UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE. Håndbog til faglærere Februar 2014"

Transkript

1 01 UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Håndbog til faglærere Februar 2014

2 02 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade Jystrup Tlf ISBN: Håndbogen er udarbejdet af konsulenter fra Mærsk Nielsen HR for Undervisningsministeriet Anvendte fotos kommer fra Colourbox Februar 2014

3 UNDERVISNING PÅ ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Håndbog til faglærere Februar 2014

4 Det kan have stor betydning for deltagerne, at faglærerne benytter sig af mange forskellige undervisningsformer. Læs mere 37 Motivation er et nøglebegreb i forbindelse med al uddannelse og læring. Begrebet anvendes ofte om den begrundelse eller tilskyndelse, der fører til, at en person gør noget bestemt. Læs mere side 9 Gennem en analyse af deltagernes og virksomhedernes evalueringer i Viskvalitet.dk, kan faglæreren få viden om nogle af de udfordringer og muligheder, der kan være ved uddannelsen. Læs mere side 25 Vigtigt, at ledelsen gennem uddannelsesplanlægning sikrer, at medarbejderne rent faktisk får mulighed for at deltage i relevante efteruddannelsesaktiviteter. Læs mere side 11 De fleste efteruddannelsesudvalg afholder forskellige former for møder, kurser og konferencer for faglærere, hvor der sættes fokus på pædagogisk og/eller faglig udvikling. Læs mere side 44 En arbejdsmarkedsuddannelse beskrives med en handlingsorienteret målformulering, der afgrænser den job-/arbejdsfunktion, som uddannelsen skal kompetenceudvikle til. Læs mere side 21 Deltagere, der f.eks. har læsevanskeligheder, kan få stillet hjælpemidler til rådighed i undervisningstiden. Dette kan f.eks. være en it-rygsæk bestående af en bærbar computer med et program, der kan læse tekster. Læs mere side 29 Faglærerne skal bidrage til, at deltagerne aktivt tager del i læreprocesserne ved at reflektere over det nye, de lærer på uddannelsen. Læs mere side 12 Når faglærerne skal planlægge undervisningen, er det vigtigt, at de har indsigt i beskrivelsessystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Læs mere side 17 Det er skolernes ansvar at vælge den mest relevante tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelserne. Derfor indeholder AMU-målformuleringerne ikke anvisninger på undervisningens afholdelse og tilrettelæggelse. Læs mere side 24 Faglærerne kan løbende henvise til uddannelsesmålet, og deltagerne og faglærerne kan have en dialog om, hvornår de enkelte delmål er opfyldt. Læs mere side 33 Mennesker tænker og lærer på forskellige måder, og det er vigtigt, at faglærerne er opmærksomme på dette, når de planlægger og tilrettelægger undervisningen. Læs mere side 13 De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene, og det er Undervisningsministeriet, der godkender dem efter udtalelse fra VEU-rådet. Læs mere side 18 For alle uddannelsesdeltagere er det centralt, at de ved noget om mål og indhold i den uddannelse, de skal deltage i. Læs mere side 26 Forventningsafstemningen kan især være vigtig i de tilfælde, hvor der er deltagere, der mere eller mindre føler sig tvunget til at deltage i uddannelsen. Læs mere side 34

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 7 2. UNDERVISNING AF VOKSNE Motivation Reflektion Læringsstile Transfer af læring PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN AMU-beskrivelsessystemet Analyse af AMU-målformuleringer Analyse af resultater i Viskvalitet.dk Information af deltagerne inden uddannelsens start Vurdering af basale færdigheder Faglærerens tilrettelæggelse af undervisningen GENNEMFØRELSE AF UNDERVISNINGEN Ved uddannelsens start Selve undervisningen Evaluering og kvalitetsudvikling Udlevering af uddannelsesbeviser PÆDAGOGISK UDVIKLING 43 BILAG 1. DOKUMENTATION I OMSORGSSYSTEMER I HJEMMEPLEJEN 45 BILAG 2. INTRODUKTION TIL OFFENTLIG SERVICETRAFIK 51 BILAG 3. OPTIMERING AF RENGØRINGSMETODER OG ARBEJDSGANGE 56 BILAG 4. KONCEPTANVENDELSE I DETAILHANDLEN 63 BILAG 5. KUNDE/LEVERANDØRFORHOLD FOR OPERATØRER 67 BILAG 6. DEN PERSONLIGE UDDANNELSES- OG JOBPLAN 71 BILAG 7. INTRODUKTION TIL KØRETØJSMODELLER 81 BILAG 8. INFORMATION OM VISKVALITET.DK 85 BILAG 9. INFORMATION OM VURDERING AF BASALE FÆRDIGHEDER 91 LITTERATURLISTE 93

6 6

7 INDLEDNING 7 1. INDLEDNING Formålet med denne håndbog er at bidrage med inspiration til de faglærere, som skal planlægge og gennemføre undervisningen på arbejdsmarkedsuddannelserne. Formålet med arbejdsmarkedsuddannelserne er at bidrage til at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrkens kompetencer samt sikre, at ufaglærte og faglærte er bedst muligt rustet til udfordringerne på nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Ufaglærte og faglærte kaldes også AMU-udviklingsmålgruppen. Det er afgørende, at en arbejdsmarkedsuddannelse fører til samme kompetence, uanset på hvilken uddannelsesinstitution den er erhvervet, da deltagerne skal kunne anvende kompetencerne bredt på arbejdsmarkedet, og ikke alene i den virksomhed som deltageren aktuelt arbejder i. De eksisterende vejledninger fra Undervisningsministeriet omfatter alene rammerne for uddannelsesudbuddet, men ikke oversættelsen af arbejdsmarkedsuddannelsernes målformulering til konkret undervisning. Dette arbejde må faglærerne på uddannelsesinstitutionerne selv gøre, og denne håndbog kan bidrage hertil. Målgruppen for håndbogen er faglærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelserne, men skolernes uddannelses- og virksomhedskonsulenter samt ledere kan også finde inspiration heri. Det kan især være faglærere, der har et begrænset kendskab til undervisning på arbejdsmarkedsuddannelserne, der kan have glæde af håndbogen. Det er centralt, at skolens konsulenter og ledere i deres dialog med virksomhedernes ledere og medarbejdere har en klar forståelse af de enkelte AMU-måls indhold, samt de eventuelle begrænsninger der kan ligge i at tilgodese virksomhedernes behov for kompetenceudvikling inden for AMU-konceptet. Målgruppen for håndbogen er faglærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelserne. Håndbogen er udformet, så man ikke behøver at læse det fra den ene ende til den anden. Der er igennem håndbogen løbende henvisninger til de øvrige kapitler, og den kan anvendes som en form for opslagsværk. Kapitel 2 er et overordnet kapitel, der beskæftiger sig med undervisning af voksne. Kapitlet er opdelt i underafsnit, der berører motivation, refleksion, læringsstile og transfer af læring. Kapitel 3 omhandler planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. I dette kapitel er der en kort introduktion til AMU-beskrivelsessystemet samt en hjælp til analyse af AMUmålformuleringerne. Der er desuden et afsnit om, hvordan faglæreren gennem en analyse af resultaterne i Viskvalitet.dk kan få inspiration til tilrettelæggelse af undervisningen. Efter et afsnit om vigtigheden af at informere deltagerne om arbejdsmarkedsuddannelsens mål m.m. inden uddannelsens start, er der fokus på, hvordan faglæreren kan bidrage til, at flere af uddannelsesdeltagerne tager imod tilbuddet om en vurdering af deres basale færdigheder i læsning og matematik. I kapitel 4 sættes der fokus på gennemførelse af undervisningen. Der er forslag til, hvad faglærerne kan gøre ved uddannelsens start i forhold til information til deltagerne om uddannelsens mål, tilbud om vurdering af basale færdigheder samt orientering om den afsluttende evaluering. Kapitlet omhandler desuden overvejelser i forhold til valg af undervisningsformer, evaluering og kvalitetsudvikling samt udlevering af uddannelsesbeviser.

8 8 INDLEDNING Kapitel 5 giver nogle eksempler på, hvordan skolerne kan bidrage til pædagogisk kompetenceudvikling af faglærerne. Der er udarbejdet syv eksempler på analyser af AMUmålbeskrivelser samt på overvejelser i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Der er udarbejdet syv eksempler på analyser af AMU-målformuleringer samt på overvejelser i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. De syv eksempler kan findes i bilag 1-7, og de omfatter følgende arbejdsmarkedsuddannelser: Dokumentation i omsorgssystemer i hjemmeplejen (47473) Introduktion til offentlig servicetrafik (46803) Optimering af rengøringsmetoder og arbejdsgange (47584) Konceptanvendelse i detailhandlen (47598) Kunde/leverandørforhold for operatører (45363) Den personlige uddannelses- og jobplan (47632) Introduktion til køretøjsmodeller (47599) De nævnte arbejdsmarkedsuddannelser er udvalgt i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene og Undervisningsministeriet. Bilag 8 indeholder uddybende information om Viskvalitet.dk for de læsere, der ønsker et større kendskab til evalueringssystemets opbygning og muligheder. I bilag 9 er der uddybende information om AMU-deltagernes muligheder for at deltage i en vurdering af deres basale færdigheder i læsning og matematik. Håndbogen er udarbejdet af konsulenter fra Mærsk Nielsen HR for Undervisningsministeriet.

9 UNDERVISNING AF VOKSNE 9 2. UNDERVISNING AF VOKSNE Dette kapitel er opdelt i fire temaer, der på forskellig vis er centrale at være opmærksomme på i forbindelse med undervisning af voksne, nemlig motivation af voksne til deltagelse i uddannelse, vigtigheden af deltagernes refleksioner i forbindelse med læring, deltagernes forskellige læringsstile, samt faktorer der har betydning for transfer af læring. 2.1 Motivation Afsnittet beskæftiger sig med en række af de faktorer, der kan påvirke voksnes motivation til at deltage i arbejdsmarkedsuddannelser. Der er fokus på sammenhænge mellem medarbejdernes motivation i forhold til, om det tillærte kan anvendes i det daglige arbejde eller ej. Der er desuden fokus på, hvilken rolle faglærerne og virksomhedernes ledelse kan spille, for at medarbejderne kan finde motivationen til at deltage i uddannelse, samt for at de kan få det størst mulige udbytte ud af at deltage i uddannelse. Et nøglebegreb i forbindelse med al uddannelse og læring Motivation er et nøglebegreb i forbindelse med al uddannelse og læring. Begrebet anvendes ofte om den begrundelse eller tilskyndelse, der fører til, at en person gør noget bestemt. Hvis personen ikke er motiveret for at lære nyt, finder der ingen læring sted. Der er et stort behov for, at stadig flere voksne ufaglærte får kompetencer, der svarer til et faglært uddannelsesniveau. Der er også et generelt behov for, at alle voksne løbende deltager i kompetenceudvikling, der kan bidrage til, at de kan leve op til kompetencekravene på arbejdsmarkedet dette gælder for såvel de ufaglærte som for de faglærte. Deltagernes motivation for at lære nyt er derfor en central forudsætning for, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen har den tilsigtede effekt. Grundlæggende skelnes der mellem to former for motivation: Motivation er et nøglebegreb i forbindelse med al uddannelse og læring. Begrebet anvendes ofte om den begrundelse eller tilskyndelse, der fører til, at en person gør noget bestemt. Motivation, der er begrundet i lyst Motivation, der hænger sammen med begrebet nødvendighed En del ufaglærte voksne får på et tidspunkt i deres voksenliv lyst til at deltage i uddannelse. Dette sker nogle gange i forbindelse med, at de mere eller mindre bliver tvunget til at deltage i uddannelse. Når de kommer på skolebænken, finder de ud af, at de rent faktisk kan meget mere, end de troede. Derved får de lagt tidligere dårlige skoleerfaringer fra barndommen og ungdommen bag sig, og de får lyst til at deltage i mere uddannelse. Andre voksnes motivation til at deltage i uddannelse hænger sammen med, at de oplever det som en nødvendighed. Det kan være på grund af forhold på arbejdspladsen, f.eks. varetagelse af nye jobfunktioner, eller det kan være, fordi ledighed tvinger den voksne til at tilegne sig nye kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Nogle af de forhold, der har stor betydning for, om voksne kan finde motivationen til at deltage i efteruddannelse, er muligheden for nyt og bedre arbejde (enten i samme virksomhed eller i en anden virksomhed), indførelsen af ny teknologi på arbejdspladsen og/eller truslen om arbejdsløshed.

10 10 UNDERVISNING AF VOKSNE Vigtigt med tæt sammenhæng mellem uddannelse og dagligt arbejde Analyser har vist, at det især for de ufaglærte og faglærte er vigtigt, at der er en tæt sammenhæng mellem deres daglige arbejde og den efteruddannelse, de skal deltage i. 1 Hvis ikke der er denne sammenhæng, har en del af de voksne svært ved at finde motivationen til at deltage i uddannelsesaktiviteter. Når ufaglærte og faglærte voksne overvejer mulighederne for at deltage i uddannelse, tænker de ofte primært på teknisk-faglig efteruddannelse, der er direkte relateret til det nuværende arbejde. Når ufaglærte og faglærte voksne overvejer mulighederne for at deltage i uddannelse, tænker de ofte primært på teknisk-faglig efteruddannelse, der er direkte relateret til det nuværende arbejde, og som opfylder de kompetenceudviklingsbehov, som virksomheden giver udtryk for. Mange voksne har ingen individuelle, personligt relaterede ønsker om deltagelse i efteruddannelse, og de oplever ikke et behov for at deltage i efteruddannelse, der ikke er arbejdsrelateret. I de følgende to afsnit vil der blive sat fokus på, hvordan faglærerne og virksomhedslederne kan bidrage til, at voksne kan finde motivationen til at deltage i efteruddannelse. Faglærerne kan bidrage til motivation Det er vigtigt, at faglærerne er opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til, at uddannelsesdeltagerne finder motivationen til at få udbytte af det igangværende uddannelsesforløb samt til at deltage i mere uddannelse efterfølgende. Det handler selvfølgelig om et veltilrettelagt undervisningsforløb, der varierer mellem forskellige undervisningsformer, men det er f.eks. også vigtigt, at lærerne tilrettelægger undervisningen, så den er praksisnær, så deltagernes viden og erfaringer løbende bringes i spil. Faglærerne har en række muligheder for at bidrage til at øge deltagernes motivation til uddannelsen. Se nogle af disse muligheder i boksen herunder. FAGLÆRERNES ROLLE Faglærerne kan bl.a. bidrage til at øge deltagernes motivation ved at: Udsende information om uddannelsens mål, indhold og arbejdsmetoder inden uddannelsesstart Gennemføre en forventningsafstemning ved uddannelsens start Tage udgangspunkt i deltagernes forudsætninger Gennemføre praksisnær undervisning, der inddrager deltagernes erfaringer, og som relaterer sig til deltagernes hverdag og oplevede udfordringer Sikre variation i anvendelse af undervisningsmetoder og -former, så der f.eks. bliver en kombination af oplæg, dialog, gruppearbejde og individuelt arbejde Løbende evaluering og justering af undervisningen. De forskellige muligheder, som faglærerne har for at påvirke deltagernes motivation til uddannelse, vil blive uddybet i kapitel 3 og 4. 1 Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte. Kvalitativ analyse. Lizzie Mærsk Nielsen, Annemarie Holsbo og Charlotte Færch Lotz. Teknologisk Institut, juli 2005.

11 UNDERVISNING AF VOKSNE 11 Virksomhedernes rolle Virksomhedsledere kan i høj grad bidrage til, at medarbejderne på arbejdspladsen kan finde motivationen til at deltage i efteruddannelse. Dette sker f.eks., når virksomhedsledere tydeligt og klart tilkendegiver, at de lægger stor vægt på, at medarbejderne efteruddanner sig, bl.a. fordi medarbejdernes høje kompetenceniveau er en vigtig og central forudsætning for virksomhedens udvikling. Ledelsens interesse i medarbejdernes efteruddannelse kan f.eks. udmønte sig i formulering af en uddannelsespolitik, i gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler samt i afsættelse af midler til medarbejdernes deltagelse i efteruddannelse. Lige så vel som det er vigtigt, at ledelsen gennem uddannelsesplanlægning sikrer, at medarbejderne rent faktisk får mulighed for at deltage i relevante uddannelsesaktiviteter, er det også vigtigt, at ledelsen ikke bruger mere eller mindre tilfældige kurser som fyld, når der f.eks. er nedgang i produktionen. Det kan være vanskeligt for medarbejderne at finde motivationen i sådanne tilfælde, og det kan ofte være en stor udfordring for faglærerne at hjælpe AMU-deltagerne til at finde motivationen til at få det størst mulige udbytte af deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelsen. Virksomhederne har en række muligheder for at bidrage til at øge medarbejdernes motivation til at deltage i arbejdsmarkedsuddannelser. Overordnet set handler det om, at virksomhedens ledere involverer og interesserer sig for medarbejdernes uddannelsesdeltagelse før, under og efter uddannelsen. Se mere herom i boksen herunder. Vigtigt, at ledelsen gennem uddannelsesplanlægning sikrer, at medarbejderne rent faktisk får mulighed for at deltage i relevante efteruddannelsesaktiviteter. VIRKSOMHEDERNES BIDRAG TIL ØGET MOTIVATION Før uddannelsen Det er vigtigt, at medarbejderen og lederen har en god dialog om, hvilken uddannelse medarbejderen kan/skal deltage i og hvorfor. Såvel medarbejderen som lederen kan have nogle ønsker, som det er vigtigt at få drøftet i fælleskab. Når virksomheden har nogle specifikke ønsker til medarbejderens deltagelse i uddannelse, er det vigtigt, at lederen fortæller medarbejderne om baggrunden herfor. Det er f.eks. vigtigt for medarbejderen at vide, hvordan lederen tænker, at medarbejderen efterfølgende skal anvende sine nye kompetencer i virksomheden. Under uddannelsen Hvis en medarbejders deltagelse i uddannelse gennemføres af flere omgange, f.eks. en uddannelse, der gennemføres i split, er det vigtigt, at lederen løbende spørger ind til deltagerens oplevelse og udbytte af uddannelsen. Efter uddannelsen Efter uddannelsen er det vigtigt, at lederen og medarbejderen evaluerer udbyttet af uddannelsen, samt at de i fælleskab drøfter, hvordan medarbejderens nye kompetencer kan komme i spil i virksomheden. En strategisk uddannelsesplanlægning, der tager udgangspunkt i virksomhedens behov samt i medarbejdernes ønsker, kan i høj grad bidrage til udvikling af en uddannelseskultur i virksomheden, som gør det åbent, synligt og legalt for såvel ledere som medarbejdere at have fokus på kompetenceudvikling. Det kan være centralt for medarbejdernes motivation, at de selv er med til at udarbejde en uddannelsesplan, og dette arbejde kan starte på de medarbejderudviklingssamtaler, som mange virksomheder afholder med alle medarbejdere årligt.

12 12 UNDERVISNING AF VOKSNE Skolernes konsulenter kan bidrage til at sætte den strategiske uddannelsesplanlægning på dagsordenen i virksomhederne, samt bidrage til at virksomhedernes ledelse inddrager medarbejderne mest muligt i planlægning af kompetenceudvikling. Læs i kapitel 2.4 om, hvordan ledere og kollegaer på arbejdspladsen kan bidrage til transfer af den læring, som medarbejderne tilegner sig, når de deltager i efteruddannelse. 2.2 Refleksion Begrebet refleksion er synonymt med begrebet overvejelse. Refleksion er et centralt element i det at lære, da den lærende gennem refleksion sætter sin viden og erfaringer i spil og derigennem lærer nyt. En stor del af de voksne, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, har mange erfaringer med udførelse af arbejdet i praksis. De deltager f.eks. i AMU for at få koblet deres praktiske erfaringer med en større teoretisk indsigt, der kan bidrage til, at de bliver endnu bedre til at løse deres arbejdsopgaver. Andre deltager f.eks. i AMU, fordi de skal tilegne sig nye kompetencer inden for et helt nyt arbejdsområde. I begge tilfælde kræver det, at deltagerne reflekterer, for at de kan få det fulde udbytte af undervisningen. Faglærerne skal bidrage til, at deltagerne aktivt tager del i læreprocesserne ved at reflektere over det nye, de lærer på uddannelsen. Faglærerne skal bidrage til, at deltagerne aktivt tager del i læreprocesserne ved at reflektere over det nye, de lærer på uddannelsen. Deltagerne kan reflektere individuelt, i mindre grupper eller i plenum. I refleksionsprocessen skal deltagerne både bringe deres erfaringer fra arbejdspladsen og erfaringer fra selve uddannelsen i spil. Refleksionen kan både være mundtlig og skriftlig. Nogle faglærere lægger tid ind til individuel refleksion ved afslutningen af hver uddannelsesdag. Se et eksempel på, hvordan det kan gøres skriftligt i boksen herunder. REFLEKSIONER OVER DAGENS UNDERVISNING 1. Har du lært noget nyt, som du finder særlig interessant? Skriv lidt om det her Har du lært noget, som du vurderer, at du i høj grad kan bruge på din arbejdsplads? Skriv lidt om det her Er du blevet opmærksom på noget, du har brug for at lære mere om praktisk eller teoretisk? Skriv lidt om det her... Faglærerne kan også bidrage til, at deltagerne får mulighed for at reflektere over deres egen læreproces altså metareflektere. De kan reflektere over, hvad, hvordan og hvorfor de har lært noget nyt - og ikke mindst kan de reflektere over, hvordan de selv kan bidrage til fremadrettet af få den størst mulige læring.

13 UNDERVISNING AF VOKSNE Læringsstile Mennesker tænker og lærer på forskellige måder, og det er vigtigt, at faglærerne er opmærksomme på dette, når de planlægger og tilrettelægger undervisningen. Faglærerne skal altså ikke alene have fokus på, hvad der skal læres, men også hvordan det kan eller skal læres. Nogle mennesker er selv meget opmærksomme på, hvordan de bedst lærer, mens andre er mere ubevidste om det. Når nogle mennesker f.eks. skal lære at betjene et nyt tv, starter de med at læse brugsanvisningen, mens andre primært eller udelukkende vil prøve sig frem i praksis. Der er siden 1970 erne blevet forsket i, under hvilke betingelser man bedst lærer et nyt og vanskeligt stof. De amerikanske professorer Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn har arbejdet med begrebet Learning Styles, som de har defineret som: the way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb and retain new and difficult information. 2 Billede ind her 2 Henry S. Tenedero: Breaking the IQ Myth. Henyo Publications, Mennesker tænker og lærer på forskellige måder, og det er vigtigt, at faglærerne er opmærksomme på dette, når de planlægger og tilrettelægger undervisningen.

14 14 UNDERVISNING AF VOKSNE I Danmark kalder vi begrebet for læringsstile. Dunn og Dunn har som udgangspunkt, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver enkelt person har visse præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Disse præferencer varierer fra person til person, men de kan i en vis udstrækning ændres med tiden samt med miljømæssige stimuli. Læs mere om teorien i boksen herunder. DUNN & DUNNS TEORI OM LÆRINGSSTILE Dunn & Dunns teori om læringsstile omfatter 20 forskellige elementer, der har betydning for en persons individuelle læring. De er grupperet under følgende fem overskrifter: Miljømæssige elementer: Lyd, lys, temperatur og design Emotionelle elementer: Motivation (indre og ydre), vedholdenhed, tilpasning og struktur Sociologiske elementer - i hvilke grupperinger lærer man bedst: Alene, par, gruppe, team, autoritet eller variation Fysiologiske elementer: Perception (auditiv, visuel, taktil, kinæstetisk), bevægelse, energiindtag og tidspunkt på dagen Psykologiske elementer: Informationsbearbejdning (analytisk eller holistisk tilgang) og tænkestil (impulsiv eller reflekterende). En persons læringsstil udgøres af en række biologiske, udviklingsmæssige samt miljømæssige karakteristika. Disse gør, at nogle personer lærer bedst ved visse læringsmiljøer og -metoder, som for andre kan være uden nogen som helst effekt. Det er væsentligt, at faglærerne så vidt muligt tilrettelægger undervisningen, så de kan tilgodese alle deltagerne, der hver især kommer med deres individuelle læringsstil. Det er væsentligt, at faglærerne så vidt muligt tilrettelægger undervisningen, så de kan tilgodese alle deltagerne, der hver især kommer med deres individuelle læringsstil, som har betydning for, hvordan de foretrækker at lære. Det er dog også vigtigt, at lærerne er opmærksomme på, at de kan påvirke deltagernes læringsstile ved at bidrage til, at deltagerne afprøver forskellige læringsformer i undervisningen. Læringsstile er IKKE en ny pædagogisk teori - det er mere en syntese af mange forskellige teorier. Der er over 70 forskellige teorier om læringsstile. Teorierne har forskellige teoretiske udgangspunkter, og de placerer sig mellem teorier om kognition, evner og intelligens på den ene side, og teorier om personlighed på den anden side. Det er centralt at have fokus på læringsstile, fordi det bidrager til en bevidstgørelse af, at mennesker tænker og lærer på forskellige måder. Dette skal afspejle sig i den måde, hvorpå man som underviser og uddannelsesdeltager går til undervisning og læring. Der er altså ikke alene tale om, hvad der skal læres, men også hvordan det skal læres. Læs mere om læringsstile i Læringens og tænkningens stil. En antologi om stilteorier. Peter Andersen (red.), Billesø & Baltzer, 2006.

15 UNDERVISNING AF VOKSNE Transfer af læring Transfer i relation til læring handler om at overføre noget lært fra én sammenhæng til en anden sammenhæng, f.eks. fra en læringssituation på arbejdsmarkedsuddannelsen til praksis i en virksomhed. Der sker ikke automatisk en sådan transfer, og det kræver en indsats fra deltageren, fra faglæreren samt fra ledere og kollegaer på arbejdspladsen. AKTØRER I TRANSFER AF LÆRING Transfer af læring kræver en indsats fra: Deltageren Faglæreren Ledere og kollegaer på arbejdspladsen Deltageren En af de helt centrale faktorer for transfer er deltagerens motivation til at anvende sine nye kompetencer i en ny sammenhæng, f.eks. på nuværende arbejdsplads eller på en kommende arbejdsplads. Motivationen til transfer øges bl.a., når deltageren har været involveret i planlægning af uddannelsen, og når deltageren ved, at han/hun kan bruge sine nye kompetencer til at udføre sit job på arbejdspladsen. Hvis deltageren har modstand mod læringen, sker der ingen eller kun meget begrænset transfer. Derfor er det vigtigt, at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne finder motivationen til at lære. Faglæreren Der ligger en stor opgave for faglæreren i at skabe de bedst mulige betingelser for, at deltagerne efter arbejdsmarkedsuddannelsen kan bringe deres nye kompetencer i spil ude på arbejdspladserne. En forudsætning herfor er, at deltagerne tilegner sig de kompetencer, der fremgår af AMUmålformuleringen, på et sådan niveau, at de også er i stand til at anvende kompetencerne i andre situationer, end dem de har tillært på uddannelsen. Jo mere praksisnær faglæreren har tilrettelagt undervisningen, jo større muligheder for transfer vil der være. Det er desuden vigtigt, at faglæreren både under uddannelsen og ved uddannelsens afslutning giver deltagerne mulighed for at reflektere over, hvordan de kan anvende deres nye kompetencer på arbejdspladsen. Hvis deltagerne sætter mål for, hvordan de vil anvende kompetencerne, bliver mulighederne for transfer større. Deltagernes tillid til faglæreren har også indflydelse på transfer. Jo større tillid deltagerne har til faglæreren, jo bedre muligheder for transfer er der. Tilliden relaterer sig til faglærerens faglige, pædagogiske og personlige kompetencer. Jo mere praksisnær faglæreren har tilrettelagt undervisningen, jo større muligheder for transfer vil der være.

16 16 UNDERVISNING AF VOKSNE Ledere og kollegaer på arbejdspladsen Forholdene på arbejdspladsen har stor betydning for transfer. Hvis AMU-deltageren efter endt uddannelse kommer tilbage til en arbejdsplads, hvor han/hun kun i begrænset omfang eller slet ikke har mulighed for at anvende sine nye kompetencer, bliver transfermulighederne tilsvarende begrænsede. Det samme gælder, hvis medarbejderens ledere eller kollegaer ikke giver rum for, at deltageren kan anvende sine nye kompetencer. Det er vigtigt, at lederne er opmærksomme på og går i dialog med medarbejderen om, hvordan han/hendes nye kompetencer kan komme i spil i virksomheden. Det er vigtigt, at lederne er opmærksomme på og går i dialog med medarbejderen om, hvordan hans/hendes nye kompetencer kan komme i spil i virksomheden. Hvis ikke lederen selv går i dialog med medarbejderen om det ved hjemkomsten til virksomheden, kan medarbejderen selv bringe det på banen. Sandsynligheden for transfer af læring mindskes, hvis der går for lang tid mellem det tidspunkt, hvor læringen sker, og det tidspunkt hvor deltagerne får mulighed for at anvende de nye kompetencer. Derfor er det helt centralt, at AMU-deltagerne hurtigt får mulighed for at anvende deres nye kompetencer hjemme i virksomheden. LÆS MERE OM TRANSFER I DISSE MATERIALER Bjarne Wahlgren: Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK), Aarhus Universitet (DPU), Link til materialet på NCK s website. Bjarne Wahlgren: Transfer i VEU. Tolv faktorer der sikrer, at man anvender det, man lærer. Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK), Aarhus Universitet (DPU), Link til materialet på NCK s website.

17 PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN PLANLÆGNING AF UNDERVISNINGEN Enhver faglærer, der skal undervise på en arbejdsmarkedsuddannelse, skal gøre sig nogle didaktiske overvejelser om, hvordan undervisningen kan planlægges, gennemføres og evalueres. De didaktiske overvejelser omfatter f.eks. fokus på uddannelsens mål og indhold, på deltagernes forudsætninger, samt overvejelser om hvordan læringen skal foregå. Det er desuden vigtigt, at faglæreren har fokus på de rammer, der er for gennemførelsen af uddannelsen (f.eks. love, regler, økonomi, fysiske rammer og udstyr), samt på hvordan der kan gennemføres en evaluering. Didaktik i relation til undervisning af voksne skal have et særligt fokus på, at de voksne besidder viden og erfaringer, der både bør respekteres og inddrages i undervisningen. Når faglærerne skal planlægge undervisningen, er det vigtigt, at de har indsigt i beskrivelsessystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Faglærerne kan få hjælp til at sætte målformuleringen for den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse ind i en forståelsesramme, når de læser den Fælles Kompetencebeskrivelse, som arbejdsmarkedsuddannelsen er tilkoblet. Denne indsigt kan bidrage til, at undervisningen lever op til Undervisningsministeriets retningslinjer. Derfor starter dette kapitel med en kort indføring i beskrivelsessystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Derefter sættes der fokus på, hvordan faglærere gennem en systematisk gennemgang af AMU-målformuleringen kan sikre, at undervisningen dækker alle de kompetencer, der fremgår af målformuleringen. Når faglærerne skal planlægge undervisningen, er det vigtigt, at de har indsigt i beskrivelsessystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Kapitlet indeholder idéer til, hvordan faglærerne gennem en analyse af skolens evalueringsresultater i Viskvalitet.dk kan få viden om tidligere deltageres og virksomheders tilfredshed med uddannelsen. Derigennem kan faglærerne få inspiration til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges endnu bedre i det næste uddannelsesforløb. Der er desuden idéer til, hvordan deltagerne kan informeres om arbejdsmarkedsuddannelsens mål og indhold inden uddannelsens start. Der er også fokus på det tilbud om vurdering af basale færdigheder, som alle deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne skal have. Kapitlet afsluttes med en opsamling på lærerens planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. 3.1 AMU-beskrivelsessystemet Det er centralt, at faglærerne kender til AMU-beskrivelsessystemet, når de skal planlægge undervisningen. Derfor introduceres der i dette afsnit til beskrivelsessystemet for arbejdsmarkedsuddannelserne under overskrifterne Fælles kompetencebeskrivelser, Arbejdsmarkedsuddannelser og Handlingsorienterede målformuleringer.

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner. Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Vejledning til uddannelsesinstitutioner. Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. December 2013 1 Forord Denne vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2013 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb.

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 46905 ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb. Side 1 af 5 Nummer: 46905 Titel: ADR Grundkursus - Vejtransp. af farl. gods i emb. Kort titel: ADR Grund Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 29-09-2011 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM):

Læs mere

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015

Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Evaluering af praksis og erfaringer med IKV i AMU Marts 2015 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-59-7

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2013 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. VEJ nr 10847 af 09/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Undervisningsmaterialer. XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri

Undervisningsmaterialer. XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Undervisningsmaterialer XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Målbeskrivelse XXXXX El-sikkerhed i produktionen, procesindustri Side 1 af 3 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: Titel: Kort titel:

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Vejledning til efteruddannelsesudvalg

Vejledning til efteruddannelsesudvalg Vejledning til efteruddannelsesudvalg Vejledning om udvikling, beskrivelse og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Marts 2013 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser 10. marts 2010 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG

VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG VEJLEDNING TIL EFTERUDDANNELSESUDVALG Vejledning om udvikling, beskrivelse og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser Februar 2015 Februar 2015 Forord Denne

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012

Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start

Læs mere

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser

Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Vejledning til skabelon for inspirationsmateriale til AMU uddannelser Formålet med at udvikle et inspirationsmateriale til FUHA s AMU uddannelser, er at uddybe den meget kortfattede målbeskrivelse, som

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning til uddannelsesinstitutioner Vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser November 2012 1 Forord Undervisningsministeriet

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen NR. 48027 Sæson- og temaprodukter hos detailslagteren Udviklet af: Peder Holme Brix og Charlotte Kastrup Uddannelsescenter Holstebro Efteråret 2014 1.

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Nyt AMU. - en kort introduktion

Nyt AMU. - en kort introduktion Nyt AMU - en kort introduktion Undervisningsministeriet 2003 1 Nyt AMU - en kort introduktion 1. udgave, 1. oplag, december 2003: 4000 stk. ISBN 87-603-2360-4 ISBN (WWW) 87-603-2362-0 Internetadresse:

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater

Uddannelsesmål med detaljer. Nummer: 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Side 1 af 5 Nummer: 43996 Titel: Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater Kort titel: Varighed: 2,0 dage. Godkendelsesperiode: 06-11-2004 og fremefter Status (EUU): GOD Status (UVM): GOD Handlingsorienteret

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER

DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DELTAGERE I DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL!

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk

Velkommen til Børnehaverklasseledernes. dag i Herning og Skive. alicedarville.dk Velkommen til Børnehaverklasseledernes dag i Herning og Skive Mål med dagen Få teoretisk viden om Dunn og Dunns læringsstilsteori Få anledning til at reflektere over egen praksis Få inspiration til materialer

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Undervisningsmaterialer. XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri

Undervisningsmaterialer. XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri Undervisningsmaterialer XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri Målbeskrivelse XXXXX BUS/Net til SMART-Procesinstrumentering, procesindustri Side 1 af 3 Uddannelsesmål med detaljer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere