Myndighedsafdelingen. Håndbog. Borgerstyret Personlig Assistance. Lov om Social Service 96

Transkript

1 Myndighedsafdelingen Håndbog Borgerstyret Personlig Assistance Lov om Social Service 96

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD KORT OG GODT OM BPA Baggrund og formål Overgang fra hjælperordning til BPA-ordning GENERELLE FORHOLD I EN BPA-ORDNING Arbejdsleder/arbejdsgiver Kurser og rådgivning Beskrivelse af målgruppen for BPA Handicaphjælperens opgaver ANSØGNING OM BPA Procedure ved behandling af ansøgningen Udmåling og indhold af bevillingen til BPA Kombination af hjælp efter anden lovgivning (hjemmepleje) Hvis du også har bistands- eller plejetillæg Invaliditetsydelse OPFØLGNING OG TILSYN PÅ BPA Ændring af din bevilling Revurdering af dit hjælpebehov Tilsyn ANSÆTTELSE AF HANDICAPHJÆLPERE Hvordan finder jeg nye hjælpere Vikar Ansættelsessamtale Tavshedspligt Ansættelseskontrakt m.v Nøgleerklæring Vagtplaner Afskedigelse DINE VALGMULIGHEDER Valgmuligheder i din BPA-ordning Aftale om overdragelse af arbejdsgiveransvar... 17

3 8. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Timesatser og tillæg Lønudbetaling Vejledning i at udfylde lønindberetningssedler Arbejdstid, hviletid m.v Ferie Sygdom Barns 1. og 2. sygedag Barsel Opsigelsesbestemmelser Dagpengegodtgørelse G-dage Frigørelsesattest ANDRE FORHOLD Flytning til en anden kommune Frakendelse af BPA-ordning Tilskud til udgifter ved BPA-ordning Ledsagekort BPA-ordning og ferie-/weekendophold Merudgifter i henhold til Lov om Social Service Boligstøtte Personlig assistance på arbejdsmarkedet Ventilatørbistand ARBEJDSMILJØ Arbejdspladsvurdering, APV Arbejdsskader Oplæring af og kurser for handicaphjælpere Medarbejderudviklingssamtaler MUS Bilag: Bilag 1: Lov om Social Service 96 Bilag 2: NYTTIGE ADRESSER, HJEMMESIDER OG LINKS

4

5 1. FORORD Denne håndbog er tænkt som en hjælp til dig, som ønsker at søge om en BPAordning eller til dig, der har fået bevilliget ordningen i henhold til Lov om Social Service 96, se bilag 1. BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance. Håndbogen er udarbejdet af Myndighedsafdelingen i Kerteminde Kommune. Håndbogen beskriver retningslinjer og indhold for 96 om BPA, samt den praksis der gælder i Kerteminde Kommune for administration af BPA. Det er hensigten, at håndbogen giver svar på nogle af de væsentligste og mest almindelige spørgsmål i forbindelse med BPA. Du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig i Myndighedsafdelingen og få svar på de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med ordningen. Håndbogen er vejledende, og det er vigtigt at pointere, at der altid i de enkelte situationer vedrørende en ansøgning om BPA og diverse tilskud, er tale om individuelle vurderinger. Ligeledes er de takster, som er beskrevet, vejledende. Du kan finde håndbogen på Kerteminde Kommunes hjemmeside: Myndighedsafdelingen September

6 2. KORT OG GODT OM BPA 2.1 Baggrund og formål Fra 1. januar 2009 har du som bruger af BPA kunnet vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Det drejer sig om ansvar for ansættelse, afskedigelse og lønudbetaling. Du kan herved blive aflastet for en lang række administrative opgaver i forbindelse med din BPA-ordning. Ønsker du selv at varetage arbejdsgiveransvaret, er det en forudsætning, at du er i stand til at fungere som arbejdsgiver. Du skal selv kunne fungere som daglig arbejdsleder, det vil blandt andet sige, at du skal kunne tilrettelægge det daglige arbejde, udfærdige arbejdsplaner, sørge for et ordentligt arbejdsmiljø m.m. Det overordnede formål, med reglerne om BPA, er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Du, som kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte handicaphjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i din medbestemmelse. Ordningen kan tilpasses dine ønsker og behov, så du, trods omfattende funktionsnedsættelser, har mulighed for at få eller opretholde et selvstændigt liv, med mulighed for deltagelse i samfundet på lige vilkår med alle andre borgere. Formålet er også at skabe mulighed for sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til dig, som har et omfattende hjælpebehov. Det tidligere krav om, at du skulle have, eller have et ønske om et aktivitetsniveau, er bortfaldet til fordel for en mere helhedsorienteret løsning. 2

7 2.2 Overgang fra hjælperordning til BPA-ordning Benævnelsen Borgerstyret Personlig Assistance har været gældende siden den 1. januar Hvis du igennem flere år har haft hjælperordning, fortsætter denne uændret, med mindre du selv ønsker at overdrage dit arbejdsgiveransvar til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Din tidligere hjælperordning hedder nu BPA. Du kan kontakte din sagsbehandler, hvis du har et ønske om at overdrage dit arbejdsgiveransvar eller ønsker råd og vejledning i forbindelse med ordningen. 3. GENERELLE FORHOLD I EN BPA-ORDNING 3.1 Arbejdsleder/arbejdsgiver Arbejdsleder: Det er en betingelse for at få bevilliget en BPA-ordning, at du kan varetage rollen som arbejdsleder. Ved arbejdsleder forstås som udgangspunkt, at du skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som dine handicaphjælperes daglige leder. Arbejdsgiver: Som udgangspunkt indebærer rollen som arbejdsgiver ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver (arbejdsretlige), der er forbundet med at have en BPA-ordning. Du kan vælge selv at være arbejdsgiver under forudsætning af, at du er i stand til selv at varetage disse opgaver for dine hjælpere (se nærmere herom under afsnit 7. Dine valgmuligheder). Som nævnt kan du vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, disse vil i så fald have ansvaret for ansættelse, afskedigelse og lønadministration vedrørende dine hjælpere. Du kan selv vælge, hvilke hjælpere du vil have. 3

8 Her kan du se en oversigt over de forskellige opgaver: Arbejdslederopgaver Arbejdsgiveropgaver Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce (evt. i samarbejde med arbejdsgiver). Rekruttere og udvælge hjælpere, herunder vikarer. Varetage ansættelsessamtaler. Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne. Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne. Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og personalemøder. Sikre et godt arbejdsmiljø. Formelle krav vedr. ansættelse og afskedigelse af hjælpere. Undtagelsesvis deltagelse i ansættelsessamtaler. Udfyldelse af tilgangsblanketter (ansættelsespapirer) vedr. hjælperne. Oprettelse af personalesager. Udbetaling af løn. Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP m.v. Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger. Støtte op omkring nye og usikre borgere med en BPA-ordning. Generel rådgivning og vejledning om bl.a. løn, pension etc. 3.2 Kurser og rådgivning Den uvildige konsulenttjeneste på handicapområdet (DUKH) har udgivet en lovguide vedr. BPA, se (se bilag 2 for nærmere kontaktinformation). Servicestyrelsen udbyder en række kurser, som har til formål at klæde dig på til rollen som arbejdsleder. Kurserne er gratis. Du skal selv dække transportudgifter. Se venligst på Servicestyrelsens hjemmeside for mere info og evt. tilmelding: under handicapaktiviteter (se bilag 2 for nærmere kontaktinformation). Som et 2-årigt forsøg har Indenrigs- og Socialministeriet etableret en rådgivningsfunktion i perioden for borgere med en BPA-ordning. Her har du mulighed for at få svar på de juridiske spørgsmål, som knytter sig 4

9 til arbejdsgiverrollen. Her tænkes f.eks. på regler for arbejdsmiljø, ferielovgivning m.v. Du kan også kontakte rådgivningsfunktionen BPA-arbejdsgiver, se (se bilag 2 for nærmere kontaktinformation). Herudover kan du finde hjælp i Funktionærloven angående arbejdsretlige regler. Hvis du har overdraget dit arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed, så er det den pågældende private virksomhed, som skal rådgive og vejlede dig om de arbejdsretslige spørgsmål. Hvis du er i tvivl om, hvem der kan besvare dine spørgsmål, kan du altid henvende dig enten til den private virksomhed eller til din sagsbehandler. 3.3 Beskrivelse af målgruppen for BPA BPA-ordningen er tænkt til dig, som har et massivt og sammensat hjælpebehov. Din funktionsnedsættelse skal være varig og betydelig nedsat. Der er intet krav om, at der skal være tale om en bestemt funktionsnedsættelse. Din funktionsnedsættelse kan f.eks. være af fysisk karakter, hjerneskade eller kognitive vanskeligheder. Dog skal du, uanset graden af din funktionsnedsættelse, kunne varetage rollen som arbejdsleder. Du er i høj grad afhængig af andres hjælp og kan befinde dig i hjælpeløse situationer uden hjælp. Det kan være vigtigt for dig, at hjælpen gives på forskellige tidspunkter af døgnet, f.eks. i tilfælde af, at du har familie, børn og/eller arbejde. Hvis du har ansvaret for mindre børn, som du bor sammen med, kunne en BPA-ordning også være en mulighed for dig. Måske er det også nødvendigt med et helt specielt kendskab til dig og/eller dine hjælpemidler. Forinden bevilling af BPA, er der foretaget en helhedsvurdering af dine hjælpebehov. 5

10 Det er heller ikke sikkert, at du har behov for hjælp i alle døgnets timer. Der er ingen nedre grænse for antal timer med hjælp, man skal have for at få en BPAordning. Det er også i orden, hvis du er i stand til at klare nogle opgaver selv, f.eks. noget af den personlige pleje. Du behøver ikke at skulle have hjælp til både personlig pleje, ledsagelse eller overvågning for at opfylde betingelserne. Samlet set skal du dog have et omfattende behov for hjælp. Det afgørende er, at du får mulighed for at leve et så frit og selvstændigt liv som muligt, og at din hjælp tilrettelægges på en sammenhængende måde. Dét, at have en BPA-ordning, er på nogle områder blevet lettere, fordi du ikke behøver at være arbejdsgiver. Du kan afgive dette ansvar til anden part, for herved bedre at kunne koncentrere dig om andre ting, som er vigtige for dig. 3.4 Handicaphjælperens opgaver Det er dine handicaphjælperes opgave at få din hverdag til at fungere. En handicaphjælpers jobfunktion kan ikke beskrives udtømmende, da opgaverne vil variere alt efter dit handicap, dine behov og ønsker. Handicaphjælperen er populært sagt dine arme og ben. Handicaphjælperen skal som udgangspunkt udføre de opgaver, som du ønsker at få udført, og som du selv ville kunne have udført uden dit handicap. Generelt består hjælpeopgaverne af praktisk og personlig pleje, hjælp til påklædning, madlavning, almindelig husførelse og ledsageopgaver uden for hjemmet. En handicaphjælper skal respektere, at arbejdspladsen er et privat hjem. Man skal indstille sig på at acceptere de forhold, der er i hjemmet. Opgaverne er meget forskellige, og nogle af dem er af meget personlig karakter. Formelt set er der ingen begrænsninger i deres opgaver. Dine handicaphjælpere skal dog ikke foretage større opgaver som f.eks. hovedrengøring, hækklipning, 6

11 malerarbejde eller andre større vedligeholdelsesopgaver. Kontakt Myndighedsafdelingen i forhold til at afklare, om det er muligt at søge om tilskud til nogle af de nævnte opgaver i henhold til Lov om Social Service 100, se bilag 2 for nærmere kontaktinformation. Det er muligt for dig at bede din handicaphjælper om f.eks. at rydde sne og salte, men det forudsætter, at det fortsat er muligt for din handicaphjælper at tage sig af de primære opgaver, som f.eks. overvågning, og du skal kunne tilkalde din hjælper. Dog skal du være opmærksom på arbejdsmiljøet og sikring af handicaphjælperne. Der er ikke krav om nogen specifik uddannelse/kvalifikationer, som er nødvendige for at varetage et job som handicaphjælper. 4. ANSØGNING OM BPA Ansøgningen rettes til Kerteminde Kommune, Myndighedsafdelingen, Bycentret 302, 5330 Munkebo. Du kan henvende dig personligt, telefonisk eller skriftligt (se bilag 2 for nærmere kontaktinformation). 4.1 Procedure ved behandling af ansøgningen Senest 10 dage efter din ansøgning er modtaget, vil du blive kontaktet skriftligt af 2 sagsbehandlere, som skal behandle din ansøgning. Du vil modtage et brev fra dine sagsbehandlere med en dato for et besøg i dit hjem. Som forberedelse til besøget vil du samtidigt få tilsendt et samtaleskema med spørgsmål vedrørende dit funktionsniveau, som du bedes gennemse, inden mødet skal finde sted. På besøget i dit hjem skal følgende emner drøftes: Omfang og konsekvenser af din betydeligt og varigt nedsatte funktionsevne. Hvilke ting kan du selv klare, og hvilke ting skal du have hjælp til. Hvad er behovet for hjælp, i hvor mange timer i døgnet og til hvilke opgaver. Aktiviteter som du har, eller påtænker at gå i gang med. 7

12 Forudsætninger for at kunne administrere en BPA-ordning. Oplysning, råd og vejledning om hvad en BPA-ordning er, og hvilke andre hjælpemuligheder der kan være tale om. Med din accept vil kommunen indhente oplysninger fra egen læge, hospital eller speciallæge. På baggrund af dine og de i øvrigt indhentede oplysninger, vil sagsbehandlerne udarbejde en vurdering af, om du opfylder betingelserne for hjælp efter 96 i Lov om Social Service, og i hvilket omfang du har behov for hjælp. Du vil få mulighed for at se denne vurdering, og du kan evt. kommentere den. Herefter vil din ansøgning blive behandlet i Myndighedsafdelingen, hvor Myndighedschefen har den endelige kompetence til afgørelsen. Du vil modtage en skriftlig afgørelse med klagevejledning. 4.2 Udmåling og indhold af bevillingen til BPA I forbindelse med ansøgning og bevilling af BPA, bliver der taget en personlig og individuel vurdering af den enkeltes behov, ligesom taksterne er vejledende for Kerteminde Kommune. Bevillingen kan indeholde følgende: Antal ugentlige timer der gives løntilskud til. Hvilke behov der dækkes personlige, praktiske, overvågning, ledsagelse til behandling. Hvilke aktiviteter med ledsagelse der indgår. Bevilling til hjælpernes deltagelse i personalemøder, medarbejdersamtaler og oplæring; 8 t. pr. medarbejder pr. år. Timer til afløser ved hjælpers evt. sygdom. Dækning af hjælperrelaterede udgifter. Evt. ekstrabevilling til ferieophold, max. 4 døgn årligt. 8

13 4.3 Kombination af hjælp efter anden lovgivning (hjemmepleje) Som udgangspunkt skal dit behov for personlig og praktisk hjælp være dækket af din BPA-ordning. Dog er der intet til hinder for, at du f.eks. får et besøg om aftenen/natten af en medarbejder fra hjemmeplejen. Det kan være, at du gerne vil være lidt alene uden hjælpere i nattetimerne, men gerne vil have et kort besøg, eller dele af den personlige pleje varetaget af Hjemmeplejen. I tilfælde af, at hjælpen ydes herfra, så sker det i henhold til Lov om Social Service 83. Kontakt din sagsbehandler, hvis du ønsker dette. Sagsbehandleren vil sørge for, i samarbejde med Visitationen i Myndighedsafdelingen, at der bliver foretaget en vurdering af dit behov, og den nødvendige hjælp bliver iværksat. 4.4 Hvis du også har bistands- eller plejetillæg Modtager du førtidspension efter Lov om Førtidspension før 1. januar 2003 og er du tilkendt bistands- eller plejetillæg: Som udgangspunkt bør din BPA-ordning dække alle dine behov for pleje og omsorg. Bistands- eller plejetillægget blev ligeledes tilkendt dig med det formål at dække dine behov for pleje og omsorg. Ved bevilling af en BPA-ordning, skal det vurderes i hvor høj grad, du helt eller delvist kan beholde dit bistands- eller plejetillæg, eller om det helt skal frakendes. Hensigten er at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov. Nogle borgere kan beholde deres bistands- eller plejetillæg under forudsætning af, at de f.eks. selv afholder udgifter til handicaphjælperne ved ledsagelse uden for hjemmet eller andre udefinerbare udgifter. Hvis der bevilges mere end 20 timer pr. uge, forsvinder bistands- og plejetillægget. Du skal tale med din sagsbehandler, da det er meget individuelt, hvilken afgørelse der skal træffes i forhold til dit bistands- eller plejetillæg. 9

14 4.5 Invaliditetsydelse Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse, kan du beholde den samtidig med din BPA-ordning. Der må ikke modregnes i denne ydelse. 5. OPFØLGNING OG TILSYN PÅ BPA Din bevilling skal følges op 1 gang årligt eller ved ændringer i hjælpebehovet. Ved opfølgningerne er det kommunens opgave at sikre, at du får den hjælp, der er behov for. Desuden har kommunen pligt til at føre tilsyn 1 gang om året. Ved tilsynet vurderes den samlede BPA-ordning, bl.a. om du fortsat kan være arbejdsleder/arbejdsgiver. 5.1 Ændring af din bevilling Det kan ske, at der er behov for at ændre i din bevilling. Årsagen til dette kan være, at du måske er blevet dårligere og har behov for mere hjælp. Det kan også være, at du modsat har behov for nogle flere timer, hvor du er alene. Du skal kontakte din sagsbehandler, som sammen med dig vil se på dit ændrede behov og vurdere, hvilken betydning det har for din bevilling. Hvis du har overdraget dit arbejdsgiveransvar til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed: Selvom du ikke selv er arbejdsgiver, så skal du altid kontakte din sagsbehandler. Det er sagsbehandleren, som er den bevilligende myndighed, og den eneste, som kan ændre i din bevilling. Hvis din bevilling herefter ændres, så er det dit ansvar at meddele det til den part, som har overtaget dit arbejdsgiveransvar. 5.2 Revurdering af dit hjælpebehov Din BPA-ordning skal, som før nævnt, følges op 1 gang årligt. Der kan være behov for hyppigere revurdering, hvis du er nyopstartet i BPA-ordningen, eller hvis din lidelse er fremadskridende, og dit hjælpebehov ændrer sig. 10

15 Din bevilling kan dog altid revurderes, hvis der er behov for det. Du kan tage kontakt til din sagsbehandler, hvis du har behov for en revurdering af dit hjælpebehov før den aftalte tid. Uanset hvem der har arbejdsgiverfunktionen, er det kun sagsbehandleren, der kan ændre i din bevilling. 5.3 Tilsyn Tilsynet har et andet formål end revurdering af dit hjælpebehov, der udelukkende handler om din bevilling. Tilsynet er mere overordnet, og sagsbehandleren vurderer hele den samlede BPA-ordning. Formålet med tilsynet er at vurdere, måden hvorpå de forskellige opgaver løses. Det gælder måden, du tilrettelægger dine handicaphjælperes opgaver, men også hvordan dine hjælpere løser de pågældende opgaver. Din evne som arbejdsleder skal også vurderes. Det skal vurderes, hvordan du i praksis fungerer som arbejdsleder. Dette gøres ved, at du og sagsbehandleren tager en snak om hele din BPA-ordning, og hvordan du oplever det at have ordningen i det hele taget. Under tilsynet vil sagsbehandleren også se på, om du løbende foretager arbejdspladsvurderinger (APV) og gennemfører MUS-samtaler. 6. ANSÆTTELSE AF HANDICAPHJÆLPERE 6.1 Hvordan finder jeg nye hjælpere De mest almindelige måder, at finde nye hjælpere på, er igennem: Personligt netværk. Forskellige organisationer, som tilbyder at varetage BPA-ordninger. Det er bl.a. LOBPA (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance), se (se også bilag 2 for nærmere kontaktinformation). Du kan finde flere udbydere på internettet. 11

16 Du kan også annoncere i aviser på internettet, eller hænge opslag op på f.eks. uddannelsesinstitutioner/jobcentre. Mange har gode erfaringer med at finde nye hjælpere ved at annoncere i bl.a. gratisaviserne. Der findes også forskellige jobbanker på internettet. 6.2 Vikar Du skal sørge for også at ansætte personer, som kan tilkaldes i forbindelse med akut behov for vikardækning samt dækning af de faste hjælperes ferie. I særlige tilfælde og kun efter aftale med din sagsbehandler, kan vikardækning ydes af Kerteminde Kommunes hjemmepleje. 6.3 Ansættelsessamtale Når du har fundet ansøgere til din(e) ledige stilling(er), kan du indkalde dem til samtale pr. brev eller . Du kan også ringe og indkalde til samtale. Fordelen ved at ringe er, at du kan danne dig et indtryk af ansøgeren. Ideer til emner under ansættelsessamtalen: Fortæl, hvad en BPA-ordning indeholder. Du kan tage udgangspunkt i din hverdag. Fortæl lidt om dig selv, dine interesser, evt. om din familie og netværk, evt. om dit arbejde, dit hjælpebehov og naturligvis om dit handicap. Det er en god idé at fortælle, hvis din lidelse er fremadskridende. Få ansøgeren til at fortælle lidt om sig selv, herunder hvad ansøgeren er god og mindre god til. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om ansøgeren passer ind i din hjælpergruppe. Tal om gensidige forventninger til jobbet, herunder årsagen til at ansøgeren søger jobbet. Det er vigtigt, at du gør dig disse overvejelser inden samtalen, og fortæller det til ansøgeren, så der efterfølgende ikke opstår misforståelser. Tidshorisont. Har ansøgeren planer om kortvarig eller langvarig ansættelse. Det kan tage lang tid at sætte nye hjælpere ind i arbejdet, så det er ikke uvæsentlig at kende hjælperens overvejelser. Fortæl om de lidt anderledes arbejdsforhold, der er i dit hjem. Bl.a. dét at arbejde uden kolleger, men nævn også fordelen ved at kunne arbejde frit under ansvar. Du skal orientere om løn. 12

17 Prøv at fornemme, om der er en god kemi imellem jer. Hvis ikke, så skal du ikke gå på kompromis. Ansæt en anden ansøger. 6.4 Tavshedspligt Under ansættelsessamtalen er det meget vigtigt, at du fortæller din kommende hjælper, at vedkommende altid er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten vedrører dine personlige og økonomiske forhold, men også oplysninger om dine familie- og helbredsforhold. Tavshedspligten ophører ikke, når ansættelsesforholdet afsluttes. Hjælperen skal underskrive en tavshedserklæring, som du finder på Kerteminde Kommunes hjemmeside. 6.5 Ansættelseskontrakt m.v. Når du er ved at ansætte en ny hjælper, er det vigtigt at sende en række dokumenter til din sagsbehandler, som vil sende dem videre til Kerteminde Kommunes Løn- og Personaleafdeling. Hvis du har valgt en forening eller en privat virksomhed til at administrere din BPA-ordning sørger denne for håndtering af nedenstående dokumenter. Ansættelseskontrakt: Det anbefales, at du benytter den ansættelseskontrakt (indberetning om tilgang), der er udarbejdet af Kerteminde Kommune. Blanketten findes på kommunens hjemmeside. Alle relevante felter udfyldes. Skattekort: Såfremt du vælger, at Kertemindes Kommunes Løn- og Personaleafdeling skal udbetale lønnen, har de adgang til e-skat med oplysninger om skattekort og trækprocent. Straffeattest: Det er et krav for at blive ansat som handicaphjælper i Kerteminde Kommune, at man afleverer en straffeattest. Hjælperen skal selv sørge for at indhente attesten på en politistation. Det er nok med en almindelig straffeattest. Børneattest: Hvis der er børn i dit hjem, skal din(e) hjælper(e) ligeledes fremvise en børneattest uden anmærkninger. Attesten kan du finde på 13

18 under blanketter. Hvis du har valgt en forening eller en privat virksomhed til at administrere din BPA-ordning, indhenter denne attesten. Attesten kan kun indhentes med hjælperens samtykke. VIGTIGT: Det er vigtigt, at du opbevarer dokumenter med personfølsomme oplysninger forsvarligt. Ved en hjælpers ophør har du ligeledes pligt til at sørge for makulering af dokumenterne. Når du udfylder dokumenter udarbejdet af Kerteminde Kommune, skal du, i felter mærket registrant, skrive dit eget cpr-nr. 6.6 Forsikringer Så snart din BPA-ordning træder i kraft, er du som arbejdsgiver forpligtet til at tegne nedenstående forsikringer: Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig, og sikrer dine handicaphjælpere erstatning, hvis de bliver ramt af en arbejdsulykke. Udgiften til denne forsikring dækker Kerteminde Kommune. Erhvervsansvarsforsikring er ikke lovpligtig, men vigtig. Den dækker det erstatningsansvar, du kan pådrage dig, hvis dine handicaphjælpere, under udførelse af arbejde for dig, forvolder skade på andre eller andres ejendele. Udgiften til denne forsikring dækker Kerteminde Kommune. Evt. rejseforsikring: Ved ferieophold i udlandet skal du tegne en særlig rejseforsikring for de(n) handicaphjælper(e), du har med. Handicaphjælperen er ikke dækket af sit eget sygesikrings-/sundhedskort, når vedkommende er på arbejde hos dig. Du kan søge om dækning af denne udgift. Bevillingen beror på en individuel vurdering, da der som udgangspunkt ikke ydes hjælp til afholdelse af ferie i udlandet, udover den daglige bevilling jf. Lov om Social Service Der henvises til bekendtgørelse nr af 13. november 2006 om ydelser efter Lov om Social Service under midlertidige ophold i udlandet. 14

19 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES, er lovpligtig, og dækker erhvervssygdomme opstået over tid. Denne forsikring betales igennem ATP-bidraget i handicaphjælperens løn. Du skal selv sørge for at tage kontakt til et forsikringsselskab, og du bestemmer selv, hvilket selskab det skal være. Hvis du har overdraget dit arbejdsgiveransvar til eksempelvis en forening, så er foreningen ansvarlig for, at de lovpligtige forsikringer bliver tegnet. 6.7 Nøgleerklæring Det kan være en fordel, at handicaphjælperen underskriver en nøgleerklæring, så du kan holde styr på, hvem du har udleveret nøgler til. Husk at få nøglerne retur ved ansættelsens ophør! Der findes ikke en formular til nøgleerklæringen den skal du selv udfærdige. 6.8 Vagtplaner Du skal lægge en vagtplan, så både du og dine handicaphjælpere ved, hvem der skal være på vagt hvornår. Lav så vidt muligt vagtplanen i samarbejde med dine hjælpere og helst i rigtig god tid. Hjælperne har ret til at kende arbejdsplanen 4 uger frem. Du kan med fordel lave en rullende vagtplan. 6.9 Afskedigelse Det kan ske, at du kommer i den situation, at du bliver nødt til at afskedige en hjælper. Du har ansvaret for, at arbejdsforholdet afsluttes på en korrekt og ordentlig måde. Eventuelle uoverensstemmelser skal altid søges løst gennem samtaler med din hjælper og ved præcisering af forventninger til arbejdets udførelse. Hvis du påtænker at afskedige en hjælper, skal du altid kontakte din sagsbehandler først. Inden du indleder en afskedigelse af en hjælper, skal der finde en tjenstlig samtale sted. Hjælperen skal gøres opmærksom på de forhold, som du er utilfreds med, eller som nødvendiggør en afskedigelse, og hjælperen skal have lejlighed til at udtale sig om det grundlag, der vil være for afskedigelsen. Du kan i særlige tilfælde bede din sagsbehandler være til stede under samtalen. Afskedigelsen skal altid være begrundet og foreligge skriftligt. 15

20 Arbejdsgiveren er forpligtet til at oplyse om opsigelsesbestemmelserne (se afsnit 8.9 Opsigelsesbestemmelser). Opsigelsesblanketten (indberetning om afgang) er tilgængelig på Kerteminde Kommunes hjemmeside. Grunde til afskedigelse kan være: Ændringer i din bevilling, f.eks. reduceret timetal. Væsentlige samarbejdsproblemer. Hyppig sygdom, hvor hjælperen ofte er fraværende uden egentlig begrundet sygdom. Langvarig sygdom, hvor sygdommen er af en sådan karakter, at hjælperen enten ikke forventes at kunne vende tilbage til arbejdet, eller at sygdommen er af meget lang varighed. 7. DINE VALGMULIGHEDER 7.1 Valgmuligheder i din BPA-ordning Du er selv arbejdsgiver, men Kerteminde Kommune står for lønudbetaling. Du er fortsat selv arbejdsgiver for dine hjælpere i ansættelsesretlig forstand. Dette er nærmere beskrevet under afsnittet om det at være arbejdsgiver (se afsnit 3.1 Arbejdsleder/arbejdsgiver). Du er selv arbejdsgiver, men vælger at lade en forening eller en privat virksomhed stå for lønudbetalingen. Du er fortsat selv arbejdsgiver for dine hjælpere i ansættelsesretlig forstand. Du overdrager dit arbejdsgiveransvar til anden part. I den situation overtager anden part, f.eks. en forening, en privat virksomhed eller nærtstående (ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller andre, som har et nært forhold til dig) de opgaver, som er forbundet med at være arbejdsgiver også i ansættelsesretlig forstand. Den nærtstående person aflønnes ikke for de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver for dig. Du skal dog fortsat være arbejdsleder for dine hjælpere. At være arbejdsleder er nærmere beskrevet under afsnit 3.1 Arbejdsleder/arbejdsgiver. 16

21 7.2 Aftale om overdragelse af arbejdsgiveransvar Når du vælger at overdrage dit arbejdsgiveransvar til anden part, skal du indgå en aftale med denne part og dig selv. Anden part kan, som før nævnt, være nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Der er forskellige punkter, som denne aftale som minimum bør indeholde: En beskrivelse af de opgaver, som skal udføres hos dig. Hvordan de forskellige opgaver bliver leveret hos dig. Oversigt over hvad det koster, regnskab m.v. Arbejdsgiverens forpligtigelser i forbindelse med fastsættelse af opsigelsesvarsel af aftalen. Hvis du har behov for særlige kvalifikationer hos hjælperne, skal det også fremgå af aftalen. Hvis det er nødvendigt at anskaffe nogle specielle hjælpemidler til hjemmet, så skal det også fremgå af aftalen. Disse hjælpemidler skal være nødvendige for, at arbejdet i dit hjem kan udføres på en forsvarlig måde. Det er vigtigt at understrege, at aftalen er et samarbejde mellem dig og den anden part. Du skal således selv tage kontakt til den anden part. Pas godt på din bevilling. Du skal selv sørge for at give den til anden part, så denne kan se, hvordan din ordning er sammensat med hensyn til fordeling af timer m.v. Brug den sidst gældende bevilling, f.eks. fra sidste opfølgning. Kerteminde Kommune har fastsat en lønramme, når en borger vælger at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed. Tilskuddet dækker løn til hjælperne, lønadministration og arbejdsgivertilskud. Tilskuddets størrelse vurderes individuelt ud fra ordningens omfang og kompleksitet: - 7 kroner + timelønssats (løntrin 11) - 10 kroner + timelønssats (løntrin 11) - 13 kroner + timelønssats (løntrin 11) 17