Kapitel 5: Ældreomsorg

Transkript

1 Kapitel 5: Ældreomsorg 5.1 Introduktion Grønland oplever en markant stigning i den forventede levealder. Det er i sig selv et sundhedstegn og glædeligt. Fra 1970 til 2008 er middellevetiden for kvinder steget fra 65,1 til 71,6 år og for mænd fra 57,4 til 66,6 år. Man forventer at middellevetiden vil fortsætte med at stige. Befolkningsprognoserne for de kommende år viser således, at middellevetiden i 2030 forventes at være steget til 74 år for kvinder og 70 år for mænd og dette er endda et forsigtigt skøn. Denne demografiske udvikling betyder, at der vil ske en markant stigning i antallet af ældre, jfr. kapitel 1. Gruppen af personer på 65 år og opefter vil stige fra i dag 3700 til 9200 personer i Samtidig vil antallet af voksne i den erhvervsaktive alder (18 64 år) forblive uændret (Skatte og Velfærdskommissionen (2010b)). Dette skaber udfordringer i forhold til den fremtidige velfærd. De samlede udgifter på ældreområdet udgjorde i 2008 knap 700 mio. kr., hvilket inkluderer udgifter til alderspension og sundhedsudgifter til ældre. Dette svarer til 4,5 % af de samlede indkomster i samfundet. Med uændrede tilbud på ældreområdet vil udgifterne i 2040 udgøre mio. kr. eller 10,5 % af de samlede indkomster i samfundet. Dette vil skabe et stort udgiftspres, som vil udgøre et systematisk finansieringsproblem (Skatte og Velfærdskommissionen (2010b)). Det er en væsentlig opgave for velfærdssamfundet at sikre betryggende vilkår for ældre medborgere, og derfor er det et væsentligt spørgsmål, hvordan man fremadrettet sikrer finansiering af de stigende udgifter på ældreområdet. Skatte og velfærdskommissionens samlede forslagspakke (kapitel 12) tager højde for disse udgiftsstigninger, og sikrer en finansiering heraf. Forslagspakken tager udgangspunkt i, at udgiften per ældre vil være den samme som i dag. Der er således taget højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning, men ikke indlagt serviceforbedringer eller nye behov, f.eks. som følge af flere demente ældre. Det stigende antal ældre og den øgede levetid stiller også en række spørgsmål i relation til pensioner. Disse spørgsmål er nærmere behandlet i kapitel 8. En stor udfordring på ældreområdet bliver at planlægge aktiviteten inden for de økonomisk mulige rammer samt at sikre den nødvendige arbejdskraft. En af de store udfordringer bliver her at sikre ældreomsorgen i de små byer og bygder, hvor alderssammensætningen forventes i stigende grad at blive karakteriseret ved flere ældre og færre unge. (Nordregio (2010)). Ved en sådan udvikling kan det meget vel blive nødvendigt at udtænke en særlig strategi, der tager udgangspunkt i de muligheder der er i de enkelte bygder/byer. Det er endvidere nødvendigt at undersøge indretningen af den kommunale ældrepleje, for at vurdere om den kan målrettes yderligere, og ressourcerne dermed udnyttes bedre. I relation til sidstnævnte spørgsmål er der på nuværende tidspunkt hverken et samlet overblik over indholdet og kvaliteten af den service, der ydes i ældreomsorgen, eller behovet for den service, der ydes i ældreomsorgen. Skatte og velfærdskommissionen har alene kunnet analysere ældreområdet ud fra oplysninger om udgifter, befolkningens alder og antal af pladser og ydet service. 1

2 Ældreomsorgen er et kommunalt ansvar, og i 2009 brugte kommunerne i alt 257 mio. kr. på ældrepleje, hvilket inkluderede hjemmehjælp, udgifter til alderdoms og plejehjem, ældreboliger, ældrekollektiver, omsorgsforanstaltninger for ældre samt plejeophold ved sundhedsvæsenet. Kommunernes udgifter til ældrepleje er siden 2006 steget med ca. 20 pct., jfr. tabel 5.1. Tabel 5.1.: Kommunernes udgifter til ældreomsorgen Udgifter til ældrepleje (1.000 kr.) Hjemmehjælp Alderdoms og plejehjem Ældreboliger Ældrekollektiver Omsorgsforanstaltninger for ældre Plejeophold ved sundhedsvæsenet I alt Kilde: KANUKOKA, Kommunernes årsregnskab Med et uforandret service og aktivitetsniveau vil disse udgifter i fremtiden stige markant som følge af, at antallet af ældre stiger. Som det ses af nedenstående tabel vil udgifterne til ældrepleje stige fra 257 mio. kr. til godt 600 mio. kr. i 2035, hvorefter udgifterne vil falde til 574 mio. kr. i Udviklingen i udgifterne til ældrepleje er illustreret i figur 5.1. Figur 5.1.: Udviklingen i kommunernes udgifter til ældrepleje, ekskl. udgifter til alderspension Ældreudgifter i alt Alderdoms og plejehjem Hjemmehjælp Ældrekollektiver Omsorgsforanst. for ældre Plejeophold ved sundhedsvæsnet Ældreboliger 1 Hjemmehjælp er ikke alene en ydelse til ældre, da andre borgergrupper også kan tildeles hjemmehjælp, f.eks. syge eller handicappede. 2

3 Den samlede udgiftsstigning i kommunernes udgifter til ældrepleje forventes at være 343 mio. kr. frem til Det ses af figur 5.1, at det i særdeleshed er udgifterne til alderdoms og plejehjem, der i fremtiden vil skabe et stort pres på de kommunale budgetter. Udgifterne til alderdoms og plejehjem vil alene stå for en udgiftsstigning på 241 mio. kr. fra 181 mio. kr. til 422 mio. kr. i Derudover vil der ske mere end en fordobling af udgifterne til hjemmehjælp fra 44 mio. kr. i 2009 til 103 mio. kr. i Disse fremskrivninger har to sider, dels den finansielle i forhold til at kunne imødekomme disse udgiftsstigninger, og dels det indholdsmæssige i indretningen af politikken på ældreområdet, herunder også at sikre kapaciteten og personalet til at imødekomme disse behov. Den samlede forslagspakke sigter mod at sikre finansieringen af de stigende ældreudgifter (se kapitel 13). Dette kapitel ser nærmere på krav om muligheder til indretning og indhold af politikken på ældreområdet. Der er behov for at finde holdbare økonomiske løsninger på de stigninger, der vil ske i udgifterne til ældrepleje. Derudover er der behov for at sikre, at indretningen af ældreplejen sker på en sådan måde, at ressourcerne udnyttes bedst muligt og målrettes til de borgergrupper, der har mest behov for hjælp. For at vurdere nøgletallene og serviceniveauet på ældreområdet har kommissionen valgt at sammenligne med Danmark. Dette er valgt, da der i forhold til ældres forhold ofte direkte eller indirekte henvises til, hvordan det er i Danmark. Sammenligningerne skal dog læses med det forbehold, at der ikke er indhentet oplysninger om, hvordan plejebehovet blandt ældre er i Grønland sammenlignet Danmark Principper for indretning af ældreområdet For et velfærdssamfund må det bestræbes, at ældreplejen er indrettet således, at ældre så vidt muligt får tilbud om støtte og hjælp til at opretholde et værdigt liv. Ældresektoren skal derfor tilpasses den demografiske udvikling, således at ældreplejen er gearet til at imødekomme de behov og den efterspørgsel på ydelser, der vil komme i fremtiden. Her er det særlig vigtigt, at de sociale udbygningsplaner tilpasses den demografiske udvikling i samfundet Der skal således skabes holdbare og fremtidssikrede løsninger, der ligeså medregner de kommende generationer af ældre, samt de forventede ændringer i bosætningsmønstret. Ældreplejen skal samtidigt indrettes således, at den ansporer ældre til at være aktive og selvhjulpne i så høj grad som muligt. Dette er en fordel både for den enkelte ældre og for samfundet generelt. Dette forudsætter, set i lyset af den voksne andel af ældre i befolkningen, at ældreplejen indrettes således, at den er målrettet de personer med det største behov for støtte, enten i eget hjem eller i en tilpasset boligform. Det er endvidere vigtigt, at der sker en forventningsafstemning i forhold til, hvilken grad af service, der kan forventes. Her tænkes særligt på de ældre i bygder og i yderområder, men også generelt i forhold til, at den enkelte ældre også selv har et ansvar for, så vidt muligt, at være aktiv og selvhjulpen. 3

4 Kapaciteten i ældresektoren skal samtidig udnyttes optimalt, hvilket vil sige, at både de fysiske rammer og de personalemæssige ressourcer skal tilpasses, så flest muligt ældre får glæde af dem Ældreomsorgen i dag Selvstyret har som mål, at ældre skal blive i eget hjem, når det er den ældres ønske. Derfor skal ældre tilbydes tilstrækkelig hjælp for at opretholde en rimelig tilværelse i eget hjem, så længe det skønnes forsvarligt for den ældre. Ældreomsorgen består af seks forskellige hovedområder, hvor driften af alderdomshjem og plejehjem er det tungeste udgiftsområde. Som det fremgår af tabel 5.2, anvendes knap 80 % af kommunerne samlede pleje og omsorgsudgifter på ældreområdet til driften af alderdoms og plejehjem, ældreboliger og ældrekollektiver. Der er forskelle på udgifterne til ældrepleje de fire storkommuner imellem, som det fremgår af tabel 5.2. Tabel 5.2.: Kommunale udgifter til ældreomsorg Udgifter til ældrepleje i 2009 (1.000 kr.) Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Hjemmehjælp Alderdoms og plejehjem Ældreboliger Ældrekollektiver og boenheder Omsorgsforanstaltninger for ældre Plejeophold ved sundhedsvæsnet I alt Kilde: KANUKOKA, Kommunernes årsregnskab Det ses af tabel 5.3., at kommunernes udgifter til ældrepleje pr. person på 64 år eller derover varierer fra kr i Qeqqata Kommunia til kr i Kommuneqarfik Sermersooq. Forskellen i udgifterne kan enten skyldes en forskel i plejebehovet hos de ældre i kommunerne eller, med større sandsynlighed, forskelle i serviceniveauet, organisation og tilrettelæggelse af ældreomsorgen. Højere udgifter pr. ældre i Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq kan også skyldes en mere spredt befolkning, som gør det vanskeligere at tilrettelægge ældreomsorgen ud fra større enheder, f.eks. på institutionssiden og ved tilvejebringelse af hjemmehjælp. Ved sammenligning med Danmark har Grønland markant højere udgifter pr. ældre. I Danmark blev der i 2009 gennemsnitligt brugt kr. på ældreområdet pr. 65+ årig 2, hvorimod der i Grønland gennemsnitligt blev brugt kr. pr. 64+ årig. Grønland bruger altså næsten 20 procent mere per ældre end Danmark på trods af, at lønniveauet generelt er lavere i Grønland. 2 AKF Rapport Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer 4

5 Tabel 5.3.: Udgifter pr. indbygger 64+ år i kommunerne Udgifter pr. ældre i kommunen (1.000 kr.) Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Antal indbyggere 64+ år Udgifter pr. indbygger 64+ år Kilde: Grønlands Statistikbank, Kommunale ældreinstitutioner og øvrige boformer for ældre Efter den gældende lovgivning på ældreområdet kan ældre, som ikke kan klare sig i eget hjem, søge om flytning til en kommunal ældreinstitution. Endvidere kan pensionister med behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunal ældreinstitution, søge om flytning til en institution under Sundhedsvæsenet. Endelig kan pensionister søge om et midlertidigt ophold på en kommunal ældreinstitution eller en institution under sundhedsvæsenet, ved behov derfor. I forbindelse med ældres ansøgning om flytning fra f.eks. egen bolig til en offentlig institutionsplads for ældre, foretager kommunen visitation, inden flytningen kan finde sted. Visitation til en offentlig ældrebolig varetages individuelt i de fire kommuner og varetages i henhold til reglerne i Landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner mv. Det er den enkelte kommunes visitationsudvalg, der vurderer ansøgningerne fra pensionisterne og indstiller de relevante personer til en institutionsplads eller plads i anden boform. Styring, drift mv. af de kommunale botilbud og institutionstilbud til ældre varetages af kommunerne, og kommunerne skal i henhold til landstingsforordningen sikre, at der findes det fornødne antal pladser i kommunale ældreinstitutioner. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre, at der findes det fornødne antal pladser ved aktivitetstilbud for pensionister. Af tabel 5.4. fremgår det, at de fire kommuner samlet har 18 alderdoms og plejehjem, typisk et eller flere i byerne. Det er ikke muligt at sige, om 18 alderdomshjem er mange eller få i forhold til den spredte befolkning. Her er der to faktorer, der dog generelt bør overvejes. Det ene er, om der kan høstes stordriftsfordele ved at have færre, men større enheder. Det andet er, om de ældres plejebehov kan imødekommes på anden vis, for eksempel ved døgnhjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje eller ældrekollektiver frem for plejehjem. 3 Indbyggertallet pr. 1. januar

6 Tabel 5.4.: Antal pleje og alderdomshjem i Grønland fordelt på storkommuner Kommune Antal alderdomshjem Qaasuitsup 8 Sermersooq 4 Qeqqata 3 Kujalleq 3 I alt 18 Kilde: KANUKOKA I henhold til tal fra Grønlands Statistik boede der pr. 1. januar 2010 i alt 752 personer i en ældrebolig, på alderdoms eller plejehjem eller i et ældrekollektiv, jfr. tabel 5.5. Tabel 5.5.: Antal personer på ældreinstitutioner og i andre typer ældreboliger pr. 1. januar 2010 Kommune I alt Antal ældre (64 år og derover) Andel på ældreinstitution, ældrebolig eller ældrekollektiv Kujalleq ,4 Qeqqata ,4 Qaasuitsup ,3 Sermersooq ,6 I alt ,7 Kilde: Grønlands Statistikbank, Antallet af personer på ældreinstitutioner, i ældrebolig eller ældrekollektiv svarer til, at der er en plads pr. 5. ældre på 64 år eller derover. Til sammenligning var der i Danmark i 2008 en ældrebolig eller institutionsplads for hver 10. person på 65 år eller derover. Sammenlignet med Danmark, bor en væsentlig større andel af personer over 64 år i Grønland på ældreinstitution eller i en anden type boform for ældre. Sammenligner man fordelingen i de 4 kommuner, er der også en markant forskel. I Kommune Kujalleq er der næsten en institutionsplads eller anden type boform for ældre for hver 4. person på 64 år eller derover. I Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia er det nærmere for hver 6. person på 64 år eller derover. For at få et mere nuanceret billede af omfanget og karakteren af de forskellige botilbud på ældreområdet, og særligt ældreinstitutionerne, er der i januar 2011 indhentet oplysninger fra de 4 storkommuner om ældreinstitutionerne samt ældreboliger og ældrekollektiver. Det har ikke været muligt at få fuldstændige opgørelser fra kommunerne. Kommunernes oplysninger giver dog et godt billede af det samlede landskab for især ældreinstitutionerne samt i mindre omfang for de øvrige boformer. 6

7 Ud fra kommunernes oplysninger fremgår det, at der i de 4 kommuner er forskellige definitioner på de forskellige boformer, ligesom boformer kan have varierende karakter og indhold på grund af de ældres plejebehov. Dette gør det vanskeligt at vurdere forholdene mellem kommunernes udgifter til de enkelte boformer. Eksempelvis er ældrekollektiver, der er boenheder med døgndækning, dyrere end en plads på alderdoms eller plejehjem, og dermed en meget omkostningstung boform. Herimod er ældrekollektiver uden døgndækning en relativ billig boform. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at definere klart, hvad de enkelte boformer skal dække over. Dette vil samtidig kunne give et overblik over, hvad de enkelte boligformer koster pr. beboer, og dermed en bedre forudsætning for at målrette indretningen af ældreomsorgen. Tabel 5.6.: Antal personer fordelt på ældreinstitutioner i kommunerne pr. januar 2011 Kommune Alderdomshjem/plejehjem Aflastning I alt Qaasuitsup Qeqqata Kujalleq Sermersooq I alt Kilde: Oplysninger indhentet fra de 4 kommuner januar Ifølge kommunernes oplysninger var der i januar 2011 cirka 430 ældre, der boede permanent på ældreinstitution. Sammenholdt med antal ældre i januar 2010 svarer dette til, at hver 10. ældre på 64 år eller derover bor på en ældreinstitution. Herudover oplyser kommunerne, at der er minimum 60 ældre, der bor i ældrekollektiver eller boenheder, som er tilsvarende plejekrævende. Dette er også forklaringen på det relativt beskedne antal beboere på ældreinstitution i Kommuneqarfik Sermersooq, idet der som tidligere nævnt er ældrekollektiver med i alt cirka 40 beboere i bygderne, der på grund af de ældres plejebehov reelt fungerer som alderdomshjem. Dertil kommer kommunernes ældreboliger og de stuelejligheder, der er forbeholdt gangbesværede. Det fremgår desuden af de indhentede oplysninger, at mange af ældreinstitutionerne har flere funktioner. Der er således mange af ældreinstitutionerne, der har madudbringning og/eller dagcenteraktivitet. Sidstnævnte forekommer endvidere flere steder i samarbejde med ældreforeningen, som udgør et supplement til ældreinstitutionernes eller kommunernes øvrige dagscentretilbud. Det ses endvidere ud fra de indhentede oplysninger, at der i alle 4 kommuner, i stort omfang, anvendes uuddannet personale. Dette forhold siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten af ældreplejen på ældreinstitutionerne, men er et udtryk for, hvorledes plejeområdet aktuelt bemandes. For et mere komplet billede af kvaliteten i ældreplejen bør sygefravær og 7

8 personaleomsætning også inddrages, hvilket ligger uden for rammerne af Skatte og velfærdskommissionens kapacitet. Skatte og velfærdskommissionen anbefaler i den forbindelse, at der foretages en undersøgelse af erfaringerne i forhold til tilvejebringelse af ældrepleje og personalesammensætningen, samt hvordan man finder den bedste løsning med hensyn til kompetencer og arbejdskraft på sigt. Tabel 5.7.: Antal ældre (64 år og derover) pr. 1. januar 2010 Kommune Byer Bygder I alt Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq I alt Kilde: Grønlands Statistikbank, Hvis man tager udgangspunkt i antallet af ældre fordelt i byer og bygder i kommunerne, er det ikke muligt at give en helt entydig forklaring på forskellene i botilbud til de ældre i de 4 kommuner. I Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia bor en langt større andel af de ældre i bygder sammenlignet med de øvrige kommuner. Ser man bort fra ældrekollektiverne i Sermersooq og deres særlige status, er det også Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia, der ser ud til at benytte sig af små ældrekollektiver og boenheder. Der er dog ikke en præcis opgørelse over omfanget i disse kommuner, og der er heller ikke oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang Qaasuitsup Kommunias boenheder og ældrekollektiver er placeret i bygderne. Det er ligeledes vanskeligt at udregne udgiften pr. beboer på ældreinstitutionerne, da flere af institutionerne har andre funktioner i form af dagcentervirksomhed og madudbringning. Der vil endvidere være udsving i personaleomkostningerne i forhold til antallet af uddannet personale. Taget i betragtning, at udgifterne til ældreinstitutioner vil skabe et massivt udgiftspres, er der et behov for at revurdere den måde ældreservice i dag varetages på, hvor en forholdsvis stor andel af ældre bor på en ældreinstitution. Der lader til at være et behov for dels at tilpasse ældreplejen til den gruppe af ældre, der har mest brug for støtte, og dels at tilpasse institutionsviften ved at skabe mere fleksible boformer samlet i større enheder. Blandt andet bør det overvejes, hvordan smådriftsulemper undgås og om andre plejeformer i højere grad kan træde ind i stedet for institutionspladser. Det er Skatte og velfærdskommissionens vurdering, at adgangen til personalemæssige ressourcer vil være med til at bestemme, hvorledes den fremtidige ældrepleje kan indrettes. Det er derfor svært at udstikke præcise anvisninger på det foreliggende grundlag. Kommissionen anbefaler derfor, at der iværksættes en undersøgelse af kommunernes forskelle i udgifter og indretning af ældreomsorgen. En sådan analyse og undersøgelse af området vil være et værdifuldt grundlag for at sikre en ressourceoptimering i indretningen af plejeomsorgen. 8

9 I de følgende afsnit om de 4 storkommuner er kommunernes oplysninger om situationen per januar 2011 gengivet, hvad angår den enkelte kommunes ældreinstitutioner samt øvrige botilbud for ældre. De fleste oplysninger er gengivet i tabelform. Hvert afsnit indledes derudover med supplerende oplysninger om forholdene i kommunen. Qaasuitsup Kommunia Ifølge kommunens oplysninger om ældreinstitutionerne i Uummannaq, Ilulissat og Qasigiannguit, er det normerede antal personale relativt høj. En forklaring kan være, at disse ældreinstitutioner har plejeafsnit. En stor andel af personalet er alle steder uuddannet. Eksempelvis har ældreinstitutionen i Uummannaq 29 uuddannede ud af 34 ansatte, og i Ilullisat er der 30 af de 47,5 ansatte, der er uuddannede. Oplysninger om ældreinstitutionerne i Qaasuitsup Kommunia fremgår af nedenstående tabel 5.8. Der er i kommunen i alt 66 ældre på venteliste til en plads på pleje eller alderdomshjem. Der er i alt omkring ældreboliger i Qaasuitsup Kommunia. Der er i kommunen flere af beboerne i ældreboliger, der modtager hjemmehjælp og/eller madudbringning. En del af ældreboligerne har status som handicapboliger, og det er derfor usikkert, om alle boliger kun tilbydes ældre. Ud over ældreboliger kan de 8 ovennævnte byer i et mindre omfang også tilbyde plads i en boenhed eller en beskyttede bolig. Antal ældreboliger i Qaasuitsup Kommunia fremgår af tabel 5.9. nedenfor. Tabel 5.8.: Alderdomshjem og plejehjem i Qaasuitsup Kommunia pr. januar 2011 Qanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat I alt Pleje beboere Aflastning Personale 25, , Venteliste Kilde: Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq Tabel 5.9.: Ældreboliger i Qaasuitsup Kommunia pr. januar 2011 Antal/sted Qanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq I alt Ældreboliger Kilde: Qaasuitsup Kommunia 9

10 Qeqqata Kommunia I Qeqqata Kommunia visiteres der ifølge kommunens oplysninger alene plejekrævende ældre til alderdomshjem. Sondringen mellem alderdomshjem/plejehjem har derfor ikke stor betydning. Ældreinstitutionerne i Qeqqata Kommunia fremgår af nedenstående tabel Der er alderdomshjem i Sisimiut, Maniitsoq og Kangaamiut med i alt ca. 80 beboere. Der er ikke ældrekollektiver i Qeqqata Kommunia, men der er 71 ældreboliger i kommunen. Der var i november personer på venteliste til en plads på alderdomshjem. Derudover var der i januar personer på venteliste til en ældrebolig eller bundlejlighed, hvoraf en del var ægtepar. Ventelisten til ældreboliger eller bundlejlighed er ikke udtryk for det aktuelle behov, da mange skriver sig op til en ældrebolig i god tid. Det er derfor svært at vurdere behovet for ældreboliger alene på baggrund af ventelisterne. Tabel 5.10.: Alderdomshjem og plejehjem i Qeqqata Kommunia pr. januar 2011 Antal Alderdomshjem, Alderdomshjem, Alderdomshjem, I alt Sisimiut Maniitsoq Kangaamiut Plejebeboere Aflastning Madudbringning under 10 0 Ca. 20 Dagcenterbrugere ja antal ukendt 0 >10 Personale Kilde: Qeqqata Kommunia Kommune Kujalleq Kommunen har tre alderdomshjem i hhv. Narsaq, Qaqortoq og i Nanortalik, hvor der bor ca. 90 beboere. Der er ikke en præcis opgørelse over antallet af ældreboliger og ældrekollektiver i Kommune Kujalleq. Ud fra de modtagne oplysninger er der ældreboliger i Qaqartoq, som er 2 rums. Der er 47 på venteliste til ældreboligerne. Der er ingen ældrekollektiver i Qaqartoq. I bygden Saarloq er der et ældrekollektiv med 5 værelser, hvoraf 3 er i brug, 2 som beboelse og 1 som kontor. I bygden Eqalugaarsuit er der et ældrekollektiv med 5 værelser, 2 er i brug og resten er ubeboet. I Nanortalik er der tilknyttet 4 ældreboliger til alderdomshjemmet, og derudover har kommunen 4 i byen. I Narsaq er der 14 aldersrenteboliger. Der er ikke ældrekollektiver eller andre typer boformer i Narsaq og Nanortalik. Bygderne Ammassavik og Alluitsup Paa har begge et ældrekollektiv 10

11 Ældreinstitutionerne i Kommune Kujalleq fremgår af nedenstående tabel Tabel 5.11.: Alderdomshjem og plejehjem i Kommune Kujalleq pr. januar 2011 Alderdomshjem, Alderdomshjem, Alderdomshjem, Antal Qaqartoq Nanortalik Narsaq I alt Plejebeboere Aflastning Madudbringning Dagcenterbrugere 3 7 1(spisning) Personale Venteliste 20 Kilde: Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Ældreinstitutionerne i Kommuneqarfik Sermersooq fremgår af tabel 5.12 nedenfor. Ud over de to plejehjem i Nuuk og alderdomshjemmet i Paamiut, fungerer ældrekollektiverne i Kommuneqarfik Sermersooq i praksis som alderdomshjem, idet beboerne er plejekrævende. Ældrekollektiverne i Kommuneqarfik Sermersooq fremgår af tabel nedenfor. I Kommuneqarfik Sermersooq har man ikke beskyttede boliger. Der er 75 ældreboliger og mindst 117 stuelejligheder forbeholdt gangbesværede. De ydelser, som borgeren tilbydes i disse lejligheder, kan bestå enten af hjemmehjælp eller af støttepersoner, alt efter borgerens behov. Der er i Kommuneqarfik Sermersooq cirka 3 4 langtidsanbragte ældre i sundhedsvæsenet. Disse har første prioritet i forhold til aflastnings eller permanent plads på en ældreinstitution. I Kommuneqarfik Sermersooq er der, per januar 2011, få på venteliste. I Nuuk er der 1, der venter på akut aflastning, 3 venter på aflastningsplads og 7 venter på permanent ophold på plejehjem. I Tasiilaq er der 1 på venteliste til ældrekollektiv, og i Paamiut er der 1 på venteliste til alderdomshjem. Tabel 5.12.: Alderdomshjem og plejehjem i Kommuneqarfik Sermersooq pr. januar 2011 Plejehjem Antal Alderdomshjem Paamiut Ippiarsuk, Nuuk Plejehjem Uttoqqaat Illuat, Nuuk I alt Plejebeboere Aflastning Madudbringning Dagcenterbrugere Personale Venteliste Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq 11

12 Tabel 5.13.: Ældrekollektiver i Kommuneqarfik Sermersooq pr. januar 2011 Antal Tasiilaq Arsuk Qeqertarsuatsiaat Ittoqqortoormiit I alt Plejebeboere Aflastning Personale Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq Egenbetaling på ældreinstitutioner Når en alderspensionist flytter til en ældreinstitution, hvor det offentlige afholder udgifterne til opholdet, udbetales alderspensionen uændret i flyttemåneden og den efterfølgende måned. Derefter nedsættes pensionen til 20 % af beløbet for en enlig alderspensionist. Der er således tale om en indirekte egenbetaling. Har alderspensionisten skattepligtig indtægt udover alderspension, opkræves dertil hel eller delvis betaling for opholdet på ældreinstitutionen. Betalingen må ikke overstige 60 % af den skattepligtige indtægt, udover alderspensionen, efter skat. Vi har ikke en opgørelse over, hvad der er eller forventes opkrævet i egenbetaling for ophold på ældreinstitutioner Anlægsplaner på ældreområdet I henhold til landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001, 2 om socialvæsenets styrelse og organisation, varetager og sammenordner landsstyret planlægningen vedrørende udbygning af den sociale anlægsvirksomhed. Landsstyret indhenter, i den forbindelse, forslag fra de enkelte kommuner. Udbygningsplanerne dækker en periode på mindst 4 år, og de revideres mindst en gang årligt. I praksis indkaldes kommunernes udbygningsplaner på ældreområdet i begyndelsen af året i forbindelse med udarbejdelse af forslag til finanslov for det kommende år. Anlægstilskuddet ydes i henhold til cirkulære nr. 213 om social udbygning, og størrelsen fastsættes endeligt i den årlige landstingsfinanslov. Landskassen yder op til 50 % i tilskud til anlægsudgiften af kommunale ældreinstitutioner. Der kan endvidere ydes tilskud til ombygninger, der indebærer en egentlig aktivitetsudvidelse i form af en større institutionskapacitet samt til energibesparende foranstaltninger, der væsentligt kan nedbringe udgifterne ved driften af en institution. Anlægstilskud fra Landskassen er betinget af, at kommunen kan dokumentere at have afsat midler til finansiering af kommunens egen andel af anlægssummen og driften af institutionen. Der ydes derimod ikke tilskud til egentlige vedligeholdelsesmæssige udgifter, der er kommunernes ansvar. Lovgivningen hindrer ikke, at kommunerne finansierer anlæg af ældreinstitutioner med mere end 50 % eller med 100 %. I sådanne tilfælde yder Landskassen blot et reduceret tilskud eller intet tilskud. Skatte og velfærdskommissionen diskuterer i kapitel fordelingen af finansiering af anlægsudgifter mellem kommuner og Landskassen. 12

13 Kommunerne og Selvstyret har i årene samlet anvendt cirka 78,6 mio. kr. på de sociale udbygningsplaner. I 2010 er der ikke igangsat byggeri af ældreinstitutioner, og Selvstyret er på nuværende tidspunkt ikke medfinansierende af igangværende byggerier på ældreområdet. Der påtænkes dog igangsat byggeprojekter i samtlige kommuner i 2011 og frem. Ud fra de seneste indhentede oplysninger fra kommunerne, er der minimum 120 personer på venteliste til en plads på alderdoms eller plejehjem, og således en efterspørgsel på ældreinstitutionspladser, som overstiger det nuværende antal institutionspladser med omkring 25 pct. Kommuneqarfik Sermersooq adskiller sig fra de andre kommuner ved, per januar 2011, at have få på venteliste. Det er værd at undersøge, hvorfor der er en relativt stor efterspørgsel på institutionspladser, når der er forholdsvis mange institutionspladser per ældre i Grønland. Der kan være flere overlappende forklaringer på dette. Det kan dels skyldes, at der mangler tilbud om andre former for hjælp, herunder døgnpleje i form af hjemmehjælp og sygepleje. Det kan også skyldes, at der er praksis for relativt hurtigt at henvise til institutionsplads eller at plejebehovet for de ældre er stort. En tredje mulig årsag kan være, at der er for få forebyggende tiltag, så som adgang til genoptræning og hjælpemidler Hjemmehjælp og hjemmesygepleje For de hjemmeboende ældre, der har behov for hjælp, kan der dels ydes hjemmehjælp samt hjemmesygepleje. Hjemmehjælp Tildeling af hjemmehjælp sker med udgangspunkt i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 26. juli 1994 om hjemmehjælp. Hjemmehjælp kan ydes både som varig og midlertidig ydelse, og hjemmehjælp ydes til praktisk hjælp i hjemmet, til indkøb og til personlig pleje. Det fremgår af bekendtgørelsen, at det er et mål, at hjemmehjælpen kan bevirke, at brugerne kan forblive i eget hjem under betryggende forhold og derved undgå at blive optaget på institution. Betalingen for hjemmehjælp er indkomstafhængigt og gradueret, som det fremgår af tabel 5.14.: Tabel 5.14.: Egenbetaling for hjemmehjælp Husstandsindkomst Egenbetaling Vejledende egenbetaling pr. time fra 1. april 2010/1. april 2011 Kr Kr ,33 % Kr. 26,90 / 27,57 Kr ,67 % Kr. 53,80/ 55,14 Over kr % Kr. 80,70/82,71 Kilde: Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar Der var i 2009 væsentlige forskelle på kommunernes udgifter til hjemmehjælp, som det fremgår af tabel Udgiften pr. indbygger på 64 år eller derover varierer således fra 8000 kr. til kr. kommunerne imellem. Dette kan, som tidligere nævnt, skyldes forskelle i serviceniveau, højere 13

14 udgifter grundet logistiske udfordringer i de to store kommuner eller en forskel i behovet hos de ældre i kommunerne. Tabel 5.15.: Udgifter til hjemmehjælp pr. ældre Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Udgifter til hjemmehjælp (1000 kr.) Antal indbyggere 64+ år Gennemsnitlig udgift til hjemmepleje pr. indbygger 64+ (1000 kr.) Kilde: KANUKOKA, Kommunernes regnskab 2009 og Grønlands Statistikbank, For at vurdere, hvad de kommunale forskelle skyldes, er det nødvendigt at se på, hvor mange, der modtager hjemmehjælp, samt i hvilket omfang denne hjælp ydes. Det har desværre ikke været muligt at indhente fuldstændige tal fra samtlige kommuner herpå. Der er dog modtaget oplysninger om hjemmehjælp fra alle byer samt flere af bygderne, og det er derfor muligt at få et realistisk billede af omfanget og aldersfordelingen på hjemmehjælpsmodtagerne i kommunerne. Tallene for alle kommuner er alene for januar Var tallene for et helt år, ville antallet af modtagere af hjemmehjælp formentlig være højere. Ifølge oplysninger fra de 4 kommuner om situationen i januar 2011, modtager i alt knapt 1000 personer på 64 år eller derover hjemmehjælp. Sammenholdt med antal ældre på 64 år eller derover per januar 2010, svarer dette til, at knapt hver fjerde i denne aldersgruppe modtager hjemmehjælp. Oplysninger om hjemmehjælp i de 4 storkommuner fremgår af tabel nedenfor. Til sammenligning modtog ca personer på 65 år eller derover hjemmehjælp i 2008 i Danmark. Ud af en samlet befolkning af 65+ årige i Danmark på ca , svarer dette til 1 ud af 50 personer. Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer var i 2008 for personer under 65 år på 4 timer, og for gruppen af personer i alderen år lå det gennemsnitlige ugentlige hjemmehjælpstimer på 3,1 3,7 timer, mens det for gruppen af ældre på 90 år eller derover lå på 5,3 timer (Danmarks Statistik). Andelen af personer på 64 år eller derover, der modtager hjemmehjælp, er således relativt høj i Grønland, hvis der sammenlignes med Danmark. Hvad angår antal ugentlige hjemmehjælpstimer er billedet ikke tilsvarende entydigt. I Qaasuitsup Kommunia er det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for alle modtagere af hjemmehjælp højt ved sammenligning med Danmark. Faktisk svarer det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for alle modtagere af hjemmehjælp i Qaasuitsup Kommunia til det antal hjemmehjælpstimer, som personer på 90 år eller derover modtager i Danmark. Dette må enten skyldes at den gruppe af personer, der er tilkendt hjemmehjælp i Qaasuitsup Kommunia er meget 14

15 plejekrævende, eller at serviceniveauet er forholdsvist højt, og at det er relativt let at få tilkendt hjemmehjælp. Det ses også af tallene fra de 4 storkommuner, at døgnhjemmepleje bruges i meget lille udstrækning. Til gengæld er der i kommunerne en stor andel ældre på ældreinstitutioner og i andre boligformer med døgnpleje. Der er endvidere relativt store forskelle i gennemsnittet for de ugentlige antal hjemmehjælpstimer i kommunerne. Kommune Kujalleq har eksempelvis et gennemsnitligt betydeligt lavere antal timer end de øvrige kommuner, ligesom der i kommunerne kan være store udsving fra by til by. Hvad der er årsag til dette, vides ikke. Det har ikke været muligt at foretage en analysere for hele landet i forhold til, hvor målrettet hjemmeplejen er på nuværende tidspunkt. Men med udgangspunkt i oplysninger fra kommunerne om situationen per januar 2011 kan det konstateres, at der samlet set ydes relativt meget hjemmehjælp. Der er ud fra kommunernes oplysninger ikke muligt at give en entydig forklaring på forskellene i kommunernes udgifter. Tabel 5.16.: Hjemmehjælp i kommunerne pr. januar 2011 Kommune Antal af modtagere hjemmehjælp Heraf under 64 år* Gennemsnitligt ugentligt antal hjemmehjælpstimer Gennemsnitsalder på modtager af hjemmehjælp Antal modtagere af døgnhjemmepleje Qaasuitsup ,16 69,99 1 Qeqqata ,90 69,9 2 Kujalleq **2,4 70,11 0 Sermersooq ,60 72,19 1 I alt ,8 70,55 4 Kilde: Oplysninger indhentet fra de 4 storkommuner foråret * Tallene fra Kommune Kujalleq er inkl. 64 årige. ** Ekskl. Qaqortoq. Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia er den kommune, der har de højeste udgifter til hjemmehjælp både i faktiske udgifter og i udgifter pr. indbygger på 64+ år. I Qaasuitsup modtager ca. 430 personer på 64 år eller derover hjemmehjælp. Dette svarer til godt hver fjerde borger på 64 år eller derover. Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer er godt 5 timer, hvilket dog gælder alle modtagere af hjemmehjælp. Gruppen af personer under 64 år får dog ikke markant flere hjemmehjælpstimer end gruppen af personer på 64 år eller derover. Oplysninger om hjemmehjælp i Qaasuitsup Kommunia kan læses af nedenstående tabel

16 Tabel 5.17.: Hjemmehjælp i Qaasuitsup Kommunia pr. januar 2011 By Antal af modtagere hjemmehjælp Heraf under 64 år Gennemsnitligt ugentligt hjemmehjælpstimer Gennemsnitsalder på modtager af hjemmehjælp Antal modtagere af døgnhjemmepleje Qaanaaq ,65 68,22 0 Upernavik ,52 68,68 1 Uummannaq ,8 67,74 0 Qeqertarsuaq ,82 70,53 0 Ilulissat ,83 69,84 0 Qasigiannguit ,24 70,48 0 Aasiaat ,13 72,76 0 Kangaatsiaq ,34 71,67 0 Qaasuitsup i alt ,16 69,99 1 Kilde: Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia I Qeqqata Kommunia modtager ca. 193 personer på 64 år eller derover hjemmehjælp. Det gennemsnitlige antal timer er godt 5, hvilket gælder alle modtagere af hjemmehjælp. Oplysninger om hjemmehjælp i Qeqqata Kommunia kan læses af nedenstående tabel Ifølge Sisimiuts opgørelse, modtog 11 personer døgnhjemmepleje i 2010, men ud fra de seneste oplysninger fra januar 2011 var der aktuelt ingen modtagere. Dette skyldes ifølge oplysningerne, at de pågældende personer har været så dårlige pga. demens eller andet, at de har været nødsaget til at være på aflastning på plejehjemmet eller være indlagt som døgnplejepatient, indtil ledig plads kunne tilbydes på et plejehjem. Antallet af døgnplejemodtagere kan således variere betydeligt i forhold til de ældres behov. Tabel 5.18.: Hjemmehjælp i Qeqqata Kommunia pr. januar 2011 By Antal af modtagere hjemmehjælp Heraf under 64 år Gennemsnitligt ugentligt antal hjemmehjælpstimer Gennemsnitsalder Antal modtagere af på modtager af døgnhjemmepleje hjemmehjælp Sisimiut ,46 59,61 0 Sarfannguit 6 1 5,97 69,83 1 (Sisimiut) Itilleq 2 0 2, (Sisimiut) Kangerlussuaq Maniitsoq ,6 73,06 0 Atammik , Kangaamiut ,16 69,5 0 Napasoq ,66 74,3 0 Qeqqata i alt ,90 69,9 2 Kilde: Qeqqata Kommunia 16

17 Kommune Kujalleq I Kommune Kujalleq modtager ca. 152 personer på over 64 år hjemmehjælp per januar Fordelingen og omfanget af hjemmehjælp i Kommune Kujalleq fremgår af nedenstående tabel Der er ikke oplysninger fra bygderne Ammassivik, Qassimiut, Eqalugaarsuit, Saarloq og Narsarsuaq. Modtagerne af hjemmehjælp i Qaqortoq har alle en støtteperson. Der er ikke opgjort antal gennemsnitlig ugentlig hjemmehjælpstimer, men ifølge oplysninger fra Qaqortoq er der gennemsnitligt tale om cirka 20 timers hjælp om ugen inklusiv støtteperson, og enkelte har behov for flere timer. I Qaqortoq bruges der ikke aktuelt døgnhjemmepleje, men når der er behov, kan der ansøges om dette til Socialudvalget. Der er heller ikke i de øvrige byer og bygder aktuelt modtagere af døgnhjemmepleje. Tabel 5.19.: Hjemmehjælp i Kommune Kujalleq pr. januar 2011 By Antal modtagere af hjemmehjælp Heraf under 65 år Gennemsnitligt ugentligt antal hjemmehjælpstimer Gennemsnitsalder Antal modtagere af på modtager af døgnhjemmepleje hjemmehjælp Qaqortoq Nanortalik Aappilattoq Narsarmijit Tasiusaq Alluitsup Paa Narsaq Igaliku Qassiarsuk Kujalleq i alt *2, Kilde: Kommune Kujalleq.* Ekskl. Qaqortoq Kommuneqarfik Sermersooq I Kommuneqarfik Sermersooq modtager ca. 217 personer på over 64 år hjemmehjælp i januar Der bliver stort set ikke anvendt døgnhjemmepleje. Fordelingen og omfanget af hjemmehjælp i Kommuneqarfik Sermersooq fremgår af nedenstående tabel Der er ikke oplysninger fra Arsuk, Ivituut, Qeqertarsuatsaat, Kapisillit, Ammassalik og Ittoqqortoormiit. 17

18 Tabel 5.20.: Hjemmehjælp i Kommuneqarfik Sermersooq pr. januar 2011 By Antal af Heraf Gennemsnitligt modtagere under 64 ugentligt antal hjemmehjælp år hjemmehjælpstimer Gennemsnitsalder på modtager af hjemmehjælp Antal modtagere af døgnhjemmepleje Nuuk ,78 71,20 1 Paamiut ,99 73,17 0 Tasiilaq* ,02 0 Sermersooq i alt ,60 72,19 1 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq. *Inkl. bygderne Kulusuk, Kuummiut, Sermiligaaq, Tiniteqilaaq og Isertoq. Hjemmesygepleje Udgifter til hjemmesygepleje bliver 100 pct. finansieret af Selvstyret, og opgaven varetages som en del af sundhedsvæsenets ydelser. Sundhedsvæsnet har opgivet lønudgifterne til hjemmesygeplejen, som det fremgår af tabel Ud over lønudgifter er der en række driftsudgifter, herunder til administration, rapportering, transport, lokaler osv., som ikke indgår i nedenstående. Tabel 5.21.: Lønudgifter til hjemmesygepleje fordelt på storkommuner i 2009 Kommune Lønudgifter (1000 kr.) Qaasuitsup 2297 Qeqqata 1790 Sermersooq 2357 Kujalleq 979 I alt 7423 Kilde: Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Det har ikke været muligt at få udgifterne til hjemmesygepleje aldersopdelt, hvorfor andelen af udgifterne til ældre ikke kan opgøres. Udgifterne til hjemmesygepleje er dog beskedne i forhold til de samlede udgifter til ældrepleje, jf. tabel Antages udgifter til ældre at udgøre 30 pct. af lønudgifterne i tabel 5.21., opgøres det til ca. 2,2 mio. kr., hvilket er ca. 1 pct. af de samlede udgifter til ældrepleje i Generelt er billedet dog, at der er relativt få personer, der er registreret som ansatte under hjemmesygeplejen. I flere byer er der ikke registreret ansatte under denne instans. Der kan være flere forklaringer på dette forhold. En forklaring kan være, at der, som følge af et for lille eller varierende behov for denne service, ikke er grundlag for at etablere en sådan funktion. Den tilsyneladende begrænsede anvendelse af hjemmesygepleje til ældre kan også være påvirket af det forhold, at der i de fleste byer er en bemandet læge og hospitalsfunktion, som ligger inden for de fleste ældres nærhed. I disse tilfælde vil der derfor være tradition for, at patienten henvender sig hos lægen eller sygeplejen. 18

19 Endeligt kan forklaringen være, at der er ældre, der oplever et lavt serviceniveau, og som helt eller delvist ikke får dækket deres behov for sygepleje. Det kan i den forbindelse være tilfældet, at hjemmehjælpen i stedet klarer mindre sygeplejeopgaver, men det har ikke været muligt at indhente oplysninger, der be eller afkræfter dette Udfordringer nu og i fremtiden Det fremgår af befolkningsfremskrivningen, at der forventes over en fordobling i aldersgruppen 65+ år i perioden Det er særligt i perioden , at der forventes en meget kraftig stigning i antallet af ældre, hvilket har baggrund i store fødselsårgange i Grønland tilbage i 1960 erne. Den forventede udvikling i befolkningens sammensætning vil medføre meget store udfordringer i finanspolitikken og i velfærdspolitikken. Det er derfor nødvendigt at tage den finanspolitiske holdbarhed alvorligt og sikre, at de offentlige finanser allerede nu tilpasses, således at de kommende 25 års løbende stigninger i velfærdsudgifterne til ældrebefolkningen kan håndteres. Beregninger viser, at de samlede udgifter på ældreområdet vil stige med 900 mio. kr. frem til De kommunale udgifter alene vil stige med 343 mio. kr. frem til Denne udvikling forudsætter et uændret serviceniveau og tager ikke højde for øgede krav om service eller større servicebehov, f.eks. ved flere demente ældre. Som beskrevet indledningsvist, kan denne udfordring forfølges ad en passiv og en aktiv strategi. En aktiv strategi forudsætter blandt andet, at der handles proaktivt i forhold til de kommende udfordringer på ældreområdet. En tilpasning og langtidssikring af ældreplejen er derfor nødvendig allerede nu, således at dette kan ske hen over en længere årrække, og uden at der er behov for pludselige reduceringer af de offentlige udgifter og dermed serviceniveauet eller pludselige og store skattestigninger til at finansiere de kommende stigninger i udgifterne til blandt andet ældrepleje. Det kommunale institutionslandskab på ældreområdet er på nuværende tidspunkt karakteriseret ved, at der er relativt mange institutionspladser pr. ældre i kommunerne, og at institutionslandskabet er meget forskelligt fra kommune til kommune. Vurderet ud fra de økonomiske nøgletal, er serviceniveauet relativt højt. Det har ikke været muligt at få afdækket, hvorfor så mange ældre er på institutioner. Der er heller ikke et klart billede af serviceniveauet i forhold til de ældres behov. Hvis fremtidens ældreomsorg skal kunne tilvejebringes inden for samme økonomiske ramme pr. ældre, er der et stort behov for en nærmere undersøgelse og analyse af forholdene på ældreområdet. Det har ikke været muligt for Skatte og Velfærdskommissionen at foretage en sådan analyse, men det anbefales, at et sådan udredningsarbejde sættes i gang. En sådan udredning er af afgørende betydning for at kunne fastlægge den fremtidige ældrepolitik, ligesom den er nødvendig for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne i forhold til behovene blandt de ældre medborgere. Dette skal ses i lyset af, at der ud over et stigende antal af ældre, også kan ske en ændring i sammensætningen af de ældres plejebehov, især i takt med stigende levealder. 19

20 Der bør i den forbindelse også ses nærmere på, hvorfor samtlige kommuner har ventelister til en plads på ældreinstitutionerne. Kommunerne oplyser ligeledes, at der særligt er sket en stigning i behovet for institutionspladser til demente. Denne udvikling må forventes at fortsætte i en del år frem. Departementet for Sundhed vurderer, at antallet af demente vil stige fra de nuværende ca. 200 personer til ca. 600 personer i Dette er dog et løst skøn, baseret på en standardberegning på grundlag af danske tal. På grund af de forventede udfordringer i forhold til at sikre behandling og ældrepleje for ældre demente, udarbejder Departementet for Sundhed en redegørelse om demens, som forventes færdig i foråret Denne skal danne grundlag for en egentlig langsigtet handlingsplan for demensområdet, som forventes udarbejdet frem til foråret Med et eksisterende og stigende pres på behovet for ældreinstitutioner er der presserende behov for, at der for hele ældreområdet udarbejdes en samlet plan for strukturen og typer af institutioner, samt principperne for anvisning af ældre til en institutionsplads eller en særlig ældrebolig. En kortlægning af de ældres ønsker og behov er vigtigt, da det må formodes, at mange ældre ønsker at blive i eget hjem længst muligt frem for at bo på en institution. Samtidig vil det afhænge af den enkelte ældres situation, hvilken løsning der er mindst omkostningskrævende. Samtidig er der behov for at målrette og tilpasse hjemmeplejen til personer med det største behov, samt sikre en hjemmepleje i områder, hvor der ikke kan oprettes døgntilbud på institutioner. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at der sker en forventningsafstemning i forhold til, at det offentlige alene varetager de plejeopgaver, som de ældre ikke er eller kan blive i stand til at udføre selv. For ældreområdet er det også vanskeligt at rekruttere og fastholde personale og i særdeleshed uddannet personale i såvel hjemmeplejen som i ældreinstitutionerne. Erfaringsmæssigt er personaleudskiftningerne i hjemmeplejen betydelige, og personaleomsætningen på ældreinstitutionerne også relativ stor. Dette vil særligt i fremtiden udgøre en hindring for at sikre kvaliteten og kontinuiteten i den omsorg, der ydes for de ældre. Derudover viser den demografiske udvikling også en tendens til en befolkningsvandring fra bygd til byer og fra mindre byer til større byer (Nordregio (2010)). Dette vil være en væsentlig udfordring på ældreområdet, da der bliver flere ældre i bygderne og færre til at varetage ældreomsorgen. Det er i den forbindelse vigtigt at være realistisk i forhold til disse udfordringer, da det ikke vil være muligt at opretholde en ensartet service i ældreomsorgen i hele landet. Ældre i yderområder og bygder vil derfor, i realiteten, ikke kunne gives de samme tilbud som ældre i byerne. En fremtidssikret og holdbar ældreomsorg, må derfor tage udgangspunkt i denne udvikling og indrettes således, at ressourcerne og kapaciteten udnyttes bedst muligt på tværs af landet. 20

21 5.5. Anbefalinger til en langtidssikring af ældreplejen Skatte og Velfærdskommissionens anbefalinger til udviklingen af ældreområdet har til formål at adressere de eksisterende og ikke mindst kommende udfordringer på ældreområdet. Dette vedrører de finansielle krav for at kunne tilbyde betryggende levevilkår for ældre medborger (se kapitel 13), og det vedrører indhold og kvalitet af tilbuddene set i forhold til sammensætningen og behovene blandt de ældre. Anbefalingerne på ældreområdet skal ses i forlængelse af kommissionens anbefalinger omkring en gradvis senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, samt en højere grad af selvfinansieret alderspension blandt befolkningen (se kapital 8). Dertil skal anbefalingerne ses i forlængelse af, at der generelt ikke kan forventes at være økonomisk råderum til at øge servicen ved at tilføre flere midler per ældre borger. Der anbefales udarbejdelse af en national plan for ældreområdet, herunder en samlet boligudbygningsplan. Udarbejdelsen af en sådan plan bør ske i et samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne med inddragelse af de aktører, der har viden og interesse i ældreområdet. At dømme efter ressourceforbruget og de varierende niveauer for ældrepleje er det nødvendigt, at ældreomsorgen fremadrettet målrettes til dem, der har det største behov for støtte, og at ældreplejen tilpasses de forskellige behov, som forskellige grupper af ældre har. Her er der behov for klare kriterier for tildeling af f.eks. plads på ældreinstitutioner, ældreboliger og hjemmehjælp. Serviceniveauet i ældreplejen skal gøres mere synligt, således at det fremgår klart for den enkelte borger, hvad der kan forventes, at det offentlige yder støtte og hjælp til. Der bør i den forbindelse være fokus på de ældres egne ressourcer. Derudover er det nødvendigt, at det gøres klart, at der fremadrettet også i ældrepleje må forventes at være forskelle i tilbud til ældre i hhv. byer og bygder. Dette skal ses i sammenhæng med de tidlige nævnte tendenser til affolkning i bygder og mindre byer sammenholdt med forventningen om, at andelen af ældre i bygder og mindre byer stiger. For at udnytte ressourcerne optimalt anbefales det, at ældreomsorgen i yderområder varetages så vidt muligt i eget hjem, mens den institutionaliserede døgnpleje finder sted i større enheder i de byer, hvor der er et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag herfor. Det anbefales, at en national plan for ældreområdet, har fokus på at udnytte stordriftsfordele, således at der i højere grad fokuseres på større enheder, der indrettes fleksibelt, f.eks. med flere forskellige boligformer, der kan tilgodese forskellige typer af behov for hjælp. Der kan f.eks. indrettes ældrecentre, der både indeholder et plejehjemsafsnit til senil demente og et plejehjemsafsnit til ældre med intensiv plejebehov samt tilknyttede aktivitetscenter, bokollektiver og ældreboliger. Sidstnævnte vil være forbeholdt ældre, der kan klare sig selv med besøg af hjemmehjælp. Sådanne større institutions /boenheder vil formentlig gøre det lettere at tiltrække og fastholde personale, da der vil være et mere solidt fagligt miljø og dermed større mulighed for sparring, råd og vejledning i hverdagen for den enkelte medarbejder. 21