Håndtering af medicinafhængighed
|
|
- Mogens Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 734 MEDICINMISBRUG Håndtering af medicinafhængighed Jens Frydenlund Nielsen & Birgit Toft I Region Midtjylland har man i flere år med succes arbejdet med mange strategier for at reducere benzodiazepinforbruget. Her er en spændende artikel om aktiviteter i to tolvmandsgrupper med diskussion og supervision. BIOGRAFI: Jens Frydenlund Nielsen er cand. med., speciallæge i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Afdeling på Helsingør Hospital. Birgit Toft er cand.pharm., ph.d. og kvalitetsudviklingskonsulent ved Region Midtjylland, Primær Sundhed, Holstebro. BIRGIT TOFTS ADRESSE: Region Midtjylland, Lægårdvej 12, 7500 Holstebro. birgit.toft@stab.rm.dk Nedtrapning af patienter i behandling med afhængighedsskabende medicin, f.eks. benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer (BD), har været et gennemgående tema i Medicinenheden i det tidligere Ringkjøbing Amt og nu i Region Midtjylland. Forskellige indsatser har været i gang i flere år, bl.a. praksisbesøg, audit (1), undervisning og samarbejde med apotek (2). Alle indsatser har virket og således også den indsats, som her beskrives supervision og samtidig feedback på ordinationer et samarbejde mellem to grupper af praktiserende læger samt en psykiater og en farmaceut. Et langvarigt forbrug af BD har ofte alvorlige konsekvenser for patientens fysiske, psykiske og kognitive tilstand (3), og Lægemiddelstyrelsen har i juni 2008 revideret det tidligere cirkulære, så der nu gælder strammere regler for brugere, der samtidig kører bil (4). I 2003 blev folderen»væk med vanedannende medicin«udgivet og sendt ud til alle lægepraksis i det tidligere Ringkjøbing Amt (5). Efterfølgende blev der iværksat forskellige initiativer, der alle havde fokus på receptfornyelse og den praktiserende læges holdning og adfærd over for patienter med afhængighedsproblemer (6, 7). Gennem praksisbesøg blev det erkendt, at mange læger ikke besad den fornødne motivation til at tage fat på nedtrapning og ej heller havde den nød-
2 M EDICINMISBRUG 735 vendige viden om afhængighed, hvad den gør ved patienten, og hvad den især gør ved lægen. Ydermere blev det klart, at der var stor forskel på de enkelte lægers ordination af BD, og at mange læger ikke kendte omfanget af deres egne ordinationer. Hovedparten af recepter på BD blev forberedt af sekretæren og efterfølgende godkendt på computeren af lægen. I flermandspraksis skiftedes lægerne til at godkende recepter, som sekretærerne havde forberedt. Det medførte, at lægerne ofte måtte godkende recepter uden at kende andre lægers patienter. De enkelte praksis havde ingen skriftlige, men uformelle aftaler om fornyelse af recepter på vanedannende medicin, men fælles for alle var, at sekretærerne uanset aftaler stod for fornyelse af recepter til patienter, der en gang havde fået BD, når bare»tiden«var overholdt. Og»tiden«var som regel pilleglassets indhold af tabletter sammenholdt med doseringen. Det var i mange tilfælde en glidebane med kortere og kortere afstand mellem receptfornyelserne eller flere tabletter eller højere styrke pr. gang. Derfor fik mange patienter store doser og havnede i kategorien iatrogen medicinafhængighed. Flere årsager til manglende kvalitet i ordination af medicin er dokumenteret af Eriksson et al (8) og gennem det store landsdækkende APO-projekt, som også det tidligere Ringkjøbing Amt deltog i (1). Her begrundes kvalitetsbrist med bl.a. uorden i medicinmodulet, travlhed og manglende instrukser. Gruppen»Det gode grin«en gruppe alment praktiserende læger, der udgjorde en efteruddannelsesgruppe med det højstemte navn»det gode grin«, efterspurgte i 2002 mere intensiv undervisning om afhængighedsproblematikken. Gruppens medlemmer havde forud enkeltvis modtaget praksisbesøg af amtets lægemiddelkonsulent, og de havde nu fået den ide, at de som gruppe gerne ville arbejde med deres ordinationsadfærd, idet alle følte dårlig samvittighed og gerne ville forbedre deres praksis om ordination af vanedannende medicin. Ideen om supervision og feedback på ordinationsadfærd blev foreslået, og gruppen havde sit første møde i februar Lægerne blev superviseret på patientcases af en psykiater og fik feedback på ordination af BD af en farmaceut. Gruppen havde som efteruddannelsesgruppe kendt hinanden i flere år. Der var derfor stor tillid internt i gruppen, og tilliden til både psykiater og farmaceut var også i orden. Alle ni læger i gruppen deltog til en begyndelse, men efter et par møder trak en af lægerne sig ud uden egentlig begrundelse. Gruppen mødtes tre timer hvert kvartal i de første to år, og herefter har gruppen været samlet hvert halve år i fire timer pr. gang. Amtet og nu regionen har betalt omkostningerne til psykiateren og farmaceuten, mens lægerne har deltaget for egen regning. Den sidste supervision blev givet i foråret 2008 ca. fem år efter start. Gruppen DG22 Da»Det gode grin«havde været i gang i godt to år og var begejstret for forløbet, opstod tanken at etablere endnu en gruppe, men denne gang som et åbent tilbud til lægerne i en større provinsby. Der meldte sig ti læger til det første møde, som foregik i august 2005; heriblandt en,
3 736 MEDICINMISBRUG der havde overtaget en praksis med mange misbrugere (adressen kom til at lægge navn til gruppen, DG22). En anden læge havde trods gode intentioner den første nedtrapningssamtale til gode. Han kunne ikke»sælge varen«eller»sælge budskabet«, som han sagde han var låst fat i en antagelse om, at patienten skulle»købe den vare«, som han ikke kunne sælge. Han blev ud over supervisionen tilbudt at samarbejde med det lokale apotek, hvor hans patienter efter henvisning fra ham kunne komme til en samtale om afhængighed og den praktiske fremgangsmåde i en nedtrapning. Patienterne tog godt imod tilbuddet, og lægen fik vendt sin passive tilgang til en mere aktiv indsats (2). Gruppen var ustabil pga. travlhed, men også pga. at et par læger ret hurtigt meldte sig ud, fordi de havde fået den nødvendige ballast til at gå i gang med nedtrapning de følte ikke behov for at være med mere. Gruppen har således haft en fast kerne af 5 6 læger, der mødtes hvert kvartal i tre timer. Den sidste supervision blev givet i juni 2008 ca. 2½ år efter start. Supervisionen Den kognitive supervision blev givet på patientcases, som de enkelte læger medbragte. Supervisanden fremlagde sin case, og efter tur og orden fortalte de øvrige deltagere, hvilke tanker og associationer der vaktes til live, når de hørte kollegaens historie uden at vurdere, bedømme, fortolke og give råd. Efter at hver enkelt læge havde udtrykt sig, gik ordet tilbage til supervisanden, som reflekterede over og sammenfattede, hvad han/hun havde hørt i kollegaernes runde. Metoden tager sigte på, at den enkelte læge får en større erkendelse af og kendskab til egne reaktioner gennem refleksion over feedback fra kollegaer og supervisor. Denne erkendelse og selvindsigt medfører en ny og visionær måde at møde den medicinafhængige patient på. Feedback på udskrivning af benzodiazepinlignende stoffer Grupperne blev på hvert møde præsenteret for de sidste nye ordinationstal på BD fra Lægemiddelstyrelsens statistik på internettet (9) for de enkelte ydere. Den enkelte læges ordinationer er ikke tilgængelige, da alle ordinationer bliver registreret på lægeklinikkens ydernummer. Det er derfor ikke en direkte feedback til den enkelte læge, men til lægens praksis. Alle læger i»det gode grin«var fra flermandspraksis bortset fra den solopraktiserende læge, der meldte sig ud efter få gange. To ud af otte læger i DG22 er i kompagniskab eller i samarbejdspraksis. Det er derfor ikke den enkelte læges ordinationer, men hele praksis samlede ordinationer, der gives feedback på. Hvad skete der? Gennem efterhånden ca. 20 supervisioner er det muligt at inddampe indholdet af alle samtalerne til et antal overskrifter eller temaer, som i særlig grad har præget et stort antal supervisioner. Frustration De første supervisioner var præget af begejstring og frustration på samme tid. Begejstring over endelig at blive»mødt«og lyttet til i nogle vanskelige patientmøder og samtidig en frustration over, at der ikke var tegn at spore på nedgang i ordi-
4 M EDICINMISBRUG 737 DDD/1.000 tilmeldte/pr. kvartal Først da feedbacken på ordinationerne blev dirigeret over på den generelle håndtering af recepter, skete der noget. De fleste læger måtte hjem i deres praksis og snakke med de andre læger og sekretærerne om de daglige rutiner Forbrug af benzodiazepinlignende midler (fx zolpidem) før og efter deling af praksis Boks 1.»Jeg undrer mig over, at det er så svært at sige,nej, når patienterne beder om vanedannende medicin. Vi er bange for at møde afvisning fra patienten. Hvis nu patienten flytter?det er tanker og følelser om nedtrapningen, der fylder ikke selve nedtrapningen. Angsten for, at det ikke går.misbrugere er gode til at misbruge også lægerne.«boks 2. Kompagniskabspraksis 4. kvartal 2003 Kompagniskabspraksis 1. kvartal 2007 Solopraksis med supervision 2. kvartal 2009 Solopraksis uden supervision 2. kvartal 2009 Figur 1. En tomandspraksis deler dig i to solopraksis i foråret Den ene læge har deltaget i supervision, men uden effekt på praksis forbrug. Effekten af supervisionen ses først, da praksis bliver delt. Sidste ordinationer i tomandspraksis er 1. kvartal Praksis bliver delt umiddelbart herefter. nationer på ordiprax-kurverne. Lægerne arbejdede med de enkelte konsultationer i deres cases og kunne fortælle om gode fremskridt ved de efterfølgende patientkontakter. Derfor var deres forundring stor, når tallene over forbruget ikke rokkede sig. Lægerne fokuserede udelukkende på møderne med patienterne og havde først senere i forløbet fokus på den del af det daglige arbejde, der udløser langt de fleste recepter nemlig receptfornyelserne gennem telefonen, som sekretærerne tager sig af (Boks 1). Det bidrog til frustrationen, at der i nogle lægehuse hos kollegaerne var en afvisning af, at afhængighed overhovedet var et problem. En tomandspraksis, hvoraf den ene læge deltog i supervisionen, blev under forløbet delt i to solopraksis. Der var blandt de to læger forskellig opfattelse af, hvordan håndteringen af benzoproblematikken skulle foregå (Figur 1). Frustrationen over de endnu ikke nedadgående ordiprax-kurver blev efter nogle seancer afløst af en begejstring, for nu havde kurverne en kraftig retning nedad. Erkendelse Supervisionerne har ændret lægernes holdninger til arbejdet med afhængighedsskabende lægemidler. Især oplever
5 738 MEDICINMISBRUG»Vi har brug for noget at sætte i stedet det skaber tillid at give medicin.vores måde at godkende recepter på er for let.der mangler samarbejde 3 æsler trækker i hver sin retning hvor er de andre behandlere henne?hvilken hjælp yder vi patienterne ved at blive ved med at gøre det, vi hidtil har gjort?lægen har en skrækkelig stor rolle i det her.vi vinder respekten efter et nedtrapningsforløb.vi skal gøre mindre af det med medicinen og mere samtale i stedet for.min måde at forberede mig på er for dårlig jeg skal være bedre til at forberede mig på mødet og skabe øjenkontakt!«boks 3. 1:»Jeg lader mig overtale som om jeg er en del af hendes netværk.«2:»jeg kunne godt bruge et trusselsbrev fra embedslægen.«3:»patienten er så sød, at jeg har svært ved at tage problemet op.«4:»hvis jeg havde fået mere skoling i det her, havde jeg skrevet mindre Alopam ud.«5:» Man har ondt af patienterne og giver efter.«boks 4. de, at de har fået hjælp til at håndtere en vanskelig patientgruppe, som de har følt sig magtesløse over for. Selvindsigten har været den store åbenbaring: At lægerne gennem årene og gennem deres adfærd havde gjort sig selv til problemet og dermed også indset, at løsning af problemet måtte gå gennem adfærdsændring og ændring af forventning om den forestående konsultation (Boks 2 og Boks 3). Lægerne oplevede, at når den første samtale havde fundet sted, var det pludselig nemmere at tage den næste. Der var altså en forestilling om, at det var sværere at gennemføre en nedtrapningssamtale, end det rent faktisk var i virkeligheden. Dette er også vist blandt en gruppe læger i Lemvig, som opdagede, at det var lettere at nedtrappe patienter, end de havde forventet (10). Supervisionen har sat sit spor i ordinationerne. Der har gennem flere år generelt været fokus på nedtrapning i det tidligere Ringkjøbing Amt og nu Region Midtjylland, så supervisionen har ikke været alene om at holde lægerne på dydens smalle sti. Den generelle indsats, som bl.a. bestod i undervisning af samtlige praksis (11), har også medvirket til at fremme det gode budskab. Temaerne Hovedparten af patientcasene har drejet sig om patienter, som lægerne har haft et anstrengt forhold til, f.eks. en tæt alliance, som det har været vanskeligt at bryde (Boks 4, case 1). Det har været alkoholikeren, som har haft den praktiserende læge som medafhængig (Boks 4, case 2). Det har været den pæne ældre dame, der altid og uden anmærkninger har fået sine»stesoer«i årevis (Boks 4, case 3). Det har været den appellerende, vedholdende patient, der har givet lægen dårlig samvittighed (Boks 4, case 4). Det har været de gamle, langvarigt afhængige på plejehjem, og det har været patienter, der er begyndt deres afhængighed gennem en normal livskrise. Mange
