Klassiske kontra intertemporale AGL-modeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassiske kontra intertemporale AGL-modeller"

Transkript

1 Klassiske kontra intertemporale AGL-modeller er det et valg mellem data og teori? Lars Haagen Pedersen Resume Den teoretiske struktur i klassiske AGL modeller er for simpel til at kunne anvende til generelle økonomisk-politiske formål. Resultaterne får systematisk bias. Debatten om den empiriske metode er forfejlet. Forskellen til makroøkonometriske modeller er begrænset. Data-grundlaget for intertemporale modeller er for dårligt. Det kan føre til bias i resultaterne. Man bør stræbe efter en model med de institutioner som påvirker incitamenterne eller begrænser handlemulighederne. Modellen skal sikres en solid empirisk forankring det stiller nye krav til statistikproduktionen. Betegnelsen anvendte generelle ligevægtsmodeller (herefter forkortet AGL-modeller) dækker over vidt forskellige modeltyper, der ikke nødvendigvis har meget andet end navnet til fælles. Det kan derfor være relevant først at definere, hvad en model skal indeholde for at kunne kvalificere til betegnelsen anvendt generel ligevægtsmodel: 1) Analysen skal inkludere mindst to markeder. 2) Adfærdsrelationer skal som hovedregel udledes som summen af resultaterne af eksplicit maksimering af en specificeret kriteriefunktion under bibetingelser. 3) Modellen skal simulere på en computer. 4) Hertil kommer ofte et krav om, at modellen i udgangssituationen (den initiale ligevægt) skal have proportioner, som svarer til den relevante virkelige økonomi. 1 Med fremkomsten af softwarepakker (f.eks. GAMS og GEMPACK), der gør det muligt at løse store ligningssystemer uden selv at skulle programmere en algoritme (dvs. løsningsmekanisme), er det overkommeligt at formulere en AGL-model, som lever op til definitionen ovenfor. I midten af 1990 erne førte dette til, at et antal danske økonomiske institutioner iværksatte opbygningen af deres egen AGL-model til politikanalyse. Der er imidlertid en meget lang vej fra at have en AGL-model, som opfylder kravene i definitionen til at have en model, man kan bruge til kvantitativ analyse af en given økonomisk-politisk problemstilling. I denne artikel laves en oversigt over de to hovedtyper af AGL-modeller med eksempler på danske modeller, samt et forsøg på at karakterisere modeltypernes stærke og mindre stærke sider. Endelig bliver der givet et forsøg på at vurdere AGL-modellernes betydning for den økonomisk politiske debat. 1 Med denne meget brede definition falder Real Business Cycle Modeller også indenfor klassen af AGL-modeller. Traditionelt behandles disse modeller som en selvstændig modeltype. Denne opdeling er fastholdt i denne oversigt, der således ikke behandler RBC-modeller. 1

2 Klassiske AGL-modeller eller numbers with theory modellerne De klassiske AGL-modeller fik sin udbredelse med mainframe computere i 1970 erne. Modeltypen er glimrende karakteriseret med Glenn W. Harrison s 2 ord: big and simple. Shoven & Whalley (1992), der anvendes som lærebog i faget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller ved Politstudiet giver en gennemgang og en oversigt over anvendelsen af de klassiske AGL-modeller. 3 Kernen i klassiske AGL-modeller er en disaggregeret input-output del og evt. en opdeling af forbrugerne i typer f.eks. efter indkomst. I standardmodeller er der en repræsentativ virksomhed i hver sektor, som maksimerer profitten (på et givet tidspunkt) givet priserne, og givet produktionsfunktionen, der almindeligvis specificeres som en nested CES funktion. 4 Tilsvarende er der en repræsentativ forbruger af hver type. Forbrugerne maksimerer en nyttefunktion over varer på et givet tidspunkt (funktionen er specificeret som en nested CES funktion) givet priser og indkomst. Modellen fastlægger et sæt af relative priser, der giver kompetitiv (statisk) ligevægt. Det er karakteristisk for klassiske AGL-modeller, at markederne er walrasianske (dvs. fuldkommen konkurrence markeder med privat ejedomsret), hvor de eneste forvridninger er varespecifikke afgifter og subsidier samt eventuelt andre skatter og transfereringer. Økonomiens ligevægt afviger typisk kun fra first best som følge af eksistensen af forvridende skatter og afgifter. Anvendelser Modeltypen er hovedsageligt blevet anvendt til analyser af ændringer i skatter og afgifter, samt som internationale handelsmodeller af Heckscher-Ohlin typen, hvor f.eks. effekten af regionale eller globale handelsaftaler er blevet belyst. Et nyere eksempel er analysen af handels- og velfærdseffekten af Uruguay-runden i Harrison, Rutherford & Tarr (1997). Den disaggregerede produktionsstruktur betyder, at det er relevant at analysere emission af f.eks. CO2 og NOX. Derfor er modellerne i 1990 erne blevet brugt til at analysere effekten af CO2-afgifter eller forureningstilladelser. De første CGE-beregninger af CO2-reduktioner i Danmark findes i Det økonomiske Råd (1993), som til dette formål udviklede modellen GESMEC, jf. Frandsen, Hansen & Trier (1995). Erhvervsministeriets grundmodel (MoBiDK) er også en klassiske AGL-model, men ministeriet har også dynamiske udvidelser af modellen. Rasmussen (1999) anvender en dynamisk version af MoBiDK til at kvantificere effekten af forskellige indretninger af et system med omsættelige CO2 kvoter. Modeltypens styrke Fordelen ved de klassiske AGL-modeller er, at de disaggregerede data giver en så detaljeret beskrivelse af produktionsstrukturen, at det er muligt at analysere og kvantificere ganske specifikke indgreb. Klasiske AGL-modeller er særligt velegnede til, er 2 Glenn W. Harrison er professor ved Department of Economics, University of South Carolina. Han er en internationalt anerkendt AGL-specialist og den ene af de to oprindelige ledere af MoBiDK projektet i Erhvervsministeriet. 3 For en god, let tilgængelig introduktion, se til Petersen (1997). 4 Se f.eks. Pedersen (1998) for en gennemgang af egenskaberne ved nestede CES funktioner. 2

3 analyser af konkrete politik-reformer på meget specifikt niveau, hvor skatte- og afgiftsstrukturen ændres, således at nogle forvridende skatter sænkes, mens andre øges under antagelse af f.eks. uændret offentligt budget. Modellerne kan dermed beregne nettoeffekter på udbud og efterspørgsel af de forskellige varer og vurdere velfærdseffekterne. Set fra en politisk synsvinkel er denne modeltype alligevel relativt abstrakt. Det hænger naturligvis sammen med, at modellerne er statiske, og de opnåede kvantitative effekter derfor er uden tidsdimension. Analytikeren vil derfor ofte blive mødt med ønske om at kunne angive et tidsrum indenfor hvilket, den beregnede effekt kan forventes at være opnået. Data Fra et praktisk synspunkt har de klassiske AGL-modeller et forklaringsproblem, idet den teoretiske modelramme indebærer, at økonomiens private og offentlige sektor ikke kan have over- eller underskud, men derimod må have et opsparingsoverskud på 0. 5 Da data for en virkelig økonomi ikke vil opfylde dette, er det nødvendigt at afstemme data, således at de bliver konsistente med de bånd, som pålægges af den teoretiske model. Dette foregår ofte ved at opstille en såkaldt Social Accounting Matrix, der er en slags input output matrix opstillet således at modellens ligevægtsbetingelser repræsenteres ved rækkerne i matricen, mens modellens budgetrestriktioner er repræsenteret ved søjlerne. For at sikre konsistens RAS-afstemmes matricen. 6 Denne procedure indebærer, at de data, der bruges i modellen, afviger fra de officielle (nationalregnskabs) data. Det bliver derfor et spørgsmål om i hvilket omfang denne (nødvendige men arbitrære) data-manipulationsprocedure kan siges at påvirke resultatet af analysen. Kalibrering Spørgsmålet om kalibrering rejses ofte som et problem af kritikere af AGL-modeller. Det er denne forfatters opfattelse, at kritikken i for høj grad fokuserer på metoden, mens det er konkrete anvendelsers omgang med data, der er grund til at kritisere. Lad os først definere, hvad der menes med kalibrering: Kalibrering er den proces, der sikrer, at den økonomiske model er i stand til at replikere det konsistente udgangsdatasæt. Kalibrering er ikke specifikt for AGL-modeller, således kalibreres også makroøkonometriske modeller som f.eks. ADAM. Derved sikres, at udgangspunktet for fremskrivninger med modellen er identisk med seneste nationalregnskabsdata. Metoden, der anvendes i de to modeltyper, er ikke ens. I en makroøkonometrisk model estimeres faktor- og forbrugsefterspørgselfunktioner. Estimationerne giver anledning til at parametre som egenpris-, krydspris- og indkomstelasticiteter samt et konstantled findes for den enkelte varekategori. Hvis den estimerede relation ikke præcist beskriver efterspørgslen efter den betragtede vare i et givet år, bliver forskellen opfanget i et additivt restled. 7 Kalibreringen af en makroøkonometrisk model bestemmer niveauet for disse restled. En AGL-model leder principielt til efterspørgselsrelationer af samme type. 8 I AGL-modellen anvendes de estimerede elasticiteter men ikke det 5 Det er muligt at betragte modellen som beskrivende en steady state med positiv vækstrate. Dette stiller dog også restiktive krav til data. 6 For en kort introduktion til RAS afstemning se Petersen (1997) 7 Det forudsættes implicit i denne fremstilling, at adfærdsrelationen er lognineariseret. 8 Ofte vælges dog relativt simple funktionsformer, der på forhånd binder en eller flere af elasticiteterne. Hvis kriteriefunktonen er en nested CES-funktion er efterspørgselsfunktionen loglineær og konstant- 3

4 estimerede konstantled. Det, der i praksis sker ved kalibreringen af en AGL-model, er, at konstantleddet fastsættes, således at efterspørgselsrelationen passer i udgangsåret. Lidt populært sagt bliver konstantleddet i AGL-modellen bestemt som summen af konstantleddet og restleddet i slutåret i en tilsvarende makroøkonometrisk model. Det er altså vigtigt at påpege, at proceduren betyder, at konstantleddet fastlægges udfra et enkelt års observationer (og AGL-proceduren derfor smider information væk), mens det vi normalt opfatter som centrale økonomiske parametre principielt fastlægges på samme måde i de to modeltyper. I praksis er forskellen formentlig større. Dette skyldes ofte, at data ikke er tilgængelige som (lange) tidsserier på det disaggregeringsniveau, der anvendes i denne type AGL-modeller, hvorfor egentlig estimation af elasticiteter ikke er muligt. I andre tilfælde kan man hævde, at forklaringen er, at den gennemsnitlige AGL-bruger har et mere afslappet forhold til data end økonometrikeren. 9 Ofte vil man blot se, at der vælges et sæt af elasticiteter, enten med reference til andre studier eller helt uden referencer. I bedste fald er analysen suppleret med systematiske følsomhedsberegninger, hvor centrale elasticiteter varieres mhp. at afsløre følsomheden i resultatet. Et problem ved disse følsomhedsberegninger er, at uden estimerede konfidensintervaller er det ikke muligt at vurdere, om de anvendte ændringer i elasticiteterne er små eller store. Resultater med systematisk bias Endelig og mest kritisk efter nærværende forfatters synspunkt indebærer den simple teoretiske struktur, hvor de eneste forvridninger i økonomien ofte er skatte- og afgiftssystemet, at der opstår en monoforklaring på økonomiens efficiensproblemer. Det, at der ses bort fra andre institutionelle forhold, der i den virkelige økonomi medvirker til at forklare økonomiens afvigelse fra first best, betyder, at effekten af de i modellen indlagte forvridninger får et forkert kvantitativt niveau. Det er imidlertid ikke a priori muligt at sige om effekten af forvridningerne bliver for store eller for små, idet det jo ikke er oplagt at indførelse af flere forvridninger vil bringe den samlede økonomi længere væk fra first best. Den forkerte størrelse af effekten af en given forvridning forstærkes ved, at de relativt få forvridninger, bruges til at sikre at modellen kan reproducere data fra den faktiske økonomis ligevægt. Det betyder, at når der analyseres, hvilken konsekvens en ændring i en indlagt skatte- eller afgiftssats vil have, da vil denne analyse være biased, hvis der er set bort fra andre betydende forvridninger. Modellerne kan derfor give systematisk forkerte resultater af en given analyse, hvis de analyserede økonomiske strukturer er modelleret for simpelt. Værre er det, at følsomhedsanalyser ikke kan afsløre dette, da disse går ud på at ændre parametrene i modellen og ikke strukturerne. Generelt er der i de større modelmiljøer internationalt en bevægelse væk fra de klassiske statiske modeller og over mod en situation, hvor de integreres med den nedenfor beskrevne type AGL-modeller som typisk er dynamiske modeller med betydelig mere teoretisk struktur (herunder forventningsdannelse), jf. f.eks. Harrison, Jensen, Pederleddet i denne relation er en funktion af vægtparametrene i den nestede CES-funktion. Med en nested CES-funktion er indkomstelasticiteten bundet til 1. Se Pedersen (1998) for en uddybning af disse egenskaber. 9 Denne egenskab deler AGL-brugeren til en vis grad med brugeren af makroøkonometriske modeller. 4

5 sen & Rutherford (2000). Integration af de to modeltyper er muliggjort dels ved udviklingen i nyere makroøkonomisk teori og dels ved den meget hastige udvikling i og billiggørelse af processorkraft i de relativt store computere, der er nødvendige for at kunne løse disse modeller. Moderne AGL-modeller eller theory with numbers modeller Den nyere type AGL-modeller havde i sin oprindelige form stort set intet tilfælles med de klassiske AGL-modeller. Disse modeller fokuserer på en rig teoretisk struktur, mens kravet til at modellerne skal kunne beskrive et givet datasæt er opgivet. Modellernes ligevægt skal ligne men ikke replikere (dvs. passe fuldstændigt med) et datasæt fra en virkelig økonomi. Det vil ofte være umuligt at få disse modeller til at replikere data fuldstændigt, fordi modellerne indeholder mere teoretisk struktur end de simple statiske modeller, samtidig med at denne struktur på visse områder (bevidst) er for simpel, med det formål at holde de forholdsvis teoretiske modellers omfang nede. I dansk økonomisk forskning har EPRU-forskningsgruppen været pioner indenfor denne type modeller. 10 Auerbach-Kottlikoff-modellen Auerbach & Kottlikoff (1987) udviklede en dynamisk simulationsmodel med overlappende generationer af husholdninger, hvor agenterne har rationelle forventninger. Hver generation lever et på forhånd fastlagt antal perioder. Modellens produktionsside repræsenteres ved en aggregeret privat produktionssektor. A-K-modellen blev en slags foregangsmodel for andre analyser af dynamiske effekter af finanspolitik. A-Kmodellen er designet til at vurdere de dynamiske effekter (effekter på opsparing og investering over tid) af skatte- og afgiftspolitik, samt offentlig udgiftspolitik. For en let tilgængelig introduktion til modellen og en oversigt over dens anvendelser, se Kottlikoff (2000). A-K-modellen anvender stiliserede data, der reproducerer de vigtigste størrelsesforhold i den amerikanske økonomi. Metoden med at få data ind i modellen kaldes ofte for kvalitativ kalibrering, men har ikke noget til fælles med den kalibreringsprocedure, der er beskrevet ovenfor. Princippet er, at visse centrale (endogene) makroøkonomiske størrelser rammes præcist, mens øvrige endogene fastlægges ved at vælge parametre, således at modellens ligevægt er tilstrækkeligt tæt på data. Det empiriske udgangspunkt er derfor løsere, og de kvantitative resultater tilsvarende mere upræcise. Selvom modellen er dynamisk, er udgangspunktet for modelsimulationer en steady state. Det betyder, at kravene til data formelt set ikke er mindre restriktive end i de statiske modeller. Den dynamiske struktur med rationelle forventninger betyder, at modellen rent teknisk må løses for alle perioder samtidig, idet fremadrettede forventninger betyder, at nutidige variable afhænger af forventninger til fremtiden. Med terminologien fra makroteori er modellen simultan. 11 Denne egenskab betyder, at modellen rent teknisk hurtigt bliver meget stor og derfor kræver betydelige com- 10 Af andre institutioner der har udarbejdet teoretiske modeller med kvantitative resultater kan nævnes Socialforskningsinstituttet, hvor Liebing, Geerdsen, Munksgaard og Pedersen (1999) opstiller en model med focus på langsigts ligevægten i et søgearbejdsmarked. 11 I modsætning hertil er f.eks. ADAM modellen rekursiv over tid, dvs. den kan teknisk løses for en periode af gangen, da forventninger i denne model er bagudrettede. Det reducerer behovet for computerkraft betydeligt. 5

6 puterressoucer. Dette er forklaringen på den forholdsvis aggregerede produktionsstruktur. A-K modellens styrke er for det første, at fokus udvides fra kun at inkludere analysen af potentielle statiske efficiensgevinster til også at kunne vurdere potentielle dynamiske efficiensgevinster. Modellen er komplementær til de klassiske AGLmodeller, fordi A-K-modellens udbudsside er så aggregeret. Den anden styrke ved modellen er, at det bliver muligt at analysere den intertemporale fordeling af velfærdseffekterne. Også i dette tilfælde kan modellen dog opfattes som komplementær til de klassiske AGL-modeller, idet der kun er en repræsentativ husholdning pr. aldergruppe. Intragenerationelle fordelinger derfor ikke mulige. EPRU-Modellen Opbygningen af teoretiske simulationsmodeller med kvantitative effekter mhp. vurdering af den økonomiske politik var en del af fundamentet for dannelsen af EPRU forskningsgruppen. Den første og største model er inspireret af A-K-modellen og fik navnet EPRU-modellen. Målsætningen med EPRU-modellen var analyse af skatteog arbejdsmarkedsreformer i Danmark. Modellen blev derfor bygget som en model for en lille åben økonomi. På grund af boligbeskatningens særstilling blev modellen bygget med hhv. en sektor, der producerer boliger og en sektor, der producerer øvrige varer. Husholdningssektoren tager udgangspunkt i Blanchard (1985), der har konstant (dvs. aldersuafhængig) dødssandsynlighed. Denne forudsætning betyder, at det er mulig analytisk at aggregere de enkelte generationers adfærd til en samlet aggregeret adfærd. Det giver en betydelig reduktion i den samlede computermodels størrelse. Husholdningerne efterspørger i hver periode dels et bundt af ikke-varige varer og dels boliger. Endelig er arbejdsmarkedet i EPRU-modellen karakteriseret ved imperfekt konkurrence. Modellen blev først anvendt i forbindelse rapporten fra Udvalget for Personbeskatning (1992) og senere til at vurdere ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst (Jensen, Nielsen, Pedersen & Sørensen (1994)), ændringer i kapitalindkomstbeskatningen (Jensen, Nielsen, Pedersen & Sørensen (1996)), og til en evaluering af den samlede skattereform fra 1993 (Lange, Pedersen & Sørensen (1999)). 12 Eksempel på effekten af det løsere data-grundlag EPRU-modellen er ligesom A-K-modellen baseret på kvalitativ kalibrering. Den potentielle betydning af denne løsere datamæssige fundering kan illustreres ved et konkret eksempel. I EPRU-modellen er produktionsfunktionen dannet med udgangspunkt i en teoretisk produktionsfunktion, hvor kapitalapparatet er består af den indenlandsk producerede ikke-bolig-vare. DREAM modellen (jf. nedenfor) er i modsætning til EPRU-modellen opbygget som de klassiske AGL-modeller, dvs. modellens teoretiske struktur er opbygget, så modellen skal kunne reproducere et historisk data-sæt. Det indebærer bl.a., at alle celler i input-output matricen skal være repræsenteret i den teoretiske model. Derfor må bl.a. kapitalapparatet være sammensat af leverancer fra flere kilder. Det gør formuleringen af produktionsfunktionen mere kompleks og betyder, at der vil være mere sammensatte effekter af en given politikændring. I EPRU-modellen bliver forklaringen renere på grund af den forsimplede inputstruktur, hvor der kun 12 EPRU gruppen har herudover produceret en række andre (statiske) teoretiske AGL-modeller med kvantitative resultater. Bland disse kan nævnes: SORTEPER jf. Frederiksen, Hansen, Jacobsen og Sørensen (1995), der senere blev videreudviklet i Det økonomiske Råd og fik navnet MODULA jf. Brixen (1998). Sørensen (2000) anvender en model kaldet TAXCOM til at analysere effekterne af skattekonkurrence. 6

7 er leverancer fra den indenlandske ikke-bolig sektor til kapitalapparatet. Konkret gælder, at maskin-kapital i DREAM hovedsageligt er importeret. Derfor vil en indenlandsk prisstigning i DREAM føre til et relativt prisfald på maskinkapital og alt andet lige et højere langsigtet K/L. I EPRU-modellen følger prisen på kapitaludstyr derimod den indenlandske pris, og der vil derfor ikke komme nogen stigning i K/L forholdet fra denne kilde. For indgreb, der påvirker bytteforholdet vil de to modeller, derfor give en ret forskellig udvikling i produktion og kapitalintensitet. EPRU modellens resultat får en bias, fordi der set bort fra en central egenskab ved data. Eksempel på bias i resultaterne I A-K-modellen er arbejdsmarkedet modelleret som et kompetitivt marked. På dette punkt er modellen helt i tråd med de klassiske AGL-modeller, idet skatter og afgifter er eneste forvridninger ud over de, der følger af den overlappende generationsstruktur. Der er derfor ikke arbejdsløshed i A-K-modellen. I EPRU-modellen er der arbejdsløshed i ligevægten og imperfekt konkurrence på arbejdsmarkedet. Denne forskel i institutioner har stor betydning for vurderingen af virkningen af ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst. Betragt f.eks. en reduktion i bundskatten. Reduktionen antages finansieret ved en lump sum skat på forbrugerne. I A-K-modellen betyder reduktionen i bundskatten en forøget gevinst ved beskæftigelse, idet lønnen efter skat stiger. Arbejdsudbuddet og ligevægtsbeskæftigelsen stiger. Stigningens størrelse afhænger af arbejdsudbudselasticiteten. I EPRU modellen betyder det imperfekte arbejdsmarked, 13 at beskæftigelsen fastlægges ved lønkurven. Lønkurvens placering afhænger af forskellen mellem lønnen efter skat og dagpengene efter skat. For uændrede dagpenge er effekten på lønkurven af en bundskatteændring langt mere begrænset end effekten på arbejdsudbudskurven, fordi stigningen i dagpengene efter skat skal fratrækkes stigningen i lønnen efter skat, inden effekten på lønkurven opnås. Med et fuldkommen konkurrence arbejdsmarked fås derfor, at bundskatten er en ret forvidende skat, mens der i en økonomi med arbejdsløshed og beskatning af dagpengene vil gælde, at bundskatten ikke er en særligt forvridende skat. EPRU-modellens mere rige teoretiske struktur får altså stor betydning for den politiske konklusion. DREAM modellen DREAM s opbygning i Danmarks Statistik startede i Udgangspunktet var EPRU-modellen og en målsætning om et solidt empirisk fundament baseret både på traditionelle nationalregnskabsdata og registerbaseret statistik. DREAM skal indeholde en beskrivelse af de regler og institutioner i den virkelige økonomi, som påvirker agenternes inciatmenter og derfor ligevægten i økonomien. Pointen er, at DREAM skal kunne beskrive (replikere) disaggregerede data, og samtidig så vidt mulig kunne undgå systematisk bias i resultaterne af en given økonomisk politik. DREAM skal kunne beskrive de strukturelle effekter af konsekvenserne af finanspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. I forhold til andre AGLmodeller er der mere fokus på udgiftssiden. Dette skyldes dels, at offentlige udgifter til diverse transfereringsordninger vurderes som centrale for den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning og dermed for virkningen af arbejdsmarkedspolitikken. Samtidig skal DREAM kunne anvendes i analysen af den finanspolitiske holdbarhed, hvilket betyder, at såvel udgifts- som indtægtssiden bliver central for modellens anvendelse. 13 I EPRU-modellen skyldes imperfektionen eksistensen af fagforeninger, men den her beskrevne effekt ville også være til stede med et søgearbejdsmarked eller et efficiency wage arbejdsmarked. 7

8 Målsætningerne betyder, at forbrugersiden behandles mest disaggregeret.. På grund af de dynamiske AGL-modellers størrelse er det derfor i første omgang valgt at arbejde med en relativt aggregeret udbudsside. 14 I det følgende gennemgås de centrale punkter, hvor DREAM tager særligt hensyn til data og institutioner i dansk økonomi. 15 Befolkningsudviklingen Den meget simple befolkningsdynamik A-K-modellen og i EPRU-modellen betyder, at det er umuligt at få de til enhver tid forventede befolkningproportioner frem i AGLmodellen. DREAM modellen baseres derfor på husholdninger, der føder børn med den forventede aldersbetingede fertilitet og som overlever med den aldersbetingede overlevelsesfrekvens. Det betyder, at antallet af børnefamilier mv. i DREAM følger befolkningsudviklingens. Tilsvarende følger antallet af ældre i DREAM også det forventede niveau i befolkningsprognosen. Det har stor betydning for udviklingen i såvel det offentlige forbrug, som de offentlige transfereringer samt for udviklingen i arbejdsstyrken, der jo begrænses af antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Se Knudsen, Pedersen, Petersen, Stephensen & Trier (1998a) for en præcis beskrivelse af befolkningsdynamikken i DREAM og dennes konsekvenser for opsparingen. Dynamisk kalibrering Kravet, om at modellen skal kunne replikere data for et givet år, fører naturligt til, at man ikke kan bruge en steady state som udgangspunkt for simulationer med modellen. Dette er ellers den gængse metode, idet det betyder, at kalibreringsproceduren svarer til den ovenfor beskrevne. Imidlertid er helt centrale variable som f.eks. befolkningen meget langt fra at være i steady state (jf. aldringsproblematikken), således at ikke engang som approksimation kan metoden forsvares, givet, at den realistisk befolkningsudvikling er valgt som grundlag. Det indebærer den komplikation, at modellen dels skal kunne simulere med udgangspunkt i data for et givet år og dels skal kunne sikre, at dette udgangspunkt er konsistent med den dynamiske udvikling, som genereres endogent givet disse data. Dette dobbelte krav er ikke et problem i makroøkonometriske modeller, fordi de har bagudrettede forventninger og asymtotisk stabilitet. Dvs. at den langsigtede ligevægt er stabil, og modellen konvergerer uanset udgangspunktet. Som nævnt har AGL-modeller baseret på nyere makroteori fremadrettede forventninger (i form af perfekt forudseenhed). Det betyder, at den konkrete værdi af f.eks. aktiekursen i dag afhænger af (forventningen til) aktiekursen i morgen. Det betyder på sin side, at modellens udgangsår ikke kan fastlægges uden kendskab til forventningen til fremtiden. Det er derfor afgørende, at kalibreringen sikrer konsistens mellem udgangspunktet og det simulerede dynamiske forløb. Knudsen, Pedersen, Petersen, Stephensen & Trier (1998b) beskriver teknikken i denne kalibreringsproces. 14 Dette valg skal ses i sammenhæng med, at MoBiDK projektet har fokus på en detaljeret modellering af produktionsstrukturen. De to projekter kan derved komplettere hinanden. Udviklingen i processorhastigheden, der bestemmer hvor lang tid en simulation med modellerne tager, betyder, at det indenfor de nærmeste år vil blive muligt at have en model med disaggregeret beskrivelse af såvel forbruger- som producentsiden på en almindelig, men kraftig PC 15 Arbejdspapirer og andet materiale vedrørende DREAM kan downloades fra web-siden: 8

9 Et andet problem med målsætningen om at kunne replikere et data-sæt for et givet år er, at der ikke foreligger et fuldstændigt og konsistent data-sæt for Danmark i et givet år. Danmarks Statistik producerer ikke personlige formuetal, der er konsistente med nationalregnskabet. Der er stor niveauforskel mellem de formuetal, der kan konstrueres udfra ejerskabet og de formuetal, der følger af niveauet for kapitalapparatet i nationalregnskabet, se Stephensen (2000). DREAM anvender derfor en aldersfordelt formueprofil fra Lovmodellen, som skaleres til et niveau, der er konsistent med det aggregerede niveau i nationalregnskabet. Generationsregnskab De offentlige udgifter er ofte eksogene i en AGL-model, men i DREAM er der flere afvigelser fra dette princip. For det første er der en egentlig offentlig produktionssektor, der producerer offentlige serviceydelser til borgerne. De offentlige serviceydelser bestemmes på sin side som et eksogent niveau for en person af en given alder og et givet køn. På denne måde får ændringer i befolkningens sammensætning lov til at slå igennem på det offentlige konsum. 16 Det betyder, at i en situation, hvor befolkningssammensætningen ændres, således at der bliver flere ældre, vil den offentlige serviceproduktion stige for uændret økonomisk politik, fordi de ældre har et større gennemsnitligt forbrug af disse ydelser end yngre. Offentlige transfereringer fordeles fortrinsvis på ordninger. I initialåret fordeles det samlede antal personer i en given transfereringsordning på hhv. køn, alder og herkomst efter den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Med dette udgangspunkt fremskrives udviklingen i antallet af personer på den enkelte ordning blandt andet som funktion af den ændrede alderssammensætning af befolkningen. Derved bliver langt størstedelen af de offentlige udgifter aldersbetingede, hvilket sammen med befolkningsdynamikken giver mulighed for at vurdere udviklingen i de offentlige udgifter i en situation (som den nuværende) hvor der kan forudses betydelige ændringer i befolkningens alderssammensætning. Pensionsopsparing En af de nyere institutioner, der ligesom befolkningen er meget langt fra sin steady state er arbejdsmarkedspensionsordningerne. Disse ordninger er endnu ikke fuldt udbygget på indbetalingssiden, og det varer derfor mere end længden af et helt arbejdsliv, før fremtidige generationer af pensionister alle vil have arbejdsmarkedspensioner baseret på et fuldt udbygget system. I DREAM beregningerne nås denne ligevægt omkring år Arbejdsmarkedspensionerne har stor betydning for en vurdering af holdbarheden af den økonomiske politik (dvs. om man kan fastholde det givne serviceniveau for borgerne uden skattestigninger, og uden at staten bliver insolvent). En hovedårsag til dette er den skattemæssige behandling af pensionsopsparing, der betyder, at indbetalinger er fradragsberettigede, mens udbetalinger er skattepligtige i indkomstskattesystemet. Man kan sige, at den opsparing, der ligger i pensionsselskaberne og kasserne dels er privat opsparing og dels er udskudte skattebetalinger. For at kunne vurdere den finanspolitiske holdbarhed er det derfor nødvendigt at vurdere udviklingen i de fremtidige udbetalinger og indbetalinger til pensionsordnigerne. I DREAM er der en pensionsselskabssektor, som udbetaler ægtefælle-, invalide- og alderspensioner på basis af de indbetalinger, der er lavet af den enkelte. Modelbereg- 16 Det aldersfordelte offentlige konsum fastlægges med udgangspunkt i Økonomiministeriets opgørelse af dette. 9

10 ningen af de enkelte pensionstyper er baseret på de af finanstilsynet godkendte aktuarmæssige principper (det såkaldte G82 grundlag). Se Pedersen, Stephensen og Trier (1999) for en dokumentation af den konkrete modellering. Også på dette punkt har det været nødvendigt at konstruere et selvstændigt datagrundlag til DREAM. Danmarks Statistik producerer ikke statistik over den personlige pensionsopsparing (dvs. den enkeltes indestående i pensionsselskaber og kasser). DRE- AM gruppen har derfor i samarbejde med Det økonomiske Råds sekretariat dannet en aldersfordeling af pensionsformuen for 1996 baseret på en spørgeskema undersøgelse blandt de større pensionsselskaber og pensionskasserne. Anvendelser af DREAM DREAMs særlige fokus på den aldersafhængige adfærd og de aldersfordelte offentlige serviceyderlser og transfereringer har naturligt givet anledning til, at modellen er blevet brugt til at vurdere betydningen af den fremtidige ændrede befolkningssammensætning, hvor ældreandelen kan forudses at vokse kraftigt. Den tidligste undersøgelse af dette er lavet i samarbejde med Det økonomiske Råd og publiceret i DØR (1998). En tekniske dokumentation findes i Pedersen, Stephensen og Trier (1999). Senere analyser, der anvender DREAM til vurdering af den finanspolitiske holdbarhed og ældrebyrden findes i Regeringen (2000) samt Pedersen & Trier (2000). Herudover er DREAM også anvendt til mere traditionelle AGL-analyser, som typisk er marginale ændringer i forvridende skatter og afgifter. En tidlig version af modellen er således brugt til analyse af skattereformen fra 1993, se Knudsen, Pedersen, Petersen, Stephensen & Trier (1999b). Pedersen & Stephensen (2000) analyserer betydningen af beskæftigelsesfradrag, mens Madsen (2000) finder forvridningstabene pr. provenukrone ved forskellige skatter og afgifter. AGL-modeller og økonomisk politik For at en model(type) skal kunne få varige effekter på den økonomiske politik er det nødvendigt at modellen har en sammenhængende og kompleks teoretisk struktur, og modellen skal være grundigt funderet i data. De klassiske AGL-modeller har elementer af begge dele i sig. Den disaggregerede produktionsstruktur giver mulighed for at se hvilke sektorer, der er tæt forbundne, og hvilke der ikke er. Endvidere sikrer efterspørgslen fra modelbrugerne, at statistikproducenten leverer de relevante input-output tabeller og videreudvikler disse til f.eks. at inkludere emissionskoefficienter. Problemet med disse modeller er blot, at de til langt de fleste former for økonomisk politik ikke er tilstrækkeligt avancerede i den teoretiske struktur til at sikre overblik over centrale sammenhænge. De dynamiske AGL-modeller har den tilstrækkelige teoretiske struktur til at sikre overblik over centrale sammenhænge, der er relevante for de fleste former for økonomisk politik. Imidlertid er datagrundlaget ofte for svagt. Det skyldes blandt andet, at der ikke hos statistikproducenterne hidtil er registreret behov for denne type statistik. Den første vigtige effekt af disse modeller er at blotlægge behov for nye områder for statistikproduktion. I denne artikel er nævnt behovet for formuestatistik og specielt opgørelser over den personlige pensionsformue, som er områder, hvor Danmark ikke er godt dækket med statistik. En tilsvarende vigtig effekt af modellerne er anvendelse 10

11 af eksisterende statisk på en systematisk måde. Her kan nævnes den registerbaserede statistik, som Danmark er usædvanligt velforsynet med, men som kun i beskedent omfang i dag bruges i sammenhæng med makroøkonomisk statistik som f.eks. nationalregnskabsdata. Hvis de dynamiske AGL-modeller skal have en betydende og varig indflydelse på den økonomiske politik, er det nødvendigt at udbygge sammenhængen mellem teori og statistik. Denne sammenhæng er tydelig i anvendelsen af DREAM. De steder, hvor DREAM anvender eksisterende data på en ny måde eller direkte har nye data, er knyttet til pensionsområdet og aldersfordelingen af offentlige serviceudgifter og transfereringer. Netop på disse områder har DREAM været brugt i de økonomiske ministerier. Referencer Auerbach, A. & L. J. Kottlikoff (1987): Dynamic Fiscal Policy, Cambridge University Press. Brixen, P. (1998): MODULA: En AGL-Model med duale arbejdsmarkeder, Arbejdspapir 1998:1, Det økonomiske Råds Sekretariat. Blanchard, O. J. (1985): Debt, deficts and finite horizons, Journal of Political Economy, 93, pp Det økonomiske Råd (1993): Dansk Økonomi, november 1993 Det økonomiske Råd (1998): Dansk Økonomi, december 1998 Frederiksen, N. K., N. P. Hansen, H. Jacobsen & P. B. Sørensen (1995): Subsidising consumer services: Effects on employment, welfare, and the informal economy, Fiscal Studies, Frandsen, S. E., J. V. Hansen & P. Trier (1995): GESMEC En generel ligevægtsmodel for Danmark. Dokumentation og anvendelser Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (2000): Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis: Introduction, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland Harrison, G. W., Rutherford, T. & D. G. Tarr (1997): Quantifying the Uruguay Round, Economic Journal, 107, September 1997,

12 Jensen, S. E. H., S. B. Nielsen, L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1994): Labour tax reform, employment and intergenerational distribution, Scandinavian Journal of Economics, 96 pp Jensen, S. E. H., S. B. Nielsen, L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1995): Tax policy, housing and the labour market: An intertemporal simulation approach, Economic modelling, 13 pp Knudsen, M. B., L. H. Pedersen, T. W. Petersen & P. Trier (1998a): Danish Rational Economic Agents Model DREAM version 1.2, Arbejdspapir, Danmarks Statistik. Knudsen, M. B., L. H. Pedersen, T. W. Petersen & P. Trier (1998b): Dynamic Calibration of a CGE-model with a demographic application, Arbejdspapir, Danmarks Statistik Knudsen, M. B., L. H. Pedersen, T. W. Petersen & P. Trier (1999): A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, i Peter A.G. van Bergeijk, Jarig van Sinderen and Ben A. Vollaard (eds.): Structural Reform in Open Economics - a Road To Success?, Edward Elgar Publishing Kottlikoff, L. J. (2000): The A-K OLG Model: Its Past, Present, and Future, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland Lange, K., L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1998): The Danish Tax Reform Act of 1993: Effects on the Macroeconomy and Intergenerational Welfare, i Andersen, T. M., S. E. H. Jensen & O. Risager (eds.): Macroeconomic Perspectives on the Danish Economy, Macmillan Press Liebing, C. S., L. P. Geerdsen, M. B. Munksgaard & L. Pedersen (1999): Sofis en strukturmodel, Socialforskningsinstituttet 99:7 Madsen, A. D. (2000): Velfærdseffekter ved skatteændringer i DREAM, Economic Modelling working Paper Series, 2000:5, Danmarks Statistik Pedersen, L. H. (1998): Egenskaber ved specielle funktionsformer: Cobb-Douglas, CES og Nested CES, Undervisningsnote, Københavns Universitet Pedersen, L. H. & Stephensen, P. (2000): Earned income tax credit: A cure for U- nemployment, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland Pedersen, L. H., P. Stephensen & P. Trier (1999): A CGE Analysis of the Danish Ageing Problem, Arbejdspapir, Danmarks Statistik Pedersen, L. H. & P. Trier (2000): Har vi råd til velfærdsstaten?, Economic Modelling Working Paper Series 2000:4, Danmarks Statistik 12

13 Petersen, T. W. (1997): Introduktion til CGE-modeller, Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 135 nr.2, side Rasmussen, T. N. (1999): Tre metoder til uddeling af omsættelige CO2-kvoter, Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 137 nr. 2, side Regeringen (2000): Et bæredygtigt pensionssystem, København Shoven, J. B. & J. Whalley (1992): Applying General Equilibrium, Cambridge University Press Stephensen, P. (2000): Foreløbige formuetal for Danmark 1998, Arbejdspapir Danmarks Statistik Sørensen, P. B. (2000): The Case for International Tax Coordination Reconsidered, Economic Policy, Udvalget om Personbeskatning (1992): Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, København 13

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Forvridningseffekter af jordbeskatning

Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Forvridningseffekter af jordbeskatning Nationaløkonomisk Tidsskrift 2014:1 Morten Skak, lektor Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Det

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004

IP-Telefoni. Mikkel Friis-Olsen. Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 IP-Telefoni af Mikkel Friis-Olsen Internet-økonomi, forår 2004 Økonomisk Institut Københavns Universitet Onsdag d. 5. maj 2004 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning side 3 2.1 Efterspørgsel efter telekommunikation

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed

Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed Teknisk note nr. 9 Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed Noten er udarbejdet af Daniel le Maire Christian Scheuer Rockwool Fondens Forskningsenhed København 23 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere