side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13"

Transkript

1 2. juni 2006 VISMANDSRAPPORTEN juni 2006 Notatet kommenterer kapitlerne I, II og III i Formandskabets (Vismændenes) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni side Kapitel I Konjunkturvurdering 1 Kapitel II Erhvervsstøtte på godt og ondt 9 Kapitel III Trafik, trængsel og infrastruktur 13 KAPITEL I Konjunkturvurdering Vismændene venter fortsat pæn fremgang i dansk økonomi i år og de kommende år. I år ventes en BNP-vækst på 2,7 pct. noget over normalen mens der i 2007 og 2008 ventes vækstrater lidt over og omkring den langsigtede vækst. Udviklingen i BNP-væksten dækker over en meget stærk fremgang i efterspørgslen og især i den indenlandske efterspørgsel. Pga. kapacitetsbegrænsninger bliver en større andel af denne efterspørgsel imødegået med højere vækst i importen. Der er således et negativt vækstbidrag fra udenrigshandlen på 1¼ pct.enhed i 2006 faldende til ¾ pct.enheder i Det er især det private forbrug og investeringerne (bolig- og erhvervsinvesteringer), der trækker udviklingen, understøttet af store og stigende friværdier i ejerboligerne, stigende realløn, et stigende kapacitetspres, herunder en tiltagende lønstigningstakt. I lyset af udviklingen i væksten venter Vismændene en markant fremgang på arbejdsmarkedet i 2006, mens fremgangen stilner af i 2007 og stagnerer i 2008 i lyset af den begrænsede kapacitet på arbejdsmarkedet. Vismændene forventer tiltagende produktivitetsvækst fra 2005 til 2006 og forventer sam- P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2006\dør doc

2 2 tidig, at den høje produktivitetsvækst kan fastholdes resten af prognoseperioden. Der er store, men aftagende overskud på den offentlige saldo gennem hele prognoseperioden. Vismændene venter et kraftigt aftagende overskud på betalingsbalancen i lyset af den stigende kapacitet, der følges af den høje importvækst. Tabel 1 sammenligner Vismændenes (DØR) prognose for årene med AErådets februarprognose. Tabel 1. Hovedtal for dansk økonomi DØR AE DØR AE DØR AE Realvækst i procent Privat forbrug 3,1 3,0 2,8 2,0 2,6 1,8 Offentligt forbrug 1,4 0,8 0,7 0,7 0,7 0,5 Boliginvesteringer 7,9 4,5 4,8-2,0 4,5-2,0 Øvrige investeringer 9,0 4,2 5,6 3,5 4,2 3,1 Lagerændringer 1) 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Eksport 6,1 5,1 3,5 4,1 3,1 3,7 Samlet efterspørgsel 4,8 3,5 3,1 2,5 2,7 2,3 Import 9,2 5,7 5,3 4,0 4,6 3,6 BNP 2,7 2,5 1,9 1,8 1,7 1, Procent af BNP Offentlig saldo 2,7 2,6 2,5 2,3 2,1 1,8 Betalingsbalance 1,5 3,3 0,8 3,7 0,3 4, Ændring i 1000 personer Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Arbejdsstyrke personer Ledighed ) Bidrag til BNP-væksten Kilde: Vismandsrapporten, juni 2005 og AErådet (februarprognose). AErådet deler overordnet set DØRs vurdering af den økonomiske udvikling, nemlig at vi i år vil få vækst over normalen, hvorefter økonomien vil bevæge sig ned på mere langsigtede vækstrater. De afgørende forskelle mellem AErådets og DØRs prognose ligger især i DØR har en markant højere vækst i især den indenlandske efterspørgsel, med de dertil afledte effekter på import og betalingsbalancesaldo. Ligeledes har DØR en noget større fremgang på arbejdsmarkedet understøttet af en stor stigning i arbejdsstyrken

3 3 AErådet anerkender, at efterspørgselsvæksten kan blive kraftigere end ventet i Det skyldes bl.a., at investeringerne siden AErådets februarprognose der var baseret på de foreløbige nationalregnskabstal frem til 3. kvartal er blevet kraftigt opjusteret. Det viser figur 1a og 1b. Figur 1a. Revisioner materielinvesteringer 48 Figur 1b. Revisioner boliginvesteringer mia priser AE prognose mia priser AE prognose K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 Materielinvesteringer 4. kvt. 04R Materielinvesteringer 3. kvt. 04F Boliginvesteringer 4. kvt. 04R Boliginvesteringer 3. kvt. 04F Anm.: F=foreløbig og R=reviderede. For investeringerne fra 3. kvt. 2005F er 4. kvartal bestemt af AErådets prognose. Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. Revisionerne i investeringsposterne har løftet udgangspunktet for væksten i materielinvesteringerne fra 2005 til 2006, og samtidig peger de nyeste indikatorer på fortsat stor fremgang i boligbyggeriet. Endelig har væksten i kontantprisen også været kraftigere ind i 2006 end ventet. AErådet mener omvendt, at fremgangen i beskæftigelsen i 2006 kan være for kraftig, herunder at udviklingen i arbejdsstyrken er overvurderet. Udviklingen i arbejdsstyrken anføres i Vismandsrapporten i høj grad at være konjunkturelt betinget. Demografien trækker arbejdsstyrken ned med ca personer om året i prognoseperioden. En stor del af dette pres modgås i DØRs prognose med bidrag fra allerede vedtagne tiltag, mens konjunkturerne bidrager med personer til arbejdsstyrken i prognoseperioden, herunder alene personer i Konjunkturbidraget synes at komme meget sent i konjunkturcyklen, jf. at beskæftigelsen allerede begyndte at stige i slutningen af I 2007 og 2008 er der mindre forskelle i prognoserne, hvor DØR har større vækst i privat forbrug og boliginvesteringer, men mindre vækst i eksporten.

4 4 AErådet stiller sig skeptisk overfor, om udviklingen i det private forbrug og især i boliginvesteringerne kan fortsætte med de takter, der anføres i DØRs prognose, herunder mener AErådet, at der høvles lige lovligt meget af overskuddet på betalingsbalancen. Vismændene venter en tiltagende produktivitetsvækst i prognoseperioden. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i byerhvervene ligger således på 2¼ pct. gennem prognoseperioden, hvilket er markant højere end den gennemsnitlige vækst, der har været siden 1990 på godt 1 pct. (Vismandsrapporten side 75). AErådet stiller sig - ligesom sidst - skeptisk over for denne forudsætning, da en tiltagende produktivitetsvækst så sent i konjunkturcyklen vil være bemærkelsesværdig, og da niveauet i forvejen er højt. Om den høje produktivitetsvækst hænger sammen med, at DØR venter store fald i den gennemsnitlige arbejdstid gennem prognoseperioden står imidlertid ikke klart. Vismændene har et afsnit om dansk økonomi nær kapacitetsgrænsen, hvor der bl.a. gøres et forsøg på at estimere en strukturel ledighed ud fra makroøkonomiske tidsserier. Metoden synes inspireret af Finansministeriets metode, om end fortolkningen af den strukturelle ledighed og resultatet er anderledes. Bl.a. er det lykkes DØR at få en meget flad udvikling i den strukturelle ledighed gennem 1980 erne til starten af 1990 erne. AErådet vil gerne kvittere for dette arbejde, herunder at man tilsyneladende ikke længere er så bange for at gøre forsøget med at beregne denne type mål sammenlignet med Vismandsrapporten fra efteråret Det kunne have været interessant med en sammenligning til Finansministeriets metode, herunder en diskussion af forskellene og antagelserne bag beregningerne, fx forekomsten af ikke-stationaritet i de forskellige variable. Er det fx alene specifikationen af venstreside variablen, der giver så flad en strukturel ledighed i 1980 erne sammenlignet med Finansministeriets beregninger? Det står heller ikke klart i hvor høj grad, estimationen af den strukturelle ledighed har spillet ind i skønnene for lønudviklingen i prognoseperioden, herunder om modellen gennem prognoseperioden er forenelig med en uændret strukturel ledighed på ca personer.

5 5 International økonomi Vismændene anfører, at ECB har hævet renten, men pengepolitikken er fortsat ekspansiv pengepolitik (ift. den økonomiske situation i EU, AE). AErådet er ikke enig. Outputgabet er fortsat negativt i euroområdet. At inflationen ligger uden for målet må bl.a. tilskrives de stigende energipriser, stigende indirekte skatter og administrative priser. Den giftige cocktail er, hvis oliepriserne stiger med effekt på priserne, og ECB som følge heraf øger renten. Økonomisk politik Risikoen for overophedning betones flere steder i Vismandsrapportens kapitel 1, og årsagen til, at det ikke optræder i prognosen, er den forudsatte forøgelse af produktivitetsvæksten fra et allerede højt niveau samt et ventet konjunkturbidrag til arbejdsstyrken på personer gennem prognoseperioden. Begge forudsætninger angives som usikre. AErådet er enig i, at der med det ventede konjunkturbillede er en risiko for uholdbare lønstigninger med overophedning af dansk økonomi til følge. Omvendt må man også være villig til at tage en større risiko, hvis man vil have flyttet svagere grupper ind på arbejdsmarkedet, samt holde længere tid på dem, der er på arbejdsmarkedet. Svage grupper vil have de bedste muligheder for at finde og fastholde beskæftigelse, når økonomien kører nær kapacitetsgrænsen og der er mangel på arbejdskraft. Hvordan regeringens vil håndtere en evt. overophedning af økonomien står ikke klart og der giver Vismandsrapporten heller ingen anbefalinger. Handlemulighederne synes voldsomt indskrænkede med den kontraktpolitik, regeringen fører med vælgerne. Det er således næppe sandsynligt, at væksten i de offentlige udgifter kan holdes nede på regeringens mål, og skattepolitikken er med skattestoppet skåret i granit. Finanspolitikken kan således meget vel, som Vismændene anfører, stimulere økonomien i prognoseperioden. AErådet er enig i, at regeringen får svært ved at fastholde målene for væksten i det offentlige forbrug, særligt i lyset af sammenlægningen af kommunerne og amterne. AErådet er også enig i, at der ikke er plads til nye skattelettelser, hvorimod en skatteomlægning fra arbejdsindkomst til bl.a. fast ejendom kunne være gavnlig, herunder for arbejdsudbuddet.

6 6 DØR skriver om regeringens velfærdsudspil på side 116 (og side 4): Hvis et politisk kompromis fx ender med en lavere tilbagetrækningsalder, skal der derfor findes besparelser på andre områder. Ligeledes skabes der med planen ikke råderum til skattelettelser eller serviceløft i de offentlige ydelser. AErådet er ikke enig i DØRs udlægning. Velfærdsudspillet er med regeringens egne forudsætninger overfinansieret/overholdbart med ½ pct. af BNP, svarende til 8 mia. kr. 1 Bidraget fra, at efterlønsperioden afkortes fra 5 til 4 år, er ca. 4 mia. kr., når virkninger af ændret adfærd indregnes. En efterlønsalder på 62 år kan altså finansieres indenfor en holdbar ramme. Det kræver ikke ekstra finansiering. Hertil kommer, at regeringen forudsætter, at de investeringer, der skal foretages for at øge uddannelsesniveauet, som angivet i regeringens mål, er en decideret underskudsforretning. Ifølge AErådets beregninger er regeringens indregnede beskæftigelsesvirkning af disse uddannelsesinvesteringer for pessimistisk. AErådet vurderer, at løftet i uddannelsesniveauet samlet set øger overfinansieringen med yderligere ca. 5 mia. kr., så den samlede overfinansiering i alt er omtrent 13 mia. kr. Vismændene angiver, at skattestoppets nominalprincip bør ophæves. Skattestoppet umuliggør en omlægning af skattesystemet, bidrager til at øge indkomstuligheden, øger de uholdbare stigninger i ejendomspriserne yderligere og letter skatten på alt andet end arbejde. AErådet er helt enig i Vismændenes syn på regeringens skattepolitik. 1 Overfinansieringen skal ses i lyset af, at man ikke vil bruge af pengene, som tikker ind på kontoen efter 2025 fra det indregnede forslag om, at tilbagetrækningsalderen følger levetiden. Velfærdsudspillet forslag om at hæve aldersgrænserne for efterløn og folkepension frem til 2025 løser imidlertid finansieringsproblemerne, som den stigende levetid efter 2025 medfører. AErådet mener, at i og med, at man i udgangspunktet løser finansieringsproblemerne, som den stigende levetid efter 2025 medfører, så følger det også, at man også kan råde over indtægter, der kommer efter 2025 fra levetidsindeksering af tilbagetrækningsalderen. Vælger man alternativt ikke at tage stilling til finansieringen efter 2025, så skal man heller ikke håndtere finansieringsproblemerne efter 2025.

7 7 Vismændene angiver, at 2010-planens mål, hvad angår gældsafvikling, nås på trods af, at beskæftigelsesmålsætningen og målene for væksten i det offentlige forbrug ikke er og kan blive realiseret. AErådet er enig i DØRs vurdering af, at 2010-planens målsætning om en halvering af bruttogælden fra 2000 til 2010 vil blive nået, og at det i høj grad kan tilskrives midlertidige forhold såsom gunstige konjunkturer de seneste år, ekstraordinært store indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten samt den lave rente. AErådet mener imidlertid også, at målet for nedbringelsen af bruttogælden er en mindre vigtig målvariabel sammenlignet med beskæftigelsesmålet. Man kan fx ved salg af større statelige aktiver sagtens få en reduktion af bruttogælden, uden at det forbedrer den finanspolitiske holdbarhed. Med velfærdsudspillet er 2010-planen samtidig endegyldigt død. Det betyder, at regeringens skattestop og skattelettelser ikke er finansieret, før velfærdsreformerne træder i kraft. Dvs. at regningen for regeringens skattepolitik skubbes ud i fremtiden. Vismændene fremhæver i regerings forslag til velfærdsreformer også forslaget om fuldtidsaktivering af alle dagpengemodtagere, der har været ledige i 2½ år, bl.a. fordi en så lang ledighedsperioden med de nuværende konjunktursituation er et klart signal om, at noget er galt enten mangler den ledige kvalifikationer eller også søger den ledige for snævert i forhold til sine kvalifikationer. AErådet mener også det er nødvendig med en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik. En yderligere fremrykning af aktiveringsindsatsen til fx efter ½ års ledighed kunne give en yderligere forbedring af arbejdsmarkedets funktionsmåde. En sådan fremrykning vil give effekter, der svarer til de dagpengebesparelser, der også ligger i regeringens velfærdsudspil. Vismændene foreslår, at indtægterne fra Nordsøen lægges i en særlig fond for dels at fremme budgetdisciplinen fra disse midlertidige indtægter og dels sikre, at også fremtidige generationer får glæde af disse indtægter. AErådet er helt enig i, at indtægterne fra Nordsøen bør placeres i en fond et forslag som AErådet også tidligere har været ude med. I modsætning til DØR mener AErådet imidlertid godt, man kan tage af selve fondskapitalen,

8 8 hvis pengene vel og mærket anvendes på områder, hvor det samfundsøkonomiske afkast er højt. Det kunne fx være inden for forskning og udvikling, på uddannelse/efteruddannelse, infrastruktur og udvikling af nye energikilder områder hvor det kan være svært i den politiske beslutningsproces at finde penge i konkurrence med traditionelle serviceområder som fx ældrepleje, børnepasning og sundhed. Vismændene påpeger, at de senere års stigende udbredelse af frynsegode er med til at øge skævvridningen i skattesystemet, ligesom der er tegn på stigende udnyttelse af asymmetrierne i kapitalbeskatningen ved optagelse af lån som indskydes på pensionsordninger. AErådet er helt enig i, at man på begge områder er inde i en uheldig udvikling. AErådet har således i flere omgange kritiseret den vækst i omfanget af frynsegoder, der er set, siden VK overtog regeringsansvaret. Ligeledes har AErådet kritiseret de ofte lånefinansierede - store pensionsindbetalinger. AErådet har i denne forbindelse foreslået et loft over indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger på kr. om året. Det vil modvirke den øgede skrævvridning og samtidig vil det givet et fremrykket skatteprovenu på godt 5 mia.kr, hvoraf en del vil være permanent. Dertil kommer, at loftet på kr. vil give en permanent større afkastbeskatning på 1,1-1,6 mia. kr. om året.

9 9 KAPITEL II Erhvervsstøtte på godt og ondt I Vismandsrapportens kapitel II sættes der fokus på den selektive erhvervsstøtte. Som led i udarbejdelsen af kapitlet er der i samarbejde med AErådet foretaget en gennemgribende kortlægning af erhvervsstøtten på finansloven både den direkte støtte og skattetilskuddene. Kortlægningen viser bl.a., at der alene via finansloven bruges ca. 7 mia.kr. i direkte erhvervsstøtte og 20 mia.kr. i erhvervsrettede skattetilskud i år Vismændene gennemgår mange af de økonomisk-teoretiske argumenter for og imod erhvervsstøtte. Det konkluderes, at den generelle begrundelse for selektiv erhvervsstøtte er, at markedskræfterne ikke altid fører frem til den bedste anvendelse af ressourcerne i samfundet, dvs. at den selektive erhvervsstøtte kan afhjælpe markedsfejl. Det bør dog altid vurderes, om alternative instrumenter vil være mere effektive, og om gevinsten ved at yde støtte står mål med omkostningen ved at yde støtte. AErådet finder det meget positivt, at der sættes fokus på den selektive erhvervsstøtte. Der har i erhvervspolitikken de senere år fornuftigt nok været meget fokus på erhvervslivets generelle rammebetingelser, men det har samtidig betydet, at diskussion og analyser af den selektive erhvervsstøtte ikke har været så meget i fokus. Da der årligt bruges betydelige midler på selektiv erhvervsstøtte, er det et vigtigt emne at få analyseret bedre med henblik på at forbedre vidensgrundlaget for de politiske beslutninger og prioriteringer. I kapitlet præsenteres den statistiske kortlægning af erhvervsstøtteordningerne på finansloven og der præsenteres forslag til en analytisk ramme, hvor ordningerne er kategoriseret efter formål, form, branche mv., og hvor udviklingen i bevillingerne til erhvervsstøtteordningerne kan analyseres over tid. Den præsenterede erhvervsstøttestatistik er det første forsøg på at skabe samlet overblik over erhvervsstøtten på finansloven siden en række vigtige bidrag fra centraladministrationen i slutningen af 1990erne. AErådet håber ligesom Vismændene, at den fremlagte statistik kan medvirke til, at centrale aktører eksempelvis ministerier, erhvervsorganisationer og Danmarks Statistik i fællesskab fastlægger en definition af erhvervsstøtte, og at der herefter sker en systematisk statistikopbygning. En samlet oversigt

10 10 over erhvervsstøtteordninger giver naturligvis ikke et komplet og fuldt dækkende billede af de politiske indsatser og initiativer, som har betydning for erhvervslivet. Det bør imidlertid ikke være et argument for at undlade at udarbejde en sådan oversigt, hvilket desværre er finansministerens argument for, at regeringen ikke længere udarbejder en samlet oversigt over erhvervsstøtteordningerne, jf. finansministerens 20-besvarelse S2832 fra 15. august Oversigten over erhvervsstøtteordninger er et vigtigt supplement til tilsvarende oversigter over indsatsen indenfor forskning, uddannelse, omfanget af administrative byrder mv. Kortlægningen viser blandt andet, at der har været et kraftigt fald i den direkte erhvervsstøtte fra 10 mia.kr. i 1998 til 7 mia.kr. i 2006, og at omkring 2/3 af dette fald skyldes færre direkte tilskud til virksomheder. Det vises også, at landbrug og fiskeri modtager over 40 pct. af erhvervsstøttemidlerne på finansloven og disse erhvervs andel af erhvervsstøttemidlerne er øget gennem perioden. Faldet i den direkte erhvervsstøtte må umiddelbart vurderes at være positivt og i overensstemmelse med den forrige og nuværende regerings målsætninger om at reducere de direkte tilskud til virksomhederne og i stedet lægge vægten på at forbedre de generelle rammebetingelser. Den sektormæssige fordeling af erhvervsstøttemidlerne giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende fordeling af erhvervsstøttemidlerne er hensigtsmæssig og i overensstemmelse med disse erhvervs andel af og betydning for dansk økonomi anno Vismændene konkluderer, at den nuværende statistiske viden om erhvervspolitik og det metodemæssige grundlag for at evaluere erhvervspolitik er yderst mangelfulde. Vismændene anbefaler, at Økonomi- og Erhvervsministeriet udgiver en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. AErådet kan fuldt ud støtte Vismændenes forslag om, at der udarbejdes en årlig redegørelse, der giver en statistisk belysning af erhvervsstøttens omfang og udvikling samt analyserer, om centrale erhvervspolitiske initiativer lever op til målsætningerne. I den forbindelse er det vigtigt, at også de erhvervsrettede skattetilskud belyses og analyseres grundigt, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

11 11 Vismændene argumenterer for, at erhvervsstøtteordningerne mere systematisk bør underkastes en samfundsøkonomisk vurdering i form af costbenefit-analyser. AErådet er enig i det ønskelige i, at erhvervsstøtteordningerne mere systematisk underkastes en samfundsøkonomisk vurdering, f.eks. i form af costbenefit-analyser eller andre lignende samfundsøkonomiske vurderingsmetoder. Vismændene ser nærmere på støtten til iværksættervirksomheder i særdeleshed det skattenedslag på kr. i 3 år, som regeringen foreslår at give til vækstiværksættervirksomheder, dvs. iværksættervirksomheder med høj vækst i omsætning og beskæftigelse. Vismændenes konklusion er, at selvom der i princippet kunne argumenteres for en sådan støtte, så kræver det yderligere analyser at retfærdiggøre et sådant offentlig skattetilskud til udvalgte virksomheder. AErådet mener ikke, at regeringen har præsenteret analyser, der retfærdiggør det foreslåede skattetilskud på i 3 år til vækstiværksættervirksomheder. Vækstiværksættervirksomheder er netop virksomheder, der klarer sig godt og som derfor må formodes at være mindre negativt påvirket af markedsfejl end mindre succesfulde iværksættervirksomheder. Hvis begrundelsen for forslaget ikke er, at vækstiværksættervirksomheder i særlig grad er negativt påvirket af markedsfejl, men at man blot vil belønne virksomheder, der evner at skabe vækst og overskud, så burde alle virksomheder med vækst og overskud beskattes lempeligere end virksomheder, det går mindre godt for. Det ville imidlertid medføre degressiv virksomhedsbeskatning, som indebærer, at jo mere man tjener, desto billigere skal man slippe i skat. Vismændene mener, at det bør overvejes at udvide den nuværende hjemmeserviceordning med henvisning til modelberegninger, der viser, at der var en samfundsmæssig gevinst ved de tidligere hjemmeserviceordninger med de arbejdsmarkedsforhold, der var gældende i 1990erne. AErådet kan ikke umiddelbart støtte Vismændenes forslag om at udvide den nuværende hjemmeserviceordning. Det skyldes for det første, at beskæftigelsessituationen i dag er helt forskellig og mere gunstig end i 1993/94, hvor man besluttede at indføre ordningen. For det andet har hjemmeservicevirk-

12 12 somhederne generelt dårlige løn- og arbejdsvilkår og en manglende evne til at skabe fuldtidsjob. Samtidig har undersøgelser vist, at hjemmeservicetilskuddet pr. indbygger er meget skævt fordelingsmæssigt. Således er tilskuddet pr. indbygger i de rige forstæder til København flerfold højere end i resten af landet. AErådet mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at øge støtten til specifikke personer frem for at øge støtten til specifikke erhverv. En sådan støtte kan f.eks. være øget brug af midlertidige løntilskud til personer med ringe produktivitet og/eller dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vismændene ser også nærmere på de skattebegunstigelser, der gives til rederierhvervet i Danmark. Vismændene konkluderer, at der ikke er gode argumenter for den nuværende skattefrihed til danske søfolk via DISordningen (Det Internationale Skibsregister). Endvidere konkluderes det, at rederierhvervets lempelige kapitalbeskatning går for langt i forhold til det hensigtsmæssige niveau. AErådet mener, at Vismændenes analyser og markante konklusioner vedrørende skattebegunstigelserne til rederierhvervet bør give anledning til at nedsætte en ekspertgruppe, der skal gennemføre en tilbundsgående samfundsøkonomisk evaluering af den nuværende skattefrihed til danske søfolk og lempelige kapitalbeskatning (tonnageskatten), herunder tilvejebringe et forbedret vidensgrundlag for politiske beslutninger om og i givet tilfælde hvordan, der kan/bør ændres i de skattebegunstigelser. I forbindelse hermed bør interesseparter have mulighed for at give input til ekspertgruppen og afgive høringssvar i forbindelse med ekspertgruppens afrapportering således, at disse forhold bliver belyst bedst muligt og at der dermed skabes det bedst mulige beslutningsgrundlag for fremtidige politiske beslutninger på dette område.

13 13 KAPITEL III Trafik, trængsel og infrastruktur I diskussionsoplægget til mødet i Det Økonomiske Råd den 1. juni 2006 har Vismændene udarbejdet et afsnit vedr. trafik, trængsel og infrastruktur Udgangspunktet er, at trafikken fortsat vil vokse. Den stigende trafik har en række negative eksterne effekter. Selvom antallet af ulykker samt en række miljøeffekter fra transport er reduceret, vil problemerne med co 2 -udslip samt trængsel fortsat vokse. Det er derfor nødvendigt, at myndighederne foretager en regulering, idet markedskræfterne ikke af sig selv finder et hensigtsmæssigt niveau. I dag opkræver det offentlige afgifter, giver subsidier samt foretager infrastruktur-investeringer på transportområdet. I alt opkrævedes der i mia. kr. i afgifter, heraf registreringsafgift 17 mia.kr., benzin og diesel 15 mia.kr. og vægt- og grønne afgifter 8 mia.kr. Den kollektive trafik modtog god 9 mia.kr. i subsidier For familier med lav indkomst er køb af kollektiv transport en større del af budgettet, mens bilkøb, benzin mv. vejer tungere for familier med mellem og høj indkomst. Beskatningen af privat transport og subsidieringen af kollektiv transport har således betydelige fordelingsmæssige effekter. Vismændene mener, at transport generelt udgør en god skattebase, da forvridningerne her er mindre end f.eks. vedr. indkomstskatten. Derudover gives der en række eksempler på, at de nuværende afgifter er uhensigtsmæssigt indrettede. Således beskattes dieseldrevne person- og varebiler lempeligere end benzindrevne køretøjer. Køretøjer til erhvervsformål beskattes ligeledes langt lempeligere end køretøjer til private formål. Tilsvarende giver registreringsafgifter på varebiler et incitament til at købe store varebiler i stedet for små. Bilafgiften er differentieret i forhold til køretøjernes forventede anvendelse. Der er således lavere registreringsafgifter for biler på gule plader. Private køber i øget omfang halvstore varebiler til private formål. Privates køb af

14 14 biler på gule plader har således fået karakter af at være et skattehul. Dette hul bør ifølge Vismændene lukkes. Når det gælder infrastrukturinvesteringer, peger Vismændene på, at der ofte foretages cost-benefit-analyser, men disse afspejler sig langt fra altid i de politiske beslutninger. Vismændene opregner eksempler på rentable projekter typisk i hovedstadsområdet der ikke er gennemført, mens mindre rentable projekter i provinsen er blevet realiseret. Vismændene advarer i denne forbindelse mod at bruge trafikinvesteringer som led i regionalpolitiske fordelingshensyn og anbefaler i stedet andre midler, f.eks. bloktilskud. Man anbefaler herudover, at der udarbejdes en samlet plan for offentlige investeringer. Trængselsproblemer i trafikken kan ifølge Vismændene - afhjælpes ved infrastruktur-investeringer og/eller ved vejbenyttelsesafgifter. Vismændene anbefaler, at man analyserer disse to virkemidler i sammenhæng, da de gensidigt påvirker hinanden. Hidtil har man udelukkende koncentreret sig om infrastrukturudbygning. Bortset fra broafgifterne på Storebælt og Øresund, der opkræves som led i brugerbetaling og ikke af trængselshensyn, har man i Danmark ikke vejbenyttelsesafgifter. Miljøproblemerne i trafikken er udpræget knyttet til byområderne, hvor trafikken er størst og hvor flest mennesker påvirkes negativt af dens eksterne effekter. Differentierede afgifter kan derfor være hensigtsmæssige. Trængselsproblemerne knytter sig især til hovedstadsområdet. På denne baggrund har Vismændene analyseret to former for vejbenyttelsesafgifter: en kilometerbaseret afgift (roadpricing) i Københavns og Frederiksberg kommuner på 4 kr. pr. km i myldretiden og 2 kr. pr. km uden for. en betalingsring omkring Københavns og Frederiksbergs kommuner på 40 kr. pr. passage i myldretiden og 20 kr. uden for.

15 15 Som udgangspunkt lægges disse afgifter oven på de bestående afgifter. I analysen antages provenuet derefter anvendt til enten indkomstskattelettelser via bloktilskud til kommuner i regionen, der herved kan reducere kommuneskatten, subsidier til offentlig transport, transportfradrag for pendling i København. Vismændenes beregninger viser, at gevinsten er størst, hvis provenuet anvendes til indkomstskattelettelser (i regionen), idet virkningen på arbejdsudbuddet herved bliver størst. Indførelsen af en betalingsring har betydning for arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet stiger i såvel København som i det øvrige hovedstadsområde. Betalingsringen i sig selv udgør en barriere for arbejdsudbuddet og vil derfor isoleret set reducere arbejdsudbuddet. Anvendelsen af provenuet til reduktion af indkomstskatterne giv er modsat incitament til forøget arbejdsudbud, hvilket forstærkes af den forøgede hastighed, og den samlede effekt er et lidt forøget arbejdsudbud. Under denne forudsætning viser analysen, at der er en årlig velfærdsgevinst på omkring 400 mill.kr. ved etablering af en betalingsring omkring København. En betalingsring med tilbageførelse via lempede indkomstskatter vil reducere trafikken i myldretiden i København med god 6 procent og med godt 2 procent uden for myldretiden. Det er forholdsvis dyrt at etablere og drive et system med roadpricing eller en betalingsring. Drifts- og investeringsomkostninger ved en betalingsring skønnes til 210 mill.kr. pr. år, mens tallet for roadpricing er 510 mill.kr. pr. år. Dette indebærer, at hvis man vælger et sådant system, bør afgiftsniveauet være relativt højt, så det kan dække etablerings- og driftsomkostningerne. Afgiftsniveauet for betalingsringen er da også valgt, så det svarer til det dobbelte af afgiften i Stockholm.

16 16 Institut for Miljøvurdering har foretaget en analyse af en betalingsring omkring København, der nogenlunde svarer til den, Vismændene har analyseret. IMV har antaget en afgift på 30 kr. pr. passage i myldretiden og 15 kr. uden for altså en noget lavere afgift end i Vismændenes analyse. IMV finder, at der vil være et årligt samfundsøkonomisk tab på 200 mill.kr. årligt ved en betalingsring. En betalingsring vil bl.a. også give nogle uheldige trafikale effekter i form af omvejskørsel. IMV finder ligeledes, at roadpricing giver et samfundsøkonomisk tab. IMV s beregninger kan dog ikke direkte sammenlignes med Vismændenes. Vismændene mener ligeledes, at indførelse af roadpricing i dag næppe er samfundsøkonomisk rentabelt på grund af de større etablerings- og driftsomkostninger, der som anført er væsentligt højere end for en betalingsring. Vedr. en betalingsring omkring København anfører Vismændene, at usikkerhederne i beregningerne er så betydelige, at det vil kræve yderligere analyser, før det entydigt kan anbefales, at der etableres en betalingsring. AErådet mener, at Vismændenes redegørelse vedr. trafik, trængsel og infrastruktur giver en god oversigt. Oversigten vedrører især landbaseret trafik, hvor biltrafikken er meget dominerende, mens der er meget lidt om f.eks. flytrafik. AErådet finder der vigtigt, at Vismændene bidrager til at afdække en række uhensigtsmæssigheder i den gældende beskatning for personbiler, vare- og lastbiler, herunder det skattehul, der er opstået ved privates køb af biler på gule plader, hvor AErådet er enig med Vismændene i, at dette hul bør lukkes. Vedr. betalingsring omkring København eller roadpricing bør der foretages yderligere analyser, idet AErådet er enig i, at den teknologiske udvikling og fortsat stigende trafik må forventes at gøre roadpricing rentabel indenfor en overskuelig tidshorisont.

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

RESUME. Dansk Økonomi forår 2006. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Dansk Økonomi forår 2006. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: Dansk Økonomi forår 2006 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -Erhvervsstøtte på godt og ondt, kapitel II -Trafik, trængsel og infrastruktur,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport

AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - oktober 2009 AEs kommentarer til DØRs efterårsrapport Konjunkturvurdering og Økonomisk politik side 1 Sundhed side 4 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717

17. september 2001. Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 17. september 2001 Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 7717 Resumé: FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET I modsætning til tidligere år, hvor erhvervsorganisationernes beklagelser over finanslovens belastninger

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere