Folkepensionisternes indkomst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkepensionisternes indkomst"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30% stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistiker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepension, andre sociale ydelser og udbetalinger fra pensionsordninger udgjorde godt 85% af folkepensionisternes gennemsnitlige indkomst i Det er stort set samme andel som i Pensionister har lavere indkomst og højere formue end ikke-pensionister 2 Sammenlignet med den yngre del af befolkningen har de 65+årige relativt lave indkomster, jf. figur 1. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for 65+årige er knap kr. mod ca kr. for de årige. Sammenlignet med 2011 er forskellen mellem den skattepligtige indkomst for personer i den erhvervsaktive alder og pensionister faldet lidt. Den lavere indkomst blandt pensionisterne viser sig i, at der er markant færre over 65, der betalet topskat. I gennemsnit betalte 22% af de årige og 6% af de 65+ årige topskat i I 2011 var de tilsvarende tal var 21% og 5%, fordi topskattegrænsen var den samme i 2012 som i I aldersgruppen 65-69, hvor der fortsat er en del erhvervsaktive, er der en lidt større andel af topskatteydere end blandt de årige, men ellers ligger andelen af topskatteydere blandt de, der er over folkepensionsalderen, ligesom i 2011, markant lavere end for de, der er i den erhvervsaktive alder, jf. figur 2. Ser man på formuen bortset fra opsparing i pensionsordninger - er den gennemsnitlig formue større for de 65+årige end for de, der er under 65 år. Der er dog tale om en løbende opbygning af formuen med alderen, så de der er i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne med en gennemsnitlig formue på hhv. ca kr. og kr. nærmer sig de 65+åriges gennemsnitlige formue på ca kr. Formueudviklingen forløber forskelligt for lejere og ejere. 3 For lejerne er formueudviklingen mere beskeden end for ejerne, hvor formuen bliver ved med at stige med alderen. Da andelen af ejere er faldende med alderen, er det samlede resultat for pensionisterne under ét dog, at den gennemsnitlige formue er ret konstant, jf. figur 3. Forskellen mellem erhvervsaktive og pensionister træder tydeligere frem, hvis man ser bort fra værdien af fast ejendom, jf. figur 4. 1 Opgjort som andel af bruttoindkomsten for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, jf. afsnit om folkepensionisternes indkomst. (Opgørelse af indkomst se boks 1). 2 I afsnit 1 betegner pensionister alle, der var over 65 år pr. 1. januar 2011 og var i live ved udgangen af 2011 også personer, der ikke modtog folkepension, mens ikke-pensionister er alle årige. Ikke-pensionister eller erhvervsaktive dækker her også førtidspensionister og andre ikke-erhvervsaktive under 65 år. I afsnit 2 og 4 omfatter folkepensionister alene enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister. I afsnit 3 og 5 omfatter folkepensionister alle folkepensionister, der modtog folkepension i 2011 og var i live ved udgangen af 2011, dvs. også folkepensionister, der var samlevende med ikke-folkepensionister. 3 Lejer og ejer er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælsadressen, dvs. at en lejer kan eje fast ejendom, fx et sommerhus, og dermed have optaget lån med sikkerhed i fast ejendom. Hertil kommer, at andelshavere klassificeres som lejere, og evt. kan have optaget lån til finansiering af andelen. 1

3 Boks 1. Opgørelse af indkomst og formue Det er vanskeligt at give et enkelt billede af pensionisternes forbrugsmuligheder eller levestandard. For det første mangler der en række oplysninger i den tilgængelige statistik, fx findes der ikke tal for værdien af den enkeltes pensionsopsparing, og der er ikke tal for, hvor meget den enkelte pensionist skylder kommunen for lån til betaling af ejendomsskatter. For det andet er der en række oplysninger, der bygger på skøn, fx imputeret lejeværdi, hvor der er forskellige opfattelser af den korrekte beregning, og hvor den ejendomsværdi, der danner udgangspunkt også må siges at være behæftet med en vis usikkerhed, jf. Rigsrevisionens kritik af SKATS ejendomsvurdering. Fordelingen af indkomst mellem ægtefæller, den såkaldte ækvivalering af indkomst for par, er også udtryk for et skøn. For det tredje er der pensionister, der har høj indkomst og lav formue, mens andre har lav indkomst og høj formue. Der er ikke gjort noget forsøg på, at omregne indkomst og formue til et enkelt mål for velstand. Indkomst Langt de fleste indkomster indgår i den skattepligtige indkomst, og er dermed enkle at opgøre, men der er tilskud, der er skattefri, fx boligydelse. Der er også tilskud, der ikke registreres, og derfor ikke kan henføres til den enkelte pensionist, fx helbredstillæg, og der er lejeværdi af egen bolig, der må beregnes, hvis ejere og lejere, der fx får boligydelse, skal kunne sammenlignes. Lejeværdien er i lighed med Det Økonomiske Råd søgt beregnet ud fra den seneste ejendomsværdi og den gennemsnitlige obligationsrente. I Danmarks Statistiks indkomstregister er lejeværdi beregnet som 5,2% af boligværdien. Ved beregningen sker der bl.a. korrektion for sommerhuse og lejeindtægter. Boligværdien, der danner grundlag for Danmarks Statistiks lejeværdiberegning indgår ikke i indkomstregistret. Ved Ældre Sagens beregning af den disponible indkomst er Danmarks Statistiks beregnede lejeværdi, OVSKEJD07, korrigeret med forholdet mellem 5,2% og den gennemsnitlige obligationsrente for 2012 på 1,7%. Ikke-skattepligtige sociale ydelser, fx boligydelse, der indgår i indkomstregistret, er bruttoficeret ved at dividere ydelsen med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt bundskat og sundhedsbidrag. En række ydelser, der ikke findes oplysninger om, fx helbredstillæg og personlige tillæg, indgår ikke i indkomsten. Udbetaling af kapitalpension og andre ikke-indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger indgår ikke i indkomsten. Ækvivaleret indkomst: Indkomsten er ækvivaleret med OECD s modificerede skala, således at den første voksne tæller med vægten 1, den anden med vægten 0,5 og børn med vægten 0,3. En samlet indkomst på kr. for et par svarer således til en ækvivaleret indkomst på kr. for hver ægtefælle ( /1,5). Enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, er opdelt efter den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat, således at de 10% med lavest indkomst er 1. decil., de næste 10% 2. decil etc. Medianindkomsten er den indkomst, hvor halvdelen af pensionisterne har lavere og halvdelen har højere indkomst. Formue Med hensyn til formue er det kun muligt at tage hensyn til den formue, der registreres af SKAT, fx fast ejendom, værdipapirer i depot, bankkonti og gæld, der er indberettet til skat, mens fx kontanter eller bil ikke indgår. Lån til betaling af ejendomsskat er ikke fratrukket formuen, da kommunerne ikke indberetter disse oplysninger til SKAT eller Danmarks Statistik. Værdi af andelsboliger indgår ikke i formuen, da der ikke foretages vurdering af de enkelte andele, mens evt. lån i fx bank til finansiering indgår i formuen. Andelsboliger henføres af Danmarks Statistik til lejeboliger. Formuen er fordelt for par med halvdelen af den samlede formue til hver. 2

4 Mens erhvervsaktive, der bor i ejerbolig i gennemsnit har nettogæld, når man ser bort fra værdien af fast ejendom, har ejerne over 70 år i gennemsnit større finansiel opsparing end gæld. Ud fra en gennemsnitsbetragtning ser det altså stadig ud til, at pensionisterne går mod at sidde i en gældfri bolig, dog er tidspunktet, hvor opsparingen i gennemsnit overstiger gælden, steget fra årsalderen i 2007 til årsalderen i Formuen er faldet fra 2007 til 2012 Fra 2007 til 2012 er den gennemsnitlige formue for en person over 25 år faldet med ca kr. En stor del af faldet kan tilskrives faldet i ejendomspriserne, men også når man sammenligner formuen uden at medregne værdien af fast ejendom, er der sket et fald, dvs. en stigning i den gennemsnitlige gæld. Det er imidlertid vanskeligt at tegne et enkelt billede af ændringerne i formuerne, jf. tabel 5: sammenlignes de årige og de 65+årige i 2007 med de tilsvarende aldersgrupper i 2012, har formuefaldet været størst for de årige. For aldersgruppen år er den gennemsnitlige formue faldet med kr. fra 2007 til 2012, mens faldet for de 65+årige kun er på kr. sammenlignes hhv. lejere 4 og ejere i de to aldersgrupper, er de 65+åriges formue faldet mest årige ejere i 2012 har kr. mindre end i 2007, mens faldet for ejere i aldersgruppen er på kr., dvs. ejere over folkepensionsalderen i gennemsnit har mistet kr. mere end de yngre. ser man bort fra værdien af fast ejendom, er de 65+åriges formue faldet mere end de åriges. Det gælder især for de, der bor i ejerbolig i hhv og Ovenstående sammenligning vedrører ikke de samme personer, men samme aldersgrupper i hhv og Hvis man i stedet ser på udviklingen for de samme personer fra 2007 til 2012 og yderligere kun sammenligner ens familier 6, er billedet lidt anderledes, jf. tabel 6: de, der var over folkepensionsalderen i 2007, har haft en større nedgang i formuen end de, der var under folkepensionsalderen i 2007, dvs. pensionisterne som forventet i gennemsnit har brugt af deres formue i forhold til de yngre, jf. figur 14. folkepensionisternes formue er også faldet mere end de yngres, når man ser på de, der var hhv. lejere i både 2007 og 2012 og de, der var ejere i både 2007 og Ejere, der var over folkepensionsalderen i 2007 har i gennemsnit reduceret deres formue med kr. mere end de yngre, dvs. faldet i formuen er noget større, når man ser på de samme personer, end når man blot sammenligner aldersgrupper. Den gruppe, hvor formuen er faldet mest, er dog folkepensionister, der 4 Lejere kan godt eje fast ejendom fx sommerhus. Lejer/ejer er defineret ud fra bopæl. 5 Når formuen falder mere for både lejere og ejere over 65, skyldes det, at andelen af ejere over 65 år er vokset fra 2007 til 2012, og ejerne har i gennemsnit større formue end lejerne. 6 Ens familier, er familier, der består af de samme to voksne i 2007 og 2012, dvs. ændringer i formue, der skyldes skilsmisse, ægteskab eller død ikke påvirker de familier, der sammenlignes. Derimod kan familien have skiftet bopæl. 3

5 er gået fra at være ejere til at være lejere. De har i gennemsnit reduceret formuen med kr. 7 ser man bort fra værdien af fast ejendom, ser det umiddelbart ud, som om formuen er faldet mindst for de, der var over 65 i Det dækker dog over, at der er betydelig flere af de under 65- årige, der har købt fast ejendom, og dermed øget deres gæld, og at der omvendt er relativt flere over 65 år, der har solgt ejerboligen og dermed øget den finansielle formue. for de, der ikke ændrede boligform fra 2007 til 2012, har de ejere, der var over pensionsalderen i 2007, nedbragt den finansielle formue lidt mindre end de yngre ejere, mens lejerne over 65 år har nedbragt deres finansielle formue noget mere end lejerne under 65. Ovenstående tegner langt fra noget entydigt billede af formueudviklingen fra 2007 til Når man sammenligner de samme personer med 5 års mellemrum, skulle man forvente, at pensionister bruger af deres formue, mens ikke-pensionister sparer op, men det er ikke helt det billede, der tegnes. Det skyldes bl.a. udviklingen i værdien af fast ejendom (ejendomsvurderingen). Hertil kommer, at der er mange elementer, der ikke indgår i den registrerede formue, fx indgår værdien af andelsboliger ikke i den enkeltes formue, mens evt. lån til køb af andelen reducere formuen. Der findes heller ikke statistik for pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter, hverken det samlede beløb, pensionisterne skylder kommunerne, eller antallet af pensionister, der har optaget lån. Pensionsformuen indgår heller ikke i formueopgørelsen. Det betyder dels, at det ikke ses som en nedbringelse af formuen, når en pensionist løbende får udbetalt fx en ratepension, dels at udbetaling af en kapitalpension registreres som en stigning i formuen i det år, den udbetales. 2. Folkepensionisternes indkomst Der er ret lille forskel på den disponible indkomst for den del af pensionisterne, der ligger i midten af indkomstfordelingen, fordi folkepensionen og andre sociale ydelser udgør en meget stor del af pensionisternes samlede indkomst. For godt halvdelen af folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister, jf. note 2) ligger den ækvivalerede disponible indkomst mellem kr. under og kr. over medianindkomst på kr., 8 jf. figur 5. Folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, tegner sig for godt 60% af folkepensionisternes bruttoindkomst, dvs. indkomsten før fradrag af skat, mens private pensioner udgør 25%. 9 Når man ser på sammensætningen af pensionisternes bruttoindkomst inklusiv skattefri tilskud og lejeværdi, er det først i 8. indkomstdecil, at andre indkomster udgør en større andel af indkomsten end folkepensionen, andre sociale ydelser og ATP. Det er især de private pensioner (tjenestemandspension og andre arbejdsmarkeds- 7 Det store fald i formue kan afspejle, at familien har været nødt til at bruge af formuen, men det kan også afspejle, at ejendomsvurderingen er overvurderet i forhold til handelsprisen, og at markedsværdien afsløres ved salg. Det relativt store fald kan også skyldes, at nogle pensionister har indfrosset den kommunale grundskyld, og at den gæld indfries ved salg, mens den ikke indgår i den registrerede formue. Endelig vil formuen falde, hvis der et tale om flytning til en andelsbolig, fordi værdien af en andel ikke indgår i den registrerede formue. 8 Ækvivaleret disponibel medianindkomst. 9 Se boks 1 for opgørelsen af indkomst. 4

6 pensioner og individuelt tegnede pensionsordninger), der udgør en voksende andel af indkomsten i de øverste indkomstdeciler, jf. figur 6. Da de sociale ydelser for en stor del er indkomstafhængige, betyder højere supplerende indkomst samtidig faldende sociale ydelser. I de to højeste indkomstdeciler udgør private pensioner 46% af bruttoindkomsten, mens folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, kun udgør 25%. Pensionisternes indkomst afhænger bl.a. af boligform, samliv og alder. I de øverste indkomstdeciler er de yngste pensionister således overrepræsenteret, mens de ældre pensionister i relativt højere grad findes i de laveste indkomstdeciler, jf. figur 7. Dette kan bl.a. skyldes, at en del af de yngre pensionister stadig har lønindkomst eller overskud ved egen virksomhed. Derudover har de yngre pensionister typisk haft mulighed for at bidrage til en arbejdsmarkedspension en større del af arbejdslivet end de ældste pensionister. Indkomsten for de yngre pensionister er også påvirket af, at en del pensioner, fx indekskontrakter og ratepensioner, typisk udbetales over 10 år. Således udgør private pensioner 28% af bruttoindkomsten for de årige i 2012, mens de private pensioner blot udgør 21% af bruttoindkomsten for de 85+årige, samtidig med at de åriges indkomst er højere end de 85+åriges, jf. tabel 1. Den disponible indkomst er faldende med alderen, især sker indkomstfaldet i alderen år. At indkomsten er faldende med alderen gør sig gældende, selv når man fordeler på boligforhold, køn og samliv, jf. tabel 2. Par, hvor begge er folkepensionister 10, er overrepræsenteret i de høje indkomstdeciler. Dette er ikke overraskende, da relativt flest par findes blandt de yngre folkepensionister. 11 Samtidig er enlige folkepensionister overrepræsenteret i midten af indkomstfordelingen og i det laveste indkomstdecil, jf. figur 8. Blandt de enlige folkepensionister er mændene stærkere repræsenteret i henholdsvis den høje og lave ende af indkomstfordelingen, mens de enlige kvinder i relativt højere grad befinder sig i midten af indkomstfordelingen, jf. figur 10. Hvis man fordeler pensionisterne efter boligforhold, ser man, at der især er relativt flere i ejerbolig i de højeste indkomstdeciler. Samtidig er pensionister i ejerbolig dog også svagt overrepræsenteret i de laveste indkomstdeciler. Pensionister i lejebolig dominerer derimod midten af indkomstfordelingen, således befinder 63% af lejerne sig i decil 3-7 mod blot 39% af ejerne, jf. figur Folkepensionisternes formue For folkepensionisterne 12 var den gennemsnitlige formue i 2012 på kr. inklusiv værdien af fast ejendom. Formuen varierer dog en del på tværs af udlejningsforhold. Således var den gennemsnitlige for- 10 Par, hvor kun den ene indgår ikke i sammenligningen i dette afsnit. 11 Fordelingen kan også være påvirket af den formel, der anvendes ved ækvivalering af indkomsten for par. (Folkepensionen inklusiv fuld ældrecheck var i 2012 på kr. for en enlig og kr. for en gift folkepensionist, dvs. den ækvivalerede folkepension for en gift var ( *2)/1,5= kr., dvs. stort set svarende til en enlig). 12 I dette afsnit indgår alle folkepensionister, jf. note 2. Der er stort set ikke forskel på formue for folkepensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og de andre folkepensionister, mens der klar forskel på indkomsten for pensioni- 5

7 mue for folkepensionister, der i 2012 boede til leje, på kr. mens den til sammenligning var på kr. for folkepensionister i ejerbolig, jf. tabel Det er især de yngre pensionister, der bor i ejerbolig, og samtidig er andelen af par højest blandt de yngre pensionister. Disse forhold skinner igennem i formuesammensætningen, således at andelen af formuen, der er placeret i fast ejendom, falder fra 71 % hos de årige folkepensionister til 47 % hos de 85+årige. De 85+årige er således den eneste aldersgruppe blandt folkepensionisterne, hvor de finansielle aktiver (brutto) udgør en større andel af de samlede aktiver end fast ejendom, jf. figur Indkomst og formue for folkepensionister Pensionisternes formue hænger, jf. ovenstående, i høj grad sammen med boligform. Hvis man derimod ser på pensionisternes 14 formue i forhold til deres indkomst, er der ikke lige så klare sammenhænge. For de 60% af folkepensionisterne, der befinder sig i de 6 første indkomstdeciler, er den gennemsnitlige formue relativt ens, mens den gennemsnitlige formue er stigende fra syvende indkomstdecil, jf. figur Folkepensionisternes formue fordelt på kommuner Fordelt på kommuner findes de højeste gennemsnitlige formuer pr. folkepensionist i kommunerne i hovedstadsområdet. 15 Uden for Hovedstadsregionen er Billund og Århus placeret som hhv. nr. 8 og 14, mens kommunerne i Midtjylland ligger placeret omkring gennemsnittet, jf. kort 1. Uanset om man ser på alle folkepensionisterne under ét eller opdeler på ejere og lejere, findes de største gennemsnitlige formuer i Gentofte og Rudersdal kommuner. Forskellen på den gennemsnitlige formue i Gentofte og på Bornholm, der har den laveste formue pr. pensionist, er over 2½ million kr., jf. tabel 4. Hvis pensionisterne opdeles i ejere og lejere, er det i høj grad de samme kommuner, der har høj eller lav gennemsnitlig formue, som når man ser på pensionisterne under ét. Den store forskel i formue mellem ejere og lejere betyder dog også, at der er kommuner, hvor placeringen ændres, fordi de har relativt stor eller lille andel af ejere. Det gælder fx Frederiksberg, der ligger nr. 4 for ejere og nr. 5 for lejere, men kun nr. 9, når opgørelsen foretages for alle folkepensionister under ét. København går fra at have en formue under gennemsnittet til en 6.plads, når man kun ser på den del af pensionisterne, der bor i ejerbolig, jf. kort 2. ster, der er gift med en ikke-pensionist, og andre pensionister, fordi den ikke-pensionerede ægtefælles indkomst også indgår i opgørelsen af den pensionerede ægtefælles indkomst, når indkomsten ækvivaleres. 13 Da beboere i andelsboliger betragtes som lejere, men samtidig kan have optaget lån til køb af andelen, uden at værdien af andelen indgår i formuen, kan forskellen mellem ejere og lejere være overvurderet. 14 I dette afsnit er ligesom i afsnit 2 kun medtaget folkepensionister, der er enlige eller bor sammen med en anden folkepensionist. 15 I kommunefordelingen indgår alle folkepensionister, der var fyldt 65 år 1. januar 2011 og som var i live ved udgangen af 2011, jf. note 2. Med hensyn til formuen for lejere, skal det bemærkes, at beboere i andelsboliger af Danmarks Statistik henføres til lejer, og at evt. gæld vedrørende andelsboligen fratrækkes formuen, mens værdien af andelen ikke indgår i formuen. (Den enkelte andel har ingen ejendomsværdi). Derfor kan formuen i kommuner med mange andelshavere være undervurderet. Kommuner markeret med grønt har formuer tæt på gennemsnittet lidt under gennemsnittet for lys grøn og lidt over for mørk grøn. Inddelingerne i de tre kort kan ikke umiddelbart sammenlignes, udover om en kommune ligger over eller under gennemsnittet, når man ser på kortet for hhv. alle folkepensionister, ejere og lejere. 6

8 Tilsvarende har ejerne på Vestegnen i hovedstadsområdet formuer lidt over gennemsnittet for ejere, mens lejerne i de samme kommuner ligger under gennemsnittet for lejere. Den laveste gennemsnitlige formue for lejere findes på Bornholm, mens Ishøj ligger næstlavest, jf. kort 3. 7

9 Figurer og tabeller Figur 1. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst for forskellige aldersgrupper Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Indkomst er opgjort som personlig indkomst+kapitalindkomst+aktieindkomst-ligningsmæssige fradrag. Figur 2. Andel af topskatteydere fordelt på aldersgrupper % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Andelen af topskatteydere er beregnet som antal, der har betalt topskat (TOPSKA>0), i forhold til det samlede antal i aldersgruppen. 8

10 Figur 3. Formue for lejere og ejere fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Lejere og ejere er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælen. Gennemsnit omfatter også andre udlejningsforhold, der ikke er defineret som lejer eller ejer. Formue er opgjort som aktiver minus passiver (QAKTIVF_NY05-QPASSIVN). Figur 4. Finansiel formue (formue excl. værdi af fast ejendom) fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: Som figur 3. Finansiel nettoformue er opgjort som alle aktiver minus fast ejendom (EJENDOMSVURDERING) minus passiver. 9

11 Figur 5. Disponibel indkomst for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på indkomstdeciler Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Disponibel indkomst er opgjort med udgangspunkt i DISPON_NY, idet den beregnede lejeværdi er korrigeret, jf. boks 1. Anm.: Ved opdelingen i deciler fordeles folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister) i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomst. Indkomsten for par er ækvivaleret, jf. boks 1. Figur 6. Sammensætningen af brutto-indkomsten fordelt på indkomstdeciler for enlige og par, hvor begge er folkepensionister Øvrig indkomst Erhvervsindkomst Formueafkast Privat pension ATP Boligydelse mv. Folkepension Kilde: Som figur 5. Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som beskrevet i boks 1, dvs. med en anden lejeværdi end i Danmarks Statistiks indkomstregister. Bruttoindkomsten er indkomst før skat, og ikke-skattepligtige sociale ydelser er bruttoficeret. De enkelte indkomstkomponenter er ækvivaleret, jf. boks 1. Det betyder, at folkepensionens grundbeløb for et par, hvor hver ægtefælle kun modtager grundbeløbet, svarer til en ækvivaleret folkepension på lige over kr. 10

12 Figur 7. Andel af folkepensionister i de enkelte deciler fordelt på alder % 14% 12% 10% % % % 80-2% 0% Figur 8. Andel enlige og par i de enkelte deciler husstande 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Enlig folkepensionist To folkepensionister Kilde: Som figur 5. For hver enkelt aldersgruppe summer andelene til 100%. Hvis andelen Kilde: Som figur 5. For hhv. enlige folkepensionister og for par, hvor begge er folkepensionister, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er grup- for en aldersgruppe er over 10% i et givet decil, er aldersgruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. pen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Figur 9. Andel lejere og ejere i de enkelte deciler 2012 Figur 10. Andel af enlige mænd og kvinder i de enkelte deciler % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Lejer Ejer 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Mand Kvinde Kilde: Som figur 5. For hhv. lejere og ejere, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da næsten alle pensionister er fordelt på enten lejere eller ejere svarer summe af søjlerne for lejer og ejere i de enkelte deciler tilnærmelsesvis til 20 pct. point. Kilde: Som figur 5. Figuren medtager kun enlige pensionister. For hhv. mænd og kvinder summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende decil. Da figuren kun medtager enlige, svarer summen af søjlerne for mænd og kvinder i de enkelte deciler ikke nødvendigvis til 20 pct. point. 11

13 Tabel 1. Gennemsnitlig disponibel indkomst og sammensætning af bruttoindkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig folkepension, boligydelse og andre overførsler samt ATP Gennemsnitlig privat pension incl. tjenestemandspension i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr andel af den samlede bruttoindkomst 56% 60% 65% 67% 68% 71% 62% 28% 28% 25% 23% 22% 19% 26% Gennemsnitlig erhvervsindkomst 11% 5% 3% 2% 1% 1% 6% Kapitalindkomst bortset fra lejeværdi 0% 2% 3% 4% 5% 6% 2% Lejeværdi 5% 5% 4% 4% 3% 3% 4% Øvrig indkomst 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% Kilde: Som figur 6. Tabel 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, opdelt på køn, samliv og boligform, fordelt på aldersgrupper i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr. Mænd Kvinder Enlige mænd kvinder Par mænd kvinder Lejer enlig par Ejer enlig par Kilde: som figur 5. 12

14 Tabel 3. Formue opdelt på alder og lejer/ejer årige Alle 65+årige Folkepensionister Enlige og par, hvor begge er folkepensionister Gennemsnitlig formue afrundet til hele kr. Lejer Ejer Andre Alle udlejningsforhold Kilde: Som figur 3. Bemærk, at andelshavere indgår som lejere. Værdien af andelen indgår ikke i formueopgørelsen, mens evt. lån til finansiering af køb af andel reducerer formuen. Figur 11. Sammensætningen af formuen for folkepensionister, der er hhv. lejere og ejere Øvrige passiver Gæld til pengeinstitutter Gæld til realkreditinstitutter Finansielle aktiver 0 Lejer Ejer Fast ejendom Kilde: Som figur 3. Pga. ændret opgørelse af obligationer og aktier, kan aktiver kun opdeles i fast ejendom og øvrige aktiver. 13

15 Figur 12. Udviklingen i andele af par, boligejere og aktiver og passiver for folkepensionister % 70% 60% 50% Andel ikke-enlige Andel i ejerbolig 40% 30% 20% 10% Gæld i pct. af aktiver Finansielle aktiver i pct. af aktiver Fast ejendom i pct. af aktiver 0% Kilde: som figur 3. Gæld, finansielle brutto-aktiver og fast ejendom er opgjort i procent af brutto-aktiver (QAKTIVF_NY05). Figur 13. Sammenhæng mellem disponibel indkomst og formue for folkepensionister Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Kun folkepensionister, der er enlige, og par, hvor begge er folkepensionister, indgår. Anm.: For hvert decil vises medianformue (aktiver passiver), 25% og 75% kvartil, samt 5% og 95% fraktil for formuen. Rød firkant markerer den gennemsnitlige formue i indkomstdecilet. Bemærk, at der er en fejl i opgørelsen af formuen i den tilsvarende figur i Ældre i Tal

16 Tabel 4. Kommuner opdelt efter størst og mindst gennemsnitlig formue Kommuner med størst formue Gennemsnitlig Kommuner med mindst formue i kr. formue Gennemsnitlig formue i kr. Alle folkepensionister Gentofte Bornholm Rudersdal Halsnæs Hørsholm Brøndby Lyngby-Taarbæk Ishøj Dragør Lolland Folkepensionister - Ejer Gentofte Bornholm Rudersdal Lolland Lyngby-Taarbæk Halsnæs Frederiksberg Ærø Hørsholm Nordfyns Folkepensionister - Lejer Gentofte Bornholm Rudersdal Ishøj Hørsholm Halsnæs Samsø Fanø Frederiksberg Faxe Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter alle folkepensionister, der var fyldt januar 2012, og som var i live ved udgangen af Formuen er opgjort som aktiver minus passiver. Formuen for par er opgjort samlet og fordelt med halvdelen til hver. Tabel 5. Gennemsnitlig formue i 2007 og 2012 Gennemsnitlig formue incl. fast ejendom årige 65+årige Ændring fra 2007 til år 65+ år Gennemsnitlig formue afrundet til hele 1000 kr lejer ejere Gennemsnitlig formue excl. fast ejendom lejer ejere Kilde: som figur 3. I gennemsnitsberegninger indgår alle udlejningsformer. 15

17 Tabel 6. Gennemsnitlig formue i 2007 og 2012 for ens familier Gennemsnitlig formue incl. fast ejendom årige i årige i 2007 Ændring 2007 til > > 70+ Gennemsnitlig formue afrundet til hele 1000 kr lejer/lejer lejer/ejer ejer/ejer ejer/lejer Gennemsnitlig formue excl. fast ejendom lejer/lejer lejer/ejer ejer/ejer ejer/lejer Kilde: som figur 3. Tabellen medtager personer i 2007, der var i live ved udgangen af 2012 og bosat i Danmark, og som har samme uændret "familienummer", dvs. voksne, der danner par med den samme eller var enlige i både 2007 og Figur 14. Ændring i gennemsnitlig formue fra 2007 til 2012 for ens familier Gennemsnit for alle Gennemsnit for lejere i både 2007 og 2012 Gennemsnit for ejere i både 2007 og 2012 Kilde: som figur 3. Kun familier, der består af de samme to voksne i 2007 og 2012 er medtaget (ens familier). For lejer-lejer og ejer-ejer er endvidere kun medtaget de familier, der bor i hhv. leje- og ejerbolig i både 2007 og (Dog ikke nødvendigvis den samme bolig). 16

18 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 17

19 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for ejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 18

20 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for lejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 19

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere