TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03."

Transkript

1 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

2 APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. METTE DEDING TRINE FILGES KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

3 ARBEJDSTID PÅ FAMILIENIVEAU Dette appendiks er et supplement til rapporten Danske lønmodtageres arbejdstid en registerbaseret analyse, SFI det Nationale Forskningscenter for Velfærd 09:03. Appendikset supplerer rapporten ved at præsentere resultaterne for de to familietyper (begge timelønnede og kvinden timelønnet/manden fastlønnet), som samlet kun udgør 7 pct. af alle familierne. Endvidere indeholder appendikset en multivariat regressionsanalyse af disse familiers arbejdstid. BEGGE TIMELØNNET Familier, hvor begge er timelønnede, er relativt sjældne og omfatter kun fire procent af familierne. For denne familietype er der noget mere variation over de få sektorkombinationer, der findes i datamaterialet. Der er således næsten 12 timers forskel på parrets samlede arbejdstid i familier, hvor begge er privat ansat, i forhold til familier, hvor kvinden er kommunalt ansat, mens manden er privat ansat. Dette afspejler, at arbejdstiden er meget lavere for de timelønnede kvinder i den kommunale sektor i forhold til i den private (og statslige) sektor. TABEL 1.1 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter sektor (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet K: privat K: statslig K: kommunal M: privat M: privat M: privat Alle 32,52 30,70 63,23 (6,02) (6,69) 32,40 30,08 62,48 (6,50) (6,95) 32,41 19,20 51,61 (6,47) (8,78) 32,50 (6,08) 30,31 (7,09) (9,46) (9,44) (11,07) ,81 (9,77) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer

4 Som belyst i rapporten arbejder timelønnede, som er enten sundhedsuddannede eller pædagoguddannede, generelt mindre end andre timelønnede. På familieniveauet betyder det, at familier, hvor kvinden enten er sundhedsuddannet eller pædagoguddannet, arbejder mindre end gennemsnittet for familietyper, hvor begge er timelønnede, se tabel 1.2. Familier, hvor kvinden er enten sundhedsuddannet eller pædagoguddannet, og manden har en anden kompetencegivende uddannelse, skyldes familiens lave arbejdstid således, at kvinden arbejder mindre. I familier, hvor kvinden er sundhedsuddannet, og manden ikke har en kompetencegivende uddannelse, arbejder begge mindre. Fordelt på forskellige kombinationer af mandens og kvindens uddannelseslængde er der kun begrænset variation i familiens arbejdstid, se tabel 1.3. TABEL 1.2 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelsesretning (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet K: ikke komp. K: pædagogisk K: sundhedsfaglig K: alle andre M: ikke komp. M: 'alle andre' M: 'alle andre' M: ikke komp. M: 'alle andre' M: 'alle andre' M: ikke komp. Total 32,42 30,37 62,80 (6,22) (7,01) 32,79 30,60 63,39 (5,78) (6,88) 32,91 25,79 58,71 (6,75) (10,55) 31,50 28,54 60,04 (7,42) (8,16) 32,26 27,22 59,48 (6,40) (9,08) 32,53 30,21 62,73 (6,01) (6,98) 32,23 31,05 63,28 (5,89) (6,56) 32,51 (6,07) 30,33 (7,07) Hende s (9,91) (9,28) (12,82) (11,46) (11,22) (9,65) (9,41) ,84 (9,75) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer. Definition af uddannelsesretning, se Bilag 1.

5 TABEL 1.3 Mandens, kvindens og familiens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelseslængde (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet M: ikke komp. K: ikke komp. M: Erhvervsfaglig K: erhvervsfaglig K: kort/- mellemlang vg. M: erhvervsfaglig M: ikke komp. M: erhvervsfaglig Total 32,47 30,59 63,06 (6,02) (6,70) 32,69 30,85 63,54 (5,67) (6,63) 32,58 30,04 62,61 (6,01) (7,13) 32,10 (6,18) 33,18 (5,09) 32,52 (5,96) 30,78 (6,73) 25,88 (10,52) 30,47 (6,89) (9,43) (9,07) (9,61) ,88 (9,79) ,06 (12,11) ,99 (9,50) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer I familier, hvor begge er timelønnede, arbejder mindst én af parterne i mindre end 1 procent på ledelses- eller højeste niveau. Der er således for få til at lave en meningsfuld analyse af forskelle i familiernes arbejdstid fordelt på arbejdsfunktion. Forekomsten af børn, deres antal og alder har samme betydning for denne familietype som for familier, hvor begge er fastlønnede. Når antallet af børn når op på 3 eller mere nedsættes arbejdstiden, fordi kvinden arbejder mindre, se tabel 1.4. Familier med børns arbejdstid er stigende i det yngste barns alder, hvilket også skyldes, at kvinden arbejder mindre, jo yngre det yngste barn er, se tabel 1.5. Eneste undtagelse er familier, hvor yngste barn er mindre end et år, her nedsætter både manden og kvinden arbejdstiden. Dog nedsætter kvinden arbejdstiden mest. Hun arbejder syv timer mindre end gennemsnittet for alle kvinder i disse familietyper, mens han kun arbejder en halv time mindre end gennemsnittet for alle mænd i disse familietyper.

6 TABEL 1.4 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter antal børn (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet Barn 32,62 (6,12) 2 Børn 32,62 (5,89) 3 Børn 32,48 (6,78) Mere end 3 børn 32,59 (6,89) Ingen børn 32,38 (5,99) Total 32,50 (6,08) 30,24 (7,23) 30,43 (6,91) 29,50 (7,29) 28,58 (8,30) 30,49 (7,02) 30,31 (7,09) 62,85 (9,83) ,05 (9,45) ,99 (10,23) ,17 (11,54) ,87 (9,76) ,81 (9,77) TABEL 1.5 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter yngste barns alder (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet Under 1 år 32,01 (7,00) 1 år 32,33 (6,36) Mellem 2 og 5 år 32,54 (6,37) Mellem 6 og 10 år 32,50 (6,12) Mellem 11 og 17 år 32,86 (5,79) Ingen børn 32,38 (5,99) Total 32,50 (6,08) 23,07 (8,00) 29,13 (7,39) 29,88 (7,16) 30,65 (6,80) 31,24 (6,55) 30,49 (7,02) 30,31 (7,09) 55,08 (10,33) ,46 (10,17) ,42 (9,78) ,15 (9,77) ,10 (9,04) ,87 (9,76) ,81 (9,77) Yngre par, hvor gennemsnitsalderen er år, arbejder godt halvanden time mindre end andre af samme familietype. Det skyldes primært, at kvinden arbejder mindre end gennemsnittet for alle kvinder i disse

7 familietyper, og sekundært, at manden arbejder mindre. Hun arbejder omkring tre timer mindre og manden en halv time mindre, se tabel 1.6. Familier, hvor én er indvandrer, arbejder mindre end par hvor begge er enten danskere eller indvandrere, hvilket skyldes, at både manden og kvinden i disse familier arbejder mindre end andre., se tabel 1.7. TABEL 1.6 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter parrets gennemsnitsalder (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet til 29 år 32,01 (6,86) 30 til 39 år 32,31 (6,18) 40 til 49 år 32,80 (5,91) 50 til 59 år 32,46 (5,83) Total 32,50 (6,08) 27,52 (8,73) 29,94 (7,20) 31,20 (6,44) 30,47 (6,88) 30,31 (7,09) 59,54 (11,54) ,24 (9,88) ,00 (9,17) ,93 (9,43) ,81 (9,77) TABEL 1.7 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter etnicitet (standardafvigelser i parentes). Begge timelønnet Begge indfødte danskere 32,53 30,39 62,92 (5,89) (6,88) (9,47) K: indfødt dansk M: indvandret 32,11 (7,54) 29,51 (8,68) 61,62 (12,66) Begge indvandret 32,70 (6,63) 30,11 (7,82) 62,81 (10,68) K: indvandret M: indfødt dansk 31,57 (7,29) 29,86 (8,05) 61,43 (11,65) Total 32,50 (6,08) 30,31 (7,09) 62,81 (9,77)

8 KVINDEN TIMELØNNET OG MANDEN FASTLØNNET Den sidste familietype, vi ser på, er kombinationen, hvor kvinden er timelønnet, og manden er fastlønnet. For denne familietype er arbejdstiden højest, hvis både manden og kvinden arbejder i den statslige sektor, idet kvinden her arbejder to timer mere end gennemsnittet for alle kvinder, se tabel 1.8. Arbejdstiden er lavest, hvis kvinden arbejder i den kommunale sektor, primært fordi kvinden arbejder mindre. arbejdstid i denne sektor er meget lav, 17,5-18 timer afhængig af, hvilken sektor manden er beskæftiget i. TABEL 1.8 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter sektor (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet M: privat M: statslig K: privat M: kommunal M: statslig M: privat K: statslig M: kommunal M: kommunal M: statslig K: kommunal M: privat Alle 36,78 29,88 66,66 (2,57) (7,63) 36,69 29,74 66,43 (3,10) (7,47) 36,18 29,81 65,99 (3,52) (7,77) 36,86 30,84 67,71 (2,55) (7,72) 36,54 29,53 66,07 (3,03) (7,31) 35,51 30,96 66,47 (4,78) (6,66) 35,04 18,01 53,05 (5,41) (9,92) 36,34 17,87 54,21 (3,70) (8,12) 36,32 17,49 53,82 (3,44) (8,56) 36,61 (2,95) 28,89 (8,40) (8,06) (8,16) (8,90) (8,37) (8,24) (8,51) (11,35) (8,31) (9,28) ,51 (9,03) Timelønnede sundhedsuddannede og pædagogisk uddannede arbejder mindre end andre timelønnede. På familieniveauet betyder det, at familier, hvor kvinden enten er sundhedsuddannet eller pædagoguddannet arbejder betydelig mindre end gennemsnittet for

9 familietyper, hvor manden er fastlønnet, og kvinden er timelønnet, se tabel 1.9. Kvinderne i disse familier arbejder 2-8 timer mindre end gennemsnittet, afhængig af mandens uddannelse. Endelig arbejder familier, hvor kvinden ikke har en kompetencegivende uddannelse, og hvor manden er pædagogisk uddannet, mindre, fordi kvinden arbejder 4 timer mindre end gennemsnittet for de andre kvinder for denne familietype. TABEL 1.9 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelsesretning (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet M: ikke komp. M: pædagogisk K: ikke komp. M: 'alle andre' K: pædagogisk M: 'alle andre' K: sundhedsfaglig K: alle andre M: ikke komp. M: 'alle andre' M: 'alle andre' M: ikke komp. M: pædagogisk Total 36,56 29,85 66,41 (3,09) (7,62) 36,59 24,93 61,52 (2,16) (10,28) 36,70 29,80 66,49 (2,79) (7,70) 36,33 20,36 56,69 (3,13) (9,77) 36,35 26,45 62,80 (2,79) (10,07) 36,59 23,95 60,54 (2,92) (10,08) 36,65 29,12 65,77 (2,85) (8,07) 36,64 29,67 66,31 (3,22) (8,04) 35,87 (4,12) 36,62 (2,93) 28,74 (9,05) 28,94 (8,36) (8,43) (10,48) (8,25) (10,18) (9,92) (10,52) (8,65) (8,91) ,62 (10,50) ,55 (8,98) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer. Definition af uddannelsesretning, se Bilag 1. Fordelt på forskellige kombinationer af mandens og kvindens uddannelseslængde er der ligeledes en del variation, se tabel I familier, hvor kvinden og/eller manden har en kort eller mellemlang videregående uddannelse arbejdes der mindre end gennemsnittet. I alle disse familier skyldes den lavere arbejdstid, at kvinden arbejder mindre.

10 Særligt hvis det er kvinden selv, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse. I så fald arbejder hun 7-8 timer mindre end gennemsnittet for kvinder i familier, hvor kvinden er timelønnet, og manden er fastlønnet. TABEL 1.10 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter uddannelseslængde (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet K: ikke komp. K: erhvervsfaglig K: kort/ mellemlang vg. M: ikke komp. M: erhvervsfaglig M: kort/ mellemlang vg. M: erhvervsfaglig M: ikke komp. M: kort/ mellemlang vg. M: kort/ mellemlang vg. M: Erhvervsfaglig Total 36,69 30,31 67,00 (2,85) (7,14) 36,71 30,50 67,21 (2,87) (7,22) 36,77 26,22 62,99 (2,29) (9,36) 36,67 29,21 65,87 (2,78) (7,88) 36,64 29,83 66,47 (3,10) (8,06) 36,53 27,08 63,61 (3,02) (9,40) 36,18 22,21 58,39 (3,00) (11,23) 36,56 (2,43) 36,67 (2,87) 21,51 (10,13) 29,38 (8,04) (7,75) (7,81) (9,77) (8,49) (8,62) (10,09) (11,86) ,07 (10,10) ,05 (8,63) Bemærk at kategorierne med de resterende kombinationsmuligheder er udeladt pga. for få observationer De ganske få familier, hvor kvinden arbejder på ledelses- eller højeste niveau, arbejder i gennemsnit 4-5 timer mindre, primært fordi timelønnede kvinder beskæftiget på ledelses- eller højeste niveau arbejder betydeligt mindre end andre timelønnede kvinder, se tabel Dette er samme mønster som vi fandt for de timelønnede mænd på dette niveau. I familier, hvor manden ligeledes er beskæftiget på ledelses- eller højeste niveau, arbejder han dog overraskende også mindre end gennemsnittet for alle mænd i disse familietyper.

11 TABEL 1.11 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter arbejdsfunktion (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Begge ledelse og højeste niveau K: ledelse og højeste niveau. M: alt andet arbejde M: ledelse og højeste niveau. K: alt andet arbejde Begge alt andet arbejde Total 35,87 21,64 57,52 (4,04) (11,87) 36,14 19,30 55,44 (3,37) (10,57) 36,75 27,43 64,18 (2,84) (9,09) 36,60 29,45 66,06 (2,94) (7,96) 36,61 (2,95) 28,89 (8,40) (12,77) (11,28) (9,69) (8,60) ,51 (9,03) Forekomsten af børn, deres antal og alder har næsten samme betydning som for familier hvor begge er fastlønnede. Den samlede arbejdstid er dog først mindre for familier med flere end tre børn, igen pga. kvindernes lavere arbejdstid, se tabel Børnefamiliers arbejdstid er stigende i det yngste barns alder, hvilket ligeledes skyldes, at kvinden arbejder mindre, jo yngre det yngste barn er, se tabel 1.13.

12 TABEL 1.12 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter antal børn (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Barn 36,48 (3,19) 2 Børn 36,60 (2,93) 3 Børn 36,78 (2,47) Mere end 3 børn 36,65 (1,84) Ingen børn 36,66 (2,94) Total 36,61 (2,95) 29,12 (8,30) 29,06 (8,17) 28,23 (8,47) 26,55 (9,27) 28,86 (8,51) 28,89 (8,40) 65,59 (9,05) ,66 (8,81) ,01 (8,89) ,20 (9,36) ,72 (9,15) ,51 (9,03) TABEL 1.13 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter yngste barns alder (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Under 1 år 36,38 (2,78) 1 år 36,61 (2,73) Mellem 2 og 5 år 36,62 (2,68) Mellem 6 og 10 år 36,55 (3,20) Mellem 11 og 17 år 36,59 (2,97) Ingen børn 36,66 (2,94) Total 36,61 (2,95) 23,56 (8,74) 27,98 (8,33) 28,68 (8,41) 29,36 (7,93) 29,50 (8,24) 28,86 (8,51) 28,89 (8,40) 59,94 (9,18) ,59 (8,93) ,30 (8,89) ,91 (8,60) ,08 (8,97) ,52 (9,15) ,51 (9,03)

13 Yngre par, hvor gennemsnitsalderen er år, arbejder ca. tre timer mindre, hvilket primært skyldes, at kvinden arbejder mindre end andre kvinder i disse familietyper, se tabel I familier, hvor manden er indvandrer og kvinden er dansker, arbejder både manden og kvinden mindre end i familier, hvor begge er danske, se tabel Manden arbejder en halv time mindre, og kvinden arbejder to timer mindre. TABEL 1.14 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter parrets gennemsnitsalder (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet til 29 år 36,22 (36,22 ) 30 til 39 år 36,63 (2,83) 40 til 49 år 36,59 (3,03) 50 til 59 år 36,75 (2,82) Total 36,61 (2,95) 26,51 (9,60) 29,13 (8026) 29,31 (8,11) 28,71 (8,46) 28,89 (8,40) 62,72 (10,42) ,76 (8,87) ,90 (8,78) ,45 (9,10) ,51 (9,03)

14 TABEL 1.15 hendes af familiens samlede arbejdstid, fordelt efter etnicitet (standardafvigelser i parentes). Mand fastlønnet, kvinde timelønnet Begge indfødte danskere 36,68 28,92 65,60 (2,80) (8,34) (8,91) K: indfødt dansk M: indvandret 36,08 (4,06) 26,73 (9,62) 62,81 (10,76) Begge indvandret 35,67 (4,64) 30,06 (8,28) 65,73 (9,73) K: indvandret M: indfødt dansk 36,56 (3,04) 28,30 (8,90) 64,85 (9,65) Total 36,61 (2,95) 28,89 (8,40) 65,51 (9,03) ANALYSE AF ARBEJDSTID FOR FAMILIER For nærmere at undersøge, hvilken betydning forhold som sektor, uddannelse og familieforhold har for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og sandsynligheden for at arbejde over er der foretaget regressionsanalyser for familiernes arbejdstid i Analyserne, som er såkaldte lineære multivariate regressionsanalyser (OLS), giver svar på, hvilken betydning hver enkelt baggrundsfaktor har, når der samtidig tages højde for andre faktorer. Analyserne kan således fx vise, hvilken betydning det har for arbejdstiden at have et barn under et år, når der samtidig tages højde for familiernes andre karakteristika. Vi inkluderer alle baggrundsfaktorer fra den deskriptive analyse i afsnit 1. Derudover er der korrigeret for både hans og hendes arbejdsamt, virksomhedsanciennitet, virksomhedsstørrelse samt forekomsten af bijob. For hver variabel, på nær de to kontinuerte parrets gennemsnitsalder og hans og hendes virksomhedsanciennitet, er der udeladt en referencekategori, markeret med et. Som i rapporten måles påvirkningen af kompetencegivende uddannelse og forekomsten af børn separat, mens uddannelseslængde og retning samt antal børn og yngste barns alder måles i forhold til referencekategorien blandt dem, som har henholdsvis en kompetencegivende uddannelse og børn.

15 NORMAL ARBEJDSTID, BEGGE TIMELØNNET I familier, hvor begge er timelønnede, er der ikke ret mange baggrundsfaktorer, som har signifikant betydning, se tabel 2.1. TABEL 2.1 Familiens samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, begge timelønnet og mand fastlønnet, kvinde timelønnet. Lineær regressionsmodel Begge timelønnet Mand fastlønnet, kvinde timelønnet. Begge i privat sektor Kvinden i private sektor, manden i statslige sektor - NS Kvinden i private sektor, manden i kommunale sektor - NS Begge i statslig sektor - NS Kvinden i statslige sektor, manden i private sektor NS -1,269 Kvinden i statslige sektor, manden i kommunale sektor - NS Begge i kommunal sektor - -13,936 Kvinden i kommunale sektor, manden i statslige sektor - -12,123 Kvinden i kommunale sektor, manden i private sektor -11,357-12,853 Har kompetencegivende uddannelse NS NS k: ikke komp. udd., m: erhvervsfaglig k: ikke komp. udd., m: kort eller mellemlang vg. - -1,184 k: ikke komp. udd., m: lang vg. - - begge: erhvervsfaglig uddannelse NS NS k: erhvervsfaglig, m: ikke komp. udd. NS NS k: erhvervsfaglig, m: kort eller mellemlang vg. - NS k: erhvervsfaglig, m: lang vg. - NS begge: kort eller mellemlang vg. - NS k: kort eller mellemlang vg., m: ikke komp. udd. - - k: kort eller mellemlang vg., m: erhvervsfaglig NS NS k: kort eller mellemlang vg., m: lang vg. - - begge: lang vg. - - k: lang vg., m: ikke komp. udd. - - k: lang vg, m: erhvervsfaglig - - k: lang vg., m: kort eller mellemlang vg. - - K: ikke komp. udd., m: pædagogisk - NS K: ikke komp. udd., m: sundhedsfaglig - - K: ikke komp. udd., m: 'alle andre' udd NS NS

16 Begge, pædagogisk - - K: pædagogisk, m: ikke komp. udd. - - K: pædagogisk, m: sundhedsfaglig - - K: pædagogisk, m: 'alle andre' udd NS -2,204 Begge, sundhedsfaglig - - K: sundhedsfaglig, m: ikke komp. u NS NS K: sundhedsfaglig, m: pædagogisk u - - K: sundhedsfaglig, m: 'alle andre' -1,467-2,297 Begge, 'alle andre' udd. K: 'alle andre' udd., m: ikke komp. udd NS NS K: 'alle andre' udd., m: pædagogisk - NS K: 'alle andre' udd., m: sundhedsfaglig - - Har barn NS NS Yngste barn under 1 år -6,636-5,427 Yngste barn 1 år NS NS Yngste barn mellem 2 og 5 år NS NS Yngste barn mellem 6 og 10 år Yngste barn mellem 11 og 17 år 0,706 NS 1 barn 2 Børn NS NS 3 Børn NS NS Mere end 3 børn NS NS Begge danskere Kvinden indfødt dansk, manden indvandrer NS NS Begge indvandret NS NS Kvinden indvandret, manden indfødt dansker -1,161 NS Begge ledelse og højeste niveau - -4,438 Kvinden ledelse og højeste niveau, manden alt andet arbejde - -7,380 Manden ledelse og højeste niveau, kvinden alt andet arbejde - -0,552 Begge alt andet arbejde Gennemsnitsalder 0,811 0,712 Gennemsnitsalder 2-0,010-0,008 Konstant 48,070 52,952 R 2 N Anm.: NS : Ikke signifikant, kursiv : <0,05, - Ikke medtaget da for få, alle andre koefficienter er signifikante på mindst 0,01-niveau. Referencekategori markeret med Der er korrigeret for arbejdsamt, virksomhedsanciennitet, antal ansatte på arbejdsstedet og forekomsten af bijob.

17 Familier, hvor kvinden arbejder i den kommunale sektor og manden i den private sektor, arbejder dog betydeligt mindre end familier, hvor begge arbejder i den private sektor. Hvorvidt mindst én i familien har en kompetencegivende uddannelse betyder ikke noget. Ligeledes har uddannelsens længde ingen betydning. Blandt de familier, hvor mindst én har en uddannelse, har uddannelsesretning dog en mindre betydning. Familier, hvor kvinden er sundhedsfagligt uddannet, og manden har en anden uddannelse end sundhedsfaglig og pædagogisk, arbejder signifikant mindre end familier, hvor begge har en anden uddannelse end sundhedsfaglig og pædagogisk. De øvrige familier, hvor kvinden enten er sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet, arbejder ikke signifikant mindre, som man ellers kunne forvente på baggrund af analysen i afsnit 1. Børn betyder ligeledes ikke det store for arbejdstiden. Familier med børn arbejder generelt ikke signifikant mere eller mindre end familier uden børn. Blandt familier med børn, er det kun familier, hvis yngste barn er under et år, som arbejder mindre, og familier, hvis yngste barn er år, som arbejder en smule mere end familier, hvis yngste barn er 6-10 år. let af børn har uventet ingen betydning for arbejdstiden. Etnicitet har næsten ingen betydning, kun familier, hvor kvinden er indvandrer og manden er dansker arbejder signifikant mindre end familier hvor begge er danskere. Endelig har parrets gennemsnitsalder en positiv men aftagende betydning. NORMAL ARBEJDSTID, MANDEN FASTLØNNET OG KVINDEN TIMELØNNET I familier, hvor manden er fastlønnet, og kvinden er timelønnet, har sektor stor betydning for familiens samlede gennemsnitlige arbejdstid, se tabel 2.1. Familier, hvor kvinden arbejder i den kommunale sektor, har en betydelig mindre samlet arbejdstid end familier, hvor begge arbejder i den private sektor. Også familier, hvor manden arbejder i den private sektor, og kvinden arbejder i den statslige sektor, har en signifikant mindre arbejdstid, forskellen her er dog noget mindre. Hvorvidt mindst én i familien har en kompetencegivende uddannelse betyder ikke noget. Ligeledes har uddannelsens længde ikke den store betydning. Blandt de familier, hvor mindst én har en kompetencegivende uddannelse, er det familier, hvor kvinden ikke har en kompetencegivende uddannelse, og manden har en videregående

18 uddannelse, som arbejder mindst. På baggrund af den beskrivende analyse i afsnit 1 kunne man forvente, at uddannelseslængde har større betydning, end det er tilfældet. I gennemsnit arbejder familier, hvor kvinden har en kort eller mellemlang videregående uddannelse en del mindre. Men når andre forhold tages i betragtning bliver denne forskel insignifikant og skyldes altså ikke kvindens uddannelseslængde i sig selv. Betragtes uddannelsesretning arbejder familier, hvor manden har en anden kompetencegivende uddannelse, og kvinden er enten pædagogisk eller sundhedsuddannet, mindre. På baggrund af den beskrivende analyse i afsnit 1 kunne man forvente en anderledes påvirkning af uddannelsesretning. I gennemsnit arbejder familier, hvor kvinden er sundhedsuddannet, og manden ikke har en kompetencegivende uddannelse en del mindre. Ligeledes arbejder familier, hvor kvinden ikke har en kompetencegivende uddannelse, og manden har en pædagogisk uddannelse, en del mindre. Arbejdsfunktion har nogen betydning. Hvis kvinden og/eller manden arbejder på ledelses eller højeste niveau er familiens arbejdstid betydelig mindre end familier, hvor ingen arbejder på ledelses eller højeste niveau. Hvis kun manden arbejder på ledelses eller højeste niveau, er familiens arbejdstid en smule mindre. Børn betyder ikke det store for arbejdstiden for denne familietype. Arbejdstiden for familier med børn er ikke signifikant forskellig fra arbejdstiden i familier uden børn. Blandt familier med børn, er det kun familier, hvis yngste barn er under et år, som arbejder en del mindre. let af børn har ingen betydning for arbejdstiden, end ikke arbejdstiden i familier med mere end tre børn er signifikant forskellig fra arbejdstiden i familier med kun et barn. Endelig har parrets gennemsnitsalder en positiv men aftagende betydning, mens etnicitet ingen betydning har.

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE

BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE 04:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges BETALT OVERARBEJDE BLANDT DANSKE LØNMODTAGERE EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION BETALT OVERARBEJDE

Læs mere

ARBEJDSTIDEN BLANDT LØNMODTAGERE I KVINDEDOMINEREDE OMRÅDER

ARBEJDSTIDEN BLANDT LØNMODTAGERE I KVINDEDOMINEREDE OMRÅDER 03:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges ARBEJDSTIDEN BLANDT LØNMODTAGERE I KVINDEDOMINEREDE OMRÅDER EN REGISTERANALYSE BASERET PÅ LØNSTATISTIKKEN FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvalitative egenskaber og dummyvariabler Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 28. marts 2007 Vi har (hovedsagligt) set på kvantitative variabler (løn, priser, forbrug, indkomst, )... Men hvad med kvalitative

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer

1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer N O TAT Sygefravær i kommunerne, staten og det private 1. En analyse af, hvis kønssammensætningen og jobfunktionerne var ens i de tre sektorer Inspiration til undersøgelsen I kronikken Offentligt sygefravær

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR

LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR NOTAT US. 6206 8. DECEMBER 2008 BESKÆFTIGELSE & INTEGRATION LØNFORSKELLE MELLEM OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ SUNDHEDSKARTELLETS OMRÅDE MONA LARSEN INDHOLD 1. FORMÅL OG HOVEDRESULTATER...3

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2008 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 3. februar 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 6 Alder og Køn 8 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007 Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006

Økonometri 1. Kvalitative variabler. Kvalitative variabler. Dagens program. Kvalitative variable 8. marts 2006 Dagens program Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006 Kvalitative variabler som forklarende variabler i en lineær regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.1-7.4) Kvalitative variabler generelt Dummy

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn

Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende BORGERPANEL Juni 2012 Den daglige rejse Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende betydning for hver fjerde syddanskers valg af bolig. Borgerne i Region

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere