Fælles kommunal økonomigruppe. Medfinansierings- & aktivitetsrapport af Psykiatrien En deskriptiv komparativ analyse

Transkript

1 Fælles kommunal økonomigruppe Medfinansierings & aktivitetsrapport af Psykiatrien En deskriptiv komparativ analyse November 2012

2 Indhold 1. Indledning Metodevalg og afgrænsning Organisering af psykiatrien i Region Syddanmark Kommunal medfinansiering af psykiatrien Samlet medfinansiering af psykiatrien for kommunerne i Region Syddanmark Stationær medfinansiering og aktivitet Ambulant Analyse af to udvalgte psykiatriske diagnoseområder: Skizofreni og Affektive lidelser Skizofreni Affektive lidelser Sammenfatning Hypoteserne Hypotese 1 Medfinansieringsmodellen påvirker niveauet af den aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 2 Forskelle i den kommunale socialpsykiatri påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 3 Forskelle i den psykiske sundhedstilstand påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 4 Forskelle i de socioøkonomiske forhold påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 5 Forskelle i serviceniveauet i behandlingspsykiatrien påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 6 Forskelle i alders og kønssammensætningen i kommunerne påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 7 Forskelle i henvisningsmønstret i kommunerne påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Det samlede billede s. 2

3 1. Indledning Fælles Kommunal Økonomigruppe (FKØ), under Sundhedsstrategisk Forum (SSF), har udarbejdet en gennemgang af den aktivitetsbestemte (med)finansiering for psykiatrien i de toogtyve kommuner i Region Syddanmark. Rapporten er udarbejdet som en deskriptiv komparativ analyse af området, hvor kommunerne sammenlignes med gennemsnittet for Region Syddanmark og landsplan. I afsnit 2 vil metodevalg og afgrænsning blive præsenteret. Afsnit 3 indeholder en kort beskrivelse af psykiatrien i Region Syddanmark. Afsnit 4 giver en kort beskrivelse af afregningssystemet for den kommunale (med)finansiering og analysen af aktiviteten, mens der i afsnit 5 behandles diagnoserne skizofreni og affektive lidelser. Afslutningsvis vil der i afsnit 6 bliver opstillet en række hypoteser i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering af psykiatrien. En del af talmaterialet til rapportens diagrammer fremgår af bilagene. 2. Metodevalg og afgrænsning Udgangspunktet er aktiviteten i psykiatrien for de toogtyve kommuner i Region Syddanmark. Der tages kun udgangspunkt i medfinansieringsaktiviteten. Rapporten omhandler data fra perioden er udeladt da det er første år, hvor den nuværende finansieringsmodel var gældende og det formodes at registreringerne kan have varieret mellem enheder i psykiatrien er valgt som den seneste komplette tidsserie i esundhed. Analyseområderne er afgrænset på baggrund af de udgiftskategorier, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet i forhold til afregningssystemet. For medfinansieringen fokuseres der på den ambulante (antal besøg) og den stationære aktivitet (antal udskrivninger og sengedage). Datagrundlaget for analysen baseres på data fra Sundhedsstyrelsens informations og afregningssystem esundhed, af hensyn til sammenligneligheden mellem kommunerne. Analysen kan således karakteriseres som en registerbaseret deskriptiv komparativ analyse af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering for psykiatrien. 3. Organisering af psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrien i Region Syddanmark er organiseret som ét sygehusområde med én direktion med afdelinger og funktioner geografisk fordelt i regionen. Placeringen af de enkelte enheder fremgår af figur 1. s. 3

4 Figur 1 Placering af psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark Kilde: I indeværende rapport arbejdes der med nedenstående optageområder for Voksenpsykiatrien, som afspejling af den primære leverandør af psykiatriske ydelser for de enkelte kommuner. De enkelte optageområder er afgrænset på kommuner i tabel 1. Tabel 1 Optageområder for psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Psykiatrisk Afdeling Kolding/Vejle Psykiatrisk Afdeling Augustenborg/Haderslev Psykiatrisk Afdeling Middelfart Psykiatrisk Afdeling Odense Psykiatrisk Afdeling Svendborg Kommune Varde Esbjerg Fanø Billund Vejen Vejle Kolding Fredericia Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Middelfart Nordfyns Assens Odense Kerteminde Nyborg Svendborg FaaborgMidtfyns Ærø Langeland s. 4

5 4. Kommunal medfinansiering af psykiatrien I forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 overtog kommunerne en del af finansieringen af ydelserne i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. I modsætning til det somatiske område, der afregnes efter DRGtakster, afregnes det psykiatriske sygehusvæsen efter dags og besøgstakster. Kommunerne medfinansierer 60 % af sengedagstaksten for stationære patienter, dog max kr. pr. indlæggelse (2011). Hvor sengedagstaksten udgør kr. pr. dag, hvilket vil sige, at den kommunale medfinansiering rammer loftet for indlæggelser, der varer mere end tre dage. Kommunerne medfinansierer 30 % af besøgstaksten for ambulante patienter. Besøgstaksten udgør kr. (2011), og den kommunale medfinansieringsandel var således 497 kr. pr. besøg. De følgende afsnit omhandler den samlede medfinansiering af psykiatrien, efterfulgt af et nærmere indblik i henholdsvis den stationære og ambulante medfinansiering og aktivitet. 4.1 Samlet medfinansiering af psykiatrien for kommunerne i Region Syddanmark Den samlede medfinansiering af psykiatrien er et udtryk for de kommunale udgifter til stationære og ambulante ydelser i psykiatrien. Diagram 1 Samlet medfinansiering af psykiatrien pr borgere fordelt på kommuner Region Syddanmark Hele Danmark Ser man på den aktivitetsbestemte medfinansiering pr borgere fordeler kommunerne sig i tre overordnede grupper. Første gruppe er de kommuner der ligger over regionsgennemsnittet herunder er Haderslev, Sønderborg, Vejen, Tønder og Esbjerg kommuner. Den anden gruppering er den række af kommuner der ligger lige over eller under regionsgennemsnittet, kommunerne i denne gruppe er Varde, Assens, Billund, Middelfart, Odense, Fredericia, Nordfyns, Aabenraa og Svendborg. Tredje gruppe af kommuner er den gruppe der ligger signifikant under regionsgennemsnittet: Ærø, Fanø, Kerteminde, Nyborg, Kolding, FaaborgMidtfyn, Vejle og Langeland. Sammenligningen af medfinansieringsudgiften pr borgere i psykiatrien i Region Syddanmark i 2011, illustrerer en stor forskel i medfinansieringsudgiften, som spænder fra kr. i Ærø Kommune til kr. i Esbjerg Kommune. Selv hvis man fraregner ø kommunerne, er udgifterne pr borgere i Esbjerg kommune mere end dobbelt så store som i Kerteminde kommune. s. 5

6 Aabenraa Haderslev Sønderborg Tønder Fanø Varde Billund Vejen Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Assens Middelfart Nordfyns Kerteminde Odense Ærø Nyborg FaaborgMidtfyn Langeland Svendborg Diagram 2 Samlet medfinansiering af psykiatrien pr borgere fordelt på kommuner inddelt i optageområder Region Syddanmark Hele Danmark Augustenborg/Haderslev Esbjerg Kolding/Vejle Middelfart Odense Svendborg Flyttes fokus til at kigge på kommunerne i forbindelse med deres optageområder ses det tydeligt at optageområderne Augustenborg/Haderslev og Esbjerg ligger gennemsnitlig højere end de øvrige optageområder. Dog er der store variationer inden for optageområderne hvoraf det blandt andet ses at Tønder Kommune ligger signifikant højere end Aabenraa Kommune inden for Augustenborg/Haderslevoptageområdet. Det samme gør sig gældende i Esbjergoptageområdet hvor Esbjerg og Vejen kommuner ligger signifikant højere end de øvrige kommuner. Således må det forventes at forskellene mellem kommunerne er udtryk for andet end deres tilhørsforhold til et enkelt optageområde, selvom der er en tendens til at optageområderne Augustenborg/Haderslev og Esbjerg ligger højere end de øvrige optageområder. Diagram 3 Kommunal udvikling i aktivitetsbestemt medfinansiering pr borgere i psykiatrien i perioden Udviklingen i medfinansieringsudgiften pr borgere i perioden fremgår af diagram 3. Diagrammet viser at der generelt er en stigende tendens over perioden. Desuden ses det at Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder og Vejen i alle år ligger væsentligt højere end regionsgennemsnittet. Sammenlignes regionsgennemsnittet med landsgennemsnittet s. 6

7 (Diagram 4) ses det yderligere at udgiften i Regions Syddanmark over hele perioden er steget 16 pct. mens udgiften på landsplan kun er steget 10 pct. Diagram 4 Generel udvikling i aktivitetsbestemt medfinansiering pr borgere i psykiatrien i perioden Hele Danmark Region Syddanmark Kommunernes indbyrdes placering i forhold til den samlede medfinansiering af psykiatrien stemmer i store træk overens med antallet af borgere der er registreret i psykiatrien i Tabel 2 Antal borgere i psykiatrien i 2011 (Stationær og Ambulant) Antal CPR Antal CPR pr borger Hele Danmark ,2 Region Syddanmark ,4 Assens ,1 Billund ,1 Esbjerg ,5 Fanø 68 21,2 Fredericia ,1 FaaborgMidtfyn ,1 Haderslev ,3 Kerteminde ,2 Kolding ,4 Langeland ,8 Middelfart ,5 Nordfyns ,8 Nyborg ,9 Odense ,7 Svendborg ,5 Sønderborg ,6 Tønder ,0 Varde ,9 Vejen ,6 s. 7

8 Vejle ,2 Ærø ,9 Aabenraa ,0 Tabel 2 viser en oversigt over hvor mange borgere der har været i kontakt med psykiatrien i I anden kolonne ses en opgørelse over antallet af borgere i psykiatrien pr borgere i de pågældende kommuner. Kolonne 1 giver et overblik over det faktiske antal borgere i de enkelte kommuner, mens kolonne 2 viser hvor stor en promille af borgerne i kommunerne der har haft kontakt med den regionale psykiatri. Sammenholdes kolonne 2 i tabel 2 med diagram 1, ses at der er en forholdsvis lineær sammenhæng mellem udgiften til medfinansieringen pr borgere og antal CPR pr indbygger. Medfinansieringsmodellen gør dog man ikke kan tage direkte udgangspunkt i det samlede antal borgere, da der er store forskelle på hvordan henholdsvis stationær og ambulant aktivitet medfinansieres i psykiatrien. Det er derfor nødvendigt at analysere den stationære og ambulante aktivitet individuelt. 4.2 Stationær medfinansiering og aktivitet Medfinansieringen af den stationære aktivitet i psykiatrien vedrører udelukkende indlæggelser. Diagram 5 Niveauet for medfinansiering af stationær ydelser i psykiatrien pr borgere i Region Syddanmark Hele Danmark Af diagram 5 fremgår udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering af den stationære psykiatri pr borgere i Figuren viser, at der er i 2011 har været stor forskel på medfinansieringen mellem kommunerne i Region Syddanmark. Sønderborg Kommune har haft en udgift på knap kr. pr indbygger, eller mere end 2,5 gange højere udgift end Fanø Kommune, som har haft den mindste udgift med knap kr. pr borgere. Til sammenligning er regions og landsgennemsnittet på ca kr. pr indbygger også indlagt i figuren. 8 kommuner ligger over regions og landsgennemsnittet, Aabenraa Kommune ligger tæt på gennemsnittet, mens de resterende 13 kommuner ligger under. s. 8

9 Tønder Aabenraa Haderslev Sønderborg Fanø Varde Billund Vejen Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Nordfyns Middelfart Assens Kerteminde Odense Ærø Nyborg FaaborgMidtfyn Langeland Svendborg Diagram 6 Samlet medfinansiering af psykiatrien pr borgere fordelt på kommuner inddelt i optageområder (stationær) Region Syddanmark Hele Danmark Augustenborg/Haderslev Esbjerg Kolding/Vejle Middelfart Odense Svendborg Det overordnede billede af forskellene i medfinansieringen mellem de enkelte optageområder i Region Syddanmark, ændres ikke når man flytter fokus til medfinansieringen af den stationære aktivitet. Diagram 7 Sammenligning af aktivitetsbestemt medfinansiering pr borgere i 2011 (stationær) Kigger man på medfinansieringen af den stationære aktivitet i perioden for kommunerne i Region Syddanmark, ses der en meget forskelligartet udvikling mellem kommunerne. I perioden har Assens og Fanø Kommuner oplevet en markant stigning på henholdsvis 52 % og 43 %, hvor Fanø dog fortsat ligger langt under lands og regionsgennemsnittet. Omvendt her Langeland og Billund Kommuner oplevet et fald på henholdsvis 17 % og 14 %. Forskellene mellem de enkelte kommuner kan eventuelt skyldes det relative lave antal indlæggelser i psykiatrien, hvorfor tilfældige udsving slår kraftigere i gennem på den overordnede udviklingstendens. s. 9

10 Diagram 8 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering pr borgere i (stationær) Hele Danmark Region Syddanmark Ser man på udviklingen af den aktivitetsbestemte medfinansiering af den stationære psykiatri i perioden 2008 til 2011 på henholdsvis lands og regionsplan har der været variationer i udviklingstendensen. Medfinansieringen på landsplan er steget kraftigt frem til 2010, hvorefter den er svagt faldende. I 2008 var medfinansieringen pr borgere ca kr. og i 2011 på ca kr. I Region Syddanmark viser udviklingen en lidt anderledes tendens. Her ses en stigning af medfinansieringen fra 2008 til 2009, hvorefter der er sket et fald frem mod Fra 2010 til 2011 er medfinansieringen igen steget, således at regionsgennemsnittet nærmer sig landsgennemsnittet. I 2008 var medfinansieringen pr borgere på ca kr., mens den i 2011 lå på knap kr. Diagram 9 Økonomisk potentiale for kommunerne ved et medfinansieringsniveau på regionsniveauet pr borgere (stationær) Diagram 9 viser potentialet i medfinansieringen under hensyn til indbyggertallet, ved at reducere aktivitetsniveauet til regionsgennemsnittet for den enkelte kommune. Heraf fremgår tydeligt at især Sønderborg, Svendborg og Esbjerg Kommuner ligger langt over gennemsnittet. s. 10

11 Hele Danmark Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia FaaborgMidtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Diagram 10 Sammenligning af antal udskrivninger pr borgere i 2011 (stationær) 12 Region Syddanmark 10 Hele Danmark Diagram 10 viser at Sønderborg Kommune toppede blandt de syddanske kommuner med 11 stationære udskrivninger pr borgere i 2011, mens Fanø Kommune lå i bund med 4 udskrivninger pr borgere. Ni kommuner lå over regionsgennemsnittet på 8 udskrivninger pr borgere; heri blandt Sønderborg, Assens, Svendborg og Esbjerg kommuner. Med færrest udskrivninger pr borgere i 2011 lå udover Fanø Kommune også Varde og Kolding kommuner. Diagram 11 Sammenligning af udviklingen i antal udskrivninger pr borgere i perioden (stationær) Udviklingen i antallet af udskrivninger har på både lands og regionsplan været jævnt stigende i perioden Niveauet varierer fra 4 udskrivninger pr borgere i Ærø og Fanø kommuner og til 11 udskrivninger pr borgere i Esbjerg, Langeland, Svendborg og Sønderborg kommuner. 15 af de 22 kommuner har oplevet en stigning i antallet af udskrivninger i 2011 i forhold til s. 11

12 Diagram 12 Udviklingen i antal udskrivninger pr borgere i (stationær) Hele Danmark 5 Region Syddanmark Samlet set ligger antallet af udskrivninger for Region Syddanmark lidt under landsgennemsnittet, i hele perioden Diagram 13 Sammenligning af antal sengedage pr borgere i 2011 (stationær) Region Syddanmark Hele Danmark 15 af kommunerne i Region Syddanmark ligger under regionsgennemsnittet og 16 ligger under landsgennemsnittet. Antallet af sengedage pr borgere varierer meget fra kommune til kommune. I Sønderborg kommune, hvor der er flest sengedage, er der 241 sengedage pr borgere og i Fanø kommune, der har færrest sengedage, er der kun 67 sengedage pr borgere. s. 12

13 Tønder Aabenraa Haderslev Sønderborg Fanø Billund Varde Vejen Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Nordfyns Assens Middelfart Kerteminde Odense Nyborg Langeland Ærø FaaborgMidtfyn Svendborg Diagram 14 Sengedage i psykiatrien pr borgere fordelt på kommuner inddelt i optageområder (stationær) Region Syddanmark Hele Danmark Augustenborg/Haderslev Esbjerg Kolding/Vejle Middelfart Odense Svendborg Ser man på antallet af sengedage fremgår det af diagram 14 at optageområdet Augustenborg/Haderslev ligger højere end de øvrige områder, hvor specielt Sønderborg kommune ligger højt. Diagram 15 Udviklingen i antal sengedage pr borgere i perioden (stationær) Der er ikke et entydigt billede af udviklingen i antallet af sengedage for de enkelte kommuner. Halvdelen af kommunerne har oplevet en stigning fra 2010 til 2011, imens den anden halvdel har haft et fald i antal sengedage. s. 13

14 Diagram 16 Udviklingen i antal sengedage pr borgere i (stationær) Landsgennemsnit Regionsgennemsnit Det gennemsnitlige antal sengedage i Region Syddanmark har i perioden ligget forholdsvis stabilt på 158/159 sengedage pr borgere. På landsplan har der været en stigning fra 2009 til 2010, hvorefter den igen er faldet lidt. Landsgennemsnittet har i hele perioden ligget væsentlig højere end gennemsnittet i Region Syddanmark. 4.3 Ambulant Medfinansieringen af den ambulante aktivitet i psykiatrien vedrører ambulante besøg i psykiatrien. Diagram 17 Niveauet for medfinansiering af ambulante ydelser i psykiatrien pr borgere i 2011 (ambulant) Region Syddanmark Hele Danmark Af diagram 17 fremgår medfinansieringsudgiften til ambulante besøg i psykiatrien i 2011 pr borgere. Den ambulante medfinansieringsudgift spænder fra kr. i Ærø Kommune til kr. i Tønder Kommune. Af diagrammet fremgår det at 15 af de 22 kommuner har en udgift der ligger under regionsgennemsnittet på kr. Det fremgår også at landgennemsnittet ligger ca. 10 pct. lavere end regionsgennemsnittet. Ved sammenligning med den samlede medfinansieringsudgift i diagram 1, ses det at de fem kommuner som har s. 14

15 Aabenraa Sønderborg Haderslev Tønder Fanø Billund Varde Vejen Esbjerg Vejle Kolding Fredericia Assens Middelfart Nordfyns Kerteminde Odense Ærø Langeland FaaborgMidtfyn Nyborg Svendborg den højeste samlede medfinansieringsudgift i psykiatrien også er de fem kommuner der har den højeste ambulante medfinansieringsudgi forhold til Der ses dog generelt et ens mønster for den samlede udgift og den ambulante udgi forhold til Dette skal ses i sammenhæng med at udgiften til det ambulante område fylder knap to tredjedele af den samlede udgi forhold til Diagram 18 Samlet medfinansiering af psykiatrien pr borgere fordelt på kommuner inddelt i optageområder (ambulant) Region Syddanmark Hele Danmark Augustenborg/Haderslev Esbjerg Kolding/Vejle Middelfart Odense Svendborg Det overordnede billede af forskellene i medfinansieringen mellem de enkelte optageområder i Region Syddanmark, ændres i mindre omfang når man flytter fokus til medfinansieringen af den ambulante aktivitet. Specielt kan nævnes Sønderborg kommune der ligger lavere, mens Tønder kommune ligger højere, sammenlignet med den stationære og samlede aktivitet. Diagram 19 Udviklingen medfinansieringsniveau pr borgere i perioden (ambulant) Udviklingen i den ambulante medfinansieringsudgift pr borgere fra fremgår af diagram 19. Ligesom for den samlede udgift ses der en klar tendens til stigning over perioden. Det bemærkes dog, at flere af de kommuner som ligger højt relativt til de andre kommuner Billund, Esbjerg, Haderslev og Tønder har haft en nedgang i s. 15

16 Diagram 20 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering pr borgere i (ambulant) Hele Danmark Region Syddanmark På det ambulante område er Region Syddanmark steget endnu mere, i forhold til stigningen på landsplan, end tilfældet var for dem samlede udgift, hvor stigningen var på 22 pct. i Region Syddanmark, mens udgiften kun er steget med 12 pct. på landsplan. Diagram 21 Økonomisk potentiale for kommunerne ved et medfinansieringsniveau på regionsniveauet pr borgere (ambulant) Diagram 21 viser potentialet i medfinansieringen ved at reducere det ambulante aktivitetsniveau til regionsgennemsnittet for den enkelte kommune. En negativ udgift er udtryk for den gevinst den pågældende kommune har ved at ligge under regionsgennemsnittet. Det fremgår at Esbjerg, Haderslev, Tønder og Vejen har et væsentligt besparelsespotentiale, såfremt deres aktivitetsniveau lå på niveau med regionen. s. 16

17 Hele Danmark Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia FaaborgMidtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Diagram 22 Sammenligning af antal ambulante besøg pr borgere i 2011 (ambulant) 350 Region Syddanmark 300 Hele Danmark Af diagram 22 fremgår antal ambulante besøg i psykiatrien i 2011 pr borgere. Da medfinansieringsudgiften i høj grad korrelerer med aktiviteten, ses der et helt identisk mønster som i diagram 17. Ærø har det laveste antal besøg med 75 besøg pr borgere, mens Tønder topper listen med 303 besøg pr borgere, hele 60 pct. højere end regionsgennemsnittet. Diagram 23 Udviklingen i antal besøg pr borgere i perioden (ambulant) Udviklingen i ambulante besøg pr borgere fra , som fremgår af diagram 23, viser en generel stigende tendens for kommunerne i Region Syddanmark. Generelt kan det ses at aktiviteten er steget mere end medfinansieringsudgiften. s. 17

18 Diagram Region Syddanmark Hele Danmark På landsplan er der sket en stigning på 15 pct. over perioden, mens aktiviteten er steget 26 pct. i Region Syddanmark. Som nævnt ovenfor gjaldt dette kunne henholdsvis 12 og 22 pct. for medfinansieringsudgiften. 5. Analyse af to udvalgte psykiatriske diagnoseområder: Skizofreni og Affektive lidelser Skizofreni og Affektive lidelser er udvalgt som specifikke analyseområder, da disse to områder udgør henholdsvis 30,2 % og 27,1 % af den samlede produktionsværdi under psykiatrien i Danmark i Der er således tale om to diagnoseområder der næsten dækker 60 % af den samlede aktivitet i psykiatrien, hvorfor de er relevante at kigge nærmere på. I de følgende afsnit vil Skizofreni og Affektive lidelser kort blive beskrevet i forhold til karakter, årsag og afgrænsning. Efterfølgende præsenteres forholdene for de enkelte kommuner fordelt på de to diagnoseområder efter sengedage, udskrivninger, ambulante kontakter og alders og kønsfordelingen. 5.1 Skizofreni Et menneske, som lider af skizofreni, har en påvirkning af sin tankevirksomhed, sit følelsesliv og sommetider sine bevægelser. Symptomerne er varierende i styrke hos forskellige mennesker, og hos den samme person over tid. Ikke alle har alle symptomer. Påvirkningen af tænkningen består i, at personen oplever, at andre påfører ham eller tager hans tanker, eller at de udspreder sig, således at andre kan opfatte dem. Han kan høre stemmer, som enten taler til eller om ham. Der kan være vrangforestillinger, især om at andre forsøger at styre ham, og andre fornemmelser af at blive påvirket. Derudover kan der være reduktion af den pågældendes energi og initiativ, stigende til total passivitet og svigtende kontaktevne med tendens til tilbagetrækning og isolation fra andre mennesker. Man kan opdele skizofreni i forskellige former, efter hvilke symptomer der er mest fremtrædende. Én af disse former er den paranoide skizofreni, hvor vrangforestillingerne er dominerende. En anden form er simpel skizofreni. Den udvikler sig snigende og er fortrinsvis præget af symptomer som initiativløshed, manglende energi og apati. Den hebefrene form er præget af tidlig og ofte pludselig begyndelse, mens den katatone er præget af bevægeforstyrrelser. Der er dog ingen skarp opdeling og ofte ses tilstande med træk fra alle former. s. 18

19 Skizofreni kan begynde i alle aldre, men ofte sker det i 2030 års alderen. Begyndelsen kan være meget pludselig med optræden af hallucinationer og vrangforestillinger, eller den kan være mere snigende med gradvis tiltagende ændring af tanke og følelseslivet. På længere sigt er sygdommen periodisk således, at de psykotiske symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger i perioder blusser op. Vurderingen er at der både er tale om medfødte og miljømæssige, herunder psykologiske faktorer, som betinger udvikling af skizofreni, dog uden at være i stand til at redegøre for den nærmere mekanisme. ( I denne analyse er skizofreni afgrænset i esundhed ved: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser [DF00DF999]: DF200, DF2000, DF2001, DF2002, DF2003, DF2004, DF2005, DF2008, DF2009, DF201, DF2010, DF2011, DF2012, DF2013, DF2014, DF2015, DF2018, DF2019, DF202, DF2020, DF2021, DF2022, DF2023, DF2024, DF2025, DF2028, DF2029, DF203, DF2030, DF2031, DF2032, DF2033, DF2034, DF2035, DF2038, DF2039, DF204, DF2040, DF2041, DF2042, DF2043, DF2044, DF2045, DF2048, DF2049, DF205, DF2050, DF2051, DF2052, DF2053, DF2054, DF2058, DF2059, DF206, DF2060, DF2061, DF2062, DF2063, DF2064, DF2065, DF2068, DF2069, DF208, DF2080, DF2081, DF2082, DF2083, DF2084, DF2085, DF2088, DF2089, DF209, DF2090, DF2091, DF2093, DF2094, DF2095 og DF2098 Diagram 25 Medfinansiering pr borgere, med skizofreni, for perioden fordelt på kommuner Der er stor variation på tværs af kommuner i forhold til hvor stort udgiftsniveauet er for den kommunale medfinansiering af borgere med skizofreni pr borgere i kommunen. Esbjerg kommune har de højeste udgifter pr borgere, og ligger langt højere end de øvrige kommuner. Esbjerg kommunes udgifter er markant højere end den næsthøjeste kommune, Tønder. Mange af kommunerne (16 ud af de 22 kommuner) ligger under lands og regionsgennemsnit. s. 19

20 Diagram 26 Medfinansiering pr borgere, med skizofreni, fordelt på kommune for 2011 (korrigeret for alder og kønsforskelle, i 2011 priser) Danmark Region Syddk Fanø Kerteminde Ærø Svendborg Kolding Nyborg Nordfyns Langeland Middelfart Faaborg Aabenraa Vejle Odense Assens Fredericia Billund Sønderborg Haderslev Vejen Varde Tønder Esbjerg Region Syddk Danmark Der er variation i den kommunale medfinansiering af borgere med skizofreni på tværs af kommunerne på trods af at der er justeret for alders og kønsforskelle. Esbjerg kommune har fortsat de højeste udgifter pr borgere, og ligger langt højere end de øvrige kommuner. Esbjerg kommunes udgifter er endog markant højere end den næsthøjeste kommune, Tønder. Knap hver tredje kommune (7 ud af de 22 kommuner) ligger over lands og regionsgennemsnit. Det er primært de fynske kommuner, som har få udgifter pr borger. Diagram 27 Medfinansiering pr borgere, med skizofreni, for perioden i Region Syddanmark sammenlignet med hele landet Hele landet Region Syddanmark Sammenlignes udgiftsniveauet pr borgere i Regions Syddanmark med hele landet, har Region Syddanmark ligget lidt under landsgennemsnittet frem til 2011, hvor udgiftsniveauet er tilnærmelseslig på landsgennemsnittet. s. 20

21 Diagram 28 Udviklingen i antal udskrivninger pr borgere med, med skizofreni, i perioden (stationær) 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Antallet af udskrivninger inden for skizofreni ligger for alle kommuner med undtagelse af Esbjerg og Fredericia kommuner under landsgennemsnittet for Regionsgennemsnittet ligger en anelse under landstallet, og set ud fra dette gennemsnit ligger Esbjerg, Fredericia, Odense og Vejen kommuner over. Igen ligger kommunerne Fanø og Ærø signifikant under, der er for Fanø kommune ikke er registreret udskrivninger i 2008 og 2010, og for Ærø kommune er der ingen udskrivninger i For de fleste kommuners vedkommende er der sket en stigning i antallet af udskrivninger fra , dog oplever Esbjerg, Kerteminde, Odense, Sønderborg og Varde kommuner et fald i denne periode. Tallene ligger for alle kommuner nogenlunde stabilt fra , her skiller FaaborgMidtfyn kommune sig i midlertidig ud ved at have en betragtelig stigning fra Det skal dog bemærkes at udviklingen i antallet af udskrivninger er følsom over for det relativt lave antal udskrivninger pr borgere, hvorfor man skal være forsigtig med at ligge for meget i eventuelle udviklingstendenser. Diagram 29 Udviklingen i antal sengedage pr borgere, med skizofreni, i perioden (stationær) s. 21

22 Ovenstående diagram viser udviklingen i antal sengedage forbundet med skizofreni i perioden og giver i modsætning til besøgsantallet et helt andet billede. Her ligger stort set alle kommuner under regions og landsgennemsnittet, dog trækker kommuner som Esbjerg og Sønderborg gennemsnittet op for alle årene, Esbjerg kommune oplever dog generelt et fald i perioden. Ser man på 2008 kan man se at det er Esbjerg, Odense og Sønderborg kommuner der har flest sengedage. I 2009 er det Esbjerg, Haderslev og Sønderborg kommuner der ligger i toppen, hvorimod i 2010 er det Assens, Esbjerg, Sønderborg og specielt Middelfart kommuner der har mange sengedage. For 2011 ændrer billedet sig igen, hvor det er Esbjerg, Fredericia og Haderslev kommuner der har flest sengedage. Man kan ikke se en generel udvikling gennem perioden for alle kommunerne. Fanø og Ærø kommuner skiller sig meget ud ved at ligge signifikant under alle de andre resultater, derudover har Fanø slet ingen sengedage i 2008 og 2010, hvor der i Ærø Kommune ikke er registreret nogen sengedage i Kommuner med et højt niveau i 2010 har i 2011 haft et lavere niveau, og i nogle tilfælde som Assens, Middelfart, Svendborg, Varde og Vejle kommuner har faldet været betydeligt. Derimod har kommunerne Fredericia, Haderslev, Nordfyns og Tønder oplevet en kraftig stigning fra Overordnet set må det konkluderes at det forholdsvis lave antal sengedage for de skizofreniforme lidelser gør at der kan være store udsving over årene, hvorfor man skal have fokus på det gennemsnitlige niveau over årene. Diagram 30 Udviklingen i antal besøg pr borgere, med skizofreni, i perioden (ambulant) Diagram 30 viser, at specielt Esbjerg, Haderslev, Tønder og Varde kommuner ligger over både regions og landsgennemsnittet i perioden Tønder, Varde og Vejen kommuner har de største stigninger i antallet af besøg fra Esbjerg kommune har mere end dobbelt så mange besøg hvert år pr borgere sammenlignet med regions og landsgennemsnittet, niveauet ligger dog relativ stabilt over årene. Billund og Sønderborg kommuner ligger på niveau med regions og landsgennemsnittet, og alle de resterende kommuner ligger under, hvor kommuner som Fanø, FaaborgMidtfyn, Kerteminde og Ærø igen ligger signifikant under. s. 22

23 Diagram 31 Aldersfordeling af medfinansiering for borgere i Region Syddanmark med skizofreni i perioden Udgifterne til kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser til borgere med en skizofrenidiagnose er størst for personer i aldersgruppen 2024 år, hvilket er i overensstemmelse med den gennemsnitlige debutalder for diagnosen. Udgiftsniveauet ligger fortsat højt for borgere fra 2544 år for derefter at være jævnt faldende. 5.2 Affektive lidelser De affektive lidelser bliver inddelt efter deres symptomer og sværhedsgrad, uanset teorier om hvad der har fremkaldt dem. Nogle mennesker har stemningssvingninger med vekslende løftet (mani) og forsænket (depression) stemningsleje. Andre har kun svingninger i en retning, fortrinsvis depression. Når stemningslejet svinger i manisk retning, bliver det løftet, tankegangen bliver livlig og bevægelserne hurtige. Personen selv føler sig i vældig godt humør, er optimistisk og vurderer sig selv og sine evner højt. Der kan være tale om alle grader af løftet stemningsleje. De mildeste former betegnes hypomani, hvor personen er aktiv og udadvendt og snakkesalig. Der er øget energi, nedsat søvnbehov og øget seksualdrift og handlekraft. I nogle tilfælde kan den øgede selvfølelse forekomme overdrevet pralende, og personen kan let blive irriteret, hvis andre ikke kan følge hans selvovervurdering. Ved depression ses et billede, som på mange måder har modsatrettede symptomer. Der er et forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat aktivitetsniveau. Der er træthed, uoverkommelighedsfølelse og manglende evne til at glæde sig over noget som helst. Alt forekommer sort i sort. Selvfølelsen er nedsat, og det kan udvikle sig til tanker om skyld og betydningsløshed. Der er søvnforstyrrelser, nedsat appetit og seksualdri forhold til Der er belæg for, at der både er medfødte og miljømæssige, herunder psykologiske faktorer, som betinger udviklingen af affektive sindslidelser. ( I denne analyse er skizofreni afgrænset i esundhed ved: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser [DF00DF999]: DF300, DF301, DF302, DF3020, DF3021, DF308, DF309, DF310, DF311, DF312, DF3120, DF3121, DF313, DF3130, DF3131, DF314, DF315, DF3150, DF3151, DF316, DF317, DF318, DF319, DF320, DF3200, DF3201, DF321, DF3210, DF3211, DF322, DF323, DF3230, DF3231, DF328, DF329, DF329A, DF330, DF3300, DF3301, DF331, DF3310, DF3311, DF332, DF333, DF3330, DF3331, s. 23

24 Danmark Region Syddk Vejen Kerteminde Billund Esbjerg Sønderborg Tønder Nordfyns Assens Fanø Haderslev Svendborg Aabenraa Varde Vejle Kolding Langeland Ærø Middelfart Odense Nyborg FaaborgMidtfyns Fredericia DF334, DF338, DF339, DF340, DF3400, DF3401, DF341, DF3410, DF3411, DF348, DF349, DF380, DF3800, DF381, DF3810 og DF388. Diagram 32 Medfinansiering pr borgere, med affektive lidelser, i perioden fordelt på kommuner Udgifterne til kommunal medfinansiering af borgere med affektive lidelser varierer på tværs af kommuner. Hver tredje kommune (8 ud af 22 kommuner) ligger under regions og landsgennemsnittet. Mere end hver fjerde kommune (6 ud af 22 kommuner) har et udgift til kommunal medfinansiering, der ligger væsentligt over regions og landsgennemsnittet. Tilsvarende ligger omkring en fjerdel af kommunerne (6 ud af 22 kommuner) på niveau med Regions Syddanmark og landsgennemsnittet. I modsætning til de skizofrenoforme lidelser ligger Kerteminde, Billund og Vejen signifikant over regions og landsgennemsnittet, mens Esbjerg også i denne kategori ligger over. Diagram 33 Medfinansiering pr borgere, med affektive lidelser, fordelt på kommune for 2011 (korrigeret for alder og kønsforskelle, i 2011 priser) Danmark Region Syddk Billedet af udgifterne til den kommunale medfinansiering af borgere med affektive lidelser, varierer på tværs af kommunerne selv om der er justeret for alders og kønsforskelle. Hvor hver tredje kommune (8 ud af 22 kommuner) fortsat ligger også her over regionsgennemsnittet. Forskellene er således ikke udtryk for en forskellig alders og kønssammensætning af borgerne i kommunerne. s. 24

25 Diagram 34 Medfinansiering pr borgere, med affektive lidelser, i perioden i Region Syddanmark sammenlignet med hele landet Hele landet Region Syddanmark Sammenlignes udgiftsniveauet pr borgere i Regions Syddanmark med hele landet, ligger Region Syddanmark højere end landsgennemsnittet. Forskellen mellem Region Syddanmark og landsgennemsnittet er steget hvert år fra 2008 til Diagram 35 Udviklingen i antal udskrivninger pr borgere, med affektive lidelser, i perioden (stationær) I antallet af udskrivninger vedrørende affektive lidelser har Fanø i perioden fra haft klart flest. I 2011 har Fanø dog oplevet et signifikant fald og ligger nu under både regions og landsgennemsnittet. Billund og Langeland har haft samme udvikling som Fanø, forskellene er dog ikke nært så store her. Set over hele perioden fra er det Nordfyns og Ærø der har oplevet den største stigning. Antallet af udskrivninger er her mere end fordoblet i 2011 set i forhold til Udover de to kommuner med de største stigninger, har Assens, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Sønderborg, Vejen og Aabenraa haft stigninger, hvor Middelfart, Odense og Tønder s. 25

26 kommuner kun har haft meget små stigninger. De kommuner der så har haft de største fald i 2011 set i forhold til 2008 er Billund, Fanø og Varde. Både Assens, Sønderborg, Vejen, Ærø og Aabenraa har haft stigninger af betydning fra 2010 til Her skal man dog igen være opmærksom på relativt lave antal udskrivninger pr borgere, der muliggør store udsving, der i højere grad er udtryk for tilfældigheder end en egentlig tendens. Diagram 36 Udviklingen i antal sengedage pr borgere, med affektive lidelser, i perioden (stationær) Diagram 36 viser at udviklingen i antal sengedage varierer meget fra kommune til kommune, samt at der er store variationer fra år til år. Regionsgennemsnittet ligger en anelse under landsgennemsnittet, og halvdelen af kommunerne i regionen ligger under regionstallet. Der er dog ingen tydelig tendens idet tallene for alle årene i perioden Det er generelt et år eller to ved hver kommune der skiller sig ud. For 2008 er det Assens, Fredericia, Nyborg og Vejen kommuner der har et resultat der skiller sig ud fra de efterfølgende år. Specielt Fanø kommune oplever i 2009 en voldsom stigning i antallet af senge sammenlignet med antallet af senge de andre 3 år. Men også Haderslev, Nordfyns, Svendborg, og Sønderborg kommuner har udsving i I 2010 oplever hovedsagligt Fredericia kommune et udsving i antal sengedage, med en væsentlig stigning, derudover har Esbjerg og Tønder kommuner deres tungeste år i Kommuner som Assens, Langeland, Sønderborg har flest antal sengedage i Kerteminde, Ærø og Aabenraa skiller sig i 2011 ud ved at have en kraftig stigning set i forhold til Samlet set over hele perioden ligger Langeland kommune i toppen af antal sengedage, og Ærø kommune ligger i bunden, lige bortset fra 2011, hvor antallet af sengedage er mere end fordoblet i forhold til året før. FaaborgMidtfyn kommune skiller sig i 2010 ud ved at have et fald i forhold til de andre år. Ved at se på ændringerne fra ses det at Fredericia kommune har haft et større fald, men også Kolding, Esbjerg, Tønder og Varde kommuner har oplevet pæne fald. Som det gør sig gældende ved antallet af udskrivninger, er antallet af sengedage også følsomt over for det relativt lave antal. s. 26

27 Diagram 37 Udviklingen i antal besøg vedrørende affektive lidelser pr borgere (ambulant) Antallet af besøg vedrørende de affektive lidelser fra viser at regionsgennemsnittet ligger over landstallet. Det er primært Billund, Esbjerg, Haderslev, Varde og Vejen kommuner der trækker op. Halvdelen af kommunerne ligger under henholdsvis regions og landsgennemsnittet, og resten ligger så på niveau eller over. Halvdelen af regionens kommuner har oplevet et fald i antal besøg fra , det er dog Billund kommune der har haft det største fald. De andre kommuner har haft en stigning, hvor Vejen kommune har haft den største stigning fra Antallet af besøg ligger relativ stabil for stort set alle kommunerne i perioden Assens kommune har dog en del udsving fra år til år, og Fanø samt Nordfyn er de kommuner med den størst samlede ændring fra Diagram 38 Medfinansiering af borgere i Region Syddanmark med affektive lidelser i perioden Udgifterne til den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser til borgere med affektive lidelser, er størst for personer i aldersgruppen 3554 år. Udgiftsniveauet stiger jævnt fra 1519 årige og opefter til 35 år. Udgifter falder herefter jævnt for aldersgrupperne 5594 år. s. 27

28 6. Sammenfatning Den korte sammenfatning på ovenstående beskrivelser af medfinansieringsudgiften af psykiatrien, er at der er store forskelle mellem kommunerne i Region Syddanmark, men hvad skyldes disse forskelle? Til at besvare spørgsmålet kan man opstille en række forklaringshypoteser: 1. Medfinansieringsmodellen er udformet således at kommuner med et forholdsvis højt besøgsniveau og kortere færre indlæggelser, vil have et højere medfinansieringsniveau end kommuner med et lavere besøgsniveau og længere indlæggelser. Således kan forskelle i medfinansieringsniveauet være udtryk for forskellig behandlingspraksis i psykiatrien. 2. Der kan være forskelle i kommunale tilbud i socialpsykiatrien, der medfører varierende behov for substituerende behandling i psykiatrien. Således kan man formode at kommuner med en mere udbygget socialpsykiatri, vil have lavere medfinansieringsudgifter end kommuner med en mindre socialpsykiatri. 3. Der kan være forskelle i borgernes psykiske sundhed i kommunerne. Således kan kommunerne med en højere andel af selvrapporterede psykiske lidelser eller et højt behandlingsbehov inden for affektive og skizofreniforme lidelser, forventes at have et højere medfinansieringsbehov. 4. Der kan være socioøkonomiske forskelle mellem kommunerne, der kan udtrykke behovet for et højere udgiftsniveau til medfinansieringen i de enkelte kommuner. 5. Der kan være forskelle i serviceniveauet i behandlingspsykiatrien, forstået således at forskellige afdelinger ikke gennemsnitlig leverer samme omfang af ydelser. 6. Der kan være forskelle i alders og kønssammensætningen, der kan forklare forskellene i medfinansieringen mellem kommunerne. 7. Der kan være forskelle i henvisningsmønstrene. Såfremt de praktiserende læger henviser signifikant forskelligt, vil det kunne forklare forskelle mellem kommunerne. 6.1 Hypoteserne Hypoteserne vil, i de følgende afsnit , kort blive behandlet Hypotese 1 Medfinansieringsmodellen påvirker niveauet af den aktivitetsbestemte medfinansiering Der er ingen tvivl om at medfinansieringsmodellen kan skævvride forskelle i medfinansieringsniveauet mellem kommuner, og der er en vis sammenhæng mellem medfinansieringsniveauet og omfanget af aktivitetstyperne i de enkelte kommuner. Forskellene mellem kommunerne, som konsekvens af medfinansieringsmodellen, vil opstå i de tilfælde hvor der er signifikante forskelle i serviceniveauet i psykiatrien. Med andre ord såfremt enkelte kommuner i højere grad modtager ambulante ydelser frem for stationære ydelser, vil disse kommuner have et højere gennemsnitligt udgiftsniveau end kommuner med samme behandlingsbehov, hvor borgerne i overvejende grad modtager stationære ydelser. Af figur 2 fremgår sammenhængen, hvor høj er defineret som værende over regionsgennemsnittet og inddelingen 14, hvor 1 er den højeste, er udtryk for den samlede medfinansieringstyngde. Således placerer Sønderborg kommune sig i udgiftskategorien 1, fordi kommunen ligger højt på både den stationære og ambulante aktivitet. Kommunerne i kategori 2 har et gennemsnitligt højere udgiftsniveau end kategori 3, fordi de ligger over regionsgennemsnittet for den ambulante aktivitet, selvom kategori 3gruppen ligger over regionsgennemsnittet for den stationære aktivitet. Samtidig viser figuren at der ikke er en entydig substitution mellem stationær og ambulant aktivitet, var dette tilfældet ville kommunerne primært være grupperet i kategorierne 2 og 3. s. 28

29 Lav Stationær Høj Figur 2 Medfinansieringsniveau for kommunerne i Region Syddanmark inddelt i optageområder Ambulant Høj Lav Sønderborg, Haderslev, Tønder, Esbjerg. Langeland, Faaborg Midtfyn, Svendborg, Assens, Odense. Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Psykiatrisk Afdeling Kolding/Vejle Nordfyns, Varde, Vejen. 1 3 Ærø, Nyborg, Kerteminde, Fanø, Billund, Vejle, Kolding, Fredericia, Aabenraa, Middelfart. 2 4 Psykiatrisk Afdeling Augustenborg/Haderslev Psykiatrisk Afdeling Middelfart Psykiatrisk Afdeling Odense Psykiatrisk Afdeling Svendborg Man kan således konkludere at forskellene i den aktivitetsbestemte medfinansiering mellem kommunerne blandt andet er et udtryk for fordelingen af stationære og ambulante ydelser, der dog formentlig ikke kan forklares ved forskelle i serviceniveauet i behandlingspsykiatrien. Såfremt dette var tilfældet ville man i højere grad have forventet en mere ens fordeling af de enkelte optageområder i figuren. Der må således være specielle forhold der gør sig gældende for enkelte kommuner, der gør at deres borgere eksempelvis i højere grad modtager ambulante ydelser end andre kommuner inden for samme optageområde Hypotese 2 Forskelle i den kommunale socialpsykiatri påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Skyldes forskellene så en varierende socialpsykiatri i kommunerne, der i forskellig grad kan påvirke efterspørgslen efter stationære og ambulante ydelser i behandlingspsykiatrien? Den fælles kommunale økonomigruppe har i forbindelse med denne analyse adspurgt de toogtyve kommuner i Region Syddanmark om omfanget af og udgiftsniveauet for socialpsykiatrien i de respektive kommuner. Forskellene i opgørelserne af det socialpsykiatriske område, samt en varierende kvalitet i den modtagne data, gør det desværre ikke muligt at vurdere hvorvidt forskellene i det socialpsykiatriske områder er en forklarende variabel i forhold til niveauet af medfinansieringen. Et gennemgående træk for den indrapporterede data, er dog at de socialpsykiatriske tilbud i kommunerne udnyttes fuldt ud. En kortlægning af socialpsykiatrien i kommunerne og en vurdering af effekten af eventuelle forskelle, vil kræve en mere kvalitativ tilgang end der kan rummes inden for ressourcerne til indeværende rapport. Det er dog vanskeligt at forestille sig at de kommunale socialpsykiatriske tilbud skulle kunne forklare et mere end dobbelt så højt medfinansieringsniveau pr borgere i Esbjerg kommune sammenlignet med Kerteminde kommune Hypotese 3 Forskelle i den psykiske sundhedstilstand påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Kan man så anvende andelen af selvrapporterede psykiske lidelser som en forklarende variabel for niveauet af den aktivitetsbestemte medfinansiering? Diagram 25 er en sammenstilling af det samlede medfinansieringsniveau af psykiatrien, i 2010, samt den standardiserede andel af borgere der har rapporteret vedvarende psykisk lidelse eller mentale forstyrrelser i forbindelse med sundhedsprofilen Sammenhængen mellem medfinansieringsudgiften og selvrapporteret vedvarende psykisk lidelse eller mentale forstyrrelser er ikke helt entydig, der er dog en tendens mod at kommuner med et højere medfinansieringsniveau, ligeledes har et s. 29

30 Lav Stationær Høj højere niveau af selvrapporteret vedvarende psykisk lidelse eller mentale forstyrrelser. Aabenraa, Varde, Billund og Vejen kommuner understreger dog særligt, at det selvrapporterede niveau ikke kan være den eneste forklarende variabel. Diagram 39 Sammenstilling af medfinansieringsniveauet pr borgere i 2010 og den standardiserede selvrapporterede andel af vedvarende psykisk lidelse eller mentale forstyrrelser i sundhedsprofilen ,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Flytter man fokus til de tungtvejende diagnoser skizofreni og affektive lidelser, som er behandlet i afsnit 5, fordeler kommunerne sig i figurerne 3 og 4, lidt anderledes end i figur 2. Et gennemgående træk er dog at Esbjerg kommune ligger i den dyreste kategori for begge diagnosegrupper, hvilket er en indlysende del af forklaringen for hvorfor kommunen har det højeste udgiftsniveau. Samtidig kan man eksempelvis se af figurerne at kommuner som Billund og Nordfyns, har en overvejende relativ større udgift til de affektive lidelser i forhold til skizofreni. Naturligt nok ligger de kommuner med det laveste samlede udgiftsniveau i den billigste kategori på begge lidelser, med undtagelse af Fanø og Fredericia kommuner. Figur 3 Aktivitets og udgiftsmatrice for Affektive lidelser Ambulant Høj Lav Billund, Esbjerg, Vejen, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Nordfyns. Fanø. Varde, Langeland, Svendborg, Assens, Odense, Aabenraa. 1 3 FaaborgMidtfyn, Ærø, Nyborg, Kerteminde, Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart. Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Psykiatrisk Afdeling Kolding/Vejle Psykiatrisk Afdeling Augustenborg/Haderslev Psykiatrisk Afdeling Middelfart Psykiatrisk Afdeling Odense 2 4 Psykiatrisk Afdeling Svendborg s. 30

31 Lav Stationær Høj Figur 4 Aktivitets og udgiftsmatrice for Skizofreni Ambulant Høj Lav Esbjerg. Fredericia, Faaborg Midtfyn, Assens. Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Psykiatrisk Afdeling Kolding/Vejle Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen. 1 3 FaaborgMidtfyn, Ærø, Nyborg, Langeland, Svendborg, Kerteminde, Odense, Vejle, Kolding, Middelfart, Nordfyns, 2 Billund, Fanø, 4 Aabenraa. Psykiatrisk Afdeling Augustenborg/Haderslev Psykiatrisk Afdeling Middelfart Psykiatrisk Afdeling Odense Psykiatrisk Afdeling Svendborg Således vurderes det, som man måtte forvente, at der er en sammenhæng mellem borgernes psykiske sundhedstilstand og niveauet for den aktivitetsbestemte medfinansiering Hypotese 4 Forskelle i de socioøkonomiske forhold påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Skifter man fokus til det socioøkonomiske indeks tegner der sig ligeledes en svag sammenhæng mellem placeringen på det socioøkonomiske indeks og medfinansieringsniveauet. Også her er der enkelte kommuner der bryder billedet Langeland, Odense og Fredericia kommuner og således antyder at det socioøkonomiske indeks ikke er en entydigt forklarende variabel. Diagram 40 Sammenstilling af medfinansieringsniveauet pr borgere i 2011 og det socioøkonomiske indeks Kommuner med et højere socioøkonomiskindeks vil dog i overvejende grad have tendens til, at have et højere aktivitetsbestemt medfinansieringsniveau. s. 31

32 Aabenraa Haderslev Sønderborg Tønder Fanø Varde Billund Vejen Esbjerg Kolding Vejle Fredericia Assens Middelfart Nordfyns Kerteminde Odense Ærø Nyborg FaaborgMidtfyn Langeland Svendborg Hypotese 5 Forskelle i serviceniveauet i behandlingspsykiatrien påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Kan man så tilskrive forskellene i den aktivitetsbestemte medfinansiering, forskelle i serviceniveauet i behandlingspsykiatrien? Ser man på diagram 40, fremgår det at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem medfinansieringsniveauet og det primære optage område i psykiatrien. Det er således formodningen at psykiatrien ikke decideret forskelsbehandler mellem optageområderne, grundet den store interne variation i områderne. Dog kan det antydes at optageområderne Augustenborg/Haderslev og Esbjerg generelt ligger lidt højere end de øvrige optageområder. Hvorvidt dette er udtryk for en bedre service eller et højere behov for psykiatriske sundhedsydelser, er dog lidt uklart. Diagram 41 Aktivitetsbestemt medfinansiering fordelt på optageområder Region Syddanmark Hele Danmark Augustenborg/Haderslev Esbjerg Kolding/Vejle Middelfart Odense Svendborg Hypotese 6 Forskelle i alders og kønssammensætningen i kommunerne påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Ligger en del af forklaringen i variationerne i den kommunale medfinansiering af psykiatrien, i forskelle mellem alders og kønssammensætningen i kommunerne. Af diagram 42 fremgår en sammenstilling af det realiserede medfinansieringsniveau og et alders og kønsstandardiseret medfinansieringsniveau, hvoraf det ses at der ikke er de store forskelle mellem det realiserede og standardiserede niveau, med undtagelse af Ærø kommune. s. 32

33 Diagram 42 Alders og kønsstandardiseret medfinansieringsniveau holdt op mod det realiserede udgiftsniveau Alders og kønsstandardiseret Medfinansiering Således er der ikke umiddelbart så store forskelle i alders og kønssammensætningen i Region Syddanmark, at det kan forklare de store forskelle mellem kommunerne Hypotese 7 Forskelle i henvisningsmønstret i kommunerne påvirker niveauet af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering Det har inden for analysens rammer ikke været muligt at undersøge denne forklarende variabel. Dog er der i regi af SOF i Syd udarbejdet en analyse af henvisningsmønstret til Sygehus Sønderjylland, man kan skele til. Erfaringerne fra den nævnte henvisningsanalyse for somatikken i SOF i Syd viste, at: Der ingen sammenhæng var mellem antallet sikrede pr. praktiserende læge og antallet af henvisninger. Der delvist var en sammenhæng mellem aktiviteten for praktiserende læger og antallet af henvisninger. Forstået sådan at en højere aktivitet pr. sikrede hos lægerne, medfører flere henvisninger til somatikken. Lægernes alder synes at have en effekt på antallet af henvisninger, da de yngre læger i højere grad har en tendens til at henvise end deres ældre kollegaer. Henvisningspraksissen blandt de praktiserende læger har store konsekvenser for den kommunale medfinansiering af somatikken. Adopterer man erfaringerne fra analysen af henvisningerne i somatikken til psykiatrien, må man have den formodning at henvisningspraksissen også på dette område vil variere fra læge til læge, dette kræver dog en nærmere analyse. Herunder ville det være interessant at undersøge hvilken rolle speciallægerne spiller for den aktivitetsbestemte medfinansiering af psykiatrien. 6.2 Det samlede billede Hvad er forskellene i den aktivitetsbestemte medfinansiering af psykiatrien så et udtryk for? Indeværende analyse kan ikke give et endeligt svar, men har antydet at tre af hypoteserne er del af forklaringen i forskellene. Det er anskueliggjort at borgernes psykiske sundhedstilstand, naturligt nok, har en indflydelse på medfinansieringsniveauet i psykiatrien. Samtidig er det antydet at medfinansieringsmodellen og de socioøkonomiske forhold, har en andel i forklaringen af forskellene. Yderligere har serviceniveauet i behandlingspsykiatrien og aldersog kønssammensætningen været behandlet i analysen, hvoraf der fremgår at der er svage s. 33