side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13"

Transkript

1 2. juni 2006 VISMANDSRAPPORTEN juni 2006 Notatet kommenterer kapitlerne I, II og III i Formandskabets (Vismændenes) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13 KAPITEL I Konjunkturvurdering Vismændene venter fortsat pæn fremgang i dansk økonomi i år og de kommende år. I år ventes en BNP-vækst på 2,7 pct. noget over normalen mens der i 2007 og 2008 ventes vækstrater lidt over og omkring den langsigtede vækst. Udviklingen i BNP-væksten dækker over en meget stærk fremgang i efterspørgslen og især i den indenlandske efterspørgsel. Pga. kapacitetsbegrænsninger bliver en større andel af denne efterspørgsel imødegået med højere vækst i importen. Der er således et negativt vækstbidrag fra udenrigshandlen på 1¼ pct.enhed i 2006 faldende til ¾ pct.enheder i Det er især det private forbrug og investeringerne (bolig- og erhvervsinvesteringer), der trækker udviklingen, understøttet af store og stigende friværdier i ejerboligerne, stigende realløn, et stigende kapacitetspres, herunder en tiltagende lønstigningstakt. I lyset af udviklingen i væksten venter Vismændene en markant fremgang på arbejdsmarkedet i 2006, mens fremgangen stilner af i 2007 og stagnerer i 2008 i lyset af den begrænsede kapacitet på arbejdsmarkedet. Vismændene forventer tiltagende produktivitetsvækst fra 2005 til 2006 og forventer sam- P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2006\dør doc

2 2 tidig, at den høje produktivitetsvækst kan fastholdes resten af prognoseperioden. Der er store, men aftagende overskud på den offentlige saldo gennem hele prognoseperioden. Vismændene venter et kraftigt aftagende overskud på betalingsbalancen i lyset af den stigende kapacitet, der følges af den høje importvækst. Tabel 1 sammenligner Vismændenes (DØR) prognose for årene med AErådets februarprognose. Tabel 1. Hovedtal for dansk økonomi DØR AE DØR AE DØR AE Realvækst i procent Privat forbrug 3,1 3,0 2,8 2,0 2,6 1,8 Offentligt forbrug 1,4 0,8 0,7 0,7 0,7 0,5 Boliginvesteringer 7,9 4,5 4,8-2,0 4,5-2,0 Øvrige investeringer 9,0 4,2 5,6 3,5 4,2 3,1 Lagerændringer 1) 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Eksport 6,1 5,1 3,5 4,1 3,1 3,7 Samlet efterspørgsel 4,8 3,5 3,1 2,5 2,7 2,3 Import 9,2 5,7 5,3 4,0 4,6 3,6 BNP 2,7 2,5 1,9 1,8 1,7 1, Procent af BNP Offentlig saldo 2,7 2,6 2,5 2,3 2,1 1,8 Betalingsbalance 1,5 3,3 0,8 3,7 0,3 4, Ændring i 1000 personer Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Arbejdsstyrke personer Ledighed ) Bidrag til BNP-væksten Kilde: Vismandsrapporten, juni 2005 og AErådet (februarprognose). AErådet deler overordnet set DØRs vurdering af den økonomiske udvikling, nemlig at vi i år vil få vækst over normalen, hvorefter økonomien vil bevæge sig ned på mere langsigtede vækstrater. De afgørende forskelle mellem AErådets og DØRs prognose ligger især i DØR har en markant højere vækst i især den indenlandske efterspørgsel, med de dertil afledte effekter på import og betalingsbalancesaldo. Ligeledes har DØR en noget større fremgang på arbejdsmarkedet understøttet af en stor stigning i arbejdsstyrken

3 3 AErådet anerkender, at efterspørgselsvæksten kan blive kraftigere end ventet i Det skyldes bl.a., at investeringerne siden AErådets februarprognose der var baseret på de foreløbige nationalregnskabstal frem til 3. kvartal er blevet kraftigt opjusteret. Det viser figur 1a og 1b. Figur 1a. Revisioner materielinvesteringer 48 Figur 1b. Revisioner boliginvesteringer mia priser AE prognose mia priser AE prognose K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 Materielinvesteringer 4. kvt. 04R Materielinvesteringer 3. kvt. 04F Boliginvesteringer 4. kvt. 04R Boliginvesteringer 3. kvt. 04F Anm.: F=foreløbig og R=reviderede. For investeringerne fra 3. kvt. 2005F er 4. kvartal bestemt af AErådets prognose. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Revisionerne i investeringsposterne har løftet udgangspunktet for væksten i materielinvesteringerne fra 2005 til 2006, og samtidig peger de nyeste indikatorer på fortsat stor fremgang i boligbyggeriet. Endelig har væksten i kontantprisen også været kraftigere ind i 2006 end ventet. AErådet mener omvendt, at fremgangen i beskæftigelsen i 2006 kan være for kraftig, herunder at udviklingen i arbejdsstyrken er overvurderet. Udviklingen i arbejdsstyrken anføres i Vismandsrapporten i høj grad at være konjunkturelt betinget. Demografien trækker arbejdsstyrken ned med ca personer om året i prognoseperioden. En stor del af dette pres modgås i DØRs prognose med bidrag fra allerede vedtagne tiltag, mens konjunkturerne bidrager med personer til arbejdsstyrken i prognoseperioden, herunder alene personer i Konjunkturbidraget synes at komme meget sent i konjunkturcyklen, jf. at beskæftigelsen allerede begyndte at stige i slutningen af I 2007 og 2008 er der mindre forskelle i prognoserne, hvor DØR har større vækst i privat forbrug og boliginvesteringer, men mindre vækst i eksporten.

4 4 AErådet stiller sig skeptisk overfor, om udviklingen i det private forbrug og især i boliginvesteringerne kan fortsætte med de takter, der anføres i DØRs prognose, herunder mener AErådet, at der høvles lige lovligt meget af overskuddet på betalingsbalancen. Vismændene venter en tiltagende produktivitetsvækst i prognoseperioden. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i byerhvervene ligger således på 2¼ pct. gennem prognoseperioden, hvilket er markant højere end den gennemsnitlige vækst, der har været siden 1990 på godt 1 pct. (Vismandsrapporten side 75). AErådet stiller sig - ligesom sidst - skeptisk over for denne forudsætning, da en tiltagende produktivitetsvækst så sent i konjunkturcyklen vil være bemærkelsesværdig, og da niveauet i forvejen er højt. Om den høje produktivitetsvækst hænger sammen med, at DØR venter store fald i den gennemsnitlige arbejdstid gennem prognoseperioden står imidlertid ikke klart. Vismændene har et afsnit om dansk økonomi nær kapacitetsgrænsen, hvor der bl.a. gøres et forsøg på at estimere en strukturel ledighed ud fra makroøkonomiske tidsserier. Metoden synes inspireret af Finansministeriets metode, om end fortolkningen af den strukturelle ledighed og resultatet er anderledes. Bl.a. er det lykkes DØR at få en meget flad udvikling i den strukturelle ledighed gennem 1980 erne til starten af 1990 erne. AErådet vil gerne kvittere for dette arbejde, herunder at man tilsyneladende ikke længere er så bange for at gøre forsøget med at beregne denne type mål sammenlignet med Vismandsrapporten fra efteråret Det kunne have været interessant med en sammenligning til Finansministeriets metode, herunder en diskussion af forskellene og antagelserne bag beregningerne, fx forekomsten af ikke-stationaritet i de forskellige variable. Er det fx alene specifikationen af venstreside variablen, der giver så flad en strukturel ledighed i 1980 erne sammenlignet med Finansministeriets beregninger? Det står heller ikke klart i hvor høj grad, estimationen af den strukturelle ledighed har spillet ind i skønnene for lønudviklingen i prognoseperioden, herunder om modellen gennem prognoseperioden er forenelig med en uændret strukturel ledighed på ca personer.

5 5 International økonomi Vismændene anfører, at ECB har hævet renten, men pengepolitikken er fortsat ekspansiv pengepolitik (ift. den økonomiske situation i EU, AE). AErådet er ikke enig. Outputgabet er fortsat negativt i euroområdet. At inflationen ligger uden for målet må bl.a. tilskrives de stigende energipriser, stigende indirekte skatter og administrative priser. Den giftige cocktail er, hvis oliepriserne stiger med effekt på priserne, og ECB som følge heraf øger renten. Økonomisk politik Risikoen for overophedning betones flere steder i Vismandsrapportens kapitel 1, og årsagen til, at det ikke optræder i prognosen, er den forudsatte forøgelse af produktivitetsvæksten fra et allerede højt niveau samt et ventet konjunkturbidrag til arbejdsstyrken på personer gennem prognoseperioden. Begge forudsætninger angives som usikre. AErådet er enig i, at der med det ventede konjunkturbillede er en risiko for uholdbare lønstigninger med overophedning af dansk økonomi til følge. Omvendt må man også være villig til at tage en større risiko, hvis man vil have flyttet svagere grupper ind på arbejdsmarkedet, samt holde længere tid på dem, der er på arbejdsmarkedet. Svage grupper vil have de bedste muligheder for at finde og fastholde beskæftigelse, når økonomien kører nær kapacitetsgrænsen og der er mangel på arbejdskraft. Hvordan regeringens vil håndtere en evt. overophedning af økonomien står ikke klart og der giver Vismandsrapporten heller ingen anbefalinger. Handlemulighederne synes voldsomt indskrænkede med den kontraktpolitik, regeringen fører med vælgerne. Det er således næppe sandsynligt, at væksten i de offentlige udgifter kan holdes nede på regeringens mål, og skattepolitikken er med skattestoppet skåret i granit. Finanspolitikken kan således meget vel, som Vismændene anfører, stimulere økonomien i prognoseperioden. AErådet er enig i, at regeringen får svært ved at fastholde målene for væksten i det offentlige forbrug, særligt i lyset af sammenlægningen af kommunerne og amterne. AErådet er også enig i, at der ikke er plads til nye skattelettelser, hvorimod en skatteomlægning fra arbejdsindkomst til bl.a. fast ejendom kunne være gavnlig, herunder for arbejdsudbuddet.

6 6 DØR skriver om regeringens velfærdsudspil på side 116 (og side 4): Hvis et politisk kompromis fx ender med en lavere tilbagetrækningsalder, skal der derfor findes besparelser på andre områder. Ligeledes skabes der med planen ikke råderum til skattelettelser eller serviceløft i de offentlige ydelser. AErådet er ikke enig i DØRs udlægning. Velfærdsudspillet er med regeringens egne forudsætninger overfinansieret/overholdbart med ½ pct. af BNP, svarende til 8 mia. kr. 1 Bidraget fra, at efterlønsperioden afkortes fra 5 til 4 år, er ca. 4 mia. kr., når virkninger af ændret adfærd indregnes. En efterlønsalder på 62 år kan altså finansieres indenfor en holdbar ramme. Det kræver ikke ekstra finansiering. Hertil kommer, at regeringen forudsætter, at de investeringer, der skal foretages for at øge uddannelsesniveauet, som angivet i regeringens mål, er en decideret underskudsforretning. Ifølge AErådets beregninger er regeringens indregnede beskæftigelsesvirkning af disse uddannelsesinvesteringer for pessimistisk. AErådet vurderer, at løftet i uddannelsesniveauet samlet set øger overfinansieringen med yderligere ca. 5 mia. kr., så den samlede overfinansiering i alt er omtrent 13 mia. kr. Vismændene angiver, at skattestoppets nominalprincip bør ophæves. Skattestoppet umuliggør en omlægning af skattesystemet, bidrager til at øge indkomstuligheden, øger de uholdbare stigninger i ejendomspriserne yderligere og letter skatten på alt andet end arbejde. AErådet er helt enig i Vismændenes syn på regeringens skattepolitik. 1 Overfinansieringen skal ses i lyset af, at man ikke vil bruge af pengene, som tikker ind på kontoen efter 2025 fra det indregnede forslag om, at tilbagetrækningsalderen følger levetiden. Velfærdsudspillet forslag om at hæve aldersgrænserne for efterløn og folkepension frem til 2025 løser imidlertid finansieringsproblemerne, som den stigende levetid efter 2025 medfører. AErådet mener, at i og med, at man i udgangspunktet løser finansieringsproblemerne, som den stigende levetid efter 2025 medfører, så følger det også, at man også kan råde over indtægter, der kommer efter 2025 fra levetidsindeksering af tilbagetrækningsalderen. Vælger man alternativt ikke at tage stilling til finansieringen efter 2025, så skal man heller ikke håndtere finansieringsproblemerne efter 2025.

7 7 Vismændene angiver, at 2010-planens mål, hvad angår gældsafvikling, nås på trods af, at beskæftigelsesmålsætningen og målene for væksten i det offentlige forbrug ikke er og kan blive realiseret. AErådet er enig i DØRs vurdering af, at 2010-planens målsætning om en halvering af bruttogælden fra 2000 til 2010 vil blive nået, og at det i høj grad kan tilskrives midlertidige forhold såsom gunstige konjunkturer de seneste år, ekstraordinært store indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten samt den lave rente. AErådet mener imidlertid også, at målet for nedbringelsen af bruttogælden er en mindre vigtig målvariabel sammenlignet med beskæftigelsesmålet. Man kan fx ved salg af større statelige aktiver sagtens få en reduktion af bruttogælden, uden at det forbedrer den finanspolitiske holdbarhed. Med velfærdsudspillet er 2010-planen samtidig endegyldigt død. Det betyder, at regeringens skattestop og skattelettelser ikke er finansieret, før velfærdsreformerne træder i kraft. Dvs. at regningen for regeringens skattepolitik skubbes ud i fremtiden. Vismændene fremhæver i regerings forslag til velfærdsreformer også forslaget om fuldtidsaktivering af alle dagpengemodtagere, der har været ledige i 2½ år, bl.a. fordi en så lang ledighedsperioden med de nuværende konjunktursituation er et klart signal om, at noget er galt enten mangler den ledige kvalifikationer eller også søger den ledige for snævert i forhold til sine kvalifikationer. AErådet mener også det er nødvendig med en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik. En yderligere fremrykning af aktiveringsindsatsen til fx efter ½ års ledighed kunne give en yderligere forbedring af arbejdsmarkedets funktionsmåde. En sådan fremrykning vil give effekter, der svarer til de dagpengebesparelser, der også ligger i regeringens velfærdsudspil. Vismændene foreslår, at indtægterne fra Nordsøen lægges i en særlig fond for dels at fremme budgetdisciplinen fra disse midlertidige indtægter og dels sikre, at også fremtidige generationer får glæde af disse indtægter. AErådet er helt enig i, at indtægterne fra Nordsøen bør placeres i en fond et forslag som AErådet også tidligere har været ude med. I modsætning til DØR mener AErådet imidlertid godt, man kan tage af selve fondskapitalen,

8 8 hvis pengene vel og mærket anvendes på områder, hvor det samfundsøkonomiske afkast er højt. Det kunne fx være inden for forskning og udvikling, på uddannelse/efteruddannelse, infrastruktur og udvikling af nye energikilder områder hvor det kan være svært i den politiske beslutningsproces at finde penge i konkurrence med traditionelle serviceområder som fx ældrepleje, børnepasning og sundhed. Vismændene påpeger, at de senere års stigende udbredelse af frynsegode er med til at øge skævvridningen i skattesystemet, ligesom der er tegn på stigende udnyttelse af asymmetrierne i kapitalbeskatningen ved optagelse af lån som indskydes på pensionsordninger. AErådet er helt enig i, at man på begge områder er inde i en uheldig udvikling. AErådet har således i flere omgange kritiseret den vækst i omfanget af frynsegoder, der er set, siden VK overtog regeringsansvaret. Ligeledes har AErådet kritiseret de ofte lånefinansierede - store pensionsindbetalinger. AErådet har i denne forbindelse foreslået et loft over indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger på kr. om året. Det vil modvirke den øgede skrævvridning og samtidig vil det givet et fremrykket skatteprovenu på godt 5 mia.kr, hvoraf en del vil være permanent. Dertil kommer, at loftet på kr. vil give en permanent større afkastbeskatning på 1,1-1,6 mia. kr. om året.

9 9 KAPITEL II Erhvervsstøtte på godt og ondt I Vismandsrapportens kapitel II sættes der fokus på den selektive erhvervsstøtte. Som led i udarbejdelsen af kapitlet er der i samarbejde med AErådet foretaget en gennemgribende kortlægning af erhvervsstøtten på finansloven både den direkte støtte og skattetilskuddene. Kortlægningen viser bl.a., at der alene via finansloven bruges ca. 7 mia.kr. i direkte erhvervsstøtte og 20 mia.kr. i erhvervsrettede skattetilskud i år Vismændene gennemgår mange af de økonomisk-teoretiske argumenter for og imod erhvervsstøtte. Det konkluderes, at den generelle begrundelse for selektiv erhvervsstøtte er, at markedskræfterne ikke altid fører frem til den bedste anvendelse af ressourcerne i samfundet, dvs. at den selektive erhvervsstøtte kan afhjælpe markedsfejl. Det bør dog altid vurderes, om alternative instrumenter vil være mere effektive, og om gevinsten ved at yde støtte står mål med omkostningen ved at yde støtte. AErådet finder det meget positivt, at der sættes fokus på den selektive erhvervsstøtte. Der har i erhvervspolitikken de senere år fornuftigt nok været meget fokus på erhvervslivets generelle rammebetingelser, men det har samtidig betydet, at diskussion og analyser af den selektive erhvervsstøtte ikke har været så meget i fokus. Da der årligt bruges betydelige midler på selektiv erhvervsstøtte, er det et vigtigt emne at få analyseret bedre med henblik på at forbedre vidensgrundlaget for de politiske beslutninger og prioriteringer. I kapitlet præsenteres den statistiske kortlægning af erhvervsstøtteordningerne på finansloven og der præsenteres forslag til en analytisk ramme, hvor ordningerne er kategoriseret efter formål, form, branche mv., og hvor udviklingen i bevillingerne til erhvervsstøtteordningerne kan analyseres over tid. Den præsenterede erhvervsstøttestatistik er det første forsøg på at skabe samlet overblik over erhvervsstøtten på finansloven siden en række vigtige bidrag fra centraladministrationen i slutningen af 1990erne. AErådet håber ligesom Vismændene, at den fremlagte statistik kan medvirke til, at centrale aktører eksempelvis ministerier, erhvervsorganisationer og Danmarks Statistik i fællesskab fastlægger en definition af erhvervsstøtte, og at der herefter sker en systematisk statistikopbygning. En samlet oversigt

10 10 over erhvervsstøtteordninger giver naturligvis ikke et komplet og fuldt dækkende billede af de politiske indsatser og initiativer, som har betydning for erhvervslivet. Det bør imidlertid ikke være et argument for at undlade at udarbejde en sådan oversigt, hvilket desværre er finansministerens argument for, at regeringen ikke længere udarbejder en samlet oversigt over erhvervsstøtteordningerne, jf. finansministerens 20-besvarelse S2832 fra 15. august Oversigten over erhvervsstøtteordninger er et vigtigt supplement til tilsvarende oversigter over indsatsen indenfor forskning, uddannelse, omfanget af administrative byrder mv. Kortlægningen viser blandt andet, at der har været et kraftigt fald i den direkte erhvervsstøtte fra 10 mia.kr. i 1998 til 7 mia.kr. i 2006, og at omkring 2/3 af dette fald skyldes færre direkte tilskud til virksomheder. Det vises også, at landbrug og fiskeri modtager over 40 pct. af erhvervsstøttemidlerne på finansloven og disse erhvervs andel af erhvervsstøttemidlerne er øget gennem perioden. Faldet i den direkte erhvervsstøtte må umiddelbart vurderes at være positivt og i overensstemmelse med den forrige og nuværende regerings målsætninger om at reducere de direkte tilskud til virksomhederne og i stedet lægge vægten på at forbedre de generelle rammebetingelser. Den sektormæssige fordeling af erhvervsstøttemidlerne giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende fordeling af erhvervsstøttemidlerne er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med disse erhvervs andel af og betydning for dansk økonomi anno Vismændene konkluderer, at den nuværende statistiske viden om erhvervspolitik og det metodemæssige grundlag for at evaluere erhvervspolitik er yderst mangelfulde. Vismændene anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsministeriet udgiver en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. AErådet kan fuldt ud støtte Vismændenes forslag om, at der udarbejdes en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. I den forbindelse er det vigtigt, at også de erhvervsrettede skattetilskud belyses og analyseres grundigt, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

11 11 Vismændene argumenterer for, at erhvervsstøtteordningerne mere systematisk bør underkastes en samfundsøkonomisk vurdering i form af costbenefit-analyser. AErådet er enig i det ønskelige i, at erhvervsstøtteordningerne mere systematisk underkastes en samfundsøkonomisk vurdering, f.eks. i form af costbenefit-analyser eller andre lignende samfundsøkonomiske vurderingsmetoder. Vismændene ser nærmere på støtten til iværksættervirksomheder i særdeleshed det skattenedslag på kr. i 3 år, som regeringen foreslår at give til vækstiværksættervirksomheder, dvs. iværksættervirksomheder med høj vækst i omsætning og beskæftigelse. Vismændenes konklusion er, at selvom der i princippet kunne argumenteres for en sådan støtte, så kræver det yderligere analyser at retfærdiggøre et sådant offentlig skattetilskud til udvalgte virksomheder. AErådet mener ikke, at regeringen har præsenteret analyser, der retfærdiggør det foreslåede skattetilskud på i 3 år til vækstiværksættervirksomheder. Vækstiværksættervirksomheder er netop virksomheder, der klarer sig godt og som derfor må formodes at være mindre negativt påvirket af markedsfejl end mindre succesfulde iværksættervirksomheder. Hvis begrundelsen for forslaget ikke er, at vækstiværksættervirksomheder i særlig grad er negativt påvirket af markedsfejl, men at man blot vil belønne virksomheder, der evner at skabe vækst og overskud, så burde alle virksomheder med vækst og overskud beskattes lempeligere end virksomheder, det går mindre godt for. Det ville imidlertid medføre degressiv virksomhedsbeskatning, som indebærer, at jo mere man tjener, desto billigere skal man slippe i skat. Vismændene mener, at det bør overvejes at udvide den nuværende hjemmeserviceordning med henvisning til modelberegninger, der viser, at der var en samfundsmæssig gevinst ved de tidligere hjemmeserviceordninger med de arbejdsmarkedsforhold, der var gældende i 1990erne. AErådet kan ikke umiddelbart støtte Vismændenes forslag om at udvide den nuværende hjemmeserviceordning. Det skyldes for det første, at beskæftigelsessituationen i dag er helt forskellig og mere gunstig end i 1993/94, hvor man besluttede at indføre ordningen. For det andet har hjemmeservicevirk-

12 12 somhederne generelt dårlige løn- og arbejdsvilkår og en manglende evne til at skabe fuldtidsjob. Samtidig har undersøgelser vist, at hjemmeservicetilskuddet pr. indbygger er meget skævt fordelingsmæssigt. Således er tilskuddet pr. indbygger i de rige forstæder til København flerfold højere end i resten af landet. AErådet mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge støtten til specifikke personer frem for at øge støtten til specifikke erhverv. En sådan støtte kan f.eks. være øget brug af midlertidige løntilskud til personer med ringe produktivitet og/eller dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vismændene ser også nærmere på de skattebegunstigelser, der gives til rederierhvervet i Danmark. Vismændene konkluderer, at der ikke er gode argumenter for den nuværende skattefrihed til danske søfolk via DISordningen (Det Internationale Skibsregister). Endvidere konkluderes det, at rederierhvervets lempelige kapitalbeskatning går for langt i forhold til det hensigtsmæssige niveau. AErådet mener, at Vismændenes analyser og markante konklusioner vedrørende skattebegunstigelserne til rederierhvervet bør give anledning til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en tilbundsgående samfundsøkonomisk evaluering af den nuværende skattefrihed til danske søfolk og lempelige kapitalbeskatning (tonnageskatten), herunder tilvejebringe et forbedret vidensgrundlag for politiske beslutninger om og i givet tilfælde hvordan, der kan/bør ændres i de skattebegunstigelser. I forbindelse hermed bør interesseparter have mulighed for at give input til ekspertgruppen og afgive høringssvar i forbindelse med ekspertgruppens afrapportering således, at disse forhold bliver belyst bedst muligt og at der dermed skabes det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige politiske beslutninger på dette område.

13 13 KAPITEL III Trafik, trængsel og infrastruktur I diskussionsoplægget til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni 2006 har Vismændene udarbejdet et afsnit vedr. trafik, trængsel og infrastruktur Udgangspunktet er, at trafikken fortsat vil vokse. Den stigende trafik har en række negative eksterne effekter. Selvom antallet af ulykker samt en række miljøeffekter fra transport er reduceret, vil problemerne med co 2 -udslip samt trængsel fortsat vokse. Det er derfor nødvendigt, at myndighederne foretager en regulering, idet markedskræfterne ikke af sig selv finder et hensigtsmæssigt niveau. I dag opkræver det offentlige afgifter, giver subsidier samt foretager infrastruktur-investeringer på transportområdet. I alt opkrævedes der i mia. kr. i afgifter, heraf registreringsafgift 17 mia.kr., benzin og diesel 15 mia.kr. og vægt- og grønne afgifter 8 mia.kr. Den kollektive trafik modtog god 9 mia.kr. i subsidier For familier med lav indkomst er køb af kollektiv transport en større del af budgettet, mens bilkøb, benzin mv. vejer tungere for familier med mellem og høj indkomst. Beskatningen af privat transport og subsidieringen af kollektiv transport har således betydelige fordelingsmæssige effekter. Vismændene mener, at transport generelt udgør en god skattebase, da forvridningerne her er mindre end f.eks. vedr. indkomstskatten. Derudover gives der en række eksempler på, at de nuværende afgifter er uhensigtsmæssigt indrettede. Således beskattes dieseldrevne person- og varebiler lempeligere end benzindrevne køretøjer. Køretøjer til erhvervsformål beskattes ligeledes langt lempeligere end køretøjer til private formål. Tilsvarende giver registreringsafgifter på varebiler et incitament til at købe store varebiler i stedet for små. Bilafgiften er differentieret i forhold til køretøjernes forventede anvendelse. Der er således lavere registreringsafgifter for biler på gule plader. Private køber i øget omfang halvstore varebiler til private formål. Privates køb af

14 14 biler på gule plader har således fået karakter af at være et skattehul. Dette hul bør ifølge Vismændene lukkes. Når det gælder infrastrukturinvesteringer, peger Vismændene på, at der ofte foretages cost-benefit-analyser, men disse afspejler sig langt fra altid i de politiske beslutninger. Vismændene opregner eksempler på rentable projekter typisk i hovedstadsområdet der ikke er gennemført, mens mindre rentable projekter i provinsen er blevet realiseret. Vismændene advarer i denne forbindelse mod at bruge trafikinvesteringer som led i regionalpolitiske fordelingshensyn og anbefaler i stedet andre midler, f.eks. bloktilskud. Man anbefaler herudover, at der udarbejdes en samlet plan for offentlige investeringer. Trængselsproblemer i trafikken kan ifølge Vismændene - afhjælpes ved infrastruktur-investeringer og/eller ved vejbenyttelsesafgifter. Vismændene anbefaler, at man analyserer disse to virkemidler i sammenhæng, da de gensidigt påvirker hinanden. Hidtil har man udelukkende koncentreret sig om infrastrukturudbygning. Bortset fra broafgifterne på Storebælt og Øresund, der opkræves som led i brugerbetaling og ikke af trængselshensyn, har man i Danmark ikke vejbenyttelsesafgifter. Miljøproblemerne i trafikken er udpræget knyttet til byområderne, hvor trafikken er størst og hvor flest mennesker påvirkes negativt af dens eksterne effekter. Differentierede afgifter kan derfor være hensigtsmæssige. Trængselsproblemerne knytter sig især til hovedstadsområdet. På denne baggrund har Vismændene analyseret to former for vejbenyttelsesafgifter: en kilometerbaseret afgift (roadpricing) i Københavns og Frederiksberg kommuner på 4 kr. pr. km i myldretiden og 2 kr. pr. km uden for. en betalingsring omkring Københavns og Frederiksbergs kommuner på 40 kr. pr. passage i myldretiden og 20 kr. uden for.

15 15 Som udgangspunkt lægges disse afgifter oven på de bestående afgifter. I analysen antages provenuet derefter anvendt til enten indkomstskattelettelser via bloktilskud til kommuner i regionen, der herved kan reducere kommuneskatten, subsidier til offentlig transport, transportfradrag for pendling i København. Vismændenes beregninger viser, at gevinsten er størst, hvis provenuet anvendes til indkomstskattelettelser (i regionen), idet virkningen på arbejdsudbuddet herved bliver størst. Indførelsen af en betalingsring har betydning for arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet stiger i såvel København som i det øvrige hovedstadsområde. Betalingsringen i sig selv udgør en barriere for arbejdsudbuddet og vil derfor isoleret set reducere arbejdsudbuddet. Anvendelsen af provenuet til reduktion af indkomstskatterne giv er modsat incitament til forøget arbejdsudbud, hvilket forstærkes af den forøgede hastighed, og den samlede effekt er et lidt forøget arbejdsudbud. Under denne forudsætning viser analysen, at der er en årlig velfærdsgevinst på omkring 400 mill.kr. ved etablering af en betalingsring omkring København. En betalingsring med tilbageførelse via lempede indkomstskatter vil reducere trafikken i myldretiden i København med god 6 procent og med godt 2 procent uden for myldretiden. Det er forholdsvis dyrt at etablere og drive et system med roadpricing eller en betalingsring. Drifts- og investeringsomkostninger ved en betalingsring skønnes til 210 mill.kr. pr. år, mens tallet for roadpricing er 510 mill.kr. pr. år. Dette indebærer, at hvis man vælger et sådant system, bør afgiftsniveauet være relativt højt, så det kan dække etablerings- og driftsomkostningerne. Afgiftsniveauet for betalingsringen er da også valgt, så det svarer til det dobbelte af afgiften i Stockholm.

16 16 Institut for Miljøvurdering har foretaget en analyse af en betalingsring omkring København, der nogenlunde svarer til den, Vismændene har analyseret. IMV har antaget en afgift på 30 kr. pr. passage i myldretiden og 15 kr. uden for altså en noget lavere afgift end i Vismændenes analyse. IMV finder, at der vil være et årligt samfundsøkonomisk tab på 200 mill.kr. årligt ved en betalingsring. En betalingsring vil bl.a. også give nogle uheldige trafikale effekter i form af omvejskørsel. IMV finder ligeledes, at roadpricing giver et samfundsøkonomisk tab. IMV s beregninger kan dog ikke direkte sammenlignes med Vismændenes. Vismændene mener ligeledes, at indførelse af roadpricing i dag næppe er samfundsøkonomisk rentabelt på grund af de større etablerings- og driftsomkostninger, der som anført er væsentligt højere end for en betalingsring. Vedr. en betalingsring omkring København anfører Vismændene, at usikkerhederne i beregningerne er så betydelige, at det vil kræve yderligere analyser, før det entydigt kan anbefales, at der etableres en betalingsring. AErådet mener, at Vismændenes redegørelse vedr. trafik, trængsel og infrastruktur giver en god oversigt. Oversigten vedrører især landbaseret trafik, hvor biltrafikken er meget dominerende, mens der er meget lidt om f.eks. flytrafik. AErådet finder der vigtigt, at Vismændene bidrager til at afdække en række uhensigtsmæssigheder i den gældende beskatning for personbiler, vare- og lastbiler, herunder det skattehul, der er opstået ved privates køb af biler på gule plader, hvor AErådet er enig med Vismændene i, at dette hul bør lukkes. Vedr. betalingsring omkring København eller roadpricing bør der foretages yderligere analyser, idet AErådet er enig i, at den teknologiske udvikling og fortsat stigende trafik må forventes at gøre roadpricing rentabel indenfor en overskuelig tidshorisont.

RESUME. Dansk Økonomi forår 2006. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Dansk Økonomi forår 2006. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Dansk Økonomi forår 2006 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -Erhvervsstøtte på godt og ondt, kapitel II -Trafik, trængsel og infrastruktur,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2006

Dansk Økonomi Forår 2006 Dansk Økonomi Forår 2006 Konjunkturvurdering Erhvervsstøtte på godt og ondt Trafik, trængsel og infrastruktur Danish Economy Spring 2006 English Summary FORMANDSKABET Pris 140 kr. inkl. moms ISBN 87-89027-51-5

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Nye reformer skal betale skattelettelser

Nye reformer skal betale skattelettelser Nr. 4 - september 7 Indhold side: # # 3 # 5 # 6 # 7 # 8 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere