Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar

Transkript

1 Bestillinger fra partierne Spørgsmål/svar

2 Nr. 1: Notat om demografiberegningerne... 4 Nr. 2: Personalemæssige konsekvenser... 7 Nr. 3: Virkningerne ved at være en attraktiv bosætningskommune... 8 Nr. 4: Kommissorium til analyse af lokaleoptimering (er lagt til Økonomiudvalget i September)...15 Nr. 5: Konsekvenser og udfordringer ved folkeskolereformen...16 Nr. 6: Notat om kollektivtrafik...17 Nr. 7: Seniorjob...18 Nr. 8: Udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri...21 Nr. 9: Sparekatalog (ligger separat under faneblad 5)...23 Nr. 10: Yderligere nedsættelse af byggesagsgebyrerne...24 Nr. 11: Nedsættelse af indkomstskatten med 0,3 pct...25 Nr. 12: Fastfrysning af grundskylden på 2013-niveau...26 Nr. 13: Ydereligere nedsættelse af dækningsafgiften...28 Nr. 14: Ungdomsklub i Kokkedal...29 Nr. 15: Slotskoncert i Fredensborg by...31 Nr. 16: Fjerne asfalt fra arealer ved Egedalsvej...32 Nr. 17: Dagpengesystemet...33 Nr. 18: Antallet af medarbejdere i Fredensborg Kommune...35 Nr. 19: Omkostninger ved forbedringer, Humlebæk og Nivå Skoler...36 Nr. 20: Mulighed for tilskud, foreningen Ragnarock...37 Nr. 21: Bus-koordinator...39 Nr. 22: Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen i Fredensborg Kommune...41 Nr. 23: Flere pædagoger til 0-5 års området...42 Nr. 24: Inklusionsindsatsen...44 Nr. 25: Ressourceforbrug i fritidshjem og -klubber...46 Nr. 26: Modernisering af faglokaler...47 Nr. 27: Bygningsvedligeholdelse...49 Nr. 28: Fundraising og fodboldforeninger...50 Nr. 29: Beløb til Park og Vej...51 Nr. 30: Oversigt over fritidsklubber mv Nr. 31: Ungdomsskolens indsatsområder, økonomi, ansatte, deltagere...54 Nr. 32: Oversigt over boligsociale tiltag...54 Nr. 33: Genåbning af Egedalsvej...54 Nr. 34: Hvad koster Ipad til klasse?...54 Side 2 af 73

3 Nr. 35: Kunstgræsbaner i Fredensborg og Karsemosegård...54 Nr. 36: Nivå Gymnastikforening...54 Nr. 37: Rengøring langs stier...54 Side 3 af 73

4 Nr. 1: Notat om demografiberegningerne Bestilling fra budgetseminaret Der ønskes en kort beskrivelse af modeller og baggrunden for de 40 mio. kr. Demografiregulering i Fredensborg Kommune For at fastholde det politisk vedtagne serviceniveau, demografireguleres der hvert år på baggrund af den opdaterede befolkningsprognose. Den nye prognose betyder forskydninger i aldersklasserne, der samlet set giver mindre udgifter i forhold til det vedtagne budget på i alt 40,2 mio. kr. i perioden Differentierede beregningsmodeller Kommunens demografimodel anvender forskellige beregningsprincipper på hvert af de tre serviceområder som det vedrører. Hovedprincippet for modellerne er, at de på hvert område skal afspejle ændringerne i de variable udgifter på området som følge af en tilgang/afgang af en person (institutionsbarn, elev, ældre): Skoleområdet På skoleområdet beregnes 75 pct. af de samlede mer- eller mindre udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling, svarende til den andel som udgør de variable udgifter på området (lønsum, undervisningsmateriale, inventar mv.). Nedenstående illustration viser hvordan budgettet reguleres, hvis antallet af skolebørn falder med 44 elever fra 2013 til År 2013 År 2014 Ændring i antal Udgift pr årig Ændring i udgiftsbehov Budgetregulering 75 Antal 6-16 årige pct. Ændring i antal 6-16 årige = 44 færre 6-16 årige Ændring i udgiftsbehov - 44 x = kr. Budgetregulering kr. x 75 pct. = kr. Ovenstående tabel viser den faktiske ændring ved en nedgang på 44 elever. Størrelsen på budgetreguleringen i det aktuelle budgetår, i dette tilfælde 2014, er afhængig af hvordan der ved tidligere prognoser allerede er demografireguleret i det pågældende år. Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet reguleres budgettet ud fra de faktiske tildelingsbeløb som institutionerne modtager pr. barn i de forskellige institutionstyper. Ressourcetildelingen til institutionerne udgør ca. 75 pct. af budgettet på dagtilbudsområdet og svarer lige som på skoleområdet til de variable udgifter (lønsum, børnerelaterede udgifter, inventar mv.). De to nedenstående eksempler viser hvordan budgettet reguleres, hvis henholdsvis antallet af 0-2 årige falder med 40 fra 2013 til 2014 og antallet af 3-5 årige falder med 60 fra 2013 til Side 4 af 73

5 År 2013 År 2014 Ændring i antal Dækningsgrad Nettoudgift pr- 0-2 årige Ændring i udgiftsbehov Budgetregulering 100 pct. Antal 0-2 årige , Ændring i antal 0-2 årige = 40 færre 0-2 årige Ændring i udgiftsbehov - 40 x x 0,76 = kr. Budgetregulering 100 pct. = kr. Nettoudgift Ændring i Budgetregulering År År Ændring i Dækningsgrad udgiftsbehov 100 pct antal pr- 3-5 årige Antal 3-5 årige , Ændring i antal 3-5 årige = 60 færre 3-5 årige Ændring i udgiftsbehov - 60 x x 1,09 = kr. Budgetregulering 100 pct. = kr. Det skal bemærkes, at det er nettobeløbene der reguleres for i budgettet. Dvs. at forældrebetalingen er modregnet. Når institutionerne får tildelt beløb pr. barn, er det de fulde tildelingsbeløb. I ovenstående eksempel er nettoudgiften pr. 3-5 årig, kr. Bruttobeløbet, som er det beløb institutionen får tildelt pr. barn, er kr. i Pleje og omsorgsområdet Den anvendte model for demografifremskrivning af budgettet på pleje- og omsorgområdet er todelt. Den primære fordelingsnøgle tager udgangspunkt i omkostningerne til plejecentre og hjemmepleje, baseret på det nuværende serviceniveau og den nuværende befolknings plejebehov. Modellen tager udgangspunkt i, hvad udgifterne er til ældre på forskellige alderstrin. De aldersopgjorte udgifter er herpå ganget med det forventede fremtidige antal borgere i de forskellige aldersgrupper med baggrund i den nye befolkningsprognose. Modellen giver således et billede af de fremtidige omkostninger til plejeområdet såfremt det nuværende serviceniveau og plejebehov fastholdes og den demografiske udvikling forløber som forventet. Nedenstående tabel viser hvordan budgettet reguleres ved en ændring i antal i de forskellige aldersgrupper fra 2013 til Alders gr. Ændring i antal Gns.udgift for aldersgruppen Budgetregulering = Ændring i antal x gns.udgift for aldersgruppen 0-64 år år år år år år år år Budgetregulering i alt Det er ikke alle driftsudgifter der er aldersfordelte data på, kun plejecentre og hjemmepleje er omfattet af driftsudgifter. På de øvrige variable udgifter til hjemmesygepleje, hjælpemidler og træning, reguleres budgettet med 50 pct. af de Side 5 af 73

6 samlede forventede mer- eller mindreudgifter, som følge af ændringen i antallet af 80 årige og derover. År 2013 År 2014 Ændring i antal Nettoudgift pr. 80 årige og derover Ændring i udgiftsbehov Budgetregulering 50 Antal 80 årige og derover pct. Ændring i antal 80årige og derover = 52 flere 80årige og derover Ændring i udgiftsbehov 52 x x 50 = kr. Budgetregulering 100 pct. = kr. Regulering af budget Som beskrevet i eksemplet på skoleområdet, reguleres budgettet i forhold til prognosen året før. Det relativt store fald i antallet af børn i forhold til sidste års prognose, skyldes primært en større udtynding, et lavere antal fødsler og et boligudbygningsprogram med færre boliger. De tre ting i kombination, giver den forholdsvis store regulering af budget på skole- og dagtilbudsområdet. i 1.000kr.\år Skoleområdet Dagtilbudsområdet Pleje og Omsorg Ændring i alt Personalemæssige konsekvenser Langt størstedelen af udgifterne på de tre serviceområder går til løn. Hvis ovenstående justering af budgettet omregnes til fuldtidsstillinger, vil det svare til et fald i personaletallet på skole og dagtilbudsområdet, og en stigning på området for Pleje og Omsorg, som vist i nedenstående tabel. i årsværk Antal lærere på Skoleområdet Antal pædagoger på Dagtilbudsområdet Antal social- og sundhedsmedarbejdere på Pleje og Omsorg Ændring i alt Antal stillinger er opgjort på baggrund af gennemsnitslønnen for henholdsvis en lærer, en pædagog samt et beregnet gennemsnit af flere faggrupper på området for Pleje og Omsorg. Side 6 af 73

7 Nr. 2: Personalemæssige konsekvenser Bestilling fra budgetseminaret Byrådet bad på budgetseminaret om, at de personalemæssige konsekvenser blev indarbejdet i alle forslag. Med baggrund i Byrådets ønske er personaletal indarbejdet i alle notater og forslag. Som udgangspunkt er der i alle notater og besparelsesforslag anvendt den gennemsnitlige lønudgift for alle stillinger i kommunen på nær i svar nr. 1 vedr. kommunens demografimodeller, hvor de store lønforskelle blev vurderet til at være misvisende i forhold til de personalemæssige konsekvenser af demografireguleringen. Lønniveau - Fredensborg - februar 2013 Overenskomstområde Lønudgift årligt Løn md Gennemsnitlig lønudgift - af alle stillinger i kommunen Akademikere, KL Dagplejere Handicapledsagere Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst Husassistenter, Kl Håndværkere m.fl., KL Kontor- og It-personale, KL Ledere m.fl., undervisningsområdet Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv Musikskolelærere Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass Pæd. pers., daginst./klub/skolefr Pædagogisk uddannede ledere Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Rengøringsassistenter, Kl Social- og sundhedspersonale, Kl Socialrådg./socialformidlere, Kl Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv Syge- og sundhedspersonale - basis, KL Syge- og sundhedspersonale - ledere, KL Tandklinikassistenter, KL Tandlæger Teknisk Service Side 7 af 73

8 Nr. 3: Virkningerne ved at være en attraktiv bosætningskommune Byrådet har udbedt sig svar på følgende spørgsmål forud for budgetseminaret. - Hvilke boligtyper ønsker de erhvervsaktive? - Hvor mange børn er der pr. familie? - Hvor stort et skatteprovenu vil flere erhvervsaktive borgere give? Familietype og boligform Figur 1: Beskæftigede indbyggere, år, fordelt på område og husstandstype Gruppen af årige i beskæftigelse udgøres helt overvejende af par med børn (67 pct.), mens de tre andre familietyper (par uden børn/enlige med børn/enlige uden børn) udgør mellem 8 og 15 pct. Det betyder, at i gruppen af beskæftigede årige har 75 pct. børn. Dette giver anledning til at tage børnefamiliers boligpræferencer i betragtning, da der er en sammenhæng mellem børnefamilier, ønsket om at bo i enfamilieshuse (herunder parcelhuse) og indkomst. Sammenfattende viser analyser, at den foretrukne familiebolig, blandt unge par med børn, er en ejerbolig i et enfamilieshus (villa, parcelhus, rækkehus) mellem 100 og 180 m2 i en forstad til en større, mindre eller mellemstor by. Ønsket om et enfamilieshus skyldes, at kernefamilien fortsat er den foretrukne samlivsform, og at det gode liv leves i nærhed til natur og andre børnefamilier. Efterspørgslen efter denne type bolig har været støt stigende siden Side 8 af 73

9 Kokkedal som eksempel Figur 2: Sammenligning af gennemsnitlig husstandsindkomst fordelt over Kokkedal i forhold til Region Hovedstaden til sammenligning Gennemsnitlig husstandsindkomst Kr Parcelhuskvarter Privatejet etagebyggeri Alment boligbyggeri Alment etagebyggeri GL. Kokkedal Region Hovedstaden Husstandsindkomsten i de fem boligområder varierer markant. De højeste niveauer findes i de to områder, hvor beboerne ejer deres ejendom, nemlig i parcelhuskvartererne og Gl. Kokkedal. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i disse områder er højere end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Således er gennemsnitsindkomsten i parcelhuskvarteret kr. højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden, mens man i Gl. Kokkedal gennemsnitligt tjener kr. mere. I det almene boligbyggeri og det privatejede etagebyggeri tjener man ca kr. mindre end gennemsnittet for Regionen, mens man i det almene etagebyggeri tjener næsten kr. mindre end dette gennemsnit. Det skal dog her bemærkes, at husstandsindkomsten er afhængig af husstandstypen. I parcelhuskvarteret og Gl. Kokkedal, hvor husstandsindkomsten er højest, er størstedelen af beboerne par. Dette giver en højere husstandsindkomst end for enlige. Dette har også betydning for, hvor meget højere husstandsindkomsten er i parcelhusområderne ift. Region Hovedstaden. Ser vi på boligønskerne på landsplan, er der sket en forskydning i forhold til, hvilken type enfamilieshus der efterspørges. Unge par under 35 år med børn er specielt interesserede i nye huse og er i mindre grad interesserede i ældre murermesterhuse og villaer. Side 9 af 73

10 Figur 3: Ægtepar (inkluderer både ægtepar og registrerede partnerskab) og par i øvrigt (inkluderer samlevende par, samboende par og par i registreret partnerskab), år, fordelt på boligtype og antal børn i hele landet, 2013 Som vist i diagrammet ovenfor, har børnefamilier en overvejende præference for parcelog stuehuse. Figur 4: Singler, år fordelt på boligformer og antal børn, hele landet, 2013 Ovenstående diagram viser, at etageboligbebyggelse var de foretrukne boligformer for singler i Imidlertid er det ud fra diagrammet vanskeligt at sige noget om indkomst og/eller tilknytning til arbejdsmarked. Side 10 af 73

11 Figur 5: Ægtepar (inkluderer både ægtepar og registrerede partnerskab) og par i øvrigt (inkluderer samlevende par, samboende par og par i registreret partnerskab), år, uden børn fordelt på boligformer, hele landet, 2013 Erhvervsaktive og ejerform Ejerboliger er fortsat den mest ønskede ejerform blandt par med og uden børn. Der findes hovedsageligt to årsager til dette: for det første er der et ønske om frit selv at kunne vedligeholde bolig og have, og for det andet oplever beboerne i ejerboliger en større tryghed og forudsigelighed i forbindelse med boligens økonomi (SBI 2008). 70 pct. af befolkningen havde i 2008 ejerboligen, som den ønskede boligform. Hvis man tager andelsboligen i betragtning, som en variant af ejerboligen, så stiger andelen af befolkningen, der foretrækker en ejerbolig med yderligere 6,7 pct. til ca. 77 pct. Da det kun er ca. 59 pct. af befolkningen over 15 år, der bor i ejerbolig er der flere, der ønsker denne boligform, end de der allerede har den. Ses der på udviklingen i ønskerne over tid har der været en nogenlunde konstant, men lav, stigning i ønskerne om at bo i ejerbolig siden Ønsket om at bo i andelsbolig er steget fra 6 pct. til 8 pct. fra 1986 til 2001, for efterfølgende at falde fra 8 pct. til 6,7 pct. fra 2001 til Stigningen i den første periode kan forklares ud fra, at andelsboligen i det meste af perioden var den billigste boligform overhovedet. Faldet i interessen fra 2001 til 2008 er forekommet i en periode, hvor en stor del af andelsboligerne har gennemløbet en udvikling, som prismæssigt har bragt dem nogenlunde på linje med ejerboligerne. Præferencerne for lejebolig og andelsbolig er mest udbredt hos unge enlige, der kæder behovet sammen med uddannelse, kultur, underholdning og caféliv i de større byer. Fælles for aldersgrupperne er, at valget af lejebolig sikrer en hvis uafhængighed, da boligen er let at komme ind og ud af. Desuden fremhæver især enlige ældre muligheden for at opnå boligstøtte i lejeboliger. Udviklingen i fordelingen på de forskellige boligformer viser et stort fald for den andel af de unge par, som bor i enfamiliehus. I 1986 var enfamiliehuset den mest almindelige boligform, idet 37 pct. boede sådan. i 2008 er andelen sunket til ca. 23 pct. Side 11 af 73

12 En modsvarende stigning fra et par procent i 1981 til godt 10 pct. i 2003 ses for andelsboligerne. Andelene der bor i de øvrige boligformer har ikke ændret sig på samme markante måde i de godt tyve år. Den mest almindelige boligform for unge par under 30 år uden børn hvor ca. 33 pct. af bor i 2008 er den private udlejningsbolig, mens ca. 15 pct. bor til leje i den almene sektor. Boligtype og lokalmiljø Grønne omgivelser, en lav kriminalitetsrate og få sociale problemer har størst betydning for valget af bolig for unge børnefamilier, der som følge af deres ønsker, søger mod forstæderne. Beliggenhed er derfor kun vigtig i et begrænset omfang, hvilket måske kan overraske. Andre forhold som gode transportforbindelser og nærhed til institutioner og skoler vejer tungere. Enlige forsørgere deler til dels præferencerne, men vægter samtidig nærheden til bylivet. Boligtype og boligsøgendes baggrund Der er en stærk sammenhæng mellem boligvalg og opvækst, forstået således, at boligsøgende søger tilbage til den type bolig, de selv er opvokset i. I forskningssammenhæng bliver det derfor vanskeligt at snakke om, at gruppen af erhvervsaktive har ens dispositioner i forhold til valg af bolig. Figur 6 Socialgruppe og boligønsker: Andele i socialgrupper, der ønsker forskellige ejerformer, 2008, landsplan Demografi Som vist i graferne, bærer mange erhvervsaktive et ønske om at bo i ejerboliger, hvilket kunne lægge op til yderligere opførelse af nye ejerboliger. Imidlertid, er det vigtigt at tage kommunens demografiske udvikling i betragtning, hvor der forventeligt i den næste tiårige periode vil være en stigning i antallet af ledige enfamiliehuse, i takt med, at en meget stor generation af husejere bliver ældre. Dette skal sammenholdes med, at der samtidig sker et markant fald i antallet af borgere her i kommunen i den erhvervsaktive alder. Hvor stort skatteprovenu vil flere erhvervsaktive borgere give, herunder antal børn pr. familie? 1000 erhvervsaktive indbyggere kan være beskæftiget i flere typer erhverv, yngre såvel som ældre, så spørgsmålet kan besvares på flere måder. I svaret nedenfor er valgt at tage udgangspunkt i hvad ekstra 1000 erhversaktive årige borgere, der bor i parcelhus vil betyde i forhold til skatteprovenu. Side 12 af 73

13 Oplysninger om alder på voksne og børn, samt indtægtsforhold i parcelhus er hentet fra COWI a/s. COWI har udarbejdet henholdsvis baggrundsmateriale til kommunens befolkningsprognose 2013, samt boligprofil undersøgelsen for Fredensborg Kommune Indtægter er beregnet via KL s tilskud og udligningsmodel pr. juni 2013 og oplysninger om udgifter til børn m.v. stammer fra KORA-statistik leveret til Fredensborg erhvervsaktive borgere år i parcelhus, vil have 629 børn, og der vil være 109 unge mellem år voksne erhvervsaktive i parcelhus vil give? Så mange ny Børn 0-18 år Unge 19-29år år huse 628,9 684,9 108,8 1000,0 Det fremgår ligeledes af opstillingen at nye borgere i alderen år, vil betyde 629 nye huse. Aldersprofilen af indbyggere i parcelhus fremgår af diagrammet vist nedenfor: Figur 7 Aldersprofil for hus-typer. Diagrammet viser alderen på indbyggere i 100 huse Parcelhus Raekkehus Etagebolig Aeldrebolig 2 0 ALD_0 ALD_4 ALD_8 ALD_12 ALD_16 ALD_20 ALD_24 ALD_28 ALD_32 ALD_36 ALD_40 ALD_44 ALD_48 ALD_52 ALD_56 ALD_60 ALD_64 ALD_68 ALD_72 ALD_76 ALD_80 ALD_84 ALD_88 ALD_92 ALD_96 Indtægtsforhold Nedenfor er vist indtægterne fra erhvervsaktive. Ekstra udskrivningsgrundlag Provenu 25,4 pct. Tilskud og udligning, mindre indtægt Samlet ekstra indtægt Beløb i hele kr. Minus = indtægt. Udskrivningsgrundlaget vil blive forøget med 531 mio.kr. og det vil give et merprovenu på 134,9 mio.kr. Til gengæld vil tilskud og udligningsbeløbene blive reduceret med 73,1 Side 13 af 73

14 mio.kr. Samlet vil nye erhvervsaktive borgere således give en mer-indtægt på 61,7 mio.kr. Nedenfor oplyses hvilke gennemsnitlige udgifter til børn, der vil knytte sig til de nye indbyggere. Udgifter til børn I udgiftsberegningen vist nedenfor er anvendt oplysninger fra KORA-statistik om udgiftsniveauet i Fredensborg. Den viser, at udgifterne til børnepasning, folkeskole m.v. vil give 52,9 mio.kr., hvis forudsætningerne ovenfor anvendes. De 1000 erhvervsaktive forudsættes således at medbringe i alt 685 børn og unge 0-18 år og de koster 52,9 mio.kr. i form af ekstra driftsudgifter. Beløb i mio.kr. Minus = indtægt, plus = udgift. Ekstra udgifter Børnepasning 26,3 Folkeskole 25,1 Sundhedspleje 1,5 I alt 52,9 Samlet effekt Det samlede regnestykke ser således ud, hvis der modtages 1000 ekstra erhvervsaktive borgere: Samlet effekt Ekstra indtægter - 67,7 mio. kr. Ekstra udgifter 52,9 mio. kr Samlet - 8,8 mio. kr. Merindtægten vil blive 8,8 mio.kr. årligt. Her er der alene tale om den provenumæssige gevinst. Den nuværende aldring af kommunen medfører et betydeligt omstillingsbehov (og dermed omstillingsudgifter) for såvel de store serviceområder (daginstitutioner, skoler, plejecentre), som kommunens foreningsliv mv. Flere borgere i den erhvervsaktive alder med børn vil alt andet lige kunne mindske disse omstillingsomkostninger. Side 14 af 73

15 Nr. 4: Kommissorium til analyse af lokaleoptimering Bestilling fra budgetseminaret. Kommissorium til analyse af lokaleoptimering. Behandles i Økonomiudvalget i september. Side 15 af 73

16 Nr. 5: Konsekvenser og udfordringer ved folkeskolereformen Bestilling fra budgetseminaret. Et notat om konsekvenser og udfordringer ved folkeskolereform. Notatet skal beskrive de konsekvenser Direktøren for Børn, Kultur og Sundhed redegjorde for i sit oplæg på budgetseminaret. Besvarelsen fremgår af notat om folkeskoleområdet vedlagt i budgetmappens faneblad 2. Side 16 af 73

17 Nr. 6: Notat om kollektivtrafik Bestilling fra budgetseminaret i maj. Se sag fra MTU fra den 2. maj 2013 Trafikbestilling 2014 under faneblad 7 vedr. ønsker oversendt fra fagudvalg. Side 17 af 73

18 Nr. 7: Seniorjob Bestilling fra budgetseminaret i maj. Opdateret notat om seniorjob fra kendt viden til bedste skøn over reelle udgifter til ordningen i budgetperioden. Baggrund Lov om seniorjob ledige a-kassemedlemmer har i en given aldersgruppe, ret til at få et seniorjob i bopælskommunen, når deres dagpengeret fra a-kassen ophører. I forbindelse med tilbagetrækningsreformen er aldersgruppen blevet udvidet og antallet af ansatte i seniorjob er steget. Den gennemsnitlige bruttolønudgift pr. ansat i seniorjob udgør og fratrukket statstilskud er nettoudgiften årligt pr. seniorjob. Retten til ansættelse varierer mellem ¾ og 6 år, men har et gennemsnit på 4 år. Antal borgere i seniorjob Der er p.t. 31 ansatte i seniorjob, samt 6 der skal visiteres til job med ikrafttræden 1. august Siden lovændringen af aldersgruppen har der været en tilgang i seniorjob på 8 pr. kvartal. Udgifterne til seniorjobordningen Den forventede udgift til seniorjobordningen er 3,97 mio. kr. i Det er højere end skønnet ved budgetrevisionen den 30/4. Denne udgift indstilles dækket via Lov- og cirkulæreprogrammet ved budgetrevisionen pr. 30/ I budgetvurderingen til budgetseminaret i maj indgik en udfordring (merudgift) vedrørende seniorjobordningen på 3,4 mio. kr. i 2014, 2,1 mio. kr. i 2015, 1,7 mio. kr. i 2016 og 1,4 mio. kr. i Denne beregning var baseret på: 1. Byrådets tidligere beslutning om, at eventuelle merudgifter til seniorjobordningen løbende skal fremlægges ved budgetrevisionerne, såfremt der ikke kan findes bevillingsmæssig dækning for det indenfor politikområde 11 Beskæftigelse. 2. De borgere der på det tidspunkt var kendte under seniorjobordningen. Det er ikke administrationens forventning på nuværende tidspunkt, at det vil være muligt at finde finansiering til en stigning i udgifterne til seniorjobordningen indenfor bevillingen til beskæftigelsesområdet. Der er i Lov- og cirkulæreprogrammet med økonomiaftalen mellem KL og Regeringen givet et forhøjet statstilskud til seniorjobordningen på 2,3 mio. kr. årligt fra Dette var ikke kendt ved budgetseminaret i maj. Modeller for budgetteringen i Det er behæftet med stor usikkerhed at skønne udgifterne til seniorjobordningen i Der kan således vælges flere forskellige modeller, uden at det på nuværende tidspunkt kan siges, om det vil være en over- eller underbudgettering af udgifterne. Byrådet kan fx vælge mellem følgende modeller for budgetteringen af udgifterne. Modellerne forholder sig alene til 2014, da der allerede er varslet nye ændringer af loven om seniorjob. Hertil kommer, at yderligere stigninger i 2015 må forventes at give Side 18 af 73

19 anledning til krav om kompenserende finansiering til kommunerne fra KL i årenes økonomiaftaler. Model 1: Fastholde nuværende budgetprincip Modellen indebærer at der eventuelle merudgifter til seniorjobordningen løbende skal fremlægges ved budgetrevisionerne, såfremt der ikke kan findes bevillingsmæssig dækning for det indenfor politikområde 11 Beskæftigelse. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet på 0,5 mio. kr. i 2014 og 2,2 mio. kr. over budgetperioden Forventede udgifter kendte Korrigeret budget Øget statstilskud LCP Merudgift = besparelse, + = merudgift Model 2. Tilgang på 8 borgere i seniorjob årligt Modellen indebærer at der budgetteres med en tilgang på 8 borgere årligt. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet på 1,1 mio. kr. i 2014 og 4,5 mio. kr. over budgetperioden Forventede udgifter kendte Korrigeret budget Øget statstilskud LCP Tilgang på 8 årligt Merudgift = besparelse, + = merudgift Model 3. Tilgang på 32 borgere i seniorjob årligt Modellen indebærer at der budgetteres med en tilgang på 32 borgere årligt. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet med 2,9 mio. kr. i 2014 og over budgetperioden med 11,6 mio. kr Forventede udgifter kendte Korrigeret budget Øget statstilskud LCP Tilgang på 32 årligt Merudgift = besparelse, + = merudgift Model 4. Skøn for udviklingen baseret på landsskøn Modellen indebærer at der tages udgangspunkt i Regeringens og KL s skøn for udgiften til seniorjob på landsplan i Dog korrigeres for en skønnet modsat rettet effekt på det øvrige overførselsområde som følge af at folk nu får seniorjob. Endvidere korrigeres for, at udgifterne i Fredensborg Kommune i 2013 ligger under vores beregnede andel af landsdelsudgifterne. Modellen indebærer en udvidelse af budgettet med 1,7 mio. kr. i 2014 og over budgetperioden med 6,8 mio. kr. Side 19 af 73

20 Model 4. Udgiftsskøn baseret på landsskønnet Forventninger på landsplan til udgifter til seniorjob Skønnet korrektion for fald i udgifter til øvrige overførsler Fredensborg Kommunes andel efter bloktilskudnøgle Udgifter i Fredensborg Kommune efter korrektion af, at vi i havde færre i seniorjob end landsgennemsnit Udgift i Fredensborg Kommune baseret på landsskøn Eksisterende budget Øget statstilskud LCP Merudgift = besparelse, + = merudgift Det bemærkes, at for alle modeller gælder at det samlede budget til seniorjob vil bestå af det eksisterende budget på kr. plus budget fra lov og cirkulæreprogrammet på kr. plus den foreslåede ekstra budgettildeling som varierer alt efter hvilken af de fire modeller der vælges. Indstilling Administrationen indstiller af der budgetteres ud fra model 4, således at budgettet svarer til Regeringens forudsætninger i 2014 med de foreslåede korrektioner. Et lignende budgetteringsprincip anvendes på flere andre udgifter på beskæftigelsesområdet og at der må forventes at ske en genforhandling af udgifterne til seniorjobordningen mellem Regeringen og KL, såfremt Regeringens forudsætninger viser sig urealistiske på landsplan. Det vil fortsat være således, at administrationen fremlægger eventuelle afvigelser mellem budget og udgifter til ordninger ved de løbende budgetrevisioner. Side 20 af 73

21 Nr. 8: Udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri Bestilling fra budgetseminaret Notat, der beskriver udfordringerne på Handicap og Socialpsykiatri. Opsummering Der er fremlagt en økonomisk masterplan for handicap og socialpsykiatri (senest i sag 82 i SSU på møde i juni). Masterplanen har til formål at anvise politiske handlemuligheder til, at budgetterne kan holde i Med de nuværende indsatser og budgetforudsætninger, forventes der en budgetoverskridelse årligt i på 7,2 mio. kr., svarende til 28,8 mio. kr. over perioden. Status på politiske beslutninger - masterplanen Administrationens forslag til økonomisk masterplan indeholder følgende indsatser, der fordrede politisk stillingtagen før de igangsættes. De aktuelle politiske beslutninger fremgår i kursiv. 1. STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)kvalitetsstandard Årlig økonomisk effekt: 0,5-1 mio. kr. Vedtaget for 2013 og frem. Kvalitetsstandarden fremgår af SSU sag BPA (Brugerstyret Personlig Assistance) kvalitetsstandard Årlig økonomisk effekt: 0,5-1 mio. kr. Ikke vedtaget Kvalitetsstandarden fremgår af SSU sag Støtte i eget hjem kvalitetsstandard Årlig økonomisk effekt: 2-2,5 mio. kr. Ikke vedtaget Kvalitetsstandarden fremgår af SSU sag Fortsatte revisiteringer på botilbudsområdet Årlig økonomisk effekt: 3-4 mio. kr. Vedtaget i 2013, men ikke i 2014 og frem. 5. Værestedsstruktur Økonomisk effekt: 0 kr. i 2013, 1 mio. kr. i 2014 og frem. Der er bestilt en analyse af området. Baggrund Udviklingen i antallet af brugere på Handicap og Socialpsykiatri har i udvist en stigning, der ikke har sammenhæng med den demografiske udvikling i øvrigt. I vurderingen af budgetbehovet er skønnet over antal brugere helt afgørende. I budgetvurderingen i dette notat, er der lagt til grund, at stigningen i antal brugere normaliseres samt at de løbende revisiteringer og bevillinger udviser en fortsat faldende enhedsudgift. Side 21 af 73