Servicelovens 96, stk. 1 og 2 Håndbog om Borgerstyret Personlig Assistance

Transkript

1 Servicelovens 96, stk. 1 og 2 Håndbog om Borgerstyret Personlig Assistance Udarbejdet af Center for Job & Socialservice juli 2011, version 2

2 Indholdsfortegnelse Håndbog om Borgerstyret Personlig Assistance... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kort og godt om BPA Baggrund og formål Overgang fra hjælperordning til BPA... 5 Generelle forhold i en BPA Handicaphjælperens opgaver Udmålingen af dit tilskud Arbejdsleder Arbejdsgiver Valgmuligheder i din BPA Aftale om overgivelse af arbejdsgiveransvar Kurser og rådgivning Ændring af din bevilling Revurdering af dit hjælpebehov og tilsyn med din BPA Kombination med hjælp efter anden lovgivning (hjemmepleje) Hvis du også har bistands- eller plejetillæg Invaliditetsydelse Forsikringer... 8 Ansættelse af handicaphjælpere Hvordan finder jeg mine hjælpere? Ansættelsessamtale Tavshedspligt Samtykkeerklæring Vagtplaner Løn Lønforhold for dine hjælpere Aflønning af handicaphjælpere Øvrigt sundhedsfagligt personale Grundløn og tillæg

3 23. Lønudbetaling Årligt regnskab og opgørelse af forbrugte timer Vejledning i at udfylde arbejdstidsopgørelser Fravær med løn Sygdom Barns 1. og 2. sygedag Andre forhold Flytning til en anden kommune Frakendelse af BPA Tilskud til udgifter ved BPA Merudgifter i henhold til Servicelovens BPA i udlandet Kortvarigt ferieophold i udlandet Ferie Personlig assistance på arbejdspladsen Respirationsbistand Sygehusophold Arbejdsmiljø og APV Arbejdsmiljø Arbejdspladsvurdering, APV Arbejdsskader Oplæring af og kurser for handicaphjælpere Medarbejderudviklingssamtaler, MUS Bilag til BPA-håndbog

4 Forord BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance. Denne håndbog er tænkt som en hjælp til dig, der har fået bevilliget en BPA i henhold til Servicelovens 96 stk. 1 og 2. Du kan her læse om generelle retningslinjer og praksis i Greve Kommune. Håndbogen tager udgangspunkt i tiden efter du er bevilliget 96 ordningen, hvor BPA udgør en del af din hverdag. Håndbogen vil således ikke komme nærmere ind på processen om ansøgning og bevilling af din BPA. Du er altid velkommen til at henvende dig i Center for Job & Socialservice (Rådgiverteam) hvis du ønsker yderligere information. Det er velkendt, at der melder sig mange tanker og spørgsmål, når man har en BPA. Vi håber, at du vil kunne få svar på nogle af de vigtigste spørgsmål i denne håndbog, men den kan på ingen måde være udtømmende. Det er din rådgiver fra Job & Socialservice (Rådgiverteam) der er den bevilligende myndighed og som tager beslutning om din BPA. Du er altid velkommen til at kontakte din rådgiver og få råd og vejledning. Håndbogen kan også findes på Greve Kommunes hjemmeside Borgerservice, Handicap. Mariann Mikkelsen Socialchef Center for Job & Socialservice Juli

5 Kort og godt om BPA 1. Baggrund og formål Den 1. januar 2009 blev hjælperordningen erstattet af BPA. BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance. Den nye betegnelse sætter fokus på og præciserer din medbestemmelse i ordningen. Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Du, som kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte handicaphjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i din medbestemmelse. Ordningen kan tilpasses dine ønsker og behov, så du, trods omfattende funktionsnedsættelser, har mulighed for at få eller opretholde en selvstændig tilværelse, med mulighed for deltagelse i samfundet på lige vilkår med alle andre borgere. Formålet er også at skabe mulighed for sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til dig, som har et omfattende hjælpebehov. Kravet i den tidligere bestemmelse om, at du skal have, eller har et ønske om et højt aktivitetsniveau, er bortfaldet til fordel for den mere helhedsorienterede løsning. En anden væsentlig ændring er, at du nu har mulighed for at overdrage dit arbejdsgiveransvar til en anden part, og herved blive aflastet for en lang række administrative opgaver i ansættelsesretlig forstand. 2. Overgang fra hjælperordning til BPA Hvis du tidligere har haft en hjælperordning, fortsætter denne uændret, med mindre du selv ønsker at overgive dit arbejdsgiveransvar til anden part. Din tidligere hjælperordning hedder nu BPA. Du kan kontakte rådgiver, hvis du har et ønske om at overgive dit arbejdsgiveransvar eller ønsker råd og vejledning. Generelle forhold i en BPA 3. Handicaphjælperens opgaver Det er dine handicaphjælperes opgave at få din hverdag til at fungere. Det er både de praktiske opgaver, men også de opgaver, som vedrører personlig pleje. Handicaphjælperne skal fungere som dine arme og ben, og skal som udgangspunkt udføre de opgaver, du er visiteret til, og som du ønsker at få udført. Formelt er der ingen begrænsninger i deres opgaver. Dine handicaphjælpere skal dog ikke foretage større opgaver som for eksempel hovedrengøring, hækklipning, malerarbejde eller andre større vedligeholdelsesopgaver. Tal med rådgiver, om det er muligt at søge om tilskud til nogle af de nævnte opgaver i henhold til Servicelovens 100. Det er muligt for dig at bede din handicaphjælper om for eksempel at rydde sne og salte, men det forudsætter, at det fortsat er muligt for din handicaphjælper at tage sig af de primære opgaver. Du skal være opmærksom på arbejdsmiljøet og sikring af handicaphjælperne. 4. Udmålingen af dit tilskud Forud for din bevilling af BPA, er der foretaget en helhedsvurdering af dit behov for hjælp, familieforhold, boligforhold, helbredsforhold, arbejde, mv. På baggrund af denne vurdering, 5

