Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse. Januar 2017
|
|
- Anders Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
2
3 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
4 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet 1. kontor Christiansborg Slotsplads København K Telefon Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside fm.dk
5 Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Nyt kapitel 1. Indledning I dag lever danskerne længere end tidligere generationer, og i fremtiden forventes danskerne at leve endnu længere. En 6-årig kan se frem til at leve knap 4 år længere end for 2 år siden. Om 1 år ventes levetiden for en 6-årig at være øget med yderligere 1½ år. Den længere levetid giver også flere leveår med godt helbred. Der er i de sidste 2 år gennemført en række reformer, der bidrager til at sikre, at den positive udvikling med længere levetid og flere raske leveår også bliver omsat til flere aktive år på arbejdsmarkedet 1. Det gælder blandt andet Velfærdsaftalen fra 26 og Tilbagetrækningsreformen fra 211. Disse reformer giver et afgørende bidrag i forhold til at sikre den økonomiske bæredygtighed i velfærdssamfundet. Reformerne har sammen med bedre helbred og blandt andet stigende uddannelsesniveau betydet, at beskæftigelsen siden 2 er steget for alle alderstrin blandt 55-7-årige. Mest mærkbart er det, at op mod halvdelen af 6-64-årige i dag er i beskæftigelse mod knap en tredjedel i 2. Beskæftigelsen blandt 6-64-årige er steget bredt på tværs af uddannelsesgrupper. Fra 215 og frem mod 225 skønnes den strukturelle beskæftigelse at stige med i omegnen af 156. personer. Heraf ventes det, at ca vil være personer i alderen 6-66 år. Det skal blandt andet ses i lyset af, at efterløns- og folkepensionsalderen bliver hævet som følge af tilbagetrækningsreformen fra 211. Siden 214 er efterlønsalderen på den baggrund hævet med et halvt år om året og i 217 er den tidligste efterlønsalder 62 år. Den ventede stigning i beskæftigelsen blandt de 6-64-årige frem mod 225, som følge af blandt andet tilbagetrækningsreformen fra 211 vil bringe Danmark på niveau med beskæftigelsen blandt 6-64-årige i Sverige og Norge i 214. Beskæftigelsen blandt 6-64-årige ventes dog også at stige i andre lande frem mod 225 som følge af vedtagne pensionsreformer samt stigende uddannelsesniveau og bedre helbred. Erfaringerne fra den gradvist højere efterlønsalder siden 214 viser, at højere efterlønsalder styrker beskæftigelsen. De årgange, der ikke længere kan gå på efterløn som 6-årige fortsætter i det store og hele på arbejdsmarkedet frem til den nye efterlønsalder. 1 Appendiks A indeholder en oversigt over reformer, der siden 199'erne har bidraget til 5-64-åriges beskæftigelse. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 3
6 Den øgede beskæftigelse ligger i tråd med erfaringerne fra ophævelsen af tidligere særregler for seniorer på arbejdsmarkedet. Tidligere betød mulighederne for overgangsydelse og forlænget dagpengeret, som blev indført i 9'erne, at beskæftigelsesfrekvensen for 5-59-årige var væsentligt lavere end for 4-49-årige. Ophævelsen af særreglerne besluttet i 1998 og 26 har forbedret aldersgruppens beskæftigelse betydeligt. I dag er merledigheden på dagpenge blandt 5-54-årige i forhold til yngre aldersgrupper helt væk. Det er sket samtidig med, at ledigheden også generelt er reduceret. Merledigheden på dagpenge blandt årige er ligeledes kraftigt reduceret. Der er dog stadig en højere andel på dagpenge blandt årige end blandt yngre aldersgrupper. Det hænger blandt andet sammen med, at tilskyndelsen og mulighederne for at starte nyt job kan være mindre, når der kun er kort tid tilbage til efterlønsalderen eller anden tilbagetrækning. Arbejdsgivere kan fx være mindre tilbøjelige til at ansætte og oplære personer, som kun har kort tid tilbage på arbejdsmarkedet. En nylig analyse peger endvidere på, at seniorjobordningen bidrager til at fastholde nogle årige i ledighed og støttet beskæftigelse og at seniorjobordningen derigennem svækker den ordinære ustøttede beskæftigelse med i størrelsesordenen 2.4 personer, jf. Økonomisk analyse: Seniorjobordningen, Finansministeriet, august 216. Seniorer, der ikke deltager i arbejdsstyrken eller er på efterløn, modtager typisk andre offentlige ydelser som fx førtidspension eller sygedagpenge. Antallet af årige på førtidspension er faldet fra 2 til 214, samtidig med, at antallet af efterlønsmodtagere er reduceret og den forlængede dagpengeret for årige er afskaffet. Der er derimod øget brug af fleksjobordningen blandt andet som erstatning for førtidspension. Udviklingen i antal førtidspensionister og fleksjobbere er udover de reformer, der er gennemført på disse områder, blandt andet påvirket af ændret uddannelses- og herkomstfordeling i befolkningen. Andelen af sygedagpengemodtagere blandt de årige i arbejdsstyrken er siden 2 steget i forhold til de årige. I takt med at flere forbliver i almindelig beskæftigelse eller fleksjob, frem for fx førtidspension eller efterløn, er det naturligt, at andelen af sygedagpengemodtagere stiger lidt. Dermed afspejler sygefraværet for de 6-64-årige, som tidligere har været lavere end for yngre aldersgrupper, i højere grad sygefraværet blandt fx de årige. I forbindelse med tilbagetrækningsreformen 211 blev der indført en seniorførtidspension, som indebærer en særlig ret til en hurtigere afgørelse om førtidspension for personer med under 5 år til folkepensionsalderen. En høj andel, svarende til 9 ud af 1 af dem, der har søgt om seniorførtidspension, har fået den tilkendt. I forhold til de oprindelige skøn har ordningen været lidt mindre søgt end ventet. Det peger på, at antallet af nedslidte, som ikke modtager andre offentlige ydelser og som på den baggrund søger om seniorførtidspension, og mindre end lagt til grund for de oprindelige skøn. Større erhvervsdeltagelse blandt de lidt ældre erhvervsgrupper yder et afgørende bidrag både til at styrke finansieringsgrundlaget for den offentlige sektor, herunder det øgede behov for sundheds- og ældrepleje i lyset af flere ældre, og til at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. 4 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
7 2. Flere leveår omsættes til flere aktive år på arbejdsmarkedet I dag lever danskerne længere end tidligere generationer, og i fremtiden forventes danskerne at leve endnu længere. Den længere levetid giver også flere leveår med godt helbred. Stigningen i levetiden har været særlig kraftig siden midten af 9'erne. I gennemsnit kan en 6-årig i dag se frem til en forventet restlevetid på ca. 23½ år, hvilket er knap 4 år længere end for 2 år siden, jf. figur 1. Denne udvikling ventes at fortsætte. Om 1 år ventes levetiden for en 6-årig fx at være øget med yderligere 1½ år. Tilsvarende er sandsynligheden for at overleve fra alderen 6 år til 75 år steget fra ca. 65 pct. i 2 til ca. 78 pct. i 215 og den ventes at stige yderligere til ca. 83 pct. frem mod 225, jf. figur 2. Figur 1 Restlevetid for 6-årige Figur 2 Sandsynlighed for at overleve fra alderen 6 år År Måneder pr.år Pct. Pct Vækst i restlevetid (h. akse) Restlevetid Anm.: Baseret på befolkningsprognose maj 216 fra Danmarks Statistik. Beregningerne er foretaget med indeværende års dødssandsynligheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigningen i den forventede restlevetid for 6-årige gælder både for mænd og kvinder og på tværs af uddannelsesgrupper, jf. boks 1. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 5
8 Boks 1 Udvikling i forventet restlevetid for 6-årige opdelt på køn og uddannelse De seneste års stigning i restlevetiden for 6-årige gælder både for mænd og kvinder. I perioden 24 til 214 er den forventede restlevetid fx steget med 2 år for mænd og 1,7 år for kvinder. Tilsvarende viser en opdeling på hoveduddannelsesgrupper, at restlevetiden for 6-årige både er steget for ufaglærte og personer med korte og længerevarende uddannelser, jf. figur a. For 6-årige er restlevetiden blandt faglærte og personer med en lang videregående uddannelse fx steget med omtrent 2 år i perioden 24 til 214. Restlevetiden er i perioden steget mest for mænd med en kort eller mellemlang videregående uddannelse (2,2 år). Den forventede restlevetid for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er ikke helt steget i samme omfang som for øvrige uddannelsesgrupper. Det skal blandt andet ses i lyset af, at førtidspensionister, som i gennemsnit har dårligere helbred, udgør en relativt stor andel af gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse for personer over 6 år. Ser man udelukkende på personer, der var i arbejdsstyrken som 59-årig, er der kun begrænsede uddannelsesmæssige forskelle i, hvor meget den forventede restlevetid for 6-årige er steget, jf. figur b. En række undersøgelser har dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem uddannelsesgrupper i meget høj grad kan forklares ved forskelle i tobaks- og alkoholforbrug samt kost og motionsvaner. Rygning og alkohol kan således forklare hovedparten af forskellen i dødeligheden mellem personer med kortest og længst uddannelse, jf. fx Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år, Juel og Koch, 213. Figur a Stigning i restlevetid for 6-årige, Figur b Stigning i restlevetid for 6-årige, Personer, der var i arbejdsstyrken som 59-årige År År År År 2,5 2,5 2,5 2,5 2, 2, 2, 2, 1,5 1,5 1,5 1,5 1, 1, 1, 1,,5,5,5,5, Ingen erhvervskomp udd. EUD KVU/MVU LVU,, Ingen erhvervskomp udd. EUD KVU/MVU LVU, Mænd Kvinder Mænd Kvinder Anm.: I 24 var befolkningens uddannelsesniveau kun kendt frem til og med 82-års alderen. I beregningen af den forventede restlevetid er det derfor antaget, at de alderspecifikke dødeligheder over 82 år er ens for alle uddannelsesgrupper. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse også anvendt i beregningen for 214. Dette vurderes ikke at have nævneværdig betydning for de uddannelsesmæssige forskelle i stigningen i restlevetiden for 6-årige. Restlevetiden er beregnet på baggrund af 2-årige dødelighedstavler baseret på døde i opgørelsesåret og året efter. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. 6 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
9 Den stigende levetid skal bl.a. ses i sammenhæng med mindre fysisk nedslidning som følge af den teknologiske udvikling, ændret beskæftigelses- og uddannelsessammensætning i befolkningen, samt sundere levevis og den medicinske udvikling, jf. boks 2. Bedre muligheder for diagnostik og behandling betyder både, at flere diagnosticeres, men også at flere lever bedre og længere på trods af sygdomme, og at flere kan fortsætte på arbejdsmarkedet. Boks 2 Forbedringer i sundhedstilstanden Stigende restlevetid og faldende aldersbetinget dødelighed kan i sig selv være indikatorer på, at seniorer igennem de sidste årtier har fået et bedre helbred. Udviklingen i levetiden afspejler således udviklingen i de underliggende dødsårsager, herunder udviklingen i de sygdomme, der har størst betydning for sundhedstilstanden i befolkningen. Eksempelvis er rygning og alkohol blandt de enkeltfaktorer, der har stor indflydelse på folkesundheden. Rygning var årsag til omkring hvert fjerde dødsfald i 21, mens alkohol var årsag til omkring 7 pct., jf. Indblik i sundhedsvæsenets resultater, KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, 216. På blot tre år mellem 21 og 213 er såvel andelen af daglige rygere som andelen med et højrisikoforbrug af alkohol reduceret med 15-2 pct. i befolkningen generelt og blandt årige. Samtidig er der en stadigt stigende kræftoverlevelse, ligesom dødeligheden som følge af hjertesygdomme er faldet markant som følge af både færre hjertesygdomme og en stigende overlevelse blandt hjertesyge. En indikator på, at seniorer får flere år med godt helbred, når levetiden stiger, er udviklingen i 'gode leveår' - her målt ved den enkelte persons egen samlede vurdering af sit helbred sammenholdt med den forventede restlevetid. Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen er antallet af forventede restleveår med 'fremragende, vældig godt eller godt helbred' blandt 65-årige steget fra 21 til 213 for både mænd og kvinder, jf. tabel a. Mænd kan i gennemsnit forvente 13,3 gode leveår fra 65-års alderen, mens kvinder kan forvente 14,3 gode leveår. Antal gode leveår er steget proportionalt med den forventede restlevetid, idet de udgør en nogenlunde konstant (eller svagt stigende) andel af den samlede restlevetid ifølge undersøgelsen. Tabel a Forventede restleveår for 65-årige med "fremragende, vældig godt eller godt helbred" (gode leveår) Mænd, 65 år Antal gode leveår 12,6 13,3 Andel af restlevetid med gode leveår (pct.) 77,5 78,6 Kvinder, 65 år Antal gode leveår 13,6 14,3 Andel af restlevetid med gode leveår (pct.) 7,9 72,4 Anm.: Opgørelsen af 'gode leveår' kombinerer registerdata for dødelig med spørgeskemaoplysninger om befolkningens helbredstilstand. Selvvurderet helbred er belyst med spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Kilde: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsprofil21.dk. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 7
10 En række reformer understøtter aktuelt og i fremtiden, at den positive udvikling med længere levetid og flere raske leveår også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Siden 2 har 6-64-årige haft en markant stigende tilknytning til arbejdsmarkedet. Således er op mod halvdelen af 6-64-årige i dag i beskæftigelse mod knap en tredjedel i 2, jf. figur 3. Det svarer til en halvanden-dobling af aldersgruppens beskæftigelsesfrekvens. De årige har i samme periode øget deres beskæftigelse med ca. 6 pct.-point. Alt i alt dækker udviklingen over, at beskæftigelsen er steget for alle alderstrin blandt 55-7 årige, jf. figur 4. Denne udvikling skyldes blandt andet efterlønsreformen fra 1998, afskaffelsen af særordninger og tilbagetrækningsreformen fra 211. Figur 3 Beskæftigelsesfrekvens fordelt på aldersgrupper, Figur 4 Beskæftigelsesfrekvens, 55-7 årige i 2 og 214 Beskæftigelsesfrekvens, pct. af befolkningen år år 6-64 år Anm.: De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 214. Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik og egne beregninger. Den stigende beskæftigelse blandt 6-64 årige er sket bredt på tværs af uddannelsesgrupper, jf. figur 5. Særligt uddannelsesgrupper, der før trak sig tilbage relativt tidligt, har øget deres arbejdsmarkedsdeltagelse. Det kan i høj grad tilskrives en betydelig reduktion i antallet af efterlønsmodtagere, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at det med efterlønsreformen blev mere attraktivt at udskyde tilbagetrækning med efterløn til 62 år (eller senere). Sammen med en nedgang i antallet af efterlønsberettigede og det forhold, at seniorer i dag generelt er bedre uddannet og mindre nedslidte, har det betydet, at andelen af de 6-64-årige, der er på efterløn, er reduceret fra 41 pct. i 2 til 22 pct. i 215, jf. figur 6. 8 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
11 Figur 5 Stigning i beskæftigelsesfrekvens for 6-64 årige fordelt på uddannelse, Figur 6 Andel af 6-64-årige på efterløn, Pct.-point Ingen EUD KVU/MVU LVU Alle erhvervskomp. udd. Pct.-point RAS Nationalregnskabet Anm.: Uddannelsesoplysninger for aldersgruppen er behæftet med usikkerhed. Stigningen i den samlede beskæftigelse for de 6-64 årige afspejler ikke kun, at personer på de enkelte uddannelsesniveauer har øget beskæftigelsen. Befolkningen er samtidig blevet bedre uddannet, hvilket betyder, at den samlede beskæftigelse er steget mere end stigningen for de enkelte uddannelsesgrupper (sidste søjle i figur 5). De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 214, forlængelsen af efterlønsserien til 215 er baseret på tal fra nationalregnskabet (stiplede linje i figur 6). Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger årige fortsætter på arbejdsmarkedet efter tilbagetrækningsreformen fra 211 I de kommende år vil beskæftigelsesfrekvensen for 6-66-årige øges yderligere i takt med at efterlønsalderen og folkepensionsalderen hæves. Det sker primært som følge af tilbagetrækningsreformen fra 211. I alt skønnes den strukturelle beskæftigelse blandt 6-66-årige at stige med ca personer fra 215 til 225, jf. figur 7. Den højere beskæftigelse blandt 6-66 årige udgør således et væsentligt bidrag til den samlede beskæftigelsesfremgang frem mod 225. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217 9
12 Figur 7 Højere beskæftigelse blandt 6-66 årige øger den strukturelle beskæftigelse mod 225 Figur 8 Lønmodtagerfrekvens for årgange med forskellig efterlønsalder fra og med personer 1. personer Pct. Pct Øvrige 6-66 årige år 59½ år 6 år 6½ år Jan 53 (efterløn 6 år) Jul 54 (efterløn 61 år) 61 år 61½ år 62 år 62½ år Jan 54 (efterløn 6½ år) Jan 55 (efterløn 61½ år) 3 Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger. I perioden forhøjes efterlønsalderen med et halvt år om året som følge af tilbagetrækningsreformen fra 211. Erfaringerne fra 214 og frem viser, at reformen som ventet øger beskæftigelsen. Følges de årgange, der ikke længere kan gå på efterløn som 6-årige, ses det, at de i det store og hele fortsætter på arbejdsmarkedet frem til den nye efterlønsalder 2, jf. figur 8. Fx svarer beskæftigelsesfrekvensen for 6-årige nu stort set til frekvensen for 59-årige. Denne tendens til øget beskæftigelse ventes at blive udbygget, efterhånden som efterlønsalderen gradvist hæves. Tendensen til at fortsætte på arbejdsmarkedet når efterlønsalderen hæves, er gennemgående på tværs af uddannelsesgrupper, jf. figur 9. 2 En analyse fra Danmarks Statistik, april 216, "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte" finder samme resultater. Analysen viser desuden, at forhøjelsen af efterlønsalderen ikke har resulteret i en stigende andel på anden offentlig forsørgelse. 1 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
13 Figur 9 Lønmodtagerfrekvens for årgange med ret til efterløn som hhv. 6- og 61-årige fordelt på uddannelsesgrupper år 59½ år 6 år 6½ år 61 år 61½ år 62 år 62½ år Ingen erhvervskomp. udd. EUD KVU/MVU LVU 2 Anm.: De optrukne linjer er angiver personer født i januar 1953 med ret til efterløn som 6-årige, mens de stiplede linjer angiver personer født i juli 1954 med ret til efterløn som 61-årige. Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere for LVU'ere end for MVU/KVU'ere. Når lønmodtagerfrekvensen er lavere, skal det ses i lyset af, at der er relativt mange selvstændige blandt årige med en lang videregående uddannelse. Uddannelsesoplysninger for de analyserede aldersgrupper er behæftet med usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar
14 Boks 3 Beskæftigelsesfrekvens blandt seniorer på tværs af lande Den danske beskæftigelsesfrekvens for 6-64 årige er i 214 på 47 pct. af befolkningen, jf. figur a. Dette svarer til gennemsnittet blandt landene i OECD. Danmark ligger dog betydeligt lavere end fx Norge og Sverige, hvor beskæftigelsesfrekvensen er på henholdsvis 64 pct. og 66 pct. af befolkningen. I Norge og Sverige er der ikke en efterlønsordning. Den relativt lave beskæftigelsesfrekvens blandt 6-64 årige står i kontrast til, at den danske beskæftigelsesfrekvens for årige er blandt de højeste i OECD og på linje med Norge og Sverige, jf. figur b. Danmark er således blandt de lande, hvor beskæftigelsesfrekvensen falder mest mellem de to aldersgrupper. Den internationale sammenligning peger på, at der trods en betydelig stigning i seniorernes beskæftigelsesfrekvens i de seneste år, fortsat er et potentiale for øget beskæftigelse blandt seniorer. Når man indregner stigningen i beskæftigelsen frem mod 225 som følge af blandt andet tilbagetrækningsreformen, vil beskæftigelsen blandt de 6-64-årige således svare til niveauet i Sverige og Norge i 214. I de seneste år har mange OECD-lande gennemført pensionsreformer, der hæver tilbagetrækningsalderen eller på anden vis øger den økonomiske tilskyndelse til senere tilbagetrækning. Disse reformer vil øge beskæftigelsen for de 6-64 årige i de andre OECD-lande frem mod 225. Figur a Beskæftigelsesfrekvens 6-64-årige, 214 Figur b Beskæftigelsesfrekvens årige, Beskæftigelsesfrekvens i 225 med bidrag fra vedtagne reformer AUT BEL GRC FRA POL ITA ESP PRT IRL FIN OECD DK NLD UK CAN AUS DEU USA CHE NOR SWE NZL ISL GRC ESP POL PRT BEL ITA IRL AUT OECD FRA USA CAN AUS NLD UK FIN DEU DK NOR NZL SWE CHE ISL Kilde: OECD og egne beregninger. 12 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
15 4. Afskaffelse af særregler har øget beskæftigelsen for seniorer Siden starten af 9'erne har der været forskellige særregler for forsikrede 5-59 årige, der gav mulighed for frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (overgangsydelsen), forlængelsesmuligheder af dagpengeperioden (den forlængede dagpengeret) og der er fortsat mulighed for seniorjob (ligesom der er generelle ordninger som fleksjob og førtidspension mv., jf. boks 4. Erfaringerne fra udfasningen af først overgangsydelsen og senere den forlængede dagpengeret for hhv årige og årige viser, at ophævelserne har forbedret aldersgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse væsentligt. Boks 4 Overgangsydelsen og den forlængede dagpengeret Overgangsydelsen blev indført i 1992 for årige forsikrede langtidsledige. Ordningen gav langvarigt ledige mulighed for frivillig, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med en ydelse på 82 pct. af dagpengemaksimum. Fra det 6. år kunne man fortsætte på efterløn med uændret ydelse. I 1994 blev overgangsydelsen udvidet til også at omfatte 5-54-årige. Tilgangen til ordningen blev stoppet i 1996 og overgangsydelsen var helt udfaset 1 år senere i 26. Da overgangsydelsen var på sit højeste, var op mod 5. personer på ordningen. Konsekvenserne af ordningen er bl.a. analyseret i Finansredegørelse 214, Finansministeriet, 214. Efter indførelsen af overgangsydelsen faldt beskæftigelsesfrekvensen for 5-59-årige relativt til 4-49-årige. Da tilgangen til ordningen blev lukket i 1996 skete det omvendte: Beskæftigelsen for 5-59-årige voksede markant og væsentligt mere end for 4-49-årige. Den forlængede dagpengeret fra 1994 gav efterlønsberettigede over 5 år ret til dagpenge indtil det fyldte 6. år. Fra 1999 blev aldersgrænsen for forlænget dagpengeret hævet fra 5 til 55 år og som led i Velfærdsaftalen fra 26 blev særreglerne for forlænget dagpengeret for personer mellem år afviklet. Konsekvenserne af afviklingen af den forlængede dagpengeret er ligeledes bl.a. analyseret i Finansredegørelse 214, Finansministeriet, 214. Afskaffelsen af den forlængede dagpengeret for henholdsvis 5-54-årige og årige indebar, at overledigheden blandt seniorer i forhold til yngre aldersgrupper blev nedbragt i løbet af få år, jf. figur 1. I dag er merledigheden på dagpenge blandt 5-54 årige i forhold til yngre aldersgrupper helt væk. Samtidig er merledigheden på dagpenge blandt årige reduceret kraftigt. Det er sket samtidig med, at ledigheden generelt er faldet. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar
16 Figur 1 Aldersgruppernes merledighed på dagpenge i forhold til 4-49-årige Figur 11 Ugentlige afgangsrater til beskæftigelse for ledighedsforløb påbegyndt i 1. halvår 211 Pct.-point Pct.-point Pct. Pct. 4 Beslutning Nyt strukturelt niveau Beslutning Nyt strukturelt niveau Ikrafttræden år år -1 ½ 1 1½ 2 2½ år Ret til seniorjob Ledige ekskl. personer med ret til seniorjob 45-5-årige Anm.: Omfatter arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Lukningen for tilgang til overgangsydelsen i 1996 indebar bl.a., at flere 5-59-årige blev omfattet af de særlige dagpengeregler, hvilket afspejles i en stigende merledighed for 5-54-årige frem til 2 og for årige frem til 21. Kilde: Danmarks Statistik, Lovmodellens datagrundlag og egne beregninger. Den højere andel dagpengemodtagere blandt årige hænger blandt andet sammen med, at tilskyndelsen til at starte nyt job kan være mindre, når der kun er kort tid tilbage til efterlønsalderen eller anden tilbagetrækning. Arbejdsgivere kan også være mindre tilbøjelige til at ansætte og oplære personer, som kun har kort tid tilbage på arbejdsmarkedet. De årige har endvidere fortsat særregler i dagpengesystemet i form af ret til seniorjob. Seniorjobordningen blev indført som led i Velfærdsaftalen fra 26 samtidig med udfasningen af den forlængede dagpengeret for årige. Seniorjob giver efterlønsberettigede ledige, der opbruger dagpengeretten inden for de sidste fem år før efterlønsalderen, ret til et seniorjob i bopælskommunen. Kommunen har pligt til at ansætte personer med ret til et seniorjob, og seniorjob aflønnes med overenskomstmæssig løn på området. Den reducerede dagpenge-merledighed for årige fra 213 og frem skal bl.a. ses i lyset af, at årige, der opbrugte dagpengeretten i 213, kunne overgå til seniorjob, i stedet for at overgå til de midlertidige ydelser, der blev indført for at lempe indfasningen af den 2-årige dagpengeperiode. En ny analyse peger således på, at udsigten til seniorjob fastholder nogle årige i ledighed, jf. Økonomisk analyse: Seniorjobordningen, Finansministeriet, august 216. Ledige dagpengemodtagere øger generelt deres afgang til beskæftigelse op mod tidspunktet, hvor retten til dagpenge ophører, efter 2 år. Ses der specifikt på personer med ret til seniorjob er der imidlertid ikke tegn på øget afgang til ordinær beskæftigelse op mod dagpengeophør, jf. figur 11. Analysen peger endvidere på, at seniorjobordningen er forbundet med større offentlige udgifter end tilsvarende forsørgelsesordninger for andre målgrupper og kan indebære en dårligere ressourceallokering og lavere produktivitet i den kommunale sektor. Analysens konsekvens- 14 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
17 beregninger viser samlet set, at tilstedeværelse af seniorjobordningen svækker den ordinære ustøttede beskæftigelse med omkring 2.4 personer og de offentlige finanser med ca.,8 mia. kr. 5. Førtidspension, fleksjob og sygedagpenge for seniorer De reformer, der er gennemført de seneste årtier for seniorer på arbejdsmarkedet, ser ikke ud til at have ledt til et øget omfang af brugen af andre indkomstoverførsler samlet set. Samlet set er andelen af 6-64-årige på førtidspension faldet fra ca. 21½ pct. i 2 til ca. 16 pct. i 214, jf. figur 12. Medtages fleksjob i opgørelsen, er den samlede andel af de 6-64 årige på førtidspension og visiteret til fleksjob ligeledes lavere end i 2. Andelen af førtidspensionister blandt de årige er ligeledes faldet siden 2, men for de årige er andelen på fleksjob steget. Samlet set er flere med begrænset arbejdsevne således på arbejdsmarkedet i ansættelser, der tager hensyn til arbejdsevnen, i stedet for at være på passiv forsørgelse. Figur 12 Personer på førtidspension og fleksjob, Figur årige på førtidspension og fleksjob fordelt på herkomst, 2 og årige på førtidspension årige på førtidspension 6-64 årige inkl. fleksjob og ledighedsydelse årige inkl. fleksjob og ledighedsydelse i herkomstgruppen Dansk opr. Ikke-vestlig opr. Vestlig opr. Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Anm.: Førtidspension er inkl. seniorførtidspension og et begrænset antal personer på ressourceforløb fra 214. De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 214. Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik og egne beregninger. Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret blandt årige på førtidspension, og mens andelen af førtidspensionister generelt har været aftagende blandt seniorer, er en stigende andel af ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen på førtidspension. Fra 2 til 214 er andelen af førtidspensionister og fleksjob-visiterede blandt ikke-vestlige indvandrere således steget fra ca. 32 pct. til ca. 41 pct., jf. figur 13. Ændret herkomstsammensætning er en medvirkende årsag til, at antal førtidspensionister er faldet mindre end ellers. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar
18 Fra 214 er der indført en særlig ret til en hurtigere afgørelse omkring førtidspension for personer med under 5 år til folkepensionsalderen, såkaldt seniorførtidspension. Ordningen blev aftalt som led i Tilbagetrækningsaftalen fra 211, men har først haft virkning fra 1. januar 214 samtidig med forøgelsen af efterlønsalderen fra 6 til 6½ år. I 215 har 284 personer søgt om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. tabel 1. 9 ud af 1 af dem, der har søgt om seniorførtidspension, har fået den tilkendt. Det svarer til omkring en femtedel af alle nytilkendelser af førtidspension for 6-64-årige. Tabel 1 Ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension Figur 14 Personer på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb i pct. af arbejdsstyrken halvår 216 Antal ansøgere Tilkendelsespct Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken årige 5-54 årige årige 6-64 årige Anm.: Tallene for seniorførtidspension i 1. halvår 216 afspejler de behandlede sager pr. 25. august 216 og kan blive justeret. De seneste tal fra den registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) går til 214. Kilde: Ankestyrelsen, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks Statistik og egne beregninger. De 6-64-årige i arbejdsstyrken har historisk set været mindre på sygedagpenge end årige, jf. figur 14. Det skal blandt andet skal ses i lyset af mulighederne for at gå på efterløn 3. I takt med at efterlønsalderen forhøjes i de kommende år, kan det således forventes, at antallet af sygedagpengemodtagere stiger blandt de 6-64-årige, og i højere grad kommer til at svare til sygefraværet blandt fx de årige, idet dog nogle vil overgå til førtidspension i stedet for sygedagpenge. 3 Danmarks Statistik finder, at andelen af 6-årige på sygedagpenge, inden forhøjelsen af efterlønsalderen, var lavere end andelen af 59-årige på sygedagpenge. I takt med at efterlønsalderen hæves, er der tegn på, at de 6- årige overtager de 59-åriges sygedagpengefrekvens (Danmarks Statistik, april 216, "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte") 16 Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
19 Appendiks A. Reformer, der særligt har bidraget til 5-64-åriges beskæftigelse Nyt kapitel 1993 Arbejdsmarkedsreformens fase I Den samlede dagpengeperiode fastsættes til syv år, hvor der tidligere (ved genoptjening) ikke var nogen fastlagt maksimumsgrænse. Overgangsydelsen, der blev indført i 1992 for årige, udvides til også at omfatte de 5-54-årige langtidsledige. Endvidere indføres forlænget dagpengeret for ledige i alderen 5-59 år. Ændringerne indfases fra Samlet set var det muligt at være på dagpenge, forlænget dagpengeret, overgangsydelse og efterløn fra alderen 42 år til folkepensionsalderen (67 år), jf. figur 1. Figur A.1 Mulighed for dagpenge, seniorjob og efterløn frem til folkepensionsalderen Alder (år) Arbejdsmarkedsreform 1 Arbejdsmarkedsreform 1-3 Arbejdsmarkedsreform 2 Arbejdsmarkedsreform 3 Efterlønsreform Efterlønsreform Alder (år) Velfærdsaftalen, Genopretningsaftalen 72 og Aftale om senere tilbagetrækning Efterløn Seniorjob Forlænget dagpengeret (eller overgangsydelse) Dagpenge Pensionsalder Anm.: For de første reformer angiver figuren den maksimale samlede varighed af dagpenge, forlænget dagpengeret og efterløn forud for pensionalderen (ved fuld indfasning af reformen), hvis den pågældende reform ikke var blevet efterfuldt af senere reformer. For de senere reformer angiver figuren den samlede virking af reformerne, dvs. den maksimale samlede varighed af dagpenge, seniorjob og efterløn forud for pensionalderen for personer, der påbegynder dagpenge i de angivne år. Ekskl. regeringens 225-plan Arbejdsmarkedsreformens fase II Den samlede ydelsesperiode for dagpenge reduceres fra syv til fem år. De ledige har ret og pligt til aktivering efter to år. Ændringerne indfases fra Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar
20 1995 Finansloven 1996 Overgangsydelsen afskaffes gradvist. Tilgangen til overgangsydelse lukkes, og ordningen udfases frem mod Arbejdsmarkedsreformens fase III Den samlede ydelsesperiode for alle dagpengemodtagere reduceres fra fem til fire år og den forlængede dagpengeret afskaffes gradvist for 5-54-årige. Ændringerne indfases fra Den forlængede dagpengeret blev indført i 1993 og gav efterlønsberettigede over 5 år ret til dagpenge indtil det fyldte 6. år Efterlønsreform Ydelsesprofilen for efterløn ændres, så ydelsen højst udgør 91 pct. af den maksimale dagpengesats ved tilbagetrækning som 6-årig. Udskydes tilbagetrækningen til 2-årsreglen er opfyldt (typisk ved det fyldte 62. år), udgør efterlønnen op til 1 pct. af den maksimale dagpengesats. Modregningen for pensionsordninger skærpes. Der indføres en skattefri præmie ved fortsat arbejde, der optjenes for hvert kvartal med fuld beskæftigelse efter opfyldelse af 2-årsreglen. Derudover indeholder reformen ændrede regler for modregning i efterlønnen af supplerende arbejdsindkomst. Opsplitning af a-kasse-kontingent i henholdsvis et arbejdsløshedsforsikringskontingent og et efterlønsbidrag samt stramning af anciennitetsbestemmelser. Endelig nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli Velfærdsaftalen Beslutning om gradvis forhøjelse af efterlønsalder til 62 år og folkepensionsalder til 67 år samt levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen fremadrettet. Den forlængede dagpengeret for ledige i alderen år udfases gradvist frem mod 211, og der indføres ret til seniorjob for personer, der opbruger dagpengeretten op til 5 år før efterlønsalderen. 21 Genopretningsaftalen Den samlede ydelsesperiode for dagpenge afkortes fra fire til to år og kravet til genoptjening af dagpengeretten harmoniseres til 52 ugers beskæftigelse inden for tre år. 211 Aftale om senere tilbagetrækning Velfærdsaftalens forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes med fem år: Efterlønsalderen sættes gradvist op fra 6 til 64 år fra 214 til 223. Mellem 214 og 219 sker det ved, at efterlønsalderen øges med et halvt år om året. Efterlønsperioden forkortes samtidig gradvist til tre år. Folkepensionsalderen sættes gradvist op med et halvt år om året fra 219 til 222. Pensionsmodregningen i efterlønnen skærpes, der indføres seniorførtidspension og modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen lempes. Hvert 5. år (begyndende fra 215) skal der træffes beslutning om levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen med hhv. 12 og 15 års varsel. I 215 blev efterløns- og folkepensionsalderen således sat op med yderligere 1 år i hhv. 227 og Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar 217
21 212 Reform af førtidspension og fleksjob Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges, så personer med lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og personer med høj indkomst ikke får det højeste tilskud. Personer under 4 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i ressourceforløb. Personer over 4 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. Økonomisk analyse: Reformer har styrket seniorers beskæftigelse Januar
22 fm.dk
Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019
Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet
Læs mereØkonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017
Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring
Læs mereResumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse
(+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget - FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 386 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 2. juli Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni stillet efter ønske
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDagpengereformen 2010: Hvordan gik det?
Dagpengereformen 21: Hvordan gik det? Dagpengereformen fra 21 var en del af Aftalen om genopretning af dansk økonomi og blev vedtaget i juni 21 i Folketinget af den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti,
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereÆndringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet
Ændringer i erhvervsdeltagelsen siden årtusindeskiftet Jonas Zangenberg Hansen Den økonomiske modelgruppe DREAM Peter Stephensen Den økonomiske modelgruppe DREAM DREAM Arbejdspapir 219:4 September 219
Læs mereForudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,
Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereDen forlængede dagpengeret og merledighed blandt årige
Den forlængede dagpengeret og merledighed blandt -9- årige Sammenfatning Siden starten af 198 erne har -9-årige haft en markant merledighed i forhold til yngre aldersgrupper. Fra begyndelsen af 7 er denne
Læs mere... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform
... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereAnalyse 19. september 2013
1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereEfterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.
Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereMichael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011
Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereAgenda. Status på afkast i Nordea Pension
Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereHvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?
29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed
19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø
Læs mereAftale om senere tilbagetrækning
11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereFremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen
Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere
Læs mereAf chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereFakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007
KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereAnalyse 30. november 2014
. november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET April 19 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 19 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik E. Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: April 19 INDHOLD 1. Den
Læs mereKAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE
KAPITEL II LANGVARIGT OFFENTLIGT FOR- SØRGEDE II.1 Indledning Fokus på at reducere offentlig forsørgelse siden 1990erne Fra 1960 og til midten af 1990 erne steg andelen af offentligt forsørgede i den erhvervsaktive
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereNy og bedre indfasning af dagpengereformen
Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet
Læs mereDemografiske udfordringer for pensionssystemet
Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereØkonomisk Analyse: Lange arbejdsliv og risiko for nedslidning. April 2019
Økonomisk Analyse: Lange arbejdsliv og risiko for nedslidning April 19 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereSalamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet
Verner Sand Kirk / Michel Klos Salamimetoden: Skive for skive skæres der af dagpengesystemet 19. februar 2019 Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereOversigt over faktaark
Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mereAnalyse 3. oktober 2012
3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,
Læs mereÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET
ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereRapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet
Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid
Læs mereBeskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs andel
Læs mere