Klassiske kontra intertemporale AGL-modeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klassiske kontra intertemporale AGL-modeller"

Transkript

1 Klassiske kontra intertemporale AGL-modeller er det et valg mellem data og teori? Lars Haagen Pedersen Resume Den teoretiske struktur i klassiske AGL modeller er for simpel til at kunne anvende til generelle økonomisk-politiske formål. Resultaterne får systematisk bias. Debatten om den empiriske metode er forfejlet. Forskellen til makroøkonometriske modeller er begrænset. Data-grundlaget for intertemporale modeller er for dårligt. Det kan føre til bias i resultaterne. Man bør stræbe efter en model med de institutioner som påvirker incitamenterne eller begrænser handlemulighederne. Modellen skal sikres en solid empirisk forankring det stiller nye krav til statistikproduktionen. Betegnelsen anvendte generelle ligevægtsmodeller (herefter forkortet AGL-modeller) dækker over vidt forskellige modeltyper, der ikke nødvendigvis har meget andet end navnet til fælles. Det kan derfor være relevant først at definere, hvad en model skal indeholde for at kunne kvalificere til betegnelsen anvendt generel ligevægtsmodel: 1) Analysen skal inkludere mindst to markeder. 2) Adfærdsrelationer skal som hovedregel udledes som summen af resultaterne af eksplicit maksimering af en specificeret kriteriefunktion under bibetingelser. 3) Modellen skal simulere på en computer. 4) Hertil kommer ofte et krav om, at modellen i udgangssituationen (den initiale ligevægt) skal have proportioner, som svarer til den relevante virkelige økonomi. 1 Med fremkomsten af softwarepakker (f.eks. GAMS og GEMPACK), der gør det muligt at løse store ligningssystemer uden selv at skulle programmere en algoritme (dvs. løsningsmekanisme), er det overkommeligt at formulere en AGL-model, som lever op til definitionen ovenfor. I midten af 1990 erne førte dette til, at et antal danske økonomiske institutioner iværksatte opbygningen af deres egen AGL-model til politikanalyse. Der er imidlertid en meget lang vej fra at have en AGL-model, som opfylder kravene i definitionen til at have en model, man kan bruge til kvantitativ analyse af en given økonomisk-politisk problemstilling. I denne artikel laves en oversigt over de to hovedtyper af AGL-modeller med eksempler på danske modeller, samt et forsøg på at karakterisere modeltypernes stærke og mindre stærke sider. Endelig bliver der givet et forsøg på at vurdere AGL-modellernes betydning for den økonomisk politiske debat. 1 Med denne meget brede definition falder Real Business Cycle Modeller også indenfor klassen af AGL-modeller. Traditionelt behandles disse modeller som en selvstændig modeltype. Denne opdeling er fastholdt i denne oversigt, der således ikke behandler RBC-modeller. 1

2 Klassiske AGL-modeller eller numbers with theory modellerne De klassiske AGL-modeller fik sin udbredelse med mainframe computere i 1970 erne. Modeltypen er glimrende karakteriseret med Glenn W. Harrison s 2 ord: big and simple. Shoven & Whalley (1992), der anvendes som lærebog i faget Anvendte Generelle Ligevægtsmodeller ved Politstudiet giver en gennemgang og en oversigt over anvendelsen af de klassiske AGL-modeller. 3 Kernen i klassiske AGL-modeller er en disaggregeret input-output del og evt. en opdeling af forbrugerne i typer f.eks. efter indkomst. I standardmodeller er der en repræsentativ virksomhed i hver sektor, som maksimerer profitten (på et givet tidspunkt) givet priserne, og givet produktionsfunktionen, der almindeligvis specificeres som en nested CES funktion. 4 Tilsvarende er der en repræsentativ forbruger af hver type. Forbrugerne maksimerer en nyttefunktion over varer på et givet tidspunkt (funktionen er specificeret som en nested CES funktion) givet priser og indkomst. Modellen fastlægger et sæt af relative priser, der giver kompetitiv (statisk) ligevægt. Det er karakteristisk for klassiske AGL-modeller, at markederne er walrasianske (dvs. fuldkommen konkurrence markeder med privat ejedomsret), hvor de eneste forvridninger er varespecifikke afgifter og subsidier samt eventuelt andre skatter og transfereringer. Økonomiens ligevægt afviger typisk kun fra first best som følge af eksistensen af forvridende skatter og afgifter. Anvendelser Modeltypen er hovedsageligt blevet anvendt til analyser af ændringer i skatter og afgifter, samt som internationale handelsmodeller af Heckscher-Ohlin typen, hvor f.eks. effekten af regionale eller globale handelsaftaler er blevet belyst. Et nyere eksempel er analysen af handels- og velfærdseffekten af Uruguay-runden i Harrison, Rutherford & Tarr (1997). Den disaggregerede produktionsstruktur betyder, at det er relevant at analysere emission af f.eks. CO2 og NOX. Derfor er modellerne i 1990 erne blevet brugt til at analysere effekten af CO2-afgifter eller forureningstilladelser. De første CGE-beregninger af CO2-reduktioner i Danmark findes i Det økonomiske Råd (1993), som til dette formål udviklede modellen GESMEC, jf. Frandsen, Hansen & Trier (1995). Erhvervsministeriets grundmodel (MoBiDK) er også en klassiske AGL-model, men ministeriet har også dynamiske udvidelser af modellen. Rasmussen (1999) anvender en dynamisk version af MoBiDK til at kvantificere effekten af forskellige indretninger af et system med omsættelige CO2 kvoter. Modeltypens styrke Fordelen ved de klassiske AGL-modeller er, at de disaggregerede data giver en så detaljeret beskrivelse af produktionsstrukturen, at det er muligt at analysere og kvantificere ganske specifikke indgreb. Klasiske AGL-modeller er særligt velegnede til, er 2 Glenn W. Harrison er professor ved Department of Economics, University of South Carolina. Han er en internationalt anerkendt AGL-specialist og den ene af de to oprindelige ledere af MoBiDK projektet i Erhvervsministeriet. 3 For en god, let tilgængelig introduktion, se til Petersen (1997). 4 Se f.eks. Pedersen (1998) for en gennemgang af egenskaberne ved nestede CES funktioner. 2

3 analyser af konkrete politik-reformer på meget specifikt niveau, hvor skatte- og afgiftsstrukturen ændres, således at nogle forvridende skatter sænkes, mens andre øges under antagelse af f.eks. uændret offentligt budget. Modellerne kan dermed beregne nettoeffekter på udbud og efterspørgsel af de forskellige varer og vurdere velfærdseffekterne. Set fra en politisk synsvinkel er denne modeltype alligevel relativt abstrakt. Det hænger naturligvis sammen med, at modellerne er statiske, og de opnåede kvantitative effekter derfor er uden tidsdimension. Analytikeren vil derfor ofte blive mødt med ønske om at kunne angive et tidsrum indenfor hvilket, den beregnede effekt kan forventes at være opnået. Data Fra et praktisk synspunkt har de klassiske AGL-modeller et forklaringsproblem, idet den teoretiske modelramme indebærer, at økonomiens private og offentlige sektor ikke kan have over- eller underskud, men derimod må have et opsparingsoverskud på 0. 5 Da data for en virkelig økonomi ikke vil opfylde dette, er det nødvendigt at afstemme data, således at de bliver konsistente med de bånd, som pålægges af den teoretiske model. Dette foregår ofte ved at opstille en såkaldt Social Accounting Matrix, der er en slags input output matrix opstillet således at modellens ligevægtsbetingelser repræsenteres ved rækkerne i matricen, mens modellens budgetrestriktioner er repræsenteret ved søjlerne. For at sikre konsistens RAS-afstemmes matricen. 6 Denne procedure indebærer, at de data, der bruges i modellen, afviger fra de officielle (nationalregnskabs) data. Det bliver derfor et spørgsmål om i hvilket omfang denne (nødvendige men arbitrære) data-manipulationsprocedure kan siges at påvirke resultatet af analysen. Kalibrering Spørgsmålet om kalibrering rejses ofte som et problem af kritikere af AGL-modeller. Det er denne forfatters opfattelse, at kritikken i for høj grad fokuserer på metoden, mens det er konkrete anvendelsers omgang med data, der er grund til at kritisere. Lad os først definere, hvad der menes med kalibrering: Kalibrering er den proces, der sikrer, at den økonomiske model er i stand til at replikere det konsistente udgangsdatasæt. Kalibrering er ikke specifikt for AGL-modeller, således kalibreres også makroøkonometriske modeller som f.eks. ADAM. Derved sikres, at udgangspunktet for fremskrivninger med modellen er identisk med seneste nationalregnskabsdata. Metoden, der anvendes i de to modeltyper, er ikke ens. I en makroøkonometrisk model estimeres faktor- og forbrugsefterspørgselfunktioner. Estimationerne giver anledning til at parametre som egenpris-, krydspris- og indkomstelasticiteter samt et konstantled findes for den enkelte varekategori. Hvis den estimerede relation ikke præcist beskriver efterspørgslen efter den betragtede vare i et givet år, bliver forskellen opfanget i et additivt restled. 7 Kalibreringen af en makroøkonometrisk model bestemmer niveauet for disse restled. En AGL-model leder principielt til efterspørgselsrelationer af samme type. 8 I AGL-modellen anvendes de estimerede elasticiteter men ikke det 5 Det er muligt at betragte modellen som beskrivende en steady state med positiv vækstrate. Dette stiller dog også restiktive krav til data. 6 For en kort introduktion til RAS afstemning se Petersen (1997) 7 Det forudsættes implicit i denne fremstilling, at adfærdsrelationen er lognineariseret. 8 Ofte vælges dog relativt simple funktionsformer, der på forhånd binder en eller flere af elasticiteterne. Hvis kriteriefunktonen er en nested CES-funktion er efterspørgselsfunktionen loglineær og konstant- 3

4 estimerede konstantled. Det, der i praksis sker ved kalibreringen af en AGL-model, er, at konstantleddet fastsættes, således at efterspørgselsrelationen passer i udgangsåret. Lidt populært sagt bliver konstantleddet i AGL-modellen bestemt som summen af konstantleddet og restleddet i slutåret i en tilsvarende makroøkonometrisk model. Det er altså vigtigt at påpege, at proceduren betyder, at konstantleddet fastlægges udfra et enkelt års observationer (og AGL-proceduren derfor smider information væk), mens det vi normalt opfatter som centrale økonomiske parametre principielt fastlægges på samme måde i de to modeltyper. I praksis er forskellen formentlig større. Dette skyldes ofte, at data ikke er tilgængelige som (lange) tidsserier på det disaggregeringsniveau, der anvendes i denne type AGL-modeller, hvorfor egentlig estimation af elasticiteter ikke er muligt. I andre tilfælde kan man hævde, at forklaringen er, at den gennemsnitlige AGL-bruger har et mere afslappet forhold til data end økonometrikeren. 9 Ofte vil man blot se, at der vælges et sæt af elasticiteter, enten med reference til andre studier eller helt uden referencer. I bedste fald er analysen suppleret med systematiske følsomhedsberegninger, hvor centrale elasticiteter varieres mhp. at afsløre følsomheden i resultatet. Et problem ved disse følsomhedsberegninger er, at uden estimerede konfidensintervaller er det ikke muligt at vurdere, om de anvendte ændringer i elasticiteterne er små eller store. Resultater med systematisk bias Endelig og mest kritisk efter nærværende forfatters synspunkt indebærer den simple teoretiske struktur, hvor de eneste forvridninger i økonomien ofte er skatte- og afgiftssystemet, at der opstår en monoforklaring på økonomiens efficiensproblemer. Det, at der ses bort fra andre institutionelle forhold, der i den virkelige økonomi medvirker til at forklare økonomiens afvigelse fra first best, betyder, at effekten af de i modellen indlagte forvridninger får et forkert kvantitativt niveau. Det er imidlertid ikke a priori muligt at sige om effekten af forvridningerne bliver for store eller for små, idet det jo ikke er oplagt at indførelse af flere forvridninger vil bringe den samlede økonomi længere væk fra first best. Den forkerte størrelse af effekten af en given forvridning forstærkes ved, at de relativt få forvridninger, bruges til at sikre at modellen kan reproducere data fra den faktiske økonomis ligevægt. Det betyder, at når der analyseres, hvilken konsekvens en ændring i en indlagt skatte- eller afgiftssats vil have, da vil denne analyse være biased, hvis der er set bort fra andre betydende forvridninger. Modellerne kan derfor give systematisk forkerte resultater af en given analyse, hvis de analyserede økonomiske strukturer er modelleret for simpelt. Værre er det, at følsomhedsanalyser ikke kan afsløre dette, da disse går ud på at ændre parametrene i modellen og ikke strukturerne. Generelt er der i de større modelmiljøer internationalt en bevægelse væk fra de klassiske statiske modeller og over mod en situation, hvor de integreres med den nedenfor beskrevne type AGL-modeller som typisk er dynamiske modeller med betydelig mere teoretisk struktur (herunder forventningsdannelse), jf. f.eks. Harrison, Jensen, Pederleddet i denne relation er en funktion af vægtparametrene i den nestede CES-funktion. Med en nested CES-funktion er indkomstelasticiteten bundet til 1. Se Pedersen (1998) for en uddybning af disse egenskaber. 9 Denne egenskab deler AGL-brugeren til en vis grad med brugeren af makroøkonometriske modeller. 4

5 sen & Rutherford (2000). Integration af de to modeltyper er muliggjort dels ved udviklingen i nyere makroøkonomisk teori og dels ved den meget hastige udvikling i og billiggørelse af processorkraft i de relativt store computere, der er nødvendige for at kunne løse disse modeller. Moderne AGL-modeller eller theory with numbers modeller Den nyere type AGL-modeller havde i sin oprindelige form stort set intet tilfælles med de klassiske AGL-modeller. Disse modeller fokuserer på en rig teoretisk struktur, mens kravet til at modellerne skal kunne beskrive et givet datasæt er opgivet. Modellernes ligevægt skal ligne men ikke replikere (dvs. passe fuldstændigt med) et datasæt fra en virkelig økonomi. Det vil ofte være umuligt at få disse modeller til at replikere data fuldstændigt, fordi modellerne indeholder mere teoretisk struktur end de simple statiske modeller, samtidig med at denne struktur på visse områder (bevidst) er for simpel, med det formål at holde de forholdsvis teoretiske modellers omfang nede. I dansk økonomisk forskning har EPRU-forskningsgruppen været pioner indenfor denne type modeller. 10 Auerbach-Kottlikoff-modellen Auerbach & Kottlikoff (1987) udviklede en dynamisk simulationsmodel med overlappende generationer af husholdninger, hvor agenterne har rationelle forventninger. Hver generation lever et på forhånd fastlagt antal perioder. Modellens produktionsside repræsenteres ved en aggregeret privat produktionssektor. A-K-modellen blev en slags foregangsmodel for andre analyser af dynamiske effekter af finanspolitik. A-Kmodellen er designet til at vurdere de dynamiske effekter (effekter på opsparing og investering over tid) af skatte- og afgiftspolitik, samt offentlig udgiftspolitik. For en let tilgængelig introduktion til modellen og en oversigt over dens anvendelser, se Kottlikoff (2000). A-K-modellen anvender stiliserede data, der reproducerer de vigtigste størrelsesforhold i den amerikanske økonomi. Metoden med at få data ind i modellen kaldes ofte for kvalitativ kalibrering, men har ikke noget til fælles med den kalibreringsprocedure, der er beskrevet ovenfor. Princippet er, at visse centrale (endogene) makroøkonomiske størrelser rammes præcist, mens øvrige endogene fastlægges ved at vælge parametre, således at modellens ligevægt er tilstrækkeligt tæt på data. Det empiriske udgangspunkt er derfor løsere, og de kvantitative resultater tilsvarende mere upræcise. Selvom modellen er dynamisk, er udgangspunktet for modelsimulationer en steady state. Det betyder, at kravene til data formelt set ikke er mindre restriktive end i de statiske modeller. Den dynamiske struktur med rationelle forventninger betyder, at modellen rent teknisk må løses for alle perioder samtidig, idet fremadrettede forventninger betyder, at nutidige variable afhænger af forventninger til fremtiden. Med terminologien fra makroteori er modellen simultan. 11 Denne egenskab betyder, at modellen rent teknisk hurtigt bliver meget stor og derfor kræver betydelige com- 10 Af andre institutioner der har udarbejdet teoretiske modeller med kvantitative resultater kan nævnes Socialforskningsinstituttet, hvor Liebing, Geerdsen, Munksgaard og Pedersen (1999) opstiller en model med focus på langsigts ligevægten i et søgearbejdsmarked. 11 I modsætning hertil er f.eks. ADAM modellen rekursiv over tid, dvs. den kan teknisk løses for en periode af gangen, da forventninger i denne model er bagudrettede. Det reducerer behovet for computerkraft betydeligt. 5

6 puterressoucer. Dette er forklaringen på den forholdsvis aggregerede produktionsstruktur. A-K modellens styrke er for det første, at fokus udvides fra kun at inkludere analysen af potentielle statiske efficiensgevinster til også at kunne vurdere potentielle dynamiske efficiensgevinster. Modellen er komplementær til de klassiske AGLmodeller, fordi A-K-modellens udbudsside er så aggregeret. Den anden styrke ved modellen er, at det bliver muligt at analysere den intertemporale fordeling af velfærdseffekterne. Også i dette tilfælde kan modellen dog opfattes som komplementær til de klassiske AGL-modeller, idet der kun er en repræsentativ husholdning pr. aldergruppe. Intragenerationelle fordelinger derfor ikke mulige. EPRU-Modellen Opbygningen af teoretiske simulationsmodeller med kvantitative effekter mhp. vurdering af den økonomiske politik var en del af fundamentet for dannelsen af EPRU forskningsgruppen. Den første og største model er inspireret af A-K-modellen og fik navnet EPRU-modellen. Målsætningen med EPRU-modellen var analyse af skatteog arbejdsmarkedsreformer i Danmark. Modellen blev derfor bygget som en model for en lille åben økonomi. På grund af boligbeskatningens særstilling blev modellen bygget med hhv. en sektor, der producerer boliger og en sektor, der producerer øvrige varer. Husholdningssektoren tager udgangspunkt i Blanchard (1985), der har konstant (dvs. aldersuafhængig) dødssandsynlighed. Denne forudsætning betyder, at det er mulig analytisk at aggregere de enkelte generationers adfærd til en samlet aggregeret adfærd. Det giver en betydelig reduktion i den samlede computermodels størrelse. Husholdningerne efterspørger i hver periode dels et bundt af ikke-varige varer og dels boliger. Endelig er arbejdsmarkedet i EPRU-modellen karakteriseret ved imperfekt konkurrence. Modellen blev først anvendt i forbindelse rapporten fra Udvalget for Personbeskatning (1992) og senere til at vurdere ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst (Jensen, Nielsen, Pedersen & Sørensen (1994)), ændringer i kapitalindkomstbeskatningen (Jensen, Nielsen, Pedersen & Sørensen (1996)), og til en evaluering af den samlede skattereform fra 1993 (Lange, Pedersen & Sørensen (1999)). 12 Eksempel på effekten af det løsere data-grundlag EPRU-modellen er ligesom A-K-modellen baseret på kvalitativ kalibrering. Den potentielle betydning af denne løsere datamæssige fundering kan illustreres ved et konkret eksempel. I EPRU-modellen er produktionsfunktionen dannet med udgangspunkt i en teoretisk produktionsfunktion, hvor kapitalapparatet er består af den indenlandsk producerede ikke-bolig-vare. DREAM modellen (jf. nedenfor) er i modsætning til EPRU-modellen opbygget som de klassiske AGL-modeller, dvs. modellens teoretiske struktur er opbygget, så modellen skal kunne reproducere et historisk data-sæt. Det indebærer bl.a., at alle celler i input-output matricen skal være repræsenteret i den teoretiske model. Derfor må bl.a. kapitalapparatet være sammensat af leverancer fra flere kilder. Det gør formuleringen af produktionsfunktionen mere kompleks og betyder, at der vil være mere sammensatte effekter af en given politikændring. I EPRU-modellen bliver forklaringen renere på grund af den forsimplede inputstruktur, hvor der kun 12 EPRU gruppen har herudover produceret en række andre (statiske) teoretiske AGL-modeller med kvantitative resultater. Bland disse kan nævnes: SORTEPER jf. Frederiksen, Hansen, Jacobsen og Sørensen (1995), der senere blev videreudviklet i Det økonomiske Råd og fik navnet MODULA jf. Brixen (1998). Sørensen (2000) anvender en model kaldet TAXCOM til at analysere effekterne af skattekonkurrence. 6

7 er leverancer fra den indenlandske ikke-bolig sektor til kapitalapparatet. Konkret gælder, at maskin-kapital i DREAM hovedsageligt er importeret. Derfor vil en indenlandsk prisstigning i DREAM føre til et relativt prisfald på maskinkapital og alt andet lige et højere langsigtet K/L. I EPRU-modellen følger prisen på kapitaludstyr derimod den indenlandske pris, og der vil derfor ikke komme nogen stigning i K/L forholdet fra denne kilde. For indgreb, der påvirker bytteforholdet vil de to modeller, derfor give en ret forskellig udvikling i produktion og kapitalintensitet. EPRU modellens resultat får en bias, fordi der set bort fra en central egenskab ved data. Eksempel på bias i resultaterne I A-K-modellen er arbejdsmarkedet modelleret som et kompetitivt marked. På dette punkt er modellen helt i tråd med de klassiske AGL-modeller, idet skatter og afgifter er eneste forvridninger ud over de, der følger af den overlappende generationsstruktur. Der er derfor ikke arbejdsløshed i A-K-modellen. I EPRU-modellen er der arbejdsløshed i ligevægten og imperfekt konkurrence på arbejdsmarkedet. Denne forskel i institutioner har stor betydning for vurderingen af virkningen af ændringer i beskatningen af arbejdsindkomst. Betragt f.eks. en reduktion i bundskatten. Reduktionen antages finansieret ved en lump sum skat på forbrugerne. I A-K-modellen betyder reduktionen i bundskatten en forøget gevinst ved beskæftigelse, idet lønnen efter skat stiger. Arbejdsudbuddet og ligevægtsbeskæftigelsen stiger. Stigningens størrelse afhænger af arbejdsudbudselasticiteten. I EPRU modellen betyder det imperfekte arbejdsmarked, 13 at beskæftigelsen fastlægges ved lønkurven. Lønkurvens placering afhænger af forskellen mellem lønnen efter skat og dagpengene efter skat. For uændrede dagpenge er effekten på lønkurven af en bundskatteændring langt mere begrænset end effekten på arbejdsudbudskurven, fordi stigningen i dagpengene efter skat skal fratrækkes stigningen i lønnen efter skat, inden effekten på lønkurven opnås. Med et fuldkommen konkurrence arbejdsmarked fås derfor, at bundskatten er en ret forvidende skat, mens der i en økonomi med arbejdsløshed og beskatning af dagpengene vil gælde, at bundskatten ikke er en særligt forvridende skat. EPRU-modellens mere rige teoretiske struktur får altså stor betydning for den politiske konklusion. DREAM modellen DREAM s opbygning i Danmarks Statistik startede i Udgangspunktet var EPRU-modellen og en målsætning om et solidt empirisk fundament baseret både på traditionelle nationalregnskabsdata og registerbaseret statistik. DREAM skal indeholde en beskrivelse af de regler og institutioner i den virkelige økonomi, som påvirker agenternes inciatmenter og derfor ligevægten i økonomien. Pointen er, at DREAM skal kunne beskrive (replikere) disaggregerede data, og samtidig så vidt mulig kunne undgå systematisk bias i resultaterne af en given økonomisk politik. DREAM skal kunne beskrive de strukturelle effekter af konsekvenserne af finanspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. I forhold til andre AGLmodeller er der mere fokus på udgiftssiden. Dette skyldes dels, at offentlige udgifter til diverse transfereringsordninger vurderes som centrale for den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning og dermed for virkningen af arbejdsmarkedspolitikken. Samtidig skal DREAM kunne anvendes i analysen af den finanspolitiske holdbarhed, hvilket betyder, at såvel udgifts- som indtægtssiden bliver central for modellens anvendelse. 13 I EPRU-modellen skyldes imperfektionen eksistensen af fagforeninger, men den her beskrevne effekt ville også være til stede med et søgearbejdsmarked eller et efficiency wage arbejdsmarked. 7

8 Målsætningerne betyder, at forbrugersiden behandles mest disaggregeret.. På grund af de dynamiske AGL-modellers størrelse er det derfor i første omgang valgt at arbejde med en relativt aggregeret udbudsside. 14 I det følgende gennemgås de centrale punkter, hvor DREAM tager særligt hensyn til data og institutioner i dansk økonomi. 15 Befolkningsudviklingen Den meget simple befolkningsdynamik A-K-modellen og i EPRU-modellen betyder, at det er umuligt at få de til enhver tid forventede befolkningproportioner frem i AGLmodellen. DREAM modellen baseres derfor på husholdninger, der føder børn med den forventede aldersbetingede fertilitet og som overlever med den aldersbetingede overlevelsesfrekvens. Det betyder, at antallet af børnefamilier mv. i DREAM følger befolkningsudviklingens. Tilsvarende følger antallet af ældre i DREAM også det forventede niveau i befolkningsprognosen. Det har stor betydning for udviklingen i såvel det offentlige forbrug, som de offentlige transfereringer samt for udviklingen i arbejdsstyrken, der jo begrænses af antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Se Knudsen, Pedersen, Petersen, Stephensen & Trier (1998a) for en præcis beskrivelse af befolkningsdynamikken i DREAM og dennes konsekvenser for opsparingen. Dynamisk kalibrering Kravet, om at modellen skal kunne replikere data for et givet år, fører naturligt til, at man ikke kan bruge en steady state som udgangspunkt for simulationer med modellen. Dette er ellers den gængse metode, idet det betyder, at kalibreringsproceduren svarer til den ovenfor beskrevne. Imidlertid er helt centrale variable som f.eks. befolkningen meget langt fra at være i steady state (jf. aldringsproblematikken), således at ikke engang som approksimation kan metoden forsvares, givet, at den realistisk befolkningsudvikling er valgt som grundlag. Det indebærer den komplikation, at modellen dels skal kunne simulere med udgangspunkt i data for et givet år og dels skal kunne sikre, at dette udgangspunkt er konsistent med den dynamiske udvikling, som genereres endogent givet disse data. Dette dobbelte krav er ikke et problem i makroøkonometriske modeller, fordi de har bagudrettede forventninger og asymtotisk stabilitet. Dvs. at den langsigtede ligevægt er stabil, og modellen konvergerer uanset udgangspunktet. Som nævnt har AGL-modeller baseret på nyere makroteori fremadrettede forventninger (i form af perfekt forudseenhed). Det betyder, at den konkrete værdi af f.eks. aktiekursen i dag afhænger af (forventningen til) aktiekursen i morgen. Det betyder på sin side, at modellens udgangsår ikke kan fastlægges uden kendskab til forventningen til fremtiden. Det er derfor afgørende, at kalibreringen sikrer konsistens mellem udgangspunktet og det simulerede dynamiske forløb. Knudsen, Pedersen, Petersen, Stephensen & Trier (1998b) beskriver teknikken i denne kalibreringsproces. 14 Dette valg skal ses i sammenhæng med, at MoBiDK projektet har fokus på en detaljeret modellering af produktionsstrukturen. De to projekter kan derved komplettere hinanden. Udviklingen i processorhastigheden, der bestemmer hvor lang tid en simulation med modellerne tager, betyder, at det indenfor de nærmeste år vil blive muligt at have en model med disaggregeret beskrivelse af såvel forbruger- som producentsiden på en almindelig, men kraftig PC 15 Arbejdspapirer og andet materiale vedrørende DREAM kan downloades fra web-siden: 8

9 Et andet problem med målsætningen om at kunne replikere et data-sæt for et givet år er, at der ikke foreligger et fuldstændigt og konsistent data-sæt for Danmark i et givet år. Danmarks Statistik producerer ikke personlige formuetal, der er konsistente med nationalregnskabet. Der er stor niveauforskel mellem de formuetal, der kan konstrueres udfra ejerskabet og de formuetal, der følger af niveauet for kapitalapparatet i nationalregnskabet, se Stephensen (2000). DREAM anvender derfor en aldersfordelt formueprofil fra Lovmodellen, som skaleres til et niveau, der er konsistent med det aggregerede niveau i nationalregnskabet. Generationsregnskab De offentlige udgifter er ofte eksogene i en AGL-model, men i DREAM er der flere afvigelser fra dette princip. For det første er der en egentlig offentlig produktionssektor, der producerer offentlige serviceydelser til borgerne. De offentlige serviceydelser bestemmes på sin side som et eksogent niveau for en person af en given alder og et givet køn. På denne måde får ændringer i befolkningens sammensætning lov til at slå igennem på det offentlige konsum. 16 Det betyder, at i en situation, hvor befolkningssammensætningen ændres, således at der bliver flere ældre, vil den offentlige serviceproduktion stige for uændret økonomisk politik, fordi de ældre har et større gennemsnitligt forbrug af disse ydelser end yngre. Offentlige transfereringer fordeles fortrinsvis på ordninger. I initialåret fordeles det samlede antal personer i en given transfereringsordning på hhv. køn, alder og herkomst efter den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Med dette udgangspunkt fremskrives udviklingen i antallet af personer på den enkelte ordning blandt andet som funktion af den ændrede alderssammensætning af befolkningen. Derved bliver langt størstedelen af de offentlige udgifter aldersbetingede, hvilket sammen med befolkningsdynamikken giver mulighed for at vurdere udviklingen i de offentlige udgifter i en situation (som den nuværende) hvor der kan forudses betydelige ændringer i befolkningens alderssammensætning. Pensionsopsparing En af de nyere institutioner, der ligesom befolkningen er meget langt fra sin steady state er arbejdsmarkedspensionsordningerne. Disse ordninger er endnu ikke fuldt udbygget på indbetalingssiden, og det varer derfor mere end længden af et helt arbejdsliv, før fremtidige generationer af pensionister alle vil have arbejdsmarkedspensioner baseret på et fuldt udbygget system. I DREAM beregningerne nås denne ligevægt omkring år Arbejdsmarkedspensionerne har stor betydning for en vurdering af holdbarheden af den økonomiske politik (dvs. om man kan fastholde det givne serviceniveau for borgerne uden skattestigninger, og uden at staten bliver insolvent). En hovedårsag til dette er den skattemæssige behandling af pensionsopsparing, der betyder, at indbetalinger er fradragsberettigede, mens udbetalinger er skattepligtige i indkomstskattesystemet. Man kan sige, at den opsparing, der ligger i pensionsselskaberne og kasserne dels er privat opsparing og dels er udskudte skattebetalinger. For at kunne vurdere den finanspolitiske holdbarhed er det derfor nødvendigt at vurdere udviklingen i de fremtidige udbetalinger og indbetalinger til pensionsordnigerne. I DREAM er der en pensionsselskabssektor, som udbetaler ægtefælle-, invalide- og alderspensioner på basis af de indbetalinger, der er lavet af den enkelte. Modelbereg- 16 Det aldersfordelte offentlige konsum fastlægges med udgangspunkt i Økonomiministeriets opgørelse af dette. 9

10 ningen af de enkelte pensionstyper er baseret på de af finanstilsynet godkendte aktuarmæssige principper (det såkaldte G82 grundlag). Se Pedersen, Stephensen og Trier (1999) for en dokumentation af den konkrete modellering. Også på dette punkt har det været nødvendigt at konstruere et selvstændigt datagrundlag til DREAM. Danmarks Statistik producerer ikke statistik over den personlige pensionsopsparing (dvs. den enkeltes indestående i pensionsselskaber og kasser). DRE- AM gruppen har derfor i samarbejde med Det økonomiske Råds sekretariat dannet en aldersfordeling af pensionsformuen for 1996 baseret på en spørgeskema undersøgelse blandt de større pensionsselskaber og pensionskasserne. Anvendelser af DREAM DREAMs særlige fokus på den aldersafhængige adfærd og de aldersfordelte offentlige serviceyderlser og transfereringer har naturligt givet anledning til, at modellen er blevet brugt til at vurdere betydningen af den fremtidige ændrede befolkningssammensætning, hvor ældreandelen kan forudses at vokse kraftigt. Den tidligste undersøgelse af dette er lavet i samarbejde med Det økonomiske Råd og publiceret i DØR (1998). En tekniske dokumentation findes i Pedersen, Stephensen og Trier (1999). Senere analyser, der anvender DREAM til vurdering af den finanspolitiske holdbarhed og ældrebyrden findes i Regeringen (2000) samt Pedersen & Trier (2000). Herudover er DREAM også anvendt til mere traditionelle AGL-analyser, som typisk er marginale ændringer i forvridende skatter og afgifter. En tidlig version af modellen er således brugt til analyse af skattereformen fra 1993, se Knudsen, Pedersen, Petersen, Stephensen & Trier (1999b). Pedersen & Stephensen (2000) analyserer betydningen af beskæftigelsesfradrag, mens Madsen (2000) finder forvridningstabene pr. provenukrone ved forskellige skatter og afgifter. AGL-modeller og økonomisk politik For at en model(type) skal kunne få varige effekter på den økonomiske politik er det nødvendigt at modellen har en sammenhængende og kompleks teoretisk struktur, og modellen skal være grundigt funderet i data. De klassiske AGL-modeller har elementer af begge dele i sig. Den disaggregerede produktionsstruktur giver mulighed for at se hvilke sektorer, der er tæt forbundne, og hvilke der ikke er. Endvidere sikrer efterspørgslen fra modelbrugerne, at statistikproducenten leverer de relevante input-output tabeller og videreudvikler disse til f.eks. at inkludere emissionskoefficienter. Problemet med disse modeller er blot, at de til langt de fleste former for økonomisk politik ikke er tilstrækkeligt avancerede i den teoretiske struktur til at sikre overblik over centrale sammenhænge. De dynamiske AGL-modeller har den tilstrækkelige teoretiske struktur til at sikre overblik over centrale sammenhænge, der er relevante for de fleste former for økonomisk politik. Imidlertid er datagrundlaget ofte for svagt. Det skyldes blandt andet, at der ikke hos statistikproducenterne hidtil er registreret behov for denne type statistik. Den første vigtige effekt af disse modeller er at blotlægge behov for nye områder for statistikproduktion. I denne artikel er nævnt behovet for formuestatistik og specielt opgørelser over den personlige pensionsformue, som er områder, hvor Danmark ikke er godt dækket med statistik. En tilsvarende vigtig effekt af modellerne er anvendelse 10

11 af eksisterende statisk på en systematisk måde. Her kan nævnes den registerbaserede statistik, som Danmark er usædvanligt velforsynet med, men som kun i beskedent omfang i dag bruges i sammenhæng med makroøkonomisk statistik som f.eks. nationalregnskabsdata. Hvis de dynamiske AGL-modeller skal have en betydende og varig indflydelse på den økonomiske politik, er det nødvendigt at udbygge sammenhængen mellem teori og statistik. Denne sammenhæng er tydelig i anvendelsen af DREAM. De steder, hvor DREAM anvender eksisterende data på en ny måde eller direkte har nye data, er knyttet til pensionsområdet og aldersfordelingen af offentlige serviceudgifter og transfereringer. Netop på disse områder har DREAM været brugt i de økonomiske ministerier. Referencer Auerbach, A. & L. J. Kottlikoff (1987): Dynamic Fiscal Policy, Cambridge University Press. Brixen, P. (1998): MODULA: En AGL-Model med duale arbejdsmarkeder, Arbejdspapir 1998:1, Det økonomiske Råds Sekretariat. Blanchard, O. J. (1985): Debt, deficts and finite horizons, Journal of Political Economy, 93, pp Det økonomiske Råd (1993): Dansk Økonomi, november 1993 Det økonomiske Råd (1998): Dansk Økonomi, december 1998 Frederiksen, N. K., N. P. Hansen, H. Jacobsen & P. B. Sørensen (1995): Subsidising consumer services: Effects on employment, welfare, and the informal economy, Fiscal Studies, Frandsen, S. E., J. V. Hansen & P. Trier (1995): GESMEC En generel ligevægtsmodel for Danmark. Dokumentation og anvendelser Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (2000): Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis: Introduction, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland Harrison, G. W., Rutherford, T. & D. G. Tarr (1997): Quantifying the Uruguay Round, Economic Journal, 107, September 1997,

12 Jensen, S. E. H., S. B. Nielsen, L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1994): Labour tax reform, employment and intergenerational distribution, Scandinavian Journal of Economics, 96 pp Jensen, S. E. H., S. B. Nielsen, L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1995): Tax policy, housing and the labour market: An intertemporal simulation approach, Economic modelling, 13 pp Knudsen, M. B., L. H. Pedersen, T. W. Petersen & P. Trier (1998a): Danish Rational Economic Agents Model DREAM version 1.2, Arbejdspapir, Danmarks Statistik. Knudsen, M. B., L. H. Pedersen, T. W. Petersen & P. Trier (1998b): Dynamic Calibration of a CGE-model with a demographic application, Arbejdspapir, Danmarks Statistik Knudsen, M. B., L. H. Pedersen, T. W. Petersen & P. Trier (1999): A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, i Peter A.G. van Bergeijk, Jarig van Sinderen and Ben A. Vollaard (eds.): Structural Reform in Open Economics - a Road To Success?, Edward Elgar Publishing Kottlikoff, L. J. (2000): The A-K OLG Model: Its Past, Present, and Future, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland Lange, K., L. H. Pedersen & P. B. Sørensen (1998): The Danish Tax Reform Act of 1993: Effects on the Macroeconomy and Intergenerational Welfare, i Andersen, T. M., S. E. H. Jensen & O. Risager (eds.): Macroeconomic Perspectives on the Danish Economy, Macmillan Press Liebing, C. S., L. P. Geerdsen, M. B. Munksgaard & L. Pedersen (1999): Sofis en strukturmodel, Socialforskningsinstituttet 99:7 Madsen, A. D. (2000): Velfærdseffekter ved skatteændringer i DREAM, Economic Modelling working Paper Series, 2000:5, Danmarks Statistik Pedersen, L. H. (1998): Egenskaber ved specielle funktionsformer: Cobb-Douglas, CES og Nested CES, Undervisningsnote, Københavns Universitet Pedersen, L. H. & Stephensen, P. (2000): Earned income tax credit: A cure for U- nemployment, i Harrison, G. W., S. E. H. Jensen, L. H. Pedersen & T. Rutherford (eds.) Using Dynamic General Equilibrium models for Policy Analysis, Contribution to Economic Analysis no. 248, North-Holland Pedersen, L. H., P. Stephensen & P. Trier (1999): A CGE Analysis of the Danish Ageing Problem, Arbejdspapir, Danmarks Statistik Pedersen, L. H. & P. Trier (2000): Har vi råd til velfærdsstaten?, Economic Modelling Working Paper Series 2000:4, Danmarks Statistik 12

13 Petersen, T. W. (1997): Introduktion til CGE-modeller, Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 135 nr.2, side Rasmussen, T. N. (1999): Tre metoder til uddeling af omsættelige CO2-kvoter, Nationaløkonomisk Tidsskrift, bind 137 nr. 2, side Regeringen (2000): Et bæredygtigt pensionssystem, København Shoven, J. B. & J. Whalley (1992): Applying General Equilibrium, Cambridge University Press Stephensen, P. (2000): Foreløbige formuetal for Danmark 1998, Arbejdspapir Danmarks Statistik Sørensen, P. B. (2000): The Case for International Tax Coordination Reconsidered, Economic Policy, Udvalget om Personbeskatning (1992): Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, København 13

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor

Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model Jeppe Rich, Lektor Analyse af vejafgifter for lastbiler og afledte regionale effekter - Implementering af en SCGE model, Lektor jhr@ctt.dtu.dk AUC 2006 11-09-2006 Indhold vorfor er analyser af denne art interessant? vad

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

i en voksende økonomi

i en voksende økonomi Den offentlige sektor i en voksende økonomi Peter Stephensen DREAM Arbejdspapir 2012:3 December 2012 Abstract I papiret opstilles en simpel generel ligevægtsmodel, hvor den offentlige sektor beskrives

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Det lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Det lange lys på den økonomiske politik. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det lange lys på den økonomiske politik Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Storm P -Har Herren tabt noget? -Tjah øh min portnøgle! -Har de tabt den her? -Næh der var henne i den

Læs mere

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR?

HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? HVOR STOR ER OMKOSTNINGEN VED AT UDVIDE DEN OFFENTLIGE SEKTOR? Kommentar af Peter Birch Sørensen til oplæg af Claus Thustrup Kreiner ved Kraka-EPRN seminaret d. 31/8 2012 PROBLEMSTILLINGEN Bør samfundsøkonomisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Hvad er en ligevægtsmodel og hvad kan den? Abstract:

Hvad er en ligevægtsmodel og hvad kan den? Abstract: IntERACT MODEL WORKING PAPER NO. 02 23. September 2013 Birgitte Gersfelt Lars B. Termansen Page 1 Hvad er en ligevægtsmodel og hvad kan den? Abstract: The various strengths and weaknesses in computable

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN DANISH RATIONAL ECONOMIC AGENTS MODEL, DREAM OKTOBER 2002 Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik Lars Haagen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Analyse. Økonomiske effekter af en permanent boligjobordning uden fradragsgrænse. 4. september 2015. Af Jens Hauch og Christoffer Jessen Weissert

Analyse. Økonomiske effekter af en permanent boligjobordning uden fradragsgrænse. 4. september 2015. Af Jens Hauch og Christoffer Jessen Weissert Analyse 4. september 2015 Økonomiske effekter af en permanent boligjobordning uden fradragsgrænse Af Jens Hauch og Christoffer Jessen Weissert Siden 2011 har vi i Danmark haft den såkaldte BoligJobordning,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +

1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t + Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi

Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Finansøkonom 2011/13 Global økonomi Opgaver til kapitel 7, Arbejdsmarkedet Opgave 1 På en lille ø er følgende tal opgjort i et givent år KVINDER Alder Antal medio Antal fødte året 15 19 år 30 2 20 24 år

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Holdbarhedsspørgsmålet

Holdbarhedsspørgsmålet Hvordan tolke og bruke ulike mål på bærekraften i offentlige finanser Seminar: Analyser af langsiktig bærekraft i offentlige finanser, Oslo, December 2 Torben M. Andersen University of Aarhus CEPR, CESifo

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil

Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Tidsseriemodeller for bilpark og årskørsel per bil Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning mf@dtf.dk 1 Indledning Dette papir omhandler en del af en aggregeret prognosemodel for dansk vejtrafik, kaldet

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere