Praktikpladssituationen

Transkript

1 Nyt om uddannelse Praktikpladssituationen Indgåede uddannelsesaftaler ultimo august 2009 og Procent Bil, fly og andre transportmidler % Bygge og anlæg % Bygnings- og brugerservice % Dyr, planter og natur % Krop og stil % Mad til mennesker % Medieproduktion % Merkantil % Produktion og udvikling % Strøm, styring og it % Sundhed, omsorg og pædagogik % Transport og logistik % I alt % Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. Udtrækstidspunkt medio september I perioden fra 1. januar til 31. august er der indgået uddannelsesaftaler. Sammenlignet med samme periode sidste år ses der en stigning på 18 %. Der er generel fremgang over hele linjen indenfor de enkelte områder. Det ses især på det merkantile område, der har oplevet en fremgang i antallet af uddannelsesaftaler på hele 1478 flere indgåede uddannelsesaftale, hvilket giver en procentvis ændring på 25 %. Ligeledes tegner det sig godt for Mad til mennesker med en procentvis stigning på 21 %. Eneste område der skiller sig markant ud er Bygnings- og brugerservice der fortsætter den nedadgående trend. Dansk Erhverv mener Det er positivt at se, at virksomhederne igen er begyndt at tro på fremtiden. Ansættelse af nye elever er et sikkert tegn på, at virksomhederne har fået en længere planlægningshorisont, og det er først og fremmest tilgang af nye ordrer og voksende omsætning, der igen får virksomhederne til at ansætte elever. Den store praktikpladspræmie på kr. som virksomhederne har kunnet søge om det sidste års tid, har naturligvis været med til at nedbringe virksomhedernes startomkostninger ved at ansætte elever. Netop nu omgås regeringen med planer om en endnu større praktikpladspræmie i 2011 for på den Side 1 af 6

2 måde at nedbringe eller helt udrydde praktikpladskøen. Dansk Erhverv er meget skeptisk over for en endnu større praktikpladspræmie, der godt kan have den utilsigtede virkning, at der ikke bliver ansat flere elever i resten af Detailhandlens Fagprøvepris Detailhandlens tre dygtigste elever blev hædret med Fagprøvepris på Dansk Erhvervs og Dansk Principalforenings konference på Børsen den 1. september. Omdrejningspunktet på Dansk Erhvervs og Principalforeningens konference var fremtidens detailhandel. Her blev Danmarks tre mest inspirerende fagprøver præmieret, med henholdsvis kr., kr. og kr. 1. præmien gik til Ghita Mølgaard fra Butik 0334 i Silkeborg, for hendes initiativ til introduktion af nyt mærke i specialforretning, promovering af produkter gennem forskellige kanaler samt en øget omsætning. Ghita er uddannet fra Århus Købmandsskole. 2. præmien gik til Jannick Marker fra Sportsmaster, Rønne. 3. præmien gik Ida Rasmussen fra Matas, Skive. Fagprøveprisen er blevet uddelt siden 1999 og sætter fokus på hvordan, et godt købmandskab kombineret med interesse og initiativ kan skabe muligheder for detailhandlens udvikling. Detailhandlen tegner sig for flest uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne med sine godt 5000 uddannede elever hvert år. Undervisningsminister Tina Nedergaard, der overrakte fagprøvepriserne, mener derfor det er ærgerligt, at erhvervsuddannelserne ikke får samme anerkendelse som de gymnasiale uddannelser. Dansk Erhverv er med i Fastholdelseskaravanen Nyt lektiehjælpsprojekt sætter fokus på etniske minoritetesunge. Kun meget få unge stifter i dag kendskab til erhvervsuddannelsernes fagområder gennem deres opvækst, og mange af de unge, der søger ind på uddannelserne, er fremmede overfor den virkelighed, de uddanner sig til. Det kan gøre det vanskeligt for dem at forstå det faglige stof og branchens kultur. Specielt etniske minoritetsunge har generelt et stort frafald fra erhvervsuddannelserne og har ofte svage faglige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Dansk Erhverv har nu indvilliget i at indgå i et samarbejde med Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet i et lektiehjælpsprojekt, under et større initiativ ved navn Fastholdelseskaravanen. Formålet er at fastholde unge i uddannelse ved at yde støtte med lektiehjælp med særligt fokus på etniske minoritetsunge. Det forventes, at indsatsen både vil bidrage til at styrke elevernes faglige og personlige kompetencer til at gennemføre deres uddannelse og medvirke til skabe et socialt fundament for den enkelte elev i virksomheden. Aktiviteterne vil bestå i lektiehjælp, praktisk vejledning, forplejning og supplerende sociale aktiviteter som oftest ude i virksomheden. Det er Dansk Erhvervs opgave, at udpege og formidle kontakt til relevante virksomheder og erhvervsskoler. Dansk Erhverv medvirker i forsøgsfasen til at finde lokale tovholdere. Indsatsen understøtter således regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Lektiehjælpen søges etableret i virksomheder, hvor en eller flere ansatte fungerer som lektiehjælpere. I første omgang i virksomheder indenfor hotel, restaurant og turisme. Kontakt Chefkonsulent Marianne Kragh for nærmere information, hvis du har lyst til at give et par unge mennesker en hjælpende hånd med lektierne mkr@danskerhverv.dk Side 2 af 6

3 Inspirationskatalog til flere praktikpladser Nyt redskab til erhvervsskolerne i arbejdet på at skaffe flere praktikpladser. Et nyt inspirationskatalog er udarbejdet af Teknologisk Institut på vegne af Undervisningsministeriet. Kataloget har til formål at sætte erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde på dagsordenen i målet på, at opnå veluddannet arbejdskraft i fremtiden. Inspirationskataloget kan være et nyttigt redskab for Dansk Erhvervs regionale repræsentanter i deres samarbejde med erhvervsskolerne, til at skabe de bedste forudsætninger for det lokale arbejdsmarked. For nogle af de værktøjer inspirationskataloget fremhæver, er netop kontakten med virksomhederne og praktikmedarbejderens faglige profil. Regeringens genopretningsplan og Finanslov 2011 Videreførelse af praktikpladspræmien og besparelser i den kommende finanslov. Folkeskolereform I forlængelse af regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen, lægger regeringen op til en folkeskolereform i efteråret. Regeringen har opstillet 7 mål for udvikling af folkeskolen, som er præsenteret på det netop overståede Marienborg-møde. Her stødte regeringen imidlertid på uventet stor modstand fra Danmarks Lærerforening. I finanslovsforslaget er der bl.a. afsat 150 millioner kr. om året til en særlig læsefond, der skal bruges til at indfri regeringens læseløfte om, at alle børn kan læse sikkert inden udgangen af 2. klasse. Ved Folketingets åbning var lovforslaget om en folkeskolereform med i regeringens lovkatalog, og forventes fremsat i november måned, men det er på grund af modstanden mod regeringens syv mål tvivlsomt, om lovforslaget gennemføres på denne side af et folketingsvalg. Dansk Erhverv er enigt i behovet for en reform af folkeskolen, men ser gerne, at regeringens læseløfte suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte, der sikrer, at fremtidens arbejdskraft kommer til at mestre flere dyder på én gang. Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelse Regeringen vil reducere skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen, så den svarer til mindste SUsats for udeboende over 18 år. Dansk Erhverv støtter forslaget, fordi det gør det endnu mere attraktivt for de unge, at finde en praktikplads frem for at være i skolepraktik eller produktionsskole. Tilskud til ansættelse af elever fortsætter Regeringen offentliggjorde i fredags sine planer om at forhøje praktikpladspræmien til kr. i Samtidig forventer regeringen, at der skaffes knap ekstra praktikpladser i 2011, heraf ekstra pladser i private virksomheder. Regeringen foreslår, at præmien og bonussen videreføres og forhøjes i hele 2011, så der kan modtages op til kr. pr. aftale - for aftaler af minimum 15 måneders praktiktid. Dermed ønsker regeringen at tilgodese de arbejdsgivere, der påtager sig et større ansvar ved at have elever i længere tid. Konkret ønsker regeringen, at den eksisterende præmie i de tre første måneders prøvetid bibeholdes og udbetales som i den gældende ordning med kr. for hver måned af den gennemførte prøvetid. Herefter udbetales bonusrater på kr. efter og 15 måneder. Side 3 af 6

4 For at finansiere videreførelsen og udvidelsen af ordningen indenfor rammerne af AER, planlægger regeringen arbejdsgiverbidraget hævet midlertidigt med 290 kr. årligt i Det indebærer i givet fald, at AER-bidraget pr. 1. januar 2011 vil være kr. Dansk Erhverv ønsker at få en præcis klarlægning af, om det er datoen for uddannelsesaftalens indgåelse, der udløser præmien, eller om det er den dag uddannelsesaftalen træder i kraft. Vi søger samtidig, at få klare regler for hvordan overgangen mellem nuværende og ny præmieordning bliver. Satser for løntabsgodtgørelse ved deltagelse i AMU-kurser reduceres Regeringen vil reducere satsen for løntabsgodtgørelsen den såkaldte VEU-godtgørelse som udbetales gennem medarbejderens A-kasse eller SU-Styrelsen med 20 procent. Løntilskuddet udgør i dag kr. per uge, svarende til 752 kr. per dag. Satsen reduceres til ca. 602 kr. pr. dag. Satser for tilskud til ophold og fortæring reduceres Samtidig reduceres satserne for udgifter til medarbejderens overnatning og fortæring under kursus fra op til kr. pr. dag som satsen er i dag, til en standardsats på 450 kr. pr. dag, der pristalsreguleres en gang om året. Tilskud til transportudgifter omlægges Udgifter til transport omlægges, så der fremover udbetales en fast sats for alle på 0,95 kr. pr. kilometer mellem medarbejderens bopæl og kursussted. Der udbetales kun tilskud til transport, hvis medarbejderen har mere end 12 km. Satsen udgør i dag 1,19 kr. for medarbejdere i beskæftigelse, og indeholder desuden en bestemmelse om tilskud til transport mellem opholdssted og kursussted hvis man må overnatte. Der refunderes heller ikke i dag de fulde omkostninger til offentlig transport, færge m.v. Det er SKAT, der har besluttet, at satsen skal nedsættes for ikke at komme i konflikt med beskatningsregler for kørsel. Den nye sats træder i kraft pr. 15. oktober Deltagerbetaling for medarbejdere med en videregående uddannelse Medarbejdere med en akademisk baggrund, en professionsbachelor eller diplomuddannelse, en akademi- eller merkonomuddannelse har hidtil kunnet deltage på arbejdsmarkedsuddannelser, med samme deltagerbetaling som medarbejdere fra kursets målgruppe (faglærte og ufaglærte). Dog kan medarbejdere med en videregående uddannelse ikke modtage løntabsgodtgørelse. Fremover skal medarbejdere med en videregående uddannelse, der deltager på et AMU-kursus, betale den fulde kostpris for kurset, idet erhvervsskolen eller AMU-centeret ikke længere modtager taxametertilskud til disse kursister. Undtaget herfra er dog medarbejdere der ikke har anvendt deres uddannelse de seneste 5 år. Medarbejderen/virksomheden skal kunne dokumentere, at dette beskæftigelseskrav er opfyldt. Risiko for forøget deltagerbetaling AMU-kurserne finansieres delvist ved taxametertilskud fra staten. I regeringens forslag til finanslov er der varslet besparelser på taxametrene, der kan betyde, at erhvervsskoler og AMU-centre samtidig får lov til at hæve deltagerbetalingen. Dansk Erhverv mener Det er et kraftigt tilbageslag for virksomhedernes brug af erhvervsskolernes efteruddannelseskurser. Regeringen planlægger tydeligvis at vælte en større andel af udgifterne ved afholdelse af AMU-kurser, over på virksomhederne. Alle besparelser vil træde i kraft fra 1. januar 2011, under forudsætning af at de bliver gennemført som en del af finansloven. Besparelserne vil give endnu en opbremsning i skolernes efteruddannelsesaktivitet, til skade for både virksomhedernes konkurrenceevne og for skolerne, der nu igen skal ud i en tilpasning af deres efteruddannelsesafdeling. Side 4 af 6

5 Lokale efteruddannelsesudvalg er nu obligatoriske Ny bekendtgørelse skal styrke samspillet mellem de lokale uddannelsesudvalg. Efter ændringerne i Lov om arbejdsmarkedsuddannelsers 9, skal erhvervsskoler og AMU-Centre nedsætte permanente efteruddannelsesudvalg. Det er op til skolens bestyrelse at beslutte, om skolen vil nedsætte et fælles eller flere efteruddannelsesudvalg. Det er ligeledes skolens bestyrelse der beslutter om de nye efteruddannelsesudvalg skal slås sammen med de lokale uddannelsesudvalg på erhvervsuddannelserne. Ændringen indføres efter anbefaling fra VEU-Rådet (Voksen- og Efteruddannelses Rådet), der ønsker at styrke samspillet mellem grund- og efteruddannelse. Mange skoler har allerede truffet beslutning om sammenlægning, så arbejdet fremover samles i det lokale uddannelsesudvalg, der for mange brancher fungerer rigtig godt som samarbejdsforum mellem skole og det lokale erhvervsliv. Dansk Erhvervs mener Det har været svært for mange efteruddannelsesudvalg at komme i gang med arbejdet. Udvalgenes formål har været uklart og er forankret i en idé om at være med til at påpege kursusbehov i det lokale arbejdsmarked. Markedet for AMU-kurser er imidlertid ikke længere lokalt forankret. Virksomheder og medarbejdere får ofte opfyldt deres kursusbehov i et tæt samarbejde med en enkelt kursusudbyder, der samler kursister op fra en hel branche. Det er i dette nye kursus-univers med konkurrerende AMU-udbydere, der samtidig skal samarbejde om vejledning og rådgivning af virksomhederne om opfyldelse af kompetencebehov gennem de nye VEU-Centre, at de lokale efteruddannelsesudvalg skal fungere. De lokale efteruddannelsesudvalg skal rådgive skolen om, hvilke kurser der er behov for og hvilke kundegrupper man bedst får i tale. Udvalgene skal rådgive skolen om hvordan kursustilbud kan strikkes sammen så de bliver relevante, og her kan medlemmernes brancheerfaring blive en stor gevinst for skolen. For at kunne opfylde sin rolle har det lokale efteruddannelsesudvalg behov for viden om skolens udbud. Hvilke kursusområder (FKBer ) er skolen godkendt til, og hvilke har de gennem udlægning mulighed for at gennemføre. Skolen skal ligeledes sørge for at informere det lokale uddannelsesudvalg om de udliciterings aftaler som skolen indgår. Skolens bestyrelse bør samtidig være til stede med en repræsentant i det lokale uddannelsesudvalg så der er en direkte linje mellem de beslutninger som bestyrelsen skal tage, og den rådgivning som det lokale uddannelsesudvalg yder. Dansk Erhvervs forslag til SU-reform Statsministeren har ved Folketingets åbning foreslået at afskaffe café-pengene, give mere i SU til studerende som læser i udlandet samt omfordele midler fra de langsomme til de hurtige studerende. Regeringen vil i november fremlægge et samlet forslag til en SU-reform. I Dansk Erhverv er vi positivt stemt overfor SU-udmeldingerne, ikke mindst fordi det stemmer meget godt overens med den SU-politik som bestyrelsen netop har vedtaget. Erhvervslivet har brug for, at flere tager en uddannelse og hurtigere end i dag. Virksomhederne efterspørger både mere kvalitet i uddannelsen og kandidater med international erfaring, og SU-reformen skal sikre at flere får en uddannelse, så virksomhederne får de kloge hoveder, de har brug for. Side 5 af 6

6 Fra Dansk Erhvervs side ser vi i den grad behovet for en smartere måde at fordele SU-milliarderne på. Det er forstemmende, at vi, på trods af at vi i Danmark har et af verdens mest generøse SU-systemer, ikke får nok ud af pengene. Dansk Erhvervs SU-forslag Det skal ikke være muligt for studerende at tage et fjumreår og stadig få SU. Pengene skal i stedet bruges på en bonus svarende til et års SU til de bachelorer, der tager grunduddannelsen på normeret tid. Pengene udbetales dog kun, hvis den studerende melder sig til et studie på kandidatuddannelsen. SU på kandidatuddannelsen skal være lån frem for stipendie. For at sikre den sociale profil betales pengene først tilbage, når kandidaten rammer topskatten. Forhøjet SU til studerende, der vælger at læse i udlandet eller være i praktik. De såkaldte café-penge (SU til hjemmeboende) afskaffes. Omlægningen af SU en skal bruges til at finansiere et kvalitetsløft af uddannelserne, dvs. flere undervisningstimer og bedre studie- og karrierevejledning, forhøjet SU til studerende, der læser i udlandet. Samtidig skal omlægningen føre til et øget optag på videregående uddannelser, herunder på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Dansk Erhverv har regnet på, at de økonomiske konsekvenser af vores forslag til SU-reformer samlet set vil medføre en positiv effekt på de offentlige finanser på 4,9 milliarder kroner. Side 6 af 6