Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Ortopædkirurgisk afdeling M Hjemmesiden: ngen/ Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lise Susan Due Kay Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse:lise.due.kay@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Erik Drejer Stilling:Klinisk underviser adresse:erik.drejer@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : På afdelingen er der samlet 8 kliniske vejledere der alle har 1/6 diplomuddannelse som klinisk vejleder. De har både speciale og sygeplejefaglig erfaring, og har været ansat på afdeling M mellem 4 og 15 år. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Klinisk underviser er ansat i stabsfunktion til afdelingsledelsen og har ansvar for at tilrettelægge den kliniske undervisning. De kliniske vejledere er ansat i de enkelte afsnit med afdelingssygeplejersken som nærmeste leder. Tilrettelæggelsen af de enkelte forløb, sker som et samarbejde mellem afdelingssygeplejerske, klinisk vejleder og klinisk underviser. Der tilrettelægges med direkte supervision mellem klinisk vejleder og klinisk underviser i forhold til behovet for det enkelte forløb. Der planlægges og afholdes undervisning for de kliniske undervisere. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere er alle ansat på 37 timer ugentlig arbejdstid. De har foruden vejlederfunktionen også funktion som basissygeplejersker og deltager også i vagter. Der allokeres tid til den enkelte studerende med udgangspunkt i den enkelte studerendes behov, svarende til 4-6 timer pr. uge. Samarbejdet med den tilknyttede underviser er primært til intern prøver. Ved yderligere behov, formidles samarbejdet af klinisk underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Som udgangspunkt er klinisk vejleder til rådighed for den studerende i hele sin arbejdstid. Der planlægges med følgeskab i vagter samt planlægning af indholdet i den kliniske undervisning, hvis vejlederen ikke er direkte til stede. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Hvert sengeafsnit har inden for plejen ansat sygeplejerske. Der er stor spredning på anciennitet og på efter og videreuddannelser. Delegering foregår fra den sygeplejerske der har ansvaret for patientplejen til den/de patienter den studerende er tilknyttet. Opfølgning mv. foregår sammen med klinisk vejleder Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Klinisk underviser: Planlægger og gennemfører introduktion af alle sygeplejestuderende. Planlægger og afholder klinikker. 4-5 klinikker for studerende på modul 4, 11 og 12. Planlægningen af den fastlagte studieaktivitet samt supervision af kliniske vejledere. Planlægning af intern prøve samt deltagelse og/eller supervision af kliniske vejledere. Deltager i planlægningen af forløb og afholdelse af studiesamtaler med den enkelte studerende og den enkeltes kliniske vejleder. Klinisk vejleder: Planlægning af forløb med den enkelte studerende. Inklusiv tjenestetidsplan/studiedage mv. Deltager og delegere direkte vejledning mv. for den enkelte studerende. Udvælger konkrete patientsituationer og forløb ud fra den enkelte studerendes fokus. Varetager vejledning og eksamination til interne prøver Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Akut modtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Største delen af akut indlagte patienter kommer her fra. For udvalgte hyppige forekomne patientgrupper foretager skadestuen nogle initiale undersøgelse, arrangerer seng med korrekt madras, anlægger intravenøs adgang (drop) og starter smertebehandling med videre. Røntgenafdelingen, Klinisk biokemisk afdeling, Klinisk fysiologisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling: Disse afdelinger betjener afdeling M med undersøgelser og analyser. Anæstesiologisk afdeling Z.: Præ-/per- og postoperativt forløb sker i tæt samarbejde med Afdeling Z. Vurdering, behandling og planer for den enkelte patient, sker i tæt tværfagligt samarbejde med, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver og ældrekonsulent. I det enkelte afsnit sker der dagligt et tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og portører. En del patienter har både før og efter udskrivelsen brug for hjælp fra primærsektor. Afdeling M har tætte samarbejdsrelationer til primærsektor. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Afdeling M diagnosticerer, behandler og plejer, samt genoptræner patienter med brud og led skader i bevægeapparatet. Endvidere indlægges patienter med ortopædkirurgiske infektioner. For akut indlagte patienter: bliver størstedelen behandlet på grund af hoftebrud og andre læsioner i 3

4 bevægeapparatet. En del patienter med led skader får foretaget kikkertundersøgelse (artroskopi) De planlagte (elektive) patienter behandles for deres slidgigt i hofte, knæ, eller skulder med indsættelse af kunstige led. Der foretager rekonstruktion af korsbånd og kikkertundersøgelse i skulder, albuer, knæ og ankel. Desuden foretager vi udskiftning af tidligere kunstige led, samt fjernelse af skruer og søm. De fleste patienter gennemgår et præ-, per-, og postoperativt forløb. En del udskrives med senere opfølgning i ambulatoriet En del patienter udskrives til fortsat hjælp og genoptræning i primærsektorens regi. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinikker planlægges i samarbejde med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Der planlægges klinik for hver gruppe studerende. Der reflekteres over sygeplejen m.h.p. at øge samspillet mellem teoretiske og praktiske kundskaber. I den daglige vejledning understøttes denne kobling, ved før - under- og efter vejledning. Dette er individuelt eller med flere studerende i afsnittet. Endelig etableres undervisning til de studerende i afsnittet. Den studerende tilknyttes en eller flere patienter og følger dem i hele deres forløb. Det forventes af den studerende, at den studerende deltager aktivt i den kliniske undervisning og forbereder sig teoretisk til specialet og dagens opgaver. Endelig forventes det at den studerende anvender logbogen for medicinhåndtering og sin port folio 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinisk vejleder og studerende planlægger deres fremmøde sammen. Der planlægges med følgeskab i vagter. Der aftales om indholdet i den kliniske undervisning, hvis vejlederen ikke er direkte til stede. Den studerende følges så med en anden sygeplejerske fra afsnittet. Den studerende har til enhver tid mulighed for at få vejledning og sparring omkring den sygepleje der skal udføres til patienterne 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den individuelle studieplan, logbogen for medicinering og port folio, planlægges forløbet. Ofte laves der planer for hvilke patienter, hvilke fokusområder og hvilken litteratur der læses for hver uge i forløbet. Endelig indgås der aftaler for samarbejdet og evt. samarbejdet med andre sygeplejersker. Studieplanen revideres ved de kommende studiesamtaler (ca. hver 14 dag) 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): For alle studerende tilbydes deltagelse i klinikker (se under punkt 1). De studerende forventes at medbringe egne patientbeskrivelser/oplevelser. Alle studerende tilbydes at følge med patienter til operation og andre undersøgelser samt evt. opfølgning i ambulatoriet For modul 11 og 12 tilbydes endvidere sparing med afdelingens ledende og udviklende sygeplejersker. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes med udvikling og brug af klinisk og administrative vejledninger og instrukser, samt patientforløbeskrivelser for udvalgte patientgrupper. Der er i regionen indført driftsmålsstyring. Hvert afsnit vil ugentligt holde tavlemøde hvor både faglige og 4

5 administrative driftsmål gennemgås. Der arbejdes tillige med at implementere de vejledninger og instrukser der besluttes regionalt og lokalt. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den kliniske undervisning i modul 4 planlægges i 3 akutte afsnit. Hvert afsnit har sine egne patientprofiler og modtage egne patienter fra akutmodtagelsen. Plejeforløbene indbefatter præ-per og postoperative forløb, hvor de studerende får mulighed for at følge patienten. De studerende inddrages i plejeforløbene og vejledes til at bruge kliniske retningslinjer til at understøtte sygeplejen. I stigende grad får de studerende ansvar(under vejledning) for de enkelte plejeforløb. At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Den studerende deltager i dataindsamlingen, hvor den enkelte patients levevilkår evner og muligheder indgår i tilrettelæggelsen af sygeplejen. Den studerende støttes til at lade dette indgå. Undervejs i patientforløbet vurderes og justeres de individuelle plejeplaner ud fra patientens situation og reaktioner på sygdom, behandling og pleje. De studerende vejledes i at lade dette indgår i plejeplanerne. At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. De studerende inddrages i plejeforløbene og vejledes til at bruge VIP databasen som indeholder vejledninger, instrukser og politikker gældende for hospitalet, til at understøtte sygeplejen. I stigende grad får de studerende ansvar(under vejledning) for de enkelte plejeforløb. Ved før-under og eftervejledning støttes den studerende i valget af sygeplejeinterventioner At observere og identificerer fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. I plejeforløbene støttes den studerende i observationer. Herunder vitale værdier, ernæringsindtag, udskillelse, sår/cikatricer, mobiliseringsgrad, evne til kropspleje mv. Patienten inddrages i plejen og der tages hensyn til den enkeltes situation. At anvende kliniske metoder til vurdering af patienternes fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Lejring og mobilisering; Genoptræning af patientens daglige færdigheder(adl); Sår og sårpleje; Hygiejniske principper; Intra- og enteral administration af ernæring; Forebyggelse og behandling af ortopædkirurgiske infektioner. Der bruges systematisk screenings til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Smerteregistrering (VAS). Risikovurdering og score for tryksår (braden). Vurdering for ernæringsmæssig risiko (bl.a. BMI) Måling af respirationsfrekvens, saturation, blodtyk, puls, temperatur og bevidsthedsniveau (EWS) At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Dokumentations redskabet er elektronisk baseret (KISO) den er opbygget til at understøtte sygeplejeprocessen. De studerende får adgang til KISO og øver sig i at dokumentere egen pleje og observationer. Det indskrevne godkendes af vejleder, som derved støtter den studerende til refleksion At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 udførsel og evaluering af sygepleje. Den studerende tilknyttes få patienter og støttes i at samarbejde og øge forståelsen for den enkelet patient. Yderligere sker der samarbejde med resten at plejegruppen og de til patienten tilknyttet tværfaglig personale. Der samarbejdes både mono- og tværfagligt omkring patienten hvor der primært deltager Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer, fysioterapeuter, portører og ernæringsassistenter At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger. Den studerende har mulighed for at deltage i sygeplejen rettet mod: Lejring og mobilisering; Genoptræning af patientens daglige færdigheder(adl); Sår og sårpleje; kropspleje af patienten; Intra- og enteral administration af ernæring; Forebyggelse og pleje rettet mod komplikationer til immobilitet, observationer og seponering af perifer venekateder samt forebyggelse og behandling af ortopædkirurgiske infektioner. Der kan være mulighed for at deltage i engangskaterisation(sik), sondeanlæggelse samt iltterapi. At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gælde retningslinjer I alle plejeforløb understøttes brug af korrekte hygiejniske principper (kropspleje, servering, elimination mv.) I afdelingen bruges hospitalets vejledninger for hygiejne og isolation. Der er periodevis indlagt patienter i isolation. Der afholdes 4 klinikker gennem forløbet. I klinikken tages udgangspunkt i læringsudbytterne fra modulbeskrivelsen og klinikken gennemføres som en slags prøveeksamen, hvor alle deltager med svar og spørgsmål. Klinikker planlægges med underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Ved sidste klinik gennemgås kriterier for intern prøve Til planlægningen af den kliniske undervisning bruges de 4 studiesamtaler og den individuelle studieplan. Ved introduktionen gennemgås læringsudbytterne og der introduceres til forberedelse på studiesamtalerne og den individuelle studieplan Der planlægges med 30 timers deltagelse i klinikken og 10 timers forberedelse pr. uge. Der planlægges med få vagter, hvor den studerende følges med sin kliniske vejleder i vagt. Dels for at øge den studerendes indsigt i hele patientforløbet, men også for at øge samværet mellem den studerende og den kliniske vejleder. Der er udarbejdet forslag til læringsaftaler rettet mod kropspleje, ernæring, mobilisering, elimination og præ/postoperativ sygepleje Gennemførelsen af fastlagt studieaktivitet aftales med klinisk vejleder. Den studerende beskriver en udvalgt klinisk metode og afprøver metoden på en eller flere patienter sammen med sin vejleder. Den studerende opfordres til at lave beskrivelsen ud fra tekniske retningslinier for opgaveskrivning Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende har mulighed for at deltage i medicineringsprocessen for udvalgte præparater. Eksempelvis laksantia og hudplejeprodukter. Ligeledes kan den studerende deltage i patientens indtagelse af medicin og mulighed for subkutan injektioner. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Alle afsnit er kirurgiske afsnit og den studerende har mulighed for at følge patienterne præ- per- og postoperativt- som beskrevet i : Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Ved afslutning af forløb analyseres de modtagne evalueringsskemaer. (UDEVA). Resultaterne gennemgås med de involverede kliniske vejledere og afdelingssygeplejersker. Endelig bliver generelle problemstillinger taget op i gruppen af afdelingens sygeplejefaglige ledere. Endelig arbejdes der på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler med udvalgte fokusområder initieret og gennemført af netværket for kliniske undervisere og sanktioneret af prægraduat udvalg Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Erik Drejer Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): erik.drejer@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7