Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr.

Transkript

1 Budgetmæssige konsekvenser for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse og Borgerservice har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for Det skønnes, at lov- og cirkulæreprogrammet vil have følgende budgetmæssige konsekvenser. 31. august 2015 Økonomi Budget og regnskab Tlf KKJ@rudersdal.dk Sagsnr.: 15/12462 Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i kr. Politikområde Beskæftigelse Lov nr af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre love Indhold i lovændring Idet reform af førtidspension og fleksjob også har konsekvenser fra 2018 og efterfølgende år, reguleres bloktilskuddet i Udgiften omhandler fleksjob, sygedagpenge, hjælpemidler, merudgiftsydelser samt administration. De samlede økonomiske konsekvenser af reformen er beregnet til en regulering på en mindreudgift på 24 mio. kr. for 2018 og efterfølgende år fordelt således: Fleksjob Sygedagpenge Hjælpemidler Merudgiftsydelser Service I alt -11,5 mio. kr. -17,3 mio. kr. 0,1 mio. kr. -0,7 mio. kr. 5,4 mio. kr. -24,0 mio. kr. Mindreudgiften kan ud fra ovenstående primært henføres til fleksjob og sygedagpenge.

2 Konsekvenser for Rudersdal Kommune Konsekvenserne er ud fra bloktilskudsnøglen for Rudersdal Kommune jf. ovenstående beregnet til en mindreudgift på kr. for 2018 og efterfølgende år og fordeles således: Fleksjob Sygedagpenge I alt kr kr kr. Budgetmæssige konsekvenser Udgifter Lov nr af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Indhold i lovændring Reglerne for organisering af beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres således, at det eneste krav til organiseringen af beskæftigelsesindsatsen er, at der skal være et jobcenter i kommunen. Loven trådte i kraft 1. januar Beskæftigelsesplan og resultatrevision Der skal fortsat udarbejdes en beskæftigelsesplan, men der er ikke nogen proces- eller formkrav til beskæftigelsesplanen, ligesom der ikke er nogen krav til høring. Beskæftigelsesplanerne skal dog sendes til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering og kommentering. Beskæftigelsesministeren udformer overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen, men disse er kun vejledende. Nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd er blevet nedlagt, og der er i stedet etableret 5 regionale arbejdsmarkedsråd. Beskæftigelsesforvaltningen har forestået sekretariatsbetjeningen af Det Lokale Beskæftigelsesråd indtil dets nedlæggelse. 2

3 Konsekvenser for Rudersdal Kommune Beskæftigelsesplan og resultatrevision Afbureaukratisering af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen er opgjort til at give en besparelse på 13 mio. på landsplan svarende til kr. i Rudersdal Kommune. Begrundelsen for besparelsens fra statens side er, at med ophævelsen af lovkravene og den formelle proces, herunder krav til høring, tilbagetrækkes det beløb, som blev givet i bloktilskud, da kravene til beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen blev indført. Dette ud fra den antagelse, at det er en del af kommunernes almindelige opgaver at udforme en beskæftigelsesplan. Reelt vil lovændringen imidlertid ikke have betydning for ressourceforbruget i forvaltningen, da det stadigvæk er et lovkrav at udforme en beskæftigelsesplan, samt at denne skal indeholde en resultatrevision af sidste års resultater og sendes til de regionale arbejdsmarkedsråd til orientering. Derved er der ikke nogen reel forskel i de arbejdsopgaver, der skal udføres. Forvaltningen har været i kontakt med KL, der er enig i denne udlægning. Nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen og indgik i de samlede økonomiske forhandlinger af denne. Det er derfor ikke muligt at kunne opgøre, hvad der specifikt er givet i budget til sekretariatsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd. KL har ikke kunne oplyse, hvad der tidligere blev givet i bloktilskud til opgaven. Finansministeriet har lagt til grund, at der i gennemsnit er brugt 2/3 årsværk på opgaven i hver kommune, hvilket vil give en besparelse på 31,3 mio. kroner på landsplan svarende til kr. i Rudersdal Kommune. Forvaltningen kan ikke genkende disse tal. I Rudersdal Kommune har der være afholdt 4 møder årligt med et ressourcetræk på 40 timer pr. møde til udarbejdelse af dagsorden med bilag samt 50 timer årligt på opfølgning på initiativer. Det svarer til en besparelse på kr. i 2015 og kr. i 2016 og frem. Budgetmæssige konsekvenser Udgifter

4 Lov nr.1486 af 23. december 2014 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) Ikrafttræden En del af lovgivningen trådte i kraft pr. 1. januar 2015 og en del af lovgivningen trådte i kraft pr. 1. juli 2015 og frem. Hvor andet ikke er nævnt, træder indsatsen i kraft pr. 1. januar Indhold i lovændring Loven indeholder mange delforslag. Her er gengivet dem, som har økonomiske konsekvenser under DUT princippet. For øvrige delforslag henvises til dagsordenspunkt Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 18. februar Jobcenterbevilling Beskæftigelsesreformen medfører en række administrative meropgaver i jobcentrene. Kommunerne kompenseres fra 2015 og frem med en varig jobcenterbevilling på 40 mio. kr. til at dække de administrative meropgaver som følge af reformen. Et fælles og intensivt kontaktforløb Som led i reformen ændres reglerne for første jobsamtale med jobcentret. Reglerne for måden at afholde samtaler på forbliver uændret. Der etableres et nyt fælles intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet. Kontaktforløbet starter med en CV-samtale i arbejdsløshedskassen efter senest 6 ugers ledighed. Herefter fortsættes med 6 jobsamtaler i jobcentret, heraf to i fællesskab med arbejdsløshedskassen. Efter denne periode afholdes forsat jobsamtaler i jobcentret hver tredje måned. Indsatsen træder i kraft pr.1. juli Selvbooking Dagpengemodtagere får som led i reformen ansvar for selv at booke samtaler via det landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Samtaler med 4

5 deltagelse af både jobcenter og arbejdsløshedskasse bookes fortsat af jobcentret. Tiltaget træder fuldt i kraft primo Afbureaukratisering af offentligt løntilskud Som led i reformen afbureaukratiseres det offentlige løntilskud, så lønog timetalsberegningen forenkles. Forenklingen består i at indføre én timelønssats for alle personer i offentligt løntilskud, dvs. både dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt personer i ressourceforløb. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere Som led i reformen sænkes løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere fra 143,14 kr. til 107,55 kr. (2015-pl). Styrket indsats sidst i ledighedsperioden Jobcentrene skal tilbyde en ekstra samtale og en særlig intensiv indsats, hvis dagpengemodtageren har været ledig i mellem 16 og 22 måneder. Det er et krav, at den ekstra samtale er med personligt fremmøde, selvom personen deltager i et aktivt tilbud. Den særligt intensiverede indsats skal aftales med dagpengemodtageren og kan fx bestå i, at den pågældende tildeles en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden. Ledige skal fremover kun have én plan Som en del af afbureaukratiseringsindsatsen i reformen skal alle personer, der er i berøring med jobcentret kun have én plan ("Min Plan"). "Min Plan" skal være tilgængelig på jobnet.dk og har til hensigt at fungere på tværs af alle ydelser og målgrupper. Alle aftaler om aktive tilbud skal fremover fremgå af planen. Med planen vil der derfor være mere enkel administration, og det vil være mindre registreringstungt, hvis personen bliver syg eller skifter ydelse. Digitalisering af voksenlærlingeordningen Af reformen følger det, at voksenlærlingeordningen skal digitaliseres. Dette gøres for at lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administrative ressourcer i jobcentrene. Digitaliseringen varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og forventes implementeret 4. januar Tiltaget træder i kraft medio

6 Konsekvenser for Rudersdal Kommune Jobcenterbevilling Rudersdal Kommune modtager en varig jobcenterbevilling til administrative merudgifter i forbindelse med beskæftigelsesreformen. På landsplan er jobcenterbevillingen 40 mio. kr. De administrative udgifter er ikke nødvendigvis aktivitetsafhængige, såsom vedligehold af Planner til selvbookning, og forvaltningen forventer derfor udgifter svarende til kommunens andel af bloktiskuddet, 0,92 %. Udgifter Et fælles og intensiveret kontaktforløb i starten af perioden Forsikrede ledige over 30 skal med Beskæftigelsesreformen have 4 samtaler mere i de første 6 måneder. Forsikrede ledige under 30 år skal have 3 samtaler mere inden for de første 6 måneder. Før Beskæftigelsesreformen blev den første samtale holdt som et stormøde. Nu er der 2 stormøder inden for de første 6 måneder. En almindelig samtale inklusiv forberedelse og opfølgning tager 40 min. pr. borger. Et stormøde har en varighed af 2 timer, og der deltager 2 sagsbehandlere. Der deltager i gennemsnit 33 forsikrede ledige i hvert stormøde 1. Den gennemsnitlige varighed var i ,24 måneder, svarende til at forsikrede ledige under 30 år i gennemsnit skal have 1,1 ekstra samtale og deltage i et ekstra stormøde. Forsikrede ledige over 30 år skal have 1,8 ekstra samtaler og deltage i et ekstra stormøde. Stormøderne er med mulighed for efterfølgende individuel samtale. Hvert stormøde resulterer i gennemsnit i 7,5 individuelle samtaler som opfølgning på stormøder. I KL s beregninger indregnes der en besparelse, da de mange flere møder resulterer i en kortere varighed på møderne. Således forudsætter KL at varigheden nedsættes fra en time til 45 min. Rudersdal Kommune har før reformen kørt med en model, hvor der bruges 40 min. pr. samtaler. Forvaltningen mener at 40 min. er minimum tidsfor- 1 Der udebliver ca. 30 pct., Hvilket vil sige at der i gennemsnit indkaldes 43 forsikrede ledige 6

7 brug pr. samtale. Det betyder at varigheden pr. samtale ikke nedsættes i Rudersdal Kommune som konsekvens af reformen. Der var i forsikrede ledige under 30 år i Rudersdal Kommune. Ca. 5 procent af disse var langtidsledige, svarende til 299 forsikrede ledige eksklusiv langtidsledige. Der var i forsikrede ledige over 30 år i Rudersdal Kommune 2. Ca. 20 procent af disse var langtidsledige, hvilket svarer til forsikrede ledige eksklusiv langtidsledige. Samtaler forsikrede ledige under 30: 299 personer * 1,1 samtaler = 328,9 Samtaler forsikrede ledige 30 og over: 1162 personer * 1,8 samtaler = 2091,6 I alt: = 2420,5 Timer: 2420,5 samtaler * 40 min/60 min = 1614 timer Antal stormøder: ( ) personer / 33 (antal deltagere pr. stormøde)= 44,3 Timer: 44,3 stormøder * (2*2) timer = 177,2 timer Opfølgende samtaler ifbm. stormøder: 44,3 stormøder * 7,5 samtaler = 332,25 Timer: 332,25 samtaler * 40 min/ 60 min = 221,5 timer Samlet udgift: ( ,2+221,5)timer * 287 kr. = kr. Udgift for 2015 (halvårsvirkning) kr./2 = kr. Udgift 2016: ( ,2+221,5) timer*292 = kr. Før hver fællessamtale er der sat tid af til, at A-kasserne og jobcentret kan drøfte sagen. For de A-kasser, hvor der er mange ledige i Rudersdal Jobcenter, er der aftalt faste dage, hvor de enkelte A-kasser er til stede i Jobcenter Rudersdal forud for mødet med borgeren. I de tilfælde er der afsat 30 min. pr. dag til drøftelse af sager. Det forventes, at der er A-kasser til stede i jobcentret 172 dage om året fra For de A-kasser, der er mindre repræsenteret blandt de forsikrede ledige i Jobcenter Rudersdal, bliver der lavet aftaler med A-kasserne efter behov. Det forventes, at der årligt bliver afholdt 144 samtaler på denne måde. I de tilfælde er der afsat 5 min. til drøftelse pr. samtale. 2 Der er fratrukket 15 langtidsledige under 30 og 111 langtidsledige på 30 eller over 7

8 Tidsforbrug til drøftelse: (172 dage * 30 min/60 min)+(144 samtaler*5 min/60 min)= 98 timer Forbrug 2015 (halvårsvirkning): 98 timer * 287 kr./2 = kr. Forbrug 2016: 98 timer * 292 kr. = kr. Samlet forbrug - intensiveret kontaktforløb i starten af perioden: 2015 = kr = kr. Udgifter Selvbookning De økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af årlige samtaler med selvbookning. Antallet af samtaler er hhv , og samtaler i 2016, 2017 og 2018 på landsplan. Den administrative mindreudgift som følge af tiltaget forudsættes at være 5 minutter pr. samtale til en timepris på 366 kr. Af dette følger at de økonomiske konsekvenser i 2016 vil være en mindreudgift på 16,7 mio. kr. faldende til en mindreudgift på 14,5 mio. kr. i 2018 på landsplan. Rudersdal Kommunes udgifter er beregnet som Rudersdal Kommunes andel af alle ydelser, 0,5 procent. Udgifter Afbureaukratisering af offentligt løntilskud Der er i KL s beregninger taget udgangspunkt i en lettere udregning af timetal samt løn. Det forudsættes, at der er en besparelse på en time pr. løntilskud. Rudersdal Kommune har allerede effektiviseret denne arbejdsgang, hvilket betyder, at der ikke vil være en besparelse i forhold til afbureaukratisering af offentlige løntilskud. 8

9 Udgifter Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere Ændringen medfører dels en mindreudgift til kommunerne som myndighed og dels en merudgift til kommunerne som offentlig arbejdsgiver. Der er i KL s beregninger af aktivitetsvirkninger taget højde for, at beskæftigelsesreformen samlet set medfører, at færre vil blive ansat i offentligt løntilskud. Forvaltningen forventer udgifter hertil svarende til kommunens andel af alle ydelser, 0,5 procent. Udgifter Styrket indsats sidst i ledighedsperioden I KL s beregninger tages der udgangspunkt i, at en stor del af de langtidsledige dagpengemodtagere, der skal have et intensiveret forløb sidst i perioden, skal have en jobformidler á 17 timer. I Rudersdal Kommune tages der udgangspunkt i er intensiveret forløb med 3 ekstra samtaler med interne sagsbehandlere, der fungerer som jobformidlere. I 2014 var der 315 langtidsledige i Rudersdal Kommune. I det intensiverede kontaktforløb sidst i ledighedsperioden skal de have 3 samtaler ekstra af 40 min. varighed. Samtaler: 315 personer*3 samtaler = 980 samtaler Timer: 980 samtaler*40 min/60 min = 653 timer Udgift 2015: 653 timer * 287 kr. = kr. Udgift 2016: 653 timer*292 kr. = kr. Dertil kommer øgede ressourcer til virksomhedskontakten i det intensiverede kontaktforløb sidst i perioden. Det vurderes, at der i ca. halvdelen af tilfældene vil være behov for en øget indsats i forhold til den 9

10 virksomhedsrettede indsats. Der forudsættes, at der skal bruges 4 timer pr. indsats. Udgift til øget virksomhedsrettet indsats sidst i ledighedsperioden: Udgift 2015: 315 personer/2*4 timer * 287 kr. = kr. Udgift 2016: 315 personer/2*4 timer * 292 kr. = kr. Samlet 2015: Samlet 2016: = kr. = kr. Udgifter Digitalisering af voksenlærlingeordningen Der forudsættes at være helårspersoner i voksenlærlingeordningen på landsplan. Det er endvidere antaget, at 1 helårsperson svarer til 1,5 påbegyndelse, hvorfor den administrative mindreudgift beløber sig til 1,5 mio. kr. årligt fra 2017 og frem på landsplan. Der regnes med 1/3 virkning i For Rudersdal Kommune forventes en ændring af de administrative udgifter på digitalisering af voksenlærlingeordningen at svare til andelen af samtlige ydelser på landsplan, hvilket er 0,5 procent. Udgifter Ledige skal fremover kun have én plan KL har forudsat, at halvdelen af ydelsesmodtagerne på de matchkategoriserede ydelser vil blive berørt af tiltaget, dvs. ca personer på landsplan. Da der er undtagelser for personer på sygedagpenge og i rehabilitering fratrækkes personer, således at det berørte antal personer er

11 Det er samtidig forudsat, at sagsbehandlingstiden afkortes med 5 minutter pr. person til en pris på 366 kr. pr. time. Det svarer til en årlig mindreudgift på 13 mio. kr. fra 2016 og frem og halvdelen i For Rudersdal Kommune forventes en ændring af de administrative udgifter ved at ledige kun skal have en plan at svare til andelen af samtlige ydelser på landsplan, hvilket er 0,5 procent. Udgifter Samlede økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af DUT Udgifter Samlede økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af budgetgarantien Til beregning af udgifterne omfattet af budgetgarantien er benyttet Rudersdal Kommunes andel af alle ydelser fratrukket andelen af dagpengemodtagere, hvilket giver en andel på 0,48 procent. Udgifterne vil primært omfatte aktiveringsudgifter, herunder jobrotationsydelse, løntilskud, seksugers jobrettet uddannelse og øvrig aktivering samt afledte beskæftigelsesrettede effekter af indsatserne. Udgifter Samlede økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet Til beregning af udgifterne omfattet af beskæftigelsestilskuddet er benyttet Rudersdal Kommunes andel af dagpengemodtagere, 0,65 procent. Udgifterne vil primært omfatte dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. 11

12 Udgifter Lov nr om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgertakst, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år m.v. Indhold i lovændring Ved lov nr. 894 af 4. juli 2013, blev der indført gensidig forsørgerpligt for samlevende. I lov- og cirkulæreprogrammet for 2014 blev der tildelt Borgerservice og Jobcenter for årene 2015 og frem til administration af dette. Den gensidige forsørgerpligt for samlevende er afskaffet med lov nr af 1. januar De øvrige ændringer i loven er afskaffelse af lave forsørgersatser, højere boligsikring til unge par med børn, mulighed for unge til at søge særlig støtte, ingen fradrag for lejeindtægter og afskaffelse af midlertidig huslejehjælp. Konsekvenser for Rudersdal Kommune Besparelsen svarer til tildeling ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 med kr. fra 2015 og efterfølgende år. Økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af DUT Udgifter

13 Økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af budgetgarantien Der forventes ekstraudgifter til kontanthjælp og uddannelseshjælp, vejledning og opkvalificering og løntilskud samt særlig støtte som konsekvens af lovgivningen. Der er for beregningen af udgifterne under budgetgarantien taget udgangspunkt i Rudersdal Kommunes andel af alle ydelser ekskl. forsikrede ledige, 0,48 procent. Udgifter Lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse Indhold i lovændring Målgruppen er personer, der har opbrugt deres ret til arbejdsløshedsunderstøttelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ydelsen sikrer forsørgelsesgrundlaget i op til 3 år for de personer, som falder ud af dagpengesystemet fra 2015 til Ydelserne vil være uden indflydelse af evt. ægtefællers indtægter og formue. Personerne vil have ret til særlig støtte efter 34 i aktivloven, hvis de opfylder betingelserne for kontanthjælp. De første udbetalinger vil ske fra oktober 2015 og de sidste ultimo Kontantydelsen er målrettet personer, som - Får afslag på anden offentlig støtte, eller personer som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp - Selv henvender sig til kommunen og beder om et tilbud - Deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats - Står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet job. For at være berettiget til kontantydelsen skal borgeren selv henvende sig til kommunen for at komme i aktivering. Det er meningen med loven, at ledige på kontantydelse er i aktivering under hele perioden. 13

14 Konsekvenser for Rudersdal Kommune På landsplan forventes det, at der kommer ca personer fordelt over de 3 år. Kommunens andel af de arbejdsledige udgør 0,68 procent, hvilket betyder, at ca. 82 personer vil blive omfattet af ordningen i perioden. Ydelsescentret Forvaltningens vurdering ud fra administrationen af den særlige uddannelsesordning er, at der skal bruges i gennemsnit 2 timer pr. sag i ydelsesområdet til oprettelse, løbende sagsopfølgning, adviser, sanktioner og 34-beregninger. Herudover er der udgifter til kursus og tilretning i IT-systemerne, KMDaktiv, Acadre, KMD-sag afsat 37 timer á kr. 287,00 i kr. Ved den særlige uddannelsesordning kom der også ekstraudgifter til DFDG (det fælles datagrundlag). Det fremgår af bekendtgørelse nr. 912 af om det fælles datagrundlag, at der også skal ske indberetning om kontantydelse. Hvis prissammensætningen bliver den samme, vil der være skønnet udgifter på hertil, som fordeler sig på implementeringsafgift kr i 2015 og en løbende udgift på mdl. fra til De løbende udgifter beløber sig således til kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i KMD-aktiv har endnu ikke meldt noget ud om administrationen af kontantydelsen, hvorfor der intet kendes til fordelingen af udgifterne på de enkelte år. KL har dog tilkendegivet, at der bør sættes flere midler af i opstarts året 2015 end i Ydelsesområdets vurdering er, at sagerne fordeler sig med 10 sager i 2015, 62 sager i 2016 og 10 sager i Det betyder udgifter til sagsbehandling på kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i Beskæftigelse Det er meningen, at ledige på kontantydelse skal være i aktivering i hele perioden, de modtager kontantydelse. Det forventes derfor en stigning i aktivering. Det forventes, at der administrativt skal bruges 4 timer pr. aktivering inkl. etablering, samtale og opfølgning. Det forudsættes, at der skal etableres 130 aktiveringer i perioden fordelt på 2015, 2016 og Dette giver en udgift på henholdsvis kr. i 2015, kr. i 2016 og kr. i

15 Økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af DUT Borgerservice Udgifter Beskæftigelse Udgifter Økonomiske konsekvenser på udgiftsområder, der er omfattet af budgetgarantien Der er i forbindelse med indførslen af kontantydelsen udgifter til selve kontantydelsen samt øget aktivering. Der er for budgetgarantien taget udgangspunkt i en omregningsprocent på 0,65 % svarende til Rudersdal Kommunes andel af forsikrede ledige. Udgifter Lov nr. 920 af 18. september 2012 om ændringer i ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven (Skattereformen forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag og enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) Indhold i lovændring Aftalen om skattereformen fra 2012 indebærer bl.a., at visse indkomstoverførsler fra 2016 reguleres med en lavere sats end satsreguleringsprocenten. Lovændringer har effekt indtil 2023, hvorfor bloktilskuddet skal reguleres med de marginale ændringer. Ved en fejl 15

16 blev bloktilskuddet for 2017 ikke reguleret på aktstykket for 2015, hvorfor der både sker en regulering af bloktilskuddet i 2017 og Ændringer har betydning for sygedagpenge og fleksjob. Endvidere har sagen afledt betydning på udgifter til boligstøtte, som er reguleret under Ministeriet for Børn, Lighed, Integration og Sociale forhold. De samlede økonomiske konsekvenser af reformen er beregnet til en regulering på en mindreudgift på 44,6 mio. kr. for 2017 og 78,5 mio.kr. for 2018 og efterfølgende år fordelt således: Sygedagpenge -36,1 mio. kr. -65,0 mio. kr. Fleksjob -8,5 mio. kr. -13,4 mio. kr. I alt -44,6 mio. kr. -78,5 mio. kr. Den beregnede konsekvens af ændringen henføres til sygedagpenge og fleksjob. Konsekvenser for Rudersdal Kommune Konsekvenserne for Rudersdal Kommune er jf. ovenstående en mindreudgift på kr. for 2017 og kr. for 2018 og efterfølgende år på sygedagpenge og fleksjob Sygedagpenge kr kr. Fleksjob kr kr. I alt kr kr. Budgetmæssige konsekvenser Udgifter