Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo, Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag
|
|
- Maja Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo, Etik i organisationer. Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk Psykologisk Forlag Gitte Haslebo og Maja Loua Haslebo har skrevet en vægtig bog om, hvordan man kan undgå at komme til at krænke kolleger og medarbejdere i dagligdags situationer på en arbejdsplads. Det er en grundlæggende antagelse i bogen, at der er moralske aspekter ved alle begivenheder og handlinger, og det er en særlig pointe, at det er nødvendigt for organisationer at tænke nye tanker om etik. Der er indflettet 15 fortællinger i bogen. Fortællingerne lanceres løbende og analyseres ud fra en lang række teorier og begreber, og forfatterne vender ved flere lejligheder tilbage til fortællingerne i nye analyser og perspektiver. Fortællingerne viser, hvor galt det ind imellem er gået, og de bruges som afsæt og eksempler i forfatternes søgen efter en relationel etik. Vejen til den relationelle etik er lang og går ad mange, komplicerede teoretiske veje med reference til mange (!) filosoffer og teoretikere, før forfatterne når i mål. Bogens målgrupper er ledere, konsulenter og medarbejdere, som efterspørger et sprog om etik og moral og ideer til bedre handlemuligheder, men tyngden i bogen ligger i de teoretiske analyser, sammenligninger og refleksioner over mange ofte meget spændende og originalt sammenstillede teorier og begreber. Forfatterne er meget omhyggelige med at forklare, hvor de er i fremstillingen, og hvor de er på vej hen. Selv for en relativt hærdet teoretiker er bogen tung læsning. Den er langt fra en at være en brugsbog, men det er en bog, som jeg vil kunne vende tilbage til igen og igen både for at orientere mig i nogle, relevante teoretiske universer og mere konkret for at få input til overvejelser over, hvordan jeg kan gribe en opgave eller en samtale an, og hvad der mon skete i en samtale eller proces. Der er også nogle ting i bogen, som irriterer mig rigtig meget. Syntesen den relationelle etik I kapitel 11, på side 301 kommer syntesen (med mange tråde til bogens første 10 kapitler), Veje til en bedre håndtering af moralske udfordringer i organisationer. Bogens centrale begreber og refleksionsrammen for den relationelle etik samles visuelt i en blomst med fem blade: social ansvarlighed, dialog, positionering, solidarisk refleksivitet og at mødes som moralske aktører. De fem blade repræsenterer såkaldte moralske holdepunkter, som er udledt af klassiske, systemiske begreber: kontekst, relationer, anerkendelse og af diskurser samt Michel Foucaults tænkning om moderne magt. Et moralsk holdepunkt fungerer som en overskrift, som kan være vejledende for etiske overvejelser i komplicerede hverdagssituationer, hvor der ikke umiddelbart har vist sig en handlemulighed, der er acceptabel for de implicerede personer (s. 305). Der er ikke tale om regler, men om steder, hvor man kan dvæle. Et moralsk holdepunkt kræver en aktiv og ansvarlig indsats, der både omfatter refleksion, social kreativitet og dømmekraft (s. 306).
2 På siderne udfolder forfatterne en række svar på, hvad vi bestræber os på at gøre, hvordan hverdagens samspil vil forme sig, hvordan ledere og medarbejdere forholder sig til hinanden, hvordan medarbejdere taler til og om fx kunder og hvordan konsulenter kan gøre sig nyttige over for ledere og medarbejdere, når vi praktiserer en relationel etik. Svarene er kategoriserede efter de fem overordnede moralske holdepunkter og er forumleret som rettigheder og pligter. Social ansvarlighed indebærer bl.a., at vi tager og udviser ansvar for punktueringer af begivenhedsforløb, og at vi tager og udviser ansvar for at skabe klare og fælles kontekster. Dialog indebærer bl.a., at vi stimulerer egen og andres nysgerrighed og læring ved at stille åbne og udforskende spørgsmål, og at vi bruger sproget på måder, der skaber ligeværdige dialoger. Positionering indebærer bl.a., at vi lytter udforskende for at begribe, hvilken fortælling vores egne og andres udsagn indgår i, og at vi lytter til fortællingens plot og dermed til, hvilke positioner fortællingen stiller til rådighed. Solidarisk refleksivitet indebærer bl.a., at vi handler ud fra en opmærksomhed på, hvordan vores egen og andres positionering og bidrag skaber en social virkelighed, og at vi taler med andre ud fra en overbevisning om, at de også er moralsk ansvarlige og tilregnelige set ud fra deres position. At mødes som moralske aktører indebærer bl.a., at vi i alle metoder adskiller udvikling og bedømmelse ud fra en erkendelse af, at der er tale om to uforenelige kontekster med hvert sit sæt af spilleregler, og at vi medvirker til at forhandle og skabe en fælles forståelse af, hvordan magt er indlejret i relationer, og hvilke moralske rettigheder og forpligtelser der skal gælde i den enkelte konkrete situation. Den relationelle etik består således ikke af regler, kontrakter eller af værdi-udsagn, men i temaer (moralske holdepunkter) der skal tænkes igennem ud fra den systemiske tænknings grundtanker. Moralske handlinger er ikke bundet til individer, men til samspil og gensidig forholden. Den relationelle etik beskrives som en tredje vej, hvor man hverken leder efter universelle etiske principper eller efter personlige signaler, men hvor man med afsæt i Goffman leder i de mikrosocial e processer i hverdagens kommunikation (s. 305) de kulturelle normer, sædvaner og sociale færdigheder. Leder- og konsulenthandlinger, som utilsigtet fører til ansigtstab Fjorten af bogens femten fortællinger står som skrækeksempler på, at ledere og konsulenter kan komme galt af sted. Der er i alle fjorten tilfælde tale om møder eller interventioner, som ikke er baseret på systemisk tænkning. Nogle af eksemplerne er ganske tankevækkende. Det er fx fortællingen om: Talentet, der først skulle udvikle sig personligt Lederen, der ikke kunne beskytte sine medarbejdere mod den varme stol Lederen med de dårlige resultater i en 360 evaluering. Alle forløb fører utilsigtet til ansigtstab og krænkelser, og alle fejl udspringer af, at ledere og konsulenter (ubevidst) leder efter og peger på fejl og dermed opnår det modsatte af det tilsigtede: usikkerhed og angst. Den gode leder eller medarbejder siger fra og/eller forlader sit job. Her er jeg i de fleste tilfælde
3 blevet lidt irriteret og har følt mig talt ned til. De valgte fortællinger er nyttige for analysen og forståelsen af (andres) fejl, men det er også en lidt for nem måde at fremhæve den systemiske tænkning på, og det understreges af, at forfatterne konsekvent fremstiller verden i kasser. Der er det lineære, realistiske paradigme og så det cirkulære, systemiske paradigme, som er baseret på en socialkonstruktionistisk tilgang. Det var en øjenåbner for mig, da jeg læste Gitte Haslebos og Kit Sanne Nielsens bog Konsultation i organisationer. Hvordan mennesker skaber ny mening. Den udkom i 1997! Forfatterne afslører en sand afsky for tal eller, som de skriver, talmagi, talmystik og magisk tænkning, og de langer voldsomt ud efter redskaber til kompetenceafklaring, 360 evaluering og i det hele tage t Diskursen om at måle, veje og dokumentere (kapitel 8.4.4). De argumenterer med, at denne diskurs udspringer af en subjekt-objekttænkning, og at den (altid!) gør nogle til skurke og andre til ofre. Evalueringer fører ikke i sig selv til udvikling, som forudsætter en anden og ikke kvantificerbar diskurs (s. 284f). Sådanne overvejelser giver jo stof til eftertanke, når man arbejder med kompetenceafklaring, kompetenceudviklingsstrategier og evalueringer. Adskillelsen af bedømmelse og udvikling er rosværdigt skarp, men jeg kunne have ønsket mig en diskussion af, hvordan kontekstafklaring, rammesætning og relationsskabelse evt. kan gøre disse initiativer fremadrettede og konstruktive. Moralfilosofi I de første fire kapitler ridses en række klassiske moralfilosofiske standpunkter op, og de kædes sammen med moralsk tvivl og moralske dilemmaer i organisationer, med forpligtelsen til personlig udvikling i organisationer og med ansigtstab og krænkelser i organisationer. Etik og moral defineres som henholdsvis filosofiske refleksioner over moralen og vores skyldighed over for andre mennesker, altså rigtige/forkerte, gode/dårlige og rosværdige/dadelværdige handlinger (s. 24f). Vi føres fra Immanuel Kants pligtetik (du skal handle efter den regel, at det, du gør, bliver en almengyldig lov), over Jeremy Benthams nytteetik (du skal gøre det, som frembringer mest mulig lykke) til nyere commonsense -etik (du skal bruge din sunde fornuft), som rummer et hierarki af grundværdier, overordnede og underordnede regler (fx Man må ikke rende med sladder). Forfatterne undersøger, hvordan moderne mennesker i moderne organisationer kan hente hjælp i disse filosofier i nogle af de fortællinger, der bruges bogen igennem. Vi føres igennem humanistisk psykologi og oplevelsesorienteret terapi, som leder frem til nogle meget skarpe og kritiske overvejelser om individualisering, grænseløs udviklingskultur, tingsliggørelse og stress baseret på, hvad forfatterne kalder en subjektivistisk moralopfattelse med rødder i romantikkens metafysik. Denne tænkning skygger for vores forpligtelser over for andre mennesker. I kapitel fire præsenteres Erving Goffman, hvis tanker om ansigtstab og krænkelser spiller en væsentlig rolle for bogens syntese. Goffman var en af bogens gaver til mig! Goffmans undersøgelser om mikrosociale processer afdækkede samspil i dagliglivet, helt små, trivielle og upåagtede adfærdsmønstre i hverdagen, som vi ikke er bevidste om eller opmærksomme på, men som er altafgørende for, om møder mellem mennesker lykkes. Han har bl.a. undersøgt ansigtsarbejde, ærbødighed, ordentlig opførsel og håndtering af pinlige situationer, og han har ledt efter, hvordan mennesker umiddelbart definerer en situation og anlægger en linje. Goffmans arbejder er ikke nye (fra midt i 1950 erne til 1982), men forfatterne har her fundet et ældre parallel til de systemiske begreber kontekst og anerkendelse. Sidst i kapitler står et par af de sætninger, som gør mig meget træt og 'lang i blikket', og som viser, at dette ikke er nogen brugsbog, specielt fordi sætningen står isoleret nærmest som en leksikalsk oplysning: Goffman var
4 socialfunktionalist, symbolsk interaktionist, fænomenolog, kritisk sociolog mv. * + Især bidrag fra den symbolske interaktionisme og fænomenologien har haft stor betydning for udviklingen af socialkonstruktionismen (s. 102). I kapitel 5 kommer en foreløbig teoretisk konklusion: socialkonstruktionismen som erkendelsesteori modstillet alle de andre, som er præsenteret (undtagen Erving Goffman). Her er et af de steder, hvor jeg som nævnt bliver lidt irriteret. Cooperider, Srivasta, Campbell, Gergen og Haslebo selv bliver ikke mindre væsentlige og interessante ved, at alle andre smækkes ned i samme kasse med etiketten Realisme. I dette kapitel bliver det tydeligt, at forfatterne har en mission (som også Annemette Mortensen skriver i sin anmeldelse af bogen 1 ), og jeg savner nogle selvkritiske refleksioner. Det spændende perspektiv i forhold til etik og moral består i, hvordan socialkonstruktionismen som erkendelsesteori på gennemgribende vis inkorporerer en relationel etik og definerer nogle vigtige moralske erkendelser (s. 124), og det kommer der heldigvis nogle meget kvalificerede refleksioner over og nogle nyttige bud på. Den teoretiske ramme Kapitlerne 6-10 udfolder fem centrale begreber: kontekst, relationer, diskurser, anerkendelse og magt. De illustreres og analyseres af fortællinger, og de kobles med temaer, som bliver til syntesens moralske holdepunkter. Begreberne afdækkes igennem en præsentation af klassiske systemiske teorier og teoretikere: Coordinated Management of Meaning (CMM), positioneringstrekanten, anerkendende udforskning (Cronen, Gergen, Pearce, Cooperider, Srivasta, Davies, Harré), og der foretages interessante analytiske relateringer til bl.a. Wittgenstein (sprog), Austin (talehandlinger), forandringsledelse, Dewey (erfaringsbaseret læring o.a.), Honneth (anerkendelse) og adskillige andre. Man får en personlig, stringent og interessant analyse af grundlæggende systemiske begreber. Gennemgangen af Axel Honneths analyser af anerkendelse var en anden af bogens gaver til mig. Kapitlerne er gode til repetition, og de giver gode bud på, hvem det kunne være interessant at kaste sig over, når man vil blive klogere på konsulentarbejde, ledelse og organisationsudvikling. Der er en tankevækkende diskurs om sygdom, diagnose og behandling (arbejdsmiljø, mobning og stress), og i forbindelse med netop denne diskurs præsenteres den ene fortælling, som ifølge forfatterne netop ikke gør nogen til offer. Generelt savner jeg også i disse kapitler, at forfatterne prøver at tage egen medicin. Der fokuseres stort set kun på handlinger, som fører til subjekt-objektrelationer, og hvor nogen gøres (eller gør sig selv) til offer eller klient. Der fokuseres m.a.o. på fejl andres fejl. Moralen er selvfølgelig, at handlinger baseret på systemisk tænkning og socialkonstruktionistisk erkendelsesteori fører til subjekt-subjektrelationer, og rammen for disse handlinger kommer i kapitel 11. De meget bastante, overpædagogiske modstilling af realister og systemikere misbruges således også her. Hvor rigtigt er det fx: At spørgeren i en socialkonstruktionistisk tilgang (altid) stiller spørgsmål ud fra en ikke -vidende position? At spørgsmål i en realistisk tilgang (altid) stilles for at indsamle enkeltstående informationer, mens spørgsmål i en socialkonstruktionistisk tilgang (altid) stilles for at belyse mulige sammenhænge? At spørgeren med en realistisk tilgang (altid) stiller spørgsmål for at nå frem til en diagnose?
5 Både ud fra en pragmatisk hverdagsforståelse og videnskabsteoretisk er den voldsomme generalisering urimelig og forkert. Man vil banalt sagt altid kunne finde dén ene Popper ske undtagelse, som ville falsificere hypotesen, hvis det var en hypotese. Der er imidlertid ikke tale om hypoteser, men om generelle udsagn. Der er så meget power i den systemiske tilgang, at den ikke har brug for at simplificere andre positioner for at fremhæve egen fortræffelighed! Kapitel 10 om magt er baseret på Michel Foucault, som mig bekendt aldrig selv forholdt sig til systemisk tænkning. Han døde i 1984 og aldrig fandt sig i at blive sat i nogen bås. Kapitlet rummer en prisværdigt klar redegørelse for Foucaults tænkning om magt, primært baseret på Dreyfus og Rabinows værk om Foucault. Den moderne magtudøvelse er i Foucaults optik hverken personlig, ressourcebaseret eller institutionel, men allestedsnærværende, usynlig, indirekte og subtil. Vi kontrollerer os selv og anvender en række teknologier (kaldet selvteknologier ), som indeholder beskrivelser af det normale, af præstationer og skalaer til at vurdere vores normalitet og vores præstation. Det er i mine øjne et glimrende træk fra forfatternes side, at de vælger magtdimensionen som den femte, væsentlige dimension omkring de moralske holdepunkter. Gitte Haslebo har sammen med Michaela Schnoor skrevet en rigtig god artikel om 2, hvor de afsøger, hvordan en magtbaseret, en magtfri og en magtreflekterende tilgang til coaching influerer på lederes etiske overvejelser i forbindelse med coaching af egne medarbejdere. Tankerne fra denne artikel har Haslebo desværre ikke nået at få indflettet i denne bog. Det praktiske fokus i dette kapitel er selvteknologier inden for lederudvikling, personalepolitik og organisationsudvikling, dvs. redskaber, som resulterer i en sandfærdig bedømmelse eller i en gennemsnitsbedømmelse udtrykt ved et tal. Der er her tale om 360 evaluering og medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Den manglende kontekstafklaring (og værktøjet i det hele taget), indebærer, at lederen i 360 evalueringen ikke fik noget godt udgangspunkt for sin videre personlige udvikling, og at en leder snød en medarbejder i en MUS. I refleksionerne over fejlene i værktøjerne og brugen af dem skæres det ud i pap, at en bedømmelseskontekst og en udviklingskontekst ikke må blandes sammen, fordi den ene skaber subjekt-objektrelationer, og den anden skaber subjekt-subjektrelationer. Den uafklarede betyder, at de traditionelle ledervurderinger [kan] betragtes som en systematiseret iscenesættelse af krænkelser af organisationsmedlemmernes sociale værdi for fællesskabet Foucault giver også værktøjerne den lidet flatterende betegnelse selvbekendelsesteknologier, og de to Haslebo er medregner også NLP plus mere uspecificeret arbejdsseminarer om samarbejde, sammenhold, motivation, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø, hvor deltagerne indrømmer egne fejl og opstiller personlige udviklingsplaner. I alle tilfælde har intentionen været at udvikle medarbejdere, team eller leder, men resultatet blev det stik modsatte. Forfatternes refleksioner over brugen af selvteknologier eller bekendelsesteknologier er tankevækkende konsulentlæsning, men jeg sidder tilbage med fornemmelse af, at fortællingerne er udvalgt og tilrettelagt, så man forføres til at tage afstand fra teknologierne og ikke tilbydes en alternativ diskurs med andre antagelser, med kontekstafklaring og relationsskabelse. Også her bliver jeg ærgerlig over dualismen i forfatternes verdensbillede, her i deres omgang med magtteori: der er det realistiske og så det socialkonstruktionistiske perspektiv inspireret af Foucault. Når forfatterne så yderligere beskriver det dette perspektiv som muligheden for at kunne definere virkeligheden og bestemme, hvad der er sand viden (s. 119), kunne jeg godt have ønsket mig, at forfatterne havde prøvet at præsentere politologiske
6 magtteorier og måske overvejet, om Foucaults definition på magt kunne ikke minde om det, som andre forstår ved socialisering. Forfatterne foretager en spændende kobling til den australske psykoterapeut Michael White, som fokuserer på fænomenet personlig fiasko, som ifølge ham er vokset i de senere år. Der er tre former for fiasko: Undladelser, udelukkelser og modstande. Sådan prøver vi at undslippe den normaliserende fordømmelse. Dette leder forfatterne frem til, at de forkerte antagelser om, at medarbejdere og ledere er forpligtede på personlig udvikling erstattes af retten og pligten til at mødes som moralske aktører med de rettigheder forpligtelser, som fremgår af den udfoldede, fembladede blomst, som jeg startede med at præsentere. Jeg tror kun, jeg tør anbefale bogen til deciderede teorifreaks, men jeg vil meget gerne anbefale syntesen i kapitel 11, og man kan godt lystlæse i de kapitler, som udfolder grundlaget for et eller flere af blomstens blade. Mit personlige udbytte Erving Goffman og Axel Honneth er strøget til tops på listen over teoretikere, jeg gerne vil kende mere til. De moralske holdepunkter, som forfatterne når frem til i deres syntese, demonstrerer, at den systemiske tænkning rummer en etik og åbner for nogle vigtige moralske overvejelser og nogle bedre handlinger. Det sidste er jeg overbevist om. Forfatterne skal have meget ros for at have sat ord på disse overvejelser og for at have tilbudt os en ramme at indtænke vores handlinger i. Den ramme vil jeg holde op for mig selv mange gange. Jeg vil glæde mig til at læse autentiske eksempler på, hvordan den relationelle etik udfoldes i praksis og skaber oplevelser af værdsættelse, anerkendelse og udvikling. Jeg vil glæde mig til en selvkritisk refleksion, specielt i lyset af de mikroprocesser, som man aldrig rigtig selv kan se. Ind imellem må det være sådan, at en systemisk konsulent eller leder ikke får afklaret konteksten præcist, og relationsskabelsen må ind imellem kikse. Tilføjelse Jeg har luftet min irritation over den firkantede kategorisering af realismen. Når det handler om forfatternes beskrivelse af, hvad videnskab er og gør, var jeg på kanten af at blive rigtig ærgerlig: Al videnskabelig viden drejer sig om relationer mellem os selv og den omskiftelige omverden ikke om isolerede genstande (s. 229). En videnskab må altid vurderes ud fra dens evne til at føre til forbedringer (s. 230). Ifølge den traditionelle videnskabsopfattelse består videnskabelige landvindinger i navngivningen af alt det, der kan være i vejen med mennesker, organisationer og samfund (s. 258). Videnskabelig udvikling baserer sig i så høj grad på et problem- og mangelsprog, at et forskningsresultat, der fører til lanceringen af en ny diagnose, kan være på niveau med optagelsen af en ny stjerne i verdensrummet (s. 258 om Cooperider & Whitney). Dét er simpelthen under forfatternes niveau! Som konsulent kunne jeg måske være ligeglad, men når nogen tager patent på sandheden, tager jeg ladegreb jeg mit pennalhus.
7 1 Annemette Mortensen: Etik i organisationer. Om relationel etik. Boganmeldelse i Systemisk Forum 4/ Lederen som coach forskellige vinkler på magt og etik. Erhvervspsykologi. Volume 5. Nummer 2. Juni Artiklen kan downloades her: %20Lederen%20som%20coach%20(2007).pdf
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereStå sammen og bevæg jer
Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,
Læs mereMuligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.
Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert
Læs mereDialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse
Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereOrganisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det?
AM2015 Organisatorisk medlemskab Har vi ret til et godt arbejdsmiljø? Og/eller har vi pligt til at være med til at skabe det? v/ erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo Mandag d. 9. november 2015 kl. 10.15-11.00
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereRettigheder til materiale
Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mereAf Morten Novrup Henriksen. Et begreb
Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereLæsevejledning til kompendium
Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information
Læs merePROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereDenne bog henvender sig til både interne
Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFamiliecoaching i systemisk perspektiv
Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereVELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ
VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:
Læs mereFilosofi og ledelse i et diakonalt perspektiv. Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7
Filosofi og ledelse i et diakonalt perspektiv Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7 3 dele til diakoni på arbejdspladsen I dag præsenteres 3 dele, som sættes i relation til jeres arbejdsplads 1.
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereFamiliecoaching i systemisk perspektiv
Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,
Læs mereHVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller
HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereMiddelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg
Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mererolle og redskaber Psykologens
Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt
Læs mereLEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere9 grundantagelser for anerkendende ledelse
9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereVigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:
Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereFeedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback
Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereLederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:
Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs merePersonaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap
Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig
Læs mereLedelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed
Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse
Læs mereAt komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere
At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereInnovationsprocesmodel
Innovationsprocesmodel Koncepter Konceptudfolder Ikke-viden Hofnar Viden Vidensdetektiv Relationer Gartner Dagens ord Selv i den største granitblok er der en lille sprække Ludwig Wittgenstein Den motiverende
Læs mereRelationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Læs mereNARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING
NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE
Læs mereANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE
ANMELDELSE: SOCIALKONSTRUKTIONISME OG UDDANNELSE Publiceret: 11. oktober 2018 Forfatter: Pernille Thorup FAKTABOKS Anmeldelse af bogen "Socialkonstruktionisme og uddannelse" af Karsten Mellon og Kenneth
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereCoachingens psykologier i teori og praksis
Coachingens psykologier i teori og praksis Modul 1, d. 16. september 2010 Systemisk og narrativ tilgang Thomas Mosfeldt Agenda Systemiske blikke, sociale konstruktioner, cirkulær tænkning hvad handler
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereAfgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling
Afgangsprojekt SD Relationskompetence et krav og behov for udvikling Kompetencestrategien De fire kernekompetencer Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Relationskompetence
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mere