godkendelsen sker under hensyntagen til modulbeskrivelserne for det pågældende semester (som oftest 4. semester) samt den overordnede kompetenceprofil for uddannelsen. (Høringssvar, 10. januar 2013). Den anden uklarhed omhandlede placeringen af udlandsopholdet på uddannelsen. Ifølge dokumentationsrapporten tillader studienævnet normalt ikke studerende at gennemføre udlandsophold på andre semestre end 4. semester (Dokumentationsrapport, s. 46). Imidlertid gav de studerende på besøget eksempler på, at udlandsophold både blev godkendt tidligere på uddannelsen og over flere semestre. Dette blev oplevet som problematisk, særligt i forhold til skriftligt spansk, hvor 3. semester spiller en central rolle med fagene Grammatik og sprogbeskrivelse, Oversættelse, version og skriftlig fremstillingen samt projektet, der skal skrives på spansk, jf. ovenfor. I høringssvaret skriver universitetet, at udlandsophold på andre semestre end 4. semester skal tages op med studienævnsformanden og har været diskuteret i studienævnet. I afgørelser herom balanceres mellem ønsket om en rimelig fleksibilitet i forhold til de studerendes ønsker og faglige hensyn. Studerendes ønske om at gennemføre udlandsophold på andre semestre end 4. semester er bl.a. blevet afvist på baggrund af nødvendigheden af at gennemføre sprogprøver ved Aalborg Universitet. (Høringssvar, 10. januar 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at når disse procedurer vedrørende udlandsophold følges, understøtter fagelementernes læringsmål samlet set uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Nedenstående tabel 4.2 viser frafaldet efter første år på bacheloruddannelsen i perioden Tabel 4.2. Frafald efter uddannelsens 1. år i perioden Kilde: Dokumentationsrapport, s. 38. Som tabellen viser, er andelen af frafaldne studerende i de tre opgjorte år mere end 33 % højere end på hovedområdet. Universitetet anfører, at uddannelsen traditionelt optager relativt få studerende, og at frafald af en enkelt studerende derfor giver et forholdsvist stort procentvist udslag (Dokumentationsrapport, s. 38). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de føromtalte fokusgruppeinterview gennemført i efteråret 2011 blandt studerende på 1. og 5. semester har haft som formål at få bedre viden om årsagerne til frafald. Interviewene har vist, at de studerende tiltrækkes af uddannelsen på grund af deres interesse for spansk sprog og spansk og latinamerikansk kultur, og at den fremstår som et interessant alternativ til de traditionelle spanskuddannelser, som er rettet mod undervisning i gymnasiet. Imidlertid er det at få et dybtgående og teoretisk funderet kendskab til spansk sprog og et højt niveau inden for kommunikationsfærdighed en væsentlig del af uddannelsen på samme måde som på gymnasierettede sproguddannelser. Der er således en kerne af sproglig-analytisk viden samt høje krav til praktisk sprogfærdighed i uddannelsen, som deles med andre universitære spanskuddannelser, og som måske ikke stemmer helt overens med studerendes forventninger til en spændende og anderledes sproguddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 38). Universitetet skriver, at det fremover vil fremgå tydeligere i information om uddannelsen, at sprogdimensionen er arbejdskrævende, men også er med til at gøre uddannelsen attraktiv på arbejdsmarkedet. 23