Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar"

Transkript

1 Bestillinger fra partierne Spørgsmål/svar

2 Nr. 1: Notat om demografiberegningerne... 4 Nr. 2: Personalemæssige konsekvenser... 7 Nr. 3: Virkningerne ved at være en attraktiv bosætningskommune... 8 Nr. 4: Kommissorium til analyse af lokaleoptimering (er lagt til Økonomiudvalget i September)...15 Nr. 5: Konsekvenser og udfordringer ved folkeskolereformen...16 Nr. 6: Notat om kollektivtrafik...17 Nr. 7: Seniorjob...18 Nr. 8: Udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri...21 Nr. 9: Sparekatalog (ligger separat under faneblad 5)...23 Nr. 10: Yderligere nedsættelse af byggesagsgebyrerne...24 Nr. 11: Nedsættelse af indkomstskatten med 0,3 pct...25 Nr. 12: Fastfrysning af grundskylden på 2013-niveau...26 Nr. 13: Ydereligere nedsættelse af dækningsafgiften...28 Nr. 14: Ungdomsklub i Kokkedal...29 Nr. 15: Slotskoncert i Fredensborg by...31 Nr. 16: Fjerne asfalt fra arealer ved Egedalsvej...32 Nr. 17: Dagpengesystemet...33 Nr. 18: Antallet af medarbejdere i Fredensborg Kommune...35 Nr. 19: Omkostninger ved forbedringer, Humlebæk og Nivå Skoler...36 Nr. 20: Mulighed for tilskud, foreningen Ragnarock...37 Nr. 21: Bus-koordinator...39 Nr. 22: Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen i Fredensborg Kommune...41 Nr. 23: Flere pædagoger til 0-5 års området...42 Nr. 24: Inklusionsindsatsen...44 Nr. 25: Ressourceforbrug i fritidshjem og -klubber...46 Nr. 26: Modernisering af faglokaler...47 Nr. 27: Bygningsvedligeholdelse...49 Nr. 28: Fundraising og fodboldforeninger...50 Nr. 29: Beløb til Park og Vej...51 Nr. 30: Oversigt over fritidsklubber mv Nr. 31: Ungdomsskolens indsatsområder, økonomi, ansatte, deltagere...54 Nr. 32: Oversigt over boligsociale tiltag...54 Nr. 33: Genåbning af Egedalsvej...54 Nr. 34: Hvad koster Ipad til klasse?...54 Side 2 af 73

3 Nr. 35: Kunstgræsbaner i Fredensborg og Karsemosegård...54 Nr. 36: Nivå Gymnastikforening...54 Nr. 37: Rengøring langs stier...54 Side 3 af 73

4 Nr. 1: Notat om demografiberegningerne Bestilling fra budgetseminaret Der ønskes en kort beskrivelse af modeller og baggrunden for de 40 mio. kr. Demografiregulering i Fredensborg Kommune For at fastholde det politisk vedtagne serviceniveau, demografireguleres der hvert år på baggrund af den opdaterede befolkningsprognose. Den nye prognose betyder forskydninger i aldersklasserne, der samlet set giver mindre udgifter i forhold til det vedtagne budget på i alt 40,2 mio. kr. i perioden Differentierede beregningsmodeller Kommunens demografimodel anvender forskellige beregningsprincipper på hvert af de tre serviceområder som det vedrører. Hovedprincippet for modellerne er, at de på hvert område skal afspejle ændringerne i de variable udgifter på området som følge af en tilgang/afgang af en person (institutionsbarn, elev, ældre): Skoleområdet På skoleområdet beregnes 75 pct. af de samlede mer- eller mindre udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling, svarende til den andel som udgør de variable udgifter på området (lønsum, undervisningsmateriale, inventar mv.). Nedenstående illustration viser hvordan budgettet reguleres, hvis antallet af skolebørn falder med 44 elever fra 2013 til År 2013 År 2014 Ændring i antal Udgift pr årig Ændring i udgiftsbehov Budgetregulering 75 Antal 6-16 årige pct. Ændring i antal 6-16 årige = 44 færre 6-16 årige Ændring i udgiftsbehov - 44 x = kr. Budgetregulering kr. x 75 pct. = kr. Ovenstående tabel viser den faktiske ændring ved en nedgang på 44 elever. Størrelsen på budgetreguleringen i det aktuelle budgetår, i dette tilfælde 2014, er afhængig af hvordan der ved tidligere prognoser allerede er demografireguleret i det pågældende år. Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet reguleres budgettet ud fra de faktiske tildelingsbeløb som institutionerne modtager pr. barn i de forskellige institutionstyper. Ressourcetildelingen til institutionerne udgør ca. 75 pct. af budgettet på dagtilbudsområdet og svarer lige som på skoleområdet til de variable udgifter (lønsum, børnerelaterede udgifter, inventar mv.). De to nedenstående eksempler viser hvordan budgettet reguleres, hvis henholdsvis antallet af 0-2 årige falder med 40 fra 2013 til 2014 og antallet af 3-5 årige falder med 60 fra 2013 til Side 4 af 73

5 År 2013 År 2014 Ændring i antal Dækningsgrad Nettoudgift pr- 0-2 årige Ændring i udgiftsbehov Budgetregulering 100 pct. Antal 0-2 årige , Ændring i antal 0-2 årige = 40 færre 0-2 årige Ændring i udgiftsbehov - 40 x x 0,76 = kr. Budgetregulering 100 pct. = kr. Nettoudgift Ændring i Budgetregulering År År Ændring i Dækningsgrad udgiftsbehov 100 pct antal pr- 3-5 årige Antal 3-5 årige , Ændring i antal 3-5 årige = 60 færre 3-5 årige Ændring i udgiftsbehov - 60 x x 1,09 = kr. Budgetregulering 100 pct. = kr. Det skal bemærkes, at det er nettobeløbene der reguleres for i budgettet. Dvs. at forældrebetalingen er modregnet. Når institutionerne får tildelt beløb pr. barn, er det de fulde tildelingsbeløb. I ovenstående eksempel er nettoudgiften pr. 3-5 årig, kr. Bruttobeløbet, som er det beløb institutionen får tildelt pr. barn, er kr. i Pleje og omsorgsområdet Den anvendte model for demografifremskrivning af budgettet på pleje- og omsorgområdet er todelt. Den primære fordelingsnøgle tager udgangspunkt i omkostningerne til plejecentre og hjemmepleje, baseret på det nuværende serviceniveau og den nuværende befolknings plejebehov. Modellen tager udgangspunkt i, hvad udgifterne er til ældre på forskellige alderstrin. De aldersopgjorte udgifter er herpå ganget med det forventede fremtidige antal borgere i de forskellige aldersgrupper med baggrund i den nye befolkningsprognose. Modellen giver således et billede af de fremtidige omkostninger til plejeområdet såfremt det nuværende serviceniveau og plejebehov fastholdes og den demografiske udvikling forløber som forventet. Nedenstående tabel viser hvordan budgettet reguleres ved en ændring i antal i de forskellige aldersgrupper fra 2013 til Alders gr. Ændring i antal Gns.udgift for aldersgruppen Budgetregulering = Ændring i antal x gns.udgift for aldersgruppen 0-64 år år år år år år år år Budgetregulering i alt Det er ikke alle driftsudgifter der er aldersfordelte data på, kun plejecentre og hjemmepleje er omfattet af driftsudgifter. På de øvrige variable udgifter til hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning, reguleres budgettet med 50 pct. af de Side 5 af 73

6 samlede forventede mer- eller mindreudgifter, som følge af ændringen i antallet af 80 årige og derover. År 2013 År 2014 Ændring i antal Nettoudgift pr. 80 årige og derover Ændring i udgiftsbehov Budgetregulering 50 Antal 80 årige og derover pct. Ændring i antal 80årige og derover = 52 flere 80årige og derover Ændring i udgiftsbehov 52 x x 50 = kr. Budgetregulering 100 pct. = kr. Regulering af budget Som beskrevet i eksemplet på skoleområdet, reguleres budgettet i forhold til prognosen året før. Det relativt store fald i antallet af børn i forhold til sidste års prognose, skyldes primært en større udtynding, et lavere antal fødsler og et boligudbygningsprogram med færre boliger. De tre ting i kombination, giver den forholdsvis store regulering af budget på skole- og dagtilbudsområdet. i 1.000kr.\år Skoleområdet Dagtilbudsområdet Pleje og Omsorg Ændring i alt Personalemæssige konsekvenser Langt størstedelen af udgifterne på de tre serviceområder går til løn. Hvis ovenstående justering af budgettet omregnes til fuldtidsstillinger, vil det svare til et fald i personaletallet på skole og dagtilbudsområdet, og en stigning på området for Pleje og Omsorg, som vist i nedenstående tabel. i årsværk Antal lærere på Skoleområdet Antal pædagoger på Dagtilbudsområdet Antal social- og sundhedsmedarbejdere på Pleje og Omsorg Ændring i alt Antal stillinger er opgjort på baggrund af gennemsnitslønnen for henholdsvis en lærer, en pædagog samt et beregnet gennemsnit af flere faggrupper på området for Pleje og Omsorg. Side 6 af 73

7 Nr. 2: Personalemæssige konsekvenser Bestilling fra budgetseminaret Byrådet bad på budgetseminaret om, at de personalemæssige konsekvenser blev indarbejdet i alle forslag. Med baggrund i Byrådets ønske er personaletal indarbejdet i alle notater og forslag. Som udgangspunkt er der i alle notater og besparelsesforslag anvendt den gennemsnitlige lønudgift for alle stillinger i kommunen på nær i svar nr. 1 vedr. kommunens demografimodeller, hvor de store lønforskelle blev vurderet til at være misvisende i forhold til de personalemæssige konsekvenser af demografireguleringen. Lønniveau - Fredensborg - februar 2013 Overenskomstområde Lønudgift årligt Løn md Gennemsnitlig lønudgift - af alle stillinger i kommunen Akademikere, KL Dagplejere Handicapledsagere Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst Husassistenter, Kl Håndværkere m.fl., KL Kontor- og It-personale, KL Ledere m.fl., undervisningsområdet Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv Musikskolelærere Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass Pæd. pers., daginst./klub/skolefr Pædagogisk uddannede ledere Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Rengøringsassistenter, Kl Social- og sundhedspersonale, Kl Socialrådg./socialformidlere, Kl Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv Syge- og sundhedspersonale - basis, KL Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL Tandklinikassistenter, KL Tandlæger Teknisk Service Side 7 af 73

8 Nr. 3: Virkningerne ved at være en attraktiv bosætningskommune Byrådet har udbedt sig svar på følgende spørgsmål forud for budgetseminaret. - Hvilke boligtyper ønsker de erhvervsaktive? - Hvor mange børn er der pr. familie? - Hvor stort et skatteprovenu vil flere erhvervsaktive borgere give? Familietype og boligform Figur 1: Beskæftigede indbyggere, år, fordelt på område og husstandstype Gruppen af årige i beskæftigelse udgøres helt overvejende af par med børn (67 pct.), mens de tre andre familietyper (par uden børn/enlige med børn/enlige uden børn) udgør mellem 8 og 15 pct. Det betyder, at i gruppen af beskæftigede årige har 75 pct. børn. Dette giver anledning til at tage børnefamiliers boligpræferencer i betragtning, da der er en sammenhæng mellem børnefamilier, ønsket om at bo i enfamilieshuse (herunder parcelhuse) og indkomst. Sammenfattende viser analyser, at den foretrukne familiebolig, blandt unge par med børn, er en ejerbolig i et enfamilieshus (villa, parcelhus, rækkehus) mellem 100 og 180 m2 i en forstad til en større, mindre eller mellemstor by. Ønsket om et enfamilieshus skyldes, at kernefamilien fortsat er den foretrukne samlivsform, og at det gode liv leves i nærhed til natur og andre børnefamilier. Efterspørgslen efter denne type bolig har været støt stigende siden Side 8 af 73

9 Kokkedal som eksempel Figur 2: Sammenligning af gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt over Kokkedal i forhold til Region Hovedstaden til sammenligning Gennemsnitlig husstandsindkomst Kr Parcelhuskvarter Privatejet etagebyggeri Alment boligbyggeri Alment etagebyggeri GL. Kokkedal Region Hovedstaden Husstandsindkomsten i de fem boligområder varierer markant. De højeste niveauer findes i de to områder, hvor beboerne ejer deres ejendom, nemlig i parcelhuskvartererne og Gl. Kokkedal. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i disse områder er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Således er gennemsnitsindkomsten i parcelhuskvarteret kr. højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden, mens man i Gl. Kokkedal gennemsnitligt tjener kr. mere. I det almene boligbyggeri og det privatejede etagebyggeri tjener man ca kr. mindre end gennemsnittet for Regionen, mens man i det almene etagebyggeri tjener næsten kr. mindre end dette gennemsnit. Det skal dog her bemærkes, at husstandsindkomsten er afhængig af husstandstypen. I parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor husstandsindkomsten er højest, er størstedelen af beboerne par. Dette giver en højere husstandsindkomst end for enlige. Dette har også betydning for, hvor meget højere husstandsindkomsten er i parcelhusområderne ift. Region Hovedstaden. Ser vi på boligønskerne på landsplan, er der sket en forskydning i forhold til, hvilken type enfamilieshus der efterspørges. Unge par under 35 år med børn er specielt interesserede i nye huse og er i mindre grad interesserede i ældre murermesterhuse og villaer. Side 9 af 73

10 Figur 3: Ægtepar (inkluderer både ægtepar og registrerede partnerskab) og par i øvrigt (inkluderer samlevende par, samboende par og par i registreret partnerskab), år, fordelt på boligtype og antal børn i hele landet, 2013 Som vist i diagrammet ovenfor, har børnefamilier en overvejende præference for parcelog stuehuse. Figur 4: Singler, år fordelt på boligformer og antal børn, hele landet, 2013 Ovenstående diagram viser, at etageboligbebyggelse var de foretrukne boligformer for singler i Imidlertid er det ud fra diagrammet vanskeligt at sige noget om indkomst og/eller tilknytning til arbejdsmarked. Side 10 af 73

11 Figur 5: Ægtepar (inkluderer både ægtepar og registrerede partnerskab) og par i øvrigt (inkluderer samlevende par, samboende par og par i registreret partnerskab), år, uden børn fordelt på boligformer, hele landet, 2013 Erhvervsaktive og ejerform Ejerboliger er fortsat den mest ønskede ejerform blandt par med og uden børn. Der findes hovedsageligt to årsager til dette: for det første er der et ønske om frit selv at kunne vedligeholde bolig og have, og for det andet oplever beboerne i ejerboliger en større tryghed og forudsigelighed i forbindelse med boligens økonomi (SBI 2008). 70 pct. af befolkningen havde i 2008 ejerboligen, som den ønskede boligform. Hvis man tager andelsboligen i betragtning, som en variant af ejerboligen, så stiger andelen af befolkningen, der foretrækker en ejerbolig med yderligere 6,7 pct. til ca. 77 pct. Da det kun er ca. 59 pct. af befolkningen over 15 år, der bor i ejerbolig er der flere, der ønsker denne boligform, end de der allerede har den. Ses der på udviklingen i ønskerne over tid har der været en nogenlunde konstant, men lav, stigning i ønskerne om at bo i ejerbolig siden Ønsket om at bo i andelsbolig er steget fra 6 pct. til 8 pct. fra 1986 til 2001, for efterfølgende at falde fra 8 pct. til 6,7 pct. fra 2001 til Stigningen i den første periode kan forklares ud fra, at andelsboligen i det meste af perioden var den billigste boligform overhovedet. Faldet i interessen fra 2001 til 2008 er forekommet i en periode, hvor en stor del af andelsboligerne har gennemløbet en udvikling, som prismæssigt har bragt dem nogenlunde på linje med ejerboligerne. Præferencerne for lejebolig og andelsbolig er mest udbredt hos unge enlige, der kæder behovet sammen med uddannelse, kultur, underholdning og caféliv i de større byer. Fælles for aldersgrupperne er, at valget af lejebolig sikrer en hvis uafhængighed, da boligen er let at komme ind og ud af. Desuden fremhæver især enlige ældre muligheden for at opnå boligstøtte i lejeboliger. Udviklingen i fordelingen på de forskellige boligformer viser et stort fald for den andel af de unge par, som bor i enfamiliehus. I 1986 var enfamiliehuset den mest almindelige boligform, idet 37 pct. boede sådan. i 2008 er andelen sunket til ca. 23 pct. Side 11 af 73

12 En modsvarende stigning fra et par procent i 1981 til godt 10 pct. i 2003 ses for andelsboligerne. Andelene der bor i de øvrige boligformer har ikke ændret sig på samme markante måde i de godt tyve år. Den mest almindelige boligform for unge par under 30 år uden børn hvor ca. 33 pct. af bor i 2008 er den private udlejningsbolig, mens ca. 15 pct. bor til leje i den almene sektor. Boligtype og lokalmiljø Grønne omgivelser, en lav kriminalitetsrate og få sociale problemer har størst betydning for valget af bolig for unge børnefamilier, der som følge af deres ønsker, søger mod forstæderne. Beliggenhed er derfor kun vigtig i et begrænset omfang, hvilket måske kan overraske. Andre forhold som gode transportforbindelser og nærhed til institutioner og skoler vejer tungere. Enlige forsørgere deler til dels præferencerne, men vægter samtidig nærheden til bylivet. Boligtype og boligsøgendes baggrund Der er en stærk sammenhæng mellem boligvalg og opvækst, forstået således, at boligsøgende søger tilbage til den type bolig, de selv er opvokset i. I forskningssammenhæng bliver det derfor vanskeligt at snakke om, at gruppen af erhvervsaktive har ens dispositioner i forhold til valg af bolig. Figur 6 Socialgruppe og boligønsker: Andele i socialgrupper, der ønsker forskellige ejerformer, 2008, landsplan Demografi Som vist i graferne, bærer mange erhvervsaktive et ønske om at bo i ejerboliger, hvilket kunne lægge op til yderligere opførelse af nye ejerboliger. Imidlertid, er det vigtigt at tage kommunens demografiske udvikling i betragtning, hvor der forventeligt i den næste tiårige periode vil være en stigning i antallet af ledige enfamiliehuse, i takt med, at en meget stor generation af husejere bliver ældre. Dette skal sammenholdes med, at der samtidig sker et markant fald i antallet af borgere her i kommunen i den erhvervsaktive alder. Hvor stort skatteprovenu vil flere erhvervsaktive borgere give, herunder antal børn pr. familie? 1000 erhvervsaktive indbyggere kan være beskæftiget i flere typer erhverv, yngre såvel som ældre, så spørgsmålet kan besvares på flere måder. I svaret nedenfor er valgt at tage udgangspunkt i hvad ekstra 1000 erhversaktive årige borgere, der bor i parcelhus vil betyde i forhold til skatteprovenu. Side 12 af 73

13 Oplysninger om alder på voksne og børn, samt indtægtsforhold i parcelhus er hentet fra COWI a/s. COWI har udarbejdet henholdsvis baggrundsmateriale til kommunens befolkningsprognose 2013, samt boligprofil undersøgelsen for Fredensborg Kommune Indtægter er beregnet via KL s tilskud og udligningsmodel pr. juni 2013 og oplysninger om udgifter til børn m.v. stammer fra KORA-statistik leveret til Fredensborg erhvervsaktive borgere år i parcelhus, vil have 629 børn, og der vil være 109 unge mellem år voksne erhvervsaktive i parcelhus vil give? Så mange ny Børn 0-18 år Unge 19-29år år huse 628,9 684,9 108,8 1000,0 Det fremgår ligeledes af opstillingen at nye borgere i alderen år, vil betyde 629 nye huse. Aldersprofilen af indbyggere i parcelhus fremgår af diagrammet vist nedenfor: Figur 7 Aldersprofil for hus-typer. Diagrammet viser alderen på indbyggere i 100 huse Parcelhus Raekkehus Etagebolig Aeldrebolig 2 0 ALD_0 ALD_4 ALD_8 ALD_12 ALD_16 ALD_20 ALD_24 ALD_28 ALD_32 ALD_36 ALD_40 ALD_44 ALD_48 ALD_52 ALD_56 ALD_60 ALD_64 ALD_68 ALD_72 ALD_76 ALD_80 ALD_84 ALD_88 ALD_92 ALD_96 Indtægtsforhold Nedenfor er vist indtægterne fra erhvervsaktive. Ekstra udskrivningsgrundlag Provenu 25,4 pct. Tilskud og udligning, mindre indtægt Samlet ekstra indtægt Beløb i hele kr. Minus = indtægt. Udskrivningsgrundlaget vil blive forøget med 531 mio.kr. og det vil give et merprovenu på 134,9 mio.kr. Til gengæld vil tilskud og udligningsbeløbene blive reduceret med 73,1 Side 13 af 73

14 mio.kr. Samlet vil nye erhvervsaktive borgere således give en mer-indtægt på 61,7 mio.kr. Nedenfor oplyses hvilke gennemsnitlige udgifter til børn, der vil knytte sig til de nye indbyggere. Udgifter til børn I udgiftsberegningen vist nedenfor er anvendt oplysninger fra KORA-statistik om udgiftsniveauet i Fredensborg. Den viser, at udgifterne til børnepasning, folkeskole m.v. vil give 52,9 mio.kr., hvis forudsætningerne ovenfor anvendes. De 1000 erhvervsaktive forudsættes således at medbringe i alt 685 børn og unge 0-18 år og de koster 52,9 mio.kr. i form af ekstra driftsudgifter. Beløb i mio.kr. Minus = indtægt, plus = udgift. Ekstra udgifter Børnepasning 26,3 Folkeskole 25,1 Sundhedspleje 1,5 I alt 52,9 Samlet effekt Det samlede regnestykke ser således ud, hvis der modtages 1000 ekstra erhvervsaktive borgere: Samlet effekt Ekstra indtægter - 67,7 mio. kr. Ekstra udgifter 52,9 mio. kr Samlet - 8,8 mio. kr. Merindtægten vil blive 8,8 mio.kr. årligt. Her er der alene tale om den provenumæssige gevinst. Den nuværende aldring af kommunen medfører et betydeligt omstillingsbehov (og dermed omstillingsudgifter) for såvel de store serviceområder (daginstitutioner, skoler, plejecentre), som kommunens foreningsliv mv. Flere borgere i den erhvervsaktive alder med børn vil alt andet lige kunne mindske disse omstillingsomkostninger. Side 14 af 73

15 Nr. 4: Kommissorium til analyse af lokaleoptimering Bestilling fra budgetseminaret. Kommissorium til analyse af lokaleoptimering. Behandles i Økonomiudvalget i september. Side 15 af 73

16 Nr. 5: Konsekvenser og udfordringer ved folkeskolereformen Bestilling fra budgetseminaret. Et notat om konsekvenser og udfordringer ved folkeskolereform. Notatet skal beskrive de konsekvenser Direktøren for Børn, Kultur og Sundhed redegjorde for i sit oplæg på budgetseminaret. Besvarelsen fremgår af notat om folkeskoleområdet vedlagt i budgetmappens faneblad 2. Side 16 af 73

17 Nr. 6: Notat om kollektivtrafik Bestilling fra budgetseminaret i maj. Se sag fra MTU fra den 2. maj 2013 Trafikbestilling 2014 under faneblad 7 vedr. ønsker oversendt fra fagudvalg. Side 17 af 73

18 Nr. 7: Seniorjob Bestilling fra budgetseminaret i maj. Opdateret notat om seniorjob fra kendt viden til bedste skøn over reelle udgifter til ordningen i budgetperioden. Baggrund Lov om seniorjob ledige a-kassemedlemmer har i en given aldersgruppe, ret til at få et seniorjob i bopælskommunen, når deres dagpengeret fra a-kassen ophører. I forbindelse med tilbagetrækningsreformen er aldersgruppen blevet udvidet og antallet af ansatte i seniorjob er steget. Den gennemsnitlige bruttolønudgift pr. ansat i seniorjob udgør og fratrukket statstilskud er nettoudgiften årligt pr. seniorjob. Retten til ansættelse varierer mellem ¾ og 6 år, men har et gennemsnit på 4 år. Antal borgere i seniorjob Der er p.t. 31 ansatte i seniorjob, samt 6 der skal visiteres til job med ikrafttræden 1. august Siden lovændringen af aldersgruppen har der været en tilgang i seniorjob på 8 pr. kvartal. Udgifterne til seniorjobordningen Den forventede udgift til seniorjobordningen er 3,97 mio. kr. i Det er højere end skønnet ved budgetrevisionen den 30/4. Denne udgift indstilles dækket via Lov- og cirkulæreprogrammet ved budgetrevisionen pr. 30/ I budgetvurderingen til budgetseminaret i maj indgik en udfordring (merudgift) vedrørende seniorjobordningen på 3,4 mio. kr. i 2014, 2,1 mio. kr. i 2015, 1,7 mio. kr. i 2016 og 1,4 mio. kr. i Denne beregning var baseret på: 1. Byrådets tidligere beslutning om, at eventuelle merudgifter til seniorjobordningen løbende skal fremlægges ved budgetrevisionerne, såfremt der ikke kan findes bevillingsmæssig dækning for det indenfor politikområde 11 Beskæftigelse. 2. De borgere der på det tidspunkt var kendte under seniorjobordningen. Det er ikke administrationens forventning på nuværende tidspunkt, at det vil være muligt at finde finansiering til en stigning i udgifterne til seniorjobordningen indenfor bevillingen til beskæftigelsesområdet. Der er i Lov- og cirkulæreprogrammet med økonomiaftalen mellem KL og Regeringen givet et forhøjet statstilskud til seniorjobordningen på 2,3 mio. kr. årligt fra Dette var ikke kendt ved budgetseminaret i maj. Modeller for budgetteringen i Det er behæftet med stor usikkerhed at skønne udgifterne til seniorjobordningen i Der kan således vælges flere forskellige modeller, uden at det på nuværende tidspunkt kan siges, om det vil være en over- eller underbudgettering af udgifterne. Byrådet kan fx vælge mellem følgende modeller for budgetteringen af udgifterne. Modellerne forholder sig alene til 2014, da der allerede er varslet nye ændringer af loven om seniorjob. Hertil kommer, at yderligere stigninger i 2015 må forventes at give Side 18 af 73

19 anledning til krav om kompenserende finansiering til kommunerne fra KL i årenes økonomiaftaler. Model 1: Fastholde nuværende budgetprincip Modellen indebærer at der eventuelle merudgifter til seniorjobordningen løbende skal fremlægges ved budgetrevisionerne, såfremt der ikke kan findes bevillingsmæssig dækning for det indenfor politikområde 11 Beskæftigelse. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet på 0,5 mio. kr. i 2014 og 2,2 mio. kr. over budgetperioden Forventede udgifter kendte Korrigeret budget Øget statstilskud LCP Merudgift = besparelse, + = merudgift Model 2. Tilgang på 8 borgere i seniorjob årligt Modellen indebærer at der budgetteres med en tilgang på 8 borgere årligt. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet på 1,1 mio. kr. i 2014 og 4,5 mio. kr. over budgetperioden Forventede udgifter kendte Korrigeret budget Øget statstilskud LCP Tilgang på 8 årligt Merudgift = besparelse, + = merudgift Model 3. Tilgang på 32 borgere i seniorjob årligt Modellen indebærer at der budgetteres med en tilgang på 32 borgere årligt. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet med 2,9 mio. kr. i 2014 og over budgetperioden med 11,6 mio. kr Forventede udgifter kendte Korrigeret budget Øget statstilskud LCP Tilgang på 32 årligt Merudgift = besparelse, + = merudgift Model 4. Skøn for udviklingen baseret på landsskøn Modellen indebærer at der tages udgangspunkt i Regeringens og KL s skøn for udgiften til seniorjob på landsplan i Dog korrigeres for en skønnet modsat rettet effekt på det øvrige overførselsområde som følge af at folk nu får seniorjob. Endvidere korrigeres for, at udgifterne i Fredensborg Kommune i 2013 ligger under vores beregnede andel af landsdelsudgifterne. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet med 1,7 mio. kr. i 2014 og over budgetperioden med 6,8 mio. kr. Side 19 af 73

20 Model 4. Udgiftsskøn baseret på landsskønnet Forventninger på landsplan til udgifter til seniorjob Skønnet korrektion for fald i udgifter til øvrige overførsler Fredensborg Kommunes andel efter bloktilskudnøgle Udgifter i Fredensborg Kommune efter korrektion af, at vi i havde færre i seniorjob end landsgennemsnit Udgift i Fredensborg Kommune baseret på landsskøn Eksisterende budget Øget statstilskud LCP Merudgift = besparelse, + = merudgift Det bemærkes, at for alle modeller gælder at det samlede budget til seniorjob vil bestå af det eksisterende budget på kr. plus budget fra lov og cirkulæreprogrammet på kr. plus den foreslåede ekstra budgettildeling som varierer alt efter hvilken af de fire modeller der vælges. Indstilling Administrationen indstiller af der budgetteres ud fra model 4, således at budgettet svarer til Regeringens forudsætninger i 2014 med de foreslåede korrektioner. Et lignende budgetteringsprincip anvendes på flere andre udgifter på beskæftigelsesområdet og at der må forventes at ske en genforhandling af udgifterne til seniorjobordningen mellem Regeringen og KL, såfremt Regeringens forudsætninger viser sig urealistiske på landsplan. Det vil fortsat være således, at administrationen fremlægger eventuelle afvigelser mellem budget og udgifter til ordninger ved de løbende budgetrevisioner. Side 20 af 73

21 Nr. 8: Udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri Bestilling fra budgetseminaret Notat, der beskriver udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri. Opsummering Der er fremlagt en økonomisk masterplan for handicap og socialpsykiatri (senest i sag 82 i SSU på møde i juni). Masterplanen har til formål at anvise politiske handlemuligheder til, at budgetterne kan holde i Med de nuværende indsatser og budgetforudsætninger, forventes der en budgetoverskridelse årligt i på 7,2 mio. kr., svarende til 28,8 mio. kr. over perioden. Status på politiske beslutninger - masterplanen Administrationens forslag til økonomisk masterplan indeholder følgende indsatser, der fordrede politisk stillingtagen før de igangsættes. De aktuelle politiske beslutninger fremgår i kursiv. 1. STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)kvalitetsstandard Årlig økonomisk effekt: 0,5-1 mio. kr. Vedtaget for 2013 og frem. Kvalitetsstandarden fremgår af SSU sag BPA (Brugerstyret Personlig Assistance) kvalitetsstandard Årlig økonomisk effekt: 0,5-1 mio. kr. Ikke vedtaget Kvalitetsstandarden fremgår af SSU sag Støtte i eget hjem kvalitetsstandard Årlig økonomisk effekt: 2-2,5 mio. kr. Ikke vedtaget Kvalitetsstandarden fremgår af SSU sag Fortsatte revisiteringer på botilbudsområdet Årlig økonomisk effekt: 3-4 mio. kr. Vedtaget i 2013, men ikke i 2014 og frem. 5. Værestedsstruktur Økonomisk effekt: 0 kr. i 2013, 1 mio. kr. i 2014 og frem. Der er bestilt en analyse af området. Baggrund Udviklingen i antallet af brugere på Handicap og Socialpsykiatri har i udvist en stigning, der ikke har sammenhæng med den demografiske udvikling i øvrigt. I vurderingen af budgetbehovet er skønnet over antal brugere helt afgørende. I budgetvurderingen i dette notat, er der lagt til grund, at stigningen i antal brugere normaliseres samt at de løbende revisiteringer og bevillinger udviser en fortsat faldende enhedsudgift. Side 21 af 73

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013. Forslag til demografiske beregninger til Budget 2014 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2014-2017, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Indledning Formålet med at udarbejde et demografikatalog er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2016-2019 Indledning Formålet med demografikataloget er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2014, dvs. det er indtægter kommunen

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering

NOTAT: Konjunkturvurdering Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato Bilag 6 Fra Børn og Unge Dato 10-06-2014 Budgettildeling til FU-områderne Det politiske forlig og de deraf følgende ændringer på FU-området er budgetneutralt, hvilket betyder at den samlede ramme er uændret.

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Godkendelse af aktuel status Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling

Godkendelse af aktuel status Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling Punkt 3. Godkendelse af aktuel status 2017 - Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling 2017-044872 Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Fælles kommunale udgifter, drift, gives

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret. NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Indledning Formålet med demografikataloget er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i Greve Kommune

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4. for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4. %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og integration 616,620

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge Erhverv og Udvikling Dato: 4. august 2016 Sagsbehandler: jote/bjha Notat Dato: 4. august 2016 Kopi til: Emne: Budgetudfordringer budget 2017-2020: Merudgifter til flygtninge Merudgifter på flygtningeområdet

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Bilag til budgetopfølgningen pr. januar for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt (1.000) kr. Opr. budget Overført fra tidl. år Tillægsbevillinger Korr. Budget Afvigelse* Forventet regnskab Drift 514.052

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Pkt.nr: 7 Økonomirapportering pr på det sociale udvalgs område. Ansøgning om tillægsbevillinger til budget 1998,

Pkt.nr: 7 Økonomirapportering pr på det sociale udvalgs område. Ansøgning om tillægsbevillinger til budget 1998, Pkt.nr: 7 Økonomirapportering pr. 31.07.98 på det sociale udvalgs område. Ansøgning om tillægsbevillinger til budget 1998, 204152 Indstilling: at Socialudvalget oversender resultatet af økonomirapporteringen

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Byrådet, Side 1

Byrådet, Side 1 Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere