LL. TORUP LAGERUDVI- DELSE BASELINEMONITERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LL. TORUP LAGERUDVI- DELSE BASELINEMONITERING"

Transkript

1 Til Energinet.dk Miljøstyrelsen Århus Kopi til Naturstyrelsen Ringkøbing DTU Aqua Dokumenttype Rapport Dato Juni 2011 LL. TORUP LAGERUDVI- DELSE BASELINEMONITERING -10

2 1 Revision 0 Dato Udarbejdet af DMM Kontrolleret af MIBR, Carsten Krog, Kirsten Engell-Sørensen Godkendt af CFJ Beskrivelse Samlet beskrivelse af Ll Torup baselinemonitering, marts december Ref. HY877204/500011

3 2 INDHOLD 1. Ordliste 3 3. Resume 4 4. Indledning 5 5. Metode Vandkvalitet Plankton Bundfauna Fisk & Skaldyr Miljøfremmede stoffer og grundstoffer Resultater Klimatiske forhold Isdække Vandkvalitet Plankton Bundfauna Fisk & Skaldyr Miljøfremmede stoffer og grundstoffer Sammenfattende beskrivelse Referencer 48 Bilag 1 Plakat efterlysning Bilag 2 Teknisk fiskeundersøgelse Bilag 3 Miljøfremmede stoffer og grundstoffer i vandfase

4 3 1. ORDLISTE Estuarie Haloklin Ichtyoplankton Kaverne NOVANA Termoklin Veliger VVM Brakvandsområde Lagdeling af vandmasser, skabt af salinitetsforskel Planktoniske tidlige stadier af fisk (fx larver) Underjordisk hulrum Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen Lagdeling af vandmasser, skabt af temperaturforskel Larvestadie af snegle og muslinger Vurdering af Virkning på Miljøet

5 4 3. RESUME I forbindelse med en ønsket udvidelse af Ll. Torup gaslager er der foretaget baseline monitering i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Moniteringen foregik fra marts til december, og inkluderede monitering af vandkvalitet, plankton, bundfauna, fisk og miljøfremmede stoffer. Baseline moniteringen blev foretaget for at forøge kendskabet til området samt at etablere et sammenligningsgrundlag for fremtidige undersøgelser. Denne rapport præsenterer de overordnede resultater fra den samlede baselinemonitering. Vinteren / var en isvinter. Hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord var dækket af is (op til 40 cm), med et område med åbent vand lige nord for Virksund. I november var fjordene igen isdækkede. Baseline moniteringen viser, at Lovns Bredning og i særdeleshed Hjarbæk Fjord er karakteriseret ved længevarende haloklin (lagdeling) som er kraftigst i Hjarbæk Fjord, og svækkes ud gennem Lovns Bredning. Der var ingen tydelig termoklin, og varierende iltforhold over året. På de tre fokusstationer var der iltsvind (<4 mg O 2 /l) i bundvandet gentagne gange i forår, sommer og efterår, med de laveste iltkoncentrationer i Hjarbæk Fjord. Der var en meget høj biomasse af planteplankton, særligt i Hjarbæk Fjord, med flere opblomstringer over året. Dette afspejler de næringsberigede forhold. Dyreplankton (>60 µm) var overvejende domineret af vandlopper, som havde en meget høj biomasse i sommermånederne. Endvidere bidrog hjuldyr væsentligt til biomassen af dyreplankton, særligt i Hjarbæk Fjord. Bundfaunaen var artsfattig, med 9 arter i Lovns Bredning og 13 arter i Hjarbæk Fjord. Der blev primært observeret havbørsteorme (fx Capitella) og bløddyr (fx dyndsnegl). Det lave artsantal afspejler de varierende salinitets- og iltforhold. Der er registreret veliger (planktoniske larver) fra blåmusling og sandmusling, samt strandsnegl og enkelte andre sneglearter. Muslingeveliger er dominerende i Lovns Bredning, mens der er en mere ligelig fordeling af snegle- og muslingeveliger i Hjarbæk Fjord. I Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blev der registreret lave mængder fiskeæg (op til 13 æg/m3), primært fra brisling men også fra skrubbe/ising (ikke arts-adskilt). Der blev desuden registreret få fiskelarver af sild (Lovns Bredning) og kutling (alle stationer). Der er i moniteringsfiskeriet fanget i alt 31 fiskearter (25 i Lovns Bredning og 22 i Hjarbæk Fjord) samt strandkrabbe og fjordreje. De hyppigst forekommende arter har været: ål, skrubbe, sild, hornfisk, ålekvabbe, ørred, 3-pg. hundestejle, sortkutling og brasen. Der er foretaget målinger af miljøfremmede stoffer (glykoler) og grundstoffer i vand, sediment og muslinger. Sammenlignet med danske kriterier for muslinger og sediment kan Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning karakteriseres som relativt uforurenede.

6 5 4. INDLEDNING Ll. Torup gaslager er en del af det danske energiforsyningsnet. Som en del af vedligeholdelsen skal de syv eksisterende kaverner genudskylles. De eksisterende kaverner er etableret ved, at indtage fersk/brakvand fra Hjarbæk Fjord (skyllevand), som via en pumpestation ved Virksund pumpes til gaslageret og ned i salthorsten. Når skyllevandet kommer i kontakt med salthorsten opløses saltet, og skyllevandet bliver saltmættet. Det mættede saltvand transporteres tilbage til Virksund, fortyndes med fersk/brakvand fra Hjarbæk Fjord og udledes derefter til Lovns Bredning. Figur 4-1 Illustration af udskylningsprincip. Det relativt ferske vand fra Hjarbæk Fjord benyttes til at udskylle kaverner ved Ll. Torup gaslager og mættet saltvand ledes retur til pumpestation ved Virksund. Efter fortynding med vand fra Hjarbæk Fjord udledes saltvand til Lovns Bredning. Det ønskede vedligehold af Ll. Torup gaslager ønskes foretaget ved brug af det eksisterende udskylningsanlæg.

7 6 Der er udarbejdet en VVM redegørelse for vedligehold og udvidelse af Ll Torup gaslager. I VVM redegørelsen /1/ er det vurderet, at en udvidelse af Ll. Torup gaslager primært kan påvirke fjordmiljøet ved følgende to forhold: Indtag af biomasse fra Hjarbæk Fjord: Der er opsat en række foranstaltninger for at minimere indtag af organismer fra Hjarbæk Fjord i form af net, et dobbelt ristesystem samt selvrensende filter. Det vurderes dog, at det indtagne vand kan indeholde æg fra fisk og bundfauna og mindre organismer (plante- og dyreplankton, fiskelarver). Udledning af saltvand til Lovns Bredning Udledning af saltvand vurderes potentielt at medføre ændringer i salinitet og haloklin i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Salthorsten er en geologisk formation dannet af havvand, og det udledte saltvand vurderes derfor at kunne indeholde baggrundsniveauer af metaller samt suspenderet stof (sand og silt). Endvidere vurderes det, at der i det udledte saltvand kan være glykoler, som stammer fra processer på gaslageret. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM redegørelsen blev det besluttet at opstarte et moniteringsprogram. Dette blev gjort for at øge kendskabet til Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, samt etablere et sammenligningsgrundlag for fremtidige undersøgelser (en baseline ). Moniteringen samt baggrunden for denne er beskrevet i / 2/. Baseline moniteringen blev påbegyndt i marts og afsluttet i december, og inkluderer følgende parametre: Vandkvalitet Plankton Bundfauna Fisk & Skaldyr Miljøfremmede stoffer (glykoler) og grundstoffer I nærværende rapport gennemgås resultaterne for den samlede baseline monitering dvs. fra marts til december. Der præsenteres overordnede resultater for de undersøgte parametre, samt detaljerede data fra tre fokusstationer: en station nær det ønskede vandindtag i Hjarbæk Fjord, en station nær den ønskede udledning til Lovns Bredning og en referencestation i Lovns Bredning. Der foretages en beskrivelse af de indsamlede data, samt sammenligning med eksisterende data hvor muligt. Data fra moniteringen er tidligere præsenteret i statusrapporter for moniteringen i Juli / 23/ og Juli / 24/. Undersøgelser af ichtyoplankton og fisk foregår efter dispensationer fra Fiskeridirektoratet (J. nr , og ). Som en konsekvens af disse dispensationer er en tidligere rapport fremsendt til DTU Aqua og Fiskeriinspektorat Vest. Nærværende rapport fremsendes med kopi til DTU Aqua.

8 7 5. METODE I dette afsnit præsenteres kort metodikken for moniteringen af de forskellige parametre. For uddybende beskrivelse af valg af stationer og prøvetagningshyppighed henvises til / 2/. Målestationer i moniteringsprogrammet er navngivet P1 P14, og er vist i Figur 5-1. Stationerne P1-P13 er positioner, mens P14 er et mindre kystnært område. Figur 5-1 Målestationer i moniteringsprogrammet. Placeringen af stationer er baseret på dybdekurver samt hydraulisk modellering. Stationerne P1-P13 er positioner, mens P14 er et mindre kystnært område hvor der er indsamlet muslinger.

9 8 Prøvetagning af vandkvalitet og plankton foregik størstedelen af året fra en gummibåd en RIB, søsat fra Virksund. I vinterperioden var det dog ikke muligt at besejle flere stationer pga. isdække, og et alternativ blev fundet en hovercraft. Der blev savet hul i isen, således at de fleste målinger var mulige. Nettræk blev dog på visse datoer forhindret af isdækket, da visse nettyper skal trækkes over en vis afstand. Foto 5-1 Prøvetagning foregik størstedelen af perioden fra en RIB. Foto: Christian Hvidt. Foto 5-2 Under isvinteren blev en hovercraft benyttet til at komme til stationerne, hvor prøvetagning foregik gennem et hul i isen. Foto: Rune Frederiksen.

10 9 5.1 Vandkvalitet Der er målt vertikale profiler af salt, temperatur, ilt og turbiditet på13 stationer i nærområdet omkring Virksund samt referencestationer (P1-P13; Figur 5-1). De vertikale profiler er målt med en sonde (SeaBird SBE19+) som kontinuert måler konduktivitet, temperatur, iltkoncentration og turbiditet ned gennem vandsøjlen. Målingerne er blevet foretaget jævnligt fra april til september i alt 35 målinger. Foto 5-3 Der blev målt vertikale profiler af vandkvalitet ved brug af en SBE Plankton Planteplankton Sonden som er beskrevet i afsnit 5.1 blev udstyret med et fluorometer, som måler fluorescens et udtryk for biomassen af planteplankton. Prøvetagningen foregik således samtidig med monitering af vandkvalitet, på samme stationer og med samme hyppighed. Der blev desuden taget planktontræk efter planteplankton. Disse træk blev præserveret med lugol, og opbevares i tilfælde af evt. fremtidigt behov for analyse. Foto µm net til planktontræk. Disse prøver er ikke artsbestemt, men opbevares for evt. fremtidig analyse. Foto: Rune Frederiksen.

11 Dyreplankton Dyreplankton (inkl. ichtyoplankton) blev undersøgt på tre stationer: to stationer nær Virksund (P8 og P7; Figur 3-1); nær vandindtag og udledning) samt en reference station i Lovns Bredning (P1; Figur 5-1). Dyreplankton er blevet undersøgt ved prøvetagning med et 60 µm WP2 net udstyret med flowmeter. Prøverne blev i felten præserveret med 2 % basisk lugol. Tæthed og artssammensætning af dyreplankton blev efterfølgende bestemt i stereolup og lysmikroskop. Biomasse blev beregnet på basis af konstanter for individuel vægt i mikrogram kulstof / 15/, eller ved opmåling af 10 individer og omregning ved brug af konstanten 0,12 pg C/µm 3 / 15/. Prøvetagning blev gennemført jævnligt fra marts til september i alt 36 prøvetagninger. Ichtyoplankton er undersøgt ved prøvetagning med et 350 µm WP2 net udstyret med flowmeter. Gopler blev talt og målt i felten, og fjernet fra prøverne. Ichtyoplanktonprøver blev i felten præserveret med 5 % sur lugol. Tæthed og artssammensætning af ichtyoplankton blev efterfølgende bestemt i stereolup, lysmikroskop eller omvendt mikroskop. Biomasse blev beregnet ved opmåling af 10 individer og omregning ved brug af konstanten 0,12 pg C/µm 3 / 15/ 22/. Prøvetagning blev gennemført jævnligt fra marts til september, med undtagelse af visse datoer i isvinteren / hvor prøvetagning ikke var mulig. Antal prøvetagninger varierer fra station til station pga. isdækkets udbredelse. Der er foretaget op til 36 prøvetagninger. Foto 5-5 WP2 net med flowmeter. Foto: Christian Hvidt. 5.3 Bundfauna Der blev foretaget undersøgelser af bentiske organismer ift. biomasse og artssammensætning. Der blev taget triplikate prøver på fire stationer: to stationer ved udledningen (P7 og P8; Figur 5-1), samt to reference stationer (P12 og P13; Figur 5-1). De indsamlede prøver blev konserveret i 96% ethanol, jf. NOVANA tekniske anvisning nr Bundfaunaarter/-grupper blev bestemt og talt vha. Wild M10 stereolup, og våd- og tørvægt blev bestemt. Prøvetagning blev gennemført to gange, i maj og september.

12 Fisk & Skaldyr Undersøgelser af fiskebestanden består, udover undersøgelser af pelagiske æg og larver, af to dele. Dels en samlet undersøgelse af fisk i hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, dels Moniteringsfiskeri i samarbejde med lokale fiskere Standardundersøgelse af fisk & skaldyr I maj blev der gennemført en undersøgelse af artssammensætning samt størrelse af fisk i hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blev inddelt i 20 lige store felter, og i hvert felt blev der fisket med et Ny-Nordisk-Norm garn og en specialruse. Alle redskaber fiskede i timer, og for hver ruse/garn blev art, totallængde og vægt registreret. Udover fisk registreredes også eventuel forekomst af krabber og rejer. For detaljer om redskaber og registrering henvises til / 3/ Moniteringsfiskeri i samarbejde med lokale fiskere Fiskeriet i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blev forestået af erhvervsfisker Jan Møller Jensen med bistand fra Krog Consult. Se Figur 5-2 for placering af redskaber. Moniteringsfiskeriet er primært gennemført ved at samtlige fangster er blevet registreret (art, antal, længde) i pæleruser placeret på hver side af Virksund-dæmningen. Pæleruserne har følgende specifikationer: 40 favne rad, maskestørrelser (halvmaske): rad 18 mm, ruser 12 mm. Pæleruserne har været udsat i perioden marts til december, og tømt hver dag. På grund af sammenstødende fiskeriinteresser har det i været nødvendigt at reducere antallet af pæleruser i Hjarbæk Fjord fra to til en enkelt, og 1. juni at flytte denne ene ruse nærmere gennemsejlingsslusen. I Lovns Bredning har der i hele moniteringsperioden været anvendt 2 pæleruser. I blev fiskeriet gennemført inden for perioden 24. marts 30. november. I perioden 24. marts 14. april blev der dog kun registreret fangster i Lovns Bredning. I perioderne 20. juli 2. august (Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord) samt oktober og november (Lovns Bredning) var redskaberne taget i land for rensning/tørring. På grund af isdække var det ikke muligt at gennemføre fiskeri efter 1.december. I blev fiskeriet pga. isdække først igangsat 1. april, og ligeledes pga. af is blev redskaberne taget op 19.november. Redskaberne blev ilandbragt i juli (uge 28, 29, 30) med henblik på tørring og rensning. Som supplement til pæleruser er der registreret fangster i sildebundgarn opstillet i Lovns Bredning i foråret og i kasteruser fordelt på områder i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i både og. Foto 5-6 Erhvervsfisker Jan Møller tager pæleruser ind. Foto: Carsten Krog.

13 12 Figur 5-2 Områder hvor Moniteringsfiskeri (sildebundgarn, pæleruser og kasteruser) er foretaget i samarbejde med lokale fiskere. Kortet viser endvidere steder, hvor der er opsat efterlysningsplakater. Endvidere er der gennemført interviews/indsamling af viden fra lokale sportsfiskere, fritidsfiskere, erhvervsfiskere o.a. I forbindelse hermed er der deltaget i elektrofiskeri i Jordbro Å med Viborg sportsfiskerforening (november ), og i røgtning af en erhvervsfiskers pæle- og kasteruser i Hjarbæk Fjord (august ). Der er opsat plakater med efterlysning af beskyttede arter (flodlampret, havlampret, stavsild og majsild) ved havne og campingpladser (Figur 5-2). Efterlysningsplakaten ses i Bilag 1.

14 Miljøfremmede stoffer og grundstoffer I henhold til bekendtgørelse 1022 er der fastsat grænseværdier til en lang række naturligt forekommende grundstoffer, hvorfor man i moniteringsprogrammet ønsker at måle baggrundskoncentrationen af disse stoffer i henholdsvis Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Koncentrationen af disse grundstoffer blev bestemt i vandfase, sediment og biota. Desuden blev koncentrationen af miljøfremmede stoffer (glykoler) bestemt i vandfase og sediment. Der blev indhentet vandprøver til analyse for grundstoffer og glykoler. Vandprøverne blev taget på fire stationer: to nær Virksund (P7 og P8; Figur 5-1) samt to referencestationer (P12 og P13; Figur 5-1). Prøverne fra blev analyseret for den totale koncentration af grundstoffer og glykoler, mens prøver fra blev analyseret for både den opløste og den totale koncentration af grundstoffer. Prøvetagning blev udført tre gange, i maj og september samt i maj. Der blev indsamlet sediment, i henhold til teknisk anvisning / 4/, til analyse for koncentrationen af grundstoffer, glykoler, glødetab, tørstof og kornstørrelsesfordeling. Sedimentprøverne blev taget på fire stationer: to stationer i Hjarbæk Fjord (P8 og P12; Figur 5-1) samt to stationer i Lovns Bredning (P7 og P13; Figur 5-1). Undersøgelsen blev udført i maj. Der blev håndindsamlet 300 blåmuslinger i område P14 til videre behandling og analyse hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Der er udtaget 50 muslinger i størrelsen mm af de indsamlede muslinger, som er puljet til analysen, iflg. NOVANA tekniske anvisninger for marin overvågning /8/. Anbefalingen i de tekniske anvisninger er dog 100 muslinger i størrelsen mm, reduktionen i antal er afpasset mængden af prøvemateriale. Muslinger på mm kan ikke altid findes hvis der har været søstjerner i området, da de fortærer de mindre individer, så det er accepteret praksis at udtage større muslinger. Analyserne er udført som dobbeltbestemmelse på det puljede materiale, efter homogenisering og frysetørring. Prøvetagning blev gennemført i juni i Lovns Bredning, lige nord for Virksund.

15 14 6. RESULTATER 6.1 Klimatiske forhold De klimatiske forhold i området beskrives på baggrund af data fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Den nærmeste målestation ift. Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er Viborg. Afrapporteringen for Viborg findes online / 16/. De målte parametre sammenlignes med normal, som af DMI er defineret som perioden Sol Antallet af solskinstimer i Viborg er højest om sommeren og lavest om vinteren, se Figur 6-1. I foråret var antallet at timer højt i forhold til normalen. Det laveste antal solskinstimer blev registreret i november (24 timer) mens det højeste blev registret i marts (277 timer). Sol (timer) m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d måned Normal ( ) Solskinstimer (Viborg) Figur 6-1 Antal solskinstimer i Viborg i perioden marts til december, samt normalen for perioden Lufttemperatur Lufttemperaturen følger samme mønster som antallet af solskinstimer, med de højeste temperaturer om sommeren, og de laveste om vinteren, se Figur 6-2. I den undersøgte periode var vintertemperaturen lavere end normalt. Den laveste gennemsnitstemperatur blev registreret i december (-4,8 C) mens den højeste gennemsnitstemperatur blev registret i juli (17,9 C). Lufttemperatur temperatur (oc) m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d måned Normal ( ) Gennemsnit (Viborg) Figur 6-2 Gennemsnitlig månedlig lufttemperatur i Viborg i perioden marts til december, samt normalen for perioden

16 Nedbør Den samlede mængde nedbør varierer over året, med den største mængde i sensommer/efter, se Figur 6-3. I den undersøgte periode var der mere nedbør end normalt i sensommer/efterår. Den mindste mængde nedbør blev registreret i april (10 mm) mens den største mængde blev registret i august (126 mm). Nedbør nedbør (mm) m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d måned Normal ( ) Sum (Viborg) Figur 6-3 Samlet mængde nedbør (mm) i Viborg i perioden marts til december, samt normalen for perioden Vind Vindforholdene i Viborg er præsenteret som den gennemsnitlige månedlige vindstyrke, samt den maksimale månedlige vindstyrke. Som det kan ses i Figur 6-4 er de højeste maksima registreret i efteråret. Den laveste gennemsnitsvindstyrke blev registreret i december (3,2 m/s) mens den højeste gennemsnitsvindstyrke blev registret i november (5 m/s). Den maksimale vindstyrke var 29 m/s. Vind vind (m/s) m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d måned Gennemsnit (Viborg) Højeste vindstød (Viborg) Figur 6-4 Vindforhold i Viborg i perioden marts til december. De angivne vindparametre er gennemsnitlig månedlig vind (m/s) samt højeste vindstød per måned (m/s).

17 Isdække Vinteren - var en isvinter. Hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord var dækket af is bortset fra et område med åbent vand lige nord for Virksundslusen. Den tykkeste is observeret under prøvetagningen var 40 cm. Søværnets Operative Kommando (SOK) udsender daglige ismeldinger for de danske farvande, inkl. Limfjorden / 17/. Den generelle beskrivelse for Limfjorden var fx 31. marts : Tæt og kompakt drivis samt fastis med tykkelser op til ca. 50 cm. I november begyndte fjorden at fryse igen. 31. december var den generelle beskrivelse for Limfjorden: Kompakt drivis samt fastis med tykkelser op til ca. 50 cm. Foto 6-1 Isdække med åbent vand lige nord for Virksund i vinteren /. Foto: Rune Frederiksen. Foto 6-2 Isdække med åbent vand lige nord for Virksund i vinteren /. Foto: Rune Frederiksen.

18 Vandkvalitet Der foreligger resultater for hver enkelt af de 13 stationer, fra 36 datoer. Detailresultater for hver enkelt vertikal profil er tilgængelig, primært i /5/. I denne rapport præsenteres konturplots for tre fokusstationer samt et længdetransekt fra Lovns Bredning til Hjarbæk Fjord ved en lagdelingssituation i oktober. De tre fokusstationer (Figur 6-5) svarer til de stationer hvor der er taget dyreplanktonprøver. To stationer er på hver sin side af slusen ved Virksund (P7 og P8), mens den tredje station er en referencestation i Lovns Bredning (p1). Figur 6-5 Fokusstationerne P1, P7 og P8, hvorfra der præsenteres data for vandkvalitet og plankton.

19 Salinitet Variationen i salinitet på de tre fokusstationer er vist i Figur 6-6. Der er målt salinitet fra 0,3 til 30 psu, hvoraf den laveste salinitet blev registreret i forår ifm tøvejr. De tre fokusstationer har forskellig grad af lagdeling. På referencestationen P1 i Lovns Bredning er vandsøjlen relativt opblandet, med en haloklin i august/september, og et tydeligt ferskvandssignal i overfladevandet i foråret (marts). Saliniteten på station P1 varierede fra 14 til 29 psu. På stationerne P7 og P8 ved Virksundslusen var vandsøjlen lagdelt, med kraftig haloklin. På station P7 varierede saliniteten over året, med højest salinitet (29 psu) i bundvandet i efteråret, og lavest salinitet (8 psu) i overfladen i foråret. Der var en tydelig haloklin på et par meters dybde, med salinitet i de øverste vandmasser på 8-18 psu, og betydeligt højere salinitet ved bunden på psu. På station P8 blev der observeret en kraftigt haloklin året igennem, i 2-4 meters dybde. Saliniteten var lavest i de øverste vandmasser med et minimum på 0,3 psu, med en variation over året på 0,3 14 psu. I de nedre vandmasser var variationen mindre (18 25 psu) med en maksimal salinitet på 25 psu i vinterhalvåret (okt-feb). Figur 6-6 Konturplots af salinitet (psu) på de tre fokusstationer, fra april til september. x- aksen viser måned, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. Skraveret boks angiver periode med isdække.

20 19 Stationerne P12-P11-P8 og P7-P6-P5-P3-P1-P13 danner et længdetransekt fra Hjarbæk Fjord til Lovns Bredning, gennem strømrenden (se Figur 5-1). Der er en betydelig variation gennem Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord: Der er observeret kraftig haloklin i Hjarbæk Fjord stort set året rundt. Styrken af haloklinen svækkes ud igennem Lovns Bredning. Et eksempel på dette ses i Figur 6-7, som viser salinitet i længdetransektet d. 30. oktober. I Hjarbæk Fjord ses lav salinitet (<10 psu) på de øverste 2-3 meter, mens der på dybere vand ses en salinitet på over 24 psu. Hjarbæk Fjord er karakteriseret af kraftig lagdeling. I Lovns Bredning ses en lagdeling på stationerne tættest på Virksund, hvilket afspejler en tilførsel af brakvand fra Hjarbæk Fjord. Lagdelingen aftager med afstand fra Virksund. Figur 6-7 Salinitet på længdetransekt fra Hjarbæk Fjord gennem Virksund slusen til Lovns Bredning d. 30. oktober. Lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. X-aksen viser afstand i km, hvor 0 er station P12 i Hjarbæk Fjord. Se stationer på Figur 5-1. Den tværgående salinitetsvariation ved overgangen mellem Virksund og Lovns Bredning ses på Figur 6-8. Transektet er baseret på data fra stationerne P2-P3-P4 (se Figur 5-1) fra oktober. Det se, at der kun er en ringe variation på tværs af Virksund, med en tendens til lidt lavere salinitet i det østlige overfladevand.

21 20 Figur 6-8 Salinitet på tværtransekt i Lovns Bredning (P2-P3-P4) d. 30. oktober. Lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. X-aksen viser afstand i km, hvor 0 er station kysten vest for station P2 i Lovns Bredning. Se stationer på Figur Temperatur Vandtemperaturen (Figur 6-9) afspejler lufttemperaturen, og de tre fokusstationer viser stort set samme udvikling i temperatur. Temperaturen varierede fra -1 C til 21 C, med koldeste temperatur i februar og varmeste temperatur i juli. Der blev på ingen af de tre fokusstationer registreret en kraftig termoklin (temperaturlagdeling). Figur 6-9 Konturplots af temperatur ( C) på de tre fokusstationer, fra april til september. X- aksen viser måned, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. Skraveret boks angiver periode med isdække

22 Iltforhold Koncentrationen af ilt varierede fra 0-11 mg/l, vist i Figur På alle tre fokusstationer blev der observeret lave koncentrationer på dybere vand, med kraftigt iltsvind (<2 mg/l) en del af året. Iltforholdene var bedst i det ydre fjordområde (station P1, Lovns Bredning). Iltindholdet varierede over året, med de højeste koncentrationer nær overfladen i efterår/vinter, og laveste koncentrationer nær bunden i sensommeren i begge år. Lavt iltindhold blev desuden observeret i foråret ifm. tø. Der ses moderat til kraftigt iltsvind i sommer-/efterårsmånederne henholdsvis i perioden juni til oktober i og i perioden maj, juli og august i. Der ses desuden et moderat iltsvind i månederne februar og marts i. Figur 6-10 Konturplots af ilt (mg/l) på de tre fokusstationer, fra april til september. X-aksen viser måned, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. Skraveret boks angiver periode med isdække. Den røde linje angiver koncentrationen 4 mg/l som er grænsen for iltsvind.

23 Turbiditet Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed, som forårsages af partikler i vandet (fx ophvirvlet sand og planktonorganismer). Turbiditet varierede fra 0 9 NTU, og er vist i Figur Turbiditet viste samme mønster som planteplanktonbiomasse, med højeste værdier i Hjarbæk Fjord. Figur 6-11 Konturplots af turbiditet (NTU) på de tre fokusstationer, fra april til september. x- aksen viser måned, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. Skraveret boks angiver periode med isdække 6.4 Plankton I dette afsnit præsenteres planktondata fra de tre fokusstationer, P1, P7 og P Planteplankton Der præsenteres udelukkende en kvantitativ bestemmelse af planteplankton. Den kvantitative bestemmelse af planteplankton består af fluorescens målingerne som er kalibreret til klorofyl koncentrationer. Der er indsamlet og præserveret planteplanktonprøver, i tilfælde af at det på et senere tidspunkt besluttes at foretage artsbestemmelse. Mængden af planteplankton, udtrykt som fluorescens, varierede over den undersøgte periode, se Figur 6-12 (gennemsnit) og Figur 6-13 (konturplot). De to stationer i Lovns Bredning viste samme mønster (Figur 6-12), med en forårsopblomstring i maj, en sommeropblomstring i juni/juli samt en tilsvarende efterårsopblomstring. Forårsopblomstringen i maj måned var betragteligt større end i på begge stationer, med en gennemsnitlig biomasse som var ca. fem gange så høj. Sommer og efterårsopblomstringerne lå på samme niveau i de to år. På station P7 i Lovns Bredning er maksima i på 15, 26 og 13 µg chl a/l i hhv. juni, august og oktober (Figur 6-13). Efter en vinter med isdække og meget lav planteplankton biomasse sker der en opblomstring med et maksimum på 46 µg chl a/l i april.

24 23 På station P8 i Hjarbæk Fjord ses højere biomasse og flere opblomstringer. Der blev registreret forårsopblomstring i maj, sommeropblomstring i juni/juli samt tre høje toppe i august, september og oktober. I registreredes, som også i Lovns Bredning, en højere forårs- og sommeropblomstring end i. De tre efterårstoppe blev ikke registreret om end der var en stigning i biomassen i september, da moniteringen blev afsluttet. I var biomassens maksima (Figur 6-13) 19, 39 og 48 µg chl a/l i hhv. juni, august og oktober. Efter en vinter med lav biomasse af planteplankton, blev der registreret en forårsopblomstring med et maksimum på 31 µg chl a/l. Middel klorofyl a (µg/l) a m j j a s o n d j f m a m j j a s P1 P7 P8 Figur 6-12 Middelbiomassen af planteplankton (udtrykt som klorofyl a) i vandsøjlen på de tre fokusstationer, fra april til september. Figur 6-13 Konturplots af biomassen af planteplankton (udtrykt som mg chl a/m 3 ~ µg chl a/l) på de tre fokusstationer, fra april til september. X-aksen viser måned, mens lodrette stiplede linjer angiver målepunkter. Skraveret boks angiver periode med isdække.

25 Dyreplankton Der blev observeret adskillige taxa af dyreplankton (>60 µm). De observerede taxa er angivet i Tabel 6-1. Der blev observeret vandlopper, børsteorme, dafnier og hjuldyr, samt flere andre (fåtallige) taxa. Taxa Vandlopper (Copepoda) Børsteorme (Polychaeta) Rur (Cirripedia) Dafnier (Cladocera) Hjuldyr (Rotatoria) Protozoa Mosdyr (Bryozoa) Echinodermatea Digenia Nematoda Appendicularia Art Temora longicornis Acartia spp. Eurytemora spp. Centropages hamatus Oithona spp. Cyclopoida indet Harpactacoida indet Calanoida indet Polydora sp. Spionidae indet. Polychaeta indet. Nereididae indet Polynoidae indet. Neanthes succinea Balanus spp. Podon spp. Evadne spp. Synchaeta spp. Trichocerca spp. Keratella cruciformis Notholca acuminata Brachionus plicatilis Polyarthra spp. Rhinops sp. Didinium spp. Ciliat indet Heterotrof dinoflagellat indet Noctiluca scintillans Electra monostachys Bryozoa indet Asteria rubens Cercaria Nematoda indet Oikopleura dioeca Tabel 6-1 Dyreplankton (>60 µm) observeret i Hjarbæk Fjord og/eller Lovns Bredning.

26 25 Der er forskel på de tre fokusstationer (og de to fjordområder) mht. artssammensætning og biomasse. Figur 6-14 viser variationen af biomassen af dyreplankton på stationerne P1, P7 og P8. Som det ses er biomassen langt mindre i end i. I var biomassen på station P1 lav, med et maksimum på 26 µg C/l i maj. På stationerne nær Virksundslusen var biomassen højere, med maksima på hhv. 144 µg C/l i juni og august på P7 og 325 i august på P8. I var biomassen markant højere, med maksima på hhv. 500, 640 og 500 µg C/l på stationerne P1, P7 og P8. Dyreplankton, total biomasse (µg C/l) m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d P1 P7 P8 Figur 6-14 Biomasse af dyreplankton på stationerne P1, P7 og P8, fra marts til september. Sammensætningen af dyreplankton er vist i Figur På station P1 udgør veliger størstedelen af den lave biomasse i, mens biomassen i udgøres af veliger, vandlopper og dafnier. På stationerne P7 og P8 nær Virksundslusen udgøres biomassen i både og primært af vandlopper og hjuldyr. På station P7 udgør veliger og dafnier endvidere en del af biomassen i. Veliger udgjorde en del af biomassen på de to stationer i Lovns Bredning. Veliger behandles særskilt i afsnit De resterende taxa beskrives i dette afsnit.

27 26 biomasse (µg C/l) P1 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d Veliger Andre Hjuldyr Vandlopper Dafnier biomasse (µg C/l) P7 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d Veliger Andre Hjuldyr Vandlopper Dafnier biomasse (µg C/l) P8 m a m j j a s o n d j f m a m j j a Veliger Andre Hjuldyr Vandlopper Dafnier Figur 6-15 Biomasse og sammensætning af dyreplankton på stationerne P1, P7 og P8. Vandlopper udgjorde som beskrevet en betydelig andel af biomassen på alle tre stationer, dog i særlig grad på station P7 og P8. Den højeste biomasse på 540 µg C/l blev observeret på station P7 i august. De dominerende vandlopper på alle stationer tilhører slægten Acartia, som blev observeret året rundt. Der blev desuden observeret Eurytemora i sensommer/efterår og Temora i foråret. Acartia var særligt dominerende på de to stationer i Lovns Bredning, hvor slægten udgjorde % af vandlopperne. På station P8 i Hjarbæk Fjord var Acartia dominerende i størstedelen af den undersøgte periode, men de Temora og Eurytemora udgjorde en betydelig andel i hhv. forår og efterår.

28 27 Foto 6-3 Acartia, en almindelig vandloppe. Foto: Kirsten Engell, Fishlab Dafnier blev primært observeret i juni-juli, på de to stationer P1 og P7 i Lovns Bredning. Der blev observeret to slægter af dafnier, Podon og Evadne, hvoraf Podon var dominerende i både og. Hjuldyr udgjorde en mindre del af biomassen i Lovns Bredning, og en betydelig del af biomassen på station P8 i Hjarbæk Fjord. Den højeste biomasse på 370 µg C/l blev observeret i maj, da der var en opblomstring af arten Keratella cruciformis. I var arter af slægten Synchaeta dominerende Bundfaunalarver (veliger) De observerede veliger (larver) fra bundfauna er inddelt i snegleveliger (gastropoda) og muslingeveliger (bivalvia). Biomassen af veliger ses i Figur Der blev observeret stor forskel i biomasse blandt de to år på station P1 og P7 i Lovns Bredning, med den højeste biomasse i. Det ses at muslingeveliger dominerer på de tre fokusstationer. Der blev observeret muslingeveliger fra blåmusling (cf. Mytilus edulis) og alm. sandmusling (Mya arenia) på de tre fokusstationer. Mængden af muslingeveliger aftog fra Lovns Bredning til Hjarbæk Fjord. Den højeste biomasse blev observeret på station P1 i (175 µg C/l), med maks. biomasse på 80 µg C/l på P7 og 18 µg C/l på P8. Det samme mønster ses i data over tæthed af veliger, dog er tætheden af muslingeveliger på P8 i foråret højere end biomassen antyder. Snegleveliger blev observeret i en lavere biomasse end muslingeveliger, med en opblomstring i forår/sommer. Mængden af veliger aftog fra Lovns Bredning til Hjarbæk Fjord. Den højeste biomasse på blev observeret på P1 i Lovns Bredning, med 20 µg C/l på P7 og <2 µg C/l på P8. På alle tre stationer var veliger af strandsnegl (Littorina littorea) absolut dominerende blandt snegleveliger. Der blev endvidere observeret enkelte andre arter, herunder Hydrobia ulva, Philine aperta og Hinia reticulata.

29 28 P1 biomasse (µg C/l) µg/l snegleveliger muslingeveliger 0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d P7 100 biomasse (µg C/l) snegleveliger muslingeveliger 0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d P8 100 biomasse (µg C/l) snegleveliger muslingeveliger 0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d Figur 6-16 Biomasse af veliger på stationerne P1, P7 og P8. Bemærk at y-aksen er identisk for de tre stationer. Den gennemsnitlige sammensætning af muslingeveliger for den undersøgte periode ses i Figur På station P1 er blåmusling absolut dominerende, mens alm. sandmusling er dominerende på station P8 i Hjarbæk Fjord.

30 29 P1 P7 P8 c.f. Mytilus edulis Mya arenaria indet Figur 6-17 Sammensætning af muslingeveliger (baseret på gennemsnitlig biomasse) på stationerne P1, P7 og P Ichtyoplankton På grund af isdække var det ikke muligt at benytte bongonet i vintermånederne januar og februar. Der er derfor ikke data for fiskeæg og larver fra disse to måneder. Resultater fra undersøgelser af fiskeæg på de tre fokusstationer (P1, P7, P8) er præsenteret i Figur Der blev udelukkende observeret æg fra brisling (Sprattus sprattus) og skrubbe/ising (Platichtys flesus/limanda limanda, ikke arts-adskilt). Inkluderet i biomassen af fiskeæg er både ubefrugtede æg, befrugtede æg samt døde æg. 0,3 Fiskeæg biomasse (µg C/l) 0,2 0,1 P1 P7 P8 0,0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d Fiskeæg 0,015 tæthed (antal/l) 0,010 0,005 P1 P7 P8 0,000 m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d Figur 6-18 Biomasse og tæthed af fiskeæg på stationerne P1, P7 og P8. Grundet isdække er der ikke data fra januar og februar. På både station P1 og P8 blev der observeret en top af befrugtede brislingeæg i maj måned, med biomasse på hhv. 0,12 og 0,15 µg C/l. På station P8 blev der senere i maj igen observeret en stigning i biomasse. Denne stigning til 0,1 µg C/l bestod af døde æg. På station P7

31 30 blev der stort set ikke observeret fiskeæg i. I blev der observeret biomasse af fiskeæg (>0,1 µ C/l) på alle tre stationer i sommermånederne (Figur 6-18). Denne biomasse bestod af døde fiskeæg. Tætheden af fiskeæg (Figur 6-18) var lav på station P7 og P8; under 0,01 æg/l. På station P1 blev der observeret en stigning i tætheden i marts, på 0,013 æg/l. Disse æg var brislingeæg. Resultater fra undersøgelser af fiskelarver på tre stationer (P1, P7, P8) er vist i Figur 6-19, angivet i tæthed. Der blev registreret fiskelarver fra kutling (Pomatoschistus minutus, Gobius spp.) og sild (Clupea harengus). Der blev endvidere observeret larver af brisling (Sprattus sprattus), og næbsnog (Nerophis ophidion) samt stor tangnål (Syngnathus acus). 0,008 P1 tæthed (antal/l) 0,006 0,004 0,002 andre kutling sild 0,000 m a m j j a s o n d j f m a m j j a P7 tæthed (antal/l) 0,008 0,006 0,004 0,002 andre kutling sild 0,000 m a m j j a s o n d j f m a m j j a P8 tæthed (antal/l) 0,008 0,006 0,004 0,002 andre kutling sild 0,000 m a m j j a s o n d j f m a m j j a Figur 6-19 Tæthed og sammensætning af fiskelarver på stationerne P1, P7 og P8. Grundet isdække er der ikke data fra januar og februar.

32 31 Generelt er der observeret meget lav tæthed af fiskelarver (<0,0005 larver/l), med enkelte toppe. På station P1 i Lovns Bredning blev der i observeret to mindre toppe, en af sildelarver i april/maj og en af kutlingelarver i juli. På station P7 og P8 blev der observeret højere tæthed af fiskelarver i sommermånederne. Disse toppe for tæthed var højest på station P7, og bestod af sandkutling. Foto 6-4 Larver af sandkutling, den oftest forekommende fiskelarve i undersøgelsesområdet. Foto: Kirsten Engell, Fishlab. Hvis man betragter biomasse (data ikke vist) ses samme overordnede mønster, men med en top i efteråret forårsaget af larver af stor tangnål, som forekom i høj biomasse men meget lav tæthed Gopler På grund af isdække var det ikke muligt at benytte bongonet i vintermånederne januar og februar. Der er derfor ikke data for gopler fra disse to måneder. Resultater fra undersøgelser af gopler på tre stationer (P1, P7, P8) er præsenteret i Figur Der er primært observeret gopler af slægterne Aurelia, Mnemiopsis og Rathkea. Der er observeret højeste tætheder på station P1 og P7 i Lovns Bredning. I marts ses en øget tæthed af andre gopler, denne top udgøres af slægten Obelia. I sensommer/efterår begge år ses en top af Mnemiopsis på begge stationer, med højst biomasse på P1. På station P1 blev der endvidere observeret en top af Rathkea i april/maj. På station P8 var tætheden af gopler meget lav, med en enkelt top i sensommeren bestående af Mnemiopsis og andre gopler.

33 32 tæthed (antal/l) P1 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a andre gopler Aurelia Mnemiopsis Rathkea tæthed (antal/l) P7 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a andre gopler Aurelia Mnemiopsis Rathkea P8 tæthed (antal/l) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 m a m j j a s o n d j f m a m j j a andre gopler Aurelia Mnemiopsis Rathkea Figur 6-20 Tæthed og sammensætning af gopler på stationerne P1, P7 og P8. Grundet isdække er der ikke data fra januar og februar.

34 Bundfauna Undersøgelse af bundfauna blev planmæssigt foretaget i maj og september. Resultater fra bundfauna undersøgelsen er præsenteret i Tabel 6-2. I maj blev der i Hjarbæk Fjord observeret 14 arter, og 9 arter i Lovns Bredning. I september blev der observeret 4 arter i Hjarbæk Fjord og 9 arter i Lovns Bredning. I alt blev der observeret 15 arter i Hjarbæk Fjord og 12 arter i Lovns Bredning. Art/gruppe maj september antal vådvægt tørvægt antal vådvægt tørvægt g g g g P8 Marenzelleria viridis H 1,67 0,93 0,33 Tubificoides benedenii A 0,33 0,37 0,33 Hediste diversicolor H 0,33 0,36 0,27 Hydrobia sp. B 13,67 0,89 0,55 21,67 0,22 0,13 Mya arenaria B 0,33 0,49 0,21 Corophium volutator K 1,67 0,95 0,15 P12 Capitella sp. H 0,33 0,87 0,67 Marenzelleria viridis H 0,33 0,27 0,33 Hediste diversicolor H 1,33 0,63 0,89 0,67 0,10 0,01 Polydora ciliata H 0,67 0,22 0,33 Heteromastus filiformis H 0,67 0,26 0,71 Pygospiro elegans H 0,33 0,34 0,33 Nephtys hombergii H 0,33 0,70 0,17 Hydrobia sp. B 5,33 0,35 0,21 3,67 0,03 0,01 Corophium volutator K 3,33 0,11 0,77 Idothea baltica K 0,33 0,33 0,33 Petricola pholadiformis B 2,00 0,01 0,01 Chironomidae indet A 0,33 0,17 0,17 0,33 0,00 0,00 P7 Capitella sp. H 5,33 0,82 0,12 5,33 0,82 0,12 Neanthes succinea H 0,33 0,64 0,33 Hydrobia sp. B 0,33 0,20 0,43 4,00 0,03 0,02 P13 Capitella sp. H 3,00 0,26 0,40 0,33 0,00 0,00 Polydora ciliata H 26,67 0,14 0,18 0,33 0,00 0,00 Polydora cornuta H 1,33 0,73 0,11 13,33 0,01 0,00 Streblospio schrubsoli H 0,33 0,67 > 0,001 Hydrobia sp. B 11,00 0,85 0,49 9,67 0,11 0,07 Petricola pholadiformis B 2,67 1,23 0,51 1,33 0,85 0,42 Mysella bidentata B 0,33 0,77 0,20 Neanthes succinea H 2,00 0,01 0,00 Mediomastus sp. H 0,33 0,00 0,00 Mytilus edulis B 3,67 0,30 0,12 Corbula gibba B 0,33 0,04 0,03 Molgula manhattensis A 0,33 0,76 0,70 Tabel 6-2 Forekomst af bundfauna på fire stationer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i maj og september. De angivne værdier for antal, vådvægt og tørvægt er gennemsnit af tre prøver. Efter artsnavn angives om det er krebsdyr (K), bløddyr (B), andet (A) eller havbørsteorm (H). På station P8, i Hjarbæk Fjord, blev der i maj observeret seks arter af bundfauna: to bløddyr (dyndsnegl (Hydrobia sp.) og alm. sandmusling (Mya arenia)), to havbørsteorme (Marenzelleria viridis og Hediste diversicolor), et krebsdyr (slikkrebs Corophium volutator) samt en oligochaet (Tubificoides benedenii). Som det ses i Figur 6-21 er bundfauna på denne station domineret af bløddyr, baseret på individantal. Baseret på biomasse er der ikke en klar dominans. I september blev der udelukkende observeret én art: dyndsnegl (Hydrobia sp.). Der var flere individer end i maj, men lavere biomasse.

35 34 P8 - Hjarbæk Fjord krebsdyr bløddyr 5 andet 0 havbørsteorme individer (antal) biomasse (vådvægt) individer (antal) biomasse (vådvægt) maj sept Figur 6-21 Bundfauna på station P8 i Hjarbæk Fjord i maj og september. 6.6 Fisk & Skaldyr De registrerede arter benævnes i følgende afsnit ved deres danske navn. I tabeller angives desuden det latinske navn for arterne Teknisk undersøgelse af hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord Fiskeundersøgelsen i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord blev planmæssigt udført i maj, med ruser og ny nordisk garn. Overordnede resultater er vist i Tabel 6-3. Der blev fanget ni arter. Art garn ruse samlet Antal Antal Antal Vægt (g) Sild (Clupea harengus) Brisling (Sprattus sprattus) Hornfisk (Belone belone) Alm. tangnål (Siphnostoma typhle) Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) Sandkutling (Pomatoschistus minutus) Sort kutling (Gobius niger) Ålekvabbe (Zoarcs viviparous) Alm. ulk (Myoxocephalus scorpius) Total Tabel 6-3 Fangst i ruser samt ny nordisk garn i hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i. Af særlig interesse er de i Natura 2000 sammenhæng beskyttede arter, flodlampret, havlampret, stavsild og majsild. Ingen af disse arter blev fanget. Blandt de ni arter var en del pelagiske: brisling, sild, hornfisk, 3-pigget hundestejle. Desuden blev der fanget få bundlevende arter: ålekvabbe, sort kutling, sandkutling, alm. ulk. Der blev ikke fanget fladfisk. For detaljerede resultater fra den tekniske undersøgelse henvises til Bilag 2.

36 Moniteringsfiskeri i samarbejde med lokale fiskere Moniteringsfiskeri i samarbejde med lokale fiskere er foretaget fra marts til december. Der er i alt registreret 31 fiskearter og to skaldyrarter i forbindelse med Moniteringsfiskeriet. Overordnede resultater er præsenteret i Tabel 6-4. Art Lovns Bredning Hjarbæk Fjord Sild (Clupea harengus) X X X X Brisling (Sprattus sprattus) X X X X Hornfisk (Belone belone) X X X X Ål (Anguilla anguilla) X X X X Skrubbe (Platichthys flesus) X X X X Pighvarre (Psetta maxima) X Tunge (Solea solea) X X Rødspætte (Pleuronectes platessa) X Ålekvabbe (Zoarces viviparus) X X X X Sortkutling (Gobius niger) X X X X Torsk (Gadus morhua) X X Ørred (Salmo trutta) X X X X Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) X X Smelt (Osmerus eperlanus) X X Helt (Coregonus lavaretus) X X Tangsnarre (Spinachia spinachia) X X X X Tangspræl (Pholis gunnellus) X Tangnål (Syngnathus sp.) X 1 X Stor næbsnog (Nerophis ophidion) X 1 3-pg. hundestejle (Gasterosteus aculeatus) X X X X Tyklæbet multe (Chelon labrosus) X Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius) X X Hestemakrel (Trachurus trachurus) X Brasen (Abramis brama) X X X X Skalle (Rutilus rutilus) X X X Aborre (Perca fluviatilis) X X Gedde (Esox lucius) X Sandart (Stizostedion lucioperca) X X Karudse (Carassius carassius) Suder (Tinca tinca) X X Flodlampret (Lampetra fluviatilis) X Fiskearter (i alt 31) Tabel 6-4 Oversigt over de registrerede arter af fisk i pæle- og kasteruser placeret i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, i og. 1 : kun fanget i kasteruser.

37 36 To arter af nålefisk (tangnål og stor næbsnog) er alene fanget i kasteruser, mens 29 arter er fanget i pæleruserne. Det bemærkes, at fangsterne generelt har været ringe i oktober-november. Periodisk er der fanget store mængder strandkrabber og fjordrejer i både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. I Hjarbæk Fjord er der fanget 22 fiskearter og 2 skaldyrarter. De mængdemæssigt set mest betydende arter var sild og hornfisk, som hovedsageligt blev fanget i forårsperioden. Herudover er der fanget betydelige antal af ål, skrubbe, ørred, sortkutling, ålekvabbe, 3-pigget hundestejle og brasen. De resterende arter er kun registreret i mindre antal. Art Sild (Clupea harengus ) Hornfisk (Belone belone ) Ål (Anguilla anguilla ) Skrubbe (Platichthys flesus ) Ålekvabbe (Zoarces viviparus ) Sortkutling (Gobius niger) Ørred (Salmo trutta ) 3-pg. Hundestejle (Gasterosteus aculeatus ) Brisling (Sprattus sprattus ) Skalle (Rutilus rutilus ) Brasen (Abramis brama ) Aborre (Perca fluviatilis ) Smelt (Osmerus eperlanus ) Tangsnarre (Spinachia spinachia ) Sandart (Stizostedion lucioperca ) Uge Årstal Gedde (Esox lucius ) Tunge (Solea solea ) Helt (Coregonus lavaretus ) Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius ) Tangnål (Syngnathus sp.) Karudse (Carassius carassius ) Suder (Tinca tinca ) Fjordreje (Palaemon adspersus/elegans Strandkrabber (Carcinus maenus ) Tabel 6-5 Oversigt over fangster i pæleruser i Hjarbæk Fjord i og. Perioder hvor fiskeriet har været afbrudt pga rensning/tørring af redskaber o.a. er markeret med gult.

38 37 Af de i alt 22 fiskearter der er blevet fanget i Hjarbæk Fjord er 15 blevet fanget i både og. Tre arter er kun fanget i (tunge, helt og gedde), mens tre arter kun er fanget i (tangnål sp., suder og karudse). Syv arter (suder, karudse, skalle, brasen, aborre, sandart, gedde) er udprægede ferskvandsarter, selv om de dog også i større eller mindre grad er kendt for at kunne forekomme i brakvand. Flere arter vandrer igennem Hjarbæk Fjord på vej til gydeområder i vandløbene (ørred, smelt og helt) eller til opvækstpladserne her (ål). De nævnte arter opholder sig også i større eller længere perioder i fjorden, hvor de søger føde. Sild og hornfisk vandrer i stort antal ind i Hjarbæk Fjord for at gyde i de kystnære områder hvor deres æg fæstner sig til planter, sten mv. Om efteråret vandrer ynglen ud på dybere vand og eventuelt helt ud af Hjarbæk Fjord og til andre dele af Limfjorden. Arter med yngelpleje, evt. levendefødende arter, er karakteristiske for en lavvandet og vegetationsrig brakvandsfjord som Hjarbæk Fjord: tangsnarre, tangnåle, sortkutling, ålekvabbe og 3- pg. hundestejle. Brisling og skrubbe forekommer talrigt i Hjarbæk Fjord og må antages også at gyde her. Der er markante år til år variationer for de fleste fiskearters vedkommende. Variationerne kan dels skyldes biologiske/miljømæssige/klimatiske forhold og dels metodiske forhold. Især kan reduktionen fra to til en pæleruse samt den ændrede placering af rusen i Hjarbæk Fjord have været medvirkende til de konstaterede ændringer fra til : Uændret forekomst: 3-pg. hundestejle, sortkutling (2. halvår), skalle (2. halvår), fjordrejer Fremgang: Skrubbe (2.halvår) Tilbagegang: Sild, hornfisk, ål, ørred, ålekvabbe, brasen, skrubbe (1. halvår), skalle (1. halvår), sortkutling (1. halvår), krabber I Lovns Bredning har de mængdemæssigt set mest betydende fiskearter (som i Hjarbæk Fjord) været sild og hornfisk som i overvejende grad er fanget i foråret. Herudover er der fanget betydelige antal af ål, skrubbe, ørred, sortkutling, ålekvabbe og 3-pigget hundestejle. De resterende arter er kun registreret i ringe antal, dog er der ved en enkelt røgtning i september fanget et større antal brasen.

39 38 Art Sild (Clupea harengus ) Hornfisk (Belone belone ) Ål (Anguilla anguilla ) Skrubbe (Platichthys flesus ) Ålekvabbe (Zoarces viviparus ) Sortkutling (Gobius niger) Ørred (Salmo trutta ) 3-pg. Hundestejle (Gasterosteus aculeatus ) Brisling (Sprattus sprattus ) Torsk (Gadus morhua ) Tangsnarre (Spinachia spinachia ) Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss ) Uge Årstal Brasen (Abramis brama ) Tyklæbet multe (Chelon labrosus ) Pighvarre (Psetta maxima ) Rødspætte (Pleuronectes platessa ) Tunge (Solea solea ) Helt (Coregonus lavaretus ) Flodlampret (Lampetra fluviatilis ) Hestemakrel (Trachurus trachurus ) Almindelig ulk (Myoxocephalus scorpius ) Tangspræl (Pholis gunnellus ) Skalle (Rutilus rutilus ) Fjordreje (Palaemon adspersus/elegans ) Strandkrabber (Carcinus maenus ) Tabel 6-6 Oversigt over fangster i pæleruser i Lovns Bredning i og. Bemærk at der i visse uger kun er registreret fangster for et enkelt år (*). Perioder hvor fiskeriet har været afbrudt pga rensning/tørring af redskaber o.a. er markeret med gult. Af de i alt 23 fiskearter der er blevet fanget i Lovns Bredning er 13 blevet registreret i både og. To arter er kun fanget i : Pighvarre og tyklæbet multe, mens otte arter kun er fanget i : tangspræl, alm. ulk, flodlampret, helt, skalle, rødspætte, tunge og hestemakrel. I modsætning til i Hjarbæk Fjord er der kun registret få ferskvandsfisk (skalle og brasen) og kun i beskedent antal. Til gengæld er der registreret flere udprægede saltvandsfiskearter: Rødspætte, tunge, torsk og hestemakrel. Der har dog kun været tale om enkeltforekomster. Også i Lovns Bredning er der registreret en relativ artsrig bestand af arter med yngelpleje, evt. levendefødende arter, som er karakteristiske for lavvandede og vegetationsrige brakvandsfjorde: tangsnarre, tangspræl, alm. ulk, tangnåle sp. - heriblandt alm. tangnål, stor næbsnog, sortkutling, ålekvabbe og 3-pg. hundestejle.

LL. TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT

LL. TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT Til Energinet.dk Naturstyrelsen Vestjylland Dokumenttype Rapport Dato Maj, 2016 LL. TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT OVERVÅGNING I LOVNS BREDNING OG HJARBÆK FJORD IFM TO-9 LL TORUP GASLAGER VEDLIGEHOLDELSEPROJEKT

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning

Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Nu begynder vi at udlede saltvand i Lovns Bredning Information om Energinet.dk s genudskylning af kaverner (hulrum) i undergrunden under gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års Naturgas og Energinet.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 1360 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-7440-000025 Senere

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber fra 2005-2007 Nøglefiskerrapporten 2005-2007 Sparrevohn, Claus Reedtz; Nicolajsen, Hanne;

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Udkast VVM-tilladelse. For: Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager

Udkast VVM-tilladelse. For: Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager Udkast VVM-tilladelse For: Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager Til Energinet.dk J.nr. NST-131-00101 Ref. Dato: xxx.xx 2011 VVM-tilladelse for udvidelse af Energinet.dk, Naturgaslager Ll. Torup

Læs mere

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand. Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk baggrundsrapport vedrørende fisk Udarbejdet for: SEAS Slagterivej 25 4690 Haslev Udarbejdet af: Bio/consult Johs. Ewalds Vej 42-44 820 Åbyhøj Tekst:

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Resume... 2 3. Abstract... 2 4. Indledning.... 3 4.1. Problemformulering... 4 5. Materialer og Metoder... 4 5.1. Jura... 4 5.2. Lokaliteter... 5 5.3.

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen

Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen Bilag D Sammenfatning og vurdering af de indkomne bidrag fra høringsfasen Naturstyrelsen har gennemgået samtlige de indsendte bidrag fra høringsfasen. Bidragene er vedlagt som bilag E. Bidragene har givet

Læs mere

VVM-tilladelse. Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager

VVM-tilladelse. Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager VVM-tilladelse Udvidelse af Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager Energinet.dk, Ll. Torup Gaslager Rækkeborgvej 4 9620 Aalestrup J.nr. NST-131-00101 Ref. OLGRE/SURHE Dato 28. oktober 2011 VVM tilladelse til:

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Limfjorden fiskene der forsvandt

Limfjorden fiskene der forsvandt Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Limfjorden fiskene der forsvandt Bundfiskene i Limfjorden er næsten forsvundet. Fladfisk, ål, ålekvabber, ulke og sortkutlinger fiskearter

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals

Marine systemer. Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero. DTU Aqua. Moniteringssektion. Undervisning Fiskeribetjente, uge , Hirtshals Undervisning Fiskeribetjente, uge 22-2014, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Det starter med alger Over halvdelen

Læs mere

Øresund et unikt farvand i Danmark

Øresund et unikt farvand i Danmark Øresund et unikt farvand i Danmark Af Jens P. Jeppesen Øresundsakvariet Marinbiologisk Laboratorium Københavns Universitet Fotos af fotograf Birgit Thorell, undervandsfotograf Lars Laursen samt tegner

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 4/ , Hirtshals Oskar Marine systemer Marie Storr-Paulsen, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua q Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 4/12 2012, Hirtshals Marine systemer Oskar, Kai Wieland, Margit Eero DTU Aqua Moniteringssektion Det starter med alger Over halvdelen af det organiske stof produceret på jorden

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

- Nordsøen. Marine Systemer

- Nordsøen. Marine Systemer Undervisning Fiskeribetjente, uge 23 2012, Hirtshals Marine Systemer - Nordsøen Fiskeriet i Nordsøen udgør ca. 4% af verdensfiskeriet Danmark stå for knap halvdelen af Nordsøfangsten 80% af det danske

Læs mere

ENERGINET.DK MILJØCENTER Århus. Januar 2010.

ENERGINET.DK MILJØCENTER Århus. Januar 2010. Tryghed når du fisker så Nordvestjysk FF. Salling Fur FF. Thylands FF. Vesthimmerland & Han Herred FF. Hals og Omegns FF. Skive FF. Og Virksund og Omegns FF. Indsigelser og bemærkninger til J. Nr. AAR

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :

Læs mere

Fiskebestanden i Københavns Havn

Fiskebestanden i Københavns Havn Fiskebestanden i Københavns Havn 2009 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i marts 2010. Konsulenter: Stig Rostgaard, Thomas Thaarup Andersen & Helle Jerl Jensen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Registreringsskema (arter, antal og længde-fordeling).

Registreringsskema (arter, antal og længde-fordeling). Bilag. 2 Registreringsskema (arter, antal og længde-fordeling). Lokalitet: Position N: Garn synk: Dybde: Garn flyd: Bundtype: Feltnr.: Position Ø: Ruse: Vegetation: Dato: Yngeltrawl: TV3-trawl: Vejr: Strøm:

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003

Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 Miljøkontrollen, Københavns Kommune Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 Rapport December 2003 Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 December 2003 Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

DELAFGØRELSE i sag om klage over miljøgodkendelse af Energinet.dk, Naturgaslager Ll. Torup, samt VVM-tilladelse til udvidelsen af naturgaslageret

DELAFGØRELSE i sag om klage over miljøgodkendelse af Energinet.dk, Naturgaslager Ll. Torup, samt VVM-tilladelse til udvidelsen af naturgaslageret Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 4. september 2012 J.nr.: NMK-10-00471 og NMK-34-00135 Ref.: SMA/PEBEC DELAFGØRELSE i sag om klage over miljøgodkendelse

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Miljøstyrelsen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 54 40 00 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 aar@mst.dk www.mst.dk Aarhus J.nr. MST-1270-01221 Ref.

Læs mere

FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015

FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 Formidling af fjordnatur i skolesommerferien 29. juni 24.juli 2015 Biologisk rigdom i og ved Fjorden Sortkutling Roskildereje Foreningen Sidesporet

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Titel: Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse. Version: 2. Versionsdato: 2010-01-22

Titel: Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse. Version: 2. Versionsdato: 2010-01-22 Titel: Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse Emneord: naturgaslager, udvidelse, VVM, konsekvensvurdering, miljørapport Udgiver: Miljøcenter Århus Ansvarlig institution: Miljøcenter Århus

Læs mere

Fiskelarver og gopler. i Limfjorden, forår

Fiskelarver og gopler. i Limfjorden, forår Fiskelarver og gopler i Limfjorden, forår 1996-1999 Udarbejdet for: Limfjordssamarbejdet, v/nordjyllands Amt, Niels Bohrs Vej 32, 92 Ålborg Øst Udarbejdet af: Bio/consult as, Johs. Ewalds Vej 42-44, 823

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 676 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 676 Offentligt MPU alm. del på Spørgsmål 676 Jr. nr. AAR 200-00015 har i brev af 23. april 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 676 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem

Læs mere

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund

F A. Rørhinde. Pølsetang Båndtang. Strengtang. Blæretang. Krølhårstang. Savtang Ålegræs. Savtang. - på blød bund 18 Det er planteplankton, der udgør det biologiske grundlag for havets fødekæder. Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi som alle andre havlevende organismer nyder godt af. Det er

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Rødspætter og Isinger i Århus Bugt

Rødspætter og Isinger i Århus Bugt Rødspætter og Isinger i Århus Bugt Havmiljøets indflydelse på bestandene af rødspætte og ising i Århus Bugt Resultater af fiskeriundersøgelser og vandmiljøundersøgelser i Århus Bugt 1991-22 Samarbejdsprojekt

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

LI. Torup lagerudvidelse. Miljørapport og VVM redegørelse. Januar 2010

LI. Torup lagerudvidelse. Miljørapport og VVM redegørelse. Januar 2010 LI. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM redegørelse Januar 2010 Titel: Ll. Torup lagerudvidelse Miljørapport og VVM-redegørelse Emneord: naturgaslager, udvidelse, VVM, konsekvensvurdering, miljørapport

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk Status for Atlas over danske ferskvandsfisk Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser Forår 2007 Indhold Indledning. Side 2 Bæklampret.. Side 4 Flodlampret.. Side 5 Havlampret... Side 6 Ål.. Side

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14-06-2016 Hans H Jakobsen Christian Mohn Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2

Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Fiskerimæssige interesser i mølleområdet Rødsand 2 Foto : Junita Karlsen Januar 2007 Udarbejdet for DONG Energy af : Carsten Krog Krog Consult Forsknings- og Udviklingsparken Vest Niels Bohrs Vej 6 6700

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapporten for årene 2008-2010

Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapporten for årene 2008-2010 Registrering af fangster i de danske kystområder med standardredskaber Nøglefiskerrapporten for årene 2008-2010 DTU Aqua-rapport nr. 252-2012 Josianne G. Støttrup, Claus R. Sparrevohn, Hanne Nicolajsen

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Nordjyllands Amt. Mariager Fjord. - en fjord ude af balance. Århus Amt

Nordjyllands Amt. Mariager Fjord. - en fjord ude af balance. Århus Amt Nordjyllands Amt Århus Amt Mariager Fjord - en fjord ude af balance Forord Nordjyllands Amt og Århus Amt har i samarbejde overvåget miljøtilstanden i Mariager Fjord siden 1979. Dette sker for at følge,

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden

Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere