I et land som Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I et land som Danmark"

Transkript

1 1 I et land som Danmark Jørgen Michaelsen I et land som Danmark er der en del, der umiddelbart kunne tyde på, at stadig mere bliver gratis, eller i hvert fald billigere og billigere. Det er overhovedet ikke sikkert, at nogen finder dette særlig ejendommeligt. Man kunne ganske vist godt forestille sig, at der ville være en vis skepsis over for fænomenet. Men i dag findes der nærmest en tendens i retning af, at man ikke ønsker, orker eller på anden vis finder det umagen værd at få afklaret, hvor og hvordan prisen for det stadig mere gratis eller billige må betales. Og dette er først og fremmest en bemærkelsesværdig udvikling netop på den baggrund, at enhver, eller i det mindste langt de fleste, i dagens Danmark er ganske klar over, at det gratis eller meget billige på en eller anden måde, før eller siden, har sin reelle pris. Man har i forskellige sammenhænge udlagt fænomenet sådan, at det er den historiske nødvendighed, der har henvist danskerne til at udvikle og fortsat nuancere denne kortsigtede prisbevidsthed, der åbenbart altid er funktionelt forbundet med et element af skæbnesans. En sådan tilgang, der hyppigt har været velvilligt indstillet over for diverse melankolirelaterede forviklinger med det nordiske, er altså på en måde egentlig et forsøg på at udlægge en kollektiv karakterstruktur gennem en slags syntetiserende symptomallæsning. Dog har denne form for strategi i langt overvejende grad ikke gjort sig selv til genstand for egen læsning, endsige i mere omfattende forstand lagt en sådan stræben til grund for sin egen selvforståelse og fortsatte undersøgelsesvirksomhed. Men selv om der hermed er åbnet endog ganske inspirerende perspektiver, må vi i dag spørge, om der ikke har fundet en grundlæggende mental forandring sted, dels med hensyn til bevidstheden eller sensibiliteten omkring forholdet mellem hvad vi kunne kalde gevinstkomponentens og omkostningskomponentens respektive værdifunktioner i mere specifik forstand, men også med hensyn til det lystbetonedes særlige status i denne sammenhæng. Det kunne i sidste ende også være ganske interessant at få belyst, hvilke eventuelle konsekvenser noget sådant kunne tænkes at have for kunsten, såfremt den stadig skal kunne stå i relevant forhold til sine aktuelle omgivelser og dermed fortsat være tidssvarende og produktiv. Dette vil vi måske vende tilbage til, såfremt pladsen tillader det. Men lad os her som foreløbigt udgangspunkt hæfte os ved et ret simpelt spørgsmål: Hvorfor tilhører Danmark af alle verdens lande, underudviklede som overudviklede, ubestridt de mest avislæsende? Lad os foretage en lille udvidelse af genstandsfeltet. Man har nemlig ved adskillige lejligheder og vel med voksende styrke gennem de senere år, hvor vi har oplevet øget økonomisk velstand herhjemme fremført hård kritik af den danske befolknings fødevareforbrugsmønstre. I denne forbindelse er det blevet påstået, at danskerne er villige til at spise hvad som helst, når blot det er billigt. Senest er dette blevet fremført med stor polemisk styrke af Bo Jacobsen, en glimrende og kendt kok, der i forbindelse med en i 2006 meget omtalt

2 fødevareskandale nægtede at frifinde de danske forbrugere og placere al skyld hos fødevareministeren, idet Jacobsen netop understregede den for ham ganske indlysende forbindelse mellem befolkningens ønske om billig mad og den faktiske tilstedeværelse af billige og dårlige madvarer i butikkerne. Der synes altså at være noget rigtigt i, at danskerne finder glæde i billig mad og som følge heraf bliver altædende. Dette bekræftes også af statistik og andre opinionsanalytiske indsatser, der fra forskellige tilgangsvinkler kan fastslå, at discountbutikskæderne erobrer stadig større markedsandele. I denne sammenhæng må man naturligvis fortsat tage hensyn til en række givne parametre, eftersom forbrugersegmenter langt fra kan betragtes som homogene eller entydige størrelser. Enhver ved, at analyseinstitutter samt en lang, lang række tilsvarende virksomheder lever af at definere, følge og kortlægge de mindste bevægelser i de relevante segmenter og gruppers mere eller mindre kaotiske eller rimelig uforudsigelige adfærd. Omvendt bør det dog understreges, at Danmark, også i et længere tidsperspektiv, må siges at være et overvejende ensartet land. Denne kendsgerning kan anses for både medvirkende årsag til og følge af vor velfærdsstats historiske konsolidering, og man kan i øvrigt også påpege, at Danmark for så vidt har været genstand for omverdenens beundring. Men hvordan forholder alt dette sig, såfremt vi retter lyset mod danskerne som avislæsere? Kan man på parallel måde hævde, at de yderst aviskonsumerende danskere er villige til at læse hvad som helst, når blot det er billigt (og altså i avisform)? Er den eksplosion i antallet af gratisaviser, som vi efter meget at dømme står over for, en pendant til discountbutikkernes abnorme vækst? Måske delvist, dog næppe nødvendigvis helt. Man kunne nemlig sagtens tænke sig, at tingene vil stille sig lidt forskelligt, hvis vi fx vælger at inddrage den særlige logik, der knytter sig til de tidligere nævnte gevinstkomponenter og omkostningskomponenter, og analyserer den lidt nøjere i forhold til de to givne tilfælde. Vi bevæger os hermed lidt længere ind på det fra starten markerede mentale territorium, som er karakteristisk ved modsætningen mellem på den ene side danskerens tilsyneladende ligegyldighed overfor den skjulte pris, der i sidste ende må betales for det umiddelbart billige eller gratis, og på den anden side hans eller hendes bevidsthed om netop dette. Vi kan således opstille de billige madvarer og de gratis aviser parallelt og undersøge, i hvilket omfang der er tale om sammenfald: Er det den samme logik, der kommer til udtryk? Opnår danskeren den samme oplevelse af forholdet mellem gevinst og omkostning ved udsigten til hhv. billig mad og gratis avis? Emnets kompleksitet må medgives; men vejen frem ligger så vist ikke i at ignorere det sammensatte. Allerførst kunne vi spørge: Er der i en dansk sammenhæng forskel på det billige og det gratis? Er det ene måske blot en variant af eller et stadium i forhold til det andet? Ville danskeren samlet set opleve større lyst, hvis fx den billige mad blev fuldkommen gratis som aviserne? På dette punkt vil enhver virkelig dansker mest sandsynligt være nødt til at medgive, at vi ikke alene står over for en komplet afgørende forskel med hensyn til almindelig social og kulturel funktion, men at denne opstilling bringer os i et særligt dilemma, der peger videre i retning af mere omfattende psykonationale problemkontinenter, der kalder på nøjere udforskning. En sådan kan man naturligvis udfolde slet og ret af personlig interesse for Danmark og danskerne; men det vil først og fremmest være klogt af de parter, der har engageret sig professionelt, og altså har penge med i spillet, at skærpe opmærksomheden over for det tilsyneladende beskedne, men dog så betydningsfulde felt mellem det billige og det gratis. Skal man udtrykke det i 2

3 koncentreret form (hvilket naturligvis er risikabelt, men vi er nødt til det), må det billiges enorme tiltrækningskraft siges at ligge deri, at den lave pris rummer et løfte om det gratis. For danskeren bestemmes det billiges værdi altså ikke så meget af det dyre, derimod af det gratis. Det er nok muligt, at senmodernitetens dansker endnu orienterede sit forbrugerliv i forhold til en forestilling om luksus. Men i nutidens postkulturelle samfund har størstedelen af danskerne gennemskuet de talrige ulemper ved denne opadrettede værdisættelsesformel, idet man har gjort den erfaring, at luksus som symbolsk og psykosocialt medium blot synes at afstedkomme en passiv tilstand, og dermed faktisk nedsat evne til videre forbrug. I andre kulturer har dette sikkert ikke været noget stort problem, idet man her i højere grad (og, det må indrømmes, med overbevisende succes) har formået at forbruge pr. stedfortræder eller gennem anden institutionalisering. Fx har nationer som Frankrig og Tyskland begge formået at opbygge stats- og klassesubjekter med et iøjnefaldende forbrug. Man har også søgt at implementere adfærdsformen i dansk sammenhæng; dog kommer man næppe udenom, at der fra Chr. IV til A. P. Møller tegner sig et billede, hvor vejen til det luksuriøses idé er og bliver belagt med misforståelser og strukturelle forskydninger, der sikrer endog de største tiltags almindelige udjævning stille og roligt. Men det er formentlig først i 1990 ernes midte, at den brede befolkning i Danmark udvikler en sans for, at det dyrekøbte også er en realiseret utopi, hvorimod det stadig billigere indeholder en bevægelse hen imod det gratis, og det er akkurat dette dynamiske kontinuum af fint graduerede momenter, denne mulige uendelighed og uendelige mulighed, der i sin ejendommelige virtualitet udvikler det utopiske på en ny måde, der appellerer stærkt til danskeren. Vi konstaterer hermed, at hvis det luksuriøse og (principielt) enestående ikke længere synes at kunne motivere danskerens forbrug som tidligere, ja, da kunne man på den anden side meget vel forestille sig, at det gratis ville medføre tilsvarende konsekvenser. Dette burde være grund til agtpågivenhed hos enhver, der har til hensigt at udbrede gratis forbrugsobjekter, herunder gratisaviser. Men, kunne man nu spørge, er dette da ensbetydende med, at det gratis ganske enkelt vil vise sig at være en markedsmæssig dødssejler i dansk sammenhæng? Spørgsmålet lader sig besvare på flere måder. Det vil rimeligvis vare nogen tid, før danskeren reagerer decideret afvisende på gratisavisens anti-luksus og ændrer adfærd. Her vil de ikke-gratis dagblades reaktionsmønstre selvsagt også blive interessante at iagttage. Ændrer dagbladene ikke ved det nuværende prisniveau, vil disse aviser, der generelt ser sig selv som emblematiske med hensyn til kvalitet, fremstå som traditionelle luksusobjekter, hvormed man højst vil kunne håbe på at fastholde en (stadig skrumpende) skare af læsere, hvis selvforståelse er forbundet med avisen som en senmoderne utopi, der blot realiseres igen og igen gennem et enormt (og efter alt at dømme også voksende) forbrug af økonomiske og ikke mindst symbolske midler. Satser dagbladene omvendt på en prissænkning, da kan alt afhænge af, i hvor høj grad man har forstået logikken bag det, der bliver stadig billigere, men aldrig helt gratis. Det drejer sig om at kunne afgøre, hvilken sammenhæng mellem gevinstkomponent og omkostningskomponent der på det givne tidspunkt findes hos danskeren, og hvordan dette samspil forholder sig til hans eller hendes lysttærskel. Nu kan man med en vis ret mene, at vi her har været lidt for hurtige til at affeje det luksuriøses relevans som værdiparameter i en postkulturel kontekst. Og jeg skal være den første til at indrømme (det gjorde jeg faktisk også for lidt siden), at det emne, som vi her har at gøre med, er ret 3

4 omfattende, og at det kræver nye midler og et helt nyt mod at frembringe tilfredsstillende former for indsigt heri. Hævder vi, at det stadig billigeres utopi begyndte at rodfæste sig hos danskeren for ca. ti år siden, bør det afgjort også nævnes, at andre strategier ikke har været fuldstændig fraværende. En af de mere kendte har været den idé, at billigutopiens dynamik med tiden uvægerlig vil slå om i et nyt behov for værdimomenter, der overskrider selve billigdynamikken. Forskellige designere, sociologer og fremtidsforskere har således haft stor indtjening ved at forestille sig og fremstille for andre, hvordan en urvare har udviklet sig historisk i retning af en mere relativ, markedsført materialitet (emballage, reklame etc.), der endelig udmunder i salg af ren fortælling. Dette (der selv er en fortælling) kunne smage af den objektive idealismes store fortaler, den tyske filosof G. W. F. Hegel, og hans dialektiske historieopfattelse, der lader fornuften komme til sig selv efterhånden. Ikke desto mindre er scenarioet blevet gjort grundigt til skamme af de senere års faktiske udvikling i Danmark. Forklaringen herpå er ganske enkelt den, at man fuldkommen har forvekslet kvalitet med kvantitet. Man har lige præcis ikke haft øje for det stadig billigeres utopiske funktion i den danske forbrugers bevidsthed. Og i dag er vi nødt til at konstatere, at kun et fåtal af danskerne kunne drømme om at ofre penge på varer-forklædt-som-fortælling. Langt snarere ønsker danskeren at realisere sin totale synkrone væren gennem det univers af muligheder, som kan åbne sig gennem det, der til enhver tid vil kunne blive endnu billigere. Men hermed står vi tilsyneladende over for et nyt paradoks, idet nogle måske ville indvende, at danskerne hver især bestemt anvender store pengemængder på udprægede luksusobjekter. Et eksempel, der efter manges mening sikkert ville være helt oplagt, er det nærmest dramatisk voksende antal firehjulstrækkere, der kører omkring i Danmark. Men her må man mane til besindelse, da fænomenet netop er et eksempel på den kompleksitet, vi har påpeget ovenfor. Det er nemlig ikke sådan, at disse dyre køretøjer og deres store brændstofforbrug egentlig skal ses som udtryk for noget i sig selv iøjnefaldende. En Hummer er ikke en autonom luksusbil på samme måde som fx en Jaguar eller en Bentley. For danskeren indgår Hummeren derimod i billigdynamikkens logik som en slags omvendt fortegn med forstærkende virkning. Ser vi helt bort fra, at selve Hummeren også kan billiggøres, når blot ejeren forstår at anskaffe de rigtige nummerplader, kan man måske udtrykke det sådan, at en virkelig billig pizza faktisk bliver endnu mere billig, når den hentes i en Hummer. Samtidig fungerer Hummeren selvfølgelig også som en slags bolværk-ved-densamlede-bundlinje, idet omkostningerne ved køretøjet, såfremt disse fortsat holdes op mod indkøbet af stadig billigere discountvarer, vil sikre, at det fuldstændig gratis og dermed løftets forsvinden, utopiens sammenbrud under ingen omstændigheder bliver en realitet. Vi ser altså, at denne dynamik har relativ karakter, idet det stadig billigeres særlige kvalitet på mange måder afhænger af eksterne funktioner eller forhold, der på den anden side bliver forståelige, når de anskues på baggrund af billigdynamikken. Nu kunne man imidlertid atter indvende, at der findes andre statistisk belyste kendsgerninger, der synes at modsige vor analyse. For ikke så længe siden viste en undersøgelse nemlig, at danskerne i temmelig stort omfang stjæler aviser fra offentlige biblioteker. Dette er bemærkelsesværdigt af flere grunde. Vi vil ikke dvæle for længe ved den ejendommelighed, der ligger i, at den gennemsnitligt økonomisk velstillede dansker ønsker at stjæle noget, der trods alt er så relativt billigt som en avis, og hermed løbe risikoen for at blive taget på fersk gerning i og stemplet for en udåd, der rigtignok er 4

5 beskeden, men ikke desto mindre betragtes som temmelig ussel herhjemme. Jeg finder ingen anledning til at mistænke danskerne for generelt at nære kleptomane tilbøjeligheder. For mig er det derimod helt indlysende, at en dansker i langt de fleste tilfælde kun vil stjæle, såfremt der foreligger en form for organisk motivering, altså et perspektiv af overordnet mening. Men viser tyverierne da ikke netop, at danskeren i bund og grund ønsker gratis avis? Det er slet ikke sikkert, at det forholder sig så enkelt. Mens andre nationers psykopatologi oftest rummer store og entydige elementer, repræsenterer danskeren en dobbelthed i karakteren, der samtidig gør ham eller hende til noget meget simpelt og noget meget sammensat. Og denne undertiden forvirrende omstændighed må yderligere belyses under stadig hensyntagen til social og kulturel kontekst, hvilket bliver ganske tydeligt i omtalte undersøgelse. Her viste det sig nemlig, at det ikke er de samme aviser, der stjæles af danskerne. På Københavns Hovedbibliotek stjæler man i overvejende grad Dagbladet Information, mens der på Frederiksberg Bibliotek er en tendens til, at det er Dagbladet Børsen, der forsvinder. Dette må yderligere sættes i forhold til, at man på Hobro Bibliotek mest oplever, at Den Blå Avis bliver stjålet. Hermed synes vi at stå over for to tungtvejende spørgsmål: Hvordan vil vi forklare disse avistyverier, hvis vi antager, at de på hver deres måde hverken er udtryk for et egentligt ønske om gratis avis eller for kleptomani? Og hvilken relevans ønsker vi i forlængelse heraf at tilskrive de forskelle med hensyn til social og kulturel kontekst, som disse avistyverier tydeligvis er udtryk for? Hvad angår det første spørgsmål, bør man trække tråde tilbage til det, som vi tidligere kunne konkludere i forbindelse med den dyre-men-ikke-luksuriøse Hummer og dens funktion inden for billigdynamikken. Idet danskeren for alt i verden ønsker at sikre, at det billige ikke bliver fuldkommen gratis, bliver det samtidig af stor vigtighed at kunne have fuldt overblik over og kontrol med kilden til billigdynamikken. Således er det klart fordelagtigt at investere asymmetrisk, altså i relativt få, men uforholdsmæssigt dyre objekter, mens der fortsat er glimrende logik i gratis tilegnelse af diverse andre forbrugsgenstande, tjenesteydelser og symbolske funktioner, der ikke indtager en central, billigdynamisk privilegeret position. På denne måde kunne man etablere en triadisk model bestående af (1) Omkostningen, (2) Gevinsten og (3) det øvrige forbrugsfelt, der i grunden må betegnes som arbitrært, for så vidt som danskeren her lige så godt kan tilegne sig det ene som det andet, og gerne gratis, idet aktiviteten samlet set finder sted på baggrund af Gevinsten, der sikres af Omkostningen i vor opstilling: den stadig billigere mad, der som sådan bliver meningsfuld i kraft af Hummeren. (NB: Vor model kunne i princippet investeres med andre aktører. Fx kunne Omkostningen udgøres af danskernes opulente parcelhuse og deres indmad af højt udviklede køkkener hvilket også ville give en ny, næsten obskøn illustration af billigdynamikken, som den udtrykker sig gennem sammenstødet mellem pauvre færdigretter og et mægtigt overbud af fremskreden køkkenteknologi. På den anden side kunne Gevinsten naturligvis realiseres i form af et hvilket som helst objekt, som en dansker altid ville ønske sig så billigt som muligt, men aldrig gratis. Denne fleksibilitet med hensyn til Gevinstens funktion rummer utvivlsomt en række perspektiver, der kunne tjene til en ny belysning af fetichismens i forvejen meget analyserede fænomen.) Men vi står fortsat over for spørgsmålet om, hvad vi generelt skal lægge i forskellen mellem de tre tyverikulturer, som vi er vidne til. Hvis en dansker i København og en dansker i Hobro har udviklet hver deres variant af billigdynamikken gennem en i øvrigt 5

6 nogenlunde ensartet fortolkning af den herskende relation mellem Omkostningen og Gevinsten, og såfremt denne dynamik udgør den optrædende selvforståelses absolutte centrum, hvilket medfører, at der ikke burde være nævneværdige forskelle i det omkringliggende værdiunivers hvorfor er der da alligevel tydelig forskel på, hvad henholdsvis københavneren og hobroenseren vælger at stjæle (i dette tilfælde en avis)? Jeg må medgive, at det er svært at give et tilfredsstillende svar herpå. Det er selvfølgelig overhovedet ikke dækkende at henvise til personlig vane, lokal skik eller genetisk disposition. Det er på den anden side indlysende, at en simpel faktor som udbud kan spille en ganske afgørende rolle. I det givne tilfælde kunne den hypotese udkastes, at eftersom Dagbladet Information ikke markedsføres i Hobro, bliver avisen for hobroenseren ikke-eksisterende og på den måde uden interesse. På den anden side er Dagbladet Børsen vel til at købe på Frederiksberg. Foreløbig må vi nok stille os tilfredse med den konstatering, at intet er så arbitrært, at det ikke udtrykker en vis nødvendighed, i det mindste hvad angår de givne udgangsbetingelser, og ellers henlede opmærksomheden på det vigtige i at understrege, at disse umiddelbart forskelligartede tyverikulturer i sidste instans har det til fælles, at de primært danner baggrund for den generelle billigdynamik mellem Omkostningen og Gevinsten, og at det i vor sammenhæng først og fremmest er dette centrale kompleks, der er interessant. Men lad os vende tilbage til det tema, vi anslog ved begyndelsen, nemlig det forhold mellem kortsigtet prisbevidsthed og skæbnesans, der findes hos danskeren. Man kunne mene, at det billede, vi her har tegnet, overvejende viser optimistisk karakter, der fortsat kan finde glæde i det stadig mere billige. Imidlertid er dette ikke helt så enkelt. Vi nævnte, at danskeren dybest set er klar over, at intet i sidste ende kan være gratis, og at der på den ene eller den anden måde altid vil være en pris at betale. Når vi nu har udviklet alt det forudgående, kunne denne konstatering måske virke lidt forbløffende. Afslutningsvis vil vi prøve at vise, at der bestemt ikke er grund til forbløffelse, idet der er tale om en form for organisk logik. Man kunne spørge: Hvorfor handler danskerne, som de nu gør, når de mere eller mindre er klar over konsekvenserne? Det ville være misvisende at betegne adfærden som fatalisme, der i langt de fleste tilfælde er baseret på en eller anden kosmologisk sammenfatning eller i det mindste en nogenlunde konsekvent mytologisk struktur, som kunne give mening til antagelsen om, at intet kan stilles op over for intet. Men findes der andre store udlægningsformer, der kunne være dækkende i vort tilfælde? Er danskeren måske dybest set under påvirkning af den selvdestruktive psykiske impuls, der af Sigmund Freud kaldes Thanatos, dødsdrift? Umiddelbart kunne dette godt være tilfældet, eftersom billigdynamikkens univers og den bagvedliggende bevidsthed om, at det billige alligevel betales dyrt, rummer mange elementer, der hos Freud ses som karakteristiske for dødsdriften, herunder ikke mindst en iøjnefaldende gentagelsestvang. Dog er det, som om dødsdriftens orientering mod den absolutte spændingsløshed og alle forskelles ophævelse ikke helt dækker danskerens psykonationale egenart, vel i høj grad fordi det sublime, der hæfter ved Thanatos og længslen mod oceaniske, kun via diverse yderst kringlede omveje lader sig forbinde med det danske. Men hvad med antikkens hybris-figur? Næppe heller, eftersom bevidsthed om overmodets mulighed også forudsætter et niveau af mere generel selvindsigt, hvilket hos Ikaros udtrykker sig gennem viljen til den særlige tekniske snilde, der gør det muligt at flyve så højt, at solen kommer for nær. Og denne vilje er præcis, hvad vi ikke finder hos danskeren, hvor emblemet snarere må hævdes at være Ellehammer, hvis hjemmekonstruerede flyvemaskine på 6

7 et tidspunkt fastgøres ved tøjring til en pæl, omkring hvilken denne relative pioner herefter roterer og roterer, som om det egentlige ønske bestod i at overlade selve take-off til andre for på ejendommelig vis at opnå større lyst ved den permanente bumpen op og ned på stedet. Vi vil ikke udvikle dette yderligere, blot gøre opmærksom på den oplagte parallelitet, der synes at være mellem billigdynamikken, som vi har beskrevet den, og Ellehammers rotation med alle dens bundne nuancer af bumpen-op-og-ned. Vi vil vove den påstand, at den samlede lystgevinst, der for danskeren fortsat ligger i billigdynamikken, snarere udspringer af bevidstheden om, at der findes en Anden Pris, end af selve den lystoplevelse, der udfoldes mellem umiddelbar Gevinst og Omkostning. Den Anden Pris transcenderer således det givne billigscenario, men gennemstrømmer bevidsthedsrummet som en slags forsvindingspunkt, der på den ene side bliver billigdynamikkens konkrete motivation, mens man på den anden side må antage, at danskerens reelle begær netop retter sig mod denne Anden Pris som han eller hun dernæst vil søge at opnå så billigt som muligt (skønt i sagens natur aldrig helt gratis), idet danskerens ultimative ontologiske horisont flyder fra en altgennemtrængende vilje til selvunderbud. Med dette udgangspunkt kunne der utvivlsomt udvikles virkelig interessante refleksioner, der ville give mening til en række andre forhold i dagens (men sikkert også tidligere tiders) Danmark. Fx kunne man interessere sig for billigdynamikken og den Anden Pris med henblik på en nærmere belysning af, hvilken psykonational betydning det har, når danskerne med hensyn til valg af politikere i langt overvejende grad foretrækker karakterer, der kan virke virtuelt korrupte, lettere moralsk afstumpede eller i det mindste funktionelt udfordrede i forhold til det givne politiske kompetenceområde for slet ikke at nævne de tilfælde, hvor rygter i befolkningen undertiden vil vide, at pågældende politiker repræsenterer en egentlig psykopatologisk afvigelse. Noget sådant ramte som bekendt landets nuværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, der en tid blev genstand for mistanke om neurose af særlig usund slags, idet massemedierne valgte at hæfte sig ved ministerens tvangsagtige aftørring af allerede desinficerede vindruer. Men også typer som Thor Petersen og Helge Sander kunne udmærket indgå som strukturelle komponenter i en mere omfattende analyse af lystproduktionen hos danskerne. Disse særlige karakterer lader sig utvivlsomt udlægge som repræsentanter for den Anden Pris, der tjener som orientering for danskerens endelige begær, altså som en slags resonansfigurer, hvis intensitetsforstærkende evne vokser i takt med viljen til selvunderbud. Til allersidst vil vi for god ordens skyld nævne, at vor fremhævelse af udelukkende borgerlige, mandlige politikere både er dikteret af tilfældighed og nødvendighed. Det er overvejende tilfældigt, at vi vælger mænd og ikke kvinder som eksempel. Derimod ligger der en nødvendighed i fokuseringen på den borgerlige politiker som symptombærer. Når venstrefløjen ikke længere synes at kunne spille nogen afgørende rolle på det psykonationale firmament i Danmark, kan dette hænge sammen med, at den som et historisk produkt af kapitalismen i dag har givet alt. Resultatet bliver, at venstrefløjen mest får akademisk eller kunstnerisk interesse. Omvendt skal der vel næppe megen fantasi til at forestille sig, hvilke muligheder der i en dansk sammenhæng kan ligge i at erobre og modellere positionen som ( postpolitisk ) repræsentant for den Anden Pris, når man først har indset, hvordan klaveret spiller. I denne sammenhæng nytter det intet at tale om globalisering ; i så fald skyder man fuldstændig over målet. 7

8 2006 8

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi behøver flere didaktiske videoer

Vi behøver flere didaktiske videoer 1 Vi behøver flere didaktiske videoer af Jørgen Michaelsen Helt almindelige mennesker er ikke nødvendigvis nyttige borgere. Omvendt er nyttige borgere ikke automatisk helt almindelige mennesker. Forudsætningerne

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige

Uenighed mellem epistemisk ligeværdige Der ønskes en fremstilling af problematikken om uenighed blandt epistemisk ligeværdige, samt en diskussion af det forsonende svar på problematikken Jeg vil i denne opgave vise, at Christensens forsonende

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. august 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S v/ Tryg Forsikring Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 16. december 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen.

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen. Partnerundersøgelse 13. september 2016 Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen Forord Én af Nationalpark Vadehavets 12 målsætninger lyder på, at

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 68.191

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 68.191 Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 68.191 (H.P. Rosenmeier, Wayne Jensen, Niels Henriksen) 28. september 1998 K E N D E L S E Humus/Genplast ved Hans Jørgen Rasmussen (advokat Ib Ulstrup, Lystrup) mod Esbjerg

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere