Den Obligate Tambourin og Den Gyldne Shuffle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Obligate Tambourin og Den Gyldne Shuffle"

Transkript

1 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Musikteknologi og musikanalyse 1 Den Obligate Tambourin og Den Gyldne Shuffle om kortlæggelse af rytmiske implikationer eksemplificeret gennem emneorienterede analyser af Give In To Me og If I Ever Lose My Faith Martin Knakkergaard 1996 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Artiklen omhandler nogle af de muligheder som inddragelsen af den moderne musikteknologi giver i forbindelse med musikanalyse. Der refereres kun til den kommercielle og således almindeligt tilgængelige del af musikteknologien. Den moderne, digitale musikteknologi - i form af synthesizere, lydmoduler, sequencere og forskelligt computer-programmel - frembyder en række muligheder i forbindelse med analysen og formidlingen af musik. Det er derfor heller ikke overraskende at fx. de studerende her på instituttet 1 har anvendt musikteknologien i forbindelse med flere projektarbejder og specialeafhandlinger inden for de sidste 5-6 år. Inddragelsen rækker fra udarbejdelsen af nodeeksempler, hvilket nærmest må betragtes som trivielt, til både akustiske og interpretationsorienterede analyser og forsøgsopstillinger. Det forekommer karakteristisk, at mange af disse arbejder kun med besvær ville have kunnet været gennemført uden teknologiens hjælp, men også at nogle af de behandlede problemstillinger næppe overhovedet ville have eksisteret, hvis ikke musikteknologien havde gjort sit indtog. Den sidste gruppe omfatter naturligvis først og fremmest analysen af og arbejdet med musik, der anvender den moderne musikteknologi produktivt 2. Dette sker f. eks. gennem brugen af musikteknologiens klangligtinstrumentelle potentialer, i form af typisk synthesizere og samplere, eller dens 'musikantiske', hvor inddragelsen sker som 'robot-musiker', der udfører en eller flere 'stemmer' eller endelig der, hvor musikteknologien anvendes kreativt i selve indspilningen, fx. i udarbejdelsen af soundscapes 3 eller til at redigere og manipulere det indspillede ved hjælp af harddiskrecording. Desuden er der en del arbejder, hvor de anvendte metoder og analytiske anlæg forudsætter vidtgående teknologiske redskaber med henblik på såvel materialebearbejdelse, som programmering 4. Arten af flere af disse arbejder betinger dog, at man har adgang til forholdsvis avancerede teknologiske hjælpemidler. Alligevel er der flere analytisk/formidlingsmæssige Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 1 af 11

2 sammenhænge, hvor det er muligt at klare sig med et relativt beskedne hjælpemidler, først og fremmest et godt sequencer-program og et lydmodul. De følgende eksempler forudsætter således ikke anden teknologi end en kassettebåndoptager, en computer med et sequencer-program samt fx. et GM-modul. Først en case-story: Den Obligate Tambourin I forbindelse med de analytiske overvejelser omkring Stings If I Ever Lose My Faith In Y- ou 5, som er at finde i min artikel Signifikansanalyse 6, udarbejdede jeg en MIDI-version heraf, med henblik på nodeeksempler og krydscheck. Imidlertid fandt jeg det svært at ramme den særlige rytmiske feeling dette stykke har, en feeling, der ikke 'automatisk' kommer med i en MIDI-version, naturligvis slet ikke, hvis hver tone registreres ved hjælp af stepinput 7, men heller ikke hvis MIDI-sporene indspilles 'live'. Det ejendommelige var eller er, at al rytmik umiddelbart udføres 'lige' eller straight, altså principielt regelmæssigt to-delt, og alligevel har stykket en særlig rytmisk karakter. Gentagne forsøg på at bearbejde den rytmiske registrering af de enkelte instrumenter, med henblik på at bestemme små, regelmæssige afvigelser, var frugtesløse. Alle instrumenter spilles meget, ja, faktisk beundringsværdigt præcist, bortset - viste det sig - fra ét: den 'obligate' tambourin. Naturligvis havde jeg forlængst indspillet tambourinen (som et af mine mange forsøg på at ramme feelingen), men i sig selv bragte den ikke MIDI-versionen tættere på originalen med hensyn til rytmisk udførelse, omend den i klanglig henseende gjorde fyldest. Tambourinen var, ligesom de øvrige instrumenter, efterfølgende kvantiseret radikalt - i dens tilfælde til sekstendedele- således at alle slag, både grund- og mellemslag, var rettet til og som sådan fordelt med hvad der kunne kaldes matematisk præcision. Tambourinen i If I Ever... udføres som nævnt konsekvent i sekstendedele, en opgave der ikke er usædvanlig for instrumentet. Imidlertid skal det iagttages, at det er ganske egenartet for tambourinen som instrument, at hvert slag ikke anslås, i hvert fald kun i ganske sjældne tilfælde. Idet den holdes i én hånd udføres den derimod som rytmiske bevægelser fra side til side, der ofte, men langt fra altid, artikuleres med enkelte - betonede - slag, typisk hvert andet eller hvert fjerde (se Figur 1), ved at slå den mod den anden hånd eller eventuelt mod siden af låret. De ubetonede slag, der fremkommer ved, at tambourinen i princippet blot skifter retning, har ikke på samme måde som de betonede et bestemt eller præcist anslagstidspunkt, naturligvis af den simple grund at de ikke anslås. Selvom armens bevægelser er fuldstændig rytmiske - og også tilpasset de særlige vilkår, der kendetegner udførelsen af tambourinen - vil de ubetonede slag dels kun undtagelsesvis ramme en fuldstændig præcis underdeling, dels have en vis 'udstrækning' det vil sige et, i percussion sammenhæng, usædvanligt langt attack. Med mindre percussionisten spiller før slaget vil dette attack typisk være en smule forsinket, som følge af de små metalpladers eller bækkeners vandring fra den ene yderlighed til den anden. Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 2 af 11

3 De samme forhold gør sig også gældende hvis tambourinen slet ikke betones eller anslås, men blot bevæges fra side til side. Her er der dog også en vis unøjagtighed omkring de slag, der falder på puls- eller grundslagene. Hvorvidt det typiske billede i disse tilfælde er, at præcisionsgraden er højere omkring de slag, der følger grundslagene, end omkring mellemslagene, tør jeg ikke sige, men sådan forholder det sig i hvert fald i det konkrete eksempel. En mulig forklaring kunne dog være, at man 'slår' kun i den ene retning (selvom der ikke slås på 'noget', hverken hånd eller lår), mens bevægelsen i den modsatte retning beskriver tilbagevenden til en slags hvilestilling. De slag der 'slås' afsættes på denne måde mere præcist, mens afsætningen af de øvrige er mindre kritisk. Figur 1 To typiske betoningsmønstre. Til venstre ses betoning af hvert andet slag, mens figuren til højre viser betoningsmønstret ved betoning af hvert fjerde slag. De små pile angiver de relative forsinkelser, der diskuteres i teksten. MIDI-sequenceren frembyder principielt - mindst - 2 metoder, der kan imødekomme sådanne særlige forhold. Enten kan man programmere den til automatisk at forsinke de events 8, der har en relativ lav anslagsstyrke. En sådan forsinkelse vil tilmed kunne gøres tilfældig (random), således at den ikke finder sted med samme værdi hver gang, men fx. varierer inden for et bestemt tidsrum. Eller også kan man automatisk eller manuelt gribe direkte ind i positioneringen. Idet jeg ønskede at have fuldkommen kontrol over og dermed indsigt i hvilke proportioner og grænseværdier, der er tale om, valgte jeg den sidste fremgangsmåde, og nåede efter en række forsøg frem til, at ved at indregne en forsinkelse på 25 ms af hver anden sekstendedel 9 opnås et akustisk resultat, der kommer meget tæt på Sting-indspilningen. Det er ikke nødvendigt for resultatet at indbygge små variationer heri (det skader dog heller ikke), hvilket i øvrigt peger på, at udførelsen er overordentlig kompetent - tambourinen spilles af en øvet musiker, der for den sags skyld godt kunne være en computer. Figur 2 Betoningsmønstret som det høres på Stings indspilning. Parenteseringen af 1- og 3-slagene henviser til usikkerheden omkring disse slags placering. Der er ingen tvivl om, at de er mere præcise end 2- og 4-slagene, men om de reelt rammer den angivne underdeling falder det uden for disse rammer at afgøre. Det fremgår ikke af noterne til CDen, hvorvidt der på Stings indspilning anvendes akustisk tambourin, ligesom det heller ikke er anført, hvem der i givet fald udfører den (der er faktisk intet nævnt om percussion, kun drums). I virkeligheden er det ganske underordnet, i hvert fald i denne sammenhæng, hvad der derimod er interessant er bestem- Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 3 af 11

4 melsen af det enkelte instruments indflydelse på eller betydning for den samlede udførelsesmæssige karakter in casu den rytmiske feeling. Det står nemlig fast, at det er tambourinen og - bortset fra sangen - den alene, der forlener If I Ever Lose My Faith In You med sin særlige rytmiske karakter. Derfor er det heller ikke særligt overraskende at den aldrig udelades, den er med fra start til slut. Iagttagelser og analyser af denne observans er ikke nogen ny foreteelse. Kortlægning af betonings- og distributionsmønstre hører fx. naturligt med til interpretationsanalysen og bl. a. har de to store svenske musikforskere Ingmar Bengtsson og Johan Sundberg i flere sammenhænge fremført og refereret til analyser, der viser de til tider endog meget store afvigelser, der kendetegner interpretationen indenfor forskellige stilarter og traditioner. 10 Det bemærkelsesværdige i det beskrevne tilfælde synes dog at være, at variationer i udførelsen af kun et enkelt instruments rytmik er i stand til på afgørende måde at præge hele fremførelsen. På denne baggrund forekommer det lettere at forstå, hvorfor en bestemt musikers medvirken - eller et bestemt instruments tilstedeværelse - i en given sammenhæng ofte tillægges en kolossal betydning af de øvrige musikere eller eventuelt af producenten. Betydningen er let at verificere: indspil - fx. ved hjælp af stepinput - de første otte takter af If I Ever Lose My Faith In You og foretag en tilretning af tambourinstemmen efter den ovenfor fremførte anvisning. Ved nu skiftevis at tænde og slukke for tambourin-sporet står forskellen tydeligt frem. Den Gyldne Shuffle I artiklen, Stakkels Michael eller den ulykkelige kærlighed i 1990'erne - om Michael Jacksons 'Who is it' 11, skriver Alf Björnberg, at stykket Give In To Me er en hardrockballade, mens den udgivelse, det stammer fra, Dangerous 12 fra 1991, herudover indeholder en række eksempler på stilblandinger, hvortil bl.a. hører Who Is It. Som det fremstår implicerer Björnbergs formulering at Give In To Me ikke er en sådan stilblanding, selvom han ganske vist ikke skriver det direkte. Det ville være tåbeligt at benægte at Give In To Me ikke er en hardrockballade, for det er den, men jeg vil alligevel tillade mig at fremføre, at den alligevel også er en stilblanding. En opremsning af de karakteristika, der placerer Give In To Me inden for kategorien hardrockballade, vil bl. a. omfatte at der er tale om et rent modalt anliggende, meget stærkt præget af den kendte vending, bvi bvii I, der som bekendt anvendes 'kadencerende' inden for rockmusikken, at det formale anlæg er opbygget modulært eller additivt i streng regelmæssighed og at satsstrukturen stort set er gennemført ostinatbundet - oven i købet med sammenfald mellem vokalmelodik og backingostinat. Hertil kommer tempoet (MM 88), den anvendte instrumentation, vokal, elguitar, bas, keyboard og trommer, og ikke mindst de anvendte registreringer: cleansound/ chorus-guitar, forvrænget guitar, synth-stringer og blød (dyb) bas. Der er imidlertid forhold, der klart taler imod den traditionelle rockballade og for det stilblandende. Det klangrum (den akustiske illusion), der arbejdes indenfor, og som Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 4 af 11

5 kort sagt beskriver en form for stereofonisk overdybde, er fx. næppe typisk for rocken (det kendes derimod fra glamour-poppen, fx. Diana Ross, Julio Eglesias og pop- rocken, fx. TOTO og i øvrigt Jackson selv). Ligeledes inden for det klanglige er det heller ikke almindeligt at træffe en processeret lilletrommelyd som den, der anvendes. Trommen, der optræder obligat (og lige efter bogen) på 2 og 4, lyder nærmest som en pitchshifted sampling af en højstemt lerkrukke, der er kunstigt forlænget til en varighed på næsten 7/100 sek. Brugen af den processerede tromme kendes næppe fra hardrocken, men er derimod typisk for den form for high-tech-soul som fx. Prince står for. Dens fremhævede placering i lydbilledet er derimod ikke usædvanlig, hverken for den ene eller den anden stilart, men kombinationen af processering og fremhævelse forekommer at indebære, at trommen kommer til at fremstå isoleret og på sin vis temmelig fremmedartet i sammenhængen. I løbet af stykket trænges denne særlige tromme dog gradvist i baggrund til fordel for en 'almindelig' lilletromme. Begge trommer optræder i hele stykkets udstrækning (in unisono), men med forskellige vægtninger. Endelig, og som det i denne sammenhæng mest interessante, er den underdeling af rytmen, der finder sted i trommefiguren, meget fremmed for hardrocken. Den peger i stedet på rap-, hip-hop- og house-musikken, idet den beskriver en mellemform mellem straight og swing, eller, sagt på en anden måde, mellem lige og trioliserede sekstendedele. Det er karakteristisk for dette forhold at ikke alle mennesker er i stand til at høre dette umiddelbart. Den swing-feeling, der arbejdes med, ligger ret præcist på 62.5 procent, det vil sige mere swingende end straight, idet straight naturligvis ligger på 50 procent, svarende til nøjagtig midt imellem to ottendedelsslag, mens swing ligger på 66.6 procent, svarende til en underdeling af ottendedelsslaget på 2 til 1. Nu kunne dette lyde som om jeg var i stand til at høre en swing-feeling på 62.5%, men det er jeg naturligvis ikke. Jeg er i stand til at høre, at der er et eller andet galt, noget der ikke passer, men så heller ikke mere. For at få klarhed over, hvad det egentlig er, der foregår, kan jeg imidlertid anvende computeren. Der er i princippet to fremgangsmåder: 1) analyse af den grafiske gengivelse af en - digital - optagelse 2) modellering af det hørte ved hjælp af en sequencer (De to fremgangsmåder kan også kombineres, hvilket i virkeligheden formentlig er den bedste, mest præcise metode.) Den første metode kan anvendes, hvis der er harddiskrecording til rådighed. Her foretages en digital optagelse af et par takter. Takterne analyseres grafisk, hvilket i praksis indebærer en måling af afstanden mellem de grafiske gengivelser, som kan henføres til hihat-slagene, hvorved der fremkommer et givet forholdstal. I Jackson-eksemplet skulle forholdstallet gerne lande på 625:375 eller 5:3. Metoden er imidlertid temmelig besværlig - det kan være svært at finde eller isolere anvendelige hihat-slag - og omsætningen til grafik-data (pixels) er ikke nødvendigvis særlig præcis 13, hvorfor aflæsningen vil blive forholdsvis unøjagtig. Den anden metode forudsætter ikke andet end et standard sequencerprogram - jo højere opløsning (quantize) 14, jo bedre - og et lydmodul. I stedet for grafik arbejdes der Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 5 af 11

6 rent akustisk idet man så at sige skyder eller lytter sig ind på forholdet. For at gøre dette er det nødvendigt at arbejde i sequencer-programmets Event-list-editor, det vil sige det redigeringsvindue, hvor de enkelte MIDI-data er opført som punkter i en tabel (se Figur 3). Figur 3 Eventlisten er ordnet i kolonner, hvor Position angiver den metriske placering, Status, hvilken type data der er tale om, Cha, står for Channel svarende til MIDI-kanal, Num og Val, hvilke aktuelle del-dataværdier og evt. Length/Info, der fx. anvendes til at bestemme den tidsmæssige udstrækning. Med den aktuelle opløsning (1/8) skal Position-kolonnen fortolkes som 1.ciffer = takt, 2.ciffer = fjerdedel, 3.ciffer = ottendedel og 4.ciffer = del. Heraf følger at der i det anførte eksempel er registreret en tone (C3) 7/3840.-dele efter et-slaget i takt 4 og at tonen er registreret på kanal 1. Anslagsstyrken - VAL - er lidt over mf (64=mf), mens nodelængden er en punkteret fjerdedel. Fremgangsmåden består i at forskyde hvert andet hihat-slag, lytte til resultatet og gentage denne procedure indtil der fremkommer den samme swing-feeling, som høres på originalen. I figur 4 bemærkes det, at placeringen af hvert andet hihat-slag altid slutter på '301'. Det bør iagttages, at Eventlist-editoren - som i eksemplet ovenfor - er indstillet til at arbejde i ottendedelsopløsning, hvilket indebærer, at den næstsidste kolonne i positionslisten angiver ottendedele, mens den sidste angiver den absolutte opløsning. Da det er Logic-programmet, der anvendes, har vi en absolut opløsning svarende til 3840 positioner pr. 4/4-takt, hvilket giver 480 positioner pr. ottendedel (3840/8). Figur 4 Eventlist-udskrift Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 6 af 11

7 Det følger heraf at hvis hihat'en havde været udført med straight-feeling ville underdelingen af den første fjerdedel have set således ud: første 4.-del Closed HiHat = første 16.-del Closed HiHat anden 16.-del anden 8.-del Closed HiHat = tredje 16.-del Closed HiHat fjerde 16.-del anden 4.del Closed HiHat Figur 5 Positionen 241 fremkommer som en halvering (50%) af 480. Grunden til at positionen ikke er præcis 240, men 241 skyldes at positionen 240 er indeholdt i den første sekstendedels udstrækning. Havde opløsningen - til sammenligning - fx. været 4 i stedet for 480, ville halveringen tilsvarende have givet 2, mens begyndelsespositionen naturligvis ville have været 3. mens det samme udsnit udført med swingende sekstendedele ville have fordelt sig som følger: første 4.-del Closed HiHat = første slag i 16.-dels-sekstol Closed HiHat tredje slag i 16.-dels-sekstol anden 8.-del Closed HiHat = fjerde slag i 16.-dels-sekstol Closed HiHat sjette slag i 16.-dels-sekstol anden 4.-del Closed HiHat Figur 6 Positionen 321 fremkommer ved en opdeling af 480 i forholdet 2:1. Som tidligere nævnt, og som det også fremgår af figur 4, falder hihat'ens mellemslag hverken på den relative position eller på 321, men derimod på 301, altså en mellemting, der dog ligger tættere på swing end straight. Denne (swing-) feeling kan udtrykkes som 300:180, hvilket igen svarer til forholdet 5:3 eller 62.5%. Det forekommer interessant at bemærke, at forholdet 5:3 er den enkleste - og derfor også temmelig unøjagtige - talmæssige repræsentation af det såkaldte gyldne snit eller sectio divina. Denne proportion, der matematisk fremstilles som a/b = b/(a+b) 16 idet a svarer til det korteste stykke, sectio minor, og b til det længste, sectio major, har været anvendt flittigt inden for kunst og arkitektur siden før Kristi fødsel og bl. a. komponisten Per Nørgaard anvender proportionen i forbindelse med sine gyldne rytmer 17. Hvorvidt denne proportion anvendes bevidst inden for den rytmiske musik eller blot er fremkommet som resultatet af et minutiøst modelleringsarbejde, efter trial-anderror-metoden, skal jeg ikke kunne sige, men det er for så vidt også uden betydning for analysen i dens registrerende fase. Der er imidlertid et andet forhold som det også forekommer relevant at fremhæve. Jeg Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 7 af 11

8 har ofte oplevet, at mange mennesker, når de hører dette stykke musik eller andre stykker, der gør brug af en tilsvarende underdeling, ikke opfatter den som swing og slet ikke som straight. I stedet giver de udtryk for, at de fornemmer en slags shuffle-karakter. Det kan naturligvis være udtryk for, at der ikke synes at være enighed om, hvad begrebet shuffle egentlig dækker over. Nogle mennesker bruger begrebet alternerende med swing (og så er der selvfølgelig ikke så meget at hæfte sig ved), mens andre bruger det på samme måde som jeg selv gør, nemlig som betegnelse for den synkoperede rytme, der orienterer sig efter en sekstendedels-underdeling og som er anført nedenfor (figur 7). straight 1:1 swing 2:1 shuffle 3:1 Figur 7 Forholdet mellem straight, swing og shuffle Under forudsætning af at der ikke er tale om sammenblanding af begreber og betegnelser, hvilket der med sikkerhed ikke har været i flere tilfælde, er denne oplevelsesmåde særdeles interessant. Umiddelbart er der langt fra shuffle til den anvendte underdeling, idet shuffle beskriver en underdeling på 75% og altså en højere, hvilket svarer til en senere position end swing og som dermed i virkeligheden ligger på den 'forkerte' side heraf. Men tages i stedet forholdet mellem straight og swing med ind i overvejelserne ser vi, at 62,5% i virkeligheden beskriver en shuffle-underdeling af relationen mellem disse to. Talværdierne fra MIDI-versionen tydeliggør dette forhold. Differensen mellem straight og swing er 80 ( ), mens differensen mellem straight og den anvendte underdeling, herefter for nemheds skyld kaldet Jackson, er 60 ( ), og endelig er differensen mellem Jackson og swing 20 (80-60 eller ). I forhold til de 80 positioner, der udgør forskellen mellem straight og swing, beskriver Jackson præcist forholdet 60:20 eller 3:1, hvilket jo i realiteten er en shuffle-underdeling af sekstendedelsswing: Figur 8 Gengivelse af den anvendte underdeling i rytmisk notation. der i notationsmæssig henseende ikke ligefrem er nogen lækkerbisken. De beskrevne forhold kan sammenholdes i en anden form for grafisk repræsentation, der tydeliggør relationerne mellem dem: Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 8 af 11

9 figur 9 Grafisk gengivelse af underdelingen af et enkelt fjerdedels-slag, der beskriver de tre underdelinger, der diskuteres. Den midterste angiver Shuffle-fortolkningen af underdelingen af standard-swingfeeling. mens den nederste angiver den gyldne-underdeling af er hel fjerdedel. Som tidligere nævnt er det i analytisk henseende ikke interessant, hvorvidt Jacksonproportionen, er fremkommet som følge af matematisk funderede æstetiske overvejelser eller om den i stedet er dukket frem som resultatet af en minutiøs trial-and-errorproces. Det forekommer heller ikke at have den store betydning om den fx. er opstået, fordi en eller anden har villet afprøve, hvordan det lyder, hvis man underdeler en swing-periode som en shuffle og suspenderer selve 'swing-slaget'. I modsætning til konservatorietraditionens komponister er det langt fra almindeligt, at komponister og musikere inden for den rytmiske musik, fremkommer med udtalelser af typen "inspireret af en studierejse til flere af Le Corbusiers arkitektoniske perler slog det mig, at der måske kunne være æstetiske pointer i at implementere Pythagoras' sectio divina på det rytmiske mikroplan. Mine første forsøg var dog ikke lovende, men det viste sig at det skyldtes, at den teknologi, jeg rådede over, ikke var avanceret nok. Ved en granulering af fjerdedelen på grains, som Xenakis kaldte det i 60erne - var der imidlertid gevinst, etc. etc." - den eneste, jeg umiddelbart kan forestille mig kunne finde på at udbrede sig på tilsvarende måde inden for den rytmiske musik, er Peter Gabriel. Samspillet med teknologien selv - nu ikke i analytisk henseende, men i forbindelse med musikkens tilblivelse - er imidlertid svært at komme uden om, uanset om dette finder sted på det vi kunne kalde formalistiske præmisser eller på intuitive 18. Fremkomsten af rytmiske grundmønstre, der betjener sig af 'skæve' underdelinger, forekommer snævert forbundet med de teknologiske muligheder, der er til rådighed. Før MIDI og sequenceren er underdelinger af denne art nærmest utænkelige - forekommer de, er det som enkeltstående tilfælde, måske oven i købet en slags fejl - mens de fra anden halvdel af 80erne og videre op igennem 90erne spiller en afgørende rolle for en stor del af den rytmiske musik. I starten hovedsagelig i forbindelse med hip-hop og house, Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 9 af 11

10 men efterhånden, som i det aktuelle tilfælde, vinder de også frem i andre rytmiske musikformer. Det forekommer således, at det gyldne snits gamle prædikat - som en i æstetisk henseende meget tilfredsstillende proportion, "The golden proportion is praised for its harmonious beauty.."19 - har vundet gyldighed også inden for den rytmiske musiks rytmiske parameter. Og selvom det i nærværende sammenhæng udelukkende lader sig påvise inden for netop den rytmiske parameter, betyder det ikke nødvendigvis, at dette forhold spiller en inferiør rolle, snarere tværtimod, idet det næppe lader sig afvise, at "Det rytmiske grundmønster er rygraden i rockkompositionen"20. Fortsættelsen af citatet ovenfor lyder "... og bestemmelsen af grundmønstret er første skridt på vejen til at karakterisere det rytmiske groove. En kompositions rytmiske grundmønster er defineret ud fra valget af tempo, taktmarkering og underdeling af grundpulsen. (min understregning)"21 Hvis dette er rigtigt, og det mener jeg for så vidt det er, er det kun ved at anvende fremgangsmåder som de her beskrevne, at de forhold, der virker bestemmende for det eller de pågældende grooves, kan blotlægges. Selvom det bestemt ikke kan afvises - i virkeligheden er det sandsynligt - at den menneskelig perception uden videre er i stand til at genkende rytmemønstre som de beskrevne, er der alligevel et skridt herfra og til at bestemme den rytmiske distributions proportion for på denne baggrund at 'forstå' den. 1 Institut for musik og musikterapi ved Aalborg Universitet. 2 dette gælder f. eks. hovedfagsprojektet Yo Nigga fra 1993 af Lars Frandsen, Erik Nielsen og Jesper Thøis Madsen, der bl. a. beskæftiger sig swing-feeling og grooves, og Ole Rich Henningsens og John Windbirks hovedfagsprojekt Lydforståelse om sonologisk analyse, begrebet soundscape har efterhånden vundet stor udbredelse som betegnelse for den 'kunstige' akustiske iscenesættelse, der finder sted i det moderne lydstudie. 4 dette gælder f. eks. Mette Flodgaards og Benny Jensen specialeafhandling Chopinfortolkninger under lup - En undersøgelse af tidsforvaltningen i ti interpretationer af Chopins præludium op.28, nr.6 i h-mol, 1994 og Lars Frandsens specialeafhandling Livsløgnen og drømmen om det fuldkomne om forskellige tempereringer, fra CDen Ten Summoner's Tales, 1993,. A&M Records se Col Legno, 4.stak 1995 (?) 7 stepinput indebærer at tonerne registreres en ad gangen, fra keyboardet eller computerens tastatur, de 'steppes ind'. 8 et event beskriver inden for MIDI-protokollen en eller anden sluttet aktivitet, f. eks. en bestemt tones begyndelsestidspunkt. 9 hvordan dette kan gøres fremgår af gennemgangen af Give In To Me, se side 6 10 se f. eks. den omfattende litteraturliste vedrørende netop disse forhold, der opstilles i Johan Sundbergs Musikens Ljudlära, p. 235f, Stockholm 1989 Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 10 af 11

11 11 Alf Björnberg: Stakkels Michael eller den ulykkelige kærlighed i 1990'erne, art.in Finn Gravesen (red.), Musikken har ordet, København CDen Dangerous 1991, EPIC EK omsætningen fra standard samplingsfrekvensen på (44100 samples/sek) til en traditionel laser-printer-opløsning på 120 punkter pr. cm indebærer nødvendigvis en drastisk reduktion af den nuancering, der arbejdes med. Det mindste sample, der skal overføres, svarer ved tempo 88, som i eksemplet, til lidt over 1,47, hvilket betyder at "punkter" skal reduceres til en grafisk gengivelse, der ikke kan overstige 2400 horisontale punkter (hvis gengivelsen skal finde sted inden for 200 mm), altså stort set en reduktion i forholdet 1: opløsningen svinger meget fra program til program. MIDI-standarden foreskriver en opløsning på mindst 24 ppq (=24 puls per 4.-del), men det normale er 96 ppq og de gængse sequencerprogrammer arbejder typisk med en langt højere opløsning. For eksempel er Musicators opløsning på 240ppq, Cubases er 384 og Logics er den relative position omtales også som subposition og angiver, som det fremgår, alene underdelingsforholdet uafhængigt af f. eks. takt eller grundslag. Begrebet refererer udelukkende til det der også kaldes mellemslag og har derfor en form for global gyldighed, idet det dybest set angiver den aktuelle rytmiske feeling. 16 den største tilnærmelse til det gyldne snit inden for maksimalt 480 værdier er ikke 300:180, men derimod 297:183. Forskellen mellem disse to er imidlertid ikke hørbar i det aktuelle tempo, hvorfor den anvendte proportion af overskuelighedsmæssige grunde fastholdes gennem hele artiklen. 17 for en udførlig fremstilling af forholdene vedrørende de gyldne rytmer se Finn Egeland Hansen Per Nørgård's Canon for organ, p. 52ff in Electronic Music & Musical Acoustics, No.2, Aarhus for en udførlig diskussion af implikationerne omkring formalistisk og intuitiv kompositionsteknik se Knakkergaard, IO, p.124ff, Odense 1994, (AUC 1992) 19 Egeland Hansen, p Tore Mortensen, Rockanalysens parametre II. Rytmik, art.in Col Legno , p ibid. Martin Knakkergaard * Musikteknologi og musikanalyse 1 * side 11 af 11

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Undervisning i avanceret rytmik

Undervisning i avanceret rytmik Undervisning i avanceret rytmik - rapport om Pædagogisk udviklingsvirksomhed Jonas Johansen Rytmisk Musikkonservatorium, København Jonas Johansen (205) Undervisning i avanceret rytmik PUV rapport 23. august

Læs mere

Computeren som kreativt værktøj: Digitale noder Finn Holst, cand.pæd. mus/ikt

Computeren som kreativt værktøj: Digitale noder Finn Holst, cand.pæd. mus/ikt Computeren som kreativt værktøj: Digitale noder Finn Holst, cand.pæd. mus/ikt Arbejdet med computeren i undervisningen har mange forskellige aspekter, og et af dem er at skrive noder. At skrive noder er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3

Generelt om lyd...2. Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2. Audacity...3 Lyd: Tastevejledning Audacity og CDex Generelt om lyd...2 Lydformater... 2 Andre formater (der ikke gennemgås her)... 2 Audacity...3 Optag fra mikrofon... 4 Marker en del af optagelsen... 5 Slet en del

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer 17112014AS ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås nogle af de muligheder, der er for samspil mellem computeren og ipad'en. På ipad'en findes app'en itunes Store.

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple.

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1af23 Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1. Forord. Denne brugervejledning er fremstillet for at hjælpe personer ved Lokalhistorisk Arkiver i ny Sønderborg kommune, som kun har ringe kendskab

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Programmering af Babysimulator

Programmering af Babysimulator Programmering af Babysimulator Indhold Introduktion... 3 Programmering via computeren... 3 Class... 5 Student... 5 Baby... 6 Start/stop... 6 Schedule order... 6 Quiet Times... 7 Daycare vuggestue... 7

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe

Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Projekt - Visual Basic for Applications N på stribe Mikkel Kaas og Troels Henriksen - 03x 3. november 2005 1 Introduktion Spillet tager udgangspunkt i det gamle kendte 4 på stribe, dog med den ændring,

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Billede og grafik tre eksempler

Billede og grafik tre eksempler Billede og grafik tre eksempler billedebehandling: Hvad: Redigering og optimering af to billeder. Kunde: Jeg beskæftiger mig ikke med billedebehandling til dagligt, da vi hos Rosendahls - Schultz Grafisk

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Compu-Game A/S, Randersvej 36, DK 6700 Esbjerg

Compu-Game A/S, Randersvej 36, DK 6700 Esbjerg SPILLEBESKRIVELSE Revision 003 Den 13. april 2000 Compu-Game A/S, Randersvej 36, DK 6700 Esbjerg Tlf.: 76 10 98 00 Fax: 76 10 98 98 Opstillingsvejledning for Compu-Game automater. Indgreb i automatens

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Matematik og spil. Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU (måske sidste chance), november 2014

Matematik og spil. Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU (måske sidste chance), november 2014 Enhedens navn Matematik og spil Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU (måske sidste chance), november 2014 På disse slides skal spil læses som væddemål. Hvorfor

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Opdagelsesrejsende. Trin for trin. Opdagelsesrejsende Niveau 2

Opdagelsesrejsende. Trin for trin. Opdagelsesrejsende Niveau 2 Årstid: Hele året Forløbets varighed: Fire trin + et døgn Trin for trin Formålet Formålet med dette mærke er at lade pigerne bruge deres nysgerrighed, interesse for et bestemt emne, samarbejdsevne og viljestyrke

Læs mere

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning

Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges

Læs mere

Spillebeskrivelse. Rev. 02. Compu-Game A/S, Randersvej 36, DK 6700 Esbjerg Tlf.: 76 10 98 00 Fax: 76 10 98 98

Spillebeskrivelse. Rev. 02. Compu-Game A/S, Randersvej 36, DK 6700 Esbjerg Tlf.: 76 10 98 00 Fax: 76 10 98 98 Spillebeskrivelse Rev. 02 Compu-Game A/S, Randersvej 36, DK 6700 Esbjerg Tlf.: 76 10 98 00 Fax: 76 10 98 98 Opstillingsvejledning for Compu-Game automater. Indgreb i automatens elektriske og mekaniske

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Tempo Ole Skou august 2012 Side 1. Tempo

Tempo Ole Skou august 2012 Side 1. Tempo Tempo Ole Skou august 2012 Side 1 Tempo Indhold Først en lille anekdote fra vores praktik.... 1 Kronologisk tid/oplevet tid.... 2 To slags tempo.... 3 Æstetik og kronometrisk stabilt tempo. På den ene

Læs mere