Dansk Økonomi Forår 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Forår 2006"

Transkript

1 Dansk Økonomi Forår 2006 Konjunkturvurdering Erhvervsstøtte på godt og ondt Trafik, trængsel og infrastruktur Danish Economy Spring 2006 English Summary FORMANDSKABET

2 Pris 140 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag 2000 Tryk: Schultz Grafisk A/S Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

3 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 23 Indledning 23 International baggrund 34 Indenlandsk efterspørgsel 50 Udenrigshandel og betalingsbalance 61 Beskæftigelse, løn og priser 72 De offentlige finanser 87 Dansk økonomi nær kapacitetsgrænsen 95 Aktuel økonomisk politik 114 Litteratur 122 Bilagstabeller 123 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 133 Indledning 133 Statistik for selektiv erhvervsstøtte 136 Argumenter imod og for erhvervsstøtte 155 Samfundsøkonomisk vurdering af erhvervsstøtte 166 Analyser og vurderinger af erhvervsstøtte 172 Statsstøtte i EU, regler og omfang 194 Sammenfatning og anbefalinger 208 Litteratur 216 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 221 Indledning 221 Udviklingen i transportsektoren 224 Beskatning og subsidiering af transport 238 Trafik, miljø og trængsel 257 Regulering af transportsektoren 282 Investeringer i infrastruktur 306 Politikanbefalinger 319 Litteratur 327 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 333 English Summary 369

4

5 TIL REGERINGEN Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 1. juni Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i tre dele. Det første afsnit omhandler konjunktursituationen og den aktuelle økonomiske politik. Andet afsnit omhandler erhvervsstøtte. Tredje afsnit omhandler transport, trængsel og infrastrukturinvesteringer. Ud over bemærkninger på mødet er der på side skriftlige indlæg fra en række rådsmedlemmer. Formandskabet bød indledningsvis velkommen og annoncerede, at rapporten til efteråret vil indeholde et specialkapitel om indkomstfordeling og fattigdom. Konjunktursituationen og den aktuelle økonomisk politik Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening erklærede sig enig med formandskabet i, at dansk økonomi er tæt på kapacitetsgrænsen, og han påpegede nødvendigheden af arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsstyrken ikke blot på lang sigt, men også på det helt korte sigt. I den anledning savnede han flere konkrete forslag fra formandskabet. Han påpegede, at en fremrykning af aktiveringsindsatsen kun er af relevans for en ud af fire ledige, og at en tidlig aktivering indebærer en risiko for, at ledige fastholdes i aktivering. Han foreslog, at sanktionerne ved at afslå anvist arbejde bliver skærpet, og at dagpengesystemets ydelsesperiode forkortes. Han tilsluttede sig formandskabets vurdering af regeringens velfærdsudspil samt anbefalingen af en total afskaffelse af efterlønnen og af særreglerne for ældre. Formanden for Landsorganisationen var i hovedtræk enig i konjunkturvurderingen, men mente ikke, at der kan drages paralleller til 1980 erne vedrørende presset i bygge- og anlægsbranchen. Strukturerne i økonomien er ændret til det bedre, og konkurrencepresset fra udlandet er blevet større. Han var enig i, at der ikke skal foretages finanspolitiske lempelser nu, og efterlyste strukturelle tiltag, der bl.a. kan hæve uddannelsesniveauet. Formanden mente ikke, at efterlønnen skal afskaffes, og han anførte, at LO-medlemmer har V

6 kortere levetid end resten af befolkningen. I stedet skal ældre gives bedre mulighed for beskæftigelse og mulighed for smidigere tilbagetrækning. Han var uenig i vurderingen af Østarbejderaftalen. Aftalen begrænser ikke antallet aføstarbejdere, men den bidrager til at sikre ordentlige arbejdsvilkår for dem, der kommer til Danmark. Formanden for LO fandt i øvrigt, at formandskabets anbefalinger generelt er for præget af liberalistisk tankegang, hvor de ledige skal straffes, og han efterlyste nytænkning og mere positive forslag. Finansrådets formand var grundlæggende enig i formandskabets prognose for dansk og international økonomi, men mente, at skønnet for betalingsbalancen er for pessimistisk. Han erklærede sig enig i, at finanspolitikken ikke bør bidrage yderligere til væksten i økonomien, og bakkede op om formandskabets vurdering af behovet for arbejdsmarkedsreformer. Han tilsluttede sig formandskabets synspunkt om, at Østarbejderaftalen ikke burde være forlænget, og fremsatte ønske om, at en effektiv green-card ordning hurtigst muligt introduceres. Han var enig med formandskabet i, at en skatteomlægning bør sigte på at nedbringe skatten på arbejde. I denne henseende kan det principielt være relevant at se på boligbeskatningen, men man bør være forsigtig med sådanne ændringer på et tidspunkt, hvor boligejerne står over for udsigten til stigende renter. Formanden udtrykte endvidere skepsis over for, hvorvidt manglende budgetdisciplin kan afhjælpes via en oliefond. Finansministeriets departementschef erklærede sig overordnet enig i formandskabet syn på konjunktursituationen, men påpegede, at formandskabets vækstskøn for såvel privat som offentligt forbrug ligger over Finansministeriets. Han så i de seneste indikatorer tegn på en mere afdæmpet forbrugsudvikling, men anerkendte, at der er en vis risiko for, at væksten i det offentlige forbrug bliver højere end forventet. Han påpegede, at den gunstige konjunktursituation åbner mulighed for at trække folk med marginal arbejdsmarkedstilknytning ind på arbejdsmarkedet, og erklærede sig enig i, at dansk økonomi står bedre rustet til at klare kapacitetspresset end under de tidligere opsving. Han anerkendte, at store overskud på det offentlige budget kan fremkalde et ønske om at lempe finanspolitikken, men mente ikke, at en VI

7 oliefond er en hensigtsmæssig måde at sikre budgetdisciplinen på. Han fandt, at den nuværende ramme, hvor der styres efter mellemfristede mål med fokus på finanspolitisk holdbarhed, klart er at foretrække. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var enig i, at der i den nuværende situation selvsagt ikke er behov for at lempe den økonomiske politik, men savnede en diskussion af behovet for finanspolitisk stramning. Han fandt, at formandskabets kommentarer til regeringens velfærdsudspil er lidt overfladiske, og mente blandt andet, at udspillet er klart overfinansieret. Han var enig med formandskabet i, at skattestoppet er uholdbart ikke mindst i relation til boligbeskatningen og at skattefryns skal stoppes. Formanden var endvidere enig i, at en oliefond vil tydeliggøre midlertidige indtægter. Afsluttende anførte han, at et større problem end efterlønnen er det store frafald på erhvervsuddannelserne. Formanden for Dansk Industri erklærede sig enig i formandskabets syn på udviklingen i dansk og international økonomi og påpegede, at væksten allerede nu begrænses som følge af manglende kapacitet, hvorfor væksten i det offentlige forbrug bør begrænses mest muligt. Han var også enig med formandskabet i opbakningen til regeringens forslag om at afskaffe særreglerne for ledige mellem år, idet betydelige arbejdskraftreserver herved vil blive frigjort. Ligeledes var han enig i, at personskatterne bør sænkes, men han var ikke enig i, at skattestoppet bør afskaffes, idet det bidrager til en nødvendig budgetdisciplin. Endelig kunne han tilslutte sig formandskabets positive opfattelse af regeringens velfærdsudspil og understregede, at han deler såvel formandskabets bekymring for, at udspillet udvandes, som anbefalingen af, at efterlønnen helt bør afskaffes. Formanden for Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd tilsluttede sig formandskabets syn på behovet for reformer af velfærdsstaten, men fandt, at efterlønnen bør bevares. Hun tilsluttede sig ønsket om en øget beskatning af immobile skattekilder til fordel for lempeligere beskatning af mobile skattekilder. Formanden fandt lempelserne i Østarbejderaftalen passende og vurderede derfor ikke, at VII

8 dens forlængelse er problematisk. Hun fandt, at de ekstraordinære indtægter fra Nordsøen først og fremmest bør anvendes til investeringer i forskning og uddannelse, men fandt det dog naturligt, at en begrænset del af de ekstraordinære overskud på de offentlige finanser i 2004 og 2005 anvendes til visse ekstraordinære udgifter i forbindelse med kommunalreformen. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef var i store træk enig i konjunkturvurderingen og mente, at den store udfordring er at sikre, at økonomien ikke kører af sporet. Han anførte, at regeringens velfærdsudspil vil medvirke til at øge arbejdsudbuddet også på kort sigt. Departementschefen fandt ikke, at en oliefond vil øge budgetdisciplinen, da der allerede lægges vægt på det mellemfristede sigt ved fastlæggelse af finanspolitikken. Formanden for Erhvervsorganisationen HTSI delte vurderingen af konjunktursituationen og understregede udfordringen i at få øget arbejdsudbuddet på kort sigt. Han var enig i formandskabets vurdering af regeringens velfærdsudspil, men efterlyste flere initiativer til at øge arbejdsstyrken på den korte bane. Han beklagede derfor forlængelsen af Østarbejderaftalen og gjorde opmærksom på mulighederne for at rekruttere arbejdskraft fra Sydsverige. Han anså en omlægning fra beskatning af arbejde til beskatning af boliger som positiv ud fra en rent teoretisk betragtning, men i praksis ønskede han at beholde skattestoppet på grund af den disciplinerende effekt på de offentlige udgifter. Endelig erklærede formanden sig enig i anbefalingen om at oprette en oliefond, da den vil give anledning til en bedre fordeling mellem generationer. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen havde bemærket, at mens der er en relativt høj vækst i det offentlige forbrug i formandskabets prognose, så stiger den offentlige beskæftigelse kun lidt. Han undrede sig over, om dette er udtryk for et stigende udliciteringsomfang. Han fandt analysen af strukturledigheden interessant, men han efterlyste mere diskussion om baggrund for faldet i strukturledigheden i 1990 erne for herved at kunne vurdere mulighederne for yderligere fald. VIII

9 Formanden for Danske Andelsselskaber udtrykte stor bekymring for udsigten til mangel på arbejdskraft og var enig i, at Østarbejderaftalen burde have været afskaffet. Han konstaterede, at det ikke har været muligt at kontrollere udviklingen i det offentlige forbrug, hvilket han anså for særligt problematisk i den nuværende konjunktursituation. Han var bekymret for, at øget offentlig efterspørgsel vil forværre situationen på arbejdsmarkedet, og understregede derfor vigtigheden af en stram styring af de offentlige udgifter. I relation til den af formandskabet foreslåede oliefond fandt han det mindst lige så godt at afdrage på den offentlige gæld. Nationalbankdirektøren fandt det vanskeligt ikke at dele formandskabets vurdering af, at risikoen for en overophedning er stor. Han fandt det åbenbart, at finanspolitikken bidrager til den kraftige efterspørgsel, og påpegede, at der stilles ekstraordinært store krav om tilbageholdenhed med de offentlige udgifter i den nuværende konjunktursituation. Yderligere prisstigninger på huse vil vanskeliggøre situationen. Han vurderede, at spørgsmålet om oprettelsen af en oliefond kræver ekstra overvejelser set i lyset af, at erfaringerne med den sociale pensionsfond vel ikke er for gode. Formanden for Håndværksrådet anførte, at bygge- og anlægssektoren er tæt på kapacitetsgrænsen. Det er stort set umuligt at finde arbejdskraft, og der er ventetid på byggematerialer. Han forventede dog ikke, at lønningerne vil eksplodere, hvilket bl.a. skyldes større åbenhed i økonomien og bedre planlægning hos virksomhederne. Han mente, at det er vigtigt at øge arbejdsstyrken på både kort og lang sigt, og at Østarbejderaftalen burde have været afskaffet. Formanden kvitterede for beregningerne af kontantprisens betydning for samfundsøkonomien og understregede, at det er vigtigt at sikre en blød landing på boligmarkedet. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, var overordnet set enig i konjunkturvurderingen, hvor importen tager det meste af tilpasningen. Hun var lidt skeptisk over for de optimistiske antagelser om arbejdsstyrke og produktivitet og fandt, at antagelsen om fortsat høj produktivitetsvækst næsten vækker minder om brugen af økonomiske modeller i de IX

10 tidligere østlande. Hun savnede i øvrigt en stillingtagen til, hvilke tiltag der kræves, hvis der sker en overophedning af økonomien. Formanden for Dansk Handel og Service delte den optimistiske vurdering af konjunkturudviklingen, specielt med hensyn til den høje indenlandske efterspørgsel, og han anførte, at økonomien balancerer på kapacitetsgrænsen. Dette kan være en forsmag på de langsigtede strukturelle udfordringer, og det er derfor vigtigt at der igangsættes nødvendige reformer nu. Han fandt, at ambitionsniveauet burde have været højere i regeringens velfærdsudspil blandt andet i relation til dagpengeperiodens længde og dagpengenes niveau. Formanden for Det Økonomiske Råd konkluderede, at der var udbredt enighed om formandskabets vurdering af konjunktursituationen og risikoen for overophedning. Med hensyn til flere rådsmedlemmers efterlysning af konkrete anbefalinger vedrørende forøgelse af arbejdsudbuddet på kort sigt bemærkede han, at der er flere relevante tiltag i regeringens velfærdsudspil, og henviste i øvrigt til tidligere rapporter fra formandskabet. I relation til rapportens anbefalinger om aktivering præciserede han, at anbefalingerne ikke omhandler en generel fremrykning af aktivering for alle ledige, men en tidlig identifikation af ledige med behov for opkvalificering. Det er vigtigt at skelne mellem aktivering som opkvalificering og aktivering som rådighedstest. En mere klar adskillelse af de to formål ville kunne bidrage til, at der kan frigøres flere ressourcer til ledige med behov for opkvalificering. Dermed indeholder formandskabets anbefalinger både pisk og gulerod. Formanden understregede, at prognosens hovedscenario er en blød landing, hvilket er baggrunden for, at formandskabet ikke diskuterer et muligt behov for en finanspolitisk stramning. Han tilføjede, at formandskabet generelt er kritisk over for finjustering af økonomien ved hjælp af finanspolitik, blandt andet fordi erfaringen viser, at det kan være svært at time og dosere finanspolitiske indgreb. I relation til kommentarerne om prognosens stærke udvikling i timeproduktiviteten begrundede han antagelsen med, at produktivitetsstigningerne har været meget svage i de sidste år. Det er derfor sandsynligt, X

11 at der er et vist produktivitetsefterslæb. Hertil kommer, at det nuværende kraftige opsving i sig selv giver et ekstra incitament til at øge produktiviteten. Endelig konstaterede formanden, at rådsmedlemmerne har delte meninger med hensyn til anbefalingen om at oprette en oliefond. Han understregede, at en oliefond gennem forbedret budgetdisciplin vil understøtte den mellemfristede finanspolitiske strategi og der er derfor ingen modstrid mellem den nuværende strategi og oprettelsen af en oliefond. Han fastslog i øvrigt, at formandskabet eksplicit fraråder at benytte oliefondens midler til øremærkede formål. Erhvervsstøtte på godt og ondt Der var generelt støtte fra medlemmerne af rådet til forslaget om, at Økonomi- og Erhvervsministeriet skal udarbejde en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef tilkendegav, at ministeriet vil tage skridt til at udarbejde den efterlyste redegørelse om erhvervsstøtte. Det kan dog være vanskeligt at opgøre den samfundsøkonomiske effekt af de forskellige ordninger, som formandskabets rapport også viser. Måling af effekten af erhvervsstøtte kan også være forbundet med ganske store omkostninger. Han var enig i, at det er vigtigt at støtte iværksættere med gode rammevilkår i form af lavere administrative byrder og rådgivning, men adgangen til risikovillig kapital er dog også vigtig for iværksættere. Regeringens forslag om at støtte iværksættere i form af et skattenedslag er udformet som en præmieordning for at give øget incitament til vækst, men er ikke primært tænkt som en ordning, der skal afhjælpe svigt på kapitalmarkedet. Der er derimod ingen planer om at udvide hjemmeserviceordningen. Nedbringelsen af den strukturelle ledighed siden tidligere vurderinger tilsiger, at hjemmeservicetilskud i dag vil fortrænge flere almindelige ustøttede jobs end tidligere. Derfor vil en opdateret evaluering af ordningen være mindre positiv end den tidligere evaluering. Han fandt, at det i rapporten ikke er godtgjort, at investerin- XI

12 ger inden for søtransport giver et lavere samfundsøkonomisk afkast end investeringer i den øvrige økonomi og henviste til et særligt notat vedrørende disse forhold, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet. Indførelsen af tonnagebeskatningen har i øvrigt mindsket incitamenterne til investering i forhold til de tidligere meget attraktive afskrivningsregler. Han var også uenig i, at den særlige DISskatteordning for søfolk bør afskaffes. Andre vestlige søfartsnationer har en tilsvarende ordning, og den er en afgørende faktor for at kunne fastholde og udvikle de maritime industrier såvel til søs som til lands, da langt størsteparten af dansk ansatte under DIS er skibsofficerer. Han fremhævede, at formandskabet undervurderer de positive afledte virkninger ved at være en søfartsnation. Formanden for Landsorganisationen var betænkelig ved formandskabets anbefalinger om at begrænse danske søfolks skattefritagelse i handelsflåden, da der er vigtige grunde til at bevare danske nøglestillinger på de internationale fragtskibe. Derimod tilsluttede han sig formandskabets overvejelser om en udvidelse af hjemmeserviceordningen. Det kan overvejes at udvikle ordningen mere målrettet i forhold til private hjem på områder, der normalt har meget vanskeligt ved at klare sig på markedsvilkår. Det er dog vigtigt, at tilskud ydes pr. arbejdet time for at modvirke fortrængning. Formanden for Finansrådet fandt, at rapportens fremstilling af den indirekte erhvervsstøtte til den finansielle sektor gennem skattebegunstigelser er uklar. Det fremgår af rapporten, at momsfritagelse af finansielle ydelser medfører en skatteudgift på godt 2 mia. kr. i Skatteministeriet har set på konsekvenserne af moms på finansielle tjenesteydelser inden for rammerne af de nuværende regler og når frem til, at hvis producenterne af finansielle ydelser selv kan vælge mellem moms og lønssumsafgift, vil det samlet set medføre et provenutab for det offentlige. Det er således tvivlsomt, om momsfritagelsen overhovedet er en skatteudgift. Han understregede også, at momsreglerne er EU-harmoniserede, hvorfor ændringer vil skulle finde sted i EU-regi. Der er Finansrådet bekendt intet land, der har pålagt finansielle ydelser moms. Endelig fremførte han, at der ikke, som for- XII

13 mandskabet skriver, er tale om en høj grad af egenbetaling for sektorens betaling af tilsyn. Der er tale om fuld egenbetaling hvis ikke mere. Formanden for Dansk Industri fandt, at det er helt uacceptabelt, at der iværksættes støtteordninger uden en grundig evaluering af, hvorvidt ordningerne fungerer efter hensigten. I lyset af EU-Kommissionens storstilede statsstøttereform er erhvervsstøtte netop et område, der fortjener mere og mere fokus. Han mente dog, at det er misvisende, når formandskabet karakteriserer hjemmeserviceordningen som mere målrettet mod sort arbejde og gør-det-selv-arbejde end marginalskattelettelser. Disse forhold er i høj grad drevet frem af de høje marginalskatter. Lavere marginalskat er den mest effektive vej til at sikre arbejdspladser, også for de lavest kvalificerede. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd mente ikke, at hjemmeserviceordningen bør udvides. I den nuværende situation med stort arbejdskraftbehov bør der ikke ydes tilskud til arbejdsintensive serviceydelser, der erfaringsmæssigt udnyttes mest at de velstillede. I stedet bør ressourcerne bruges til at løse dokumenterede behov på velfærdsområder som daginstitutioner, skoler og plejehjem. Formanden for Erhvervsorganisationen HTSI sagde, at han gerne ser, at regeringens forslag om skattenedslag til vækstiværksættere bliver underkastet en nærmere cost-benefitvurdering. Dette forslag bør sammenlignes med f.eks. forbedring af afskrivningsmulighederne for computerhardware. Han var umiddelbart positiv over for forslaget om at genindføre hjemmeserviceordningen, hvis det kan dokumenteres, at den samfundsøkonomiske gevinst vil overstige gevinsten af f.eks. generelle skattelettelser. En af de særligt sagkyndige, Hans E. Zeuthen, fremhævede, at det ville have været godt, hvis der i rapporten havde været en diskussion af, hvilke støtteordninger der ikke er medtaget i opgørelsen, da der altid kan stilles spørgsmål til den afgrænsning, der er foretaget i den type af opgørelser. Det er vigtigt ved analyser af betydningen af erhvervsstøtte at se XIII

14 på, hvad der vil ske, hvis ordningen fjernes. Eksempelvis vil fjernelse af subsidier til søfart betyde, at erhvervet vil flytte til udlandet. Formanden for Danske Andelsselskaber fremhævede, at de enkelte erhvervs evne til at fastholde international konkurrenceevne bør være centrale i vurderingen af erhvervsstøtteordninger. Han var derfor tilhænger af, at rederierhvervet får konkurrencedygtige skattevilkår. Formanden for Håndværksrådet ønskede, at de mange støtteordninger samles i få og større puljer med et bredere formål, da dette vil gøre det lettere for mindre og nye virksomheder at overskue støttemulighederne. Desuden bør en større del af støtten rettes mod de små og nye virksomheder, da de ikke har de interne kompetencer til at løfte alle udviklingsopgaver. Han påpegede, at skattefradrag til vækstiværksættere er et eksempel på uhensigtsmæssig og konkurrenceforvridende erhvervsstøtte. Støtten kommer i bedste fald for sent, og i værste fald bidrager den til, at andre sunde virksomheder får forringet deres konkurrenceevne. Han var glad for, at formandskabet havde set nærmere på den finske fradragsordning for serviceopgaver i private hjem. Den finske ordning tilpasset danske forhold vil betyde øget beskæftigelse af lavt uddannede og velfærdsforbedringer for store dele af befolkningen. Han havde gerne set, at gevinsterne ved en hjemmeserviceordning var blevet sammenlignet med lettelser af marginalskatterne en sammenligning der, som formandskabet har påpeget, bør foretages. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, efterlyste oplysninger om, hvornår de enkelte støtteordninger er indført og mente, at landbrugets høje andel af støtten skyldes, at erhvervet stadig nyder godt af ordninger, der er indført for mange år siden. Formanden for Dansk Handel og Service fandt, at formandskabet havde valgt en for snæver fortolkning af erhvervsstøtte, hvilket forsimpler billedet. Erhvervsstøtte findes således ikke kun i den del af erhvervspolitikken, som Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager, men også i skattepolitikken, kulturpolitikken, arbejdsmarkedspolitikken mv. XIV

15 På trods af begrænsningen i opgørelsen af erhvervsstøtten giver den et godt overblik over, hvilke sektorer der modtager støtte. Det er bemærkelsesværdigt, at servicesektoren, der udgør ca. af det private erhvervsliv, tildeles under 20 pct. af den direkte erhvervsstøtte. Energistøtten er et godt eksempel på skævvridningen af støttemidlerne. Formålet med energistøtte er både at mindske forbruget af energi i alle sektorer og kompensere de erhverv, der ikke kan undgå at blive belastet af høje energiudgifter. Servicesektorens manglende andel af denne støtte viser, at ordningen ikke administreres efter dette formål. Han støttede forslaget om at analysere effekten af en eventuel udvidelse af hjemmeserviceordningen. En af de særligt sagkyndige, Finn R. Førsund, påpegede, at resultaterne af forskning og udvikling er et kollektivt gode. Det er derfor vanskeligt at afgøre, hvor høj støtten hertil bør være. Eksempelvis kunne det være interessant med en vurdering af, om Barcelona-målsætningen om FoU-udgifter på 3 pct. af BNP er fornuftig. Han fandt også, at det er en uheldig udvikling, at der opstilles resultatmål for forskning i form af f.eks. antallet af opnåede patenter. Antallet af patenter er ikke et velegnet succeskriterium for offentlig forskning. Det vil faktisk være mest fornuftigt at yde støtte, hvor videnspredningen er størst. Afsluttende savnede han et mere slagkraftigt eksempel i rapporten på en cost-benefit-analyse af anvendt forskning end den præsenterede analyse af et instrument til analyse af mælk. Formanden for Det Økonomiske Råd noterede sig, at der i rådet er bred tilslutning til forslaget om, at der årligt skal udarbejdes en redegørelse om erhvervsstøtte indeholdende statistik og effektevaluering. Det er klart, at den valgte kategorisering af erhvervsstøtten kan diskuteres, men den gør det muligt at sammenligne udviklingen i erhvervsstøtten over tid, da centraladministrationen i 1990 erne opgjorde erhvervsstøtten på tilsvarende måde. Generelt gælder, at fordi en ordning karakteriseres som erhvervsstøtte, er det ikke ensbetydende med, at ordningen skal afskaffes. Han understregede, at formandskabet ikke har vurderet hensigtsmæssigheden af de finansielle tjenesteydelsers momsfritagelse. Han påpegede, at det er en misforståelse at opfat- XV

16 te hjemmeserviceordningen som en ordning, der skal afhjælpe et arbejdsmarkedsproblem. Det er en sidegevinst ved ordningen. Hovedargumentet for at udvide hjemmeserviceordningen er, at den især reducerer omfanget af sort arbejde og gør-det-selv-arbejde. Vedrørende rederibeskatningen noterede formandskabet sig, at afkastet i erhvervet de seneste år har ligget relativt højt, men historisk har afkastet været lavt, og rederierne har således haft svært ved at forrente kapitalen lige så godt som andre erhverv. Fagøkonomisk kan det ikke anfægtes, at den favorable beskatning af søfarende bør afskaffes. Hvis mange på trods heraf ønsker at fastholde en favorabel beskatning for søfarende, kan forklaringen være, at det tillægges en særlig værdi, at der er dansk arbejdskraft på skibene. Ved samfundsøkonomiske analyser bliver det gjort klart, hvad omkostningen er ved sådanne præferencer for dansk arbejdskraft frem for udenlandsk arbejdskraft på skibene. Vedrørende rapportens eksempel ( instrument til analyse af mælk ) på analyse af offentlig støtte til anvendt forskning, illustrerer dette valg, at der hidtil kun i uhyre sjældne tilfælde er foretaget analyser af det samfundsøkonomiske afkast af anvendt forskning. Trafik, trængsel og infrastruktur Formanden for Landsorganisationen tilkendegav, at der i fagbevægelsen er mange forskellige holdninger til vejafgifter, og understregede, at det i forbindelse med regulering af transport er vigtigt at tage hensyn til fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det kollektive trafiksystem er ikke tilstrækkeligt på alle tidspunkter af døgnet, hvilket man må være opmærksom på, når alle forhold i transport tænkes sammen. Formanden for Arbejderbevægelses Erhvervsråd fremførte, at informationssamfundet nødvendiggør en udbygning af det kollektive trafiksystem. Formanden for Dansk Industri bemærkede, at Dansk Industri nærmest er imod roadpricing, da dette næppe vil kunne reducere trængsel eller miljøbelastning. Formanden for Erhvervsorganisationen HTSI roste formandskabet for at have taget hul på spørgsmålet om trafik, XVI

17 trængsel og infrastruktur. Formanden mente, at der på baggrund af rapportens konklusioner om roadpricing og betalingsring i København bør iværksættes et grundigt arbejde med at analysere et eventuelt fremtidigt roadpricingsystem. Det er vigtigt, at arbejdet foregår i dialog med transporterhvervet, og der bør være fokus på at sikre mobiliteten. Formanden gjorde yderligere opmærksom på, at selvom CO 2 - udledningen fra transportsektoren stiger, betyder den stigende transport, at produktionen kan lægges andre steder, og at den samlede nationale CO 2 -udledning dermed kan reduceres. En af de særligt sagkyndig, Hans E. Zeuthen, var også som tidligere formand for det nu nedlagte Transportråd glad for, at formandskabet behandlede transport. Han påviste, at tiden brugt til transport overstiger den samlede arbejdstid i f.eks. industrien. Han var enig med formandskabet i vigtigheden af, at infrastrukturinvesteringer og regulering af trafik ikke kan betragtes som adskilte problemer, men bør vurderes samtidigt. Han mente, at det er en vigtig konklusion, at roadpricing er det principielt bedste instrument, men indtil videre for dyrt. Han fandt ikke, at beregningerne er let gennemskuelige og opfordrede til at iværksætte et arbejde for at vurdere udviklingen i teknologien bag roadpricingsystemet. Han fremførte yderligere, at formandskabet synes at være lidt ambivalent med hensyn til forbrugernes reaktion på transportafgifter. På den ene side mener formandskabet, at adfærden kan påvirkes med afgifter, og på den anden side, at påvirkningen er lille, og at transport derfor udgør en god skattebase. Formanden for Danske Andelsselskaber fandt det relevant at behandle trafik, da trængselsproblemerne er stigende. Han savnede dog en behandling af modulvogntog, der kan bidrag til en løsning, idet de kan transportere større godsmængder. Nationalbankdirektøren mente, at trafikafsnittet indeholder interessante synspunkter og afdækker en ubehagelig udvikling. Trafikmængden stiger, og mulighederne for overflytning af vejtrafik til bane er begrænsede. Roadpricing ligger år ude i fremtiden, og den nuværende beskatning sikrer ikke XVII

18 nødvendigvis en hensigtsmæssig adfærd. Derfor må der forventes mere trængsel på vejene i de kommende år. Formanden for Håndværksrådet fremførte, at formålet med trafik er at sikre mobiliteten blandt andet på arbejdsmarkedet, og at det derfor er forkert at se transport blot som et skatteobjekt. Han var dog enig med formandskabet i, at der kan være et behov for at se på reglerne for privates brug af biler på gule plader. Han fremførte yderligere, at trængsel er et stigende problem, men at man bør tage det roligt på kort sigt og i stedet se på omlægninger på længere sigt. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, fremhævede rapportens oversigt over infrastrukturinvesteringer og håbede, at den vil blive udbredt i hele landet. Hun fremførte yderligere, at det især er kvinder, der kører i bus. Samtidig er prisen på busture steget mere end på biler. Derfor ville det have været relevant, om beregningerne i højere grad havde været delt op efter køn. Formanden for Dansk Handel og Service advarede mod betalingsring og roadpricing. Han mente, at erhvervslivet i de berørte områder vil blive stillet ugunstigt af to årsager: Dels vil der komme færre kunder, dels vil det blive sværere at tiltrække arbejdskraft. Han fremførte, at trængslen udgør et problem i bycentrene, og at det skal løses med forbedret logistik: Infrastrukturen skal udbygges, der skal være mindre tung trafik i myldretiden, og trafikreguleringen skal forbedres. En af de særligt sagkyndige, Finn R. Førsund, fandt, at rapporten giver en fin gennemgang af problemstillingerne i transport. Han mente, at pendling kun udgør en begrænset del af problemet. Han fandt, at trængselsproblemerne bedst løses ved en kombination af infrastrukturinvesteringer og regulering, f.eks. i form af vejbenyttelsesafgifter. Han mente, at den anvendte beregningsmodel, ASTRA, indeholder de relevante elementer og udfylder et hul mellem ligevægtsmodeller og trafikmodeller. Yderligere vil det være relevant at anvende ASTRA i forbindelse med videre analyser. Endelig var han enig i, at roadpricing er den principielt optimale reguleringsform. XVIII

19 Formanden for Det Økonomiske Råd fremførte, at et nyt element i redegørelsens analyser af vejbenyttelsesafgifter i forhold til tidligere analyser er fokuseringen på provenu anvendelsen. Beregningerne viser, at provenuet bør anvendes til lempelser af indkomstskatten, mens det er mindre hensigtsmæssigt at subsidiere kollektiv transport yderligere. Infrastrukturinvesteringer er ikke vurderet i modelberegningerne, hvorfor der er behov for yderligere analyser. Formanden reagerede på rådsmedlemmernes bekymring for mobiliteten på arbejdsmarkedet og konkurrenceevnen for erhvervslivet i byerne ved at betone, at transport har to slags omkostninger: tid og penge. Vejbenyttelsesafgifter gør transport i byer dyrere, men til gengæld spares værdifuld tid, hvilket vil forbedre mobiliteten og konkurrenceevnen for erhvervene i byerne. Endelig fremhævede han, at problemstillingen omkring vejbenyttelsesafgifter bør ses i et dynamisk perspektiv, hvor teknologiudviklingen kan medvirke til at gøre roadpricing billigere, hvorved denne teknologi kan blive relevant at inddrage i reguleringen af trafikken på et senere tidspunkt. Afslutningsvist annoncerede repræsentanten for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at han trækker sig som formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og dermed også fra Det Økonomiske Råd, da han ikke længere har tillid til formandskabets sammensætning. København, den 13. juni Michael Rosholm Jan Rose Skaksen Peter Birch Sørensen XIX

20 XX

RESUME. Dansk Økonomi forår 2006. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Dansk Økonomi forår 2006. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Dansk Økonomi forår 2006 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -Erhvervsstøtte på godt og ondt, kapitel II -Trafik, trængsel og infrastruktur,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december 2006. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Dansk Økonomi forår 2006

Dansk Økonomi forår 2006 Dansk Økonomi forår 2006 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Økonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13

side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13 2. juni 2006 VISMANDSRAPPORTEN juni 2006 Notatet kommenterer kapitlerne I, II og III i Formandskabets (Vismændenes) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni 2006. side Kapitel I Konjunkturvurdering

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 2000

Dansk Økonomi efterår 2000 Dansk Økonomi efterår 2000 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 28. november 2000. Det følgende er et resume af drøftelserne, delt op i to afsnit. Det

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 2007

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 2007 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi forår 2007 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomisk Råds møde d. 31. maj 2007. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene

Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Produktivitetskommissionens anbefalinger med relevans for produktionserhvervene Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere