Folkepensionisternes indkomst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkepensionisternes indkomst"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30% stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistiker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepension, andre sociale ydelser og udbetalinger fra pensionsordninger udgjorde godt 85% af folkepensionisternes gennemsnitlige indkomst i Det er stort set samme andel som i Pensionister har lavere indkomst og højere formue end ikke-pensionister 2 Sammenlignet med den yngre del af befolkningen har de 65+årige relativt lave indkomster, jf. figur 1. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for 65+årige er knap kr. mod ca kr. for de årige. Sammenlignet med 2011 er forskellen mellem den skattepligtige indkomst for personer i den erhvervsaktive alder og pensionister faldet lidt. Den lavere indkomst blandt pensionisterne viser sig i, at der er markant færre over 65, der betalet topskat. I gennemsnit betalte 22% af de årige og 6% af de 65+ årige topskat i I 2011 var de tilsvarende tal var 21% og 5%, fordi topskattegrænsen var den samme i 2012 som i I aldersgruppen 65-69, hvor der fortsat er en del erhvervsaktive, er der en lidt større andel af topskatteydere end blandt de årige, men ellers ligger andelen af topskatteydere blandt de, der er over folkepensionsalderen, ligesom i 2011, markant lavere end for de, der er i den erhvervsaktive alder, jf. figur 2. Ser man på formuen bortset fra opsparing i pensionsordninger - er den gennemsnitlig formue større for de 65+årige end for de, der er under 65 år. Der er dog tale om en løbende opbygning af formuen med alderen, så de der er i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne med en gennemsnitlig formue på hhv. ca kr. og kr. nærmer sig de 65+åriges gennemsnitlige formue på ca kr. Formueudviklingen forløber forskelligt for lejere og ejere. 3 For lejerne er formueudviklingen mere beskeden end for ejerne, hvor formuen bliver ved med at stige med alderen. Da andelen af ejere er faldende med alderen, er det samlede resultat for pensionisterne under ét dog, at den gennemsnitlige formue er ret konstant, jf. figur 3. Forskellen mellem erhvervsaktive og pensionister træder tydeligere frem, hvis man ser bort fra værdien af fast ejendom, jf. figur 4. 1 Opgjort som andel af bruttoindkomsten for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, jf. afsnit om folkepensionisternes indkomst. (Opgørelse af indkomst se boks 1). 2 I afsnit 1 betegner pensionister alle, der var over 65 år pr. 1. januar 2011 og var i live ved udgangen af 2011 også personer, der ikke modtog folkepension, mens ikke-pensionister er alle årige. Ikke-pensionister eller erhvervsaktive dækker her også førtidspensionister og andre ikke-erhvervsaktive under 65 år. I afsnit 2 og 4 omfatter folkepensionister alene enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister. I afsnit 3 og 5 omfatter folkepensionister alle folkepensionister, der modtog folkepension i 2011 og var i live ved udgangen af 2011, dvs. også folkepensionister, der var samlevende med ikke-folkepensionister. 3 Lejer og ejer er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælsadressen, dvs. at en lejer kan eje fast ejendom, fx et sommerhus, og dermed have optaget lån med sikkerhed i fast ejendom. Hertil kommer, at andelshavere klassificeres som lejere, og evt. kan have optaget lån til finansiering af andelen. 1

3 Boks 1. Opgørelse af indkomst og formue Det er vanskeligt at give et enkelt billede af pensionisternes forbrugsmuligheder eller levestandard. For det første mangler der en række oplysninger i den tilgængelige statistik, fx findes der ikke tal for værdien af den enkeltes pensionsopsparing, og der er ikke tal for, hvor meget den enkelte pensionist skylder kommunen for lån til betaling af ejendomsskatter. For det andet er der en række oplysninger, der bygger på skøn, fx imputeret lejeværdi, hvor der er forskellige opfattelser af den korrekte beregning, og hvor den ejendomsværdi, der danner udgangspunkt også må siges at være behæftet med en vis usikkerhed, jf. Rigsrevisionens kritik af SKATS ejendomsvurdering. Fordelingen af indkomst mellem ægtefæller, den såkaldte ækvivalering af indkomst for par, er også udtryk for et skøn. For det tredje er der pensionister, der har høj indkomst og lav formue, mens andre har lav indkomst og høj formue. Der er ikke gjort noget forsøg på, at omregne indkomst og formue til et enkelt mål for velstand. Indkomst Langt de fleste indkomster indgår i den skattepligtige indkomst, og er dermed enkle at opgøre, men der er tilskud, der er skattefri, fx boligydelse. Der er også tilskud, der ikke registreres, og derfor ikke kan henføres til den enkelte pensionist, fx helbredstillæg, og der er lejeværdi af egen bolig, der må beregnes, hvis ejere og lejere, der fx får boligydelse, skal kunne sammenlignes. Lejeværdien er i lighed med Det Økonomiske Råd søgt beregnet ud fra den seneste ejendomsværdi og den gennemsnitlige obligationsrente. I Danmarks Statistiks indkomstregister er lejeværdi beregnet som 5,2% af boligværdien. Ved beregningen sker der bl.a. korrektion for sommerhuse og lejeindtægter. Boligværdien, der danner grundlag for Danmarks Statistiks lejeværdiberegning indgår ikke i indkomstregistret. Ved Ældre Sagens beregning af den disponible indkomst er Danmarks Statistiks beregnede lejeværdi, OVSKEJD07, korrigeret med forholdet mellem 5,2% og den gennemsnitlige obligationsrente for 2012 på 1,7%. Ikke-skattepligtige sociale ydelser, fx boligydelse, der indgår i indkomstregistret, er bruttoficeret ved at dividere ydelsen med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt bundskat og sundhedsbidrag. En række ydelser, der ikke findes oplysninger om, fx helbredstillæg og personlige tillæg, indgår ikke i indkomsten. Udbetaling af kapitalpension og andre ikke-indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger indgår ikke i indkomsten. Ækvivaleret indkomst: Indkomsten er ækvivaleret med OECD s modificerede skala, således at den første voksne tæller med vægten 1, den anden med vægten 0,5 og børn med vægten 0,3. En samlet indkomst på kr. for et par svarer således til en ækvivaleret indkomst på kr. for hver ægtefælle ( /1,5). Enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, er opdelt efter den ækvivalerede disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat, således at de 10% med lavest indkomst er 1. decil., de næste 10% 2. decil etc. Medianindkomsten er den indkomst, hvor halvdelen af pensionisterne har lavere og halvdelen har højere indkomst. Formue Med hensyn til formue er det kun muligt at tage hensyn til den formue, der registreres af SKAT, fx fast ejendom, værdipapirer i depot, bankkonti og gæld, der er indberettet til skat, mens fx kontanter eller bil ikke indgår. Lån til betaling af ejendomsskat er ikke fratrukket formuen, da kommunerne ikke indberetter disse oplysninger til SKAT eller Danmarks Statistik. Værdi af andelsboliger indgår ikke i formuen, da der ikke foretages vurdering af de enkelte andele, mens evt. lån i fx bank til finansiering indgår i formuen. Andelsboliger henføres af Danmarks Statistik til lejeboliger. Formuen er fordelt for par med halvdelen af den samlede formue til hver. 2

4 Mens erhvervsaktive, der bor i ejerbolig i gennemsnit har nettogæld, når man ser bort fra værdien af fast ejendom, har ejerne over 70 år i gennemsnit større finansiel opsparing end gæld. Ud fra en gennemsnitsbetragtning ser det altså stadig ud til, at pensionisterne går mod at sidde i en gældfri bolig, dog er tidspunktet, hvor opsparingen i gennemsnit overstiger gælden, steget fra årsalderen i 2007 til årsalderen i Formuen er faldet fra 2007 til 2012 Fra 2007 til 2012 er den gennemsnitlige formue for en person over 25 år faldet med ca kr. En stor del af faldet kan tilskrives faldet i ejendomspriserne, men også når man sammenligner formuen uden at medregne værdien af fast ejendom, er der sket et fald, dvs. en stigning i den gennemsnitlige gæld. Det er imidlertid vanskeligt at tegne et enkelt billede af ændringerne i formuerne, jf. tabel 5: sammenlignes de årige og de 65+årige i 2007 med de tilsvarende aldersgrupper i 2012, har formuefaldet været størst for de årige. For aldersgruppen år er den gennemsnitlige formue faldet med kr. fra 2007 til 2012, mens faldet for de 65+årige kun er på kr. sammenlignes hhv. lejere 4 og ejere i de to aldersgrupper, er de 65+åriges formue faldet mest årige ejere i 2012 har kr. mindre end i 2007, mens faldet for ejere i aldersgruppen er på kr., dvs. ejere over folkepensionsalderen i gennemsnit har mistet kr. mere end de yngre. ser man bort fra værdien af fast ejendom, er de 65+åriges formue faldet mere end de åriges. Det gælder især for de, der bor i ejerbolig i hhv og Ovenstående sammenligning vedrører ikke de samme personer, men samme aldersgrupper i hhv og Hvis man i stedet ser på udviklingen for de samme personer fra 2007 til 2012 og yderligere kun sammenligner ens familier 6, er billedet lidt anderledes, jf. tabel 6: de, der var over folkepensionsalderen i 2007, har haft en større nedgang i formuen end de, der var under folkepensionsalderen i 2007, dvs. pensionisterne som forventet i gennemsnit har brugt af deres formue i forhold til de yngre, jf. figur 14. folkepensionisternes formue er også faldet mere end de yngres, når man ser på de, der var hhv. lejere i både 2007 og 2012 og de, der var ejere i både 2007 og Ejere, der var over folkepensionsalderen i 2007 har i gennemsnit reduceret deres formue med kr. mere end de yngre, dvs. faldet i formuen er noget større, når man ser på de samme personer, end når man blot sammenligner aldersgrupper. Den gruppe, hvor formuen er faldet mest, er dog folkepensionister, der 4 Lejere kan godt eje fast ejendom fx sommerhus. Lejer/ejer er defineret ud fra bopæl. 5 Når formuen falder mere for både lejere og ejere over 65, skyldes det, at andelen af ejere over 65 år er vokset fra 2007 til 2012, og ejerne har i gennemsnit større formue end lejerne. 6 Ens familier, er familier, der består af de samme to voksne i 2007 og 2012, dvs. ændringer i formue, der skyldes skilsmisse, ægteskab eller død ikke påvirker de familier, der sammenlignes. Derimod kan familien have skiftet bopæl. 3

5 er gået fra at være ejere til at være lejere. De har i gennemsnit reduceret formuen med kr. 7 ser man bort fra værdien af fast ejendom, ser det umiddelbart ud, som om formuen er faldet mindst for de, der var over 65 i Det dækker dog over, at der er betydelig flere af de under 65- årige, der har købt fast ejendom, og dermed øget deres gæld, og at der omvendt er relativt flere over 65 år, der har solgt ejerboligen og dermed øget den finansielle formue. for de, der ikke ændrede boligform fra 2007 til 2012, har de ejere, der var over pensionsalderen i 2007, nedbragt den finansielle formue lidt mindre end de yngre ejere, mens lejerne over 65 år har nedbragt deres finansielle formue noget mere end lejerne under 65. Ovenstående tegner langt fra noget entydigt billede af formueudviklingen fra 2007 til Når man sammenligner de samme personer med 5 års mellemrum, skulle man forvente, at pensionister bruger af deres formue, mens ikke-pensionister sparer op, men det er ikke helt det billede, der tegnes. Det skyldes bl.a. udviklingen i værdien af fast ejendom (ejendomsvurderingen). Hertil kommer, at der er mange elementer, der ikke indgår i den registrerede formue, fx indgår værdien af andelsboliger ikke i den enkeltes formue, mens evt. lån til køb af andelen reducere formuen. Der findes heller ikke statistik for pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter, hverken det samlede beløb, pensionisterne skylder kommunerne, eller antallet af pensionister, der har optaget lån. Pensionsformuen indgår heller ikke i formueopgørelsen. Det betyder dels, at det ikke ses som en nedbringelse af formuen, når en pensionist løbende får udbetalt fx en ratepension, dels at udbetaling af en kapitalpension registreres som en stigning i formuen i det år, den udbetales. 2. Folkepensionisternes indkomst Der er ret lille forskel på den disponible indkomst for den del af pensionisterne, der ligger i midten af indkomstfordelingen, fordi folkepensionen og andre sociale ydelser udgør en meget stor del af pensionisternes samlede indkomst. For godt halvdelen af folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister, jf. note 2) ligger den ækvivalerede disponible indkomst mellem kr. under og kr. over medianindkomst på kr., 8 jf. figur 5. Folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, tegner sig for godt 60% af folkepensionisternes bruttoindkomst, dvs. indkomsten før fradrag af skat, mens private pensioner udgør 25%. 9 Når man ser på sammensætningen af pensionisternes bruttoindkomst inklusiv skattefri tilskud og lejeværdi, er det først i 8. indkomstdecil, at andre indkomster udgør en større andel af indkomsten end folkepensionen, andre sociale ydelser og ATP. Det er især de private pensioner (tjenestemandspension og andre arbejdsmarkeds- 7 Det store fald i formue kan afspejle, at familien har været nødt til at bruge af formuen, men det kan også afspejle, at ejendomsvurderingen er overvurderet i forhold til handelsprisen, og at markedsværdien afsløres ved salg. Det relativt store fald kan også skyldes, at nogle pensionister har indfrosset den kommunale grundskyld, og at den gæld indfries ved salg, mens den ikke indgår i den registrerede formue. Endelig vil formuen falde, hvis der et tale om flytning til en andelsbolig, fordi værdien af en andel ikke indgår i den registrerede formue. 8 Ækvivaleret disponibel medianindkomst. 9 Se boks 1 for opgørelsen af indkomst. 4

6 pensioner og individuelt tegnede pensionsordninger), der udgør en voksende andel af indkomsten i de øverste indkomstdeciler, jf. figur 6. Da de sociale ydelser for en stor del er indkomstafhængige, betyder højere supplerende indkomst samtidig faldende sociale ydelser. I de to højeste indkomstdeciler udgør private pensioner 46% af bruttoindkomsten, mens folkepensionen, suppleret med andre sociale ydelser og ATP, kun udgør 25%. Pensionisternes indkomst afhænger bl.a. af boligform, samliv og alder. I de øverste indkomstdeciler er de yngste pensionister således overrepræsenteret, mens de ældre pensionister i relativt højere grad findes i de laveste indkomstdeciler, jf. figur 7. Dette kan bl.a. skyldes, at en del af de yngre pensionister stadig har lønindkomst eller overskud ved egen virksomhed. Derudover har de yngre pensionister typisk haft mulighed for at bidrage til en arbejdsmarkedspension en større del af arbejdslivet end de ældste pensionister. Indkomsten for de yngre pensionister er også påvirket af, at en del pensioner, fx indekskontrakter og ratepensioner, typisk udbetales over 10 år. Således udgør private pensioner 28% af bruttoindkomsten for de årige i 2012, mens de private pensioner blot udgør 21% af bruttoindkomsten for de 85+årige, samtidig med at de åriges indkomst er højere end de 85+åriges, jf. tabel 1. Den disponible indkomst er faldende med alderen, især sker indkomstfaldet i alderen år. At indkomsten er faldende med alderen gør sig gældende, selv når man fordeler på boligforhold, køn og samliv, jf. tabel 2. Par, hvor begge er folkepensionister 10, er overrepræsenteret i de høje indkomstdeciler. Dette er ikke overraskende, da relativt flest par findes blandt de yngre folkepensionister. 11 Samtidig er enlige folkepensionister overrepræsenteret i midten af indkomstfordelingen og i det laveste indkomstdecil, jf. figur 8. Blandt de enlige folkepensionister er mændene stærkere repræsenteret i henholdsvis den høje og lave ende af indkomstfordelingen, mens de enlige kvinder i relativt højere grad befinder sig i midten af indkomstfordelingen, jf. figur 10. Hvis man fordeler pensionisterne efter boligforhold, ser man, at der især er relativt flere i ejerbolig i de højeste indkomstdeciler. Samtidig er pensionister i ejerbolig dog også svagt overrepræsenteret i de laveste indkomstdeciler. Pensionister i lejebolig dominerer derimod midten af indkomstfordelingen, således befinder 63% af lejerne sig i decil 3-7 mod blot 39% af ejerne, jf. figur Folkepensionisternes formue For folkepensionisterne 12 var den gennemsnitlige formue i 2012 på kr. inklusiv værdien af fast ejendom. Formuen varierer dog en del på tværs af udlejningsforhold. Således var den gennemsnitlige for- 10 Par, hvor kun den ene indgår ikke i sammenligningen i dette afsnit. 11 Fordelingen kan også være påvirket af den formel, der anvendes ved ækvivalering af indkomsten for par. (Folkepensionen inklusiv fuld ældrecheck var i 2012 på kr. for en enlig og kr. for en gift folkepensionist, dvs. den ækvivalerede folkepension for en gift var ( *2)/1,5= kr., dvs. stort set svarende til en enlig). 12 I dette afsnit indgår alle folkepensionister, jf. note 2. Der er stort set ikke forskel på formue for folkepensionister, der er gift med en ikke-pensionist, og de andre folkepensionister, mens der klar forskel på indkomsten for pensioni- 5

7 mue for folkepensionister, der i 2012 boede til leje, på kr. mens den til sammenligning var på kr. for folkepensionister i ejerbolig, jf. tabel Det er især de yngre pensionister, der bor i ejerbolig, og samtidig er andelen af par højest blandt de yngre pensionister. Disse forhold skinner igennem i formuesammensætningen, således at andelen af formuen, der er placeret i fast ejendom, falder fra 71 % hos de årige folkepensionister til 47 % hos de 85+årige. De 85+årige er således den eneste aldersgruppe blandt folkepensionisterne, hvor de finansielle aktiver (brutto) udgør en større andel af de samlede aktiver end fast ejendom, jf. figur Indkomst og formue for folkepensionister Pensionisternes formue hænger, jf. ovenstående, i høj grad sammen med boligform. Hvis man derimod ser på pensionisternes 14 formue i forhold til deres indkomst, er der ikke lige så klare sammenhænge. For de 60% af folkepensionisterne, der befinder sig i de 6 første indkomstdeciler, er den gennemsnitlige formue relativt ens, mens den gennemsnitlige formue er stigende fra syvende indkomstdecil, jf. figur Folkepensionisternes formue fordelt på kommuner Fordelt på kommuner findes de højeste gennemsnitlige formuer pr. folkepensionist i kommunerne i hovedstadsområdet. 15 Uden for Hovedstadsregionen er Billund og Århus placeret som hhv. nr. 8 og 14, mens kommunerne i Midtjylland ligger placeret omkring gennemsnittet, jf. kort 1. Uanset om man ser på alle folkepensionisterne under ét eller opdeler på ejere og lejere, findes de største gennemsnitlige formuer i Gentofte og Rudersdal kommuner. Forskellen på den gennemsnitlige formue i Gentofte og på Bornholm, der har den laveste formue pr. pensionist, er over 2½ million kr., jf. tabel 4. Hvis pensionisterne opdeles i ejere og lejere, er det i høj grad de samme kommuner, der har høj eller lav gennemsnitlig formue, som når man ser på pensionisterne under ét. Den store forskel i formue mellem ejere og lejere betyder dog også, at der er kommuner, hvor placeringen ændres, fordi de har relativt stor eller lille andel af ejere. Det gælder fx Frederiksberg, der ligger nr. 4 for ejere og nr. 5 for lejere, men kun nr. 9, når opgørelsen foretages for alle folkepensionister under ét. København går fra at have en formue under gennemsnittet til en 6.plads, når man kun ser på den del af pensionisterne, der bor i ejerbolig, jf. kort 2. ster, der er gift med en ikke-pensionist, og andre pensionister, fordi den ikke-pensionerede ægtefælles indkomst også indgår i opgørelsen af den pensionerede ægtefælles indkomst, når indkomsten ækvivaleres. 13 Da beboere i andelsboliger betragtes som lejere, men samtidig kan have optaget lån til køb af andelen, uden at værdien af andelen indgår i formuen, kan forskellen mellem ejere og lejere være overvurderet. 14 I dette afsnit er ligesom i afsnit 2 kun medtaget folkepensionister, der er enlige eller bor sammen med en anden folkepensionist. 15 I kommunefordelingen indgår alle folkepensionister, der var fyldt 65 år 1. januar 2011 og som var i live ved udgangen af 2011, jf. note 2. Med hensyn til formuen for lejere, skal det bemærkes, at beboere i andelsboliger af Danmarks Statistik henføres til lejer, og at evt. gæld vedrørende andelsboligen fratrækkes formuen, mens værdien af andelen ikke indgår i formuen. (Den enkelte andel har ingen ejendomsværdi). Derfor kan formuen i kommuner med mange andelshavere være undervurderet. Kommuner markeret med grønt har formuer tæt på gennemsnittet lidt under gennemsnittet for lys grøn og lidt over for mørk grøn. Inddelingerne i de tre kort kan ikke umiddelbart sammenlignes, udover om en kommune ligger over eller under gennemsnittet, når man ser på kortet for hhv. alle folkepensionister, ejere og lejere. 6

8 Tilsvarende har ejerne på Vestegnen i hovedstadsområdet formuer lidt over gennemsnittet for ejere, mens lejerne i de samme kommuner ligger under gennemsnittet for lejere. Den laveste gennemsnitlige formue for lejere findes på Bornholm, mens Ishøj ligger næstlavest, jf. kort 3. 7

9 Figurer og tabeller Figur 1. Gennemsnitlig skattepligtig indkomst for forskellige aldersgrupper Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Indkomst er opgjort som personlig indkomst+kapitalindkomst+aktieindkomst-ligningsmæssige fradrag. Figur 2. Andel af topskatteydere fordelt på aldersgrupper % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Andelen af topskatteydere er beregnet som antal, der har betalt topskat (TOPSKA>0), i forhold til det samlede antal i aldersgruppen. 8

10 Figur 3. Formue for lejere og ejere fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Lejere og ejere er defineret ud fra udlejningsforhold for bopælen. Gennemsnit omfatter også andre udlejningsforhold, der ikke er defineret som lejer eller ejer. Formue er opgjort som aktiver minus passiver (QAKTIVF_NY05-QPASSIVN). Figur 4. Finansiel formue (formue excl. værdi af fast ejendom) fordelt på aldersgrupper Lejer Ejer Gennemsnit Kilde: Som figur 3. Finansiel nettoformue er opgjort som alle aktiver minus fast ejendom (EJENDOMSVURDERING) minus passiver. 9

11 Figur 5. Disponibel indkomst for enlige folkepensionister og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på indkomstdeciler Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Disponibel indkomst er opgjort med udgangspunkt i DISPON_NY, idet den beregnede lejeværdi er korrigeret, jf. boks 1. Anm.: Ved opdelingen i deciler fordeles folkepensionisterne (enlige og par, hvor begge er folkepensionister) i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomst. Indkomsten for par er ækvivaleret, jf. boks 1. Figur 6. Sammensætningen af brutto-indkomsten fordelt på indkomstdeciler for enlige og par, hvor begge er folkepensionister Øvrig indkomst Erhvervsindkomst Formueafkast Privat pension ATP Boligydelse mv. Folkepension Kilde: Som figur 5. Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som beskrevet i boks 1, dvs. med en anden lejeværdi end i Danmarks Statistiks indkomstregister. Bruttoindkomsten er indkomst før skat, og ikke-skattepligtige sociale ydelser er bruttoficeret. De enkelte indkomstkomponenter er ækvivaleret, jf. boks 1. Det betyder, at folkepensionens grundbeløb for et par, hvor hver ægtefælle kun modtager grundbeløbet, svarer til en ækvivaleret folkepension på lige over kr. 10

12 Figur 7. Andel af folkepensionister i de enkelte deciler fordelt på alder % 14% 12% 10% % % % 80-2% 0% Figur 8. Andel enlige og par i de enkelte deciler husstande 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Enlig folkepensionist To folkepensionister Kilde: Som figur 5. For hver enkelt aldersgruppe summer andelene til 100%. Hvis andelen Kilde: Som figur 5. For hhv. enlige folkepensionister og for par, hvor begge er folkepensionister, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er grup- for en aldersgruppe er over 10% i et givet decil, er aldersgruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. pen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Figur 9. Andel lejere og ejere i de enkelte deciler 2012 Figur 10. Andel af enlige mænd og kvinder i de enkelte deciler % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Lejer Ejer 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Mand Kvinde Kilde: Som figur 5. For hhv. lejere og ejere, summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende indkomstdecil. Da næsten alle pensionister er fordelt på enten lejere eller ejere svarer summe af søjlerne for lejer og ejere i de enkelte deciler tilnærmelsesvis til 20 pct. point. Kilde: Som figur 5. Figuren medtager kun enlige pensionister. For hhv. mænd og kvinder summer andelene til 100%. Hvis andelen i et givet decil er over 10%, er gruppen overrepræsenteret i det pågældende decil. Da figuren kun medtager enlige, svarer summen af søjlerne for mænd og kvinder i de enkelte deciler ikke nødvendigvis til 20 pct. point. 11

13 Tabel 1. Gennemsnitlig disponibel indkomst og sammensætning af bruttoindkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, fordelt på aldersgrupper Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig folkepension, boligydelse og andre overførsler samt ATP Gennemsnitlig privat pension incl. tjenestemandspension i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr andel af den samlede bruttoindkomst 56% 60% 65% 67% 68% 71% 62% 28% 28% 25% 23% 22% 19% 26% Gennemsnitlig erhvervsindkomst 11% 5% 3% 2% 1% 1% 6% Kapitalindkomst bortset fra lejeværdi 0% 2% 3% 4% 5% 6% 2% Lejeværdi 5% 5% 4% 4% 3% 3% 4% Øvrig indkomst 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% Kilde: Som figur 6. Tabel 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for enlige og par, hvor begge er folkepensionister, opdelt på køn, samliv og boligform, fordelt på aldersgrupper i alt Disponibel indkomst i kroner, afrundet til hele kr. Mænd Kvinder Enlige mænd kvinder Par mænd kvinder Lejer enlig par Ejer enlig par Kilde: som figur 5. 12

14 Tabel 3. Formue opdelt på alder og lejer/ejer årige Alle 65+årige Folkepensionister Enlige og par, hvor begge er folkepensionister Gennemsnitlig formue afrundet til hele kr. Lejer Ejer Andre Alle udlejningsforhold Kilde: Som figur 3. Bemærk, at andelshavere indgår som lejere. Værdien af andelen indgår ikke i formueopgørelsen, mens evt. lån til finansiering af køb af andel reducerer formuen. Figur 11. Sammensætningen af formuen for folkepensionister, der er hhv. lejere og ejere Øvrige passiver Gæld til pengeinstitutter Gæld til realkreditinstitutter Finansielle aktiver 0 Lejer Ejer Fast ejendom Kilde: Som figur 3. Pga. ændret opgørelse af obligationer og aktier, kan aktiver kun opdeles i fast ejendom og øvrige aktiver. 13

15 Figur 12. Udviklingen i andele af par, boligejere og aktiver og passiver for folkepensionister % 70% 60% 50% Andel ikke-enlige Andel i ejerbolig 40% 30% 20% 10% Gæld i pct. af aktiver Finansielle aktiver i pct. af aktiver Fast ejendom i pct. af aktiver 0% Kilde: som figur 3. Gæld, finansielle brutto-aktiver og fast ejendom er opgjort i procent af brutto-aktiver (QAKTIVF_NY05). Figur 13. Sammenhæng mellem disponibel indkomst og formue for folkepensionister Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Kun folkepensionister, der er enlige, og par, hvor begge er folkepensionister, indgår. Anm.: For hvert decil vises medianformue (aktiver passiver), 25% og 75% kvartil, samt 5% og 95% fraktil for formuen. Rød firkant markerer den gennemsnitlige formue i indkomstdecilet. Bemærk, at der er en fejl i opgørelsen af formuen i den tilsvarende figur i Ældre i Tal

16 Tabel 4. Kommuner opdelt efter størst og mindst gennemsnitlig formue Kommuner med størst formue Gennemsnitlig Kommuner med mindst formue i kr. formue Gennemsnitlig formue i kr. Alle folkepensionister Gentofte Bornholm Rudersdal Halsnæs Hørsholm Brøndby Lyngby-Taarbæk Ishøj Dragør Lolland Folkepensionister - Ejer Gentofte Bornholm Rudersdal Lolland Lyngby-Taarbæk Halsnæs Frederiksberg Ærø Hørsholm Nordfyns Folkepensionister - Lejer Gentofte Bornholm Rudersdal Ishøj Hørsholm Halsnæs Samsø Fanø Frederiksberg Faxe Kilde: 30% stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister og egne beregninger. Opgørelsen omfatter alle folkepensionister, der var fyldt januar 2012, og som var i live ved udgangen af Formuen er opgjort som aktiver minus passiver. Formuen for par er opgjort samlet og fordelt med halvdelen til hver. Tabel 5. Gennemsnitlig formue i 2007 og 2012 Gennemsnitlig formue incl. fast ejendom årige 65+årige Ændring fra 2007 til år 65+ år Gennemsnitlig formue afrundet til hele 1000 kr lejer ejere Gennemsnitlig formue excl. fast ejendom lejer ejere Kilde: som figur 3. I gennemsnitsberegninger indgår alle udlejningsformer. 15

17 Tabel 6. Gennemsnitlig formue i 2007 og 2012 for ens familier Gennemsnitlig formue incl. fast ejendom årige i årige i 2007 Ændring 2007 til > > 70+ Gennemsnitlig formue afrundet til hele 1000 kr lejer/lejer lejer/ejer ejer/ejer ejer/lejer Gennemsnitlig formue excl. fast ejendom lejer/lejer lejer/ejer ejer/ejer ejer/lejer Kilde: som figur 3. Tabellen medtager personer i 2007, der var i live ved udgangen af 2012 og bosat i Danmark, og som har samme uændret "familienummer", dvs. voksne, der danner par med den samme eller var enlige i både 2007 og Figur 14. Ændring i gennemsnitlig formue fra 2007 til 2012 for ens familier Gennemsnit for alle Gennemsnit for lejere i både 2007 og 2012 Gennemsnit for ejere i både 2007 og 2012 Kilde: som figur 3. Kun familier, der består af de samme to voksne i 2007 og 2012 er medtaget (ens familier). For lejer-lejer og ejer-ejer er endvidere kun medtaget de familier, der bor i hhv. leje- og ejerbolig i både 2007 og (Dog ikke nødvendigvis den samme bolig). 16

18 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 17

19 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for ejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 18

20 Kilde: Som figur 3. Kommuner markeret med lys hhv. mørk grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige formue for lejere ligger lidt under hhv. over den gennemsnitlige formue på kr. 19

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere