Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans

Transkript

1 Sundhedsberetning for Færøerne ISSN Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes 1

2 Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans Tórshavn August

3 Titel: Sundhedsberetning for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2014 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF FAX foe@sst.dk Hjemmeside: Personale: Fire personer er ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfuldmægtig Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sundhedsfaglig konsulent Sonja Aasted tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Almannaverkið (Færøernes Primary care services) gennemfører tilsyn på plejehjem og bofællesskaber samt andre institutioner på Færøerne. Forsiden: Billedet på forsiden viser en del af Hoyvík fra vest. Billedet er taget af Lona Johansen 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LANDSLÆGEEMBEDET... 6 Nævn og udvalg Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskud Levendefødte børn Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året Antal børn født af mødre under 20 år i 2013 fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte Højeste fødselsvægt Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger Statistik angående tvillinger, født i Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre Børn født uden for ægteskab Bor moderen sammen med barnets far Sygehusfødsler Antal fødsler med kejsersnit Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Fødsler 2013 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Fødsler 2013, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet Gestationsalder (svangerskabslængde) Enkeltfødte, levendefødte 2013 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge Perinatal dødelighed Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til FØDEPLANUDVALGET ABORTINDGREB Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder STERILISATIONER Møder i Sterilisationsnævnet Tallene for imødekomne ansøgninger DØDELIGHED Antal færinger, der døde i Spædbørnsdødelighed Dødfødte Middellevetiden i de nordiske lande Forventet middellevetid for Færøerne Dødsårsager for færinger RETSMEDICIN Ulykkestilfælde Forgiftning Nedstyrtning og fald

5 8.4. Drukning Arbejdsulykke Selvmord Drab Naturlig død Uoplyst dødsmåde Retslægelige obduktioner SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Klamydia HIV og AIDS Pandemigruppen Meningitis Ornithosis (nátasjúka) Kighoste Botulisme Salmonella VTEC MRSA Tuberkulose MILJØMEDICIN Kirkegårde Virksomheder INSTITUTIONER FOR BØRN Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Oversigt over antal beboere på alderdoms-/plejehjem, og bofællesskaber m.m. for ældre Sager vedrørende tvang i psykiatrien Sager vedrørende patienters retsstilling SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i Kommunelæger og tandlæger Apoteksvæsenet Registreringsnævnet KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE FOLKEHELSE SUNDHEDSOPLYSNING Overvægt Rygere Alkohol De unges stofmisbrug HELBREDSBEDØMMELSER IKKE INDREGISTRERET MEDICIN RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Kørekortsager Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Ligpas Bilag 1: Vejledning til brug af pivmecillinam på Færøerne Bilag 2: Drab på Færøerne. Uddrag af Landslægens præsentation i forbindelse med Nordisk Helsedirektørmøde 2013 i Finland

6 1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Sundhedsministeriet i Danmark og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der ud over landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer). Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, jordemødre, m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige sundhedsberetninger for Færøerne. Ud over sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet. Nævn og udvalg Landslægen er blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Styregruppen vedr. kræftsygdomme, MRSA-gruppen, Svalbardgruppen (Nordisk helseberedskabsgruppe) og Færøernes Beredskabsråd Nordisk Ministerråds styregruppe og projektgruppe Landslægen var i perioden det færøske sundhedsministeriums repræsentant i Nordisk ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet samt ministerrådets arbejdsgruppe vedr. sygdomsspecifikke og generiske kvalitetsindikatorer. Resultatet af gruppernes arbejde præsenteredes i 2010 og 2011 i publikationerne Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet samt Kvalitetsmåling i psykiatrien i de nordiske lande 6

7 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 1. januar januar 2013 var det Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 637 Døde Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året

8 3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2013 betjente 621 fødende kvinder, der fødte 637 børn, hvoraf alle var levendefødte. Af disse var der 16 par tvillinger Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2013 (levendefødte minus døde) var 271. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2013 på hele Færøerne 637 levende børn, 328 drenge og 309 piger. 11 af de levendefødte børns mødre havde bopæl udenfor Færøerne. Herudover fødtes 2 børn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte År Antal levendefødte

9 Levendefødte gennemsnitlig for en 5 årig periode: Levendefødte gennemsnitlig Antal fødsler på Færøerne set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2013 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 25,4. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn. Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 29,7, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,9. Færøerne 2013 Danmark 2012 Paritet Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle Moderens gennemsnitsalder fødsler fødsler 1.gangsfødende ,3 25, ,3 29,1 2.gangsfødende ,9 30, ,4 31,7 3.gangsfødende ,6 32, ,8 33,8 4.gangsfødende 60 9,4 35, ,0 35,1 5.+gangsfødende 22 3,5 36, ,4 36,5 Paritet uoplyst 2 0,3 29, ,9 28,4 I alt , ,0 30,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen 9

10 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2013 fordelt efter område I 2013 fødtes 31 børn af mødre, som var mellem 15 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. 9 af de unge mødre boede i hovedstaden, 6 på Eysturoy, 5 på Streymoy foruden hovedstaden, 5 på Suðuroy. På Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 4,2 og 0. Antal børn født af teenager- mødre, fordelt efter område Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2013 Antallet af rygere blandt de gravide i 2013 var 84 af 621. Det svarer til 13,5 %, medens der var tale om 13,1 % i 2012, og 14,8 i Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2013 var 0. Med tallene 637 levendefødte og ingen dødfødt fås en dødfødselshyppighed 0,0. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År År , , , , , , , , , , , , , , , ,2 10

11 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født i 2013 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2013 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 11

12 3.9. Højeste fødselsvægt Højeste fødselsvæg i 2013 var 5170 g (en dreng). Tallene har siden 2005 været følgende: År Vægt (g) Køn Fødested M Landssygehuset M Landssygehuset K Landssygehuset M Landssygehuset K Landssygehuset M Landssygehuset M Klaksvig Sygehus M Klaksvig Sygehus M Landssygehuset Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 84 af kvinderne som fødte i 2013 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 528 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. I 2012 var tallene hhv. 81 og 538. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3532 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3738 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 206 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 12

13 3.11. Statistik angående tvillinger, født i 2013 I 2013 fødtes 16 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 30,3. Af disse 16 tvillingepar (32 børn) fødtes otte par til tiden, to par i uge 34, fire par i uge 35 og to par i uge 36. Sytten af børnene vejede mellem 2030 og 2499g, otte vejede mellem 2500 og 3000g og syv vejede over 3000g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2630g Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. 13

14 3.13. Børn født uden for ægteskab 373 børn, dvs. 58,6 %, er født uden for ægteskab i Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % , , , , , , , , , , , , , ,1 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Bor moderen sammen med barnets far I 2013 har mødrene til 576 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 58 af mødrene var ikke samboende. År Moderen bor sammen med barnefaderen ,4% ,3% ,6% ,6% ,9% ,3% Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 58 9,1% 60 9,7% 60 10,2% 68 10,4% 57 9,2% 59 8,7% Ikke oplyst 3 0,5% 0 0% 7 1,2% 13 2,0% 12 1,9% 7 1,0% I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 14

15 3.15. Sygehusfødsler 633 dvs. 99,4 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i I 2013 blev to børn født hjemme og to i en ambulance på vej til Landsygehuset. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % , , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Antal fødsler med kejsersnit Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 136 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 500 blev født vaginalt. ÅR Antal børn født med kejsersnit ,4% ,1% ,7% ,2% ,1% ,0% Antal børn født vaginalt ,5% ,7% ,6% ,3% ,7% ,6% Uoplyst 1 0,1% 1 0,2% 4 0,7% 3 0,5% 1 0,2% 3 0,4% Total % % % % % % 15

16 3.17. Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Der udførtes 134 kejsersnit på de færøske hospitaler i Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, hvor de fleste børn blev født, nemlig 604 af 637, eller 94,8% af alle fødsler. Fødeafdelingen på Klaksvig Sygehus blev nedlagt i Landslægen anbefalede i 2012, at fødeafdelingen på Suderø Sygehus blev nedlagt, men myndighederne besluttede, at afdelingen skulle bevares. År Landsssygehuset Klaksvig Sygehus Suderø Sygehus I alt Kejser Kejser Kejser Kejser Fødsler -snit % Fødsler -snit % -snit Fødsler % Fødsler -snit % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 16

17 3.18. Fødsler 2013 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2013 Hjemsted mod moders alder < >45 år I alt Tórshavn Hoyvík Argir Hovedst. I alt Hovedstaden i pct. 0,4 3,4 17,7 23,2 33,8 16,9 4,6 1,3 100,0 Streymoy minus hvdstd. Streymoy i pct. 0,0 9,4 20,8 24,5 26,4 17 1,9 0,0 100,0 Vágoy og Mykines Vágoy i pct. 2,2 2,2 17,4 28,2 34,8 13 2,2 0,0 100,0 Eysturoy Eysturoy i pct. 0,0 4,1 22, ,7 19,6 3,3 0,0 100,0 Norðoyggjar Norðoyggjar i pct. 0,0 5,5 27,4 24,7 30,1 10,9 1,4 0,0 100,0 Sandoy Sandoy i pct. 0, ,0 0,0 100,0 Suðuroy Suðuroy i pct. 0,0 7, ,6 31,3 15,6 4,7 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct ,0 0,0 0 63,6 27,3 0 9,1 0,0 100,0 Total Færøerne Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. 0,3 4,6 20,4 24,3 30,6 16,2 3,6 0,0 100,0 Danske mødres 1,4* 11,1 30,1 35,9 18 3,2 0,2 100 alder i pct. på fødselstidspunktet i Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser. Kilde: Fødselsstatistikken 2012, Sundhedsstyrelsen *<=19 ár 17

18 3.19. Fødsler 2013, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. < >45 Uoplyst I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Gestationsalder (svangerskabslængde) 529 af de 637 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 83,0%. 6,8% af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 10% af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i (uger) < Ikke oplyst Tilsammen Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Enkeltfødte, levendefødte 2013 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 27 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge og efter i 2013 var 3069g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. 18

19 3.22. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt í % i % i % i % i % Under 2500g. < 1 kg 1 0,2 1 0,2 1 0,2 2 0, ,3 2 0, ,8 2 0, ,8 5 0,8 4 0,7 2 0,3 4 0, ,4 14 2,3 19 3,2 9 1,4 12 1,9 I alt under 2500g 36 5,7 22 3,6 24 4,1 18 2,8 18 2, g , ,9 46 7,1 57 9, , , , , , , , , , , , , , , ,1 29 4,5 35 5,7 >5 kg 0,0 5 0,8 2 0,3 8 1,2 6 1 I alt over 2500g , , , , ,8 Ikke oplyst 0 0, ,7 2 0,3 2 0,3 Total Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl udenfor Færøerne) Område Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) ,21% ,39% ,20% ,5% ,20% Streymoy exl. Hovedstaden 53 8,32% 58 9,35% 52 8,87% 73 11,2% 58 9,40% Eysturoy ,23% ,45% ,74% ,0% ,50% Norðoyggjar 73 11,46% 79 12,74% 54 9,21% 80 12,2% 71 11,50% Vágoy 46 7,22% 28 4,52% 41 6,99% 39 6,0% 41 6,60% Sandoy 5 0,78% 17 2,74% 12 2,04% 17 2,6% 10 1,60% Suðuroy 64 10,05% 54 8,71% 55 9,38% 53 8,1% 57 9,20% Adresse udenfor Færøerne 11 1,73% 13 2,10% 9 1,54% 9 1,4% 7 1,10% Total % % % % % Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 19

20 3.24. Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for hvornår en fødsel er abort på Færøerne, er 28. uge. Landslægen har overfor de færøske myndigheder anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med ½½udgangspunkt i NOMESCO s Helsestatistikken i de nordiske lande og viser dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden sammenlignet med tal i de øvrige nordiske lande: Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande / / / / / / Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,9 1,7 6,1 1,7 1,6 0,0 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,3.. 4, Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1.. 4,6.. *15,9 **5,5... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,4.. 1,8 0,9 2,2.. Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,8.. 3,1 3,3 3,1.. Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,7.. 3,7 3,8 4,0.. Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,4.. 3,0 2,7 1,8.. Åland 4,3 3,2 3,7 1,5.. 1,4.. *0,7 **1,4.. Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2013, Nomesko, og Landslægen *) **) Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge /85 /90 /95 /00 /04 /07 Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2.. 2,6 1,5 1,7 6,5 0,0 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2, Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2.. 9,2.. *6,7 **8,0.. Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,5.. 1,0 0,2 **0,4.. Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 2,0.. 1,9 1,2 1,8.. Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,7.. 1,1 0,9 0,6.. Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,7.. 1,1 1,3 0,6.. Åland 4,3 1,9 1,2 2,1.. 1,4.. *0,7 **0,7.. Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2013, Nomesko, og Landslægen *) **)

21 3.27. Perinatal dødelighed Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr fødte / / / / / / Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1.. 4,3 7,6 3,4 8,1 0,0 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,1.. 6, Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6.. 12,8.. *9,6 **11,6.. Island 6,8 6,8 5,2 5,7 4,0.. 2,9 1,1 2,7.. Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,7.. 4,4 4,5 4,3.. Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,4.. 4,8 4,7 5,1.. Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2.. 4,1 4,0 0,3.. Åland 9,3 5,0 4,9 3,5.. 2,9.. *1,4 **2,1.. Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2013, Nomesko, og Landslægen *) **) Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) / / / / / / Færøerne 9,2 9 6,1 1,8.. 4,9 4,6 5,1 9,7 1,6 Danmark 7,9 7, ,7.. 3, Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8.. 15,5.. *11,2 **13,3.. Island 6,2 6 4,8 3,5 2,6.. 2,2 0,9 1,1.. Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,6.. 2,4 2,3 2,5.. Sverige 6,8 5,9 5 3,6 3,3.. 2,5 2,1 2,6.. Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3.. 2,3 2,4 1,7.. Åland 8,6 4,4 3,7 3,5.. 2,2.. *1,4 **1,4.. Kilde: Helsestatistiken for de nordiske lande 2013, Nomesko, og Landslægen *) **)

22 3.29. Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2013 I perioden var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 22 år kun har været tre dødsfald af denne art tilsammen. 4. FØDEPLANUDVALGET I februar 2007 traf den færøske sundhedsminister beslutning om at nedsætte et tværfagligt fødeplanudvalg. Formålet var at sikre en god og velfungerende svangre- og fødselsordning for Færøerne, hvor der blev taget hensyn til det tværfaglige samarbejde for at sikre, at det faglige tilbud til gravide følger anbefalingerne fra den danske sundhedsstyrelse med mulige tilpasninger til særlige færøske forhold. Udvalget blev sammensat i løbet af efteråret 2008 og afholdt sit første møde i februar Efter ni møder fremsendte udvalget den 21. januar 2011 sine anbefalinger for svangeromsorgen til den færøske sundhedsminister. Der henvises til bilag 1 i Landslægens Sundhedsberetning for 2010, side

23 5. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder År/ Alder < Antal aborter Total Kilde: Hagstova Føroya og Heilsumálaráðið Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 23

24 5.2. Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total år Aborter pr kvinder år år år år år år Samlet abortrate Aborter pr levendefødte Danmark ,0 25,6 19,5 17,1 13,0 5,3 0, ,8 24,1 19,4 15,9 12,3 5,0 0, Færøerne ,5 8,5 4,1 4,2 4,3 1,8 0, Grønland ,9 143,2 92, , , ,8 135,9 96,7 55,4 28,2 7,7 0, ,5 127,4 86,8 52,3 27,8 7,5 0, Finland ,1 17,0 13,1 9,8 7,7 3,0 0, ,9 17,5 12,9 9,7 7,2 3,0 0, Åland ,3 29,5 20,0 13,7 7, ,8 30,2 20,4 14,4 6,8 4,1 0, Island ,9 23,0 19,2 13,4 11,4 3,5 0, ,8 26,0 19,5 14,6 9,2 3,9 0, Norge ,1 29,2 23,2 16,9 11,7 4,4 0, ,4 26,6 22,6 16,5 11,6 4,2 0, Sverige ,3 33,3 26,7 21,5 16,3 7 0, ,8 32,6 27,2 21,7 15,8 8, Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande

25 6. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er Anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet Møder i Sterilisationsnævnet I 2013 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 1 møde, idet sagerne i øvrigt er afgjort på skriftligt grundlag uden møde (4 møder i 2012). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 60 personer (72 i 2012) Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt o 0 o

Vis mere