Den samfundsvidenskabelige forskningsproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den samfundsvidenskabelige forskningsproces"

Transkript

1 Den samfundsvidenskabelige forskningsproces A. Problemformulering Af Mathias Søballe Samfundsvidenskabens genstandsfelt i forhold til andre videnskaber 1 Den østbritiske økonom og nobelprismodtager i økonomi, Friedrich August von Hayek, beretter i teksten The Pretence of Knowledge, at samfundsvidenskab er ganske karakteristisk i sin forskningsmetode - kompleksiteten overgår forskningen indenfor naturvidenskab og i allerhøjeste grad humaniora. Han mener dog ikke, at samfundsvidenskabelig forskning kan måle sig med naturvidenskabelig forsknings validitet, da samfundsvidenskab ikke på samme måde kan bestemmes under naturlove. 2 Som Hayek beskriver, er samfundsvidenskaben ret kompleks som Rasmussen og Østergaard understøtter med Den samfundsvidenskabelige forskning. Samfundsvidenskabelig forskning arbejder netop med metoder, som bæger præg af både humaniora og naturvidenskab; i økonomi anvender man antagelser om generelle mønstre, ligesom man anvender naturlove i naturvidenskaben og deler altså den kvantitative fremgangsmåde. De linjer som kan trækkes mellem humaniora og samfundsvidenskaben, er de rent antropologiske vinkler altså fortolkningen af verdenen og mennesket. Spørgsmålet om hvor vidt samfundsvidenskaben skaber mulighed for en objektiv forskning, kan argumenteres men en komplet uafhængighed af forskeren er ikke mulig, som vel og mærket bor i samfundet og af den grund præger resultatet med sine synsvinkler, ifølge Berger og Luckmann. Dertil mener de, at man skal se forskerens forhold til samfundet som et samspil, og ikke modsætninger, der ikke kan undgås. Samspillet mellem individet og samfundet Berger og Luckmann beskriver interaktionen mellem samfundet som helhed og individets referenceramme* af værdier og holdninger. Sammenhængen vises i følgende model som en vekselvirkning: 1 August von Hayek, Friedrich, The Pretence of Knowledge , Rasmussen & Østergaard, Den samfundsvidenskabelige forskning *Referenceramme = et sæt af påvirkninger der ligger til grund for en persons handlinger og vurderinger

2 JEG (Individniveau) Eksternalisering Internalisering Objektivering (Systemniveau) Modellen skal forstås på den måde, at individet i fællesskab med andre individer skaber et objektivt fundament ved eksternalisering, og samtidig påvirkes af det objektive fundament eller samfund som helhed med normer og regler ved internalisering. Der er altså tale om en konstant pingpong mellem individets eget univers, og det univers individerne i fællesskab er med til at skabe. Det interessante er, at samfundet bliver en objektiv virkelighed til trods for, at det er mennesket selv, der har skabt samfundet, hvilket kan virke ret paradoksalt. Hvis individet ønsker at ændre systemet, må individet enten tilpasse sig (internalisere reglerne) eller forsøge at ændre det ved at overbevise et flertal om sin betragtning. Systemet kan ikke direkte forbindes med ét overordnet system, men et helt netværk af systemer som på kryds og tværs påvirker hinanden i rangerede lag alt efter deres dominans. En problemstilling kunne opstå på følgende måde: Et gymnasium indebærer en række regler og i en vis grad nogle faste normer og værdier, som de studerende (individerne) kan handle indenfor, men også selv er med til at skabe. Hvis en gymnasieelev ønsker at forbedre indeklimaet i form af nye ventilationssystemer, må eleven i første omgang henvende sig til elevrådet, som i fællesskab kan drøfte idéen og vurdere dens relevans. Hvis eleven får overbevist elevrådet om at gøre noget ved problemet, kan elevrådet gå videre til bestyrelsen hvor idéen på ny drøftes. Hvis der er tale om et større budget, og bestyrelsen mener, at der bør gøres noget ved indeklimaet, kan de gå videre til staten, som har det sidste ord at skulle have sagt. Her er det tydeligt, at systemet er opbygget af flere niveauer, som hver især har sin rolle i opretholdelsen af samfundet. Udvikling af modeller og teorier For at analysere dette skel mellem individet er det centralt, at have kendskab til hvordan man udvikler relevante og brugbare analysemodeller. Det er betydningsbærende at vide sig sikker på hvilket niveau man arbejder er der tale om generelle overvejelser, eller er der tale om specifikke analyser. Helt konkret er det første skridt i processen, at vurdere om man vil basere sin undersøgelse på en teori eksempelvis at mænd er medvirkende til flere uheld end kvinder eller en model. Det karakteristiske ved en teori er, at den typisk udtrykker påstande om sammenhænge mellem bestemte elementer i samfundet. Teori eftervises således ved empiriske undersøgelser, som enten verificeres eller falsificeres. Problemet ligger ofte i, at det kan være svært at verificere eller falsificere teorien, da man har med utroligt mange variabler

3 at gøre, som behøver flere antagelser for ikke at bryde troværdigheden. Desværre kræver denne troværdighed helt konkret, at disse antagelser eller hjælpehypoteser modificeres således at resultaterne passer med teorien og dermed er resultatet ikke komplet påvist. En model arbejder med skematiske fremstillinger af sammenhængene i bestemte områder af samfundet. Modellen skaber sin troværdighed gennem kvantitet - som grafisk fremstilling eller matematiske ligninger og beskriver virkeligheden i et forenklet format. Af den grund benyttes modeller til at analysere sammenhængen mellem de afgrænsede elementer af samfundet, hvorimod teorien behandler mere indskrænkede emner og forsøger at få de centrale aspekter i spil. I en hvis grad siger en model ikke ret meget konkret om et givent emne, men giver et overblik over den viden man har og er med til at skærpe opmærksomheden omkring de problemer, som kan forudses at komme. Et eksempel på en model kunne være en analyse af globalisering: Kulturel globalisering Politisk globalisering Globalisering Bevidst ophævning af geografiens begrænsninger på sociale og kulturelle forhold Økonomisk globalisering

4 Basalt set benytter man følgende to definitioner af måden hvorpå vi opnår og anvender viden: I n d u k t i o n 4 Sammenfatning (af observationer) 1 Antagelser (model og teori) 3 Erfaringer (viden) 2 Konsekvenser (hypoteser) D e d u k t i o n Modellen beskriver den hypotetisk- deduktive forskningsmetode og den empirisk- induktive metode i et step- by- step system og sammenhængen/forskellen mellem dem. Den deduktive metode går med urets retning fra antagelser til sammenfatning. Den induktive metode starter med empirien (3) og går direkte til en generel konklusion (4). Deduktion kan karakteriseres ved at tage udgangspunkt i en teori eller model og i første omgang forsøge at forudse resultatet med en hypotese, som oftest er kvantitativ i sin karakter. Eksperimentet designes på samme tid og udføres hvorefter antagelsen enten verificeres eller falsificeres. Induktion benytter kun observationer (empiri) fra flere uafhængige observatører til at drage konklusioner. Fælles for begge metoder er den objektive vinkel, som påkræves for at undersøgelsen er valid. Teorier og modeller består ikke altid kun af én af de to metoder, men begge i et sammenspil. Som Thomas Kuhn beskrev kan der opstå revolutioner indenfor videnskaben, hvis et såkaldt anomali, som er et resultat der afviger fra det herskende paradigme, finder sted. Hvis man graver dybere ned i teoriudviklingen vil man ofte, som sagt, kombinere de to metoder og krydre dem med teoretiske ræsonnementer. Disse ræsonnementer har til formål at spørge ind til konsekvenserne og forsøge at skabe et overblik. Når man udformer en undersøgelse, er det essentielt at have styr på begreberne og præcist forklare betydningen hvormed respondenten ikke er i tvivl og den opnåede data valid. Hvis man vil undersøge hvor mange alkoholikere, der er i Danmark, er det ikke nok at spørge: Hvor mange alkoholikere er der i Danmark, men at definere hvad en alkoholiker er. Er det

5 folk som drikker mere end den anbefalede alkoholmængde om ugen (21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder)? Folk der drikker hjernen ud hver weekend (hvad vil det sige at drikke hjernen ud)? Folk der får fysiske abstinenser når de ikke har alkohol i blodet? Definitionen er altså altafgørende for resultatets validitet og brugbarhed. Anvendelse af teorier og modeller Ved formulering af en referenceramme eller problemstilling skal man afgøre hvad den skal indeholde, hvilke begreber der indgår og hvordan de defineres og hvilke sammenhænge (hjælpehypoteser) der forud defineres. Følgende oversigt giver et overblik over disse overvejelser: 1. Det teoretiske grundlag for modellen o Hvilke teoretiske antagelser og forudsætninger skal med i modellen? o Er tilpasninger nødvendige eller passer antagelserne med projektet? 2. Modeltype o Rent beskrivende modeller: Anvendes til at systematisere den viden man har eller ønsker. o Tidsserie modeller: en række begivenheder fordelt over tid for eksempel at o Kausalmodeller (hyppigst): modeller som beskæftiger sig med årsagssammenhænge mellem flere elementer. 3. Modellens formål En model skal tilpasses til den konkrete analyse som ønskes foretaget hvis den ikke allerede gør det. 4. Model elementer Modellens elementer (fx eksport, international erfaring og organisation) skal være præcise i sin definition. Eksempel på udvikling problemformuleringer 3 Ole Borre forklarer hvordan samfundet er under konstant udvikling indenfor, det man kalder venstre- højre dimensionen, og at man konkret skelner mellem værdipolitik og fordelingspolitik. Den traditionelle forståelse tog form i tallet med firepartisystemets opståen, hvor venstre stod for øget økonomisk og social lighed hvorimod højre stod for bevarelse af de højere klassers privilegier. I nyere tid er denne definition ikke fyldestgørende, da nye partier i begge retninger og i centrum er fremkommet og ikke mindst en ny dimension. Den nye dimension er en sammenfattet værdipolitik og indebærer problemstillinger som , Borre, Ole, To konfliktdimensioner

6 miljø- og energipolitik nedenstående oversigt opstiller forskellene mellem nypolitik og gammelpolitik: Gammelpolitik (økonomipolitisk) - Socialpolitik - Velfærdspolitik - Skattepolitik - Erhvervspolitik Ny politik (værdipolitisk) - Indvandre og flygtningepolitik - Miljøpolitik - Ulandsbistand - Retspolitik Af den grund er det nødvendigt at udvikle nye problemformuleringer, der kan forklare den aktuelle udvikling indenfor både de værdipolitiske og økonomisk- politiske emner. Konkret nævner Borre, som eksempel hvordan man kan opstille problemformuleringer og hypoteser for fire problemstillinger, der omhandler de to dimensioner. Det første handler om hvilke dimensioner, der findes i de danske vælgeres politiske holdninger fra de senere år og kan man ud fra disse holdninger sige noget om andre problemstillinger, der er oppe i tiden? Hypotesen er, at der fortsat er en eksisterende højre- venstre dimension i henhold til en række politiske spørgsmål og at den i stigende grad præges af værdipolitiske holdninger og i aftagende grad de traditionelle økonomisk- politiske holdninger. Dette er altså et eksempel på, hvordan man undersøger en samfundsfagligt problemstilling, som i dette tilfælde omhandler konflikten mellem den ny og gammel dimension. B. Valg af metode Af Simon Staack Jørgensen Når en undersøgelse med henblik på at få svar på eventuelle samfundsvidenskabelige problemstillinger indledes, finder der flere forskellige måder at gribe det an på. Derfor er det vigtigt at gøre sig de rigtige overvejelser inden valget af metode fortages. Følgende afsnit ville beskrive nogle af de hyppigste brugte metoder. For hver metode ville der blive beskrevet fordele og ulemper ved de specifikke undersøgelsesmetoder. General viden om stikprøveundersøgelser En stikprøve undersøgelse anvendes til at estimere fx specifikke karakteristiske tendenser eller problemstillinger ved en fastlagt gruppe af mennesker. Denne fast lagte gruppe kaldes også for en population. Med udtrykket population menes der en bestemt gruppe af mennesker, husholdninger, virksomheder eller organisationer. En afgrænset population

7 derimod er en den gruppe af mennesker, husholdninger, virksomheder eller organisationer som undersøgelsens problemstilling henvender sig til. Ved gennemførelsen af en stikprøveundersøgelse inddrages kun en delmængde af sådan en gruppe, da andet er for kostbart og tidskrævende, og fordi man i et vist omfang kan opnå samme undersøgelsessikkerhed. I nogle tilfælde er en stikprøveundersøgelse sågar bedre end en totaltælling ville være, da overskuddet bruges på forundersøgelser, afprøvninger af spørgeskemaer og uddannelse af evt. nye interviewere. Måderne man udvælger populationer på kan være meget forskellige og der findes dog også flere forskellige måder der kan gribes an på. Fx følgende: En ikke repræsentativ udvælgelse, er en metode der ikke findes tilfældig. Udvælgelsen af population rammer kun bestemte individer, hvilket kan have bestemte forudsætninger. Disse som ikke udvælges ses der derefter bort fra. (fx kunne man i en undersøgelse udelukke alle kvinder, det er en ikke repræsentativ udvælgelse) En ikke repræsentativ udvælgelse derimod er en tilfældig udvælgelse i forhold til en given faktor (fx køn, indkomst, boligstatus, lønmodtager/arbejdsgiver). Fordelingen i sådan en stikprøve skal stemme overens med det faktiske forhold der findes i de udvalgte grupper. Dog ikke med 100% nøjagtighed, men sådan at det stemmer overens med tilsvarende tilfældig undersøgelse af en hel population (en totaltælling). Denne form er altså tilfældig og upersonlig da den ofte fortages ved lodtrækning. Dette kan udelukke ulemper som menneskelige fejl, hvilket en interviewers præg kunne medvirke lidt. Dette er også beskrevet under personliginterview/telefoninterview Slutteligt i dette afsnit skal det nævnes at en induktion af en stikprøve kun kan lade sig gøre hvis stikprøve er repræsentativ og dermed også udelukkende baseret på en kvantitativ og tilfældig undersøgelse. Samt at man bør have følgende viden omkring variabler; Den afhængige variabel er den variable der ønskes forklaret (fx tv- sening mm) derimod er den uafhængige variabel, den variable som påvirker den afhængige variabel, dette kunne være ting som alder, uddannelse og civilstatus, da disse kunne have indflydelse på tv- sening. Spørgeskemaundersøgelse En metode der bliver brugt meget er spørgeskemaundersøgelse, som er velegnet til at undersøge mange folks individuelle holdninger til et bestemt politisk arbejdsområde el.lign.. Det mest fornuftige i denne sammenhæng ville være at vælge en respondentgruppe/et udsnit af en population der selvfølgelig svare den den befolkningsgruppe man ville undersøge, og derfor kan spørgeskemaundersøgelsen ses som en stikprøveundersøgelse. Stikprøveundersøgelser er beskrevet i afsnittet stikprøveundersøgelser. Fordelene ved denne undersøgelses form er at man kan nå ud til relativt mange folk på forholdsvis kort tid. Dertil kommer det også at ressourceforbruget ikke er særligt omfattende og man nemt kan opstille et datasæt hvor man hurtigt kan udregne gennemsnitsbesvarelser, procenter og undersøge korrelationer.

8 Ulemperne kan være at svarprocenterne forekomme lave og utroværdige da sådanne en undersøgelse ofte ville være anonym. Dertil kommer det også at det kan være svært at udvælge en gruppe/en population der kan anses som et repræsentativt udsnit. Personligt interview / telefoninterview En anden mulighed for at undersøge samfundsvidenskabelige problemstillinger, kunne være at fortage personlige interviews. Disse interviews kan udføres på to følgende måde; face to face, eller som et telefon interview. Disse former er dog langt mere tidskrævende end fx spørgeskemaundersøgelserne, samt langt mere ressource- krævende. Til gengæld er troværdigheden ved sådanne undersøgelses- metoder langt højere, da man har personlig kontakt med det udsnit af den population man ønsker besvarelser fra. Den personlige kontakt kan få folk til at føle sig mere forpligtet, i forhold til at afgive brugbare svar. Fordelene er, for kort at opsummere, langt større troværdighed i forhold til de svar man modtager, svarene bliver mere personlige, og der ville ikke være nogle begrænsninger i forhold til svarmuglighederne. Ulemperne ved denne metoder, er at omkostninger er høje i forhold til fx spørgeskemaundersøgelser. Når man laver et interview, kan personen der stille spørgsmålene, uden for sin bevidsthed godt komme til at inddrage det der kaldes intervieweffekt, hvilket betyder at person der stiller spørgsmål kan påvirke den anden person i en bestemt retning. C. Konstruktion af spørgeskema Af Rasmus Ammitzbøll Når man skal lave et spørgeskema skal man tage en masse ting op til revision. Man bliver nød til at finde en masse information om den problemstilling man har, før man kan begynde en konstruktion af undersøgelsen. Man må også stille sig selv spørgsmålet, hvad er et godt spørgeskema? Man bliver først nød til at finde ud af om det et kvantitativ eller kvalitativ svar man vil have. Derfor kan man sætte de to op overfor hinanden som følgende: Kvalitativ metode Kvantitativ metode Anvendelse Bruges hvis man vil opnå ny og specifik viden, eller opnå mangfoldige beskrivelser og en dybere forståelse af det Bruges til at analysere kendte sammenhænge og påvise om en repræsentativ sammenhæng stadig eksisterer

9 specifikke Indsamlingsmetode Det semistrukturerede personlige interview Fokusgruppe interview Observation Spørgeskemaundersøgelser: Post- enquete Telefoninterview Personligt omdelt interview CAPI (Computer assisted personal interview) / internettet Datatype og analysemetode Tekst, film Sammenskrivning og fortolkning Datasæt fra spørgeskemaer Statistisk metode: Bl.a. procenter, gennemsnit, korrelationer og signifikans Styrker Kan give forståelse af enkeltfænomener Kan opstille typologier Større besvarelsesprocent og mere troværdige svar, også på ømtålelige spørgsmål Svagheder Er ikke repræsentativ Undersøgelsen er dyr og tidskrævende Kan skabe overblik over store mængder information Kan drage generelle konklusioner Undersøgelsen er nem og billig Mindre interviewereffekt til at påvirke svarresultatet Kan ikke give dybere forståelse af sammenhænge

10 Interviewereffekt kan påvirke undersøgelsens troværdighed Mindre svarprocent og svar på ømtålelige spørgsmål Mindre troværdige besvarelser, da der ikke kan kontrolleres for misforståelser Når man ved hvor man vil hen med det og hvilken målgruppe man vil ramme, skal man også rette spørgsmålene ind efter det.

11 Spørgsmål Der findes forskellige regler, for hvordan man skal opstille et spørgsmål til et spørgeskema. Man kan derud fra opstille 4 generelle regler. Reglerne Vær præcis sørg for at spørgsmålet ikke kan blive misforstået. Det skal også hver et spørgsmål som kan besvares. Ikke som, eks Hvor stort er universet? Man skal også prøver at und gå at lave flere dimensioner i spørgsmålet. Eks Er vejen i Danmark gode? Her har man ikke været nok præcis i hvilket veje? Dette kunne være motorvejen, eller den vej hvor ens hus lægger. Så et svar som, - De er gode nok, men kunne god være mere jævne. Giver ikke et klart nok svar. Tænk på respondenten Når man stiller et spørgsmål skal man også at tag med hvem det er man stille det til, som det er faglærte læge, eller en skole elve, man stille et spørgsmål med et krav om baggrunds viden i anatomi, altså deres svars evnen. Vær særlig opmærksom på. - Man skal prøve at holde øje med hvordan de centrale variable konstrueres, og om du selv forstå det, og om du selv ville være villig til at svare på det. Øv dig, øv dig, øv dig - Før man sender nåde, skal man selv svare på dem, Stil spørgsmål for sig selv igen, besvar dem igen, diskuter dem og vurder dem. Altså være helt sikker på at dette er det som skal ud. Vurderingssætninger Man kan også opstille 8 sætninger som man kan bruge til at vurdere bagefter om det er godt nok, eller sagt på en anden måde hvis ingen af disse sætninger passer på dine spørgsmål er de ikke helt ude i hampen. Undgå tvetydige spørgsmål og tvetydige ord. Undgå lange spørgsmål. Undgå følelsesmæssige spørgsmål. Undgå hypotetiske spørgsmål. Undgå meget generelle spørgsmål. Undgå ledende spørgsmål. Undgå tekniske udtryk. Undgå spørgsmål, der forudsætter særlig viden. Når disse sætninger giver udtryk for det som ikke er godt at havde med, kan man også opstille for hvad der er godt at havde med. Et klart sprog

12 Korte ord Positive formuleringer Få sætninger Tydelige begrebsdefinitioner Enkle skalaer med få svarkategorier En neutral/ved ikke kategori Svarkategorier Når man laver spørgsmålene skal man også fine ud af, hvilken svar man ønsker tilbage. Man kan dele dette op i 3 grupper. 1. Lukkede (Hvad er dit køn? mand? kvinde?) Man stiller spørgsmålet og giver også svaret. Dette gøre det letter bage efter at analyser. Dette bliver ofte brugt i en meningsmåling for partier. jeg stemmer stemmer på, krys, vider, man behøver ikke forklare hvorfor. 2. åbne (Hvorfor går de i skole) Man lader det helt op til den adspurgte at fortolke spørgsmålet og svar. Dette betyder lange forskellige svar, som alle skal analyseres. 3. halv-åbne (Hvad for du ud af at går i skole udover skole gangen i sig selv?) Man leder den adspurgte i en retning som man vælger på forhånd. Dette gør at det er, letter at kategorisere bag efter. Spørgeskemaets opbygning Når man skal lave selve spørgeskemaet kan man del det op i tre faser, dette hjælper til at man får de vigtigste ting frem, og holder respondenten opmærksomhed. Start Når man stater skal man søger for at respondenten kommer godt i gang, altså igen personlig spørgsmål. Spørgsmålene skal også være lette, helst nåde som respondenten kender til så vedkomme hurtig kan besvare dem. Hoveddel I hoveddelen skal man ind til benene, altså de vigtige ting, skal helst komme først efter som besvarelser ``normalt`` bliver dårligere sender. Man skal også prøve at lad sine spørgsmål komme i en logisk rækkefølge, for at holde besvares fokus. Man skal helst også prøve at variere mellem svær, for at undgå at man går fast. Afslutning Her kan man så stille let, demografiske og geografiske spørgsmål, eks køn alder bopæl, uddannelse. Hvordan garanterer man en høj svarprocent? Når man starter med at lave et spørgerskema har man også i tankerne hvilken målgruppe man er uden efter. Så ved at sende et spørgerskemaet rundt til personer som har et personlig forhold til det adspurgt vil dette også ud springe i en høj svarprocent. Eks hvis man er et firma, som vil ud med en ny sodavand på markedet. Vil det være smart at kigge på en anden undersøgelse over hvem der drikker mest sodavand, så man derefter kan rette ind på den

13 gruppe som også er de største kunder, i dette tilfælde vil det være den danske ungdom. Man kan også forhøje svarprocenten ved at hold spørgeskemaerne korte, ingen vil bruger over 5 min på et frivilligt spørgeskema.

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse

Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Kernetekst Den samfundsvidenskabelige undersøgelse Janne Bisgaard Nielsen, adjunkt i samfundsfag og historie, Aarhus Katedralskole SA0005 www I dette afsnit lærer du tre hyppigt brugte samfundsfaglige

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE KRAV TIL PRØVEN I AT Anvende samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller Bruge andres anvendelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Opgave til Salg og service niveau C

Opgave til Salg og service niveau C Opgave til Salg og service niveau C Beskrivelse Eleverne skal i denne opgave arbejde med at planlægge og gennemføre en markedsanalyse. Markedsanalysen skal gennemføres i marken, således at eleverne måske

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program Dagens program Kapitel 8.1-8.3 Tilfældig stikprøve (Random Sampling) Likelihood Eksempler på likelihood funktioner Sufficiente statistikker Eksempler på sufficiente statistikker 1 Tilfældig stikprøve Kvantitative

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version

University of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Økogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården

Økogården. Virksomheds- og situationsbeskrivelse. Problemformuleringer. Økogården Økogården Økogården Virksomheds- og situationsbeskrivelse I 2008 besluttede 8 landmænd at lave et kooperativ, der som nicheproduktion skulle producere og forhandle økologiske madvarer direkte til forbrugeren.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

2. Indledende sonderinger (eksplorative forundersøgelser) Sekundære data Kvantitative og kvalitative Desk research

2. Indledende sonderinger (eksplorative forundersøgelser) Sekundære data Kvantitative og kvalitative Desk research Mark edsanalyseproc essen 1. Problemerkendelse 2. Indledende sonderinger (eksplorative forr) Herunder: Sekundære interne og eksterne data samt primære interne data 3. Problemformulering og mål for n 4.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse El-installatør Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker Af gruppe 7: Mohammed Kayed, Patrick Kisbye, Maria Vinther og Kathrine Kristiansen 6. OKTOBER 2016 MAK, CPH BUSINESS Modul 2 Markedsanalyse for Boligindretningsbutikker

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere