Oqaasileriffik. Sprogteknologi i Grønland. Indholdsfortegnelse. Sprogsekretariatet. Per Langgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oqaasileriffik. Sprogteknologi i Grønland. Indholdsfortegnelse. Sprogsekretariatet. Per Langgård"

Transkript

1 Oqaasileriffik Sprogsekretariatet Sprogteknologi i Grønland Per Langgård Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Definitioner 3 Den sprogteknologiske "infrastruktur" 4 Almen baggrund 4 Datakraft og adgang til PC er ikke flaskehalse 4 Internetadgang 5 Adgang til data 5 Bio-ware og sprog 6 Grønlandske programmer 6 Sprogteknologiske projekter til dato 6 Dermot Collis' frekvensundersøgelse 7 Ilisimatusarfik 7 Henrik Aagesen 7 Oqaasileriffik 7 Inerisaavik/ Grønlands skolecentral 8 Ovre på den anden side 9 En syllogisme 10 Første præmis 10 Anden præmis 11 Slutning 11 Behovene 11 Postboks 980 Härkätie 371 DK-3900 Nuuk FIN Marttila (0)

2 Indledning Grønland har som bekendt ligget meget langt fra resten af Norden ikke bare sprogligt og kulturelt men også geografisk og økonomisk. Flypriserne er endnu den dag i dag prohibitive, postgangen har været meget sendrægtig og telekommunikationen næsten ubetalelig for de fleste mennesker. Men i de senere år er Grønland rykket en del tættere på efter nogle dramatiske service-forbedringer samtidig med voldsomme takstnedsætttelser på tele-området med deraf følgende eksplosion i antallet af brugere af telefon og fax og nu epost og GSM. Men selv om det altså er blevet meget enklere at kommunikere med Grønland er træerne bestemt ikke vokset ind i himlen. Grønland ligger stadig mindst DKK fra resten af Norden og grønlændere taler stadig - faktisk mere og mere - det for alle andre end de ca indfødte grønlændere så svært tilgængelige polysyntetiske grønlandske sprog. Og netop på grund af disse to faktorer er Grønland trods alle gode viljer stadig den dag i dag en marginaliseret del af Norden hvad enten vi kan lide at erkende det eller ej. Det er som bekendt vigtigt at kalde en spade for en spade i faglig kommunikation. Grønlands universitets første rektor har engang udtalt den kloge sætning, at "Vi grønlændere plejer at kalde en spade for issorsiut 1, og det er nok vores største problem i nordisk sammenhæng" 2 Jeg tror, han har ret. Ud over de næsten uoverstigelige rejseudgifter, der er forbundet med en bare nogenlunde tæt grønlandsk deltagelse i nordiske eller andre netværk er det sproget, der af mange årsager har fået lov til at sætte begrænsningen. Og dette skal ikke opfattes i den snævre betydning, at det bare er svært at tale sammen, når den ene part taler et for den anden helt uforståeligt sprog som grønlandsk. Det er også svært at samarbejde, fordi det altid bliver et spørgsmål om at samarbejde med det store sprog som arbejdssprog og med fokus på de problemstillinger, der eksisterer i det store sprog. Og det er svært at få en akademisk uddannelse bl.a. fordi det altid foregår på et fremmedsprog. Efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 er der sket meget. I en meget lang række sammenhænge er optimismen større end nogensinde, de positive tendenser inden for fx uddannelse tydelige for enhver og grønlandiceringen vinder stadig frem såvel sprogligt som kulturelt. Alligevel hinker Grønland stadig lidt efter resten af Norden på de fleste områder. Trods udbygningen af de gymnaisiale uddannelser i Grønland og trods en meget stærk stigning i tilgangen fra ca. 15% til 30% af en årgang inden for de seneste ca. 10 år, er der stadig langt til de mellem 50 og 100%, der når gymnasiet i resten af Norden. Og medens ca. hver fjerde i Norden har afsluttet en tertiær uddannelse, har kun få hundrede grønlændere 1 issoq betyder "muld" og N{siut} betyder "et middel til at arbejde med N" 2 Dr.h.c. Robert Petersen efter et møde i nordisk sammenhæng. Udtalt lettere vemodigt hen over en kaffekop i kollegial sammenhæng på Grønlands universitet for ca. 20 år siden. Qupp./ p. 2

3 gennemført uddannelser på dette niveau. Og blandt de få grønlændere med en længerevarende uddannelse er personer med en teknisk uddannelse meget få. Sammenhængen mellem informationsteknologi og uddannelsesniveau er vistnok entydig, så på den baggrund er det ret beset ikke overraskende, at nærværende fremstilling af grønlandsk sprogteknologi bliver meget, meget kort. Der er nemlig næsten ingen aktivitet at berette om, og der er næppe nævneværdige projekter på vej. Det må derfor indledningsvist fastslås, at den i årbogen p. 12 anførte konstatering, at "Der forefindes allerede højt kvalificeret kompetence på området i de nordiske lande; " bør tilføjes den i dansk jura så velkendte paragraf, at "Denne lov gælder ikke for Grønland." Definitioner Nordisk sprogteknologisk forskningsprogram handler om sprogteknologi generelt, men der nævnes særligt tre indsatsområder, nemlig (i) udvikling af datastøttet undervisning i nordens sprog som fremmedsprog, (ii) tilvejebringelse af tværsproglige søgemuligheder i informationsbaser, samt (iii) muligheder for anvendelse af nordisk tale i interaktionen med maskinerne. Lad det indledningsvist være fastslået, at alle de nævnte områder meget direkte er interessante set fra Grønlands side. Og lad det samtidig være fastslået, at vi ikke eksisterer en eneste programstump endsige et kørende program inden for nogen af områderne. Jeg skal derfor i det følgende anvende ordet sprogteknologi i den allerbredeste betydning men skal afslutningsvist vende tilbage til indsatsområderne og forsøge at gøre rede for i hvilke henseender, de har interesse for Grønland. Jeg vil nemlig fremkomme med det postulat, at teknologi-behovet i et marginalt område med en særegen kultur som tilfældet er for Grønlands vedkommende, er om muligt endnu større end i de større samfund.' Dette hænger ikke mindst sammen med den anden helt afgørende forudsætning for at forstå den grønlandske situation: Grønlandsk er ikke et lidt eksotisk andetsprog for i øvrigt dansksprogede grønlændere, og derfor ikke et sprog, der af primært symbolske og etiske årsager bør sikres opmærksomhed og dermed overlevelse. Jeg understreger dette, fordi jeg ved at forfærdeligt mange udenforstående i forståelsesrammen fra de mange sørgelige eksempler på hel eller delvis sprogdød for stort set alle minoritetssprog i denne verden forestiller sig Grønlands situation lidt à la walisisk i England eller Inuit-sprogene i Amerika for at nævne et par eksempler - for slet ikke at tale om samisk i langt størstedelen af Sápmi, altså en situation hvor et folk reelt har oplevet et sprogskift og nu af etniske, nationale, kulturelle, symbolske etc. årsager kæmper for at opretholde eller genoprette et tosproget samfund. Grønlandsk i Grønland er ikke symbolsk og Grønland er ikke tosproget endsige dansksproget. Grønland er formelt og reelt grønlandsksproget, og det i en sådan grad, at fraværet af kundskaber i fremmedsprogene dansk og engelsk især blandt de yngre og blandt børnene er et stort problem i uddannelsessektoren. Qupp./ p. 3

4 Jeg kan derfor ikke stærkt nok understrege, at når Grønland trods en række meget svage forudsætninger ønsker at hoppe med på den sprogteknologiske vogn, så er det ikke et udtryk for symbolsk adfærd eller comme il faut-tænkning. Grønland har behov for grønlandsksproget teknologi af praktisk kommunikative og økonomiske årsager, simpelt hen fordi indbyggerne i Grønland taler grønlandsk og ikke er ret dygtige til ret meget andet. Den sprogteknologiske "infrastruktur" Almen baggrund Selv om det teknologiske stade i dagens Grønland på mange måder ligner resten af Norden, og selv om teknologiske udviklinger overalt i Verden har været eksplosive, er det nok alligevel vigtigt at erindre, hvor ekstremt eksplosiv den grønlandske udvikling har været. Frem til 1966 var morsenøglen det eneste alternativ til traditionel post og selv efter UHF-kædens etablering i 1970 og dermed muligheder for såvel mellembys telefoni som telefon til Danmark umuliggjorde priserne at mediet anvendtes i nogen videre udstrækning. Jeg mindes minutpriser på Danmarkstelefonen svarende til ca. 1% af postmesterens månedsløn i de tidlige 70-ere! Men med den fortsatte udbygning af telekommunikationen, den begyndende digitalisering og introduktionen af de mange nye muligheder såsom TELEX, DATAPAK, X28 etc. begyndte alle kommunikationspriser at gå ned og fra midt i 90-erne faldt de dramatisk. Konsekvensen har været en voldsom øgning i antallet af abonnenter på alle former for service og samtidig en helt ny fokus på teknologi generelt, herunder ungdommens fascination af Nettets muligheder, telefon og GSM som hvermandseje og et markant tryk på teknologiorienterede uddannelser for blot at nævne nogle få konsekvenser 3. Datakraft og adgang til PC er ikke flaskehalse Grønland trådte for alvor ind i EDB-verdenen sidst i 70-erne, da det daværende Kongelige Grønlandske Handel (KGH) etablerede en central computeriseret lagerstyrings- og faktureringsenhed i Nuuk næsten samtidig med at Grønlands Televæsen indførte EDB i telefontakseringen og regningsudskrivningen. KGH valgte en løsning baseret på Digitals VAX, medens Tele valgte et samarbejde med Regnecentralen gennem en RC8000 løsning. Derudover var der meget lidt grønlandsk EDB i en årrække. Kommunerne købte ydelserne i Danmark (Kommunedata a/s) og Hjemmestyret forsøgte en tid lang at standardisere og centralisere EDB-udviklingen ved kun at tillade et fåtal institutioner at 3 Det bør måske nævnes, at der er een teknologi, der ikke har profiteret på udviklingen. Den 1.3. i år lukkede TELEs hæderkronede radiotelegrafi og morsenøglens mere end 80-årige farverige historie i Grønland blev afsluttet. Læs fx Flemming Jensens Vejledning i sælfangst. Lindhardt og Ringhof 1975 Qupp./ p. 4

5 indkøbe udstyr, og ved at kræve, at alt udstyr skulle være omfattet af det centrale EDBudvalgs positivliste, hvilket i praksis betød terminaler mod KGHs central eller Philips tekstbehandlingsanlæg. Men intentionerne holdt ikke for udviklingens storme, så fra engang midt i 80-erne skiltes vandene mellem tilhængere af centralt regulerede flerbrugersystemer og tilhængerne af PC-konceptet, og ret snart blev konsekvensen, at såvel de private som institutionerne valgte deres egne løsninger. Det grønlandske EDB-kort adskiller sig nok ikke så meget fra det danske i dag: En række store virksomheder (Air Greenland, Grønlandsbanken, Hjemmestyret, kommunerne, Nukissiorfiit (den centrale energiforsyning), TELE) har store centrale IT-afdelinger og i mindre virksomheder, på skoler og andre institutioner samt i hjemmene står Windowsbaserede PC-er med forbindelse til Internettet. Endelig skal det nævnes, at der eksisterer en offentlig EDB-service for stort set alle børn og unge via skoler og uddannelsesinstitutioner og via bibliotekernes gratis Internetopkoblinger. Internetadgang Der var ind til for nylig prohibitive priser på adgang til Internettet, men fra midt i 90-erne faldt priserne drastisk og er nu ganske billige. Således var internettaksten faldet til 90 øre/ minut 18 af døgnets timer og 25 øre/ minut de resterende 6 timer og de aktuelle priser er 54 øre/ minut i 12 dagtimer og 16 øre/ minut de resterende 12 timer. Dette har har betydet en eksplosion i antallet af internet-brugere. En undersøgelse fra 1998 viste at Grønland lå en smule efter Danmark i henseende til den relative andel af befolkningen med Internet-adgang men viste samtidig, at den andel af den grønlandske befolkning, der havde planer om at anskaffe sig PC og netadgang var større end den tilsvarende andel af den danske befolkning. Det har ikke været muligt at skaffe helt friske tal, men det er næppe et meget forkert skøn, at antallet (relativt) af personer med adgang til PC og Internet i dag ikke adskiller sig nævneværdigt i Danmark og Grønland. Adgang til data Det er heller ikke tilgangen til inddata, der i første omgang begrænser udviklingen af en grønlandsk sprogteknologi. Skriftlig grønlandsk er let at få fat på, idet aviser og forlagsvirksomhed har været digitaliseret i snart lang tid og offentlige dokumenter såsom lovstof, landstingsreferater mv. eksisterer som filer. Også talt grønlandsk på lyd- eller billedmedier af en teknisk kvalitet, der gør dem egnet til forskningsformål findes for hånden i ganske gode mængder, idet radio og TV har befundet sig på et teknisk ganske højt stade i mange år. Lidt sortere ser det ud, når talen er om bearbejdede data såsom leksikografiske eller terminologiske baser, taggede eller utaggede tekstcorpora eller digitaliserede samlinger af talesprog for at nævne noget af det, vi ikke har. Qupp./ p. 5

6 Bio-ware og sprog Det er på brugerniveauet, vi for alvor løber ind i flaskehals-problemerne. Der er ganske vist efterhånden uddannet en del grønlandske elektronikmekanikere og en del EDBassistenter, så store dele af bruger- og vedligeholdelsesfunktionen er reelt grønlandiceret. Dette gælder ikke mindst i de største organisationer såsom TELE og Hjemmestyrets EDBafdeling, Qarasaasiaqarfik, hvor næsten alle IT-medarbejdere er grønlændere. Men sektoren har trods de gode udviklinger på arbejdsmarkedet for IT stadig behov for en ganske stor import af arbejdskraft og der tilføres derfor fortsat megen ikkegrønlandsksproget ekspertice til området. Og det er netop her de store forskelle mellem Danmark og Grønland findes. For det første er der ingen højtuddannede grønlandske fagfolk på dette felt (dataloger, svagstrømsingenører o.lign.) til at udvikle, forny og/ eller grønlandicere systemerne og for det andet foregår interaktionen mellem brugere og maskine på dansk/ engelsk og ikke på det grønlandske modersmål, og det er et stort problem. Grønlandske programmer På baggrund af den ovenfor beskrevne "infrastruktur" kan det næppe være overraskende, at der hersker en udpræget mangel på grønlandske og grønlandsksprogede programmer på niveauer under DB-applikationer og HTML-programmeringer. Blandt de sidstnævnte kan det nævnes, at der så småt begynder at dukke grønlandsk-sprogede hjemmesider op og de fleste større systemer har efterhånden grønlandsksprogede grænseflader til brugerne. Men herefter henstår så listen over de programmer, vi ikke har. Og den er lang: Der har ikke været ressourcer til en sproglig tilpasning af tilføjelsesprogrammerne i de mest anvendte teksbehandlingssystemer 4 (stave- og syntakskontrol, orddeling, automatisk translitterering mellem forskellige ortografier og on-line hjælp bl.a.), der er ingen on-line ordbøger, datastøttet oversættelse er ukendt, voice-response systemer er næsten ukendte, computerens muligheder i fremmedsprogsundervisningen er vi først begyndt at overveje og absolut ingen har vovet at drømme om teknologiens muligheder for de meget små, men meget marginaliserede grupper af døve og blinde, som findes i Grønland. Sprogteknologiske projekter til dato Det er som sagt yderst begrænset, hvad der findes af sprogteknologiske projekter om grønlandsk sprog, men sprogteknologi er trods alt ikke helt ukendt i grønlandsk sammenhæng. 4 MSWord og WordPerfect Qupp./ p. 6

7 Dermot Collis' frekvensundersøgelse Helt tilbage omkr blev 5 grønlandske romaner lagt ind i en tagged fil på det daværende Danmarks Tekniske Højskole (nu Danmarks Tekniske Universitet) og der blev kørt en række frekvensundersøgelser på materialet. Det var Dermot Collis fra Université Laval, der ledede projektet. Med i projektet var bl.a. det grønlandske sprogsekretariats nuværende sekretariatschef, Carl Chr. Olsen. Den videre bearbejdning fandt sted i Canada, hvor datafilerne måske vil kunne genfindes på Université Laval, hvis de da fortsat eksisterer. Os bekendt eksisterer projektet i dag kun på papir. Bl.a. befinder der sig et eksemplar i Nuuk på Oqaasileriffik/ Sprogsekretariatet. Ilisimatusarfik I 1981 søsattes et ganske stort anlagt ordbogsprojekt i Nuuk. Projektet måtte af mange årsager opgives, men som et internt biprodukt beregnet på eksempelsøgning kompilerede daværende universitetslektor Per Langgård i 1986 sammen med RECKU (senere UNI-C) en mindre konkordans over ca løbende tekstsider grønlandsk litteratur. Konkordansen omfatter konkordanslinier og findes på papir på Ilisimatusarfik og uddata findes i form af en tekstfil på Oqaasileriffik. Fra omtrent samme tid stammer en række småprogrammer, som har været anvendt - og stadig anvendes - i litteraturanalysen af grønlandske tekster. Det drejer sig bl.a. om nogle KWIC-indices i den grønlandske salmebog og nogle forfatterskaber 5 og nogle statiske programmer. Henrik Aagesen Den eneste enkeltperson, der i nævneværdig grad har beskæftiget sig med grønlandsk sprogteknologi er Henrik Aagesen, Ph.d. i lingvistik. Han har i mange år interesseret sig for computerens muligheder i den deskriptivt lingvistiske analyse af grønlandsk, et arbejde der nu er ved at udmønte sig i en ganske omfattende samling programmer med tilhørende leksika, en såkaldt "Ordkløver". Programmet er velbeskrevet på og skal derfor ikke yderligere omtales her. Oqaasileriffik Oqaasileriffik/ Grønlands sprogsekretariat er en relativt nyetableret institution i Grønland. Sekretariatet er bortset fra dimensioneringen modstykket til Dansk Sprognævn. Det blev formelt oprettet i vinteren 98/99, men fik først permanente kontorlokaler og bemanding i foråret Se fx Karen Langgård. Studier i Moses Olsen s forfatterskab. Ilisimatusarfik 1992 og Per Langgård. New approaches to Greenlandic literary analysis. FOLK vol. 30. Copenhagen 1988 Qupp./ p. 7

8 Oqaasileriffik har som en sine væsentligste opgaver at registrere og dokumentere det grønlandske sprog. I denne forbindelse er institutionen selvsagt helt afhængig af mulighederne for at anvende EDB i arbejdet, ikke alene i selve registreringsfasen (orddatabaserne og fagterminologierne), men også i eksempelsøgningen (corpusopbygninger), og der er forsøgt skrevet nogle primitive tilføjelsesprogrammer til fx translitterering mellem den gamle og den nye retskrivning. Derudover er der endnu ikke rigtigt sket noget på området, men der er en vågnende erkendelse af en lang række behov for hjælpeprogrammer ikke alene i dokumentationen og den sproglige rådgivning, men også i nødvendigheden af at støtte det grønlandske sprog så det bliver mere "brugervenligt" i en moderne verden, fx ved at udvikle syntaxcheckere, stavekontroller, orddelingsprogrammer etc. etc. således at grønlandsk i disse henseender får de samme faciliteter som de større sprog har i forvejen. Inerisaavik/ Grønlands skolecentral Det indsatsområde, der nævnes først i det nordiske sprogteknologiske forskningsprogram handler om udvikling af datastøttet undervisning i nordens sprog som fremmedsprog. Dette burde egentlig have en ganske særlig bevågenhed i Grønland eftersom det ubetinget mest brændende enkeltspørgsmål i den grønlandske uddannelsesdebat er spørgsmålet om fremmedsprogene dansk og engelsk. Men også på dette område er sprogteknologi et næsten ukendt begreb i Grønland. Bortset fra en enkelt versionering til grønlandsk af en enkelt CD fra sommeren 2000 med programmer, som IDUN (et projekt under Nordisk Ministerråd med navnet "Informationsteknologi og Datapædagogik i UNdervisningen") har stillet til rådighed for de tre små sprogområder. Enkelte af programmerne er tænkt anvendt i fremmedsprogsundervisningen, men de har efter det oplyste ikke opnået nogen videre popularitet i den grønlandske folkeskole. Det er måske ikke særligt overraskende, da det efter en lidt overfladisk gennemlæsning af programmerne er min opfattelse, at de næppe helt træffer målgruppens behov, idet de synes at sætte af i en hedengangen audio-lingual sprogpædagogik med fokus på enkeltord og retstavning og dermed lidt rigelig vægt på indlæringen af substantiver. For de grønlandske børn ligger problemerne typisk helt andre steder, fx i udtale, i forståelsen af selve de grammatiske kategorier (fx tempus, genus og bestemthed) og i syntaksen. Når dertil kommer, at versioneringen til grønlandsk (af forståelige årsager for så vidt som oversætteren ikke har haft adgang til en blot antydningsvist konsistent terminologi) i et antal tilfælde er usikker, giver det vel sig selv, at lærerne har tøvet lidt med at tage programmerne i anvendelse. Det skal dog på dette sted understreges, at jeg trods den ikke særligt flatterende vurdering af programmerne anser dem for væsentlige og særdeles nyttige, fordi de dels er banebrydende og dels kan være med til at vise de kommende grønlandske programudviklere, at det kan lade sig gøre at inddrage teknologien i undervisningen. Det skal blot nok i noget mindre grad ske som en top-down proces og i højere grad udspringe af formulerede ønsker om hjælp til akutte behov fra skolens dagligdag. Qupp./ p. 8

9 Ovre på den anden side Labrador og Baffin Island hedder Akilineq på grønlandsk. Iflg. Samuel Kleinschmidts klassiske ordbog fra 1871 betyder dette "Landet, som er det modsat (paa den anden Side af Fjorden ell. Lignende)". Modsat er ganske vist anvendt i en strengt rumlig betydning på dette sted, men havde Kleinschmidt levet i dag ville han sikkert have anvendt det samme ord i dets moderne betydning. Der er nemlig meget, der er meget forskelligt i Grønland på den ene side og Canada/ Alaska på den anden, fx den afgørende forskel, at medens vi i Grønland har ganske lidt sprogteknologi har vi masser af sprog. I Alaska og i Canada bortset fra Nunavuts kærneområde har Inuit-sprogene det dårligt, men der er til gengæld en del fokus på teknologien. Og medens grønlandsk kun har haft et akademisk bagland i Københavns universitets institut for eskimologi 6 før Ilisimatusarfik blev etableret i 1983 har dialekterne på den modsatte side haft endog meget betydelig bevågenhed fra såvel unge som etablerede universiteter og fra andre akademisk arbejdende institutioner, der beskæftiger sig med sprog. McGill og Laval - begge fra Quebéc - og Alaska Native Language Center ved University of Alaska Fairbanks er nok de kendteste men ikke de eneste canadiske og amerikanske universiteter med interesse for inuit-sprogene. Umiddelbart kan man tænke på en snes universiteter med velatablerede programmer i "Arctic Studies", "Northern Studies" eller "First Nations Studies". Det er således næppe nogen tilfældighed, at det første sprogteknologiske projekt i Grønland blev gennemført af en canadier (Collis' frekvensundersøgelse) fra Université Laval. Iñupiaq hedder den dialekt, der tales i det nordligste Alaska. Den er så ekstremt presset, at en del forskere allerede nu taler om faktisk sprogdød. Kun få ældre taler sproget og der findes ingen konsistent ortografi. Blandt forsøgene på at redde, hvad reddes kunne, påbegyndtes allerede for en del år tilbage projektet Computer Assisted Linguistics on Alaska Native Languages at the Iñupiat University of the Arctic, Barrow, Alaska. Målsætningen var at skabe et program, der på basis af en fonetisk analyse af mundtlige input-data kunne generere digitaliserede fonomatiske uddata, der i anden omgang kunne "oversættes" til ortografi af hvad art en sådan end måtte blive. Et nyere amerikansk projekt er CATANAL, som blev søsat i februar Computer- Assisted Translation of Alaska NAtive Languages udspringer af en ide, der først blev formuleret ved The Transnational Arctic and Antarctic Institute i Anchorage og siden bredt ud til et relativt stort netværk af universiteter med etablerede datalingvistiske institutter i USA og i Frankrig. Bag CATANAL ligger den overbevisning, at medens maskinoversættelse og datastøttet oversættelse selvsagt er et gode for de store sprog, hvor sådanne værktøjer i hænderne på professionelle fagfolk eksisterer og videreudvikles i en 6 Jeg tillader mig her at se bort fra de miljøer ved andre danske højere læreanstalter, der kun har overlevet i kortere perioder, men bør dog nævne Afdeling for Grønlandsk ved Århus Universitet, som i den tid den eksisterede øvede en betydelig indflydelse på grønlandsk. Qupp./ p. 9

10 rivende hastighed, så er de reelt vitale for de små sprog, til hvilke der hverken findes værktøjer eller fagfolk. Udfordringen består deri, at programmerne dels skal tilvejebringes og dels deri, at de skal have en brugerflade, der gør dem egnede for ikke-specialist anvendelse. Regeringen i Nunavut gennemførte i juli 2001 en workshop med de samme temaer ud fra en canadisk synsvinkel "Inuktitut in the Digital World". Det vil komme til at fremgå af konklusionsafsnittet her nedenfor, at jeg er meget enig i det synspunkt, at en brugerrettet og målrettet sprogteknologisk indsats vil kunne få meget positive effekter for grønlandsk og for alle andre minoritetssprog med for den sags skyld. I Canadas nyeste territorium, Nunavut, er sprogspørgsmålet helt centralt og langt fra ukompliceret. Dels er der politisk vilje til at regne med hele 4 officielle sprog 7 med de dertil hørende krav om tolkning og oversættelse sprogene imellem. Samtidig er det en tradition blandt canadiske Inuit at have et efter grønlandsk opfattelse meget permissivt forhold til at anerkende dialekters ret til egen ortografi, egne lærebøger etc. Dette er selvsagt et udgangspunkt, der er meget krævende og der er selvsagt behov for alle tænkelige former for hjælp til at overkomme de problemer, som et sådant sprogsyn rejser. Det er vel ikke mindst derfor, man i Nunavut har valgt at satse bredt på en investering i alle mulige tiltag, der formodes at gavne minoritetssprogene. Herunder har man fokuseret ganske meget på computerens muligheder i sprogrøgten. Det mest succesrige projekt til dato er uden tvivl "Asuilaak/ The Living Dictionary", som efter at have været en tanke i 1999 allerede var kørende i oktober Asuilaak er en interaktiv orddatabase, som oprindelig bestod af 10 eksisterende ordlister og som siden løbende er blevet udviddet med tilføjelser fra brugerne. Asuilaak kan besøges på Personerne bag Asuilaak er i øvrigt netop nu i gang med The Greenlandic/ Sylabic Converter Project, et program, der påregnes automatisk at kunne translitterere/ oversætte mellem grønlandsk og Inuktitut. En syllogisme Første præmis Grønland har sine kulturelle rødder i sælfangsten, men er samtidig et moderne vestligt samfund, der i kraft af avanceret samfærdsel og kommunikation ligger ca. lige så meget midt i Verden som resten af Verden. Og Grønland er samtidig som allerede flere gange sagt grønlandsksproget både officielt og reelt. Grønlandsk er det eneste funktionelle sprog 7 Inuktitut, inuinnaqtun, engelsk og fransk. De to førstnævnte er nærtbeslægtede inuit-sprog. Den vigtigste forskel mellem dem er, at inuktitut, som tales i Nunavuts østlige egne, skrives med syllabisk medens de vestlige dialekter skrives med latinsk ortografi. Qupp./ p. 10

11 for små grønlændere svarende til halvdelen af befolkningen. Af resten er skønsmæssigt 2/3 tosprogede med grønlandsk som første sprog og den sidste trediedel svarende til ca personer er dansksprogede med få eller ingen grønlandskkundskaber. Det er altså det grønlandske sprog, der skal kunne klare samtlige de tusinder af funktioner, det moderne samfund kræver af et nationalsprog. Anden præmis Der er kun meget få højtuddannede grønlændere, og blandt de få, der er, er det kun et par stykker, der er andengenerationsakademikere. Jeg tager det for givet, at majoriteten af de personer, som læser disse linier, vil kunne fatte de enorme implikationer i dette simple udsagn ved introspektion. Oven i købet er det tilfældet, at det er de "blødeste" fag, der foreløbig har produceret grønlandske kandidater. Tekniske uddannelser var i den etniske mobiliseringstid i 70-erne og 80-erne ikke comme il faut. De opfattedes nærmest som imperialistiske fremmede elementer i den grønlandske kultur. Det var sociale og politiske fag, der interesserede den tids unge. Bl.a. derfor er der ingen grønlandske dataloger og tendensen har også belastet de mere formelle dele af filologi og lingvistik. I mange år har der kun været én eneste grønlænder med en egentlig sprogvidenskabelig uddannelse 8. Slutning Der er et voldsomt behov for sproglig tænkning, sproglig fornyelse og for sprogrøgt i Grønland og der er ingen til at tænke, forny og røgte. Situationen er helt umulig. Behovene "Problemer klares løbende og mirakler leveres på bestilling" hedder et slogan for et større dansk firma. I den grønlandske sprogpolitik og i sprogrøgten konkretiseret i Oqaasileriffik/ Sprogsekretariatet forsøger vi at gøre det samme. Grønlandsk har helt selv overlevet presset i daniceringsperioden og fremstår i dag som et af de mest vitale minoritetssprog i Verden. Men selv om grønlandsk er fuldt funktionelt i dagligdagen om nationale emner, er der fortsat problemer i de hidtil danskdominerede domæner som fx teknik og økonomi, hvor grønlandsk har en ringere funktionalitet og en langt lavere status end dansk. Og grønlandsk har problemer i meget små miljøer og subkulturer. Fx er det overmåde vanskeligt at være senblind i Grønland og døve er henvist til at lære dansk tegnsprog. 8 Der blev sidste år produceret yderligere en kandidat i lingvistik, og efter etableringen af Ilisimatusarfik er der produceret en lille håndfuld kandidater i grønlandsk. Af de sidstnævnte er der dog ingen, der har været særligt interesseret i hard-core filologien. Det har været litterære og socio-lingivistiske emner, der har trukket interessen. Qupp./ p. 11

12 Men statusopbygningen af det grønlandske sprog må og skal fortsætte således at grønlandsk efterhånden opbygger terminologier og usus også i de "danske" domæner efterhånden som de grønlandsksprogede kandidater produceres til domænerne. Hvis denne målsætning skal lykkes må sproget støttes på mange måder, herunder gennem en sprogteknologisk indsats. Vi deler nemlig opfattelse med fx folkene bag CATANALprojektet omtalt ovenfor: De store sprog kunne rent teoretisk overleve uden den teknologiske støtte, som de har i rigt mål, fordi der er masser af menneskelige og økonomiske ressourcer, der principielt kunne dække behovene manuelt. Og de store sprog vil under alle omstændigheder overleve 9 alene i kraft af det numeriske antal brugere. Små sprog har ikke denne indbyggede inerti, og små "sære" sprog som det polysyntetiske grønlandske sprog har den slet ikke. Små sprog har som regel heller ret mange ressourcer. For det grønlandske sprogs vedkommende som nævnt nærmest slet ingen menneskelige. Derfor tillægger vi ved Oqaasileriffik/ Sprogsekretariatet teknologien overordentlig stor betydning. Det kan oplyses, at Oqaasileriffik aktuelt arbejder på at skabe en interaktiv ordbase samtidig med at vi er i gang med flere fagterminologier, og det kan oplyses, at vi har udviklet principperne for et translittereringsprogram og et primitivt orddelingsprogram uden dog at have haft tid til at teste og integrere programmerne i de større soft-ware pakker. Fra denne spredte indsats til noget der blot tilnærmelsesvist ligner en dækning af behovene er der meget langt, og det er oven i købet tvivlsomt, om vi vil kunne fastholde det nuværende aktivitetsniveau i den nærmeste fremtid. Dertil er presset fra andre aktiviteter og fra de manglende bevillinger for stort. Så tilbage til de 3 indsatsområder, jeg nævnte i begyndelsen: 1. Fremmedsprogsundervisningen i grønlandsk sammenhæng trænger enormt til en hjælpende hånd. I selve Grønland drejer det sig nok først og fremmest om dansk som fremmedsprog for grønlandsktalende elever, men også engelsk, som jo ikke høres meget i den grønlandske dagligdag og dermed ikke har nogen naturlig plads i elevernes bevidsthed, behøver støtte. Desuden er der jo grønlandsk som fremmedsprog, der har det meget vanskeligt. Som nævnt er der endnu næsten ikke uddannet grønlandske fagfolk, der kan udvikle og vedligeholde dette relativt nye fag og specielt for personer, der interesser sig for grønlandsk, men ikke bor i Grønland (eller i København og Århus) er det stort set umuligt at finde tilbud om vejledning i sproget. Teknologiske løsninger kunne medvirke til at afhjælpe store savn i alle disse sammenhænge. 2. Tilvejebringelse af grønlandsksprogede søgemuligheder i informationsbaser vil skabe muligheder for den store andel af den grønlandske befolkning, der i dag reelt er afskåret fra store dele af informationsstrømmen, fordi de ikke behersker dansk og/ eller engelsk. 9 Lad mig for god ordens skyld anføre, at jeg ikke er blind for at selv verdenssprog som latin kan trues og dø over en tilstrækkelig lang årrække. Jeg tillader mig dog at se bort fra dette meget store perspektiv i denne sammenhæng. Qupp./ p. 12

13 3. Virkeliggørelsen af lydbaserede grænseflader mellem bruger og maskine lyder jo som en forjættende mulighed for alle. Grønlændere ingen undtagelse. 4. Sprogteknologi i bredest mulige betydning er ud over de særligt nævnte områder ikke for bredt til grønlandske forhold. Vi har behov for alt muligt. Vi vil derfor gerne invitere til bredt samarbejde både omkr. implementering af kørende programmer, der er egnede til brug i Grønland efter versionering, og omkr. udvikling af nye selvstændige programmer såvel som udvikling af grønlandske moduler til eksisterende programmer. Jeg bør måske indskyde, at vort bidrag til sådanne joint ventures kun i ringere grad vil være af datateknisk karakter. Men vi har ønsker, ideer, behov og så har vi ikke mindst den dekriptive viden om sproget og brugerne, der vil gøre det muligt at overveje at begynde at udvikle programmer og brugergrænseflader til brug for Grønland. Qupp./ p. 13

Præsentation på "det andre generelle seminaret i nordisk språkteknologi, juni på Holmen Fjordhotell"

Præsentation på det andre generelle seminaret i nordisk språkteknologi, juni på Holmen Fjordhotell Oqaasileriffik Sprogsekretariatet Per Langgård, Grønland og sprogteknologi Præsentation på "det andre generelle seminaret i nordisk språkteknologi, 8.-9. juni på Holmen Fjordhotell" Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet

Forspring til fremtiden. Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Forspring til fremtiden Handlingsplan for de elektroniske uddannelser 2001-2003 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Nyt syn - nye metoder Informations- og kommunikationsteknologien (IKT) giver

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse

Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster. Rapport nr. 1. Behovsanalyse Projektet Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster Rapport nr. 1 Behovsanalyse Som første fase i et nyt forskningsprojekt vedr. Kontrolleret fagsprog til danske virksomhedstekster ved Institut

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Med hjælp fra.net udviklercommunitiet forvandlede Danske Composite sit CMS-produkt, C1, til en cloud-applikation på blot en uge. Næste skridt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kort rapport om året 2011 på Oqaaserpassualeriffik

Kort rapport om året 2011 på Oqaaserpassualeriffik Kort rapport om året 2011 på Oqaaserpassualeriffik 1. Arbejdet kører planmæssigt 2. Vi har forberedt 3 større gennembrud i 2012 3. Andre forhold 4. Problemerne 1. Arbejdet kører planmæssigt Den mest tidskrævende

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Nyt i SkoleIntra 5.10

Nyt i SkoleIntra 5.10 Nyt i SkoleIntra 5.10 Sidst ændret den 13 10 2015 Ny loginside Med SkoleIntra 5.10 introduceres et nyt fælles login, som giver single sign on mellem det nye SkoleIntra, det klassiske SkoleIntra og itslearnings

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det.

Først vil jeg gerne vise, hvordan IMAK mener, det kan sikres. Dernæst hvorfor IMAK ikke mener, at det fremlagte lovforslag sikrer det. 1 Oplæg til Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledning Som bekendt har IMAK s bestyrelse skrevet til samtlige landtingsmedlemmer og landsstyret efter, at landsstyrets forslag

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

STRATEGI FOR TELE-POST

STRATEGI FOR TELE-POST STRATEGI FOR TELE-POST 2017 2020 Ass. / Foto: Mads Pihl Ass. / Foto: Lars Svankjær Vision TELE-POST bringer verdenen tættere på Mission TELE-POST skaber national sammenhængskraft som pålidelig leverandør

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT BILLIGT SMART PÅLIDELIGT Test vores telefoni systemer GRATIS Med et Comtalk telefonanlæg får du markedets bedste IP-telefoni løsning, når det gælder funktionalitet og kvalitet. Og oven i købet får du en

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver 00.363.011 Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver I tilslutning til 17 og bilag 3 i bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet

Fraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................

Læs mere

It-sikkerhedskomitéen

It-sikkerhedskomitéen It-sikkerhedskomitéen Beskyttelse af børn og unge på online sociale netværkstjenester Børn og unge har stor glæde af de nye online sociale netværkstjenester, men deres oplevelser på disse tjenester er

Læs mere

TV som lærende medie. Anton M. Christoffersen

TV som lærende medie. Anton M. Christoffersen TV som lærende medie Anton M. Christoffersen Projektmål og Idegrundlag Demografiske og tekniske muligheder for TV som lærende medie Erfaringer i Grønland og Danmark Muligheder for anvendelse af TV som

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere