I et land som Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I et land som Danmark"

Transkript

1 1 I et land som Danmark Jørgen Michaelsen I et land som Danmark er der en del, der umiddelbart kunne tyde på, at stadig mere bliver gratis, eller i hvert fald billigere og billigere. Det er overhovedet ikke sikkert, at nogen finder dette særlig ejendommeligt. Man kunne ganske vist godt forestille sig, at der ville være en vis skepsis over for fænomenet. Men i dag findes der nærmest en tendens i retning af, at man ikke ønsker, orker eller på anden vis finder det umagen værd at få afklaret, hvor og hvordan prisen for det stadig mere gratis eller billige må betales. Og dette er først og fremmest en bemærkelsesværdig udvikling netop på den baggrund, at enhver, eller i det mindste langt de fleste, i dagens Danmark er ganske klar over, at det gratis eller meget billige på en eller anden måde, før eller siden, har sin reelle pris. Man har i forskellige sammenhænge udlagt fænomenet sådan, at det er den historiske nødvendighed, der har henvist danskerne til at udvikle og fortsat nuancere denne kortsigtede prisbevidsthed, der åbenbart altid er funktionelt forbundet med et element af skæbnesans. En sådan tilgang, der hyppigt har været velvilligt indstillet over for diverse melankolirelaterede forviklinger med det nordiske, er altså på en måde egentlig et forsøg på at udlægge en kollektiv karakterstruktur gennem en slags syntetiserende symptomallæsning. Dog har denne form for strategi i langt overvejende grad ikke gjort sig selv til genstand for egen læsning, endsige i mere omfattende forstand lagt en sådan stræben til grund for sin egen selvforståelse og fortsatte undersøgelsesvirksomhed. Men selv om der hermed er åbnet endog ganske inspirerende perspektiver, må vi i dag spørge, om der ikke har fundet en grundlæggende mental forandring sted, dels med hensyn til bevidstheden eller sensibiliteten omkring forholdet mellem hvad vi kunne kalde gevinstkomponentens og omkostningskomponentens respektive værdifunktioner i mere specifik forstand, men også med hensyn til det lystbetonedes særlige status i denne sammenhæng. Det kunne i sidste ende også være ganske interessant at få belyst, hvilke eventuelle konsekvenser noget sådant kunne tænkes at have for kunsten, såfremt den stadig skal kunne stå i relevant forhold til sine aktuelle omgivelser og dermed fortsat være tidssvarende og produktiv. Dette vil vi måske vende tilbage til, såfremt pladsen tillader det. Men lad os her som foreløbigt udgangspunkt hæfte os ved et ret simpelt spørgsmål: Hvorfor tilhører Danmark af alle verdens lande, underudviklede som overudviklede, ubestridt de mest avislæsende? Lad os foretage en lille udvidelse af genstandsfeltet. Man har nemlig ved adskillige lejligheder og vel med voksende styrke gennem de senere år, hvor vi har oplevet øget økonomisk velstand herhjemme fremført hård kritik af den danske befolknings fødevareforbrugsmønstre. I denne forbindelse er det blevet påstået, at danskerne er villige til at spise hvad som helst, når blot det er billigt. Senest er dette blevet fremført med stor polemisk styrke af Bo Jacobsen, en glimrende og kendt kok, der i forbindelse med en i 2006 meget omtalt

2 fødevareskandale nægtede at frifinde de danske forbrugere og placere al skyld hos fødevareministeren, idet Jacobsen netop understregede den for ham ganske indlysende forbindelse mellem befolkningens ønske om billig mad og den faktiske tilstedeværelse af billige og dårlige madvarer i butikkerne. Der synes altså at være noget rigtigt i, at danskerne finder glæde i billig mad og som følge heraf bliver altædende. Dette bekræftes også af statistik og andre opinionsanalytiske indsatser, der fra forskellige tilgangsvinkler kan fastslå, at discountbutikskæderne erobrer stadig større markedsandele. I denne sammenhæng må man naturligvis fortsat tage hensyn til en række givne parametre, eftersom forbrugersegmenter langt fra kan betragtes som homogene eller entydige størrelser. Enhver ved, at analyseinstitutter samt en lang, lang række tilsvarende virksomheder lever af at definere, følge og kortlægge de mindste bevægelser i de relevante segmenter og gruppers mere eller mindre kaotiske eller rimelig uforudsigelige adfærd. Omvendt bør det dog understreges, at Danmark, også i et længere tidsperspektiv, må siges at være et overvejende ensartet land. Denne kendsgerning kan anses for både medvirkende årsag til og følge af vor velfærdsstats historiske konsolidering, og man kan i øvrigt også påpege, at Danmark for så vidt har været genstand for omverdenens beundring. Men hvordan forholder alt dette sig, såfremt vi retter lyset mod danskerne som avislæsere? Kan man på parallel måde hævde, at de yderst aviskonsumerende danskere er villige til at læse hvad som helst, når blot det er billigt (og altså i avisform)? Er den eksplosion i antallet af gratisaviser, som vi efter meget at dømme står over for, en pendant til discountbutikkernes abnorme vækst? Måske delvist, dog næppe nødvendigvis helt. Man kunne nemlig sagtens tænke sig, at tingene vil stille sig lidt forskelligt, hvis vi fx vælger at inddrage den særlige logik, der knytter sig til de tidligere nævnte gevinstkomponenter og omkostningskomponenter, og analyserer den lidt nøjere i forhold til de to givne tilfælde. Vi bevæger os hermed lidt længere ind på det fra starten markerede mentale territorium, som er karakteristisk ved modsætningen mellem på den ene side danskerens tilsyneladende ligegyldighed overfor den skjulte pris, der i sidste ende må betales for det umiddelbart billige eller gratis, og på den anden side hans eller hendes bevidsthed om netop dette. Vi kan således opstille de billige madvarer og de gratis aviser parallelt og undersøge, i hvilket omfang der er tale om sammenfald: Er det den samme logik, der kommer til udtryk? Opnår danskeren den samme oplevelse af forholdet mellem gevinst og omkostning ved udsigten til hhv. billig mad og gratis avis? Emnets kompleksitet må medgives; men vejen frem ligger så vist ikke i at ignorere det sammensatte. Allerførst kunne vi spørge: Er der i en dansk sammenhæng forskel på det billige og det gratis? Er det ene måske blot en variant af eller et stadium i forhold til det andet? Ville danskeren samlet set opleve større lyst, hvis fx den billige mad blev fuldkommen gratis som aviserne? På dette punkt vil enhver virkelig dansker mest sandsynligt være nødt til at medgive, at vi ikke alene står over for en komplet afgørende forskel med hensyn til almindelig social og kulturel funktion, men at denne opstilling bringer os i et særligt dilemma, der peger videre i retning af mere omfattende psykonationale problemkontinenter, der kalder på nøjere udforskning. En sådan kan man naturligvis udfolde slet og ret af personlig interesse for Danmark og danskerne; men det vil først og fremmest være klogt af de parter, der har engageret sig professionelt, og altså har penge med i spillet, at skærpe opmærksomheden over for det tilsyneladende beskedne, men dog så betydningsfulde felt mellem det billige og det gratis. Skal man udtrykke det i 2

3 koncentreret form (hvilket naturligvis er risikabelt, men vi er nødt til det), må det billiges enorme tiltrækningskraft siges at ligge deri, at den lave pris rummer et løfte om det gratis. For danskeren bestemmes det billiges værdi altså ikke så meget af det dyre, derimod af det gratis. Det er nok muligt, at senmodernitetens dansker endnu orienterede sit forbrugerliv i forhold til en forestilling om luksus. Men i nutidens postkulturelle samfund har størstedelen af danskerne gennemskuet de talrige ulemper ved denne opadrettede værdisættelsesformel, idet man har gjort den erfaring, at luksus som symbolsk og psykosocialt medium blot synes at afstedkomme en passiv tilstand, og dermed faktisk nedsat evne til videre forbrug. I andre kulturer har dette sikkert ikke været noget stort problem, idet man her i højere grad (og, det må indrømmes, med overbevisende succes) har formået at forbruge pr. stedfortræder eller gennem anden institutionalisering. Fx har nationer som Frankrig og Tyskland begge formået at opbygge stats- og klassesubjekter med et iøjnefaldende forbrug. Man har også søgt at implementere adfærdsformen i dansk sammenhæng; dog kommer man næppe udenom, at der fra Chr. IV til A. P. Møller tegner sig et billede, hvor vejen til det luksuriøses idé er og bliver belagt med misforståelser og strukturelle forskydninger, der sikrer endog de største tiltags almindelige udjævning stille og roligt. Men det er formentlig først i 1990 ernes midte, at den brede befolkning i Danmark udvikler en sans for, at det dyrekøbte også er en realiseret utopi, hvorimod det stadig billigere indeholder en bevægelse hen imod det gratis, og det er akkurat dette dynamiske kontinuum af fint graduerede momenter, denne mulige uendelighed og uendelige mulighed, der i sin ejendommelige virtualitet udvikler det utopiske på en ny måde, der appellerer stærkt til danskeren. Vi konstaterer hermed, at hvis det luksuriøse og (principielt) enestående ikke længere synes at kunne motivere danskerens forbrug som tidligere, ja, da kunne man på den anden side meget vel forestille sig, at det gratis ville medføre tilsvarende konsekvenser. Dette burde være grund til agtpågivenhed hos enhver, der har til hensigt at udbrede gratis forbrugsobjekter, herunder gratisaviser. Men, kunne man nu spørge, er dette da ensbetydende med, at det gratis ganske enkelt vil vise sig at være en markedsmæssig dødssejler i dansk sammenhæng? Spørgsmålet lader sig besvare på flere måder. Det vil rimeligvis vare nogen tid, før danskeren reagerer decideret afvisende på gratisavisens anti-luksus og ændrer adfærd. Her vil de ikke-gratis dagblades reaktionsmønstre selvsagt også blive interessante at iagttage. Ændrer dagbladene ikke ved det nuværende prisniveau, vil disse aviser, der generelt ser sig selv som emblematiske med hensyn til kvalitet, fremstå som traditionelle luksusobjekter, hvormed man højst vil kunne håbe på at fastholde en (stadig skrumpende) skare af læsere, hvis selvforståelse er forbundet med avisen som en senmoderne utopi, der blot realiseres igen og igen gennem et enormt (og efter alt at dømme også voksende) forbrug af økonomiske og ikke mindst symbolske midler. Satser dagbladene omvendt på en prissænkning, da kan alt afhænge af, i hvor høj grad man har forstået logikken bag det, der bliver stadig billigere, men aldrig helt gratis. Det drejer sig om at kunne afgøre, hvilken sammenhæng mellem gevinstkomponent og omkostningskomponent der på det givne tidspunkt findes hos danskeren, og hvordan dette samspil forholder sig til hans eller hendes lysttærskel. Nu kan man med en vis ret mene, at vi her har været lidt for hurtige til at affeje det luksuriøses relevans som værdiparameter i en postkulturel kontekst. Og jeg skal være den første til at indrømme (det gjorde jeg faktisk også for lidt siden), at det emne, som vi her har at gøre med, er ret 3

4 omfattende, og at det kræver nye midler og et helt nyt mod at frembringe tilfredsstillende former for indsigt heri. Hævder vi, at det stadig billigeres utopi begyndte at rodfæste sig hos danskeren for ca. ti år siden, bør det afgjort også nævnes, at andre strategier ikke har været fuldstændig fraværende. En af de mere kendte har været den idé, at billigutopiens dynamik med tiden uvægerlig vil slå om i et nyt behov for værdimomenter, der overskrider selve billigdynamikken. Forskellige designere, sociologer og fremtidsforskere har således haft stor indtjening ved at forestille sig og fremstille for andre, hvordan en urvare har udviklet sig historisk i retning af en mere relativ, markedsført materialitet (emballage, reklame etc.), der endelig udmunder i salg af ren fortælling. Dette (der selv er en fortælling) kunne smage af den objektive idealismes store fortaler, den tyske filosof G. W. F. Hegel, og hans dialektiske historieopfattelse, der lader fornuften komme til sig selv efterhånden. Ikke desto mindre er scenarioet blevet gjort grundigt til skamme af de senere års faktiske udvikling i Danmark. Forklaringen herpå er ganske enkelt den, at man fuldkommen har forvekslet kvalitet med kvantitet. Man har lige præcis ikke haft øje for det stadig billigeres utopiske funktion i den danske forbrugers bevidsthed. Og i dag er vi nødt til at konstatere, at kun et fåtal af danskerne kunne drømme om at ofre penge på varer-forklædt-som-fortælling. Langt snarere ønsker danskeren at realisere sin totale synkrone væren gennem det univers af muligheder, som kan åbne sig gennem det, der til enhver tid vil kunne blive endnu billigere. Men hermed står vi tilsyneladende over for et nyt paradoks, idet nogle måske ville indvende, at danskerne hver især bestemt anvender store pengemængder på udprægede luksusobjekter. Et eksempel, der efter manges mening sikkert ville være helt oplagt, er det nærmest dramatisk voksende antal firehjulstrækkere, der kører omkring i Danmark. Men her må man mane til besindelse, da fænomenet netop er et eksempel på den kompleksitet, vi har påpeget ovenfor. Det er nemlig ikke sådan, at disse dyre køretøjer og deres store brændstofforbrug egentlig skal ses som udtryk for noget i sig selv iøjnefaldende. En Hummer er ikke en autonom luksusbil på samme måde som fx en Jaguar eller en Bentley. For danskeren indgår Hummeren derimod i billigdynamikkens logik som en slags omvendt fortegn med forstærkende virkning. Ser vi helt bort fra, at selve Hummeren også kan billiggøres, når blot ejeren forstår at anskaffe de rigtige nummerplader, kan man måske udtrykke det sådan, at en virkelig billig pizza faktisk bliver endnu mere billig, når den hentes i en Hummer. Samtidig fungerer Hummeren selvfølgelig også som en slags bolværk-ved-densamlede-bundlinje, idet omkostningerne ved køretøjet, såfremt disse fortsat holdes op mod indkøbet af stadig billigere discountvarer, vil sikre, at det fuldstændig gratis og dermed løftets forsvinden, utopiens sammenbrud under ingen omstændigheder bliver en realitet. Vi ser altså, at denne dynamik har relativ karakter, idet det stadig billigeres særlige kvalitet på mange måder afhænger af eksterne funktioner eller forhold, der på den anden side bliver forståelige, når de anskues på baggrund af billigdynamikken. Nu kunne man imidlertid atter indvende, at der findes andre statistisk belyste kendsgerninger, der synes at modsige vor analyse. For ikke så længe siden viste en undersøgelse nemlig, at danskerne i temmelig stort omfang stjæler aviser fra offentlige biblioteker. Dette er bemærkelsesværdigt af flere grunde. Vi vil ikke dvæle for længe ved den ejendommelighed, der ligger i, at den gennemsnitligt økonomisk velstillede dansker ønsker at stjæle noget, der trods alt er så relativt billigt som en avis, og hermed løbe risikoen for at blive taget på fersk gerning i og stemplet for en udåd, der rigtignok er 4

5 beskeden, men ikke desto mindre betragtes som temmelig ussel herhjemme. Jeg finder ingen anledning til at mistænke danskerne for generelt at nære kleptomane tilbøjeligheder. For mig er det derimod helt indlysende, at en dansker i langt de fleste tilfælde kun vil stjæle, såfremt der foreligger en form for organisk motivering, altså et perspektiv af overordnet mening. Men viser tyverierne da ikke netop, at danskeren i bund og grund ønsker gratis avis? Det er slet ikke sikkert, at det forholder sig så enkelt. Mens andre nationers psykopatologi oftest rummer store og entydige elementer, repræsenterer danskeren en dobbelthed i karakteren, der samtidig gør ham eller hende til noget meget simpelt og noget meget sammensat. Og denne undertiden forvirrende omstændighed må yderligere belyses under stadig hensyntagen til social og kulturel kontekst, hvilket bliver ganske tydeligt i omtalte undersøgelse. Her viste det sig nemlig, at det ikke er de samme aviser, der stjæles af danskerne. På Københavns Hovedbibliotek stjæler man i overvejende grad Dagbladet Information, mens der på Frederiksberg Bibliotek er en tendens til, at det er Dagbladet Børsen, der forsvinder. Dette må yderligere sættes i forhold til, at man på Hobro Bibliotek mest oplever, at Den Blå Avis bliver stjålet. Hermed synes vi at stå over for to tungtvejende spørgsmål: Hvordan vil vi forklare disse avistyverier, hvis vi antager, at de på hver deres måde hverken er udtryk for et egentligt ønske om gratis avis eller for kleptomani? Og hvilken relevans ønsker vi i forlængelse heraf at tilskrive de forskelle med hensyn til social og kulturel kontekst, som disse avistyverier tydeligvis er udtryk for? Hvad angår det første spørgsmål, bør man trække tråde tilbage til det, som vi tidligere kunne konkludere i forbindelse med den dyre-men-ikke-luksuriøse Hummer og dens funktion inden for billigdynamikken. Idet danskeren for alt i verden ønsker at sikre, at det billige ikke bliver fuldkommen gratis, bliver det samtidig af stor vigtighed at kunne have fuldt overblik over og kontrol med kilden til billigdynamikken. Således er det klart fordelagtigt at investere asymmetrisk, altså i relativt få, men uforholdsmæssigt dyre objekter, mens der fortsat er glimrende logik i gratis tilegnelse af diverse andre forbrugsgenstande, tjenesteydelser og symbolske funktioner, der ikke indtager en central, billigdynamisk privilegeret position. På denne måde kunne man etablere en triadisk model bestående af (1) Omkostningen, (2) Gevinsten og (3) det øvrige forbrugsfelt, der i grunden må betegnes som arbitrært, for så vidt som danskeren her lige så godt kan tilegne sig det ene som det andet, og gerne gratis, idet aktiviteten samlet set finder sted på baggrund af Gevinsten, der sikres af Omkostningen i vor opstilling: den stadig billigere mad, der som sådan bliver meningsfuld i kraft af Hummeren. (NB: Vor model kunne i princippet investeres med andre aktører. Fx kunne Omkostningen udgøres af danskernes opulente parcelhuse og deres indmad af højt udviklede køkkener hvilket også ville give en ny, næsten obskøn illustration af billigdynamikken, som den udtrykker sig gennem sammenstødet mellem pauvre færdigretter og et mægtigt overbud af fremskreden køkkenteknologi. På den anden side kunne Gevinsten naturligvis realiseres i form af et hvilket som helst objekt, som en dansker altid ville ønske sig så billigt som muligt, men aldrig gratis. Denne fleksibilitet med hensyn til Gevinstens funktion rummer utvivlsomt en række perspektiver, der kunne tjene til en ny belysning af fetichismens i forvejen meget analyserede fænomen.) Men vi står fortsat over for spørgsmålet om, hvad vi generelt skal lægge i forskellen mellem de tre tyverikulturer, som vi er vidne til. Hvis en dansker i København og en dansker i Hobro har udviklet hver deres variant af billigdynamikken gennem en i øvrigt 5

6 nogenlunde ensartet fortolkning af den herskende relation mellem Omkostningen og Gevinsten, og såfremt denne dynamik udgør den optrædende selvforståelses absolutte centrum, hvilket medfører, at der ikke burde være nævneværdige forskelle i det omkringliggende værdiunivers hvorfor er der da alligevel tydelig forskel på, hvad henholdsvis københavneren og hobroenseren vælger at stjæle (i dette tilfælde en avis)? Jeg må medgive, at det er svært at give et tilfredsstillende svar herpå. Det er selvfølgelig overhovedet ikke dækkende at henvise til personlig vane, lokal skik eller genetisk disposition. Det er på den anden side indlysende, at en simpel faktor som udbud kan spille en ganske afgørende rolle. I det givne tilfælde kunne den hypotese udkastes, at eftersom Dagbladet Information ikke markedsføres i Hobro, bliver avisen for hobroenseren ikke-eksisterende og på den måde uden interesse. På den anden side er Dagbladet Børsen vel til at købe på Frederiksberg. Foreløbig må vi nok stille os tilfredse med den konstatering, at intet er så arbitrært, at det ikke udtrykker en vis nødvendighed, i det mindste hvad angår de givne udgangsbetingelser, og ellers henlede opmærksomheden på det vigtige i at understrege, at disse umiddelbart forskelligartede tyverikulturer i sidste instans har det til fælles, at de primært danner baggrund for den generelle billigdynamik mellem Omkostningen og Gevinsten, og at det i vor sammenhæng først og fremmest er dette centrale kompleks, der er interessant. Men lad os vende tilbage til det tema, vi anslog ved begyndelsen, nemlig det forhold mellem kortsigtet prisbevidsthed og skæbnesans, der findes hos danskeren. Man kunne mene, at det billede, vi her har tegnet, overvejende viser optimistisk karakter, der fortsat kan finde glæde i det stadig mere billige. Imidlertid er dette ikke helt så enkelt. Vi nævnte, at danskeren dybest set er klar over, at intet i sidste ende kan være gratis, og at der på den ene eller den anden måde altid vil være en pris at betale. Når vi nu har udviklet alt det forudgående, kunne denne konstatering måske virke lidt forbløffende. Afslutningsvis vil vi prøve at vise, at der bestemt ikke er grund til forbløffelse, idet der er tale om en form for organisk logik. Man kunne spørge: Hvorfor handler danskerne, som de nu gør, når de mere eller mindre er klar over konsekvenserne? Det ville være misvisende at betegne adfærden som fatalisme, der i langt de fleste tilfælde er baseret på en eller anden kosmologisk sammenfatning eller i det mindste en nogenlunde konsekvent mytologisk struktur, som kunne give mening til antagelsen om, at intet kan stilles op over for intet. Men findes der andre store udlægningsformer, der kunne være dækkende i vort tilfælde? Er danskeren måske dybest set under påvirkning af den selvdestruktive psykiske impuls, der af Sigmund Freud kaldes Thanatos, dødsdrift? Umiddelbart kunne dette godt være tilfældet, eftersom billigdynamikkens univers og den bagvedliggende bevidsthed om, at det billige alligevel betales dyrt, rummer mange elementer, der hos Freud ses som karakteristiske for dødsdriften, herunder ikke mindst en iøjnefaldende gentagelsestvang. Dog er det, som om dødsdriftens orientering mod den absolutte spændingsløshed og alle forskelles ophævelse ikke helt dækker danskerens psykonationale egenart, vel i høj grad fordi det sublime, der hæfter ved Thanatos og længslen mod oceaniske, kun via diverse yderst kringlede omveje lader sig forbinde med det danske. Men hvad med antikkens hybris-figur? Næppe heller, eftersom bevidsthed om overmodets mulighed også forudsætter et niveau af mere generel selvindsigt, hvilket hos Ikaros udtrykker sig gennem viljen til den særlige tekniske snilde, der gør det muligt at flyve så højt, at solen kommer for nær. Og denne vilje er præcis, hvad vi ikke finder hos danskeren, hvor emblemet snarere må hævdes at være Ellehammer, hvis hjemmekonstruerede flyvemaskine på 6

7 et tidspunkt fastgøres ved tøjring til en pæl, omkring hvilken denne relative pioner herefter roterer og roterer, som om det egentlige ønske bestod i at overlade selve take-off til andre for på ejendommelig vis at opnå større lyst ved den permanente bumpen op og ned på stedet. Vi vil ikke udvikle dette yderligere, blot gøre opmærksom på den oplagte parallelitet, der synes at være mellem billigdynamikken, som vi har beskrevet den, og Ellehammers rotation med alle dens bundne nuancer af bumpen-op-og-ned. Vi vil vove den påstand, at den samlede lystgevinst, der for danskeren fortsat ligger i billigdynamikken, snarere udspringer af bevidstheden om, at der findes en Anden Pris, end af selve den lystoplevelse, der udfoldes mellem umiddelbar Gevinst og Omkostning. Den Anden Pris transcenderer således det givne billigscenario, men gennemstrømmer bevidsthedsrummet som en slags forsvindingspunkt, der på den ene side bliver billigdynamikkens konkrete motivation, mens man på den anden side må antage, at danskerens reelle begær netop retter sig mod denne Anden Pris som han eller hun dernæst vil søge at opnå så billigt som muligt (skønt i sagens natur aldrig helt gratis), idet danskerens ultimative ontologiske horisont flyder fra en altgennemtrængende vilje til selvunderbud. Med dette udgangspunkt kunne der utvivlsomt udvikles virkelig interessante refleksioner, der ville give mening til en række andre forhold i dagens (men sikkert også tidligere tiders) Danmark. Fx kunne man interessere sig for billigdynamikken og den Anden Pris med henblik på en nærmere belysning af, hvilken psykonational betydning det har, når danskerne med hensyn til valg af politikere i langt overvejende grad foretrækker karakterer, der kan virke virtuelt korrupte, lettere moralsk afstumpede eller i det mindste funktionelt udfordrede i forhold til det givne politiske kompetenceområde for slet ikke at nævne de tilfælde, hvor rygter i befolkningen undertiden vil vide, at pågældende politiker repræsenterer en egentlig psykopatologisk afvigelse. Noget sådant ramte som bekendt landets nuværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der en tid blev genstand for mistanke om neurose af særlig usund slags, idet massemedierne valgte at hæfte sig ved ministerens tvangsagtige aftørring af allerede desinficerede vindruer. Men også typer som Thor Petersen og Helge Sander kunne udmærket indgå som strukturelle komponenter i en mere omfattende analyse af lystproduktionen hos danskerne. Disse særlige karakterer lader sig utvivlsomt udlægge som repræsentanter for den Anden Pris, der tjener som orientering for danskerens endelige begær, altså som en slags resonansfigurer, hvis intensitetsforstærkende evne vokser i takt med viljen til selvunderbud. Til allersidst vil vi for god ordens skyld nævne, at vor fremhævelse af udelukkende borgerlige, mandlige politikere både er dikteret af tilfældighed og nødvendighed. Det er overvejende tilfældigt, at vi vælger mænd og ikke kvinder som eksempel. Derimod ligger der en nødvendighed i fokuseringen på den borgerlige politiker som symptombærer. Når venstrefløjen ikke længere synes at kunne spille nogen afgørende rolle på det psykonationale firmament i Danmark, kan dette hænge sammen med, at den som et historisk produkt af kapitalismen i dag har givet alt. Resultatet bliver, at venstrefløjen mest får akademisk eller kunstnerisk interesse. Omvendt skal der vel næppe megen fantasi til at forestille sig, hvilke muligheder der i en dansk sammenhæng kan ligge i at erobre og modellere positionen som ( postpolitisk ) repræsentant for den Anden Pris, når man først har indset, hvordan klaveret spiller. I denne sammenhæng nytter det intet at tale om globalisering ; i så fald skyder man fuldstændig over målet. 7

8 2006 8

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Vi behøver flere didaktiske videoer

Vi behøver flere didaktiske videoer 1 Vi behøver flere didaktiske videoer af Jørgen Michaelsen Helt almindelige mennesker er ikke nødvendigvis nyttige borgere. Omvendt er nyttige borgere ikke automatisk helt almindelige mennesker. Forudsætningerne

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005.

Efter en nærmere gennemgang af sagen har Justitsministeriet som nævnt ikke fundet grundlag for at ændre Rigsadvokatens afgørelse af 28. januar 2005. Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Mike Axdal Dato: 13. juli 2006 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-2001-0042 Dok.: ALJ40449 Ved e-mail af 1. februar 2005 har De klaget til Justitsministeriet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nyhedsbrev for februar 2008

Nyhedsbrev for februar 2008 Nyhedsbrev for februar 2008 Indhold i denne udgave Når bare vi ligner hinanden 1 Situationsbestemt Ledelse med Wise Mind 1 Vi vil ha mere i løn, vil vi! 2 Enhver idiot med et pænt slips kan spare en 3

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Udover prisen, skal der betales tilslutningsafgift til kloak, el, vand og fjernvarme.

Udover prisen, skal der betales tilslutningsafgift til kloak, el, vand og fjernvarme. 1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Poul Runo Østervold 24 8900 Randers og Palle Konggaard Irisvej 7 Assentoft 8900 Randers Sagen angår spørgsmålet, om

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning:

KOMMUNIKATION TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: KOMMUNIKATION IT TEMA: GRAFISK DESIGN ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIE 1.1 ************ DANIEL KADIR KENNETH ************ Indledning: V i har i et teknologi/biologi/kemi projekt skulle lave et produkt, som kunne

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion

Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Danskerne, DR og licensen Notat fra Epinion Epinion A/S for DR Januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om notatet...3 1.1 Formål med undersøgelsesforløbet...3 2 Hovedresultater...4 3 Hvad viser undersøgelsen...6

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere