Den Obligate Tambourin og Den Gyldne Shuffle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Obligate Tambourin og Den Gyldne Shuffle"

Transkript

1 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Musikteknologi og musikanalyse 1 Den Obligate Tambourin og Den Gyldne Shuffle om kortlæggelse af rytmiske implikationer eksemplificeret gennem emneorienterede analyser af Give In To Me og If I Ever Lose My Faith Martin Knakkergaard 1996 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Artiklen omhandler nogle af de muligheder som inddragelsen af den moderne musikteknologi giver i forbindelse med musikanalyse. Der refereres kun til den kommercielle og således almindeligt tilgængelige del af musikteknologien. Den moderne, digitale musikteknologi - i form af synthesizere, lydmoduler, sequencere og forskelligt computer-programmel - frembyder en række muligheder i forbindelse med analysen og formidlingen af musik. Det er derfor heller ikke overraskende at fx. de studerende her på instituttet 1 har anvendt musikteknologien i forbindelse med flere projektarbejder og specialeafhandlinger inden for de sidste 5-6 år. Inddragelsen rækker fra udarbejdelsen af nodeeksempler, hvilket nærmest må betragtes som trivielt, til både akustiske og interpretationsorienterede analyser og forsøgsopstillinger. Det forekommer karakteristisk, at mange af disse arbejder kun med besvær ville have kunnet været gennemført uden teknologiens hjælp, men også at nogle af de behandlede problemstillinger næppe overhovedet ville have eksisteret, hvis ikke musikteknologien havde gjort sit indtog. Den sidste gruppe omfatter naturligvis først og fremmest analysen af og arbejdet med musik, der anvender den moderne musikteknologi produktivt 2. Dette sker f. eks. gennem brugen af musikteknologiens klangligtinstrumentelle potentialer, i form af typisk synthesizere og samplere, eller dens 'musikantiske', hvor inddragelsen sker som 'robot-musiker', der udfører en eller flere 'stemmer' eller endelig der, hvor musikteknologien anvendes kreativt i selve indspilningen, fx. i udarbejdelsen af soundscapes 3 eller til at redigere og manipulere det indspillede ved hjælp af harddiskrecording. Desuden er der en del arbejder, hvor de anvendte metoder og analytiske anlæg forudsætter vidtgående teknologiske redskaber med henblik på såvel materialebearbejdelse, som programmering 4. Arten af flere af disse arbejder betinger dog, at man har adgang til forholdsvis avancerede teknologiske hjælpemidler. Alligevel er der flere analytisk/formidlingsmæssige Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 1 af 11

2 sammenhænge, hvor det er muligt at klare sig med et relativt beskedne hjælpemidler, først og fremmest et godt sequencer-program og et lydmodul. De følgende eksempler forudsætter således ikke anden teknologi end en kassettebåndoptager, en computer med et sequencer-program samt fx. et GM-modul. Først en case-story: Den Obligate Tambourin I forbindelse med de analytiske overvejelser omkring Stings If I Ever Lose My Faith In Y- ou 5, som er at finde i min artikel Signifikansanalyse 6, udarbejdede jeg en MIDI-version heraf, med henblik på nodeeksempler og krydscheck. Imidlertid fandt jeg det svært at ramme den særlige rytmiske feeling dette stykke har, en feeling, der ikke 'automatisk' kommer med i en MIDI-version, naturligvis slet ikke, hvis hver tone registreres ved hjælp af stepinput 7, men heller ikke hvis MIDI-sporene indspilles 'live'. Det ejendommelige var eller er, at al rytmik umiddelbart udføres 'lige' eller straight, altså principielt regelmæssigt to-delt, og alligevel har stykket en særlig rytmisk karakter. Gentagne forsøg på at bearbejde den rytmiske registrering af de enkelte instrumenter, med henblik på at bestemme små, regelmæssige afvigelser, var frugtesløse. Alle instrumenter spilles meget, ja, faktisk beundringsværdigt præcist, bortset - viste det sig - fra ét: den 'obligate' tambourin. Naturligvis havde jeg forlængst indspillet tambourinen (som et af mine mange forsøg på at ramme feelingen), men i sig selv bragte den ikke MIDI-versionen tættere på originalen med hensyn til rytmisk udførelse, omend den i klanglig henseende gjorde fyldest. Tambourinen var, ligesom de øvrige instrumenter, efterfølgende kvantiseret radikalt - i dens tilfælde til sekstendedele- således at alle slag, både grund- og mellemslag, var rettet til og som sådan fordelt med hvad der kunne kaldes matematisk præcision. Tambourinen i If I Ever... udføres som nævnt konsekvent i sekstendedele, en opgave der ikke er usædvanlig for instrumentet. Imidlertid skal det iagttages, at det er ganske egenartet for tambourinen som instrument, at hvert slag ikke anslås, i hvert fald kun i ganske sjældne tilfælde. Idet den holdes i én hånd udføres den derimod som rytmiske bevægelser fra side til side, der ofte, men langt fra altid, artikuleres med enkelte - betonede - slag, typisk hvert andet eller hvert fjerde (se Figur 1), ved at slå den mod den anden hånd eller eventuelt mod siden af låret. De ubetonede slag, der fremkommer ved, at tambourinen i princippet blot skifter retning, har ikke på samme måde som de betonede et bestemt eller præcist anslagstidspunkt, naturligvis af den simple grund at de ikke anslås. Selvom armens bevægelser er fuldstændig rytmiske - og også tilpasset de særlige vilkår, der kendetegner udførelsen af tambourinen - vil de ubetonede slag dels kun undtagelsesvis ramme en fuldstændig præcis underdeling, dels have en vis 'udstrækning' det vil sige et, i percussion sammenhæng, usædvanligt langt attack. Med mindre percussionisten spiller før slaget vil dette attack typisk være en smule forsinket, som følge af de små metalpladers eller bækkeners vandring fra den ene yderlighed til den anden. Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 2 af 11

3 De samme forhold gør sig også gældende hvis tambourinen slet ikke betones eller anslås, men blot bevæges fra side til side. Her er der dog også en vis unøjagtighed omkring de slag, der falder på puls- eller grundslagene. Hvorvidt det typiske billede i disse tilfælde er, at præcisionsgraden er højere omkring de slag, der følger grundslagene, end omkring mellemslagene, tør jeg ikke sige, men sådan forholder det sig i hvert fald i det konkrete eksempel. En mulig forklaring kunne dog være, at man 'slår' kun i den ene retning (selvom der ikke slås på 'noget', hverken hånd eller lår), mens bevægelsen i den modsatte retning beskriver tilbagevenden til en slags hvilestilling. De slag der 'slås' afsættes på denne måde mere præcist, mens afsætningen af de øvrige er mindre kritisk. Figur 1 To typiske betoningsmønstre. Til venstre ses betoning af hvert andet slag, mens figuren til højre viser betoningsmønstret ved betoning af hvert fjerde slag. De små pile angiver de relative forsinkelser, der diskuteres i teksten. MIDI-sequenceren frembyder principielt - mindst - 2 metoder, der kan imødekomme sådanne særlige forhold. Enten kan man programmere den til automatisk at forsinke de events 8, der har en relativ lav anslagsstyrke. En sådan forsinkelse vil tilmed kunne gøres tilfældig (random), således at den ikke finder sted med samme værdi hver gang, men fx. varierer inden for et bestemt tidsrum. Eller også kan man automatisk eller manuelt gribe direkte ind i positioneringen. Idet jeg ønskede at have fuldkommen kontrol over og dermed indsigt i hvilke proportioner og grænseværdier, der er tale om, valgte jeg den sidste fremgangsmåde, og nåede efter en række forsøg frem til, at ved at indregne en forsinkelse på 25 ms af hver anden sekstendedel 9 opnås et akustisk resultat, der kommer meget tæt på Sting-indspilningen. Det er ikke nødvendigt for resultatet at indbygge små variationer heri (det skader dog heller ikke), hvilket i øvrigt peger på, at udførelsen er overordentlig kompetent - tambourinen spilles af en øvet musiker, der for den sags skyld godt kunne være en computer. Figur 2 Betoningsmønstret som det høres på Stings indspilning. Parenteseringen af 1- og 3-slagene henviser til usikkerheden omkring disse slags placering. Der er ingen tvivl om, at de er mere præcise end 2- og 4-slagene, men om de reelt rammer den angivne underdeling falder det uden for disse rammer at afgøre. Det fremgår ikke af noterne til CDen, hvorvidt der på Stings indspilning anvendes akustisk tambourin, ligesom det heller ikke er anført, hvem der i givet fald udfører den (der er faktisk intet nævnt om percussion, kun drums). I virkeligheden er det ganske underordnet, i hvert fald i denne sammenhæng, hvad der derimod er interessant er bestem- Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 3 af 11

4 melsen af det enkelte instruments indflydelse på eller betydning for den samlede udførelsesmæssige karakter in casu den rytmiske feeling. Det står nemlig fast, at det er tambourinen og - bortset fra sangen - den alene, der forlener If I Ever Lose My Faith In You med sin særlige rytmiske karakter. Derfor er det heller ikke særligt overraskende at den aldrig udelades, den er med fra start til slut. Iagttagelser og analyser af denne observans er ikke nogen ny foreteelse. Kortlægning af betonings- og distributionsmønstre hører fx. naturligt med til interpretationsanalysen og bl. a. har de to store svenske musikforskere Ingmar Bengtsson og Johan Sundberg i flere sammenhænge fremført og refereret til analyser, der viser de til tider endog meget store afvigelser, der kendetegner interpretationen indenfor forskellige stilarter og traditioner. 10 Det bemærkelsesværdige i det beskrevne tilfælde synes dog at være, at variationer i udførelsen af kun et enkelt instruments rytmik er i stand til på afgørende måde at præge hele fremførelsen. På denne baggrund forekommer det lettere at forstå, hvorfor en bestemt musikers medvirken - eller et bestemt instruments tilstedeværelse - i en given sammenhæng ofte tillægges en kolossal betydning af de øvrige musikere eller eventuelt af producenten. Betydningen er let at verificere: indspil - fx. ved hjælp af stepinput - de første otte takter af If I Ever Lose My Faith In You og foretag en tilretning af tambourinstemmen efter den ovenfor fremførte anvisning. Ved nu skiftevis at tænde og slukke for tambourin-sporet står forskellen tydeligt frem. Den Gyldne Shuffle I artiklen, Stakkels Michael eller den ulykkelige kærlighed i 1990'erne - om Michael Jacksons 'Who is it' 11, skriver Alf Björnberg, at stykket Give In To Me er en hardrockballade, mens den udgivelse, det stammer fra, Dangerous 12 fra 1991, herudover indeholder en række eksempler på stilblandinger, hvortil bl.a. hører Who Is It. Som det fremstår implicerer Björnbergs formulering at Give In To Me ikke er en sådan stilblanding, selvom han ganske vist ikke skriver det direkte. Det ville være tåbeligt at benægte at Give In To Me ikke er en hardrockballade, for det er den, men jeg vil alligevel tillade mig at fremføre, at den alligevel også er en stilblanding. En opremsning af de karakteristika, der placerer Give In To Me inden for kategorien hardrockballade, vil bl. a. omfatte at der er tale om et rent modalt anliggende, meget stærkt præget af den kendte vending, bvi bvii I, der som bekendt anvendes 'kadencerende' inden for rockmusikken, at det formale anlæg er opbygget modulært eller additivt i streng regelmæssighed og at satsstrukturen stort set er gennemført ostinatbundet - oven i købet med sammenfald mellem vokalmelodik og backingostinat. Hertil kommer tempoet (MM 88), den anvendte instrumentation, vokal, elguitar, bas, keyboard og trommer, og ikke mindst de anvendte registreringer: cleansound/ chorus-guitar, forvrænget guitar, synth-stringer og blød (dyb) bas. Der er imidlertid forhold, der klart taler imod den traditionelle rockballade og for det stilblandende. Det klangrum (den akustiske illusion), der arbejdes indenfor, og som Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 4 af 11

5 kort sagt beskriver en form for stereofonisk overdybde, er fx. næppe typisk for rocken (det kendes derimod fra glamour-poppen, fx. Diana Ross, Julio Eglesias og pop- rocken, fx. TOTO og i øvrigt Jackson selv). Ligeledes inden for det klanglige er det heller ikke almindeligt at træffe en processeret lilletrommelyd som den, der anvendes. Trommen, der optræder obligat (og lige efter bogen) på 2 og 4, lyder nærmest som en pitchshifted sampling af en højstemt lerkrukke, der er kunstigt forlænget til en varighed på næsten 7/100 sek. Brugen af den processerede tromme kendes næppe fra hardrocken, men er derimod typisk for den form for high-tech-soul som fx. Prince står for. Dens fremhævede placering i lydbilledet er derimod ikke usædvanlig, hverken for den ene eller den anden stilart, men kombinationen af processering og fremhævelse forekommer at indebære, at trommen kommer til at fremstå isoleret og på sin vis temmelig fremmedartet i sammenhængen. I løbet af stykket trænges denne særlige tromme dog gradvist i baggrund til fordel for en 'almindelig' lilletromme. Begge trommer optræder i hele stykkets udstrækning (in unisono), men med forskellige vægtninger. Endelig, og som det i denne sammenhæng mest interessante, er den underdeling af rytmen, der finder sted i trommefiguren, meget fremmed for hardrocken. Den peger i stedet på rap-, hip-hop- og house-musikken, idet den beskriver en mellemform mellem straight og swing, eller, sagt på en anden måde, mellem lige og trioliserede sekstendedele. Det er karakteristisk for dette forhold at ikke alle mennesker er i stand til at høre dette umiddelbart. Den swing-feeling, der arbejdes med, ligger ret præcist på 62.5 procent, det vil sige mere swingende end straight, idet straight naturligvis ligger på 50 procent, svarende til nøjagtig midt imellem to ottendedelsslag, mens swing ligger på 66.6 procent, svarende til en underdeling af ottendedelsslaget på 2 til 1. Nu kunne dette lyde som om jeg var i stand til at høre en swing-feeling på 62.5%, men det er jeg naturligvis ikke. Jeg er i stand til at høre, at der er et eller andet galt, noget der ikke passer, men så heller ikke mere. For at få klarhed over, hvad det egentlig er, der foregår, kan jeg imidlertid anvende computeren. Der er i princippet to fremgangsmåder: 1) analyse af den grafiske gengivelse af en - digital - optagelse 2) modellering af det hørte ved hjælp af en sequencer (De to fremgangsmåder kan også kombineres, hvilket i virkeligheden formentlig er den bedste, mest præcise metode.) Den første metode kan anvendes, hvis der er harddiskrecording til rådighed. Her foretages en digital optagelse af et par takter. Takterne analyseres grafisk, hvilket i praksis indebærer en måling af afstanden mellem de grafiske gengivelser, som kan henføres til hihat-slagene, hvorved der fremkommer et givet forholdstal. I Jackson-eksemplet skulle forholdstallet gerne lande på 625:375 eller 5:3. Metoden er imidlertid temmelig besværlig - det kan være svært at finde eller isolere anvendelige hihat-slag - og omsætningen til grafik-data (pixels) er ikke nødvendigvis særlig præcis 13, hvorfor aflæsningen vil blive forholdsvis unøjagtig. Den anden metode forudsætter ikke andet end et standard sequencerprogram - jo højere opløsning (quantize) 14, jo bedre - og et lydmodul. I stedet for grafik arbejdes der Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 5 af 11

6 rent akustisk idet man så at sige skyder eller lytter sig ind på forholdet. For at gøre dette er det nødvendigt at arbejde i sequencer-programmets Event-list-editor, det vil sige det redigeringsvindue, hvor de enkelte MIDI-data er opført som punkter i en tabel (se Figur 3). Figur 3 Eventlisten er ordnet i kolonner, hvor Position angiver den metriske placering, Status, hvilken type data der er tale om, Cha, står for Channel svarende til MIDI-kanal, Num og Val, hvilke aktuelle del-dataværdier og evt. Length/Info, der fx. anvendes til at bestemme den tidsmæssige udstrækning. Med den aktuelle opløsning (1/8) skal Position-kolonnen fortolkes som 1.ciffer = takt, 2.ciffer = fjerdedel, 3.ciffer = ottendedel og 4.ciffer = del. Heraf følger at der i det anførte eksempel er registreret en tone (C3) 7/3840.-dele efter et-slaget i takt 4 og at tonen er registreret på kanal 1. Anslagsstyrken - VAL - er lidt over mf (64=mf), mens nodelængden er en punkteret fjerdedel. Fremgangsmåden består i at forskyde hvert andet hihat-slag, lytte til resultatet og gentage denne procedure indtil der fremkommer den samme swing-feeling, som høres på originalen. I figur 4 bemærkes det, at placeringen af hvert andet hihat-slag altid slutter på '301'. Det bør iagttages, at Eventlist-editoren - som i eksemplet ovenfor - er indstillet til at arbejde i ottendedelsopløsning, hvilket indebærer, at den næstsidste kolonne i positionslisten angiver ottendedele, mens den sidste angiver den absolutte opløsning. Da det er Logic-programmet, der anvendes, har vi en absolut opløsning svarende til 3840 positioner pr. 4/4-takt, hvilket giver 480 positioner pr. ottendedel (3840/8). Figur 4 Eventlist-udskrift Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 6 af 11

7 Det følger heraf at hvis hihat'en havde været udført med straight-feeling ville underdelingen af den første fjerdedel have set således ud: første 4.-del Closed HiHat = første 16.-del Closed HiHat anden 16.-del anden 8.-del Closed HiHat = tredje 16.-del Closed HiHat fjerde 16.-del anden 4.del Closed HiHat Figur 5 Positionen 241 fremkommer som en halvering (50%) af 480. Grunden til at positionen ikke er præcis 240, men 241 skyldes at positionen 240 er indeholdt i den første sekstendedels udstrækning. Havde opløsningen - til sammenligning - fx. været 4 i stedet for 480, ville halveringen tilsvarende have givet 2, mens begyndelsespositionen naturligvis ville have været 3. mens det samme udsnit udført med swingende sekstendedele ville have fordelt sig som følger: første 4.-del Closed HiHat = første slag i 16.-dels-sekstol Closed HiHat tredje slag i 16.-dels-sekstol anden 8.-del Closed HiHat = fjerde slag i 16.-dels-sekstol Closed HiHat sjette slag i 16.-dels-sekstol anden 4.-del Closed HiHat Figur 6 Positionen 321 fremkommer ved en opdeling af 480 i forholdet 2:1. Som tidligere nævnt, og som det også fremgår af figur 4, falder hihat'ens mellemslag hverken på den relative position eller på 321, men derimod på 301, altså en mellemting, der dog ligger tættere på swing end straight. Denne (swing-) feeling kan udtrykkes som 300:180, hvilket igen svarer til forholdet 5:3 eller 62.5%. Det forekommer interessant at bemærke, at forholdet 5:3 er den enkleste - og derfor også temmelig unøjagtige - talmæssige repræsentation af det såkaldte gyldne snit eller sectio divina. Denne proportion, der matematisk fremstilles som a/b = b/(a+b) 16 idet a svarer til det korteste stykke, sectio minor, og b til det længste, sectio major, har været anvendt flittigt inden for kunst og arkitektur siden før Kristi fødsel og bl. a. komponisten Per Nørgaard anvender proportionen i forbindelse med sine gyldne rytmer 17. Hvorvidt denne proportion anvendes bevidst inden for den rytmiske musik eller blot er fremkommet som resultatet af et minutiøst modelleringsarbejde, efter trial-anderror-metoden, skal jeg ikke kunne sige, men det er for så vidt også uden betydning for analysen i dens registrerende fase. Der er imidlertid et andet forhold som det også forekommer relevant at fremhæve. Jeg Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 7 af 11

8 har ofte oplevet, at mange mennesker, når de hører dette stykke musik eller andre stykker, der gør brug af en tilsvarende underdeling, ikke opfatter den som swing og slet ikke som straight. I stedet giver de udtryk for, at de fornemmer en slags shuffle-karakter. Det kan naturligvis være udtryk for, at der ikke synes at være enighed om, hvad begrebet shuffle egentlig dækker over. Nogle mennesker bruger begrebet alternerende med swing (og så er der selvfølgelig ikke så meget at hæfte sig ved), mens andre bruger det på samme måde som jeg selv gør, nemlig som betegnelse for den synkoperede rytme, der orienterer sig efter en sekstendedels-underdeling og som er anført nedenfor (figur 7). straight 1:1 swing 2:1 shuffle 3:1 Figur 7 Forholdet mellem straight, swing og shuffle Under forudsætning af at der ikke er tale om sammenblanding af begreber og betegnelser, hvilket der med sikkerhed ikke har været i flere tilfælde, er denne oplevelsesmåde særdeles interessant. Umiddelbart er der langt fra shuffle til den anvendte underdeling, idet shuffle beskriver en underdeling på 75% og altså en højere, hvilket svarer til en senere position end swing og som dermed i virkeligheden ligger på den 'forkerte' side heraf. Men tages i stedet forholdet mellem straight og swing med ind i overvejelserne ser vi, at 62,5% i virkeligheden beskriver en shuffle-underdeling af relationen mellem disse to. Talværdierne fra MIDI-versionen tydeliggør dette forhold. Differensen mellem straight og swing er 80 ( ), mens differensen mellem straight og den anvendte underdeling, herefter for nemheds skyld kaldet Jackson, er 60 ( ), og endelig er differensen mellem Jackson og swing 20 (80-60 eller ). I forhold til de 80 positioner, der udgør forskellen mellem straight og swing, beskriver Jackson præcist forholdet 60:20 eller 3:1, hvilket jo i realiteten er en shuffle-underdeling af sekstendedelsswing: Figur 8 Gengivelse af den anvendte underdeling i rytmisk notation. der i notationsmæssig henseende ikke ligefrem er nogen lækkerbisken. De beskrevne forhold kan sammenholdes i en anden form for grafisk repræsentation, der tydeliggør relationerne mellem dem: Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 8 af 11

9 figur 9 Grafisk gengivelse af underdelingen af et enkelt fjerdedels-slag, der beskriver de tre underdelinger, der diskuteres. Den midterste angiver Shuffle-fortolkningen af underdelingen af standard-swingfeeling. mens den nederste angiver den gyldne-underdeling af er hel fjerdedel. Som tidligere nævnt er det i analytisk henseende ikke interessant, hvorvidt Jacksonproportionen, er fremkommet som følge af matematisk funderede æstetiske overvejelser eller om den i stedet er dukket frem som resultatet af en minutiøs trial-and-errorproces. Det forekommer heller ikke at have den store betydning om den fx. er opstået, fordi en eller anden har villet afprøve, hvordan det lyder, hvis man underdeler en swing-periode som en shuffle og suspenderer selve 'swing-slaget'. I modsætning til konservatorietraditionens komponister er det langt fra almindeligt, at komponister og musikere inden for den rytmiske musik, fremkommer med udtalelser af typen "inspireret af en studierejse til flere af Le Corbusiers arkitektoniske perler slog det mig, at der måske kunne være æstetiske pointer i at implementere Pythagoras' sectio divina på det rytmiske mikroplan. Mine første forsøg var dog ikke lovende, men det viste sig at det skyldtes, at den teknologi, jeg rådede over, ikke var avanceret nok. Ved en granulering af fjerdedelen på grains, som Xenakis kaldte det i 60erne - var der imidlertid gevinst, etc. etc." - den eneste, jeg umiddelbart kan forestille mig kunne finde på at udbrede sig på tilsvarende måde inden for den rytmiske musik, er Peter Gabriel. Samspillet med teknologien selv - nu ikke i analytisk henseende, men i forbindelse med musikkens tilblivelse - er imidlertid svært at komme uden om, uanset om dette finder sted på det vi kunne kalde formalistiske præmisser eller på intuitive 18. Fremkomsten af rytmiske grundmønstre, der betjener sig af 'skæve' underdelinger, forekommer snævert forbundet med de teknologiske muligheder, der er til rådighed. Før MIDI og sequenceren er underdelinger af denne art nærmest utænkelige - forekommer de, er det som enkeltstående tilfælde, måske oven i købet en slags fejl - mens de fra anden halvdel af 80erne og videre op igennem 90erne spiller en afgørende rolle for en stor del af den rytmiske musik. I starten hovedsagelig i forbindelse med hip-hop og house, Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 9 af 11

10 men efterhånden, som i det aktuelle tilfælde, vinder de også frem i andre rytmiske musikformer. Det forekommer således, at det gyldne snits gamle prædikat - som en i æstetisk henseende meget tilfredsstillende proportion, "The golden proportion is praised for its harmonious beauty.."19 - har vundet gyldighed også inden for den rytmiske musiks rytmiske parameter. Og selvom det i nærværende sammenhæng udelukkende lader sig påvise inden for netop den rytmiske parameter, betyder det ikke nødvendigvis, at dette forhold spiller en inferiør rolle, snarere tværtimod, idet det næppe lader sig afvise, at "Det rytmiske grundmønster er rygraden i rockkompositionen"20. Fortsættelsen af citatet ovenfor lyder "... og bestemmelsen af grundmønstret er første skridt på vejen til at karakterisere det rytmiske groove. En kompositions rytmiske grundmønster er defineret ud fra valget af tempo, taktmarkering og underdeling af grundpulsen. (min understregning)"21 Hvis dette er rigtigt, og det mener jeg for så vidt det er, er det kun ved at anvende fremgangsmåder som de her beskrevne, at de forhold, der virker bestemmende for det eller de pågældende grooves, kan blotlægges. Selvom det bestemt ikke kan afvises - i virkeligheden er det sandsynligt - at den menneskelig perception uden videre er i stand til at genkende rytmemønstre som de beskrevne, er der alligevel et skridt herfra og til at bestemme den rytmiske distributions proportion for på denne baggrund at 'forstå' den. 1 Institut for musik og musikterapi ved Aalborg Universitet. 2 dette gælder f. eks. hovedfagsprojektet Yo Nigga fra 1993 af Lars Frandsen, Erik Nielsen og Jesper Thøis Madsen, der bl. a. beskæftiger sig swing-feeling og grooves, og Ole Rich Henningsens og John Windbirks hovedfagsprojekt Lydforståelse om sonologisk analyse, begrebet soundscape har efterhånden vundet stor udbredelse som betegnelse for den 'kunstige' akustiske iscenesættelse, der finder sted i det moderne lydstudie. 4 dette gælder f. eks. Mette Flodgaards og Benny Jensen specialeafhandling Chopinfortolkninger under lup - En undersøgelse af tidsforvaltningen i ti interpretationer af Chopins præludium op.28, nr.6 i h-mol, 1994 og Lars Frandsens specialeafhandling Livsløgnen og drømmen om det fuldkomne om forskellige tempereringer, fra CDen Ten Summoner's Tales, 1993,. A&M Records se Col Legno, 4.stak 1995 (?) 7 stepinput indebærer at tonerne registreres en ad gangen, fra keyboardet eller computerens tastatur, de 'steppes ind'. 8 et event beskriver inden for MIDI-protokollen en eller anden sluttet aktivitet, f. eks. en bestemt tones begyndelsestidspunkt. 9 hvordan dette kan gøres fremgår af gennemgangen af Give In To Me, se side 6 10 se f. eks. den omfattende litteraturliste vedrørende netop disse forhold, der opstilles i Johan Sundbergs Musikens Ljudlära, p. 235f, Stockholm 1989 Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 10 af 11

11 11 Alf Björnberg: Stakkels Michael eller den ulykkelige kærlighed i 1990'erne, art.in Finn Gravesen (red.), Musikken har ordet, København CDen Dangerous 1991, EPIC EK omsætningen fra standard samplingsfrekvensen på (44100 samples/sek) til en traditionel laser-printer-opløsning på 120 punkter pr. cm indebærer nødvendigvis en drastisk reduktion af den nuancering, der arbejdes med. Det mindste sample, der skal overføres, svarer ved tempo 88, som i eksemplet, til lidt over 1,47, hvilket betyder at "punkter" skal reduceres til en grafisk gengivelse, der ikke kan overstige 2400 horisontale punkter (hvis gengivelsen skal finde sted inden for 200 mm), altså stort set en reduktion i forholdet 1: opløsningen svinger meget fra program til program. MIDI-standarden foreskriver en opløsning på mindst 24 ppq (=24 puls per 4.-del), men det normale er 96 ppq og de gængse sequencerprogrammer arbejder typisk med en langt højere opløsning. For eksempel er Musicators opløsning på 240ppq, Cubases er 384 og Logics er den relative position omtales også som subposition og angiver, som det fremgår, alene underdelingsforholdet uafhængigt af f. eks. takt eller grundslag. Begrebet refererer udelukkende til det der også kaldes mellemslag og har derfor en form for global gyldighed, idet det dybest set angiver den aktuelle rytmiske feeling. 16 den største tilnærmelse til det gyldne snit inden for maksimalt 480 værdier er ikke 300:180, men derimod 297:183. Forskellen mellem disse to er imidlertid ikke hørbar i det aktuelle tempo, hvorfor den anvendte proportion af overskuelighedsmæssige grunde fastholdes gennem hele artiklen. 17 for en udførlig fremstilling af forholdene vedrørende de gyldne rytmer se Finn Egeland Hansen Per Nørgård's Canon for organ, p. 52ff in Electronic Music & Musical Acoustics, No.2, Aarhus for en udførlig diskussion af implikationerne omkring formalistisk og intuitiv kompositionsteknik se Knakkergaard, IO, p.124ff, Odense 1994, (AUC 1992) 19 Egeland Hansen, p Tore Mortensen, Rockanalysens parametre II. Rytmik, art.in Col Legno , p ibid. Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 11 af 11

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold Vedr. tasteanvisninger:... 2 1. Vælg et trommesystem... 2 1.1 Halsene skal vende opad... 2 2. Notation af trommerytmer... 4 2.1 Tostemmig trommenotation... 5

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst

Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst Projekt 6.1 Rygtespredning - modellering af logistisk vækst (Projektet anvender værktøjsprogrammet TI Nspire) Alle de tilstedeværende i klassen tildeles et nummer, så med 28 elever i klassen uddeles numrene

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Nodelæsning for trommer 3. En række øveidéer, som kan bruges som basis for at arbejde med et enkelt nodemateriale, delt i forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

ICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport

ICILS Individuel rapport til skole. Gråsten Skole 6300 Gråsten. Baggrund. Om ICILS og denne rapport ICILS 2013 Individuel rapport til skole Gråsten Skole 6300 Gråsten Kære Gråsten Skole Resultaterne af ICILS 2013- undersøgelsen blev offentliggjort i slutningen af november. Og Danmark klarede sig rigtig

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Hvidovre-Amager HF2 Musik C Simon Bredal Juul

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede: MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016

Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Christian, Mathias, Nikolaj Voss, Trine Kis og Beatrice Område: Dans og udtryk En workshop i stomp og hip Rammerne 20 elever

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

midi2style - program for konvertering af MIDI-filer til YAMAHA PSR stylefiler

midi2style - program for konvertering af MIDI-filer til YAMAHA PSR stylefiler midi2style - program for konvertering af MIDI-filer til YAMAHA PSR stylefiler Kom i gang Version 5.0 2002-2013 Jørgen Sørensen Web site: http://www.jososoft.dk/yamaha/software/midi2style E-mail: js@jososoft.dk

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet

Wavelet Analyse. Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Wavelet Analyse Arne Jensen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1 Introduktion Numb3rs episoden on pengeforfalskning brugte wavelet analyse. Wavelet analyse er en relativt ny opdagelse, som

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Whiteboard eller PowerPoint?

Whiteboard eller PowerPoint? Whiteboard eller PowerPoint? Mette Winther Herskin og Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 Er vi bare old school? Visuelle forklaringer er en helt central del af Herskin-metoden og ikke nok med, at forklaringerne

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Musik

Læs mere