KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ER-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ER-"

Transkript

1 KOSMOS KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ER- HVERVSUDDANNELSER I DANMARK ANBEFALINGER TIL DET FREMADRETTEDE SUNDHEDSARBEJDE Udarbejdet af Det Nationale Videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge, KOSMOS Brian Krogh Lassen (VIA UC) Mette Munk Jensen (Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark) Marie Manniche Riber (UC Sjælland) Anne Krægpøth Gude (Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark)

2 FORORD... 4 INDLEDNING... 5 RAPPORTENS OPBYGNING SAMT LÆSEVEJLEDNING... 5 AFSNIT 1 BAGGRUNDSOPLYSNINGER... 7 Om erhvervsuddannelser 7 Unge og sundhed 7 Muld-undersøgelserne 8 Fokus på unges sundhedsadfærd på erhvervsuddannelserne 9 Fysisk aktivitet 9 Alkohol 10 Rygning og euforiserende stoffer 10 De unges sundhedsadfærd er mere end motions-, kost- og rygevaner 10 Opsamling 12 AFSNIT 2 INTERVIEWS Metode 13 Interview med Gunvor Krarup Vedstesen og Mads Peter Jannings, 13 Undervisningsministeriet 13 Interview med Kjeld Secher Pedersen, Nationalt Center for Erhvervspædagogik 18 Interview med ressourcepersoner fra tre skoler en indledning 25 Interview med Per Jensen, Uddannelsesleder, Vejle Handelsskole 25 Interview med René Frost, Århus Tech 29 Interview med sundhedsteam, Silkeborg tekniske skole 32 Konklusion på interviews med Vejle handelsskole, Århus Tech og Silkeborg tekniske skole 37 AFSNIT 3 LITTERATURSTUDIET Litteraturstudiet 42 Udarbejdelse af resuméer 43 Oversigt over resuméer af projekter/projektbeskrivelser/rapporter 44 Resuméer af de enkelte indsatser 45 Resumé 1 Idræt og sundhed for alle 45 Resumé 2 Klassens ansvarlighed for trivsel sundhed og motivation 45 Resumé 3: Sundhedsfremmende initiativer på de tekniske erhvervsuddannelser 46 Resumé 4: Idræt og sundhed i lokalområdet et fastholdelsesprojekt 47 Resumé 5: Motion og sund kost på erhvervsskoler fremmer elevernes trivsel og læring 47 Resumé 6 Udvikling af elevers kompetence til at medtænke og praktisere miljø- og sundhedsaspekter i fremtidens fag 48 Resumé 7 Læring i bevægelse 50 Resumé 8 Handlingsplaner om øget gennemførelse 2010 oplysninger fra undervisningsministeriets hjemmeside 53 2

3 Resumé 9 Skoler med indsatser omkring sundhed/idræt i handlingsplaner for øget gennemførelse i 2009/ Resumé 10 Beskrivelse af fire sundhedsprojekter på erhvervsuddannelser 62 Resumé 11 Gennem leg og spil til trivsel og læring 65 Resumé 12 Skoler med indsatser omkring sundhed/idræt i handlingsplaner for øget gennemførelse i 2008/ Resumé 13 Styrkelse af natur, teknik og sundhed i erhvervsuddannelserne 73 Resumé 14 Idræt og Sundhed kost og motion på erhvervsskoler 74 Resumé 15 Hvordan skaber vi rum til drengene? 78 Resumé 16 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne analyse af handlingsplanerne 80 Resumé veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne 84 Resumé 18 Handlingsplaner for øget gennemførelse på erhvervsuddannelser, analyse af første generation af handlingsplaner 84 Resumé 19 Sundhed og trivsel på tekniske skoler i København Resumé 20 Sundhed på ungdomsuddannelserne et inspirationsmateriale 89 Opsamling på projekterne/rapporterne 92 AFSNIT 4 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Konklusion 94 Anbefalinger 95 LITTERATURLISTE

4 FORORD Denne rapport er udarbejdet af Nationalt Videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge, også kaldet KOSMOS. 1 I efteråret 2010 fik en mindre gruppe medarbejdere i KOSMOS til opgave at udarbejde en kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark. Denne rapport er resultatet af dette udviklingsarbejde. Brian Krogh Lassen (VIA UC) har været projektleder og har således haft hovedansvaret for den samlede rapport, herunder udarbejdelsen af konklusioner og anbefalinger på baggrund af projektets forskellige dele, men naturligvis i et samarbejde med rapportens øvrige forfattere. Desuden har Brian udarbejdet en del af litteraturstudiet. Anne Krægpøth Gude (Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark) har ligeledes bidraget til litteraturstudiet. Marie Manniche Riber (UC Sjælland) har dels bidraget til arbejdet med litteraturstudiet samt haft hovedansvaret for arbejdet med interviewene af repræsentanter fra henholdsvis Undervisningsministeriet og Nationalt Center for erhvervspædagogik, mens Mette Munk Jensen (Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syddanmark) har haft hovedansvaret for arbejdet med interviewene af ressourcepersoner fra tre udvalgte skoler. Der skal lyde en tak til de personer fra erhvervsuddannelserne, der har bidraget med deres viden og indsigt omkring sundhedstiltag på deres respektive uddannelsesinstitutioner. Ligeledes takker vi Undervisningsministeriet for deres bidrag omkring arbejdet med handleplaner for øget gennemførelse. Det er vores håb, at rapporten kan bruges som inspirationsmateriale af personer, der arbejder med sundhed på erhvervsuddannelserne. Rigtig god læselyst 1 Se endvidere 4

5 INDLEDNING Erhvervsuddannelserne har vanskelige vilkår for fysisk aktivitet og andre sundhedsfremmende tiltag sammenlignet med andre ungdomsuddannelser som gymnasiet/hf og handelsskoler. 2 Derudover er adfærdsmønstrene, når det gælder sundhed hos unge forskellige. Blandt unge, som går på erhvervsskole eller er uden uddannelse, findes flest unge, som motionerer meget lidt, som ryger dagligt, har et hashforbrug og har stort forbrug af alkohol 3 Bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser levner ikke megen plads til at arbejde med sundhed/kost/motion 4. Og dog: Bekendtgørelsen har krav om handlingsplaner for øget gennemførelse på den enkelte skole/den enkelte erhvervsuddannelse. For nogle skoler er det et incitament til at arbejde med sundhedstiltag bredt betragtet, hvilket fremgår af undervisningsministeriets opgørelser over handlingsplaner for øget gennemførelse. Vi vidste, inden vi gik i gang med denne kortlægning, at der var tiltag rundt omkring på erhvervsuddannelserne, men der var ikke et samlet overblik over disse tiltag og over de erfaringer, der er gjort rundt omkring på erhvervsskolerne. På denne baggrund har KOSMOS ønsket at gennemføre en kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelserne. Kortlægningen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse. Formålet med arbejdet var at få et samlet billede af indsatserne på erhvervsuddannelserne og på den baggrund fokusere på en fremadrettet indsats på området. Hvilke tiltag synes at give øget trivsel, øget gennemførsel, bedre optagelsestal mv. Rapporten vil derfor afslutningsvis komme med kvalificerede anbefalinger til relevante fremadrettede tiltag. RAPPORTENS OPBYGNING SAMT LÆSEVEJLEDNING I afsnit 1 findes baggrundsoplysninger om, hvad der forstås ved erhvervsuddannelser, samt hvordan billedet er omkring unge og sundhed og specifikt unge, der går på en erhvervsuddannelse og deres sundhedsadfærd. For læsere, der ikke har kendskab til opbygningen af erhvervsuddannelser, kan det være nyttigt at læse afsnittet om erhvervsuddannelser. For læsere, der ønsker et overordnet indblik i de udfordringer og muligheder unge har, når det gælder sundhed, er afsnittet unge og sundhed relevant. Afsnit 2 består af interviewdelen. Her beskrives kort, hvad der rent praktisk er gjort i forhold til interviews, hvem er blevet interviewet, hvorfor er de blevet udvalgt m.m. Derefter følger selve analysen af de enkelte interviews. Her sættes således skarpt på indholdet af sundhedstiltagene hvilket udmunder i delkonklusioner i forhold til interviews. Læsere, der ønsker et indblik i hvilke muligheder og udfordringer, der er omkring sundhed på erhvervsuddannelser fortalt af personer, der har 2 Møller, Sund by netværket Brink, Bekendtgørelsen for erhvervsuddannelser (BEK nr af 15/12/2010 Gældende) 5

6 med erhvervsuddannelser at gøre i deres daglige arbejde, kan finde inspiration i interviewdelen af rapporten. Afsnit 3 består af litteraturstudiet. Her beskrives ligeledes, hvad der rent praktisk er gjort i forhold til indsamling af viden, samt hvordan resuméer af de enkelte projekter/rapporter er udarbejdet. De samlede resuméer kan bruges som et opslagsværk, hvor man kan finde inspiration fra andre skolers indsatser, som måske kan bruges som afsæt for udvikling af sundhedstiltag på eget sted. Ofte er det i dette materiale også muligt at gå ind og finde kontaktoplysninger i forhold til et konkret projekt. Afsnit 4 samler trådene fra resuméerne samt de udarbejdede interviews i en samlet konklusion. Afsnittet afsluttes med at skitsere nogle anbefalinger udarbejdet på baggrund af det samlede materiale. 6

7 AFSNIT 1 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM ERHVERVSUDDANNELSER 5 En erhvervsuddannelse tager mellem 1½ og 5½ år og kan påbegyndes efter afsluttet 9. klasse i folkeskolen. Den typiske varighed er 3-4 år fordelt på et grundforløb på skole og et hovedforløb, som veksler mellem skole og praktik i en virksomhed. En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, og det meste af den foregår i en praktikvirksomhed. Den teoretiske del af uddannelsen foregår enten på en erhvervsskole, som kan være en handelsskole, en teknisk skole og et AMUcenter eller på en landbrugsskole eller en social- og sundhedsskole. Mange skoler har flere af afdelingerne. Der findes 110 uddannelser med 308 trin eller specialer. Mange af disse er kendte uddannelser inden for f.eks. teknik, mekanik, byggeri, maskiner, jordbrug, planter, dyr, levnedsmidler, mode, personpleje, handel og service. Uddannelserne udbydes på en eller flere af de cirka 110 erhvervsskoler der findes i Danmark. Den nyeste opgørelse af antallet af elever viser, at cirka elever i 2008 var i gang med en erhvervsuddannelse 6 Hvert år starter knapt elever på et grundforløb på en af landets erhvervsskoler. Det er mellem 30 og 40 % af ungdomsårgangene erhvervsskoleelever havde i 2008 en anden etnisk herkomst end dansk. Omkring af eleverne gik på grundforløbet og på hovedforløbet. UNGE OG SUNDHED Unges sundhed og trivsel har været i mediernes søgelys og på den politiske dagsorden i de seneste år. Medier beretter om ungdommens problemer med overvægt, stort alkoholforbrug, spiseforstyrrelser, lavt selvværd, psykiske problemer, kriminalitet, ubeskyttet sex osv. Disse historier vidner om nutidens tendenser blandt de unge og afslører tilsyneladende mangfoldige sundheds- og trivselsproblemer hos forskellige grupper af unge. 8 Et af områderne der har vækket bekymring for de danske unges sundhed er blandt andet den stigende forekomst af overvægtige. Ifølge sundhedsprofilundersøgelsen af den danske befolknings sundhed og sygelighed var næsten en fjerdedel af unge mellem 16 og 24 år i 2010 overvægtige. 9 Årsagerne til overvægt anses for at være multifaktorielle, men de overvægtsudløsende faktorer findes primært i livsstilen i form af bl.a. højt energi- og fedtindtag samt lavt niveau af fysisk aktivitet. 10 Tilstedeværelsen af overvægt og fedme øger betydeligt risikoen for type 2 diabetes ( gange) og hjertekarsygdomme 11 (2.5-6 gange) samt af adskillige flere fysiske og psykiske lidelser 12. Overvægtsforekomsten er således en væsentlig indikator, når de unges sundhed stilles i rampelyset. Unges sundhed handler imidlertid om langt mere end bare tal for antal overvægtige og risiko for livsstilsrelaterede sygdomme. I det følgende belyses flere aspekter omkring dagligdagsvaner, sund- 5 Følgende afsnit er med udgangspunkt i Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk) 6 7 www. eud-info.dk 8 Jeppesen, 2006, s Astrup, A., Apopleksi/slagtilfælde, aterosklerose og iskæmisk hjertesygdom 12 Blodtryksforhøjelse, urinsyregigt, en række kræftsygdomme, slidgigt, ufrugtbarhed mv. Astrup, A.,

8 hedsadfærd og trivsel blandt nutidens unge, og undervejs koncentreres fokus omkring unge på erhvervsuddannelserne. MULD-UNDERSØGELSERNE 13 De unges livsstil og sundhedsadfærd har været genstand for flere undersøgelser gennem tiderne. MULD-undersøgelserne er udarbejdet (i lidt forskellige udformninger) siden år 2000 og har haft det overordnede fokus at undersøge de unges livsstil og dagligdag med henblik på fysisk aktivitet, kost, trivsel, familieforhold og brug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. 14 MULD-rapporterne udarbejdet på baggrund af undersøgelserne er alle tilgængelige på både Kræftens Bekæmpelses og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 15 En tidligere MULD-undersøgelse har vist, at såvel fysisk aktivitet, indtagelse af tilstrækkelig frugt og grønt, alkohol- og rygevaner samt det at have prøvet euforiserende stoffer (hash), alle var punkter, hvor de unge ikke levede op til de nationale anbefalinger. 16 Dette støtter tilsyneladende eksistensen af de unges sundheds- og trivselsproblemer, men følger man tendenserne blandt de unge frem til den seneste MULD-undersøgelse 17,18, synes der heldigvis på flere områder at være sket en stagnation i de unges uhensigtsmæssige sundhedsadfærd eller sågar forbedringer siden år I forhold til de unges fysiske aktivitetsniveau, så levede mere end halvdelen af de unge i 2008 op til de nationale anbefalinger for fysisk aktivitet 19, og siden 2000 er andelen af unge, som karakteriserede deres fritidsbeskæftigelser som stillesiddende, stagneret. Der er således en stor del af de unge, der sagtens kan sørge for at være tilstrækkelige fysisk aktive i deres dagligdag, mens en mindre gruppe er for fysisk inaktive, og derved er i større risiko for at mistrives 20 og for at udvikle en lang række livsstilsrelaterede sygdomme. 21 I forhold til de unges alkoholvaner, er det tydeligt, at dét at drikke alkohol hører til tendenserne blandt nutidens unge. Hovedparten af de unge drikker alkohol mere eller mindre hyppigt, men der er alligevel sket en sundhedsmæssigt positiv udvikling siden Andelen af drenge, der har overskredet genstandsgrænsen 23, er nemlig faldet væsentligt. For pigernes vedkommende er det 13 MULD (Monitoreringen af Unges Livsstil og Dagligdag) -undersøgelserne er udført på unge mellem 16 og 20 år og har indtil i dag resulteret i syv rapporter. Monitoreringen af MULD-undersøgelserne er udført af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen & 16 Nielsen, 2005, s Hele undersøgelsen var for første gang internetbaseret, og deltagerne var repræsentativt fordelt på køn og alder i forhold til den danske befolkning. Undersøgelsens respondenter var fordelt på fem regioner (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) og efter uddannelse (grundskole, gymnasial, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, anden uddannelse samt ikke under uddannelse). Brink, Brink, Alle børn og unge under 18 år skal være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og aktiviteterne skal være af moderat intensitet. For voksne (over 18 år) gælder, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. (Kilde: Sundhedsstyrelsen) 20 Børn og unge, der er fysisk aktive, har større selvtillid og større stresstærskel end inaktive (MULD 2008 s. 43) 21 Som bl.a. hjertekarsygdomme, type II diabetes, muskel- og skeletlidelser, visse former for kræft, psykiske lidelser og knogleskørhed, Brink, 2009 s Brink,2009 s Daværende gældende genstandsgrænser, det er sat i forhold til er for voksne mænd (21 genstande/uge) og for voksne kvinder (14 genstande/uge). (Kilde: Sundhedsstyrelsen) 8

9 stort set uændret, hvilket samtidig betyder, at der ikke længere var forskel mellem kønnene i andelen af unge, der overskred genstandsgrænsen i Med hensyn til de unges rygevaner og brug af euforiserende stoffer, er andelen af rygere faldet fra en tredjedel til en fjerdedel siden I 2008 røg omkring en tiendedel af de unge dagligt, og der var ingen forskel mellem kønnene. Mere end halvdelen af både piger og drenge i aldersgruppen havde aldrig røget. To-tredjedele af de unge har aldrig prøvet stoffer, mens den sidste tredjedel har prøvet hash, som er det mest udbredte euforiserende stof blandt danske unge. En mindre andel af de unge har prøvet andre stoffer end hash, og her er amfetamin, kokain, ecstasy og opløsningsmidler/lightergas blandt de mest udbredte. 25 Spørgsmål om kostvaner er udeladt i den seneste MULD undersøgelse. 26 Nyere nationale kostundersøgelser viser imidlertid, at drenge/mænds og piger/kvinders gennemsnitlige frugtindtag ligger tæt på anbefalingerne, og at det især er indtaget af grøntsager, der fortsat ligger lavt. 27 Når det kommer til de unges sundhedsadfærd, kan det således diskuteres, om det i virkeligheden står så slemt til, som det ofte fremgår i medierne. Langt de fleste unge har en fornuftig sundhedsadfærd. Når dette er sagt, så er det naturligvis vigtigt at understrege, at den kortfattede gennemgang af enkelte MULD-rapporter som udgangspunkt for at fremhæve nogle tendenser for nutidens unge her næppe giver et til fulde dybdegående og nuanceret indblik heri. For at opnå dette må læseren nødvendigvis selv søge mere information i de rapporter, der er henvist til. FOKUS PÅ UNGES SUNDHEDSADFÆRD PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE Da denne rapport koncentrerer sig om unge på erhvervsuddannelserne, vil de følgende afsnit omhandle de tendenser, hvor denne gruppe af unge skiller sig ud fra de øvrige grupper (de, der er i gang med grundskolen, en gymnasial eller videregående uddannelse eller som ikke er under uddannelse) baseret på den seneste MULD-rapport 28. I denne MULD-rapport deltog 130 unge fra erhvervsuddannelser ud af undersøgelsens 1539 deltagere. 29 FYSISK AKTIVITET Næsten to-tredjedele af de unge på erhvervsuddannelserne er fysisk aktive i mere end de anbefalede 30 minutter dagligt 30, og det er gældende for begge køn. 31 Umiddelbart ser der ud til at være en udpræget fornuftig sundhedsadfærd med hensyn til fysisk aktivitet blandt de unge på erhvervsuddannelserne, men tallene viser også samtidig, at både drenge og piger på erhvervsuddannelserne er blandt de mest fysisk inaktive i forhold til de øvrige grupper af unge. Omkring en tredjedel lever ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, og det betyder at en forholdsvis stor andel af unge på 24 For drengene har været et fald fra en fjerdedel til mindre end en syvendedel i denne årrække, dog er tallene fra 2008 ikke direkte sammenlignelige med de øvrige år pga. et metodeskifte i dataindsamlingen. I samme periode ligger pigerne mellem en tiendedel og en syvendedel. Brink, 2009 s Brink, 2009, s. 29, Af hensyn til spørgeskemaets længde. Brink, Pedersen A, et al Brink, Brink 2009, s Da gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne er over 18 år, så tages der udgangspunkt i de nationale anbefalinger for voksne mænd og kvinder. 31 Brink, 2009s. 43, 48 9

10 erhvervsuddannelserne har større risiko for at udvikle overvægt, livsstilsrelaterede sygdomme og for at mistrives. ALKOHOL Blandt unge på erhvervsuddannelserne skiller drengene sig væsentlig ud, når det drejer sig om de unges drikkeadfærd. Knap en femtedel af drengene havde overskredet genstandsgrænserne for voksne mænd (inden for den seneste uge), og det oversteg alle de øvrige grupper for begge køn. Pigerne på erhvervsskolerne var til gengæld den gruppe ud af alle, lige bortset fra drenge i grundskolen, hvor færrest havde overskredet genstandsgrænsen. 32 Flere unge oplever koncentrationsbesvær i skolen, problemer med venner eller familie, slagsmål mv. i forbindelse med alkoholforbruget. 33 RYGNING OG EUFORISERENDE STOFFER Andelen af dagligrygere er størst blandt de unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, eller som ikke er under uddannelse. En fjerdedel af hhv. drengene og pigerne på erhvervsuddannelserne ryger enten dagligt eller lejlighedsvis, og andelen af piger der ryger dagligt ligger væsentlig højere end drengene på erhvervsuddannelserne. 34 Blandt drenge på erhvervsuddannelserne har en tredjedel prøvet hash, mens pigerne ligger lidt højere og samtidig i toppen blandt de øvrige grupper af unge. Derudover er andelen af unge, der har prøvet andre stoffer end hash, størst blandt dem, som er i gang med en erhvervsuddannelse. Omkring en sjettedel af begge køn har prøvet andre stoffer end hash. 35 Når der udelukkende fokuseres på tendenser blandt unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kan der på baggrund af MULD-undersøgelserne ikke herske tvivl om, at denne gruppe i højere grad end andre grupper af unge i uddannelse har en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. At unge på erhvervsuddannelserne har behov for at forbedre deres sundhedsadfærd er ligeledes bekræftet af undersøgelsen Sundhed og trivsel blandt unge på tekniske skoler i København 2007, som pegede på de samme livsstilsområder, som er fremhævet fra MULD-undersøgelserne - dog med betydelig mere uddybelse af de unges kost- og måltidsvaner. 36 DE UNGES SUNDHEDSADFÆRD ER MERE END MOTIONS-, KOST- OG RYGEVANER Når der fokuseres på tidens tendens med sund eller usund adfærd blandt de unge, er det på ingen måde rimeligt at betragte det så snævert, at det udelukkende handler om de unges motions-, kost- og rygevaner samt drikkeadfærd og brug af euforiserende stoffer. Unges sundhed må og bør betragtes i lyset af, hvordan de generelt (mis)trives, da det er vist, at unge, der trives, har en sundere adfærd end unge, der ikke trives. 37 Derfor inddrages nu erfaringer og resultater fra rapporter fra Center for 32 Brink, 2009 s Brink, 2009, s Brink, 2009, s Brink, 2009, s. 29, Undersøgelsen bygger på et projekt, hvor tekniske skoler i Københavns Kommune og Folkesundhed København arbejdede sammen om tiltaget Sundhed, trivsel og livsstil på tekniske skoler. 37 Simonsen, 2006, s

11 Ungdomsforskning (CEFU), som sætter både et bredt og nuanceret fokus på unges problemer med sundhed og deres trivsel. I CEFU s rapport Unges sundhed fra 2006 var én af hjørnestenene at undgå, at fokus blev isoleret på, at nutidens ungdom blev synonym med problemer som overvægt, sanseløs beruselse, ubeskyttet sex, spiseforstyrrelse m.v. og at de forskellige sundheds- og trivselsproblemer hos forskellige grupper af unge blev belyst på en måde, hvorpå de unge betragtedes som ressourcer. En anden central pointe var, at de oplysningskampagner, der skal forbedre de unges sundhedsadfærd, ikke virker, og at et overdrevet billede af de unges usunde adfærd tilsyneladende ikke skræmmer de unge, men i stedet for fremmer risikoen for den usunde adfærd. 38 I den seneste rapport fra 2010 Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal offentliggør CEFU resultaterne af en stor undersøgelse af trivsel og mistrivsel blandt unge. 39 Rapporten belyser både hvordan de unge selv vurderer, om de trives med sig selv og deres liv, og den trivsel og mistrivsel, der kan spores i deres adfærd og dagligdag. Dette sættes i relation til forskellige områder i de unges liv som bl.a. selvtillid, helbred, ensomhed, mobning, selvmordstanker, seksualitet, kriminalitet og rusmidler. 40 Forskellige grupper af unge blev analyseret i undersøgelsen - herunder unge på erhvervsuddannelserne. Sammenfattende pegede rapporten på, at jo bedre helbred, jo sjældnere stress og jo mindre meningsløshed, de unge tilkendegav, desto større var sandsynligheden også for, at de vurderede deres liv som værende positivt lige nu. Samtidig vurderede de deres selvtillid højt, deres popularitet mindst på niveau med deres jævnaldrende og at de i ringe grad havde problemer, der gjorde det svært at håndtere deres hverdag. 41 Nogle af de områder, der viste sig at give særligt de unge fra erhvervsuddannelserne udfordringer, var bl.a. at de unge med visse undtagelser oplevede en højere forekomst af mobning, isolation, selvmordstanker og cutting i forhold til de andre grupper af unge under uddannelse, i arbejde eller ledige. 42 Derudover viste undersøgelsen, at de unge på erhvervsuddannelserne oftere havde skilte forældre, oftere havde oplevet selvmord i familien, ligesom de havde oplevet vold og afhængighed af rusmidler i hjemmet. I forhold til kønsbilledet var der markant flere unge kvinder end unge mænd på erhvervsuddannelserne, som havde oplevet mobning, følt sig isoleret eller havde skåret i sig selv. Der var derudover flere unge kvinder, der havde overvejet selvmord. 43 I tråd med MULD-rapporterne viste undersøgelsen, at de unge på erhvervsuddannelserne lå i toppen blandt de øvrige unge under uddannelse, når det kom til at ryge fast, drikke sig fuld flere gange om ugen og indtage andre rusmidler. 44 Hvordan unge trives i deres dagligdag og i livet generelt har betydning for deres livsstil og sundhedsadfærd. Af disse få uddrag fra CEFU s rapporter ses, at der eksisterer mange problematikker 38 Simonsen, 2006, s Blandt unge mellem 15 og 24 år. Rapporten er baseret på et 3-årig forskningsprojekt og bygger på telefoninterview med knap unge. 40 Nielsen, 2010, s Nielsen, 2010, s Nielsen, 2010, s Nielsen, 2010 s Nielsen, 2010, s

12 blandt nutidens unge, som har betydning for, hvordan de oplever deres liv som værende mere eller mindre godt og som mere eller mindre håndgribeligt. Særligt de unge fra erhvervsuddannelserne viste sig at ligge i toppen både i forhold til deres ryge- og drikkevaner samt forbrug af rusmidler, men også i forhold til de udfordringer, som generelt eksisterer blandt unge i dag såsom mobning, isolation, selvmordstanker og at skære i sig selv. Dette viste sig at gøre sig gældende for markant flere piger end drenge på erhvervsuddannelserne. OPSAMLING Gennemgangen af udvalgte materialer omhandlende de unges livsstil, dagligdag, sundhedsadfærd og trivsel vidner om, at det heldigvis er majoriteten af unge i dag, der er velfungerende, som har en fornuftig sundhedsadfærd, og som trives i deres liv. Samtidig er der en relativ stor minoritetsgruppe af unge, som har en mindre sund adfærd og livsstil, og som oplever en større grad af mistrivsel i deres liv. Blandt disse er unge fra erhvervsuddannelserne hyppigt repræsenteret. Derfor er der brug for indsatser på erhvervsuddannelserne, der kan bidrage til at ændre de unges sundhedsadfærd og til at styrke de elever, som har en uhensigtsmæssigt sundhedsadfærd, og som trives dårligt i dagligdagen. Hvad der kan være årsag til, at unge fra erhvervsuddannelserne har en dårligere sundhedsadfærd end andre unge i uddannelse, er ikke analyseret her, men det kan blot konstateres, at det for denne gruppe af unge er oplagt at målrette indsatser med fokus på at forbedre sundhedsadfærden. Nærværende rapports fokus forsøger at samle de forskellige erfaringer, man har gjort sig rundt omkring og set i lyset af ovenstående, er de vigtige at få frem i lyset til gavn for personer, der arbejder med dette område. 12

13 AFSNIT 2 INTERVIEWS METODE Det overordnede argument for at vælge interviewformen er at få indsigt i de interviewedes livsverden: Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme måde som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe med at forstå 45 Vi ønsker at få et mere nuanceret billede af de sundhedsprojekter, som er foregået på skolerne, end det litteraturstudiet kan give os. Derudover ønsker vi at skabe et billede af de vilkår, skolerne arbejder under i forbindelse med deres sundhedsprojekter. Interviewene skal give os en viden om og forståelse af de interviewedes oplevelser, motiver og handlinger, samt hvilken betydning disse faktorer har for de interviewede og de sundhedsprojekter, der gennemføres på skolerne. Der blev på forhånd udarbejdet interviewguides. Interviewguiderne var centreret omkring temaer, som ønskedes belyst, og spørgsmålene var derfor relativt åbne. Dette begrundes med, at viden om sundhedsarbejdet på tekniske skoler og erhvervsskoler fortsat er relativt beskedent, og vi derfor var interesseret i ny viden og nye vinkler på emnet. De egentlige problemstillinger og udfordringer i forbindelse med sundhedsarbejde på tekniske skoler og erhvervsskoler var således relativ uklar, og det var netop dette, vi ønskede at få indblik i. Interviewpersonerne blev udvalgt på baggrund af litteraturstudiet. Det vil i indledningen til de enkelte interviews fremgå, hvilke temaer vi ønskede belyst gennem interviewet. Nogle interviews er gennemført som enkeltinterviews, mens andre er gennemført som gruppeinterviews. Dette vil fremgå af de enkelte interviews. Alle interviews er optaget på diktafon. Interviewene er herefter omsat til sammenskrivninger af tematiserede indholdsområdet. Citater er brugt til at belyse særlige pointer i interviewene og til at underbygge forfatterens sammenskrivninger og fortolkninger. Interviewene skal sammen med litteraturstudiet danne baggrund for opstillingen af anbefalinger til fremtidige indsatser på sundhedsområdet på erhvervsuddannelser. INTERVIEW MED GUNVOR KRARUP VEDSTESEN OG MADS PETER JANNINGS, UNDERVISNINGSMINISTERIET Undervisningsministeriet har i de seneste år haft fokus på og givet midler til indsatser vedrørende fastholdelse og øget gennemførsel af elever på erhvervsuddannelserne. Formålet med interviewet af 45 Spradley,

14 embedsmænd ansat i Undervisningsministeriet var at få større indblik i Undervisningsministeriets deltagelse i, erfaringer med og holdning til de sundhedstiltag, der i øjeblikket er på erhvervsskolerne samt at få indsigt i, hvor de er på vej hen i forhold til sundhedstiltag på erhvervsuddannelserne. Interviewet skulle give svar på spørgsmål inden for disse hovedkategorier: 1. Hvilken rolle har Undervisningsministeriets for sundhedstiltag på erhvervsuddannelserne? 2. Hvad er Undervisningsministeriets forventninger til de sundhedstiltag, der i øjeblikket er i gang på erhvervsuddannelserne? 3. Hvad er Undervisningsministeriets opfattelse af, hvad skolerne kan/ikke kan? 4. Hvor er Undervisningsministeriet på vej hen i forhold til øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne? 5. Hvilken vej ser undervisningsministeriet gerne dette udvikle sig? 1. UNDERVISNINGSMINISTERIETS ROLLE FOR SUNDHEDSTILTAG PÅ ER- HVERVSUDDANNELSERNE Undervisningsministeriet (UVM) spiller en væsentlig rolle for sundhedstiltagenes igangsættelse og forløb på erhvervsuddannelserne, idet de økonomisk støtter med midler, som enten kan ansøges i forbindelse med skolernes indgivelse af deres handlingsplan eller via puljen til Forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU-projekter). Fællesnævneren for, hvorvidt UVM bevilliger midler til projekter/tiltag, er ifølge Gunvor Krarup Vedstesen (Chefkonsulent) og Mads-Peter Jannings (Fuldmægtig), at de skal bidrage til den politiske målsætning, 95 % målsætningen om øget fastholdelse og gennemførelse på erhvervsskolerne. 46 Som embedsmænd for Undervisningsministeriet er både chefkonsulentens og den fuldmægtiges rolle i forbindelse med sundhedstiltag på erhvervsskolerne primært at tage stilling til, om der er konsensus mellem udfordringerne på de enkelte skoler, deres målsætning og de beskrevne indsatser i enten skolernes handlingsplaner for øget gennemførelse eller i projektansøgningerne til Forsøgsog Udviklingsmidler (FoU-midler). Ifølge den fuldmægtige er det i Undervisningsministeriets sagsbehandling af skolernes handlingsplaner, at der bliver set på den analyse, som skolerne har lavet på baggrund af egne udfordringer og vurderet, hvordan det hænger sammen med de initiativer, som de påtænker at sætte i gang - herunder i særdeleshed, hvis der er et indsatsområde, de gerne vil søge midler til. Ifølge både chefkonsulenten og den fuldmægtige er UVM s rolle i forhold til erhvervsskolernes handlingsplaner for fastholdelse og øget gennemførelse ikke at bestemme eller afgøre, hvilke sundhedstiltag, skolerne kan tage initiativ til at igangsætte samt hvilke indsatsområder, de vil bruge til deres arbejde med øget gennemførelse. Skolerne må hvert år søge om midler til én ting, og de må have mellem to og syv indsatser i deres handlingsplan. UVM ser det ikke som erhvervsskolernes eget ansvar at fremme sundheden blandt de unge på erhvervsskolerne. Chefkonsulenten udtaler: procent målsætningen inden for erhvervsuddannelser (www.uvm.dk) 14

Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark Jensen, Mette Munk; Krægpøth, Anne Yung; Lassen, Brian Krogh; Manniche Riber, Marie

Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark Jensen, Mette Munk; Krægpøth, Anne Yung; Lassen, Brian Krogh; Manniche Riber, Marie University Colleges Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark Jensen, Mette Munk; Krægpøth, Anne Yung; Lassen, Brian Krogh; Manniche Riber, Marie Publication date: 2011 Link to publication

Læs mere

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Idræt og sundhed på erhvervsskolerne Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Således står der i programmet om oplægget Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunkter,

Læs mere

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November 2012 Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark KORTLÆGNING AF SUNDHEDSTILTAG PÅ ERHVERVSUDDANNELSER I DANMARK Katrine Bertelsen, kbe@ucsyd.dk, Pia Paustian,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen Af Kasper J. Pedersen Hvem er jeg Cand.scient. Idræt og Statskundskab Idrætskonsulent i Roskilde Kommune Kursusleder på kurset Move On motion

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere