Bilagsoversigt: Bilag u00: Bilagsoversigt Bilag u01: Referat af høring Bilag u02: Antal sognemedhjælperstillinger Bilag u03: Antal stillinger SALT s

Transkript

1 Bilagsoversigt: Bilag u00: Bilagsoversigt Bilag u01: Referat af høring Bilag u02: Antal sognemedhjælperstillinger Bilag u03: Antal stillinger SALT s bagland Bilag u04: Antal stillinger FKOF Bilag u05: Stillinger i diakonale organisationer Bilag u06: Kommentarer fra FKOF Bilag u07: Internationalisering Bilag u08: Samarbejdsaftale Bilag u09: Videncentre Bilag u10: Oversigt over undervisere Bilag u11: Biblioteksfunktionen i VIA Bilag u12: Præsentation af VIAs kvalitetsmodel Bilag u13: Interesserede praktiksteder

2 Bilag u1 - Referat af høring vedr. PB-KKK Referat af høringsmøde vedrørende professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation 12. august 2008 på Diakonissestiftelsen Tilstedeværende: Se separat deltagerliste Dagorden: 1) Velkomst og præsentation ved generalsekretær Hanne Thomsen, Diakonissestiftelsen Hanne Thomsen bød velkommen og gennemførte navneopråb. 2) Uddannelse af kirkelige medarbejdere ved lektor Hans Raun Iversen, Teologisk Fakultet, Københavns Universitet Hans Raun Iversen opridsede de kirkelige uddannelsers historie og forklarede, at denne uddannelse er resultatet af et (historisk) samarbejde mellem Diakonissestiftelsen, Diakonhøjskolen, SALT, to professionshøjskoler og de teologiske fakulteter på Københavns og Århus universiteter. 3) Hvad kendetegner en professionsbacheloruddannelse ved rektor Vibeke Nørholm, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole Vibeke Nørholm præsenterede formål og karakteristika for professionsbacheloruddannelsen. 4) Præsentation af uddannelsen ved pædagogisk leder Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse og forstander Jens Maibom, Diakonhøjskolen Ruth Bjerrum og Jens Maibom præsenterede studiebeskrivelsen for professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation. Side 1 af 8

3 Bilag u1. Referat af høring Spørgsmål fra salen til de tre præsentationer: Johannes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: I Aarhus har vi mulighed for, at de studerende kan komme i praktik i et halvt år. Noget af praktikdelen kan man måske gøre til et feltprojekt, som kan danne udgangspunkt for bacheloropgaven. Svar fra arbejdsgruppen: Det er den ideelle måde at gøre det på. Vi ved, at de studerende, der bruger deres praktikophold som udgangspunkt for deres bacheloropgave, laver langt bedre opgaver. Esther Jensen, bestyrelsesformand Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark: Hvordan fordeler man fagene over årene? Svar fra arbejdsgruppen: Vi har endnu ikke fastlagt fagfordelingen. Det kommer senere når vi har fået go fra ministeriet. Ulrich Piltoft, generalsekretær FDF: Hvor mange timer er en undervisningsuge? Svar fra arbejdsgruppen: Vi tænker på ca. 20 timer, men det er nok for højt. På sygeplejeskolen er vi nede på 12 timer. Lea Bergstedt, PHRP supplerede: På professionshøjskolen arbejder vi med en model. Det vil sige 12 undervisningstimer + 4 vejledning pr. uge. Helle Christiansen, udviklingschef Kirkens Korshær: Er der mulighed for mere fleksibel brug, så man kan arbejde ved siden af (deltid)? Kan vi bruge modulerne som kursus til egne medarbejdere? Svar fra arbejdsgruppen: Det ved vi ikke helt endnu, men mulighederne er der. Vi har noteret ideen. Vi har mulighed for at tilbyde kurserne som åben uddannelse, og kan tilbyde det til organisationer m.v. Vi tænker efteruddannelse ind, men skal først have grunduddannelsen på plads. Arne Kolsum, Fællesskabsrådet, Diakonissestiftelsen: Hvilke krav vil der blive stillet til praktiksteder, fx vejledning. Svar fra arbejdsgruppen: I Studiebeskrivelsen vil vi beskrive kravene til praktikstederne. Der vil fx blive stillet krav til praktikvejledernes uddannelse. Det tænker vi naturligvis ind i planlægningen, så praktikvejledere vil blive tilbudt vejlederkurser. Søren Bladt, Wycliffe: Kan praktikken ligge ud over alle fire år med fx 5 ects-point pr. semester? Svar fra arbejdsgruppen: Vi har overvejet det. Der er både fordele og ulemper. Spørgsmålet er om de studerende kommer dybt nok ned i sagerne på den måde? Men vi har alle muligheder, så der er ikke noget udelukket. Leise Christensen, TPC-Løgumkloster: Vi er interesseret i efteruddannelsesmulighederne. Har I overvejet internetbaseret undervisning? Svar fra arbejdsgruppen: Det har været vigtigt i første omgang at lave en egentlig uddannelse. Vi tænker også på efteruddannelse, men vores første prioritet er at lave grunduddannelsen, og så er vi åbne overfor, hvad det kan udvikle sig til. Helle Krogh Madsen, Kirkefaglig Videreuddannelses bestyrelse: Er der lignende uddannelser i andre lande? Svar fra arbejdsgruppen: I SALT har vi arbejdet meget med svenske skoler, så vores inspiration kommer derfra. Eksamensformen er også inspireret fra Sverige. Side 2 af 8

4 Bilag u1. Referat af høring 5) Drøftelse vedrørende uddannelsen Deltagernes tilbagemeldinger. a) Behov og relevans Steen Skovsgaard, biskop Lolland-Falster Stift: Jeg vil gerne rose jer for oplægget. I rammer plet med, hvad der er oppe i tiden, både med ledelse og kommunikation. Jeg taler som biskop og dermed kirkelig aftager. Det er lige, hvad der er brug for i sognene. Inge Lise Pedersen, bestyrelsesformand Landsforeningen af Menighedsråd: Det ser bestemt ud som en relevant uddannelse. Jeg mener dog ikke, at der kun skal være én uddannelse for sognemedhjælpere. Derfor ser jeg ikke det her som sognemedhjælperuddannelsen! Nogle af de områder, I tager op, har vi brug i folkekirken i øjeblikket. Børge Haahr Andersen, Dansk Bibel-Institut / Menighedsfakultetet: Vi har brugt tre år på at lave en akademisk bachelor på Dansk Bibel-Institut / Menighedsfakultetet. Vi har fået et udenlandsk universitet til at akkreditere vores uddannelse. Vi vil gerne udnytte, positivt, de kombinationsmuligheder der er mellem jeres og vores uddannelser. Vi kan se nogle gode muligheder. Nogle af vores studerende kunne have godt af at gå på jeres uddannelse. Kan man være akonfessionel og samtidig lade det kristne menneskesyn præge uddannelsen og kan man så få SU? Hvad er akonfessionel for jer? Johannnes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: Jeg synes ikke, at det er heldigt at bruge ordet akonfessionel. Jeg vil foretrække ikke-konfessionel eller ikke-konfessionelt-bundet. Lars Eyermann, forstander Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen: Jeg vil udtrykke min glæde for initiativet og takke Diakonissestiftelsen og Diakonhøjskolen. Jeg mener, at folkekirken bør støtte op om initiativet. Diakonissestiftelsen har i mange år, af egen fri vilje, postet penge i uddannelse, fordi der er behov. Jeg håber på, at folkekirken også kan se behovet og vil støtte. Peter Fisher-Møller, biskop Roskilde Stift: Det ser enormt spændende ud og vi ønsker jer vind i sejlene. For en måned siden blev det meldt ud, at der kun er 29 arbejdsløse teologer, og der er små årgange på vej. Derfor skal vi tænke på, hvordan er balancen mellem sognemedhjælperarbejde og præstearbejde - hvis der bliver præstemangel. Kan uddannelsen så uddanne til at udføre præstearbejde? Det scenarie skal vi se i øjnene. Kirsten Lund Larsen, generalsekretær KFUM og KFUK i Danmark: Jeg vil også gerne hilse det velkommen. Ikke bare som grunduddannelse, men også som moduluddannelse og efteruddannelse. Det er sjældent, at vi efterspørger en bestemt uddannelse hos nye medarbejdere, men vi har ofte behov for at supplere op blandt vores medarbejdere, med netop de kompetencer, der ligger i denne uddannelse. Side 3 af 8

5 Bilag u1. Referat af høring Esther Jensen, bestyrelsesformand Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark: Vi er med ved bordet når det hedder KKK og ikke sognemedhjælperuddannelse. Det kan kun gå for langsomt med at få uddannelsen på plads. Der er ca. 300 arbejdspladser på landsplan, men der er stor rotation blandt sognemedhjælpere. Derfor ansættes der ca. 50 sognemedhjælpere om året. Der skal naturligvis være et uddannelseskrav til sognemedhjælpere. Vi oplever ofte, at de steder hvor der er problemer omkring sognemedhjælperstillingen, bunder det i manglende uddannelse. Uddannelse gør, at man får kompetencer til at varetage forskellige typer job, så man ikke behøver at blive hængende i folkekirken eller i et missionsselskab. Jeg vil gerne have, at mine medlemmer bliver uddannet til at kunne andet. De skal være i folkekirken, fordi de gerne vil, og ikke fordi de ikke kan få andet arbejde. Ulrich Piltoft, generalsekretær FDF: Vi har ca. 30 ansatte, normalt folk med lang uddannelse. Jeg ser, at denne uddannelse kan blive en relevant uddannelse for vores konsulenter. Konsulenter i FDF ansættes i korte åremål, og derfor ansættes et antal nye konsulenter hvert år. At være aktiv FDF er kan have betydning for, hvilken uddannelse man tager, og her vil KKK bestemt være relevant for vores folk. Lea Bergstedt, PHRH: Vi skal kigge ind i en krystalkugle, når vi laver uddannelser. Fra 2009 går der fire år før de første dimittender er færdige. Så i 2020 kan vi reelt begynde at vurdere uddannelsen. Så er der nogle årgange, der har gennemført uddannelsen og fået job, og de er begyndt at påvirke uddannelsen. I skal tænke i det perspektiv. Vi skal huske, at vi gør det her sammen og vi forpligter os på hinanden i mange år frem. I skal levere timelærere, I skal agere praktiksted og I skal uddannes i at være praktikvejledere osv. Thomas Willer, SALT: Et frikirkeligt pip. Der skal måske laves flere spor for at dække behovene i såvel folkekirken som i frikirkerne. Karen-Bolette Erhard Berg, De Grønne Pigespejdere: Vi har ikke råd til at ansætte en kandidat, men vi har måske behov for praktikanter. Er der tænkt på, at man kan være halv aftager? Mikael Wandt Laursen, Pinsekirken i København: Her har vi har mulighed for at lave en uddannelse, der favner bredt, også i frikirkerne. Jeg håber, at det lykkes. Helle Christiansen, udviklingschef Kirkens Korshær: Jeg repræsenterer en diakonal organisation med ca. 400 medarbejdere. Det er ikke lige i skabet for os. Vi rekrutterer på baggrund af realkompetencer. Men vi bakker op, og er interesseret i at bruge efteruddannelse og enkeltmoduler. Hanne Thomsen, generalsekretær Diakonissestiftelsen: FKOF har givet positiv tilbagemelding - også fra missionsselskaberne. De er måske ikke store aftagere, men melder sig gerne som praktiksteder. Som formand for Dansk Diakoniråd udtrykte Hanne Thomsen, at diakoniens kerneområde er håndens og ikke forkyndelse. På Diakonhøjskolen og Diakonissestiftelsen uddanner vi derfor socialpædagoger, sygeplejersker, sosu-hjælpere og assistenter. Men de diakonale organisationer har også brug for medarbejdere, der kan formidle den kristne baggrund for det vi gør, måden vi gør Side 4 af 8

6 Bilag u1. Referat af høring det på. Her kan man både forestille sig ansættelse af medarbejdere med KKK-uddannelsen centralt i organisationerne og at tilbyde moduler, fx som led i en lederuddannelse. Hans Raun Iversen, Det Teologiske Fakultet/København samlede op på deltagernes kommentarer: Vi har drøftet, hvor mange stillinger der er realistisk, og har talt om op til Måske er det for meget, men vi har fået at vide, at der er 400 arbejdsstillinger i frikirkerne lige nu. Der er 300 sognemedhjælpere og de store folkekirkelige organisationer har ca stillinger. Dertil kommer missionsselskaberne. Vores ambition er at lave en uddannelse, som er med til at sætte en høj standard for det kirkelige arbejde. Det, som vi kan love hinanden i dag er, at vi bakker op om projektet. Og jeg kan høre på tilbagemeldingerne fra salen, at der er opbakning til uddannelsen. Svar fra arbejdsgruppen: Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse: Man kan godt få den halve pakke, så man kan være praktiksted uden at forpligte sig til at ansætte dimittender. Praktikstedet skal leve op til de krav, der stilles i studiebeskrivelsen. Ordet akonfessionel bruges af SU-styrelsen, og derfor bruger vi ordet. Det er nødvendigt at uddannelsen er akonfessionel, for at de studerende kan få SU. Kan man så få SU til at synge salmer, jf. Børge Haahr Andersens spørgsmål? Målet med uddannelsen er, at dimittenderne tilegner sig de kompetencer, der er behov for på en kirkelig arbejdsplads. Det betyder bl.a. at dimittenderne skal have indgående kendskab til og erfaring med kirkens trospraktikker, eksempelvis samlesang. Men det kan man godt få uden at undervisningen er konfessionel. Jens Maibom, Diakonhøjskolen: Kodeordet her er profession. Det skal forstås helt bogstaveligt. Hemmeligheden i denne uddannelse er praksis. Vi skal tage udgangspunkt i virkeligheden ude i organisationerne og kirkerne og give dimittenderne (generelle) kompetencer til at håndtere forskellige arbejdsopgaver. Vi ser bestemt for os, at dimittenderne på nogle områder kan varetage præsteopgaver. Bent Hylleberg, SALT: Kirkefaglighed er vigtigt i samfundet. For eksempel er ungdomsteologi et vigtigt område og det kan være et emne, som skal lægges ind, så de studerende kan tone uddannelsen. b) Indhold og struktur Ulrich Piltoft, generalsekretær FDF: En konsulent hos os skal være en god coach og projektmager. Så vi kunne ønske, at man løfter organisationsdelen. Kan de to uddannelsessteder køre modulerne asynkront, så der ikke er de samme moduler begge steder samtidig? Side 5 af 8

7 Bilag u1. Referat af høring Helle Christiansen, udviklingschef Kirkens Korshær: Jeg savner kodeordet religionskritik. Kig på konsulenthuset Ankerhus de har en projektuddannelse til NGO. Henrik Friberg, Apostolsk Kirke: Jeg synes at det er spændende. Praktikdelen er vigtig det er godt med kobling mellem teori og praktik. Jeg er dog lidt bekymret for skitsen med hhv. 16 og 8 uger. Man skal undgå, at de studerende bare kommer ud og bliver en arbejdskraft. I små kirker mv. sker der måske ikke så meget i løbet af 8 uger. Praktikken skal måske være mere projektorienteret. Johannes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: Skal kristendom, kultur og kommunikation gennemgås i nævnte rækkefølge eller bliver de blandet? Hanne Kristensen, Lyngby Baptistkirke: Baptister og folkekirken har forskellig historie. Skal alle undervises sammen, eller bliver der særhold for fx baptister? Mikael Wandt Laursen, Pinsekirken i København: Er der tanker om forskellige spor, så der kan laves individuelle forløb. Svar fra arbejdsgruppen: Jens Maibom, Diakonhøjskolen: Vi tænker over praktikken igen. Måske kan man have to praktiksteder, som deler en studerende. Modulerne er ikke lagt i rækkefølge. De skal blandes og befrugte hinanden. Ib Sørensen, SALT: Vi tager udgangspunkt i de studerendes virkelighed og uddanner dem til at arbejde indenfor de rammer. Det er de rammer vores nuværende uddannelse allerede arbejder inden for. Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse: Vi lægger stor vægt på, at de studerende har forskellig baggrund og interesser. Det er der store perspektiver i. Vi lægger stor vægt på at udvikle flerfaglige moduler, som skal give de studerende mulighed for at tone deres uddannelse. Bent Hylleberg, SALT: Jeg har undervist op til ni forskellige konfessioner. Først dér bliver det spændende. c) praktik og praktikmuligheder Finn Basnov, Baptistpræst: Jeg tror, at frikirkerne har mange praktikmuligheder. Tilbuddet om praktikvejleder-uddannelse er også meget velkomment. Det vil vi være meget åbne overfor. Carsten Hjort Pedersen, Kristent Pædagogisk Institut: Hvor er friskolerne og de kristne friskoler? Jeg ser ikke stor relevans i skolesystemet. Johannes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: Jeg vil spørge om den almindelige folkekirkemenighed er indtænkt? Side 6 af 8

8 Bilag u1. Referat af høring Lars Eyerman, forstander Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen: Vi vil gerne melde os som praktiksted. Hvordan er aflønning af praktikvejledere? Hanne Thomsen, generalsekretær Diakonissestiftelsen (formand for Dansk Diakoniråd): Jysk Børneforsorg har meldt sig som praktisksted. Inge Lise Pedersen, bestyrelsesformand Landforeningen af Menighedsråd (svar til Carsten Hjort Petersen): Friskolerne er vant til at ansætte folk med megen forskellig baggrund, så de har sikkert ikke følt behov for at være her. Men med min erfaring som tidligere bestyrelsesmedlem i en friskole tror jeg bestemt, at folk med denne uddannelse vil finde ansættelse i friskolerne. Svar fra arbejdsgruppen: Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse: Skoleforeningerne er inviteret, men har ikke meldt tilbage. Lea Bergstedt, PHRH: Aflønning af praktikvejledere er historisk betinget. På nogle uddannelser tilbyder man fx gratis uddannelse af praktikvejledere, gratis efteruddannelse af medarbejdere, netværksmøder m.v. Vibeke Nørholm, rektor Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole: I ansøgningen søger vi om refusionstaxameter til praktiklærer. Jens Maibom, Diakonhøjskolen: Måske har nogle praktiksteder selv interesse i at få praktikanter uden at få refusion. På Diakonhøjskolen og Kirkefaglig Videreuddannelse bruger vi allerede folkekirkelige praktiksteder. Hanne Thomsen, generalsekretær Diakonissestiftelsen: Jeg har fået forslag om blandingspraktik, hvor fx en organisation og et sogn går sammen om at være praktiksted. Bent Hylleberg, SALT: Der er også en international dimension i praktikken. De studerende kan tage et udenlandsk praktikophold. Det vil være attraktivt for en del unge. Som opsamling på punktet spurgte Jens Maibom deltagerne i salen, om der var nogen, der mener, at det vil være svært at skaffe 50 praktikpladser om året? Spontane nej-tilkendegivelser lød fra hele salen. d) Aftagere Hanne Thomsen indledte punktet med at spørge om det den rigtige tid, og om der er aftagere til hhv. de uddannede og praktikanter. Side 7 af 8

9 Bilag u1. Referat af høring Inge Lise Pedersen, bestyrelsesformand Landforeningen af Menighedsråd: Der er flere og nye krav til kirkens arbejde og de ansatte. Jeg mener bestemt, at der aftagere i de større sogne. Peter Fisher-Møller, biskop Roskilde Stift: Jeg vil gerne slå et slag for, at I tænker religionskritik ind. Vi skal ikke uddanne til kirkelige osteklokker. Unge i dag vil ikke uddanne sig til livstidsarbejde i samme sektor. Uddannelserne skal give kompetence til, at man skal kunne skifte til andre sektorer senere i arbejdslivet. Birgitte Kjær, DBI: Giver uddannelsen mulighed for videre uddannelse? Svar fra arbejdsgruppen: Hans Raun Iversen, Det Teologisk Fakultet/København: Der vil være mulighed for efter- og videreuddannelse og på master-uddannelse på de teologiske fakulteter. Som ordstyrer takkede generalsekretær Hanne Thomsen, Diakonissestiftelsen, for de mange positive tilbagemeldinger og de gode input. Hun konstaterede, at det kirkelige bagland har udtrykt stort behov for både uddannelsen og for efteruddannelsesmuligheder. 6) Herfra og videre Screeningsansøgningen sendes til Undervisningsministeriet på mandag, den 18. august Undervisningsministeriet vender tilbage omkring 1. september Hvis vi får en positiv tilbagemelding fra Undervisningsministeriet, skal vi indsende en ansøgning om akkreditering til Evalueringsinstituttet den 16. september Ca. 1. december ved vi om uddannelsen kører eller ej. Vi håber på at starte den 1. september Side 8 af 8

10 Bilag u2 Ruth Bjerrum Fra: Sognemedhjælperforeningen Sendt: 18. august :28 Til: Ruth Bjerrum Emne: Antal sognemedhjælperstillinger Kære Ruth. Jeg kan oplyse, at Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark pr har registreret 312 sognemedhjælperstillinger i Danmark. Venlig hilsen Foreningen af Sognemedhjælpere Linda Asmussen sekr. Formanden for sognemedhjælperforeningen Esther Jensen oplyser i telefonen den 1. august 2009, at foreningen regner med, at der pt er ca. 330 sognemedhjælperstillinger i Danmark. /JMP

11 København juni 2008 Til hvem det måtte vedrøre I forbindelse med afsøgningen af potentielle arbejdspladser for studerende, der har gennemført den kristendomsfaglige professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation, kan jeg herved oplyse, at de nedenfor nævnte frikirker og kirkelige organisationer, der er partnere i SALT Danmark, repræsenterer følgende stillinger: Apostolsk Kirke 35 Baptistkirken 80 Dansk Oase 100 Missionsforbundet 30 Pinsekirken 80 Hertil kommer fra frikirker, der har haft studerende på SALT dk, Metodistkirken, Frelsens Hær, Adventistkirken og en række øvrige frie menigheder, der er organiseret i FrikirkeNet, i alt ca. 100 potentielle arbejdspladser. Det erhvervsmæssige potentiale i og omkring SALT udgør således et samlet antal arbejdspladser på godt og vel 400 i alt. Med venlig hilsen Bent Hylleberg Studieleder SALT dk

12 Bilag u04: Antal stillinger i FKOF Fra: Jens Chr Olesen [jco@dmr.org] Sendt: 21. maj :55 Til: Hans Raun Iversen Cc: Bent Hylleberg; Ruth Bjerrum; Jens Maibom Pedersen Emne: Re: inf. om FKOF Kære Hans. Tak for sidst. Det er en interessant lille udredning, så jeg kaster mig ud i det straks. Vi har faktisk fået lavet en opdatering af medlemsoplysninger sidste år (vedrørende en opdatering fra 1996). Der er dog nogle uklarheder om flere af detaljerne, og vi har ikke kunnet offentliggøre den endnu. Ifølge den er der lønnede medarbejdere, men det dækker også de diakonale institutioner, som drives af de store diakonale organisationer. 330 Blå Kors 479 Diakonissestiftelsen 280 Skt. Lukasstiftelsen 750 Jysk Børneforsorgshjem 900 Kristelig Forening for Bistand til Børn og Unge 380 Kirkens Korshær 138 Kofoeds Skole 90 Ungdommens Vel i alt i disse 8 diakonale organisationer Jeg har prøvet at tage tallene fra de 8 største diakonale bidragydere til lønnede medarbejdere, og de har tilsammen lønnede medarbejdere i 2006, hvilket efterlader personer til de øvrige. Hvis vi så skønner det til 20 personer i snit til administration og lignende i de 8 organisationer, så bliver der 160 ekstra, hvilket bringer os op på ca lønnede medarbejdere plus knap lønnede medarbejdere i diakonale institutioner, som drives af medlemmer. En del af begge disse tal er formodentlig deltidsstillinger, men jeg mener ikke, vi kommer under lønnede i den første kategori, såfremt vi renser for deltidsstillinger og andet (Indre Mission har 123 i alt, men da indremissionærer jo er en potentiel slutstilling for uddannelsen, må vi vel tage dem alle med, ydremissionærer er vel godt 100 personer, men også her vil der formodentlig kunne være en potentiel slutstilling, Diakonhøjskolen har 30, men der er formodentlig flere deltidsstillinger). Jeg er ikke godt klædt på til at vurdere den sidste kategori (de to store bidragydere driver ifølge deres hjemmesider omkring 45 institutioner eller lignende tilsammen), men da vi har set på diakonale organisationer som aftagere fra uddannelsen, så er det også svært at udelukke dem helt. Hvis vi skal bruge nogle tal, som kan holde til lidt granskning, så vil jeg mene, at vi siger lønnede medarbejdere i organisationerne samt lønnede medarbejdere i de institutioner, som organisationerne driver. Så er vi i hvert fald i rimelig grad på den sikre side. Hvis vi med antallet af stillinger i de frie folkekirkelige organisationer udelukkende tænker på dem, der sigtes direkte på med BA uddannelsen, så er det måske lidt sværere, men 500 er nok for lidt, og jeg ville lægge mindst et par hundrede eller mere til (svarende til hver 5. eller hver 6. medarbejder i gennemsnit for vore organisationer). Så er FKOF jo i virkeligheden ikke paraplyorganisation for mere end godt 50 medlemsorganisationer, og der er et pænt stort potentiale uden for kredsen af medlemmer også. I 2005 forsøgte jeg at lave en liste over de organisationer, som var med i ISOBRO, FKOF, Diakonirådet, Dansk Missionsråd, Folkekirken.dk eller i Kirkelig Vejviser, og jeg nåede op på 295 organisationer! Så er f.eks.alle de rent humanitære og sygdomsbekæmpende i ISOBRO også med, men de udgør højst 50 organisationer, og de kunne vel egentlig også tænkes at være relevante for uddannelsen i et pænt omfang. Håber du kan bruge dette, og jeg har med vilje 'tænkt højt', så du kan følge tallenes udvikling og tilblivelse, og hvis du og andre lægger jeres viden til, så kan vi få valideret oplysningerne rimeligt. Mange hilsener Jens Chr. Olesen

13 Bilag u05: Stillinger i diakonale organisationer

14

15 Bilag u06 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF Kommentarer til PB-KKK fra FKOF - ved Jens Chr. Olesen For 2 3 år siden diskuterede vi i FKOF angående faglighed og videreuddannelse for medarbejdere i de folkekirkelige organisationer, og det er en stor udfordring for de fleste organisationer og for nogle en udfordring, som det er svært at møde. Dette forslag kommer derfor ind i billedet som en meget velkommen mulighed for at arbejde videre med emnet på en konkret måde. Der er flere væsentlige aspekter. En smal eller en bred målgruppe Der kan arbejdes videre med en uddannelse, som tager sigte på en meget konkret og begrænset målgruppe som f.eks. sognemedhjælpere, og der kan modsat tænkes i langt bredere sammenhænge. Det er væsentligt for de folkekirkelige organisationer, at der tænkes i brede baner, idet skitsen åbner for en mulighed med at appellere til en række forskellige ansættelsessammenhænge. Vi har tidligere forsøgt at gruppere de ca. 50 medlemsorganisationer i FKOF som følger: - diakonale organisationer - missionsselskaber - kirkelige organisationer - ungdomsorganisationer - undervisningsinstitutioner Uddannelsen kan sigte mod mellemledere i diakonale organisationer i samspil med fagspecifikke medarbejdere, stillinger som landssekretærer, informationssekretærer, missionssekretærer såvel som missionærer i ydre missionsselskaber, indremissionærer og informationsmedarbejdere i kirkelige organisationer, konsulenter, informationsmedarbejdere og landssekretærer i ungdomsorganisationer og formodentlig også i undervisningsinstitutioner. Uddannelsen kan endvidere være en god ballast for udsendte medarbejdere til kortvarige udlandsophold ved f.eks. nødhjælpsopgaver og lignende. En smal eller en bred uddannelse Der kan arbejdes videre med en forholdsvis smal ensporet uddannelse med sigte på sognemedhjælperuddannelsen, og der kan arbejdes videre med en flersporet uddannelse med flere parallelle spor. Det er væsentligt for de folkekirkelige organisationer, at der sigtes mod et flerstrenget system, hvor der kan være nogle grundlæggende og obligatoriske fag, men hvor den enkelte kan vælge speciale efter interesse og baggrund. Det vil under alle omstændigheder også være en berigelse af f.eks. sognemedhjælpernes arbejde, at der vil komme profiler med speciale inden for en række forskellige områder varierende fra kreative over diakonale til undervisningsorienterede forløb. I oplægget bør listen over kirkefaglighed også omfatte billedkunst, mission og kultur, men listen er i sig selv et glimrende udtryk for det brede sigte. Måske en opstart med nogle linier, som senere suppleres med andre på forhånd skitserede. En unik eller en integreret uddannelse Der kan arbejdes videre med en unik uddannelse, som tager sigte mod særlige kirkelige forhold, og som skræddersyes til dette, eller der kan sigtes mod en uddannelse, som i sin opbygning inspireres

16 Bilag u06 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF fra andre mellemlange uddannelser. Her kan især tænkes på læreruddannelsen, hvorfra formodentlig kan findes en del praktiske ideer til opsætning og modulopbygning af uddannelsen. Spørgsmålene her er både vedrørende merit for tidligere uddannelse og erfaring samt muligheder for adgang til videreuddannelse samt overbygning. Det vil være fordelagtigt at have diskuteret dette og måske også afklaret på forhånd. En teoretisk alene eller en praktisk orienteret uddannelse Der kan arbejdes med en ren teoretisk uddannelse, hvor der udover de praktiske erfaringer, som den enkelte studerende bringer med sig, alene sker undervisning på en institution, eller der kan arbejdes med praktikperioder. Praktikperioder medfører en del ekstra arbejde og forudsætter en mere engageret kreds af organisationer og menigheder, men umiddelbart fremtræder det som en styrke for uddannelsen, og det vil være et godt middel til at markedsføre de studerende og uddannelsen. Nogle korte praktikophold af 1 til 2 ugers varighed kan hjælpe til valg af retning, men det vil være relevant for folkekirkelige organisationer at have en længere praktikperiode på op til et halvt år. I forvejen er der en del erfaringer med f.eks. volontører og giv-et-år medarbejdere og lignende, og dette kan suppleres med disse sandsynligvis bedre udrustede praktikanter. Afslutning Dette forslag er et rigtig godt initiativ, som kan blive til megen glæde og inspiration i hele det kirkelige landskab. Det kan stærkt anbefales at tage direkte kontakt til en større kreds af relevante organisationer, som repræsenterer brede dele af kirkens arbejdsgrene og organisationer, for at få input til udformning af uddannelsens indhold og opsætning. Det er langt fra sikkert, at alle ønsker og interesser kan imødekommes, men det vil være en stor fejl ikke at forsøge. De kirkelige organisationer har begrænsede ressourcer og meget lidt tradition til at finansiere en sådan uddannelse, og det vil være nødvendigt at finde en finansieringsmodel i det mindste i en længere overgangsperiode.

17 Bilag u07 Internationalisering af uddannelserne i Pædagogisk Socialfaglig Højskole, VIA University College Alle bacheloruddannelser i Pædagogisk Socialfaglig Højskole (PSH), herunder bachelor i Kristendom, kultur og kommunikation, omfattes af følgende overordnede internationaliserings-områder, alle med de studerende som målgruppe: 1. Studerendes praktik i udlandet: Alle studerende skal tilbydes praktikplads ved relevant virksomhed, organisation eller institution i udlandet. For ophold i Norden søger uddannelsesstedet om tilskud fra Nordplusprogrammet. For ophold i EU søger uddannelsesstedet om tilskud fra Erasmus-programmet. Uddannelsesstedet i VIA er ansvarlig for kvalitetssikring af udlandsopholdet, herunder alle administrative procedurer før og efter praktik-forløbet. Under opholdet overlades vejlednings- og evalueringsansvaret til den praktikansvarlige på stedet. PSH foretrækker, så vidt muligt, at praktikforløbet gennemføres i samarbejde med akademisk personale ved lokal uddannelsespartner, typisk et university college. Det tilstræbes at min. 10 % af studentermassen gennemfører praktikforløb i udlandet. 2. Studerendes studieophold i udlandet: Alle studerende skal tilbydes relevante og fleksible ophold ved udenlandske universiteter eller university colleges af en varighed på 3-12 måneder. De studerende skal gøres bekendt med muligheden for at medtage taxameter-tilskuddet til studieophold ved non-europæiske universiteter. Der skal foreligge meritgodkendelse for opholdet inden den studerendes afrejse. For ophold i Norden søger uddannelsesstedet om tilskud fra Nordplus-programmet. For ophold i EU søger uddannelsesstedet om tilskud fra Erasmus-programmet. Uddannelsesstedet i VIA er ansvarlig for kvalitetssikring af udlandsopholdet, herunder alle administrative procedurer før og efter. PSH foretrækker, så vidt muligt, at studerende gennemfører deres studieophold ved højskolens samarbejds-universiteter. I mange tilfælde vil der kunne aftales kombinerede forløb, hvor den studerende i en sammenhængende periode gennemfører både praktisk træning og et teoretisk forløb. 3. Gæstestuderende: PSH tilbyder en lang række engelsksprogede semester-forløb, der tiltrækker studerende fra højskolens samarbejdsuniversiteter. Et af de væsentligste formål med denne aktivitetstype er at udvikle internationale studiemiljøer. I de fleste tilfælde vil VIAs egne studeren-

18 de kunne deltage i modulerne på lige fod med de udenlandske studerende. I 2010 forventer højskolen at kunne igangsætte en eller flere full-degree uddannelser på engelsk. 4. Interkulturelle aspekter: For PSH er det et afgørende mål at alle studerende tilegner interkulturelle kompetencer og viden på et niveau og af et omfang der gør dem i stand til professionelt og menneskeligt at agere i et multikulturelt og meget sammensat arbejdsmarked. Derfor vil alle højskolens studieordninger og undervisernes kompetencer løbende blive opdateret med den nyeste viden på dette område. 5. Internationale udviklingsprojekter: Højskolen deltager i en lang række internationalt orienterede udviklingsprojekter, med det primære mål at udvikle vore bacheloruddannelser og dermed vore studerende. Uanset projektets karakter, tilstræber højskolen at studerende altid involveres aktivt i projekternes udførelse. 6. Underviserne: For at kvalitetsudvikle undervisningen ved PSH uddannelser har det høj prioritet at højskolens undervisere er aktive i internationale netværk, og at de løbende tilføres den nødvendige internationalt orienterede kompetence-udvikling. Undervisere der underviser på engelsk, skal sikres engelsksproglige kompetencer på et professionelt passende niveau.

19 Bilag u08

20 Bilag u09 Relevante videncentre Center for Ledelse og Organisationsudvikling - CLOU Centerets opgave er at producere og sprede viden om ledelse og organisationsudvikling og tilbyde et læringsmiljø om aktiviteter indenfor sit område. Centeret tager udgangspunkt i teorier om ledelse, organisation og læring, samt i studier af kulturelle og samfundsmæssige betingelser for ledelse og organisationsudvikling. Centerets aktiviteter er fokuseret om tre programmer, som tilbyder et fagligt fællesskab om projekterne: Ledelse, ledelsesudvikling og organisation under foranderlighed Ledelse og organisation i krydsfeltet mellem centrale og decentrale niveauer Psykisk arbejdsmiljø, ledelse af gruppe- og organisations-dynamiske processer og håndtering af konflikter Centeret indgår i udviklingsprojekter og udviklingsforløb med henblik på at skabe viden om praksis, for praksis. Centeret organiserer og leder processer der giver deltagerne mulighed for at reflektere erfaringer i lyset af relevant teori. Center for Socialpædagogik og Socialt arbejde Centeret arbejder med udviklingsarbejde og forskning, der omhandler centrale problemstillinger indenfor socialpædagogik og socialt arbejde. Centerets genstandsfelt er socialpædagogiske og socialfaglige offentlige og private tilbud i forhold til udsatte grupper i samfundet herunder mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Til centeret er knyttet fem programmer. De fem programmer er rettet mod socialpolitikken, den velfærdsstatslige organisering af det sociale arbejde, udvikling af socialpædagogiske og socialfaglige metoder, udsatte børn og unge samt mod sociale integrations- og marginaliseringsmekanismer. Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring VIOLA VIOLA er dannet på baggrund af en øget opmærksomhed i samfundet og dermed også VIAs professionsuddannelser på en voksende ældrebefolkning og ældre medborgeres livsomstændigheder. I samarbejde med uddannelser og professioner samler, udvikler og formidler centeret viden om ældrepleje og omsorg, ældres livskvalitet, sundhed og velfærd. Ældresektorens organisering og udvikling undersøges og der sættes fokus på ældres ønsker og behov, befolkningens anbefalinger samt politiske prioriteringer vedr. fremtidens ældreservice. Videncenterets resultater formidles bredt til uddannelser, erhverv, politikere og borgere. Videncenter for Diakoni og Pædagogik Videncenter for Diakoni og Pædagogik er et nationalt videncenter, der har til formål at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden og dokumentation om diakoni i teori og praksis med særlig fokus på det pædagogiske/socialpædagogiske område. Videncenteret hører hjemme på Diakonhøjskolen.

21 Bilag u10 Oversigt over undervisere Relevante undervisere fra VIAUC pædagoguddannelsen JYDSK til professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation VIA UC Uddannelse Særlig kompetence Susanne Idun Mørch Cand. Psych. Lektor i Kommunikation, Organisation og ledelse Konsulent i kommunale og regionale institutioner & forfatter af lærebøger Udpeget af UVM til udarbejdelse af ny bekendtgørelse til pædagoguddannelsen Kirsten Due Kjeldsen Cand. Mag. Lektor i drama International koordinator Jan Thomsen Master i børne- & ungdomskultur Adjunkt i musik og bevægelsesfag Tidligere leder af Karavana (musik og drama for funktionshæmmede) Udpeget af UVM til udarbejdelse af ny bekendtgørelse til pædagoguddannelsen Torsten Thorstensen Cand. Rer. Lektor i Socialfag og organisation Uddannelsesleder Udpeget af UVM til udarbejdelse af ny bekendtgørelse til pædagoguddannelsen Helle Johnsen Exam. Art etnografi, Suppleringsuddannelse i børne- og ungdomskultur Lektor i dansk og værksted med fokus på børne- og ungdomskultur Lærebogsforfatter Karsten Tuft Cand. Psych., ph.d. Lektor i pædagogik og psykologi Lærebogsforfatter Udpeget af UVM til udarbejdelse af ny bekendtgørelse til pædagoguddannelsen Hanne Hede Jørgensen Cand.Mag. i litteraturhistorie, dramaturgi og Lektor i dansk Videncentermedarbejder med fokus på etnicitet

22 Relevante undervisere fra Diakonhøjskolen til professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation Navne Uddannelse Særlige kompetencer Lars Østerkjærhus, underviser Bodil Lodberg, underviser Lene Johnson, underviser Cand.theol. + div. efteruddannelseskurser Cand.theol. + div. efteruddannelseskurser Cand.psyk. + div. efteruddannelseskurser Kirkefaglig og diakonal viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Projekt og udviklingsarbejde. Kirkefaglig viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Forlagserfaring. Udgivet div. religionspædagogisk materiale. Projekt og udviklingsarbejde. Kirkefaglig og diakonal viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Projekt og udviklingsarbejde. Hanne Føns Cand.pæd. Projekt og udviklingsarbejde. Ullrich Zeitler, uddannelsesleder Jens Maibom Pedersen, forstander Ib Sørensen, underviser Lisbeth Andreasen, underviser Mag.art. + ph.d. i filosofi Cand.theol. + div. efteruddannelseskurser Cand.mag. i Kultur og Formidling Cand.mag. & psykoterapeut Ph.d. i filosofi Skrevet og bidraget med indlæg til flere bøger. Diakonal viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Ledelseserfaring. Forskning, projekt og udviklingsarbejde. Kirkefaglig og diakonal viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Udgivet div. religionspædagogisk materiale. Ledelseserfaring. Projekt og udviklingsarbejde. Erhvervs Ph.d. stipendiat i organisationskultur. Kirkefaglig viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Forskning. Kirkefaglig og diakonal viden og erfaring fra bestyrelsesarbejde. Projekt og udviklingsarbejde. Henrik Jørgensen Cand.Pæd. og ph.d. studerende Forskning, projekt og udviklingsarbejde. Udgivet div. læ

23 (Børn og filosofi) rebogsmateriale.

24 Bilag u11 VIA Bibliotekerne. VIA har 25 moderne og velfungerende biblioteker, som på VIAs mange forskellige uddannelser er med til at skabe gode studiemiljøer. Emnemæssigt dækker bibliotekerne alle de fagområder, som uddannelserne dækker dvs alt lige fra litteratur om betonkonstruktioner til litteratur om biokemi og børns psykiske udvikling. Der er alle steder mulighed for at sidde og arbejde, få vejledning i brug af databaser og informationssøgning, møde studiekammerater, læse tidsskrifter og låne bøger - selvfølgelig. Bibliotekerne abonnerer på e-tidsskrifter og e-bøger nogle i deres fulde udstrækning - andre i uddrag. De kan downloades til eget brug og rummer internationale og danske forskningsresultater, undersøgelser, rapporter, faglige debatter, nye teorier mm til brug for undervisningen og den faglige udvikling. Bibliotekerne er placeret i Udviklingsdivisionen med egen bibliotekschef, som er en del af Udviklingsdivisionens ledelse. Under bibliotekschefen er der fem regionale biblioteksledere. Personale og betjeningssteder: 44 bibliotekarer, 10 biblioteksassistenter og 8 HK ere samt bogopsættere. VIA Bibliotekerne har 21 egne betjeningssteder samt 3, der drives i samarbejde med institutioner uden for VIA. Et VIA Biblioteks grundlæggende funktion er at sikre adgang til nyeste viden til professionsbacheloruddannelserne og understøtter videnproduktion og videnformidling. VIA Biblioteket deltager i det nationale lånesamarbejde, hvilket vil sige, at bibliotekerne låner materialer ud til biblioteker uden for VIA og låner materialer ind fra disse. Der er således for vore studerende adgang til materialer indenfor alle emne områder. VIA bibliotekerne tilbyder via DEff Net adgang til elektroniske tidsskrifter fra forskellige udenlandske tidsskriftsudbydere samt adgang til 9 bibliografiske/fulltext databaser. Derudover formidler bibliotekerne adgangen til en lang række relevante e-ressourcer. Biblioteket tilbyder de studerende undervisning og informationsfaglig vejledning flere gange i løbet af uddannelsesforløbet i udnyttelsen af informationsressourcerne i forhold til de studiemæssige opgaver, og udvikling af de studerendes informationskompetencer er højt prioriteret. Der afholdes introduktioner til informationssøgning og dokumentation, kurser i

25 avanceret søgning, samt målrettede forløb i forhold til bachelorprojekter, alle i samarbejde med uddannelsen. Biblioteket prioriterer gennem samarbejde med ledelse og undervisere og studerende at være en integreret del af læringsmiljøet. Bibliotekets personale foretager løbende overvågning af faglitteraturudgivelser, forskningsformidling mm og koordineret indkøb af relevant faglitteratur, aktuel forskningsrapporter og udviklingsprojekter af relevans for uddannelsen og understøtter den enkelte undervisers og fagudvalgenes løbende overvågning af faglige områder. Desuden samarbejdes der med projektansatte og videncentre, som er lokalt forankrede. Biblioteket indkøber i tæt samarbejde med underviserne faglitteratur til disses undervisningsforberedelse. Biblioteket deltager i relevant kompetenceudvikling for at sikre at de nødvendige kompetencer er tilstede i forhold til opgaverne som et moderne uddannelsesbibliotek. Biblioteket udvikler sin virksomhed og sine informationsfaciliteter til gavn for professionsuddannelser, efter- og videreuddannelser, udviklingsarbejdet, videncentre og de studerende blandt andet i samarbejde med DEFF, VIA UC Udviklingsdivision, VIA bibliotekerne, efter- og videreuddannelsen og grunduddannelserne.

26 Bilag u12 Præsentation af VIAs kvalitetsmodel Behov for en model Fusionen har øget den faglige bredde og giver os en unik mulighed for at trække på hinandens erfaringer og de forskelligheder, vi besidder. Det sker dog ikke af sig selv. Det kan være svært at finde frem til dem, der sidder med en spændende eller nytænkende vinkel på en opgave. Desuden kan det være vanskeligt at finde ud af, hvordan tingene gøres bedst muligt og hensigtsmæssigt i den nye organisation. Fra myndighedernes side stilles der stadig flere krav til, at vi kan dokumentere hvordan vi arbejder og de resultater, som vores arbejde fører til. VIAs Kvalitetsmodel hjælper os med at: Sikre synlig sammenhæng mellem VIAs institutionsgrundlag, vores aktiviteter og de resultater, som vi opnår Udvikle de processer, der er helt centrale for VIAs succes og eksistensberettigelse Synliggøre kvaliteten og fastholde god praksis i vores arbejde Skærpe en systematisk tilgang til evaluering og forbedring Skabe grundlaget for akkreditering. Populært sagt sikrer Kvalitetsmodellen, at der er sammenhæng mellem det vi vil, det vi gør, og de resultater vi opnår - og at vi til stadighed udvikler os i den ønskede retning.

27 Kvalitetsmodellens opbygning VIAs kvalitetsmodel er illustreret i ovenstående figur og består af seks hovedelementer: 1. Institutionsgrundlaget. Omfatter de processer der sikrer, at der til stadighed er udstukket en klar retning (mission, vision, værdier og strategi) for VIAs virke og arbejde. Processerne gør det enkelt, at udvikle og opdatere grundlaget for VIA. 2. Kerneprocesser. Omfatter processer som knytter sig direkte til de ydelser VIA er sat i verden for at levere. Processerne er identificeret på baggrund af institutionsgrundlaget. Processerne fastholder den gode måde at arbejde på og sikrer, at vi til stadighed udvikler kernen i VIAs arbejde. 3. Støtteprocesser. Omfatter de processer, der er nødvendige for at VIA kan levere sine kerneydelser, men ikke er institutionens direkte formål. De støtteprocesser, der indgår i modellen, kan skifte over tid, så de afspejler, hvad VIA har behov for at sætte særligt fokus på her og nu. Processerne fastholder god praksis og sikrer effektivt arbejde. 4. Resultater og effekt. Dokumenterer resultater og udbytte for VIAs interessenter, som vores aktiviteter fører til. Elementet systematiserer vores resultatopgørelser til brug for blandt andet ressourceregnskab, akkreditering og udviklingskontrakt. 5. Evaluere og forbedre. Beskriver VIAs systematiske tilgang til at evaluere og forbedre. Elementet sikrer, at vi anvender vores målinger og evaluering til at skabe lokale forbedringer og samtidig sikre, at de gode eksempler bliver spredt til relevante områder af VIA. 6. VIAs interessenter. De øvrige hovedelementer er placeret inden for rammerne af VIAs interessenter. Det tydeliggør, at vi skal fokusere på at skabe værdi for interessenterne i alt hvad vi gør. Interessenternes behov, forventninger og tilfredshed er centrale for VIAs succes. Samspillet mellem Kvalitetsmodellens elementer Institutionsgrundlaget udstikker rammen for VIAs virke. Det omsættes gennem fem kerneprocesser til konkrete aktiviteter, der skaber værdi for studerende, aftagere og øvrige interessenter. Støtteprocesserne sikrer, at de fem kerneprocesser kan fungere i praksis og bidrager til at støttefunktionerne understøtter det arbejde, der skaber værdi for interessenterne. Resultater og effekt elementet dokumenterer de resultater, som arbejdet fører til. Evaluere og forbedre støtter anvendelsen af resultater og erfaringer til fortsat udvikling. VIAs interessenter sikrer fokus på de ting, der skaber værdi og sikrer, at vi har et højt kendskab til interessenterne behov, forventninger og tilfredshed, som bygger på et passende niveau af fakta.

28 Kvalitetsmodellens bagvedliggende principper Fælles referenceramme for VIA Kvalitetsmodellen er en referenceramme - en helhedsmodel - der sikrer, at vi arbejder målrettet og hensigtsmæssigt. Modellen fastholder den gode praksis på tværs af enheder og skaber grundlag for inspiration. Mange af elementerne i VIAs Kvalitetsmodel har hidtil været anvendt lokalt og er flere steder en del af arven fra de gamle organisationer. Med kvalitetsmodellen skabes der en fælles referenceramme og et fælles sprog på tværs af hele institutionen. Kvalitet Kvalitet kan deles i tre elementer: Den faglige kvalitet God faglig kvalitet betyder, at VIA lever op til interne og eksterne faglige standarder og forventninger. Den brugeroplevede kvalitet Den oplevede kvalitet fokuserer på brugerens oplevelse af de kerneprocesser der forgår i VIA. Brugerne kan være studerende og aftagere. Den organisatoriske kvalitet Den organisatoriske kvalitet handler om god og effektiv arbejdstilrettelæggelse, om ledelse, medarbejdere, organisationsformer mv. I kvalitetsmodellen er der primært fokus på den brugeroplevede og den organisatoriske kvalitet gennem kvalitetssikring og udvikling af henholdsvis kerne- og støtteprocesser. Definition af den faglige kvalitet fordrer fagprofessionel dømmekraft og fastlægges derfor i udfoldelsen af VIAs institutionsgrundlag. Procestænkning Processer handler om at tænke i sammenhænge mellem aktiviteter og ikke blot i ansvarsområder. Det handler om at fokusere på de aktiviteter, som skaber værdi for interessenterne. Processerne dokumenterer den måde, vi arbejder på og de resultater, som arbejdet fører til. De giver et unikt grundlag for at dele viden og erfaringer. Det gør det muligt for andre - eksempelvis nyansatte - at få indsigt i det arbejde, der skal udføres. Endelig giver processerne os et faktuelt grundlag for at skabe forbedringer og dokumentere succes. Eksempel - Måling af aftagertilfredshed Når man tænker i processer vil man beskrive, hvordan målingen forberedes, hvordan den gennemføres og hvordan resultaterne omsættes til forbedringer, som skaber værdi for aftagerne. Dvs. alle de aktiviteter der skal udføres for at komme fra start til slut. Når man ikke anvender procestænkning, vil man typisk nøjes med at beskrive, hvem

29 Mål- og resultatorientering Der opstilles klare mål for organisation, processer og aktiviteter. De hjælper os med at fokusere og træffe de optimale beslutninger, når vi skal vælge mellem forskellige aktiviteter. Resultatopgørelsen synliggør effekten af vores indsats og dokumenterer de resultater, vi opnår. Der fokuseres på at skabe sammenhæng mellem mål, handlinger og resultater. Løbende forbedringer VIAs Kvalitetsmodel bygger på et princip om at skabe løbende forbedringer. Uanset hvor godt vi gør tingene i dag, så kan vi stadig forbedre os. Princippet udfordrer os således til kontinuerlig udvikling. Løbende forbedringer betyder også en accept af, at intet er perfekt. Det er OK at fejle eller erkende, at man gør det mindre godt i dag, når man blot anvender denne viden til at blive lidt bedre i morgen. Arbejdet med løbende forbedringer fremgår eksplicit i VIAs Kvalitetsmodel som et overordnet forbedringsloop, der sikrer opsamling på igangsatte forbedringsaktiviteter, bringer den gode praksis i spil på tværs af organisationen og sikrer at informationer fra kvalitetssystemet anvendes i udviklingen af institutionsgrundlaget. som afrunding af alle processerne i kvalitetsmodellen for at sikre den lokale evaluering af processen og de resultater, der er opnået. som løbende evaluering og forbedring af kvalitetsmodellen og de hertil hørende procesbeskrivelser. Kvalitetsmodellens hovedelementer 1. VIAs institutionsgrundlag Institutionsgrundlaget omfatter følgende elementer Mission: VIAs eksistensberettigelse - hvad er VIAs bidrag til verden? Vision: Hvad vil VIA arbejde hen i mod og hvordan vil VIA opleves af omverden? Værdier: Kendetegn ved den måde, som der arbejdes på i VIA Kernestrategier: Rammerne for de mål og aktiviteter der skal gennemføres de nærmeste år. De enkelte enheder i VIA udarbejder strategi- og handleplaner på baggrund af institutionsgrundlaget. Kvalitetsmodellen sikrer, at der er en rød tråd mellem ovenstående elementer, og at de i passende grad er baseret på faktuelle informationer. 2. Kerneprocesser i VIAs kvalitetsmodel

30 Der er fem kerneprocesser i VIAs Kvalitets-model. Samlet sikrer de, at VIA arbejder i overensstemmelse med mission og vision. Desuden udgør de rygraden i de aktiviteter, som er afgørende for VIAs succes. Derfor skal de kvalitetssikres og forankres i VIA. De fem kerneprocesser er: Kerneprocessen Udvikle uddannelse sikrer, at VIA til stadighed har det bedst mulige udbud af uddannelser og kurser, som dækker interessenternes (studerende, institutioner, virksomheder, myndigheder) behov og krav og som desuden udvikler professionerne. Processen skal koordineres på tværs af alle VIAs uddannelser og kurser. Processen sikrer, at den viden som VIA besidder, anvendes bedst muligt i VIAs tilbud til interessenterne. Kerneprocessen Undervise sikrer, at VIA leverer undervisning til de studerende på et fagligt og pædagogisk højt niveau, der er afstemt i forhold til de studerendes udgangspunkt. Processen sikrer, at erfaringerne om de aktiviteter, der er centrale for god undervisning og som gennem en lang årrække er oparbejdet i VIAs enheder, indgår i al undervisning i VIA. Undervisningen inden for Grunduddannelse, Efteruddannelse, Videreuddannelse og kurser udvikles gennem denne proces. Kerneprocessen Udvikle viden sikrer, at VIA udvikler ny viden inden for professionerne. Ny viden anvendes til fortsat udvikling af VIAs aktiviteter og til ekstern formidling. Processen formaliserer arbejdet med at udvikle viden på alle niveauer og overalt i VIA og processen er central i forhold til at fastholde VIAs succes på lang sigt. Kerneprocessen Formidle viden sikrer, at VIA gør viden om professionerne tilgængelig og formidler den til de eksterne interessenter.