Aarhus byråd onsdag den 30. marts Sag 1: Forslag fra Borgmesterens Afdeling: opgør med parallelsamfundet

Transkript

1 Sag 1: Forslag fra Borgmesterens Afdeling: opgør med parallelsamfundet Den første sag vi tager fat på er sag nummer 1, forslag fra borgmesterens afdeling, opgør med parallelsamfundet. Og jeg skal bede om indtegnede under Peder Udengaard, Socialdemokraterne. Værsgo. Peder Udengaard (S): Tak for det. Inden skal leve med vold, bigami, voldtægt eller undertrykkelse. Anerkendelse og accept af vores grundlovssikrede frihedsrettigheder er et ufravigeligt krav vi må stille til alle uanset etnisk herkomst, seksuelle orientering, køn, hudfarve, politisk eller religiøs overbevisning. Det burde være åbenlyst for enhver, men det er desværre nødvendigt ikke alene at sige det, men også at handle på det. Og det er åbenlyst nødvendigt med et opgør med de fundamentalistiske kræfter, der modarbejder det danske samfund og skaber parallelsamfund. Det skal vi gøre det ved at bekæmpe de fundamentalistiske og ekstremistiske kræfter i alle dens afskygninger. Samtidig med at vi skaber en bred bane for moderate demokratiske kræfter. Vi ska bygge på de kræfter, der vil være med til at udvikle det danske samfund og vores by som en god by for alle. Vi vil gerne slå fast, at vi sympatiserer med de moderate muslimer, der føler sig pressede af, at det er fundamentalisterne, der sætter dagsordenen med deres forældede verdensbillede og ekstreme synspunkter. Som byråd har vi vedtaget en integrationspolitik, der har til formål at styrke sammenhængskraften i det aarhusianske samfund og sikre alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktiv medborger med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Det er derfor også vores opgave at handle, når der er kræfter, der angriber de værdier. Socialdemokraterne har mistet tilliden til de foreninger, som TV2 har dokumenteret går til angreb på netop de værdier. Nogle af de foreninger indgår i det fælles moské projekt, og derfor har borgmesteren fremsendt forslag om at annullere udbuddet af grunden på Bautavej. For vi ønsker at gøre op med de parallelsamfund, som desværre eksisterer i vores by. Det er en åben invitation, som vi håber alle vil tage del i. Også dem der er skuffede over annulleringen af udbuddet. Den utilfredshed der måtte være med den beslutning skal ikke rettes mod Aarhus byråd, men mod de fundamentalister og ekstremistiske imamer, som sår tvivl om de demokratiske værdier. Og derfor der beder vi også et samlet byråd om at bakke om et opgør med parallelsamfundet ved at tiltræde den ti-punkts-plan, vi her behandler. Og vi inviterer også til at byde ind med eventuelle andre forslag, der kan modvirke parallelsamfund og bekæmpe ekstremisme. En ti-punkts-plan der, som borgmesteren så fint har formuleret det, er en håndsrækning til de moderate kræfter i vores by. Og derfor rummer planen også et ønske om, at der skabes en ny og styrket ramme for dialog mellem de etniske minoriteter, de danske myndigheder og civilsamfundet. Borgmesteren har allerede opfordret byrådets partiet til at bakke op om planen, og Socialdemokraterne vil her gentage opfordringen. Lad os stå sammen i det her spørgsmål. Lad os i fællesskab skabe en bredere bane for de moderate kræfter, der er i Aarhus. Lad os i fællesskab opfordre regeringen og folketinget til at oprette en decideret imam-certificering. Lad os i fællesskab opfordre regeringen og folketinget til at udvide exit-programmerne, så de borgere der er fanget i tvangsægteskaber, vold og undertrykkelse møder en fremstrakt hånd fra kommunen og andre myndigheder. Lad os understøtte kvindeforeningerne i deres

2 arbejde med at styrke kvinder af anden etnisk herkomst og i fællesskab finde nye måder hvor vi kan øge beskæftigelsen. Lad os sikre at børnene i social udsatte boligområder integreres bedre i uddannelses- og fritidsmiljøerne, samtidig med at vi styrker den tidlige indsats. Og lad os få redskaber til at føre bedre tilsyn med private skolers virke. Vi skal lave en målrettet indsats for, at al kriminalitet meldes til politiet også i udsatte bolig områder. Og vi skal sikre åbenhed og gennemsigtighed i måden hvorpå folkeoplysningsmidlerne bruges på. Og derfor vil vi også opfordre regeringen og folketinget til at give kommunerne klare regler, der kan sikre, at vi undgår støtte til yderligtgående religiøse foreninger. Og lad os i fællesskab skabe fælles rammer for en styrket integration. Tak for ordet. Selv tak. Så er det Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Jeg vil først og fremmest gerne rette en tak til Marc Perera Christensen, medlem af magistraten, for at have sendt sagen til behandling i byrådet, fordi borgmesterens ti-punkts-plan var jo en plan, som skulle drøftes alene i den lukkede kreds i magistraten, og de medlemmer der er repræsenteret der, og der foreslog det konservative medlem, at vi skulle drøfte det i byrådet, og det er det fuldstændige rigtige at gøre. Fordi sagen er for vigtig i forhold til, at det skal handle om symbolpolitik eller reaktion, i forhold til at tage den politiske kommunikative dagsorden. Og sagen er også for vigtig til, at de politiske partier, særligt på venstrefløjen først skal vågne op på baggrund af nogle skjulte optagelser lavet af et medie over flere dage. Det er jo ikke en ny problemstilling, vi debatterer, det er heller ikke en ny problemstilling, vi skal forsøge at finde nogle løsninger på. Det er altså sammen kendte problemstillinger, vi gentagne gange i forskellige sammenhænge har debatteret her i byrådet med henblik på at finde politiske svar på, hvordan vi løser. Til tider har vi været enige, andre tider har vi været splittet. Det bevidner de næste punkter på byrådets dagsorden om. Vi har fra de borgerliges side over en hel række år påpeget, at vi er nødt til at se på andelen af borgere, særligt kvinder med anden etnisk baggrund, der får tildelt førtidspension. Vi er nødt til et gøre med fædrehoteller, fusk og svindel med skattekroner i forhold til lokaletilskud, aktivitetsstøtte og sådan fremdeles. Og vi har også fået smækket ord i hovedet her i byrådssalen om, at vi havde et dårligt menneskesyn, fordi at vi påpegede, at her var et problem. Når vi tog ordet parallelsamfund i vores mund, så måtte vi ikke bruge det begreb, fordi det fandtes ikke. Men nu i dag efter at TV2 med nogle skjulte optagelser har synliggjort nu for alle politiske partier, at parallelsamfund findes, er der endnu flere politiske partier, der er blevet overbevist om det. Og i særdeleshed er borgmesteren i Aarhus lige pludselig blevet overbevist om, at her er et problem. Der skal handling til, der skal løsning til, det må iværksættes. Og på et magistratsmøde efter at udseendelsen har været bragt frem i fjernsynet en mandag morgen, hvor magistratsmedlemmerne egentligt ønskede at debattere og snakke omkring disse udseendelser, hvor jeg også gjorde opmærksom på det, det kan jeg godt referere fra, jeg ønskede, at der var tid til, at det blev debatteret. Men det var der ikke, det blev lukket ned. Dernæst har borgmesteren præsenteret en ti-punktsplan samme mandag, hvor der på magistratsmødet ikke var tid til at snakke problemstillingen igennem. Fordi

3 det måske var vigtigere for borgmesteren at komme ud i medierne og fortælle omkring den her handlekraft og de her ti gode forslag, der nu skal løse alverdens integrationsproblemer og nedbryde parallelsamfundet i vestbyen. Intentionerne tror vi på, ansvaret tror på også på, men om det er de ti punkter, der alene skal stå tilbage for at løse de udfordringer vi har, tror vi ikke på. Men vi er naturligvis som ansvarlig parti klar til at debattere, også klar til at tage ansvar, det vil vi gøre med de konkrete forslag, vi gentagne gange har fremsat her i byrådet. Nogle gange har vi fået opbakning til dem, andre gange er det blevet stemt ned. Og det vil vi også gøre ved at forholde os til de ti forslag, der er her, men også byde ind med helt konkrete forslag på, hvad vi mener, der skal til. Vi kan se fra den seneste pressemeddelelse, borgmesteren har sendt ud, at borgmesteren kræver konkret handling fra regeringen. Og det er noget af det, der er et gennemgående træk ved de ti punkter, der er fra borgmesteren. Det er jo, at de fleste af dem peger på andre, det er andre, der skal handle for at skabe løsninger i den by, Jacob Bundsgaard er borgmester. Og så har borgmesteren selvfølgelig også lyst til at skabe handling lidt selv, og det meget, meget konkret, lad mig læse: Punkt 3, kvinders ubestridelige frihed og rettigheder, et lille afsnit derfra. Alle kvinder skal kende til demokrati, ligeværd og økonomiske muligheder, og folkeskolens undervisning skal afspejle og understøtte det. Vi skal understøtte kvindeforeninger i deres arbejde med at styrke kvinder af anden etnisk herkomst, og samtidig se på, om der er nye veje, vi kan gå, for at få kvinder fra etniske minoriteter i beskæftigelse. Det kan vi godt sige ja til, der har borgmesteren vores fulde opbakning. Men hvad var det konkrete? Hvad er det, der skal ske? Hvad er det nye? Hvordan er det kvinderne, der har brug for rådgivning, vejledning og for at komme i arbejde, frigøres for mands dominans og undertrykkelse, hvad er det, de får ud af det her forslag? Ja det er ikke ret meget, som jeg kan se. Men man kan selvfølgelig arbejde videre med det med henblik på at konkretisere det. Og det naturligvis det, der skal ske. Vi vil gerne stå sammen med de øvrige politiske partier og bakke op omkring og være med til at skabe de nødvendige løsninger og beslutninger, der skal træffes i Aarhus byråd, for at vi kan nedbryde det veletablerede parallelsamfund, der har slået dybe rødder i Gellerup, mens et flertal i byrådet i al for mange år passivt har set på. I forhold til næste punkt har vi jo gentagne gange advaret, og det er jo en skam, at det er en skjult optagelse, der skal til, for at man bliver klogere. Politik skulle jo gerne være noget, der bedriver en ud fra det, man står for som person, og den viden og den tilgang man har til livet. Og så har vi alle sammen selvfølgelig muligheden for at blive klogere, og det bliver vi alle sammen heldigvis hele tiden og løbende. Men det må ikke være nogle tv-udseendelser, der skal være årsagen til, at et borgmesterbærende parti i Aarhus, Danmarks næststørste by, der skal erkende, at her er et problem, og derfor er vi nødt til at lancere en tipunkts-plan. Det er problemet for alvorligt til. Så vil jeg opfordre det, som Bertel Haarder som statsmand har gjort på Christiansborg, at borgmesteren i Aarhus tager ved lære af det. Netop erkender, som ordføreren Peder Udengaard meget fint har været inde på, at det her problem er et alvorligt problem, og det kan ikke løses af et enkelt partis ideologi, eller et enkelt partis forslag til hvordan vi kommer til det livs. Der er brug for samarbejde, der er brug for, at vi går sammen. Og derfor opfordrer jeg borgmesteren i Aarhus til at tage initiativ til at samle de politiske partier rundt om et

4 bord som leder for byen, det er der, vi kan bidrage ind i de fælles løsninger. Det har Bertel Haarder som statsmand gjort med konkrete løsninger på, hvordan han vil stramme op over for imamer i forhold til at tage opholdstilladelse, statsborgerskab og også forhindre dem i at komme til Danmark, vel og mærke ikke alle imamer, men de imamer som er rabiate, og de der prædiker fjendtlighed. Det er konkret handling. Og det ser vi naturligvis frem til, at borgmesteren i Aarhus også foretager sig. Dernæst er der selvfølgelig et stort dilemma i, at der jo i de politiske partier ikke er enighed om, at der er et problem. Altså, vi har Det Radikale Venstre med rådmand Rabih Azad-Ahmad i spidsen, som sidder og skal forvalte de tilsyn, der skal være med de foreninger, som får skattefinansierede midler, og der er der en tilgang om, at vi skal bare læne os tilbage og gøre som vi plejer, og vi gør jo ikke noget forkert, fordi vi skal overholde lovgivningen. Det skal vi naturligvis, men ligesom når vi har set eksempler med, hvordan vi tager opgøret med rockere eller hvordan vi kan komme skattefusk til livs, så handler det jo selvfølgelig om, at der hvor røgen er, der går vi hen og søger efter at finde ilden. Vi skal ikke kunne affeje med, at vi tager stikprøver, vi har eksterne firmaer til at kigge på, der er ti procent som får gennemgået deres sager. Det er alt sammen fint, det er rigtig godt, men der er en ny virkelighed, som i hvert fald er gået op for nogen, og derfor er der brug for konkret handling. Og der kan jeg også bare henvise til, at Venstre tilbage i 2006 har fremsendt forslag på det område, netop for at komme det til livs. Vi vil gerne være konstruktive og påtager os det ansvar vi har som professions parti og være med til at byde ind på at skabe løsninger på et alvorligt problem byen har. Og vi glæder os, vi glæder os inderligt over, at borgmesteren i Aarhus langt om længe har erkendt, at problemstillingen findes, fordi det er begyndelsen til løsningen. Og der modtager vi gerne den hånd, der er rakt frem, eller borgmesteren har måske taget den hånd, som de borgerlige partier i mange år egentligt har strakt frem, som først bliver grebet nu. Tak for det. Så er det Jette Jensen, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Jette Jensen (EL): Borgmesteren har fremlagt en ti-punkts-plan mod opgør med parallelsamfundet, og det er måske her, hvor man allerede kan begynde at stå lidt af. Vi kan være enige med en del af de ting, der er beskrevet heri, for eksempel både den der handler om kvinders ubestridelige frihed og rettigheder, børnene først og skolegang, men vi troede egentligt, at det var værdier vi i forvejen havde og ting vi i forvejen iværksatte. Andre af de tiltag, der er foreslået, er knap så generelle. Man kan sige her er det en bestemt gruppe af borgere, som bliver beskrevet og iværksat tiltag over for, og det sker jo på baggrund af TV2s udseendelse om moskeerne bag sløret. Men hvis vi taler parallelsamfund, så er vi mere eller mindre klar over, at parallelsamfund er noget, der trives inden for flere religiøse retninger også kristendommen, Jehovas Vidner kunne man tage som eksempel. Er det her også et opgør med Jehovas Vidner, kunne jeg spørge? Det der bekymrer os ved ti-punkts-planen er ikke, jo det er en del af indholdet også, men det er måske mere det at fremlægge det på nuværende tidspunkt. Vi ser det her som en del af en konfliktoptrapning efter TV2s udseendelser. Vi så hellere, at vi som byråd valgte en anden vej, nemlig at sige vi er demokrater, vi ønsker dialog, vi ønsker dermed også at nedtrappe en konflikt, vi ønsker at sætte os sammen og sige kan vi finde nogle løsninger. Og det er vi nødt til at gøre sammen med de mennesker, det her handler om, det vil sige blandt de 11 foreninger, der har søgt om at kunne købe en grund til at bygge en fællesmoské for. Vi mener,

5 at vi har en forpligtigelse til den dialog, og det synes vi, er det, vi skulle blive enige om her og stå sammen om, bevæge os ned ad konflikttrappen, holde fast i at vores demokratisyn bygger på dialog. Og så er jeg samtidig nødt til at sige til Venstre, jeg har siddet i byrådet siden 2009, jeg har ikke en eneste gang hørt Venstre fortælle om sharia-råd eller rådgivning af kvinder om at finde sig i vold og voldtægt. Det kan godt være, at det har været Venstres viden hele tiden, men det er ikke viden, Venstre er kommet ret langt ud med. Det kan være, at det er noget, man har siddet og drøftet på gruppemøder og den slags ting eller i egne kredse, men det er aldrig, aldrig siden 2009 i hvert fald sagt i byrådssalen. Og så kan det godt være, at Venstre mener, at de øvrige partier ser passivt til, men så er jeg nødt til at sige, Venstre har i hvert fald ikke udvist rettidig omhu, hvis det har Venstres viden. Det har ikke været min, det er jeg nødt til at sige. Tak for det. Så er det Rabih Azad-Ahmad, Det Radikale Venstre. Rabih Azad-Ahmad (R): Det kommer måske bag på nogen, men jeg er faktisk med de tidligere taler. Det handler om at genskabe tilliden. Der er mange, der har mistet tilliden til byrådet og til borgmesteren. Det handler om at tage ansvar, det er min oplevelse, at byrådet er ved at løbe fra sine løfter og løbe fra ansvaret over for en stor befolkningsgruppe. Det vi har set i TV2 dokumentaren taler jo for, at vi jo klart skal handle. Det mener jeg sådan set også, at det arbejde vi har lagt i forhold til Gellerup og Toveshøj i forbindelse med helhedsplanen, er netop også nogle af de ting, der netop skal løfte de her områder til at gå fra der hvor der nogle udfordringer. Der bliver jo talt om parallelsamfund. Jeg synes faktisk, at man på den måde man omtaler den problemstilling, som vi har set i TV2 dokumentaren, da er man med til at optrappe problemet. Man er med til at generalisere og stigmatisere en hel befolkningsgruppe, der bor i Aarhus Vest. Det er måske kommet bag på nogen, at der er nogle imamer, der har nogle af de her rabiate holdninger, det er i hvert fald ikke kommet bag på os som radikale. Det er faktisk ikke mere end en måned, halvanden måned, at både Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, og jeg har været i TV2 Østjylland og også at tage afstand fra nogle af de rabiate holdninger, som nogle i Grimhøjmoskeen har. Så er der selvfølgelig også nogle ting, der er dukket op i forbindelse med TV2 afsløringerne. Men jeg tror dybest set, at rigtig mange af de udtalelser, der er kommet i TV2, de behøver ikke engang skjult kamera. Jeg tror, at der er nogen, der gerne vil ud med nogle af de holdninger, vi har jo hørt gang på gang, og faktisk før TV2 udseendelserne, der har vi også hørt nogle rabiate holdninger. Altså de imamer der siger de ting, det siger de også åbent, og så er der selvfølgelig nogle ting, som vi i Aarhus har fået viden om, og som vi skal handle på. Venstre siger, at det er noget viden, de har haft gennem mange år. Hvis man sidder med en konkret viden, så skal man da handle. Som radikal da jeg blev bekendt med konkret problemstilling i forbindelse med en moské, jamen der har jeg handlet med det samme. Det er fint at sige, at der findes sharia-råd og imam-råd, men hvis man ikke ved, hvor de konkret er, eller hvis man ikke kan pege på, hvor de er, eller hvis ikke man handler efter det, så bliver det jo bare ren snak. Det er jo fint at sige, at der er nogen, der snyder i skat. Men det er jo ikke det samme som at have konkret viden om nogen og går efter dem. Og det er jo det, man skal måles på. Det er de konkrete handlinger man gør for at afhjælpe en problemstilling.

6 Mange af de punkter, som borgmesteren og Socialdemokraterne er kommet med, er nogle jeg troede, vi allerede er i gang med, og det er nogen af de ting, som vi allerede gør. Og så er der nogle ting, jeg synes bare er noget, der er med til at optrappe en konflikt. Jeg har kun de dybeste afsky for nogle af de udtalelser, vi har hørt og set i TV2 udseendelserne, men vi skal jo passe på, at vi ikke kommer til at generalisere et helt område. Der er jo rigtig mange unge og rigtig mange mennesker i Gellerup og Toveshøj og Aarhus Vest, som i den grad er enige med os i den kritik af nogle af imamerne. Det er jo ikke kun byrådet, der sidder her og ikke kan blive enige med imamerne og synes det er dybt forkasteligt. Hvis man lytter til de rigtig mange mennesker, der er i Aarhus Vest, så vil man også møde, så vil man faktisk se, at der er jo rigtig mange fællesnævner mellem de byrådsmedlemmer, der sidder her i dag og taler om nogle af de uacceptable holdninger og udtalelser, uacceptabel adfærd, og dem der bor i Aarhus Vest. Hvis man nu gerne vil lytte til de mennesker, hvis man er åben og gerne vil lytte til, at de mennesker faktisk også gerne komme til ordet. Jeg er bange for, at det vi gør her i byrådet, det er, at vi selv er med til at ophøje den status og den frustration nogle få selvudnævnte google-imamer får. Vi er med til at give dem en status som talsmand og som repræsentanter for en hel befolkningsgruppe, som ikke har bedt om det, som har frabedt sig at blive repræsenteret af nogle af imamerne. Der er nogle af imamerne, der repræsenterer måske 20 medlemmer i en lille moské eller i en lille forening. Det er jo ikke udtryk for, at de 20 medlemmer de repræsenterer resten af en stor bydel som Aarhus Vest, Toveshøj og Gellerup. Vi glemmer sådan set også, at når vi taler om parallelsamfund, og der er jeg fuldstændig enig med Enhedslisten i, at vi finder parallelsamfund i indre mission, Jehovas Vidner, rockere og så videre. Det er jo ikke udtryk for, at det er hele områder eller hele Aarhus der har parallelsamfund. Vi skal satse ind der, hvor der er problemer og lade være med at skyde bredt, fordi så mister vi jo fokusset i forhold til de indsatser, som vi gør. Vi må heller ikke glemme, at det faktisk går rigtig godt i Gellerup og Toveshøj. Det er jo ikke ret længe siden, det er faktisk to uger inden TV2 dokumentaren er kommet frem, at der har været en artikel i Jyllands- Posten der siger, at det stormer frem med videregående uddannelser blandt folk med anden etnisk baggrund, også i Gellerup. Det er jo ikke ret længe siden, at det har været fremme, at kriminaliteten er faldet i Toveshøj og Gellerup. Hvorfor vil man ikke snakke om det? Det er jo ikke ret længe siden, at man faktisk hører, så sent som i går var der en artikel i avisen, der fortæller, at efterkommerne af nydanskere, der bor i Gellerup og Toveshøj, de flytter, fordi de køber parcelhuse, det er også udtryk for, at folk begynder at klare sig bedre og de flytter. Der er jo rigtig mange ting, der går godt i Gellerup og Toveshøj. Der er også rigtig mange foreninger, der gør en fantastisk indsats i Gellerup og Toveshøj. Rigtig mange rollemodeller, der også gerne vil være med til at løfte området. Jeg synes bare, at man skal passe på, at man ikke, for det er rigtig mange mennesker, det er et stor flertal af ganske almindelige borgere, at sætte dem i bås med nogen, som de alle sammen kan være dybt uenige med. Fordi der er vi med til at sige, jamen så er det de er, frem for at sige nej, vi er alle sammen mod nogen af de mørke kræfter, nogle af dem vi kan være dybt uenige med. Jeg har da tit mødt modstand af nogle af de imamer, jeg har været ude og kritisere. Men de må da gerne sige deres mening, de har ret til at sige deres mening, og dem er jeg dybt uenig med dem i. Men det gør jo ikke, at vi ikke kan kritisere, at de har de holdninger, de måtte have. Jeg vil gerne appellere til, at vi i byrådet ikke mister besindelsen. For det her for alvorligt til, at det bliver til politiske drillerier, det her er for alvorligt til, at vi faktisk glemmer den positive dialog. Vi skal jo huske på, at

7 hele Aarhus modellen bygger på tillid og dialog, og det er tillid og dialog med de rigtig mange mennesker, men også foreninger. Jeg har aldrig opfattet, at den dialog vi havde var med de imamer, jeg har opfattet den dialog vi havde, det var jo med borgere og foreninger. At der er nogle imamer i nogle af foreningerne, det er jo ikke det samme som, at foreningerne er problemet. Jeg vil ikke finde mig i snyd og bedrag, hverken som rådmand, som politiker eller som menneske. Jeg har den dybeste foragt for personer, der snyder og opfordrer til ulovligheder. Sådan har jeg det, og sådan har jeg altid haft det. Som formand for Folkeoplysningsudvalget, et udvalg hvor hele fem byrådspartier er med til at beslutte, hvem der skal have støtte, der ved jeg også godt, at det arbejde der ligger også i forhold til hvordan man giver støtte til foreningerne, der sidder jo nogle af de partier, der er i dag siger, at de ikke kender til, hvordan den virkelighed, som vi lever i, og som vi administrer efter. Jeg vil gerne, for dem der har glemt det, gøre opmærksom på, at jeg som noget af det første jeg har gjort, da jeg blev bekendt med nogle af de udfordringer, eller de beskyldninger der var kommet, der har jeg iværksat en undersøgelse. Jeg var faktisk før rigtig mange har set i TV, var ude og se og besigtige de foreninger, var på inspektion hos nogle af de foreninger sammen med nogle af mine embedsmænd. Og det er byrådet jo blevet gjort opmærksom på, og det har jeg orienteret hele byrådet om, så når der er nogle der siger, at man ikke startede med at handle, så taler man mod bedre vidende. Jeg vil også gerne gøre opmærksom på for dem som også har glemt det, at kontrollen er i dag strammere, end den har været under nogle af mine forgængere, uanset om det har været konservative eller socialdemokrater. Jeg har fået indført en systematisk, uafhængig stikprøvekontrol af foreninger. Hver gang der har været konkrete mistanker har jeg fået dem undersøgt. Det er jeg også i fuld gang med i forhold til de tre foreninger, der nu nævnes i TV2 udseendelserne. Jeg vil også gerne sige, at ingen af dem har fået støtte siden november Revisionsfirmaet PDU er også i gang med en grundig kulegravning af foreningerne. Det er altså ikke, hvor man går ud bredt som Bünyamin Simsek, ordføreren fra Venstre har sagt, nej der går vi konkret ind i forhold til de enkelte foreninger og undersøger dem. PDU har tidligere undersøgt konkrete mistanker til foreninger. Det skete på baggrund af nogle mistanker og det førte til, at jeg for to år siden forlangte, at en forening på Grimhøjvej skulle betale støtten tilbage. Den har ikke siden modtaget støtte. Det er sket på baggrund af nogle konkrete mistanker. Der gik vi ind, og der undersøgte vi sagen, og der er en forening skal tilbagebetale. Siden jeg blev rådmand har de ikke fået en krone. Og det er sket først i 2013, jeg er tiltrådt som rådmand i 2014, og siden 2014 har de ikke fået. Jeg vil ikke finde mig i snyd. Snyd skal have konsekvenser. Jeg har tidligere foretaget stramninger af kontrollen, og det er jeg om nødvendigt klar til at gøre igen. Faktisk har jeg allerede taget en række initiativer. Jeg har intensiveret de uanmeldte kontrolbesøg, jeg vil styrke revisionskontrollen, som kommunerne ikke selv må foretage, fordi der er nogle stikprøvekontroller vi ikke selv som kommune må gøre, da vi er nødt til at have et eksternt konsulentfirma til at gøre det. Det er min holdning, at vi skal have PDU til at udvide deres kontrol, så de fremover kontrollerer både medlemslister og hvilke aktiviteter medlemmer går til i foreningen. Samtidig skal vi undersøge om der er ting vi kan gøre anderledes. Ting vi kan gøre smartere og mere effektivt. Det er ikke udfordringer, der kun findes i Aarhus, derfor skal der findes nationale løsninger. Jeg har

8 inviteret Danmarks seks største kommuner til, at vi sammen skal finde de rigtige gennemtænkte løsninger. Det er vigtigt, at vi er meget konsekvente, men vi skal ikke være i øjet. Jeg giver derfor ikke meget for den foreslåede plan. Ti-punkts-planen er blevet til i hast, i en rus af mistillid og foragt, den er både generaliserende og stigmatiserende. På den anden side står den borgerlige fløj, der er klar til at se stor på loven, ja ligefrem opfordre til, at vi som kommune skal bevæge os ind i gråzonen på kant med loven, lige præcis som måske nogle af de imamer gør. Det er usmageligt, vi skal følge reglerne, vi skal behandle alle lige, vi skal have sandheden på bordet. De der har snydt skal stilles til ansvar, og det skal have klare og tydelige konsekvenser. Det er grundlæggende danske retsprincipper og værdier, der er ens for alle uanset om man kommer fra Gellerup eller Risskov. Det vi så på TV2 udseendelsen er uacceptable, det forarger og ryster mig, og jeg er som sagt slet ikke alene. Jeg hører mange især unge, der deler min forargelse og kritik af imamerne. Men det chokerer dem, at byrådet på den måde går i selvsving og stigmatiserer en hel bydel. Jeg mener, at det skal undersøges grundigt, inden vi fælder dom, vi skal ikke skyde først og spørge bagefter. To af de omtalte foreninger blev for to år siden gennemgået af revisionsfirmaet PDU. Den viste, at foreningernes medlemmer i foreningerne både spiller fodbold, går til syning og meget andet. Rapporten tegner altså et mere nuanceret billede, end det TV2 udseendelserne giver. Som folkeoplysningsloven er i dag må foreningerne gerne lave andre aktiviteter ved siden af de aktiviteter, de får aktivitetsstøtte til. Det siger loven. Lad nu fornuften vende tilbage, lad os få undersøgt anklagerne grundigt, lad os straffe dem der måtte snyde. Vi skal ikke lade de få ødelægge det for de mange. Lad os droppe konkurrencen om, hvem der kan være mest skrap. Vi skal i stedet samle kræfterne om at finde nogle gode varige løsninger, løsninger der bygger videre på det gode arbejde, der allerede foregår i foreningerne. Vi har i Aarhus cirka 1000 foreninger, knap halvdelen af dem modtager støtte efter folkeoplysningsloven. Byrådet har besluttet et system, der baserer sig på tillid, tillid til de mange frivillige ildsjæle, der dagligt gør en positiv forskel for børn og unge. De står tilsammen for en kvart million aktivitetstimer aktivitetstimer baseret på frivillige kræfter og ulønnede ildsjæle, ildsjæle som vi bør møde med tillid til modsatte er bevist. Det er vigtigt, at vi værner om det engagement der er i foreningerne, for foreningerne er ikke problemet, de er løsningen. Vi skal styrke de sunde fællesskaber i foreningerne. Vi skal sikre, at der findes attraktive oplysninger, alternativer de mørke kræfter, der forsøger at lede byens børn og unge i en forkert retning. Vi skal styrke de sunde fællesskaber, de er med til at bekæmpe snyd, bedrag og radikalisering, det er et vigtigt arbejde, et arbejde der skal gøres grundigt, et arbejde der ikke gøres alene med fine ord. Det her er alt for vigtigt til kortsigtede, impulsive planer. Det er alt for vigtigt til politiske skænderier og drillerier og jeg vil derfor opfordre til samarbejde. Et samarbejde der styrker tilliden, et samarbejde der styrker foreningerne, et samarbejde der styrker Aarhus. Og så synes jeg også i forhold til ti-punkts-planen, hvad gør vi egentligt i forhold til vores medborgerskabspolitik og den måde vi inddrager civilsamfundet? Tror vi, at vi selv kan løse den her opgave uden at invitere både civilsamfund og for-folk og eksperter rundt omkring til også at indgå i et så alvorligt problem. Hvis man mener alvor med medborgerskabspolitikken, så mener jeg faktisk, at det er vigtigt, at vi inviterer civilsamfundet med i medborgerskabet i forhold til vores medborgerskabspolitik, der hører altså, at

9 vi indgår i dialog. Hele Aarhus modellen handler om, at vi indgår i dialog. Og vores Aarhus model handler om, at vi også har tillid til det modsatte er bevist. Tak for det. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti Knud N. Mathiesen (DF): Det var en ordentlig redelighed, vores rådmand han kom med. Jeg hæftede mig ved en lille bemærkning, politiske drillerier. Jeg betragter nu ikke sådan ti-punkts-planen som politisk drillerier. Det betragter jeg som sagligt, at man når der opstår problemer, at man lynhurtigt kommer i gang med at finde nogle løsninger. Der bliver også sagt at finde løsninger, det skal vi sammen med dem det handler om, siger ordføreren for Enhedslisten. Jamen selvfølgelig skal vi finde løsninger sammen. Vores rådmand har også udtalt, at nu skal vi lige tage den med ro, fordi man har set sådan nogle forfærdelige ting i TV2 afsløringerne. Og der bliver jeg nødt til at hæfte mig ved det Bünyamin Simsek så rigtigt sagde, nu har vi taget den med ro jeg ved ikke hvor mange år, og nu er det jo dejligt at se en borgmester, der langt om længe kommer ud af busken og får stillet nogle rettigheder op, og hvis der skal flere forslag til, så skal vi selvfølgelig have dem frem også. Hvis det her ikke er nok, jamen så må vi have flere forslag, og det kunne jeg sagtens have tilbøjelighed til at tro, at det bliver nødvendigt. Nu er der blevet sagt så mange ting, men jeg vil bare lige knytte et par kommentarer, blandt andet til punkt tre. Der står ingen skal hindres i at komme på arbejdsmarkedet. Så mener vi, at vi allerede nu skal se på problemstillingen, jo før jo bedre. Vi ved at en meget stor del af indvandrekvinder helt op til 80 procent ikke er på arbejdsmarkedet. Også her i Aarhus er der flere hundrede, der har været på kontanthjælp i rigtig mange år. Nogle har endda været det langt over ti år. Hvis det er på grund af, at man har den opfattelse som mand, at ens kone ikke skal på arbejdsmarkedet, så må jeg da sige, at så er det da helt ok, men så skal man bare ikke modtage kontanthjælp. Det er jo direkte at henlede til social bedrageri. Der skal vi også have de sociale myndigheder noget mere på banen. Det kan ikke være rigtigt, at det ikke kan gøres langt, langt bedre, end det vi har set indtil nu. Og det får mig til at komme med en kommentar til punkt otte. Jeg er glad for, at der står religiøs betinget modvilje er ikke en acceptabel årsag til ikke at komme på arbejdsmarkedet. Og hvis der systematisk rådgives om, hvordan man kan snyde med sociale ydelser, så skal vi selvfølgelig tage hånd om det, måske endda en meget fast hånd. Og så må man retsforfølge de personer, der opfordrer til den slags ting. Anderledes kan det ikke være. Og nu har rådmand Rabih Azad-Ahmad jo været en del inde på folkeoplysningsloven, og det er selvfølgelig glædeligt, at han allerede har sat nogle ting i værks, men jeg mener også, at det er fornuftigt, at kommunerne skal have nogle klare regler at handle efter. Jeg er i hvert fald ikke tilhænger af det man ser på TV2 med religiøse foreninger, at de får den ene støtte efter den anden, hvor man kommer som borger og prøve at søge ind i sådan en forening, hvor dem der har med det at gøre, de ved ikke engang, at den aktivitet den eksisterer. Og hvis vi har sådan noget af de ting her i Aarhus, så er det jo klart, så er vi nødt til at skulle sætte meget hårdere ind. Det er sådan mange gange, at når man går pension, særligt hvis man har arbejdet i det offentlige system, det kan også være hos politiet, at så kommer man jo sommetider frem med sine meninger, som man ikke vil,

10 når man stadigvæk er i arbejde. Jeg talte med en pensioneret politibetjent her forleden dag, fordi han nok måske havde vist, at det her skulle på byrådsmødet. Han har arbejdet ved politiet i mange år, og de sidste fem år der havde han arbejdet med social bedrageri. Han sagde direkte, at det var beskæmmende at se, at det man arbejder med, det er der ingen lydhør for i det kommunale system. Hvis bare der er en anelse rigtighed i det, og jeg er helt sikker på, at der er rigtig meget, så bliver vi nødt til at gribe fat på tingene. Og hvis det er sådan, at man inden for politiet arbejder med social bedrageri og finder den ene ting efter den anden, og at man fra de sociale myndigheder ikke vil gribe ind, så er det jo direkte en skæld. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal betale, at vores borgere i Aarhus skal betale til den slags ting. Det er jo simpelthen ganske, ganske forfærdeligt. Og derfor håber jeg på, at med sådan en ti-punkts-plan, at der får vi gjort noget ved systemet. Vi skal bare huske på en ting, vi skal ikke tage den med ro. Og at man handler ud fra det, man har set i TV, jamen det synes jeg er rigtig godt, at allerede næsten inden fjernsynet det er slukket, så griber man til handling. Fordi det er jo helt klart det, der skal til. Og så siger rådmand Rabih Azad-Ahmad også, at man skal selvfølgelig se de positive ting på det. Selvfølgelig skal man det, der sker da mange positive ting ude i Gellerup. Jeg har selv boet derude i 33 år, der sker da rigtig meget. Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi skal glemme det, som er ulovligt hr. rådmand. Nu ligger det jo sådan, jeg har aldrig i mit liv kunne forstå, hvordan man kan køre rundt i en bil til en halv eller en hel million og være på kontanthjælp. Hvordan får man sådan en finansieret det er mig en gåde. Men det er det ikke mere. Fordi når jeg ser på kirkens parkeringsplads ude i Gellerup på City Vests parkeringsplads, stor set hver aften jeg kører hjem, så holder der et sted mellem 8 og 15 biler af denne kaliber. Og nu går jeg ud fra, at man kan gætte, hvad det er der foregår. Der handles med narkotika, og det gøres der fuldstændig åbenlyst. Nu er jeg så heldig, at jeg kan stå inde i mit soveværelse og kigge direkte over på kirkens parkeringsplads. Og der kan jeg sagtens se, hvad det er, der foregår. Der kommer jo knallerter, der kommer biler, og der bliver købt ind i rå mængder. Når man så fem gange har prøvet at ringe til politiet, om ikke de kunne tænke sig lige at komme ud og se det. Så er det rigtig træls at få af vide, at det kan vi desværre ikke, det har vi ikke ressourcer til. Men i teorien bare at kunne lukke sit vindue op ovre i City Vest, så kunne man kigge derover. Og det er jo sådan nogle ting vi er nødt til, det er en tvingende nødvendighed, at vi får gjort op med. Vi har store oplysninger, der ligger ved skattevæsenet, som vi kan trække på, når vi snakker social bedrageri. Lad os nu komme i gang, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at vores borgmester han allerede nu har sendt sådan noget her, og jeg synes også, at det er rigtig godt, at vi får en debat om det her i byrådssalen. Så Dansk Folkeparti de kan i hvert fald tilslutte sig hundrede procent indstillingen, og hvis det er andre forslag, der skal til, så er vi også villig til at sidde ved rundborde og være med til at udarbejde nogle flere forslag. Tak for ordet. Selv tak. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg har to hovedbudskaber i dag. Og det ene det er, at det er nødvendigt, at vi får taget et opgør med de parallelsamfund, der er i vores by og der er i vores kommune, og at vi får gjort det bedre og stærkere, end vi

11 har været i stand til hidtil. Jeg tror, at vi er nødt til at lave en erkendelse af, om vi så har vidst det eller ikke vidst det, jeg tror, at de fleste har vidst det, mange af de ting der foregår i vores by, men erkendelse af at vores velfærdssamfund så ikke har stærke nok strukturer til at nå ind og bryde nogle af de strukturer, der bygger på social kontrol og nogle dybt, dybt forældede familiestrukturer og kønsrollemønstre, at det har vi ikke været i stand til at bryde ned og skabe et alternativ. At det har vi ikke gjort godt nok, og det er jo, altså det er jo i årtier, at det er opbygget, og den opgave er enorm, den løser vi ikke bare med en ti-punkts-plan. Det er et bidrag til, det er mange andre planer et bidrag til, men det bliver altså nødvendigt i de kommende år. At tale det her ned til, at det bare er nogle få imamer, eller til at det hele går fantastisk, og det er den vigtigste historie at fortælle, det er jeg i hvert fald voldsom uenig i, og det synes jeg er udtryk for et yderst uheldigt tunnelsyn. Altså, der er rigtig, rigtig mange borgere i Aarhus, både kvinder der lever i nogle ægteskaber, hvor de er underlagt nogle strukturer, som er dybt patriarkalske og som gør, at de ikke er en del af arbejdsmarkedet. Vi har mennesker, der har gået på kontanthjælp i alt, alt for mange år. Børn der bliver opdraget på nogle metoder, som er dybt, dybt forkastelige, hvor vi ikke er stærk nok som sociale myndigheder til at sætte ind. Det tror jeg også, at vi skal være ærlige og sige. Og der er helt sikkert også nogle strukturer i nogle af de her moskeer og andet, nogle af de roller som de ledere der er ude i samfundet eller ude i de her moskeer de spiller i forhold til social kontrol, som er rigtig, rigtig bekymrende, og det skal vi altså tage alvorligt. Og det tror jeg er en fælles opgave. Den her sag er for vigtig til politiske drillerier, så jeg vil ikke stå og efterlyse alle de politiske forslag, jeg heller ikke umiddelbart kan huske sådan lige inden for de seneste år, ud over forslaget om at annullere moské-salget, men derimod opfordre til at få nu de her planer på banen, få nu de her forslag på banen. Jeg tror, at borgmesteren ville kvittere for at holde yderligere møde omkring det her emne også i fremtiden. Og så kan vi bidrage til noget af det. Vi kan også uden videre tiltræde den her ti-punkts-plan, som den ligger i dag, og bidrager også gerne med at konkretisere nogle af tingene. Her i dag spille ud med fem konkrete indsatser, hvor vi kan styrke den sociale kontrol. Det er blandt andet på det her med fædrehoteller, det her med at man bliver gift, først borgerligt viet typisk, og så bliver man skilt, og så er man i mellemtiden også blevet muslimsk gift eller for den sags skyld anderledes religiøst gift, og man så fastholder den sociale kontrol der ligger i ægteskabet, men altså stadigvæk hæver ydelserne i forhold til at man er blevet skilt. Det kan vi sætte bedre ind på. Men også i forhold til nogle af de store formuer, nogle af de store biler, også til nogle af de steder i toppen af samfundet, hvor der altså også kan være social snyd kan vi sætte ind. Og det er ikke bare en TV2 dokumentar. Det er altså også, når vi kan se, hvordan det er gået med beløbene, hvad i øvrigt ganske, ganske få mennesker der arbejder i den her kontrolenhed, hvad de har hentet ind af ganske pæne og store stigende tocifrede millionbeløb, hvor der bliver snydt. Og det er uacceptabelt, fordi det er penge, nogle andre mennesker har brug for, har krav på, som fællesskabet har betalt til, og det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, og der kan vi gøre mere, og det tror jeg blandt andet at vi kan gøre med nogle af de her temakontroller på nogle af de her områder. Også på førtidspension hvor jeg tror, at der er væsentligt mindre at komme efter, for det er altså et område, hvor det er svært at snyde. Men jeg ikke i tvivl om, at der er en hel del at komme efter på nogle af de andre områder. Når det er sagt, så synes jeg også, at det er rigtig vigtigt at holde fast i, at der er en masse mennesker i vores by, udenlandsk baggrund, alle mulige forskellige religioner, som har nøjagtig de samme rettigheder som alle andre mennesker, har krav på ydelser ligesom alle andre mennesker, i øvrigt også formenligt folk

12 der har gået på kontanthjælp i ti år, hverken kommunen har ikke svigtet og de har formentligt heller ikke brudt loven, de har gået i de aktiveringsforløb de skal have. Så der er også noget, hvor vi skal ind og se på vores metodikker og se på, hvad er det så, vi kan gøre yderligere, uden at det nødvendigvis skal udråbes til at være social snyd, når vi skal gøre mere. Og så også holde fast i, at der er altså rigtig, rigtig mange, der bidrager. Altså, jeg mener ikke, at det har været fortiet, når der er gode historier. Altså for eksempel når kriminaliteten i Gellerup er faldet. Det var jeg i hvert fald i tv-avisen og TV2 nyhederne og fortælle om. Altså, det er da en historie der har været fortalt. Så selvfølgelig er der masser af gode historier i det her, selvfølgelig er der masser af folk, der klarer sig rigtig, rigtig godt i vores by, og det tror jeg er rigtig, rigtig vigtigt, at vi fastholder en dialog og siger, at de mennesker har nøjagtig de samme rettigheder som alle andre. Men at prøve så at negligere det her til at være et relativt lille problem, eller at det er nogle få imamer, det vil jeg i hvert fald også advare meget, meget kraftigt imod. Eller relativere det til at sige, det svarer til Jehovas Vidner eller andre der også har måske nogle af de samme strukturer, men altså i omgang er en hel anden størrelsesorden, derfor skal vi selvfølgelig også ramme dem. Men det er det her, det er den her debat, der antalsmæssigt rammer rigtig, rigtig mange børn, kvinder og andre mennesker i vores by, og som det er der, hvor vi altså har nogle muligheder for at sætte ind nu. Et andet punkt hvor vi også kommer til at spille konkret ind, det er det her exit-program, hvor jeg mener, at der er nogle af elementerne, at vi godt som kommune allerede kan kaste ind i nu. Vi vil gerne, hvis jeg tager rådmandskasketten på lægge en plan frem for, hvordan vi kan lave et exit-program inklusiv de ting, som så også er nødvendigt nationalt. Altså, der er nogle ting, hvor det i dag er politiet, der simpelthen har muligheden for at visitere ind i et exit-program. Der vil være brug for at kunne lave nogle ting på tværs af kommunegrænse. Der vil være nogle lovgivningsmæssige ting i forhold til at kunne give de her mennesker en bolig, hvis de skal ind i en anden kommune, det vil de typisk skulle, hvis de også skal væk fra nogle af de her miljøer, og det tror jeg er et andet af de her ti punkter, hvor vi også hurtigt kan blive mere konkrete og gøre noget selv. Og så lad os da få nogle af alle de forslag på bordet. Både nogle af dem der måske har været i spil i løbet af de sidste ti år, og hvad der så ellers kan være. Og så selvfølgelig også holde fast i, at der altså stadigvæk er, holde fast i vores principper om ligebehandling og omkring andre ting. Der er også nogle ting, hvor man godt kan have lyst til at gøre noget, eller gøre noget bare baseret på geografi eller på alt muligt andet, som vi skal passe rigtig meget på med, at vi ikke går på kompromis med nogle af de værdier, vi også står fast på. Men så altså også holde fast i, at der er altså ikke plads til tunnelsyn eller nogen som helst grund til at tale det her ned. Der er brug for, at alle kommer i gang med deres gode planer, og jeg synes da, at den radikale rådmand skulle se at komme i arbejdstøjet i stedet for at tale problemet ned. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): I 91 ud af de forgange 95 år har Socialdemokraterne haft flertal i Aarhus sammen med den øvrige venstrefløj. 95 år kun afbrudt af fire år med Louise Gade. Hvad er det så for en by vi har her små 95 år efter, at Jacob Jensen satte sig i borgmesterstoler? Vi har en by, hvor børn vokser op i frygt for vold og social kontrol, hvor kvinders rettigheder krænkes og deres frihed begrænses, hvor imamer prædiker had, død og ødelæggelse, hvor det kniber med skolegangen, hvor vi har gymnasier der udvikler sig i en negativ retning.

13 Vi har dobbelte retssystemer, der mangler opfølgninger, der opfordres systematisk til social snyd, der er lukkethed omkring vores aktiviteter og det vi støtter, for blot at nævne nogle af de virkeligheder vi har efter så mange år med socialistisk flertal. De 95 år har budt på rigtig mange forskellige ting for byen Aarhus, og rigtig mange store emner har vi været enige om mellem højrefløj og venstrefløj, eller i hvert fald væsentlige dele af midterfløjen. Gode ting som vi har udviklet vores by på i fællesskab, byens vækst, byens omfang, hvor mange vi er, hvad vi giver os til, når vi har fri, hvad det er for en type arbejde. Og så er der nogle emner, vi aldrig rigtig har kunnet blive enige om. Hvor vi årti efter årti efter årti har været grundlæggende uenige om, hvad det var for en by vi ville have, og hvad det var for en by vi havde. Integrationsområdet er et af de områder, som har været allermest diskuteret i de her sidste mange, mange årtier. Valgkamp efter valgkamp har handlet om integration, og vi har hørt ord som tryghed og indsatser fra den til enhver tid løbende socialdemokratiske borgmesterkandidat. Vi så store røde bannere i banegårdshallen i et format, der ikke er set i vesten og ikke set i østen før murens fald, personbilleder på rød baggrund, tryghed, så var det den ene borgmesterkandidat, så var det den anden borgmesterkandidat, men det lille røde A nede i hjørnet, det var det samme. Og hvad står vi så med i dag? Det er det Aarhus vi har, når det handler om tryghed på integrationsområdet. Der er også andre områder, hvor det er gået godt. Der var en rigtig dejlig nyhed i Stiftstidende i går eller i forgårs omkring antallet af indbrud i private hjem. Det er dejligt at se, hvordan den her bys borgere er blevet bedre til at holde øje med hinanden, hjælpe hinanden i nabolagene. Nu skal vi også fortælle de gode historier, har vi fået af vide. Tidligere i dag der kom der en pressemeddelelse fra borgmesteren, og jeg får behov og lyst til lige at citere bare lige den første linje: For lidt og for let. Og jeg tænkte det var da en utrolig selvreflektorisk pressemeddelelse, borgmesteren har sendt ud om sin egen ti-punkts-plan, men det var så ikke om sin egen plan, det var så om regeringens planer, og det kan jeg såmænd godt følge behovet for at kommentere på. Men realiteten er jo, som flere ordførere har været inde på, at en række af de her ti-punkts-planer jo afspejler problematikker, hvor man må sige, Gud det troede jeg allerede at vi gjorde noget ved. Jeg troede faktisk, at vi lavede en indsats for kvinders rettigheder, jeg troede at vi gjorde en indsats for børns skolegang, jeg troede vi gjorde en indsats for social kontrol, jeg troede at vi havde systemer, der skulle fange det sociale snyd og det sociale bedrageri. Men det er åbenbart ikke godt nok, det vi har haft i de her mange år. Der er selvfølgelig berettiget grund til at takke TV2 for at sætte billeder på den situation, vi befinder os i. Det Aarhus vi har efter utallige årtier med socialdemokratisk ledet bystyre, og nu er tiden jo så kommet til at gøre noget ved det, for nu har også Socialdemokraterne indset, at noget bør gøres. Jeg kan stadigvæk være i tvivl om, om det er fordi problemet er ved at være i et omfang, hvor man udadtil er nødt til at vise handling, eller om det er fordi at man grundlæggende har forstået problemet. Men det vil de efterfølgende handlinger vise. Rådmanden og den politiske leder fra Socialistisk Folkepartis indlæg i salen lige for et øjeblik siden vidner til gengæld om noget, der for os tyder på reel refleksion. Her er et parti, der har været klare i spyttet på den her debat, og for hvem man sagtens kunne have holdt fast i naiviteten, som en anden af borgmesterens støttepartier, eller to andre af borgmesterens støttepartier vælger at gøre. Og jeg vil gerne sige det direkte til Socialistisk Folkeparti, jeg har en fornemmelse af, at det ikke har været nemt at komme til den her

14 konklusion. Der er stor ros til at komme til den diskussion, og jeg vil også gerne sige til rådmanden Thomas Medom, at de punkter der i dag er lagt frem, det er et godt afsæt for det videre arbejde. Og netop fordi det er så stor en rejse for Socialistisk Folkeparti, så tror vi rent faktisk på, at der ligger et oprigtigt ønske bag, lige i forhold til den del af den aarhusianske venstrefløj. Vi står over for en situation og nogle mennesker, der er fuldstændig vanvittige. For noget tid stod vi over for en tilsvarende situation med en rockerborg, der fandt vi en anledning til at få den eksproprieret, og den er i hvert fald væk. Den blev aldrig sig selv igen, efter at den havde stiftet bekendtskab med Aarhus Kommune. Og hvad er det egentligt for redskaber, vi har i værktøjskassen? Det er værd at erindre, at det var jo ikke politimyndigheden, men faktisk skattemyndigheden der bankede Al Capone i fængsel i sin tid. Så er vi gode nok til at bruge alle de redskaber vi har. Vi har 360 graders syn, som også rådmanden og socialforvaltningen præsenterede os for på det seneste beskæftigelsesudvalgsmøde. Men bruger vi det apparat, 360 graders apparatet godt nok? Eller kan det udfoldes endnu mere? Derfor mener jeg, at den her 360 graders tænkning, der allerede i sin vorden eksisterer i beskæftigelsesforvaltningen og i socialforvaltningen, bør være en del af arbejdet med ti-punkts-planen fremadrettet. Knud N. Mathiesens pointe omkring bilerne, krydstjekker vi egentligt motorregistre og indregistreringer med hvem der egentligt er på hvilke overførsler, og hvem der egentligt betaler hvilke procenter og kroner og ører i skat? Og hvad er egentligt samarbejdet med Østjyllands Politi omkring åbenlys narkohandel? Og det er jo ikke kun Gellerupkirke, at det er et problem, det er jo et problem andre steder. Vi har i en tidligere sag også erfaret, at det fortsat er et stort problem på Klostertorv, dog heldigvis i faldende grad. Så er vi gode nok til at slå ring og sætte ind med alle til rådighed havende indsatser? Og så er der jo en stor del forlorenhed i den her diskussion. Havde det nu været en nazi-borg, der lå ude på Grimhøjvej, så havde vi jo set den yderste venstrefløj stå med deres partisanertørklæder og fakler og synge kringsat af fjender og hvad ved jeg ellers. Men det har vi ikke set. Vi har ikke set det der grundlæggende fundamentale opgør med de her mørke kræfter, der er farligere for vores land end nogen andre af de ekstremistiske kræfter vi kæmper med. Ja, der er nazister i Danmark, det er nogle små forhutlede tosser, og som vi har været rigtig gode til at sætte spot på, og som meget, meget få vil tage seriøst ud over dem selv, og dem på den anden ende af skalaen der ynder at slås med dem. Ja, der er rockere, vi har rockerborge, vi har rockerindsatser, vi har særlig lovgivning, vi har særlige indsatser. Og der er også andre tossede mennesker i vores samfund. Men i omfang, i alvorlighedsgrad, og i yderste konsekvens, der er der ikke andre miljøer, der er så farlige for vores sammenhængskraft, for vores gamle land, som netop de her ekstremistiske miljøer i parallelsamfund er. Når jeg hører den radikale ordførers tale, så er det jo et billede på, hvad er det vi er fejlet med. Det er jo en rigtig, rigtig fin redegørelse for hele den velvillighed, godhed, venligboerne, som har kendetegnet integrationspolitikken de sidste 40 år. Det er ubeskriveligt morsomt tangerende til det tåkrummende at opleve, at den radikale rådmand hænger fast i opfattelsen af vores samfund anno 1900 og nogen og 60erne. Det er så naivt, det er så vanvittigt, at det ikke engang er værd at bruge speciel meget mere tid på, end det jeg har gjort nu. Indsatsen den må ligge i at arbejde videre med et reformeret Socialdemokrati, et Socialdemokrati som nu endelig er kommet til fadet og lægger fra land. Når vi så kigger på de her ti punkter, hvor mange af dem er