Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede

Transkript

1 Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede

2 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Magistratsafdelingen yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg Økonomisk smalhals og efterspørgselspres har givet Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg en platform for forandring. Forandringen er forankret i Sundhed og Omsorgs strategi og de fem ledetråde, som har været pejlemærkerne for udviklingen i afdelingen i de sidste tre år. Regnskabsresultatet for 2012 viser, at strategien virker. Flere og flere borgere gennemfører et rehabiliteringsforløb med henblik på, at borgerne kan klare sig selv i længere tid uden hjælp fra kommunen. Desuden falder antallet af modtagere af kompenserende hjælp. Samtidig inddrages et stigende antal frivillige i kommunens arbejde og der implementeres velfærdsteknologiske løsninger, som kan lette presset på de kommunalt ansatte. En sådan omstillingsproces er ikke problemfri. Omstillingen finder sted sideløbende med, at afdelingen har måttet skære i servicen på nogle af de centrale omsorgsopgaver i forbindelse med de gennemførte sparerunder. Det stiller krav til borgerne om, at forventningerne til den offentlige service revideres, og at borgerne indgår som medspillere i den kulturforandring, der finder sted. Det tager tid. Og det afspejler sig derfor også i den brugertilfredshedsundersøgelse, der er gennemført på frit valg området i efteråret 2012, hvor tilfredsheden er faldet en smule. Via omlægningen, samt en række engangsforbedringer og hurtigere implementering af vedtagne besparelser end forudsat, er Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg kommet til et positivt resultat i 2012 med overskud i forhold til rammen på 43,6 mio.kr. Kursændringen i Sundhed og Omsorgs strategi udfordrer fortsat kommunens borgere, afdelingens medarbejdere og de fysiske rammer som hjælpen leveres i. For at bevare implementeringskraften af strategien er der behov for fortsatte investeringer, både i ny teknologi, indretning af servicearealer til nye behov samt til kompetenceudvikling af medarbejdere og de borgere, som bidrager til omlægningen via deres indsats som frivillige. Derfor ønsker Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg at anvende overskuddet til implementering af mobile løsninger, som kan bidrage til, at medarbejderne er mere sammen med borgerne. Det frigør arealer, som afdelingen ønsker at bruge til wellness- og oplevelsesrum. Samtidig viser erfaringer, at borgere i plejeboliger i høj grad benytter mobil it i deres sociale liv, da mobil it gør det nemt at bevare kontakten til familie og venner. For at understøtte bru-

3 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg gen af it blandt ældre, vil Sundhed og Omsorg endvidere indrette netcafeer og datastuer på alle lokalcentre. Det giver samtidig en god platform for det lokale og frivillige arbejde. Sundhed og Omsorg ønsker at sætte de bedst mulige rammer om dette arbejde ved oveni at tilbyde borgere, der yder en frivillig indsats, kurser i brugen af it. I forbindelse med Regnskab 2010 godkendte Byrådet, at der blev etableret en sundheds- og velfærdsteknologisk investeringspulje finansieret af mindreudgiften på den ikke-styrbare aktivitetsafhængige medfinansiering. I 2011 blev der afsat 10 mio. kr. til puljen og tilsvarende i 2012, som blev udmøntet til, henholdsvis 6 og 8 projekter. I bilag 1 fremgår evalueringen af de enkelte projekter. Projekterne sættes først i gang når de er forberedt tilstrækkeligt. Det kræver en vis mængde projektstyringsressourcer at løfte projekterne, da midlerne som langt overvejende hovedregel ikke er brugt til projektledelse. Flere af projekterne er derfor ikke startet op endnu og derfor er der nogle af puljebudgetterne hvor der ikke er taget hul på bevillingen endnu. De projekter som er gået i gang, har, som forventet, vist sig at have positive effekter til gavn for borgere og medarbejdere. Det forudsættes at projekterne fortsætter, som hidtil planlagt, i Det foreslås at den fremtidige model for fremme af velfærdsteknologi i Aarhus kommune drøftes og besluttes i forbindelse med budgetlægningen for Det forudsættes, at der i denne proces tages udgangspunkt i den byrådsvedtagne programerklæring for velfærdsteknologi. Det foreslås, at der afsættes 10 mio. kr. i 2013 til velfærdsteknologiske udviklingsprojekter finansieret af mindreudgifter vedrørende medfinansiering i 2012 og at disse midler udmøntes af Sundhed og Omsorg i samarbejde med Borgmesterens Afdeling, og de øvrige magistratsafdelinger som bruger velfærdsteknologi. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Sundhed og Omsorg har i 2012 haft følgende overordnede mål: Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv Al magt til borgerne fordi det er dem vi er her for Vi er sammen med borgerne fordi det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Vi holder borgerne væk Delmål 1: I 2014 skal middellevetiden i Aarhus Kommune være steget fra 77,6 år (2007) til 81 år. (Effektmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse: Middellevetiden anvendes ofte som mål for den generelle sundhedstilstand i befolkningen og er velegnet til at belyse tendenser i udviklingen over en længere tidsperiode. Middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år en 0-årig født i hhv kan forvente at leve, hvis de aldersspecifikke dødeligheder ikke ændres i dennes levetid. Forbedringer i middellevetiden afspejler derfor summen af fortidige såvel som nutidige sundhedsforbedrende tiltag og generelle forandringer. Middellevetiden er derfor mindre velegnet til at vurdere kortsigtede effekter. Middellevetid (Ny målemetode)

4 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Middellevetid (MP118) * 80 *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. Udvikling i middellevetid Tekst Udvikling i middellevetid (MP118) 79,2 79,7 80,3 80,2 80,7 * *Regnskabstallet for middellevetid vil af datamæssige årsager altid være forsinket med ca. 1 år. De afrapporterede tal stemmer ikke overens med tallene fra sidste år, hvilket skyldes en forbedring af beregningen af middellevetiden. Dette og sidste års tal er derfor ikke sammenlignelige. Opgørelsen viser at middellevetiden er steget med 0,5 år hvert år siden 2007, med undtagelse af et mindre fald fra 2009 til Hvis denne positive tendens fortsætter vil delmålet for 2012 blive opfyldt. Delmålet er dog ikke blevet justeret efter forbedringen af modellen. Delmål 2: I 2014 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (Effektmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse: MSO har særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Det første MSO tilbyder borger, er hjælp til at kunne klare sig selv. MSO har styrket træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker MSO borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover har MSO gjort en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Som en særlig indsats har MSO etableret et Sundheds- og Omsorgshotel, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder. Andel af borgere, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) 87,2 86,4 0,8 Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp* *Prognose af borgere over 65 år bygger på prognose fra Dansk Statistik Udvikling i andel borgere, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) Tekst Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) ** ** 84,3% 85,2% 87,2% Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp* ** ** **Nyt mål fra 2010 Opgørelsen viser, at målet i budgettet er opfyldt. Tendensen er klart i retning af at en større andel af borgerne klarer sig selv, hvilket indikerer, at den rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen har den tilsigtede virkning. Status og målopfyldelse: Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter servicelovens 86. Visitator skal under sit

5 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg visitationsbesøg sørge for at afdække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at træne den enkelte borger, inden behovet for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Dette vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Antal gennemførte rehabiliteringsindsatser i Grib hverdagen (Nyt målepunkt) Tekst Regn- Budget Afvigel- skab se (R-B) Antal gennemførte rehabiliteringsindsatser (MP119)* * En rehabiliteringsindsats opfattes som gennemført i året, hvis den seneste registrerede rehabiliteringsindsats på borgeren er afsluttet indenfor året. Måltallet tager dermed ikke højde for hvornår indsatsen er startet. Tallene tager udgangspunkt i status pr Udvikling i antal gennemførte rehabiliteringsindsatser i Grib hverdagen (Nyt målepunkt) Tekst Udvikling i antal gennemførte rehabiliteringsindsatser (MP119)* * * * *Projektet blev startet op september 2010 tallene ville derfor ikke være sammenlignelige Da budgetmålene for antal gennemførte rehabiliteringsforløb blev fastsat forventede vi, at det var muligt at måle antallet af borgere som havde gennemført et rehabiliteringsforløb. Det har vist sig ikke at være muligt, at måle den enkelte borgers samlede rehabiliteringsforløb, da lokalområderne i praksis kun registrerer de enkelte rehabiliteringsindsatser. I stedet viser opgørelsen antallet af gennemførte rehabiliteringsindsatser i året og er derfor ikke sammenlignelig med budgettallet. I forbindelse med udarbejdningen af budgetbemærkningerne for 2014 skal det overvejes, om der er et mere validt målepunkt. Status og målopfyldelse: Som indikatorer for, om bl.a. en intensiveret træningsindsats bringer os tættere på målet (delmål 2) opstilles herunder opgørelser for effekten af træningsforløb omsat til den hjælp Sundhed og Omsorg udbyder. Effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (Nyt målepunkt) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel der afsluttes som selvhjulpne (MP120) * 36,7% 38% (-1,3%) *En borger vurderes til at være selvhjulpen, hvis borgeren ikke modtager pleje og praktisk hjælp på datoen 14 dage efter afslutning på seneste rehabiliteringsindsats. Det udelukker derfor ikke, at borgeren modtager pleje og praktisk hjælp eller kommer i rehabilitering efter denne dato. Det er ikke muligt at udtrække data fra journalsystemet om borgere, der bliver delvist selvhjulpne. Udvikling i effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (Nyt målepunkt) Tekst Udvikling i andel, der afsluttes som selvhjulpne (MP120) ** ** ** 35% 36,7% **Projektet blev startet op september 2010 tallene ville derfor ikke være sammenlignelige med tidligere år Opgørelsen viser, at andelen af borgere, der efter et rehabiliteringsforløb afsluttes som selvhjulpne ligger under det budgetterede. Dette skyldes blandt andet, at hverdagsrehabilitering er et nyt tiltag, og at det derfor har været vanskeligt at estimere et realistisk mål. Vi vil i Sundhed og Omsorg fortsat have et højt ambitionsniveau, og over tid blive bedre til at sikre den rette målgruppe, rette proces og rette fremgangsmåde.

6 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Al magt til borgerne Delmål 3: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov (Effektmål) Status og målopfyldelse: Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bestræber sig derfor på at yde en hjælp, der har høj kvalitet, og hvor borgeren har den størst mulige indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der bl.a. til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres på, om borgeren er tilfreds med hjælpen og om borgeren oplever at få den hjælp, denne er bevilget. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år i lige år. Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002) 4,0 4,25-0,25 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) 4,0 4,2-0,2 I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget?** (MP004) 4,2 4,4-0,2 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Tekst Udvikling i hvor tilfredse borgerne er med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov* (MP002) 4,1 ** 4,2 ** 4,0 Udvikling i hvor tilfredse borgerne alt i alt er med hjælpen* (MP001) 4,2 *** 4,1 *** 4,0 Udvikling ift. i hvilken grad borger får den hjælp de er bevilliget** (MP004) 4,4 *** 4,4 *** 4,2 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ***Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Opgørelserne viser, at delmålene vedr. brugertilfredshed generelt ikke er opfyldt i forhold til det budgetterede. Grundet besparelser i 2012 bl.a. udbud af indkøb og nedskæring i rengøring fra 3 til 2 uger, har der været et naturligt fald i tilfredsheden. Også den rehabliterende tilgang, hvor borger tilbydes hjælp til at komme til at klare sig selv igen, kan for nogen opleves som en servicenedgang, der giver udslag i tilfredshedsundersøgelsen. Dette må formodes at gøre sig gældende i en overgangsperiode, hvor borgerne skal vænne sig til at gå fra kompenserende til rehabiliterende hjælp. Derudover giver undersøgelsesresultatet anledning til, at vi vil have fokus på fleksibiliteten i den måde hjælpen tilrettelægges på. Vi er sammen med borgerne Delmål 4: I 2014 bruges ressourcerne i større omfang på borgerne frem for administrationen (Ydelsesmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse:

7 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil vi helst bruge så meget tid sammen med borgerne som muligt. Derfor vil MSO vedvarende udfordre brugen af tid på administration. Dette skal bl.a. afspejle sig i måden vi tilrettelægger arbejdet på og i vores tilgang til opgaveløsning. Borgerrettet personaleandel (Nyt målepunkt) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel af personalet, der har direkte borgerrettede funktioner* (MP121) 92,5 % 93,4% -0,9% *Opgørelsen tæller alle faggrupper fratrukket chefer, akademikere og HK ere. Udvikling i borgerrettet personaleandel (Nyt målepunkt) Tekst Udvikling i andel af personalet, der har direkte borgerrettede funktioner (MP121) 92,5% 92,9% 92,5% 92,5% 92,5% Opgørelserne viser, at delmålet ikke er opfyldt i forhold til det budgetterede. Andelen af personalet med borgerrettede funktioner er den samme i 2010, 2011 og 2012, hvilket skyldes at antallet af medarbejdere med ikke-borgerrettede funktioner er blevet reduceret i samme takt som antallet af medarbejdere med borgerrettede funktioner er blevet det. Delmål 5: I 2014 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget til 55,6% (Ydelsesmål) Status og målopfyldelse: For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet, og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Vi har arbejdet for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest mulig sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) Opgøres primo maj 54,6% 0 Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. Udvikling i direkte brugertid på fritvalgsområdet Tekst Udvikling i direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) *Målet har ikke været udviklet før 2009 Status og målopfyldelse: * 54,3% 53,8% 49,3% Opgøres primo maj Nogle af de faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. Sygefravær og arbejdsmiljø har været fokusom-

8 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg råder i Sundhed og Omsorg i en årrække og initiativer i den forbindelse foregår på flere niveauer. Bl.a. arbejdes der systematisk med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø og afdelingen for Sundhed og Omsorg blev som en af de første arbejdsmiljøcertificeret i Effekter af sygefraværsindsats samt fokus på arbejdsmiljø (Nye målepunkter) Tekst Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Gennemsnitlig antal sygedage pr. Medarbejder 1 (MP052) 12,64 15 (-2,36) Arbejdsulykker - Antal anmeldte arbejdsulykker 2 (MP122) - Andel af helårsansatte udsat for arbejdsulykke lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker ,68% ,14% ,54% 1 I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs., at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune følger en 7-dages kalenderuge. 2 Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. En overordnet målsætning for området er, at reducere antallet af arbejdsulykker med 25% fra 2010 til Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. 4 Det er besluttet at udelade andel helårsansatte, da det er misvisende Udvikling i effekter af sygefraværsindsats samt fokus på arbejdsmiljø Tekst Udvikling i gennemsnitlig antal sygedage pr.medarbejder 1 (MP052) 15,42 15,54 13,48 13,02 12,64 Arbejdsulykker - Antal anmeldte arbejdsulykker 2 (MP122) - Andel af helårsansatte udsat for arbejdsulykke lig indeks 100 fald i det absolutte antal arbejdsulykker ,9% (indeksår) ,48% ,68% 1 I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs., at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune, der følger en 7-dages kalenderuge. 2 Antal anmeldte arbejdsulykker i Aarhus Kommunes selvforsikring. Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. En overordnet målsætning for området er, at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker med 25% fra 2010 til Opgørelsesmetoden fra 2010 og frem er ændret ift. tidligere og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere års opgørelser 4 Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. 5 Det er besluttet at udelade andel helårsansatte, da det er misvisende Antallet af sygedage er væsentligt lavere end de tal, der tidligere er blevet meldt ud. Dette skyldes, en systemteknisk fejl i opgørelsen af fraværet. Der er tale om parallelforskydning af tallene, hvilket betyder at udviklingen over årerne afspejler samme billede. Opgørelsen viser, at udviklingen i antal sygedage er klart nedadgående, hvilket indikerer at initiativerne på området har den tilsigtede virkning. Målopfyldelsen er bedre end forventet, hvilket tilskrives et øget fokus på fravær og langtidsfriske og en systematisk indsats i forhold til at forebygge arbejdsulykker. Det øgede fokus indebærer blandt andet en betydelig erfaringsudveksling mellem lokalområderne. Delmål 6: I 2014 er antallet af frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne, steget med 15 % (Ydelsesmål) (Nyt mål) Status og målopfyldelse:

9 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af afdelingens langsigtede strategi. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Konkret er der iværksat en målrettet indsats for at skabe brobygning mellem generationer, således at der hverves flere yngre frivillige til at yde en indsats på lokalcentre og i plejeboliger. Der er etableret en frivilligportal, som skal bidrage til at synliggøre frivilligområdet og de samarbejdsmuligheder, som findes. Inddragelse af frivillige i afdelingens digitaliseringsfokus bliver et indsatsområde i 2013 og de kommende år. Antal frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne Tekst Budget Antal frivillige Stigning i pct. (MP124) Regnskab (+18,9%) (+5%) Afvigelse (R-B) 175 (+13,9%) Udvikling i antal frivillige, som faciliterer og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne Tekst Udvikling i antal frivillige Stigning i pct. (MP124) * * *Målet har ikke været udviklet før (+16,1%) (+18,9%) Vi har i 2012 oplevet en stor stigning i antal af frivillige på lokalcentre og i plejeboligerne. Målsætningen var en stigning på 5 pct., så en stigning på næsten 19 pct. er meget tilfredsstillende. Den markante stigning er et udtryk for den øgede bevågenhed på frivilligområdet. Der er gang i rigtig mange gode initiativer. I 2012 har der været en stigende tendens til, at også yngre borgere melder sig som frivillige. For eksempel har et pilotprojekt i Plejeboligerne Vestervang bidraget til at sammensætte en hel gruppe af yngre frivillige, som skiftes til at lave aktiviteter for beboerne. 3. Særlige indsatsområder I Sundhed og Omsorg er der udarbejdet en strategi som strækker sig 4 år frem. Strategien justeres årligt. I strategien er der formuleret en række mål for en 4 års periode i Sundhed og Omsorg. De ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål udgør en del af strategien. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål vores rehabiliterende indsats, velfærdsteknologi, frivillighedsområdet samt effektiviseringer. 3.1 Hensigtserklæringer Fremsyn for ældre - Moderniseringsplan af boliger og servicearealer I forbindelse med budgetforliget for 2010 blev der med Fremsyn for Ældre skabt optimale rammer for, at plejeboligerne i Aarhus kan fremtidssikres, ligesom der blev skabt rammer for gode servicearealer, hvor samvær og omsorg samt træning og arbejdsmiljøet er i højsædet. Konkret blev der blandt andet afsat midler til modernisering af 8 utidssvarende plejehjem i perioden På baggrund af ændrede finansieringsregler anmodede forligspartierne Sundhed og Omsorg om at udarbejde en indstilling til Byrådet med forslag til en revideret moderniseringsplan, som

10 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er tilpasset de nuværende økonomiske rammer på området. Planerne for plejeboliger på Havnen indgår i den reviderede moderniseringsplan, der fremlægges for Byrådet i Status Byrådet har fået forelagt to indstillinger vedrørende Sundhed og Omsorgs Boligplan. Boligplanen afløser den tidligere moderniseringsplan. Indstillingerne vedrørende Boligplan etape 1 og Boligplan etape 2 blev begge vedtaget i Byrådet den 12. september Teknologi i plejeboliger Del af Fremsyn for Ældre Erfaringerne indhentet fra anvendelsen af teknologi i plejeboligerne skal evalueres i 2012 med henblik på en stillingtagen til, om teknologien understøtter borgerens trivsel og livskvalitet, samt letter rekrutteringsudfordringerne. Erfaringerne inddrages i det videre arbejde med Boligplanen og fremtidssikring på plejeboligområdet. Status På baggrund af hovedkonklusionerne i Status og oversigt over hensigtserklæringer i Aarhus Kommune oktober 2011 er der arbejdet med vedvarende ledelsesfokus, systematisk oplæring af personalet og opsætning af mål og succeskriterier for teknologiernes anvendelse, samt mulighed for individuel tilretning af den enkelte teknologi. Arbejdet med at optimere udbyttet af den velfærdsteknologiske investering fortsætter. I foråret 2013 vil evalueringen, som blev gennemført i efteråret 2011 blive opdateret. Konkurrenceudsættelse og OPP i plejesektoren Forligspartierne har i budget 2012 ønsket, at opgaven med ren praktisk hjælp skulle organiseres i klyngesamarbejder, samt at ren praktisk hjælp i en af klyngerne konkurrenceudsættes. Indkøb er udbudt og leveres i dag af privat leverandører. I 2012 gennemførte Sundhed og Omsorg et udbud af indkøb. Den vindende private leverandør overtog opgaven med indkøb 1. oktober Udbud af tøjvask er under udarbejdelse. Ultimo januar 2013 fremsendte regeringen lovforslag, som giver nye muligheder for at lave et samlet udbud. Derfor undersøges muligheden for at lave et samlet udbud af tøjvask i både fritvalgsområdet og i plejeboliger. I forhold til rengøring overvejes mulighederne ligeledes i lyset af den nye lov på fritvalgsområdet, som i skrivende stund ikke er vedtaget. Sundhed og Omsorg etablerer 1-2 klyngesamarbejder omkring løsningen af ren rengøring, dvs. rengøring til borgere, som kun modtager praktisk hjælp. Klyngesamarbejdet etableres i forlængelse af udbuddet af tøjvask, og forventes etableret primo Endvidere har byrådet i budget 2012 besluttet at Sundhed og Omsorg skal afprøve mulighederne for et fagligt, teknologisk og økonomisk offentlig-privat samarbejde med udgangspunkt i konkurrenceudsættelse eller offentlig-privat partnerskab i plejesektoren. Sundhed og Omsorg vil fremlægge et eller flere forslag til samarbejdsmodeller, samt forslag til et eller flere konkrete projekter inden sommeren Status - OPP i plejesektoren Byrådet vedtog den 12. september 2012 Sundhed og Omsorgs indstilling om etablering af offentlig-privat samarbejde om plejeboliger mv. på lokalcenter Bøgeskovhus. Byrådet vedtog konkret: At 1) der etableres et offentlig-privat samarbejde om drift af plejeboliger på lokalcenter Bøgeskovhus via udbud. At 2) Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bemyndiges til at afklare og medtage fritvalg samt andre tilknyttede funktioner på lokal-center Bøgeskovhus i det offentlig-private samarbejde, herunder via udbud.

11 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Samarbejdet etableres som et lærings- og innovationsprojekt, hvor borgere, pårørende, medarbejdere, frivillige og potentielle leverandører inddrages i processen. Dialogprocessen kører i perioden januar april Udbuddet forud for etableringen af det offentlig-private samarbejde gennemføres i Der forventes at blive indgået kontrakt med den vindende leverandør i første kvartal Helhedsplan for boliger til kommunens svageste borgere Forligspartierne ønsker, at fremtidens behov for boliger til kommunens svageste borgere, voksne personer med handicap og udsatte samt ældre analyseres og ses i sammenhæng. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil i samarbejde med Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse fremlægge en samlet tværgående boligplan for Byrådet. Status Byrådet har behandlet Sundhed og Omsorgs indstillinger vedrørende Boligplanen etape 1 og 2. Indstillingerne er vedtaget den 12. september I Boligplanen indgår en overdragelse af en del boliger til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus en sund by ny sundhedspolitik Forligsparterne ønsker, at der bliver udarbejdet en offensiv sundhedspolitik, der sætter forebyggelse i højsædet og gør Aarhus til Danmarks sundeste by. Den nye Sundhedspolitik bygger videre på den forrige sundhedspolitik og skal sikre, at Aarhus er førende indenfor alle 4 KRAMfaktorer, dvs. kost, rygning, alkohol og motion, baseret på det der virker og har effekt. Rygepolitikken skal revideres i forbindelse med den nye sundhedspolitik, som skal vedtages i Byrådet primo En styrket generel sundhedsfremmende adfærd og særlig fokus på risikoadfærd blandt børn og unge er en vigtig faktor i arbejdet. Status Sundhed og Omsorg har i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger udarbejdet Mere af det der virker! sundhedspolitik for Aarhus Kommune Sundhedspolitikken blev godkendt efter 2. behandling i Byrådet i august Sundhedspolitikken er bygget op om syv satsningsområder, samt 40 konkrete indsatser på tværs af kommunens opgaveområder. Sundhed og Omsorg har i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger påbegyndt implementering af sundhedspolitikken. Samarbejdet koordineres i den tværmagistratslige styregruppe for sundhed. sundhedspolitikkens indsatser er i gang med at blive implementeret, og sundhedsindsatsen i stort omfang er koblet tæt til kerneopgaverne i alle magistratsafdelinger. Sundhed og Omsorg er påbegyndt dokumentationen af implementeringsprocessen således, at erfaringer fra implementering af denne sundhedspolitik ( ) systematisk kan anvendes i forbindelse med den kommende sundhedspolitik ( ). Snitflade mellem socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet Opgavefordelingen mellem Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er på en række områder meget tæt forbundet. Det blev med budgetaftalen for 2011 aftalt, at den samlede opgavesnitflade mellem de to afdelinger skulle analyseres med henblik på eventuel ændring af opgavefordeling og finansieringsansvar. Status En del af snitfladerne er løst i regi af styreforms- og strukturudvalget, der blev afsluttet med forlig den 18. marts Foredragsvirksomhed m.v. for ældre personer med tilknytning til lokalcentrene Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at bevare mulighederne for fortsat høj deltagelse til foredragsvirksomhed mv. for bl.a. ældre personer med tilknytning til lokalcentrene. Derfor bidrager Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg fremover med 0,4 mio.kr. til bevarelse

12 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg af foredragsvirksomheden, som afregnes direkte til aftenskolerne. En forudsætning for bidraget er, at foredragene fortrinsvis afholdes på lokalcentre, frivillighuse eller i regi af seniorklubber/seniorgrupper og pensionistforeninger i Aarhus. Status Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har gennem samarbejde med oplysningsforbundene i Aarhus lavet en aftale om direkte afregning til aftenskolerne for de afholdte foredrag. Der er i 2012 afholdt 734 foredrag. Foredragene er afholdt på kommunens lokalcentre, i regi af frivillighusene samt gennem seniorklubber og pensionistforeninger i Aarhus. 4. Supplerende nøgletal Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R2008 R2009 R2010 R2011 R Direkte brugertid fritvalg 1 52,9% 54,3% 53,8% 49,3 % Opgøres primo maj 2. Ansatte pr. plejebolig 2 0,92 0,92 0,90 0,91 0,91 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 3 32,3 33,0 33,6 34,0 33,9 4. Antal modtagere pr. træningspersonale 4 63,4 66,8 66,8 5. Rehabiliteringsudgifter pr. borger 5 * * * Andel af borgere bosat i AAK over 65 år, der er startet i Grib Hverdagen 6 * * * 2,0% 2,7% 1 Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne 2 Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger 3 Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 4 Terapeuter i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp 5 Faldet i faktureret beløb pr. borger skyldes i høj grad at andelen af opstartsmoduler er væsentligt højere i 2011 (642/1679) end i 2012 (932/6957). Dette skyldes at mange borgere der modtager Grib Hverdagen i 2012 er startet op i 2011 og at den mest intensive og dermed også dyreste del af et Grib Hverdagen forløb typisk ligger i opstarten. 6 Tallet er antal borgere der modtager deres første Grib hverdagen indsats i året, og som pr. årsultimo er 65 år eller derover, delt med antal borgere bosat i Aarhus Kommune som pr. årsultimo er 65 år eller derover. *Projektet blev startet op september Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1,3 mia. pr. år. Produktivitetstallene 3 og 4 vedrører sygepleje og træning, som er de væsentligste ydelser efter pleje og praktisk hjælp. Med hensyn til antal modtagere pr. sygeplejerske forventes det at stige de kommende år. Det skal også ses i lyset af effektiviseringerne som følge af budgetforligene for 2011 og Produktivitetstal 4 er ekskluderet fra tabellen fra Det skyldes, at der er sket en omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker og tallet derfor ikke kan opgøres som tidligere. Tallet er udgået fra budget Produktivitetstallene for 5 og 6 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang. Det har været nødvendigt med en ny definition, da det tidligere nøgletal (pris pr. gennemført rehabiliteringsforløb) akkumulerede udgifterne igennem årene.

13 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2012 Sektor 220 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)- (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,8% Indtægter ,0% Refusion ,0% Nettoudgifter i alt ,8% Anlæg: Udgifter ,1% Indtægter ,2% Nettoudgifter i alt ,6% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,3% * Sektor ,8% * Sektor ,5% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter ,7% * Ikke-styrbare udgifter ,2% * Anlæg ,8% Nettoudgifter i alt ,6% Regnskabet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg udviser mindreudgifter for 100,1 mio. kr. i forhold til ajourført budget, svarende til en mindreudgift på 2,6 %. Heri indgår både drifts- og anlægsudgifter. Driftsudgifterne består af serviceudgifter, overførsler, decentraliserede og ikke decentraliserede områder samt styrbare og ikke styrbare udgifter. Mindreudgiften er fordelt med mindreudgifter på driftsudgifterne på 101,6 mio. kr., svarende til en mindreudgift på 2,8 %, og merudgifter på 1,4 mio. kr. på anlægsområdet, svarende til en afvigelse på 0,6 %. Mindreudgiften på driftsområdet fordeler sig med mindreudgifter på det decentraliserede område på 34,3 mio. kr., svarede til en afvigelse på 1,4 %, og mindreudgifter på det ikkedecentraliserede område på 67,3 mio. kr., svarende til en afvigelse på 5,6 %. Mindreudgiften på anlægsområdet fordeler sig med mindreudgifter på 20,2 mio. kr. på KBbevillinger og med merudgifter på 21,6 mio. kr. på anlæg sektor Forskellen mellem resultatet på budgettet og på rammen på 13 mio. kr. udgøres dels af budgetlagt anvendelse af opsparing på 24,6 mio. kr. vedtaget i oprindeligt budget samt forbrugsbevillingen på -37,6 mio. kr., som Byrådet besluttede i forbindelse med afdelingens tillægsbevillingsansøgning for 2012.

14 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Drift og personale Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i regnskab 2012 (3)=(1)-(2) Personaleforbrug i regnskab 2011 (4)=(4A)+( 4B) Ændring i forhold til sidste år (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 5.100, ,5-275,5-5,1% Udviklingen beskrives alene for sektor 3.31 konto 5, som er det primære driftsområde med service og foranstaltninger for ældre og handicappede. For at få et samlet billede af lønområdet skal øvrige lønrelaterede udgifter som refusioner, vikarbureau m.m. indregnes udover den direkte lønudgift. Mio.kr Forskel Løn 1.827, ,8-33,2 Vikarbureau 17,8 16,8-0,9 Refusioner -143,1-130,6 12,5 Øvrige -2,5-2,5 0,0 I alt 1.700, ,5-21,6 Tabellen viser, at de samlede lønudgifter er faldet med 22 mio. kr. eller 1,3 %. Det dækker over en række ændringer. Løn Lønudgiften er faldet med 33 mio. kr. svarende til en ændring på 1,8 %. Heri ligger der to modsatrettede ændringer i mængde (stillingsforbrug) og pris (gennemsnitsløn). Stillinger Stillingsforbruget er faldet med 227 stillinger fra i 2011 til i 2012, svarende til 4,6 %. Overgangen til nyt lønsystem har medført en ændret opgørelse af stillingsforbruget, hvorfor regnskabstallet kan være usikkert. Dog skete overgangen først i november, så ændringerne har en mindre effekt. Faldet i stillinger skyldes en kombination af en hurtigere indfasning af besparelser, faldende sygefravær, færre barsler samt afdelingens fokus på de rehabiliterende indsatser og velfærdsteknologiske løsninger. Sparerunderne i 2011 (helårseffekt) og 2012 udløser for eksempel en reduktion i størrelsesordenen 150 stillinger. Gennemsnitsløn Gennemsnitslønnen er steget fra 2011 til 2012 med 1,8 %. Det er en forskel på -0,3 % i forhold til den ajourførte overenskomstmæssige stigning på 2,1 %. Vikarbureau Udgiften er faldet yderligere med 0,9 mio. kr. fra 17,8 mio. kr. i 2011 til 16,8 mio. kr. i Siden 2007 er udgifterne faldet med 109 mio. kr. Forbruget på dette område har nu et omfang, hvor vikarbureau kun anvendes i særlige situationer. Refusioner Refusionsområdet er faldet med 12,5 mio. kr. Heraf er refusionerne vedr. sygdom og barsel faldet med 7,7 mio. kr. Det skyldes et lavere fravær i Fleksjobrefusionerne er faldet med

15 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg mio. kr., hvilket primært skyldes, at fleksjobrefusionen vedrørende december først konteres i Forklaringen er overgang til nyt lønsystem Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger De væsentligste tillægsbevillinger på driftsområdet i 2012 har været: Tillægsbevillingsansøgning for 2011 på samlet set 389,8 mio. kr. Regnskabet for 2011 med en bevilling på samlet set 5,3 mio. kr. Tillægsbevillingsansøgning for 2012 på samlet set -109,3 mio. kr. Tilførsel af trepartsmidler til SOSU med en samlet bevilling på 14,6 mio. kr Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Der er mindreudgifter på sektor 3.31 i forhold til skønnet i tillægsbevillingen på 30 mio. kr. Det er imidlertid rammebudgettet, som udgør basis for den økonomiske styring og vurderingen af den langsigtede holdbarhed i budgetlægningen i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Derfor vil afvigelserne blive redegjort for i forhold til rammerne for de styrbare, decentraliserede områder Decentraliseret drift Sektor 3.31 Foranstaltninger for ældre og handicappede, styrbar drift Sektoren udviser mindreudgifter på 43,6 mio. kr. i forhold til rammen. Det svarer til 1,9 pct. af rammen. (mio. kr.) Afvigelse Lokalområder - drift 5,1 Lokalområder - bestiller -16,8 Lokalområder i alt -11,7 Centrale afdelinger -20,0 Konto 5 - Drift -31,7 Administration - drift -1,3 Administration - jobformidling -10,6 Konto 6 - Drift -11,9 Sektor ,6 Forskellen mellem resultatet på rammen (på -43,6 mio. kr.) og budgettet (på -30 mio. kr.) udgøres af budgetlagt opsparing på 24,6 mio. kr. og forbrugsbevilling på -38,2 mio. kr. HK5 - driftsområdet Frem til udgangen af 2011 er lokalområder blevet tildelt ressourcer til pleje og praktisk hjælp via afregning fra centrale puljer. Fra 1. januar 2012 har lokalområderne selv visitations- og budgetansvar for ydelser i plejeboligerne og frit valg. Lokalområderne har dermed både ansvar for udførersiden (drift) og bestillerbudgetterne til plejeboligerne og frit valg (bestiller). Lokalområder - drift Der er på lokalcentrenes drift en merudgift i.f.t. grundbudgettet (svarende til rammen) på 5,1 mio.kr. Det er 2,5 mio. kr. mindre end forventet i tillægsbevillingen. Det er en relativt lille afvigelse i et år, hvor der er implementeret store besparelser i form af blandt andet samdrift af 13 lokalområder til ni lokalområder, tilpasninger af serviceniveauet i både plejeboligerne og blandt borgere i eget hjem samt en afskaffelse af småstedstillægget. Lokalområder - bestiller

16 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Der er i alt en mindreudgift i bestillerbudgetterne på 16,8 mio.kr. Det er en mindreudgift. Der er 2,5 mio. kr. større end forventet i tillægsbevillingen. Mindreudgifterne kan primært forklares med, at flere nye plejeboligbyggerier er åbnet senere end forventet. Det drejer sig om Sifsgården, Solbjerg og Rosenvangs Alle. Som følge af iværksættelsen af Sundhed og Omsorgs boligplan er der desuden nedlukket plejeboliger i blandt andet Lisbjerg, hvilket også har reduceret antallet af borgere i plejeboligerne. En del af denne mindreudgift modsvares af merudgifter på frit valg. Desuden foretages der en række servicetilpasninger og omprioriteringer i forbindelse med implementeringen af sparekataloget for budget Det indebærer blandt andet, at en række borgere er blevet tildelt / skal tildeles nye og billigere ydelser gennem en revisitationsproces. En del af disse indgår i finansieringen af udviklings- og bufferpuljen samt rammereduktionerne i budget Resultatet er en følge af, at ældreområdet i disse år er i stor forandring. Den valgte strategi medfører en bevægelse fra at yde kompenserende hjælp til at yde hjælp til selvhjælp. Samtidig er der en underliggende udvikling, som medfører at kommunen yder mere specialiseret hjælp til mere komplicerede borgerforløb. Strategiens konsekvens er nødvendige investeringer i, at de mest friske borgere får hjælp til at hjælpe sig selv. Det være sig hjælp i form af rehabiliterende træning, hjælpemidler og velfærdsteknologi. Eksempler på dette er hjælp fra Grib Hverdagen, skylletoiletter, loftslifte og strømpepåtagere. Under udvikling er også brugen af informationsteknologi i form af telemedicin og interaktive skærme. De usikkerheder og forandringer, der blandt andet er konsekvensen af en sådan omprioritering, er medforklarende til Sundhed og Omsorgs resultat i Som eksempel herpå kan nævnes, at der er stort set økonomisk balance i Grib Hverdagen. Der er med andre ord flere borgere i år, der har gennemført et rehabiliteringsforløb, og det har en forventet effekt på mindreudgiften i bestillerbudgetterne. Centrale afdelinger mindreudgifter på 20,0 mio. kr. Under øvrige områder er der realiseret mindreudgifter på 20,0 mio. kr. mio. kr. Beløb Merudgifter 1) Køb og salg af pladser 3,7 2) Botilbud 16,4 3) Pension og boligstøtte 3,5 I alt 23,6 Mindreudgifter 4) Præmiebonusmidler til elevpladser -20,5 5) Demenscentrum Aarhus -5,1 6) Personlige hjælpemidler -5,1 7) Handicaptransport -5,7 8) Barselsudligningsordning -7,0 9) Øvrige -0,2 I alt -43,6 Centrale poster -20,0 Området udgøres af en lang række udgiftsposter med både mer- og mindreudgifter, som hovedsageligt er demografiafhængige og lovbestemte, samt afdelingens ikke-udmøntede budget-

17 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ter i forlængelse af sanktionstrussel og sparerunde til uforudsigelige udgifter, der erfaringsvist opstår i løbet af året. Forventede merudgifter på de centrale poster Områder med merudgifter består i høj grad af lovbestemte områder, som er stærkt demografiafhængige. Der må derfor påregnes stigende merudgifter på en del af disse områder. Ad 1) Køb og salg af pladser Der er merudgifter på køb og salg af pladser mellem kommuner på 3,7 mio. kr. Det afviger 1,4 mio. kr. fra skønnet i tillægsbevillingen og skyldes hovedsageligt et større antal købte pladser end forudsat i budgettet. Ad 2) Botilbud Der er merudgifter på køb af botilbudspladser på 16,4 mio. kr., som skyldes, at antallet af borgere, som Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal betale for, har været stigende gennem flere år. Området blev tilført budget på 12,6 mio. kr. som en del af budgetforliget for Samtidig blev det aftalt, at såfremt udgiftsniveauet ikke kan holdes indenfor en samlet ramme svarende til det forventede udgiftsniveau i 2010, foretages en kompenserende statuskorrektion i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Aftalen medfører, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har indarbejdet en statuskorrektion på 5,7 mio. kr., som tilføres opsparingen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Ad 3) Udgifter til pension og boligstøtte Der er merudgifter på 3,5 mio. kr. på området, som i marts 2013 overgår til Udbetaling Danmark. Merudgiften skyldes hovedsageligt for lave forventninger til udgiftsskønnet. Forventede mindreudgifter på de centrale poster Områder med mindreudgifter består blandt andet af projekter og udgiftsområder, som oplever mindre tilgang end forudsat i budgettet, midlertidige efterspørgselsfald eller er tidsforskudt i forhold til budgetlagt. En del af disse mindreudgifter er der taget højde for i budgetforliget for 2013, hvor de pågældende budgetter er reduceret. Herudover er der afdelingens budgetreserver til imødegåelse af uforudsete udgifter blandt andet i forbindelse med implementeringen af budgetbesparelserne i budgettet og regeringens sanktionspolitik. Disse midler er dog indregnet i finansiering af anlægsmidler til energirenovering på 56 mio. kr., som i forbindelse med tillægsbevillingen blev overført til anlægsområdet i Ad 4) Præmiebonusmidler til elevpladser Der er merindtægter på præmiebonusordningen på 20,5 mio. kr. vedrørende elevpladser. Ordningen er midlertidig og gældende indtil udgangen af 2012, og det er usikkert, om ordningen bliver forlænget i Ad 5) Demenscentrum Aarhus Der er mindreudgifter på 5,1 mio. kr. i Demenscentrum Aarhus. Institutionen havde en gæld ved indgangen til 2012, som med dette flotte resultat er vendt til et overskud. Institutionen har dermed målrettet arbejdet på at reducere gælden i Ad 6) Personlige hjælpemidler Der er mindreudgifter på 5,1 mio. kr. på personlige hjælpemidler, som hovedsageligt skyldes at indførelsen af det serviceløft, som blev bevilget at byrådet i 2011 og frem, ikke er indført med fuld effekt. Årsagen til forskydningen er de betydelige omlægninger af myndighedsområdet. Området bidrager til finansiering af budgetbesparelserne for 2013.

18 3.30 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Ad 7) Handicaptransport Der er mindreudgifter på handicaptransport på 5,7 mio. kr., som skyldes færre kørsler og lavere priser end forudsat i budgettet. Faldet i antal ture skyldes formentlig at egenbetalingen er steget markant. Området bidrager til finansiering af budgetbesparelserne for Ad 8) Barselsudligningsordning Der er mindreudgifter på barselsudligning på driftsområdet under HK5 på 7 mio. kr., som skyldes færre barsler end forudsat i budgettet. Ad 9) Øvrige Der er konstateret en marginal afvigelse i skønnet på øvrige poster på 0,2 mio. kr. HK6 - Administration Der er mindreudgifter på driften af administrationsområdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg på 1,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes en lang række af mindre afvigelser i forhold til de enkelte afdelingsbudgetter samt gældsafvikling i Pension & Boligstøtte, som i 2013 overgår til Udbetaling Danmark. Der er desuden også på dette område lagt et budget, der imødekommer usikkerheden om, hvorvidt besparelserne på administrationsområdet kunne indfries. Administration HK6, jobformidling Der er mindreudgifter i jobformidlingen på 10,6 mio. kr. Mindreudgiften skyldes, at der forventes færre lønudgifter afholdt i den periode, overtallige medarbejdere er tilmeldt jobformidlingen, da processen med at omplacere overtallige medarbejdere er gået væsentligt hurtigere end forudsat i budgettet. En del af budgettet til jobformidlingen er finansieret af HK5 og mindreudgiften statuskorrigeres i regnskabsaflæggelsen til HK5, driftsområdet. Sektor 3.37 Sundhedsområdet, styrbar drift På sektor 3.37 udviser regnskabet mindreudgifter i forhold til rammen på 3,7 mio. kr. Forskellen imellem resultatet på rammen og resultatet på budgettet udgøres af forbrugsbevilling (på 0,6 mio. kr.). På institutionerne (Folkesundhed, Ortopædisk Genoptræningscenter og Aarhus Neurocenter) har der samlet været en merudgift på 3,4 mio. kr. For de centrale poster er der samlet mindreudgifter for godt 7 mio. kr. Dette kan hovedsageligt forklares med nedenstående 4 ændringer: Aktivitetsbestemt medfinansiering 5 % af den aktivitetsbestemte medfinansiering er defineret som styrbar de resterende 95 % er ikke-styrbare og ligger på sektor Her har der samlet været et mindreudgift på godt 67 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget og heraf vedrører de 3,2 mio. kr. sektor Det skal bemærkes, at den endelige afregning for 2012 har medført en yderligere mindreudgift på 1,8 mio. kr., som bliver bogført på regnskabet for Heraf vedrører 0,1 mio. kr. sektor Samlet set forventet Region Midtjylland færre indtægter fra kommunerne på i alt 125 mio. kr., heraf vedrører en stor del Aarhus Kommune. Dette hænger sammen med, at hospitalerne i Aarhus har været ramt mest af problemerne med implementeringen af det nye patientadministrative system. Øvrige afregning med Region Midtjylland genoptræning og færdigbehandlede patienter