Den samfundsvidenskabelige forskningsproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den samfundsvidenskabelige forskningsproces"

Transkript

1 Den samfundsvidenskabelige forskningsproces A. Problemformulering Af Mathias Søballe Samfundsvidenskabens genstandsfelt i forhold til andre videnskaber 1 Den østbritiske økonom og nobelprismodtager i økonomi, Friedrich August von Hayek, beretter i teksten The Pretence of Knowledge, at samfundsvidenskab er ganske karakteristisk i sin forskningsmetode - kompleksiteten overgår forskningen indenfor naturvidenskab og i allerhøjeste grad humaniora. Han mener dog ikke, at samfundsvidenskabelig forskning kan måle sig med naturvidenskabelig forsknings validitet, da samfundsvidenskab ikke på samme måde kan bestemmes under naturlove. 2 Som Hayek beskriver, er samfundsvidenskaben ret kompleks som Rasmussen og Østergaard understøtter med Den samfundsvidenskabelige forskning. Samfundsvidenskabelig forskning arbejder netop med metoder, som bæger præg af både humaniora og naturvidenskab; i økonomi anvender man antagelser om generelle mønstre, ligesom man anvender naturlove i naturvidenskaben og deler altså den kvantitative fremgangsmåde. De linjer som kan trækkes mellem humaniora og samfundsvidenskaben, er de rent antropologiske vinkler altså fortolkningen af verdenen og mennesket. Spørgsmålet om hvor vidt samfundsvidenskaben skaber mulighed for en objektiv forskning, kan argumenteres men en komplet uafhængighed af forskeren er ikke mulig, som vel og mærket bor i samfundet og af den grund præger resultatet med sine synsvinkler, ifølge Berger og Luckmann. Dertil mener de, at man skal se forskerens forhold til samfundet som et samspil, og ikke modsætninger, der ikke kan undgås. Samspillet mellem individet og samfundet Berger og Luckmann beskriver interaktionen mellem samfundet som helhed og individets referenceramme* af værdier og holdninger. Sammenhængen vises i følgende model som en vekselvirkning: 1 August von Hayek, Friedrich, The Pretence of Knowledge , Rasmussen & Østergaard, Den samfundsvidenskabelige forskning *Referenceramme = et sæt af påvirkninger der ligger til grund for en persons handlinger og vurderinger

2 JEG (Individniveau) Eksternalisering Internalisering Objektivering (Systemniveau) Modellen skal forstås på den måde, at individet i fællesskab med andre individer skaber et objektivt fundament ved eksternalisering, og samtidig påvirkes af det objektive fundament eller samfund som helhed med normer og regler ved internalisering. Der er altså tale om en konstant pingpong mellem individets eget univers, og det univers individerne i fællesskab er med til at skabe. Det interessante er, at samfundet bliver en objektiv virkelighed til trods for, at det er mennesket selv, der har skabt samfundet, hvilket kan virke ret paradoksalt. Hvis individet ønsker at ændre systemet, må individet enten tilpasse sig (internalisere reglerne) eller forsøge at ændre det ved at overbevise et flertal om sin betragtning. Systemet kan ikke direkte forbindes med ét overordnet system, men et helt netværk af systemer som på kryds og tværs påvirker hinanden i rangerede lag alt efter deres dominans. En problemstilling kunne opstå på følgende måde: Et gymnasium indebærer en række regler og i en vis grad nogle faste normer og værdier, som de studerende (individerne) kan handle indenfor, men også selv er med til at skabe. Hvis en gymnasieelev ønsker at forbedre indeklimaet i form af nye ventilationssystemer, må eleven i første omgang henvende sig til elevrådet, som i fællesskab kan drøfte idéen og vurdere dens relevans. Hvis eleven får overbevist elevrådet om at gøre noget ved problemet, kan elevrådet gå videre til bestyrelsen hvor idéen på ny drøftes. Hvis der er tale om et større budget, og bestyrelsen mener, at der bør gøres noget ved indeklimaet, kan de gå videre til staten, som har det sidste ord at skulle have sagt. Her er det tydeligt, at systemet er opbygget af flere niveauer, som hver især har sin rolle i opretholdelsen af samfundet. Udvikling af modeller og teorier For at analysere dette skel mellem individet er det centralt, at have kendskab til hvordan man udvikler relevante og brugbare analysemodeller. Det er betydningsbærende at vide sig sikker på hvilket niveau man arbejder er der tale om generelle overvejelser, eller er der tale om specifikke analyser. Helt konkret er det første skridt i processen, at vurdere om man vil basere sin undersøgelse på en teori eksempelvis at mænd er medvirkende til flere uheld end kvinder eller en model. Det karakteristiske ved en teori er, at den typisk udtrykker påstande om sammenhænge mellem bestemte elementer i samfundet. Teori eftervises således ved empiriske undersøgelser, som enten verificeres eller falsificeres. Problemet ligger ofte i, at det kan være svært at verificere eller falsificere teorien, da man har med utroligt mange variabler

3 at gøre, som behøver flere antagelser for ikke at bryde troværdigheden. Desværre kræver denne troværdighed helt konkret, at disse antagelser eller hjælpehypoteser modificeres således at resultaterne passer med teorien og dermed er resultatet ikke komplet påvist. En model arbejder med skematiske fremstillinger af sammenhængene i bestemte områder af samfundet. Modellen skaber sin troværdighed gennem kvantitet - som grafisk fremstilling eller matematiske ligninger og beskriver virkeligheden i et forenklet format. Af den grund benyttes modeller til at analysere sammenhængen mellem de afgrænsede elementer af samfundet, hvorimod teorien behandler mere indskrænkede emner og forsøger at få de centrale aspekter i spil. I en hvis grad siger en model ikke ret meget konkret om et givent emne, men giver et overblik over den viden man har og er med til at skærpe opmærksomheden omkring de problemer, som kan forudses at komme. Et eksempel på en model kunne være en analyse af globalisering: Kulturel globalisering Politisk globalisering Globalisering Bevidst ophævning af geografiens begrænsninger på sociale og kulturelle forhold Økonomisk globalisering

4 Basalt set benytter man følgende to definitioner af måden hvorpå vi opnår og anvender viden: I n d u k t i o n 4 Sammenfatning (af observationer) 1 Antagelser (model og teori) 3 Erfaringer (viden) 2 Konsekvenser (hypoteser) D e d u k t i o n Modellen beskriver den hypotetisk- deduktive forskningsmetode og den empirisk- induktive metode i et step- by- step system og sammenhængen/forskellen mellem dem. Den deduktive metode går med urets retning fra antagelser til sammenfatning. Den induktive metode starter med empirien (3) og går direkte til en generel konklusion (4). Deduktion kan karakteriseres ved at tage udgangspunkt i en teori eller model og i første omgang forsøge at forudse resultatet med en hypotese, som oftest er kvantitativ i sin karakter. Eksperimentet designes på samme tid og udføres hvorefter antagelsen enten verificeres eller falsificeres. Induktion benytter kun observationer (empiri) fra flere uafhængige observatører til at drage konklusioner. Fælles for begge metoder er den objektive vinkel, som påkræves for at undersøgelsen er valid. Teorier og modeller består ikke altid kun af én af de to metoder, men begge i et sammenspil. Som Thomas Kuhn beskrev kan der opstå revolutioner indenfor videnskaben, hvis et såkaldt anomali, som er et resultat der afviger fra det herskende paradigme, finder sted. Hvis man graver dybere ned i teoriudviklingen vil man ofte, som sagt, kombinere de to metoder og krydre dem med teoretiske ræsonnementer. Disse ræsonnementer har til formål at spørge ind til konsekvenserne og forsøge at skabe et overblik. Når man udformer en undersøgelse, er det essentielt at have styr på begreberne og præcist forklare betydningen hvormed respondenten ikke er i tvivl og den opnåede data valid. Hvis man vil undersøge hvor mange alkoholikere, der er i Danmark, er det ikke nok at spørge: Hvor mange alkoholikere er der i Danmark, men at definere hvad en alkoholiker er. Er det

5 folk som drikker mere end den anbefalede alkoholmængde om ugen (21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder)? Folk der drikker hjernen ud hver weekend (hvad vil det sige at drikke hjernen ud)? Folk der får fysiske abstinenser når de ikke har alkohol i blodet? Definitionen er altså altafgørende for resultatets validitet og brugbarhed. Anvendelse af teorier og modeller Ved formulering af en referenceramme eller problemstilling skal man afgøre hvad den skal indeholde, hvilke begreber der indgår og hvordan de defineres og hvilke sammenhænge (hjælpehypoteser) der forud defineres. Følgende oversigt giver et overblik over disse overvejelser: 1. Det teoretiske grundlag for modellen o Hvilke teoretiske antagelser og forudsætninger skal med i modellen? o Er tilpasninger nødvendige eller passer antagelserne med projektet? 2. Modeltype o Rent beskrivende modeller: Anvendes til at systematisere den viden man har eller ønsker. o Tidsserie modeller: en række begivenheder fordelt over tid for eksempel at o Kausalmodeller (hyppigst): modeller som beskæftiger sig med årsagssammenhænge mellem flere elementer. 3. Modellens formål En model skal tilpasses til den konkrete analyse som ønskes foretaget hvis den ikke allerede gør det. 4. Model elementer Modellens elementer (fx eksport, international erfaring og organisation) skal være præcise i sin definition. Eksempel på udvikling problemformuleringer 3 Ole Borre forklarer hvordan samfundet er under konstant udvikling indenfor, det man kalder venstre- højre dimensionen, og at man konkret skelner mellem værdipolitik og fordelingspolitik. Den traditionelle forståelse tog form i tallet med firepartisystemets opståen, hvor venstre stod for øget økonomisk og social lighed hvorimod højre stod for bevarelse af de højere klassers privilegier. I nyere tid er denne definition ikke fyldestgørende, da nye partier i begge retninger og i centrum er fremkommet og ikke mindst en ny dimension. Den nye dimension er en sammenfattet værdipolitik og indebærer problemstillinger som , Borre, Ole, To konfliktdimensioner

6 miljø- og energipolitik nedenstående oversigt opstiller forskellene mellem nypolitik og gammelpolitik: Gammelpolitik (økonomipolitisk) - Socialpolitik - Velfærdspolitik - Skattepolitik - Erhvervspolitik Ny politik (værdipolitisk) - Indvandre og flygtningepolitik - Miljøpolitik - Ulandsbistand - Retspolitik Af den grund er det nødvendigt at udvikle nye problemformuleringer, der kan forklare den aktuelle udvikling indenfor både de værdipolitiske og økonomisk- politiske emner. Konkret nævner Borre, som eksempel hvordan man kan opstille problemformuleringer og hypoteser for fire problemstillinger, der omhandler de to dimensioner. Det første handler om hvilke dimensioner, der findes i de danske vælgeres politiske holdninger fra de senere år og kan man ud fra disse holdninger sige noget om andre problemstillinger, der er oppe i tiden? Hypotesen er, at der fortsat er en eksisterende højre- venstre dimension i henhold til en række politiske spørgsmål og at den i stigende grad præges af værdipolitiske holdninger og i aftagende grad de traditionelle økonomisk- politiske holdninger. Dette er altså et eksempel på, hvordan man undersøger en samfundsfagligt problemstilling, som i dette tilfælde omhandler konflikten mellem den ny og gammel dimension. B. Valg af metode Af Simon Staack Jørgensen Når en undersøgelse med henblik på at få svar på eventuelle samfundsvidenskabelige problemstillinger indledes, finder der flere forskellige måder at gribe det an på. Derfor er det vigtigt at gøre sig de rigtige overvejelser inden valget af metode fortages. Følgende afsnit ville beskrive nogle af de hyppigste brugte metoder. For hver metode ville der blive beskrevet fordele og ulemper ved de specifikke undersøgelsesmetoder. General viden om stikprøveundersøgelser En stikprøve undersøgelse anvendes til at estimere fx specifikke karakteristiske tendenser eller problemstillinger ved en fastlagt gruppe af mennesker. Denne fast lagte gruppe kaldes også for en population. Med udtrykket population menes der en bestemt gruppe af mennesker, husholdninger, virksomheder eller organisationer. En afgrænset population

7 derimod er en den gruppe af mennesker, husholdninger, virksomheder eller organisationer som undersøgelsens problemstilling henvender sig til. Ved gennemførelsen af en stikprøveundersøgelse inddrages kun en delmængde af sådan en gruppe, da andet er for kostbart og tidskrævende, og fordi man i et vist omfang kan opnå samme undersøgelsessikkerhed. I nogle tilfælde er en stikprøveundersøgelse sågar bedre end en totaltælling ville være, da overskuddet bruges på forundersøgelser, afprøvninger af spørgeskemaer og uddannelse af evt. nye interviewere. Måderne man udvælger populationer på kan være meget forskellige og der findes dog også flere forskellige måder der kan gribes an på. Fx følgende: En ikke repræsentativ udvælgelse, er en metode der ikke findes tilfældig. Udvælgelsen af population rammer kun bestemte individer, hvilket kan have bestemte forudsætninger. Disse som ikke udvælges ses der derefter bort fra. (fx kunne man i en undersøgelse udelukke alle kvinder, det er en ikke repræsentativ udvælgelse) En ikke repræsentativ udvælgelse derimod er en tilfældig udvælgelse i forhold til en given faktor (fx køn, indkomst, boligstatus, lønmodtager/arbejdsgiver). Fordelingen i sådan en stikprøve skal stemme overens med det faktiske forhold der findes i de udvalgte grupper. Dog ikke med 100% nøjagtighed, men sådan at det stemmer overens med tilsvarende tilfældig undersøgelse af en hel population (en totaltælling). Denne form er altså tilfældig og upersonlig da den ofte fortages ved lodtrækning. Dette kan udelukke ulemper som menneskelige fejl, hvilket en interviewers præg kunne medvirke lidt. Dette er også beskrevet under personliginterview/telefoninterview Slutteligt i dette afsnit skal det nævnes at en induktion af en stikprøve kun kan lade sig gøre hvis stikprøve er repræsentativ og dermed også udelukkende baseret på en kvantitativ og tilfældig undersøgelse. Samt at man bør have følgende viden omkring variabler; Den afhængige variabel er den variable der ønskes forklaret (fx tv- sening mm) derimod er den uafhængige variabel, den variable som påvirker den afhængige variabel, dette kunne være ting som alder, uddannelse og civilstatus, da disse kunne have indflydelse på tv- sening. Spørgeskemaundersøgelse En metode der bliver brugt meget er spørgeskemaundersøgelse, som er velegnet til at undersøge mange folks individuelle holdninger til et bestemt politisk arbejdsområde el.lign.. Det mest fornuftige i denne sammenhæng ville være at vælge en respondentgruppe/et udsnit af en population der selvfølgelig svare den den befolkningsgruppe man ville undersøge, og derfor kan spørgeskemaundersøgelsen ses som en stikprøveundersøgelse. Stikprøveundersøgelser er beskrevet i afsnittet stikprøveundersøgelser. Fordelene ved denne undersøgelses form er at man kan nå ud til relativt mange folk på forholdsvis kort tid. Dertil kommer det også at ressourceforbruget ikke er særligt omfattende og man nemt kan opstille et datasæt hvor man hurtigt kan udregne gennemsnitsbesvarelser, procenter og undersøge korrelationer.

8 Ulemperne kan være at svarprocenterne forekomme lave og utroværdige da sådanne en undersøgelse ofte ville være anonym. Dertil kommer det også at det kan være svært at udvælge en gruppe/en population der kan anses som et repræsentativt udsnit. Personligt interview / telefoninterview En anden mulighed for at undersøge samfundsvidenskabelige problemstillinger, kunne være at fortage personlige interviews. Disse interviews kan udføres på to følgende måde; face to face, eller som et telefon interview. Disse former er dog langt mere tidskrævende end fx spørgeskemaundersøgelserne, samt langt mere ressource- krævende. Til gengæld er troværdigheden ved sådanne undersøgelses- metoder langt højere, da man har personlig kontakt med det udsnit af den population man ønsker besvarelser fra. Den personlige kontakt kan få folk til at føle sig mere forpligtet, i forhold til at afgive brugbare svar. Fordelene er, for kort at opsummere, langt større troværdighed i forhold til de svar man modtager, svarene bliver mere personlige, og der ville ikke være nogle begrænsninger i forhold til svarmuglighederne. Ulemperne ved denne metoder, er at omkostninger er høje i forhold til fx spørgeskemaundersøgelser. Når man laver et interview, kan personen der stille spørgsmålene, uden for sin bevidsthed godt komme til at inddrage det der kaldes intervieweffekt, hvilket betyder at person der stiller spørgsmål kan påvirke den anden person i en bestemt retning. C. Konstruktion af spørgeskema Af Rasmus Ammitzbøll Når man skal lave et spørgeskema skal man tage en masse ting op til revision. Man bliver nød til at finde en masse information om den problemstilling man har, før man kan begynde en konstruktion af undersøgelsen. Man må også stille sig selv spørgsmålet, hvad er et godt spørgeskema? Man bliver først nød til at finde ud af om det et kvantitativ eller kvalitativ svar man vil have. Derfor kan man sætte de to op overfor hinanden som følgende: Kvalitativ metode Kvantitativ metode Anvendelse Bruges hvis man vil opnå ny og specifik viden, eller opnå mangfoldige beskrivelser og en dybere forståelse af det Bruges til at analysere kendte sammenhænge og påvise om en repræsentativ sammenhæng stadig eksisterer

9 specifikke Indsamlingsmetode Det semistrukturerede personlige interview Fokusgruppe interview Observation Spørgeskemaundersøgelser: Post- enquete Telefoninterview Personligt omdelt interview CAPI (Computer assisted personal interview) / internettet Datatype og analysemetode Tekst, film Sammenskrivning og fortolkning Datasæt fra spørgeskemaer Statistisk metode: Bl.a. procenter, gennemsnit, korrelationer og signifikans Styrker Kan give forståelse af enkeltfænomener Kan opstille typologier Større besvarelsesprocent og mere troværdige svar, også på ømtålelige spørgsmål Svagheder Er ikke repræsentativ Undersøgelsen er dyr og tidskrævende Kan skabe overblik over store mængder information Kan drage generelle konklusioner Undersøgelsen er nem og billig Mindre interviewereffekt til at påvirke svarresultatet Kan ikke give dybere forståelse af sammenhænge

10 Interviewereffekt kan påvirke undersøgelsens troværdighed Mindre svarprocent og svar på ømtålelige spørgsmål Mindre troværdige besvarelser, da der ikke kan kontrolleres for misforståelser Når man ved hvor man vil hen med det og hvilken målgruppe man vil ramme, skal man også rette spørgsmålene ind efter det.

11 Spørgsmål Der findes forskellige regler, for hvordan man skal opstille et spørgsmål til et spørgeskema. Man kan derud fra opstille 4 generelle regler. Reglerne Vær præcis sørg for at spørgsmålet ikke kan blive misforstået. Det skal også hver et spørgsmål som kan besvares. Ikke som, eks Hvor stort er universet? Man skal også prøver at und gå at lave flere dimensioner i spørgsmålet. Eks Er vejen i Danmark gode? Her har man ikke været nok præcis i hvilket veje? Dette kunne være motorvejen, eller den vej hvor ens hus lægger. Så et svar som, - De er gode nok, men kunne god være mere jævne. Giver ikke et klart nok svar. Tænk på respondenten Når man stiller et spørgsmål skal man også at tag med hvem det er man stille det til, som det er faglærte læge, eller en skole elve, man stille et spørgsmål med et krav om baggrunds viden i anatomi, altså deres svars evnen. Vær særlig opmærksom på. - Man skal prøve at holde øje med hvordan de centrale variable konstrueres, og om du selv forstå det, og om du selv ville være villig til at svare på det. Øv dig, øv dig, øv dig - Før man sender nåde, skal man selv svare på dem, Stil spørgsmål for sig selv igen, besvar dem igen, diskuter dem og vurder dem. Altså være helt sikker på at dette er det som skal ud. Vurderingssætninger Man kan også opstille 8 sætninger som man kan bruge til at vurdere bagefter om det er godt nok, eller sagt på en anden måde hvis ingen af disse sætninger passer på dine spørgsmål er de ikke helt ude i hampen. Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord. Undgå lange spørgsmål. Undgå følelsesmæssige spørgsmål. Undgå hypotetiske spørgsmål. Undgå meget generelle spørgsmål. Undgå ledende spørgsmål. Undgå tekniske udtryk. Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden. Når disse sætninger giver udtryk for det som ikke er godt at havde med, kan man også opstille for hvad der er godt at havde med. Et klart sprog

12 Korte ord Positive formuleringer Få sætninger Tydelige begrebsdefinitioner Enkle skalaer med få svarkategorier En neutral/ved ikke kategori Svarkategorier Når man laver spørgsmålene skal man også fine ud af, hvilken svar man ønsker tilbage. Man kan dele dette op i 3 grupper. 1. Lukkede (Hvad er dit køn? mand? kvinde?) Man stiller spørgsmålet og giver også svaret. Dette gøre det letter bage efter at analyser. Dette bliver ofte brugt i en meningsmåling for partier. jeg stemmer stemmer på, krys, vider, man behøver ikke forklare hvorfor. 2. åbne (Hvorfor går de i skole) Man lader det helt op til den adspurgte at fortolke spørgsmålet og svar. Dette betyder lange forskellige svar, som alle skal analyseres. 3. halv-åbne (Hvad for du ud af at går i skole udover skole gangen i sig selv?) Man leder den adspurgte i en retning som man vælger på forhånd. Dette gør at det er, letter at kategorisere bag efter. Spørgeskemaets opbygning Når man skal lave selve spørgeskemaet kan man del det op i tre faser, dette hjælper til at man får de vigtigste ting frem, og holder respondenten opmærksomhed. Start Når man stater skal man søger for at respondenten kommer godt i gang, altså igen personlig spørgsmål. Spørgsmålene skal også være lette, helst nåde som respondenten kender til så vedkomme hurtig kan besvare dem. Hoveddel I hoveddelen skal man ind til benene, altså de vigtige ting, skal helst komme først efter som besvarelser ``normalt`` bliver dårligere sender. Man skal også prøve at lad sine spørgsmål komme i en logisk rækkefølge, for at holde besvares fokus. Man skal helst også prøve at variere mellem svær, for at undgå at man går fast. Afslutning Her kan man så stille let, demografiske og geografiske spørgsmål, eks køn alder bopæl, uddannelse. Hvordan garanterer man en høj svarprocent? Når man starter med at lave et spørgerskema har man også i tankerne hvilken målgruppe man er uden efter. Så ved at sende et spørgerskemaet rundt til personer som har et personlig forhold til det adspurgt vil dette også ud springe i en høj svarprocent. Eks hvis man er et firma, som vil ud med en ny sodavand på markedet. Vil det være smart at kigge på en anden undersøgelse over hvem der drikker mest sodavand, så man derefter kan rette ind på den

13 gruppe som også er de største kunder, i dette tilfælde vil det være den danske ungdom. Man kan også forhøje svarprocenten ved at hold spørgeskemaerne korte, ingen vil bruger over 5 min på et frivilligt spørgeskema.

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab AT-modul Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Områder - genstand: Naturvidenskab stoffernes indre opbygning og stof - forandringer som følge af ydre påvirkninger (kemi)

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3

Indhold. Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Kapitel 2 Forskningstyper... 4 2.1. Den beskrivende forskningstype...4 2.2. Den forklarende forskningstype...4

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere