Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder
|
|
- Thomas Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel er folkepensionsalderen den samme for alle, uanset hvor lang tid man har arbejdet, og hvor fysisk hårdt jobbet er. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af FOA viste, at mere end hvert femte medlem ikke forventer at kunne arbejde til folkepensionsalderen 1. En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i forbindelse med bogen Kampen om Seniorårene 2 af Lars Olsen viste tilsvarende, at faglærte typisk starter på arbejdsmarkedet som årige (tidligere, hvis man tæller læretiden med), mens akademikere typisk først indtræder på arbejdsmarkedet som færdiguddannede, når de er år. FOA arbejder på et forslag til en reform af pensionssystemet, der involverer en såkaldt fleksibel eller differentieret pensionsalder, som gør det muligt at gå tidligere på pension, hvis man har været beskæftiget i et givent antal år (fx 40 år). En sådan model blev i 2015 vedtaget i Tyskland. Konkret betyder den tyske model, at personer, der har været 45 år på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage som 63-årige - to år tidligere end den tyske pensionsalder på 65 år. Med i denne opgørelse tæller også læretid, nogle former for videreuddannelse, visse former for midlertidig ledighed og fravær på grund af barsel eller lignende. FOAs beregninger viser, at en fleksibel pensionsalder på eksempelvis 65 år med et krav om 40 års beskæftigelse vil komme 56 procent af FOAs medlemmer til gode. Øges beskæftigelseskravet til 45 år, vil muligheden for en tidligere tilbagetrækning omfatte 33 procent af FOAs medlemmer. Metode og data Analysen af den forventede pensionsalder for FOAs medlemmer er baseret på tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS registrerer hvert år alle danskeres primære tilknytning til arbejdsmarkedet som enten beskæftiget, ledig eller uden for arbejdsmarkedet 3. Tallene inkluderer alle medlemmer af FOAs a-kasse på 50 år og derunder og er baseret på de seneste beskæftigelsesoplysninger fra november Samlet set omfatter det a-kassemedlemmer. 1 FOA (2015). Forventninger til at kunne arbejde til folkepensionsalderen. 2 Olsen, Lars (2015). Kampen om seniorårene. FOA: 3 Personer under uddannelse (herunder vejledning og opkvalificering) registreres i RAS som uden for arbejdsmarkedet. Dette har betydning for beregningerne af den forventede beskæftigelse ved en given pensionsalder, idet visse former for videreuddannelse (jf. den tyske model) evt. kan tælles med i beskæftigelseskravet. KONTAKT Notat udarbejdet af: FOA Kampagne og Analyse Kasper Manniche Christoffer Cappelen Tlf Tlf
2 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 2 Data indeholder oplysninger om a-kassemedlemmernes alder, tidspunktet for indtræden på arbejdsmarkedet (startår), antal år i beskæftigelse, antal år som ledig og antal år uden for arbejdsmarkedet samt evt. alder for pension. Antal år i beskæftigelse tæller både deltids- og fuldtidsbeskæftigelse. Ud fra disse variable har det været muligt at beregne yderligere variable som alder for indtræden på arbejdsmarkedet, individuel beskæftigelsesfrekvens og den forventede alder efter et givent antal års beskæftigelse. Analysen er derudover kun baseret på medlemmer, der er angivet med en alder for indtræden på arbejdsmarkedet på 15 år eller derover, og som ikke er gået på pension. Det skyldes, at de to grupper (startalder mindre end 15 og gået på pension) formentlig ikke er repræsentative for størstedelen af medlemmerne i FOA. Med den seneste reform af folkepensionen er der vedtaget en gradvis stigning i pensionsalderen. Er man født før 1963, er pensionsalderen 67 år. Personer født fra 1963 til 1966 kan gå på pension som 68-årige, mens personer født i 1967 eller senere kan træde tilbage som 69-årige. I dettet notat er der taget udgangspunkt i en folkepensionsalder på 68 år. En fleksibel pensionsalder vil formodentlig stige i takt med, at den generelle pensionsalder stiger, som det også er tilfældet med den tyske model. Konsekvenserne af en fleksibel pensionslader for FOAs a-kassemedlemmer Figur 1 og 2 viser henholdsvis den procentvise fordeling over FOA-medlemmerns startalder og den kumulative procentfordeling over medlemmernes startalder. Startalderen er beregnet ud fra medlemmernes alder i 2013 og tidspunktet for deres indtræden på arbejdsmarkedet 4. Figur 1. Alder for indtræden på arbejdsmarkedet (procentvis fordeling) 20 % 18 % 16 % 14 % 12 % 10 % 8 % 6 % 4 % 2 % 0 % Antal: Startalder = Alder (2013 Startår)
3 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 3 FOAs medlemmer er i gennemsnit startet på arbejdsmarkedet i en alder af 19 år. På dette tidspunkt er mere end 3 ud af 4 (77 %) begyndt. Den største aldersgruppe er 16-årige, der tæller hvert femte medlem (19 %). Over halvdelen af FOAs medlemmer er indtrådt på arbejdsmarkedet, når de er fyldt 17, og 9 ud 10 (90 %) har haft deres første job, når de er fyldt 25. Figur 2. Alder for indtræden på arbejdsmarkedet (kumulativ procent) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Antal: Den kumulative procent angiver, hvor mange medlemmer, der er startet på arbejdsmarkedet i en given alder eller yngre. Fx er 77 procent startet i en alder af 19 år eller yngre. FOAs medlemmer begynder med andre ord noget tidligere end personer med en lang videregående uddannelse, der typisk først begynder som færdiguddannede i sidste halvdel af 20 erne. Med en fælles folkepensionsalder på 68 år vil et medlem af FOA således i gennemsnit have været 49 år på arbejdsmarkedet, mens en akademiker, der er startet som 28-årig, vil have tilbragt 40 år på arbejdsmarkedet. Hvis FOAs medlemmer skulle arbejde lige så længe som akademikeren, ville det svare til, at de kunne trække sig tilbage, når man er fyldt 59 år. Tager man højde for, at de fleste personer ikke arbejder alle år fra deres indtræden på arbejdsmarkedet indtil tidspunktet for pension (uddybes nedenfor), vil over halvdelen have været i arbejde i 43 år (figur ikke vist). En model for en differentieret tilbagetrækningsalder vil indebære krav til et antal års beskæftigelse, før man kan gå på pension, ligesom det er tilfældet i den tyske model. Det kunnne eksempelvis være et krav om 40 års beskæftigelse for at kunne gå på pension som 65-årig. De fleste FOA-medlemmer såvel som andre dele af arbejdsstyrken har ikke arbejdet uafbrudt siden deres første indtræden på arbejdsmarkedet. Man kan eksempelvis have oplevet en periode med ledighed, barselsorlov, uddannelse eller andre kortere eller længerevarende pauser fra arbejdsmarkedet.
4 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 4 For at beregne den forventede alder for tilbagetrækning ved et givent beskæftigelseskrav, er der for hver person i datasættet beregnet en beskæftigelsesfrekvens. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som antal år beskæfitger delt på antal år siden første indtræden på arbejdsmarkedet 5. Figur 3 viser den kumulerede fordeling af beskæftigelsesfrekvensen for FOAs medlemmer. Over halvdelen af medlemmerne har en beskæftigelsesfrekvens på 0,85 eller højere, hvilket betyder, at de har været i beskæftigelse i mindst 85 procent af tiden siden deres indtræden på arbejdsmarkedet. 30 procent af FOAs medlemmer har en beskæftigelsesfrekvens på 0,95-1. Det er samtidig også det interval med flest FOA-medlemmer (figur ikke vist). Figur 3. Beskæftigelsesfrekvens for FOAs medlemmer, kumuleret procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal: Den kumulerede procent angiver fra højre, hvor stor en andel, der har en beskæftigelsesprocent på eksempelvis 0,65-0,7 eller højere. Ved hjælp af beskæftigelsesfrekvensen, personens alder, samt hvor mange år vedkommende har været beskæftiget, er det muligt at beregne den forventede alder, hvor vedkommende har været beskæftiget i et givent antal år (X), fx 40 år: X antal år beskæftiget Forventet alder = Alder beskæftigelsesfrekvens Den forventede alder bygger således på en antagelse om, at beskæftigelsesfrekvensen er et retvisende mål for en persons fremtidige beskæftigelse indtil pensionsalderen. Det er imidlertid muligt, at beskæftigelsesfrekvensen ikke er den samme i løbet af ens arbejdsliv, så eksempelvis yngre personers nuværende beskæftigelsesfrekvens ikke er repræsentativ for deres fremadrettede beskæftigelse. En 5 Beskæftigelsesfrekvens = antal år beskæftiget antal år siden indtræden. Antal år siden indtræden er summen af antal år beskæftiget, antal år ledig og antal år uden for arbejdsmarkedet.
5 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 5 analyse kun med de årige, der må forventes at have en mere retvisende beskæftigelsesfrekvens, viser dog ikke markante forskellige i resultaterne, om end den forventede alder stiger marginalt. Derudover har det ikke været muligt at undersøge beskæftigelsesfrekvensen i de sidste år af medlemmernes arbejdsliv, da datasættet kun indeholder personer på 50 år eller derunder. Dette er således også en potentiel fejlkilde, og de nedenfor beskrevne resultater skal derfor ikke ses som en nøjagtig fremskrivning af konsekvenserne af en pensionsreform for FOAs medlemmer. Samtidig er det også afgørende, hvad der tælles med som beskæftigelse. I den tyske pensionsreform tæller beskæftigelse også visse former for midlertidig ledighed og fravær (eksempelvis barsel eller sygdom), ligesom nogle former for læretid og videreuddannelse tæller med. En del af disse er ikke omfattet af beskæftigelse i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), men vil indgå som tid uden for arbejdsmarkedet eller som ledig. Beskæftigelsesfrekvensen er derfor formentlig lavere, end det vil være tilfældet, hvis en dansk pensionsmodel skal følge den tyske. Det er derfor muligt, at den forventede alder for opfyldelse af beskæftigelseskravet samt skønnet over, hvor mange der er omfattet af en fleksibel pensionsalder undervurderes, således at det relle antal FOA-medlemmer, der kan gå tidligere på pension, er større, end det fremgår af dette notat. Figur 3 viser den kumulative procentfordeling for den forventede alder blandt FOAs medlemmer, når de har været beskæftiget i 40 år dvs. hvor mange medlemmer, der kan forventes at være fyldt en given alder, når de har været beskæftiget i 40 år, eller omvendt hvor mange medlemmer, der forventes at være beskæftiget i 40 år eller mere, når de er fyldt et givent antal år. Det fremgår eksempelvis, at over halvdelen af FOAs medlemmer vil have været beskæftiget i 40 år eller mere, når de er fyldt 64 år, mens mere end 6 ud af 10 vil have arbejdet i 40 år eller mere, når de er fyldt 67. En fjerdedel vil allerede som 58-årig eller yngre have opfyldt et beskæftigelseskrav på 40 år. I gennemsnit vil FOAs medlemmer være fyldt 63 år, når de har arbejdet i 40 år. Figur 4. Forventet alder for opfyldelse af beskæftigelseskrav på 40 år, kumulativ procent. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal: Figuren viser kun den forventede alder i intervallet år. Der vil altså også være personer, der vil være fyldt mere end 68 år, før de harværet beskæftiget i 40 år. Den kumulerede procent angiver fra venstre, hvor mange medlemmer, der efter 40 år på arbejdsmarkedet vil være fyldt eksempelvis 60 år eller mindre.
6 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 6 Tabel 1 viser, hvor mange medlemmer af FOA der vil være omfattet af en given fleksibel pensionsalder, hvis beskæftigelseskravet fastlægges til hhv. 40, 41, 42, 43, 44 eller 45 år. Hvis der eksempelvis vedtages en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65-årig, hvis man har været beskæftiget i 40 år, vil det omfatte 56 procent af FOAs medlemmer. Er beskæftigelseskravet 45 år vil andelen falde til 33 procent. Ved en pensionsalder, der er 2 år lavere end den generelle folkepensionsalder på 68, dvs. 66 år, vil det omfatte næsten 6 ud af 10 FOA-medlemmer, hvis man skal have arbejdet i 40 år og lidt under 4 ud af 10, hvis man skal have været beskæftiget i 45 år. Tabel 1. Andel af FOA-medlemmer, der vil være omfattet af en fleksibel pensionsalder Fleksibel pensionsalder Beskæftigelseskrav (år) % 40 % 35 % 29 % 24 % 18 % % 44 % 39 % 34 % 29 % 23 % % 48 % 43 % 39 % 34 % 28 % % 52 % 48 % 43 % 38 % 33 % % 55 % 51 % 47 % 42 % 37 % % 58 % 54 % 50 % 46 % 42 % % 61 % 57 % 54 % 50 % 45 % Tabellen viser kun, hvor mange der vil være omfattede af en given pensionsalder i intervallet Andelen vil således også stige, hvis pensionsalderen sættes endnu højere.
Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer
18. maj 2016 Konsekvenser af en fleksibel pensionsalder for FOAs medlemmer En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs merePrognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner
6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011
Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs merePrognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner
20. november 2018 Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner 2018-2028 Stigende behov for personale frem mod 2028: Dette notat beskriver den forventede personaleafgang fra 2018-2028
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereNedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere
FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007
Læs mereTeknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE
Læs mereÆndringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet
Ændringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet Jonas Zangenberg Hansen Den økonomiske modelgruppe DREAM Peter Stephensen Den økonomiske modelgruppe DREAM DREAM Arbejdspapir 219:4 September 219
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereDatabrud i RAS Danmarks Statistik
Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereSTOP HØJERE PENSIONSALDER
STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.
Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereTopskat betales oftest af lønmodtagere med bijob
betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereAndelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.
N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er
Læs mere