6 foretager rådgiver en udmåling af dit tilskud til din BPA. Udmålingen indeholder en oversigt over de timer, hvor du har brug for hjælp fordelt over døgnets 24 timer, eventuelt timer til medarbejderudviklingssamtaler (MUS-samtaler), personale-møder, ferie samt udgifter som rådgiver vurderer du har, på grund af at der er hjælpere i dit hjem mv. Rådgiver vil altid udarbejde en udmåling ved opstart af en BPA. Udmålingen vil blive sendt til dig sammen med din bevilling. 5. Arbejdsleder Det er en betingelse for at få bevilliget en BPA, at du kan bestride rollen som arbejdsleder. Ved arbejdsleder forstås som udgangspunkt, at du skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for handicaphjælperne. Det betyder, at du blandt andet skal: Varetage arbejdsplanlægning (vagtplaner) sammen med og for dine hjælpere Udarbejde jobbeskrivelser og jobopslag / annoncer Udvælge hjælpere, herunder varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde MUS-samtaler og personalemøder 6. Arbejdsgiver Du kan fravælge at være arbejdsgiver. Som udgangspunkt indebærer rollen som arbejdsgiver ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver (arbejdsretlige), der er forbundet med at have en BPA. Det betyder, at du blandt andet skal: Ansætte og afskedige hjælpere Udarbejde ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetale løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) Indberette skat, tegne lovpligtige forsikringer, indbetale til ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) Gennemføre nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Gennemføre arbejdspladsvurdering (APV) Oprette CVR-nummer og erhvervskonto (kun hvis du selv udbetaler løn) 7. Valgmuligheder i din BPA Du er selv arbejdsgiver, men Greve Kommune står for lønudbetaling. Du er fortsat selv arbejdsgiver for dine hjælpere i ansættelsesretlig forstand. Du er selv arbejdsgiver, og udbetaler selv løn med hjælp fra et privat firma. Du er fortsat selv arbejdsgiver for dine hjælpere i ansættelsesretlig forstand. Du overgiver dit arbejdsgiveransvar til anden part. I den situation overtager den anden part, for eksempel en forening eller en nærtstående (ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller andre, som har et nært forhold til dig) de opgaver, som er forbundet med at være arbejdsgiver også i ansættelsesretlig forstand. Den nærtstående person aflønnes ikke for de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver for dig. Du skal dog fortsat være arbejdsleder for dine hjælpere, da dette ansvar ikke kan overgives til anden part. 8. Aftale om overgivelse af arbejdsgiveransvar Hvis du vælger at overgive dit arbejdsgiveransvar til anden part, skal du indgå en aftale med denne part. Der er forskellige forhold, som denne aftale som minimum bør indeholde: 6

7 En beskrivelse af de opgaver, som skal udføres hos dig Hvordan de forskellige opgaver bliver leveret hos dig Oversigt over hvad det koster, regnskab mv. Arbejdsgiverens forpligtigelser i forbindelse med fastsættelse af opsigelsesvarsel af aftalen Hvis du har behov for særlige kvalifikationer hos hjælperne, skal det også fremgå af aftalen Hvis det er nødvendigt at anskaffe nogle specielle hjælpemidler til hjemmet, så skal det også fremgå af aftalen. Disse hjælpemidler skal være nødvendige for, at arbejdet i dit hjem kan udføres på en forsvarlig måde. Det er vigtigt at understrege, at aftalen er et samarbejde mellem dig og den anden part, og valget af anden part alene er dit ansvar. Du skal således selv tage kontakt til anden part og sørge for at give dem en kopi af udmålingen af dit tilskud til din BPA fra Greve Kommune. Med dette dokument kan den anden part se, hvordan din ordning er sammensat med hensyn til fordeling af timer mv. Brug den sidst gældende udmåling, for eksempel fra sidste opfølgning med rådgiver. Greve Kommune anbefaler, at der udarbejdes skriftlig aftale mellem dig og anden part. Hvis den anden part kontakter Greve Kommune om oplysninger om din bevilling, forudsætter det en underskrevet samtykkeerklæring fra dig, før Greve Kommune videregiver oplysninger om dig. 9. Kurser og rådgivning Servicestyrelsen udbyder en række kurser til borgere med BPA. Kurserne er gratis, og du er selv ansvarlig for tilmelding. Du kan søge om at få udgiften til transport dækket af Greve Kommune ved at henvende dig til rådgiver. Refusion af transportudgifter svarer til den billigste offentlige transportform. Se på Servicestyrelsens hjemmeside for mere info og tilmelding: Som et 2-årigt forsøg, har Socialministeriet etableret en rådgivningsfunktion i perioden for borgere med BPA. Her vil der være mulighed for at få svar på de juridiske spørgsmål, som knytter sig til arbejdsgiverrollen. Her tænkes for eksempel på regler for ansættelsesbeviser, arbejdsmiljø, ferielovgivning mv. Du kan kontakte rådgivningsfunktionen på Husk, at hvis du ikke har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part, kan du også få råd og vejledning om de arbejdsretlige regler i Sekretariatet i Center for Job & Socialservice. Herudover kan du også finde hjælp i Funktionærloven. anden part: Så er det den anden part, som skal rådgive og vejlede dig om de arbejdsretslige spørgsmål. 10. Ændring af din bevilling Du har pligt til at give rådgiver besked, hvis der sker ændringer i dine behov. For eksempel hvis du flytter til anden bolig og/eller, at dit funktionsniveau ændrer sig. Rådgiver vil sammen med dig vurdere, hvilken betydning det har for din bevilling. anden part: 7

8 Selv om du ikke selv er arbejdsgiver, har du altid pligt til at kontakte din rådgiver. Det er rådgiveren, som er den bevilligende myndighed, og den eneste, som kan ændre i din bevilling. Hvis din bevilling herefter ændres, så er det dit ansvar at meddele det til den part, som har overtaget dit arbejdsgiveransvar. 11. Revurdering af dit hjælpebehov og tilsyn med din BPA Uanset hvordan din BPA er sammensat skal rådgiver sikre, at du får den hjælp, du er berettiget til. Det sker ved, at rådgiver løbende foretager en revurdering af dit behov for hjælp. Revurdering foretages som udgangspunkt 1 gang årligt. Der kan være behov for hyppigere opfølgning, for eksempel hvis du er ny opstartet i BPA, eller hvis din lidelse er progredierende, og dit behov for hjælp derved ændrer sig. Du kan til enhver tid tage kontakt til rådgiver, hvis du har behov for en revurdering af dit hjælpebehov før den aftalte tid. Samtidig med den årlige revurdering foretager rådgiver et tilsyn med hele din BPA. Tilsynet er overordnet, og formålet er at vurdere måden, hvorpå de forskellige opgaver løses. Det gælder måden, du tilrettelægger dine handicaphjælperes opgaver på, men også hvordan dine hjælpere løser de pågældende opgaver. 12. Kombination med hjælp efter anden lovgivning (hjemmepleje) Som udgangspunkt skal dit behov for personlig og praktisk hjælp være dækket af din BPA. Der er dog mulighed for at kombinere din BPA med hjemmepleje for eksempel om natten, forudsat at du ønsker denne kombination. Rådgiveren vil i samarbejde med Visitationen i Center for Sundhed & Pleje foretage en vurdering af dit behov. Kontakt rådgiver for yderligere råd og vejledning. 13. Hvis du også har bistands- eller plejetillæg Hvis du er tilkendt pension før 1. januar 2003, er du måske tilkendt bistands- eller plejetillæg. Ved udmålingen af BPA, skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg efter 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension skal indgå ved udmålingen af hjælpen, således at en del af hjælpebehovet dækkes af bistands- eller plejetillægget. Hensigten er at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov. 14. Invaliditetsydelse Du kan godt modtage invaliditetsydelse, og samtidig være berettiget til en BPA. Det skal også vurderes, hvordan du i praksis fungerer som arbejdsleder. Dette gøres ved, at du og rådgiveren drøfter din BPA. I drøftelsen vil der blandt andet blive talt om antal ansættelser mv. Rådgiveren vil også se på, hvornår du sidst har foretaget en APV og gennemført eventuelle MUSsamtaler. 15. Forsikringer Som arbejdsgiver skal du tegne forskellige forsikringer, da der er forsikringspligt overfor dine ansatte hjælpere. 8

9 Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig og sikrer dine hjælpere erstatning, hvis de bliver ramt af en arbejdsulykke. Derudover anbefaler Greve Kommune, at du også tegner en erhvervsansvarsforsikring. Denne er ikke lovpligtig, men meget vigtig, da den dækker det erstatningsansvar du kan pådrage dig, hvis dine hjælpere under udførelse af arbejde for dig forvolder skade på andre eller andres ejendele. Hvis du ikke tegner denne forsikring, er du selv erstatningspligtig og ikke Greve Kommune. Du skal selv sørge for at tage kontakt til et forsikringsselskab, og du bestemmer selv, hvilket selskab det skal være. Udgiften til ovenstående forsikringer dækker Greve Kommune efter regning. Arbejdsmarkeds Erhvervs Sygdomsforsikring (AES) er lovpligtig og dækker erhvervssygdomme opstået over tid. Denne forsikring betales igennem ATP-bidraget i hjælperens løn. Ved ophold i udlandet skal du tegne en særlig rejseforsikring for de(n) hjælper(e), du har med. Hjælperen er ikke dækket af sit eget sundhedskort, når vedkommende er på arbejde hos dig. Du kan søge om dækning af denne udgift. En eventuel bevilling beror på en individuel vurdering. anden part: anden part, så er denne part ansvarlig for, at de lovpligtige forsikringer bliver tegnet. Ansættelse af handicaphjælpere 16. Hvordan finder jeg mine hjælpere? De meste almindelige måder at finde hjælpere på, er igennem: Personligt netværk Forskellige organisationer, som tilbyder at varetage BPA. Det er blandt andet LOBPA på Du kan finde flere udbydere på internettet. Du kan også annoncere i aviser på nettet, eller hænge opslag op på for eksempel uddannelsesinstitutioner. Rådgiver kan også være behjælpelig, hvis du har behov for det, særligt i forbindelse med opstart af ny BPA. Det er herefter hensigten, at du fremover selv skal sørge for at annoncere mv. Du kan få dækket udgifterne svarende til annoncering i lokalavisen. Socialministeriet har givet dispensation til området, så det er muligt at søge en handicaphjælper på nogenlunde samme alder som dig selv (Socialministeriets afgørelse af 13. oktober 2005 i forhold til Forskelsbehandlingsloven). Derudover accepteres det normalt, at der kan søges en handicaphjælper af samme køn, hvis hjælperen skal hjælpe med personlig pleje. Det er derimod ikke tilladt specifikt at annoncere efter en hjælper af modsat køn eller med en anden alder. 17. Ansættelsessamtale Når du har fundet ansøgere til din ledige stilling, kan du indkalde dem til samtale pr. brev eller e- mail. Du kan også ringe og indkalde til samtale. Fordelen ved at ringe er, at du kan danne dig et indtryk af ansøgeren. Hvis der er børn i hjemmet 9

10 skal du huske at indhente børneattest. Se desuden bilag 1: Ansættelsessamtaler. 18. Tavshedspligt Under ansættelsessamtalen er det meget vigtigt, at du fortæller din kommende hjælper, at vedkommende altid er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten vedrører dine personlige - og økonomiske forhold, men også oplysninger om familie- og helbredsforhold. Tavshedspligten ophører ikke, selvom hjælperen ophører sit ansættelsesforhold. Ansættelseskontrakten skal indeholde oplysninger om, at hjælperen er underlagt tavshedspligt. 19. Samtykkeerklæring Hvis du selv står for lønudbetalingen, skal Greve Kommune ikke se samtykkeerklæringer. Hvis Greve Kommune varetager lønadministration, skal du være opmærksom på: Når du ansætter en ny hjælper, er det nødvendigt for Greve Kommune at få oplysninger om din hjælper. Din hjælper skal give samtykke til, at Greve Kommune og KMD (der udbetaler lønnen) må indhente skattemæssige oplysninger. At det er vigtigt at sende en samtykkeerklæring (udleveres ved start af din BPA) til Sekretariatet i Job & Socialservice. Samtykkeerklæringen indeholder information om din hjælpers forhold såsom navn, adresse, ansættelsesdato samt oplysninger så der kan udbetales løn mv. Samtykkeerklæringen skal være modtaget i Greve Kommune, før din hjælper kan få udbetalt løn. anden part: anden part, skal Greve Kommune ikke have samtykkeerklæringer eller lignende. 20. Vagtplaner Du skal lægge en vagtplan, så både du og dine handicaphjælpere ved hvem, der skal være på vagt og hvornår. Bemærk, at der er orienteringsfrister i forhold til dine hjælperes vagtplaner. Løn 21. Lønforhold for dine hjælpere Greve Kommune har ikke indgået overenskomst og er ikke forpligtet til dette, men har valgt at aflønne handicaphjælpere efter FOA s overenskomst på løntrin 11. Det er dig som arbejdsleder/arbejdsgiver, der er forpligtet til over for dine hjælpere at gøre opmærksom på deres lønvilkår, samt at sørge for at de får den rigtige løn med dertil hørende tillæg. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for en 12 måneders periode er op til 39 timer, men arbejdstiden må dog ikke overstige 48 timer over en 4 måneders periode (EU s arbejdsdirektiv). Dette sikrer de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige hensyn til hjælperne og giver dem mulighed for den nødvendige hvile/søvn i løbet af døgnet. Aflønning af handicaphjælpere Grundløn: Trin 11, som pr. 1. april 2010 udgør 118,18 kr. i timen (timelønnen reguleres, se FOA s hjemmeside for de gældende timesatser, 10

11 Funktionsløn: Der kan ydes funktionsløn for helt særlige opgaver. 22. Grundløn og tillæg Kvalifikationsløn/Anciennitet: Der ydes et løntrin efter 3 års beskæftigelse. Pensionsordningen omfatter: Handicaphjælpere der ved ansættelsen dokumenterer, at de fra tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning. Handicaphjælpere, der er fyldt 21 år, og som har 12 måneders anciennitet som handicaphjælper, dog med mindst 8 timers beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Timeløn i tidsrummet kl Aftentillæg i tidsrummet kl Nattillæg i tidsrummet kl Lørdagstillæg i tidsrummet kl Søndagstillæg i tidsrummet kl Grundløn, trin % af timeløn. 31,5 % af timeløn 28 % af timeløn 50 % af timeløn Pensionsbidraget udgør 12,6 % af grund- /erfaringslønnen. Arbejdsgiver indbetaler hele pensionsbidraget til pensionsleverandøren samtidig med lønudbetalingen. Af pensionsbidraget anses 1/3 for hjælperens eget bidrag. Bemærk: Det er arbejdsgiver der skal indhente dokumentation for eventuel tidligere ansættelse som berettiger handicaphjælper til pension. Dokumentation skal fremsendes Greve Kommune. Øvrigt sundhedsfagligt personale Lønvilkårene fastsættes konkret efter en vurdering af behov mv. I de tilfælde, hvor det på baggrund af en faglig vurdering, er sandsynliggjort, at du skal have udført en opgave hos dig, som kræver særlige kvalifikationer hos hjælperne, så kan de aflønnes efter denne faggruppes gældende overenskomst. 23. Lønudbetaling Hvis du selv er ansvarlig for lønudbetalingen er dette kapitel ikke aktuelt for dig. Timeopgørelsen går fra den 10. til den 9. i måneden. Lønudbetalingen går fra den 16. til den 15. i måneden. Arbejdstidsopgørelserne skal være Sekretariatet i Center for Job & Socialservice i hænde senest den 15. i måneden, hvorefter lønudbetalingen vil ske med udgangen af denne måned. Sekretariatet sender arbejdstidsopgørelserne videre til KMD, som sørger for den endelige udbetaling. Du må kun benytte de arbejdstidsopgørelser, som du i forbindelse med opstart af BPA får udleveret af rådgiver. Efterfølgende er du selv ansvarlig for at kopiere, hvis du mangler arbejdstidsopgørelser. 11

12 Du skal sende eller aflevere de udfyldte arbejdstidsopgørelser til Sekretariatet i Center for Job & Socialservice. (Brug de udleverede labels) Det er dit ansvar, at arbejdstidsopgørelserne er udfyldt korrekt. Tjek altid arbejdstidsopgørelserne grundigt, inden du afleverer/sender dem. Arbejdstidsopgørelserne skal være underskrevet af dig og den pågældende handicaphjælper. Hvis de ikke er udfyldt korrekt, kan det medføre, at lønnen ikke udbetales til tiden. Greve Kommunes samarbejdspartner KMD sørger for automatisk indbetaling af ATP. Udgifter til barselsfond dækkes efter regning. 24. Årligt regnskab og opgørelse af forbrugte timer Hvis Greve Kommune står for lønadministrationen, skal Greve Kommune udarbejde et årligt regnskab for din BPA. Regnskabet, som udarbejdes på baggrund af udmålingen, skal blandt andet indeholde en opgørelse over udmålte og forbrugte timer. Hvis du har overgivet arbejdsgiveransvaret til anden part Regnskabet udarbejdes af anden part, som du har fået overført tilskuddet til. Regnskabet skal indsendes til Center for Job og Socialservice senest 15. januar hvert år. anden part: Du vil altid være arbejdsleder, uanset om du har overgivet dit arbejdsgiveransvar eller ej. Det betyder, at du fortsat har ansvaret for at arbejdstidsopgørelserne er udfyldt korrekt og afleveret til tiden. Du aftaler selv med anden part de nærmere omstændigheder om tidspunkt for aflevering af arbejdstidsopgørelser mv. Vigtigt: Inden du tager kontakt til anden part, skal du kende til lønrammen (løntrin, tillæg, pension mv.), der er en del af dit tilskud og baggrunden for udmålingen af dette. Det er altid Greve Kommune, som fastsætter omkostningerne til lønnen, og det kan ikke fraviges. Du kan tage kontakt til rådgiver, som vil give dig en opdateret orientering om dit tilskud. Du vil måske opleve, at anden part benytter en overenskomst, som medfører, at de lønner deres hjælpere anderledes. Går du ud over de af Greve Kommune fastsatte omkostninger til lønnen, vil merudgiften være for din egen regning. For begge ordninger er det gældende, at hvis du har brugt færre timer end udmålt, skal tilskuddet hertil tilbagebetales til Greve Kommune. Du kan dog indgå aftale med Greve Kommune om, at dit udbetalte tilskud til af ubrugte timer, overføres til det efterfølgende år og anvendes efter nærmere aftale med rådgiver. Tilskud, som ikke er anvendt til de formål, der er nævnt i forhold til Serviceloven 96 og 96a, skal tilbagebetales til Greve Kommune. 25. Vejledning i at udfylde arbejdstidsopgørelser Du kan finde vejledning til udfyldning af arbejdstidsopgørelser i bilag 2. Du er altid velkommen til at kontakte Sekretariatet i Center for Job & Socialservice, hvis du har brug for vejledning. 12

13 Fravær med løn 26. Sygdom Handicaphjælperne kan få løn under sygdom, hvis de har været beskæftiget hos dig i mindst 8 uger og mindst 74 timer i denne periode. Der udbetales ikke tillæg under sygdom. Derudover skal hjælper have været i beskæftigelse i 13 sammenhængende uger op til sygemelding og arbejdet i minimum 120 timer, eller hjælperen skal være medlem af A-kasse og være dagpengeberettiget ved ledighed. Center for Job & Socialservice dækker din udgift til hjælpers løn under sygdom i 21 dage, derefter udbetales sygedagpenge i din hjælpers bopælskommune. 27. Barns 1. og 2. sygedag Handicaphjælperne kan få løn under barnets 1. og 2. sygedag med maksimum 8 timer pr. døgn. Forudsat at hjælper har været ansat i mindst 8 uger og mindst 74 timer. 28. Barselsorlov Der yders ikke løn under barsel til hjælpere med BPA. Men hjælperne kan søge deres hjemkommune om barselsdagpenge, hvis hjælper opfylder beskæftigelseskrav for dagpenge. Hvis du eller din hjælper er bosiddende i Greve, skal henvendelse ske til Borgerservice i Greve Kommune. Andre forhold 29. Flytning til en anden kommune Hvis du fraflytter Greve Kommune, så vil din BPA fungere uændret, indtil din nye kommune har truffet en afgørelse. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på afgørelser om BPA fra kommune til kommune. Din nye kommune er ikke forpligtiget til at træffe samme afgørelse som Greve Kommune. Greve Kommune udbetaler løn til dine handicaphjælpere, indtil tilflytningskommunen har truffet afgørelse om din BPA. 30. Frakendelse af BPA Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt for Greve Kommune at frakende en BPA. Det kan være, at du selv har dette ønske, men der kan også være andre årsager hertil. Det kan for eksempel være, at du ikke kan være arbejdsleder mere. Frakendelse skal naturligvis ske i tæt samarbejde med dig, og du bliver tilbudt udarbejdelse af handleplan, hvori der beskrives, hvilken indsats der fremadrettet erstatter din BPA. anden part: Hvis du selv har et ønske om, at din BPA skal frakendes/stoppes, skal du straks kontakte rådgiver. 31. Tilskud til udgifter ved BPA Som udgangspunkt skal du ikke have nogle udgifter i forbindelse med, at du har en BPA. Her tænkes på de udgifter, der er ved at have en handicaphjælper i hjemmet. Det kan for eksempel være forbrug af ekstra håndsæbe, toiletpapir, porto mv. Til dækning af disse udgifter udbetales hver måned 1 kr. pr. bevilget time. Hvis du for eksempel er bevilget 24 timer i døgnet, vil du få udbetalt 730 kr. om måneden: 1 kr. * 24 timer * 13

14 365 dage/12 måneder= 730 kr. Du skal ikke dokumentere disse merudgifter. Det er muligt for rådgiver at afsætte et fast beløb til dækning af udgifter ved dine hjælpers ledsagelse uden for hjemmet, eksempelvis entré, transport eller overnatning ved kurser mv. Greve Kommune har besluttet, at udgangspunktet er 3000 kr. årligt til dækning af disse udgifter. Da fastsættelse af beløbet sker på baggrund af en individuel vurdering, skal du rette henvendelse til rådgiver. På baggrund af den individuelle vurdering kan beløbet variere. 32. Merudgifter i henhold til Servicelovens 100 Når du har en BPA, har du mulighed for at søge om dækning af nødvendige merudgifter. Vær opmærksom på, at udgiften til dine hjælperes rejse- og opholdsudgifter ikke kan ydes som en merudgift. 34. Kortvarigt ferieophold i udlandet I forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet kan der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet. Der kan for eksempel være tale om særlige forhold, herunder begrænset adgang til arbejdsredskaber på feriestedet, som resulterer i at personlig og praktisk hjælp tager længere tid end normalt. I særlige tilfælde kan det også være nødvendigt at yde tilskud til to hjælpere samtidig under ferieopholdet, for eksempel til forflytning. Om dine merudgifter vil udløse et løbende månedligt tilskud, kommer an på en konkret og individuel ansøgning og efterfølgende vurdering. Kontakt rådgiver for nærmere råd og vejledning. Vær opmærksom på, at udgiften til dine hjælperes rejse- og opholdsudgifter ikke kan ydes som en merudgift. 35. Ferie 33. BPA i udlandet Ved midlertidige ophold i udlandet på op til en måned bevarer du din BPA, uden at ansøge Greve Kommune herom. Hvis opholdet overstiger en måned, skal du, før udlandsopholdet påbegyndes, kontakte og ansøge rådgiver om bevarelse af din hjælp. Greve Kommune skal efter udlandsbekendtgørelsen foretage en konkret og individuel vurdering af formålet med opholdet. Det gælder for eksempel, hvis dit ophold er begrundet i arbejdsforhold, udviklingsarbejde, behandling, samkvem med børn eller andre særlige forhold. Ved udmåling af ferie, weekendophold mv. i Danmark, som forudsætter ekstra hjælpere, er det muligt at få dækket udgifter op til 14 dage årligt. Hvis du får behov for yderligere udmåling af tilskud dertil, forudsætter dette en vurdering af rådgiver. 36. Personlig assistance på arbejdspladsen Hvis du har en BPA og er erhvervsaktiv, kan du, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, have din BPA til at dække pleje-, overvågnings- og ledsagebehovet også i arbejdstiden under forudsætning af, at dine hjælpere kun dækker de 14

15 nævnte funktioner. I forbindelse med bevilling af BPA kan der ikke ydes hjælp til at varetage arbejdsfunktioner. Hvis din indlæggelse ikke overstiger én uges varighed behøver du ikke kontakte rådgiver om indlæggelse. I henhold til beskæftigelseslovgivningen kan der ydes personlig assistance med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som du på grund af din nedsatte funktionsevne ikke selv kan udføre. Der er mulighed for at den samlede hjælp i henhold til begge lovgivninger, kan ydes af én person. Ovenstående forudsætter vurdering og bevilling af rådgiver og Jobcenter Greve. 37. Respirationsbistand Det er muligt at have en BPA kombineret med respirationsbistand. En BPA med respirationsbistand er sammensat på en lidt anderledes måde i forhold til øvrige BPA. Det er sygehusvæsenet, som har ansvar for respirationsdelen. Det omfatter ansvaret for selve oplæringen af handicaphjælpere og ansvaret for at føre tilsyn. 38. Sygehusophold Hvis du bliver indlagt på sygehuset, så vil det være sygehuset, der skal varetage din pleje mv. jævnfør Sundhedsloven. I praksis betyder det, at dine hjælpere ikke skal møde op på sygehuset og udføre deres daglige arbejde. Hvis du ønsker at have dine hjælpere til stede under din indlæggelse, skal dette aftales med afdelingen, hvor du indlægges. I tilfælde af at indlæggelsen er længevarende, det vil sige mere end én uge, skal du kontakte rådgiver i forhold til en konkret vurdering af, hvad der skal ske med din BPA. I den forbindelse har Greve Kommune mulighed for at sige nej til en fortsættelse af BPA under indlæggelsen, da sygehuset varetager både dit pleje- og overvågningsbehov. Der forventes heller ikke at være behov for ledsagelsesopgaver under din indlæggelse, som ikke kan varetages af sygehuspersonalet. Arbejdsmiljø og APV 39. Arbejdsmiljø Efter arbejdsmiljøloven har du som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for dine handicaphjælpere. I BPA er der også fokus på arbejdsmiljøet. Om du som arbejdsgiver er omfattet af hele arbejdsmiljøloven, afhænger af flere ting. Som arbejdsgiver er du omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område, når: Din handicaphjælper udfører opgaver, som normalt udføres i en privat husholdning, for eksempel madlavning, rengøring. Det vil sige, at det alene vedrører arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdets udførsel, tekniske hjælpemidler mv. I dette tilfælde, er det ikke nødvendigt, at der laves en APV. Du er fortsat ansvarlig for, at de pågældende opgaver udføres på forsvarlig vis. Dette indbefatter også, at du giver dine 15

16 handicaphjælpere korrekt instruktion, for eksempel i forbindelse med betjening af hjælpemidler, løft m.v. Som arbejdsgiver er du omfattet af hele arbejdsmiljøloven, når: Din handicaphjælper udfører opgaver af mere medicinsk eller plejende karakter, overvågning, hjælp til bad, betjening af lift, når der i det hele taget er tale om arbejde, som normalt ikke udføres i private husholdninger. Det indebærer også, at du som arbejdsgiver er forpligtiget til at lave en APV, ansvarlig for overholdelse af arbejdstid og arbejdsstedets indretning m.v. I langt de fleste tilfælde vil du være omfattet af hele arbejdsmiljøloven. Reglerne indenfor arbejdsmiljø kan godt være komplicerede. Det er meget vigtigt, når du selv er arbejdsgiver, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Vær især opmærksom på, at du som arbejdsgiver kan blive gjort ansvarlig, hvis en hjælper pådrager sig en arbejdsskade på grund af, at du har givet forkerte instruktioner. Du kan få råd og vejledning i Brancearbejdsmiljørådet, Rådet giver oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder på dette område. Du kan også læse meget mere om arbejdsmiljø på anden part: Her vil det være den anden part, som er ansvarlig for overholdelse af hele arbejdsmiljøloven, og som skal sikre, at reglerne om blandt andet arbejdstid, arbejdsstedets indretning mv. overholdes. Den anden part er også ansvarlig for, at der bliver foretaget den lovpligtige APV. I nogle helt særlige tilfælde, og efter en konkret vurdering, kan pligten til at foretage APV dog fortsat ligge hos dig som arbejdsleder. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte rådgiver eller anden part. 40. Arbejdspladsvurdering, APV APV er et værktøj, som du som arbejdsgiver kan bruge til at sætte dit arbejde med arbejdsmiljø i system. Som nævnt under afsnittet om arbejdsmiljø, er du forpligtiget som arbejdsgiver til at foretage en APV. Det er lovpligtigt at foretage APV, og som arbejdsgiver har du også nogle klare fordele ved at have et godt arbejdsmiljø. Det gælder for eksempel: Mindre sygefravær Mindre udskiftning blandt dine hjælpere Øget arbejdsglæde og motivation Forebyggelse af arbejdsskader Det er helt op til dig, hvilke metoder og redskaber du vil bruge til at gennemføre en APV. Vær opmærksom på, at en APV skal indeholde/komme ind på forskellige områder: En kortlægning af arbejdsmiljøet både det fysiske og det psykiske En vurdering af eventuelle problemer En prioriteret handlingsplan Retningslinjer for opfølgning og hvem der er ansvarlig herfor. Der skal minimum hvert tredje år foretages en APV. 41. Arbejdsskader Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Der er bestemte tidsfrister for, hvornår og hvordan du skal anmelde en eventuel arbejdsskade. Se på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, for nærmere information. 16

17 42. Oplæring af og kurser for handicaphjælpere Du er selv ansvarlig for oplæring og instruktion af dine hjælpere. Hvis du selv er arbejdsgiver, sker denne oplæring i samarbejde med Greve Kommune, blandt andet ved hjælp af denne håndbog, men også ved mundtlig vejledning. Hvis dine hjælpere har brug for kurser i forflytningsteknik, hygiejne eller andre relevante områder, har dine hjælpere mulighed for at komme på kursus eventuelt sammen med Greve Kommunes social- og sundhedshjælpere. Derudover kan der være behov for deltagelse i specifikke kurser, som er nødvendige for at kunne udføre arbejdet hos dig forsvarligt. Greve Kommune er forpligtet til at dække omkostninger til nødvendige kurser for dine hjælpere. Kontakt derfor altid rådgiver med henblik på vurdering af, om et kursus er nødvendigt, og for at høre om kurset udbydes i Greve Kommunes regi. Du kan også få råd og vejledning hos Branchemiljøarbejdsrådet for Social og Sundhed Rådets opgave er at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for social- og sundhedsområdet. struktureret og fremadrettet samtale mellem dig og dine hjælpere. Her får I begge mulighed for at træde lidt ud af hverdagen og tale om de nuværende og fremtidige arbejdsopgaver, men også forventninger til arbejdet, hinanden eller andre relevante ting. Der er ikke noget krav til metode og benyttelse af et bestemt skema. I forbindelse med tilsyn, vil rådgiver blandt andet spørge, om du har afholdt MUS-samtaler. anden part: Uanset om du har overgivet dit arbejdsgiveransvar, er du forpligtet til at afholde MUS-samtaler, da det hører med til rollen som arbejdsleder. Hvis der er udleveret hjælpemidler fra Greve Kommune og du er i tvivl om konkret brug eller du har behov for instruktion i at benytte de udleverede hjælpemidler, kan du kontakte Hjælpemiddelafsnittet i Center for Sundhed & Pleje. 43. Medarbejderudviklingssamtaler, MUS Hvis du har en BPA og mere end én hjælper ansat, skal du årligt afholde MUS-samtaler, med dine hjælpere. En MUS-samtale er en forberedt, 17

18 Bilag til BPA-håndbog Bilag 1: Ansættelsessamtaler Her kan du finde inspiration til emner du kan tage op under ansættelsessamtalen: Fortæl, hvad en BPA indeholder. Du kan tage udgangspunkt i din hverdag. Fortæl lidt om dig selv, dine interesser, eventuelt om din familie og netværk, lidt om dit arbejde, dit hjælpebehov og naturligvis om dit handicap. Det er en god ide at fortælle, hvis din lidelse/handicap er progredierende (fremadskridende). Få ansøgeren til at fortælle lidt om sig selv, herunder hvad ansøgeren er god og mindre god til. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om ansøgeren passer ind i din hjælpergruppe. Tal om gensidige forventninger til jobbet, herunder årsagen til, at ansøgeren søger jobbet. Hvilken rolle, skal hjælperen have i dit liv. Ønsker du for eksempel en ven, en usynlig hjælper eller nogen midt i mellem? Det er vigtigt, at du gør dig disse overvejelser inden samtalen og fortælle det til ansøgeren, så der efterfølgende ikke opstår misforståelser. Tidshorisont. Har ansøgeren planer om kortvarig eller langvarig ansættelse. Det tager lang tid at sætte nye hjælpere ind i arbejdet, så det er ikke uvæsentlig at kende til hjælperens overvejelser. Fortæl om de lidt anderledes arbejdsforhold, der er i et hjem. Blandt andet det at arbejde uden kollegaer, men nævn også fordelen ved at kunne arbejde frit under ansvar. Du skal naturligvis orientere om løn. Husk at orientere om vigtigheden af at møde til tiden. Prøv at fornemme, om der en god kemi imellem jer. Hvis ikke, så skal du ikke gå på kompromis. Ansæt en anden ansøger. 18

19 Bilag 2: Vejledning i at udfylde arbejdstidsopgørelser Fra klokken til klokken: Udfyldes med hele vagtens længde. Tidsrummet skal omfatte både normal timer og sygetimer. Hvis vagten strækker sig over kl , skal den opdeles på to datoer. Normaltimer: Udfyldes med det antal arbejdstimer, som handicaphjælperen har arbejdet. De eneste tidspunkter, hvor denne kolonne ikke skal udfyldes er, hvor handicaphjælperen er fraværende på grund af sygdom. Ved sygdom skal antal timer skrives under rubrikken Sygdom. Oplæringstimer: Udfyldes med det antal arbejdstimer, som handicaphjælperen har været på arbejde under oplæring. Der skal ikke samtidig skrives antal arbejdstimer under Normaltimer. Forskudt tjeneste: Et tillæg som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 17 og kl. 23. Skal ikke udfyldes, hvis hjælperen er syg. Lørdag: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl og kl Skal ikke udfyldes, hvis hjælperen er syg. Weekend: Et tillæg som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 06. Sygdom/Barns 1. og 2. sygedag: Her skal skrives det antal timer, hvor hjælperen har været syg. Hvis hjælperen har afholdt barns 1. eller 2. sygedag, skrives det også her. Helligdage, søgnehelligdage og specialdage: Et tillæg som handicaphjælperen får udbetalt på helligdage, søgnehelligdage (helligdage der ikke falder på en søndag) og specialdage, jf. nedenstående liste over søgnehelligdage/specialdage. Husk, at tillæg for søgnehelligdag/specialdag ikke skal udbetales, hvis de falder på en søndag. Så betragtes dagen som søndag. Søgnehelligdage (hele døgnet) er følgende dage: 1. januar Skærtorsdag Langfredag 2. påskedag Store Bededag Kristi Himmelfartsdag 2. pinsedag 1. og 2. juledag. Specialdage er følgende dage: 1. maj, Grundlovsdag og Nytårsaftensdag: De aflønnes alle som en søgnehelligdag fra kl Nat: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl og kl Skal ikke udfyldes, hvis handicaphjælperen er syg. Der skal ikke skrives i arbejdstidsopgørelsen hvornår handicaphjælperen holder ferie. 19