6 M EDICINMISBRUG 739»Det gode grin«: ændring af forbrug af Z-stoffer gennem supervision DDD/1.000 sikrede/kvartal kv Deltagende praksis kv kv DG22: ændring af forbrug af Z-stoffer gennem supervision DDD/1.000 sikrede/kvartal kv Deltagende praksis kv kv Figur 2. Resultat af nedtrapning af patienter, hvor lægerne har modtaget supervision. patienter er»arvede«fra den gamle praksis, og atter andre er patienter, der prøver lykken hos endnu en ny praksis (Boks 4, case 5). Fælles for alle patienter er, at lægen i for lang tid har følt sig ukampdygtig pga. manglende viden og erfaring, og måske især pga. af et tidsubestemt selvvalgt eksil i ly af sekretæren. Han har ladet spillet køre med sekretæren som omdrejningspunkt og uudtalte spilleregler. En gang imellem er han så kommet ud til sidelinjen, hvor han har hævet det gule kort og i sjældne tilfælde det røde kort. Det virker Resultaterne af supervisionsgruppernes indsats ses i Figur 2. Til sammenligning skal nævnes, at landets samlede forbrug af Z-stoffer/benzodiazepinlignende stoffer har ligget omkring definerede døgndoser (DDD)/1.000 sikrede/kvartal indtil begyndelsen af 2008, hvorefter forbruget for alvor har været dalende og nu udgør ca DDD/1.000 borgere/ kvartal (Figur 3). Da den sidste supervision blev givet i forår og forsommer 2008 for begge grupper, er det interessant at se, at forbruget af Z-stofferne i de fleste praksis fortsætter med at falde (Figur 2). Denne tendens gælder også de øvrige lægemidler, beroli-»hvad er vores rygte?hvordan er det kommet så langt og hvordan kan man undgå at komme derhen?hvordan er det, vi administrerer vores enorme hjælpergen? I vores iver efter at hjælpe gør vi måske det forkerte? Vi giver dem afhængighed i stedet fornu er vores konsultation helt anderledes.vi har fået styrke til at sige nej.«boks 5.»Jeg har i sidste uge haft slutsamtale med en ældre kvinde, som har fået benzoer gennem næsten 40 år. Hun har slået sig i tøjret i de mange måneder, udtrapningen har varet, og det har været voldsomt for hende og familien at skulle stå med angsten for, hvad der ville ske, når den sidste kvarte Stesolid blev taget væk. Hun sagde:,bare der var en, der havde taget min kasket af for mange år siden. Hun har haft trykken i hovedet i alle årene, og nu er det væk som dug for solen.«boks 6.
7 740 MEDICINMISBRUG DDD pr indbyggere pr. kvartal Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Danmark Figur 3. Benzodiazepinlignende sovemidler (N05CF), alle regioner. Kvartal gende benzodiazepiner og sovemidler af benzodiazepintypen, som også har været omfattet af indsatsen. Refleksion Gennem de mange supervisioner har vi forsøgt at lytte til og forstå, hvad det er for situationer, som lægerne ser sig placeret i. Det kommer til udtryk gennem deres fortalte cases, gennem deres refleksioner over de cases, som kollegaerne lægger frem, og ikke mindst gennem deres refleksion over kollegaernes feedback på deres egne cases (Boks 5). Konklusion Afslutningsvis får patienten gennem sin læge det sidste ord en udtalelse, som vi har hørt i mange variationer gennem de snart mange år, som indsatserne mod overforbrug af afhængighedsskabende medicin har løbet over (Boks 6). Vor konklusion er kort: En målrettet indsats med brug af flere virkemidler gennem lang tid virker. Supervision, kollegialt fællesskab og vilje til reorganisering af arbejdsgange er centrale virkemidler. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Taksigelse: Tak til alle deltagerne i»det gode grin«og i»dg22«. LITTERATUR 1. Damsgaard J, Hansen DG, Søby M. Recepten. Kvalitetsforbedring af receptfornyelsen et APO-projekt. Practicus 2005;29:44 5.
8 M EDICINMISBRUG Toft B, Høyberg B, Bendtsen NC. Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin. Månedsskr Prakt Lægegern 2008;86: Ashton CH. Benzodiazepines: How they work & and how to withdrawl. University of Newcastle, index.htm. 4. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 38 af 18. juni København: Sundhedsstyrelsen, Væk med vanedannende medicin. Folder til praktiserende læger. Ringkjøbing Amt, Toft B. Lægemidler og adfærd. Væk med receptfornyelse og vanedannende medicin. Ugeskr Læger 2006;168: Toft, B. Lægemidler og adfærd 2. Hvor svært kan det være? Ugeskr Læger 2008;170: Eriksson T, Thorsen T og Jensen JB. Receptfornyelse i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2003;81: Lægemiddelstyrelsens statistik præsenteret grafisk for hver yder Jørgensen VRK. An approach to reduce benzodiazepiner and cyclopyrrolone use in general practice. A study based on a Danish population. CNS Drugs 2007;21: Jørgensen VKR, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis! Ugeskr Læger 2006;168:
Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin
1307 Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin Birgit Toft, Birgitte Høyberg & Niels Christian Bendtsen I det tidligere Ringkjøbing Amt har lægerne i flere praksis samarbejdet
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereUdtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft
Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad
Læs mereBenzodiazepinerne spøger stadig
farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereVÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser
Læs mereVÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet
VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions www.solomet.dk Forord Gennem flere år har der
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mereIntervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!
af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft
Læs mereForbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003
Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereBenzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!
425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereBenzodiazepinaftrapning i praksis
Viggo Rask Kragh Jørgensen M E D I C I N M I S B R U G 333 Benzodiazepinaftrapning i praksis Selvfølgelig kan dygtige praktiserende læger hjælpe benzodiazepinmisbrugende patienter ud af denne spændetrøje,
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs merePLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. januar 2019 PLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis Hovedbudskaber Patienterne er generelt meget tilfredse med almen praksis. Mere end 121.000 patienter
Læs mereReduktion af vanedannende medicin i praksis!
1636 UGESKR LÆGER 168/17 24. APRIL 26 Reduktion af vanedannende medicin i praksis! ORIGINAL Speciallæge MEDDELELSE i almen medicin Viggo Rask Kragh Jørgensen, farmaceut Birgit Signora Toft & speciallæge
Læs mere- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt
Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende
Læs mereNye veje i psykiatrien
Nye veje i psykiatrien Af Helena Galina Nielsen Biografi Helena Galina Nielsen er tidligere praktiserende læge, tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Forfatters adresse Virum Stationsvej
Læs mereBenzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereHjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland
Hjælpeværktøjer af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland BASISLIStEN Basislisten.dk er Lægemiddelenhedens bud på et rationelt præparatvalg ved førstegangsordination indenfor de mest brugte terapiområder
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. april 2017 Sagsnr. 2017-2372 PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2016 Aktid. 507161 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2016, men ligger
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2017
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Goodwill i almen praksis i 2017 Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er faldet svagt i 2017, men ligger fortsat på et højt niveau. Antallet af praksishandler
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereMarkant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin
Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle
Læs merePLO Analyse Goodwill i almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 30. januar 2019 PLO Analyse Goodwill i almen praksis Hovedbudskaber Antallet af praksishandler er steget i 2018 og er på det højeste niveau i ti år Antallet af praksishandler
Læs mereOplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.
Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg
Læs mereForbrug af antipsykotika i Danmark
Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at
Læs mereFra intention til implementering. Fra intention til implementering. Fra intention til implementering. Fra intention til implementering
Fra intention til implementering - veje til en stærk kommunikationskultur Helle Petersen, ph.d., MPO Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet Fra intention til implementering Hvordan styrkes kommunikationen
Læs mereMillionbesparelser på lægeordineret medicin
Millionbesparelser på lægeordineret medicin Problemstillingen Udgifterne til medicin har været stigende Mange forsøg er gjort fra politisk side for at styre de hastigt stigende medicinudgifter Vi skal
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereMultisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150
Feltperiode: Den 22/5 6/6 2017 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte læger landet over Metode: Lægeforeningens medlemmer (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 670 læger med patientkontakt Stikprøven er vejet
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester
Evaluering af klinikophold med fokus på mødet med pædiatripatienten for medicinstuderende på 4. semester 16.03 21.03 2017 Antal tilbagemeldinger: ud af 101 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereSalget af ADHD-medicin fra 2002-2011
Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereOverenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis
07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereKommenteret høringsnotat. Et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler
Dato 16. marts 2018 Sagsnr. 2018011476 MRU Kommenteret høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler 1. Hørte myndigheder og organisationer
Læs mereEn undersøgelse fra en dansk kommune
Benzodiazepin og cyclopyrrolon reduktion i praksis: Viggo Rask Kragh Jørgensen Speciallæge i almen medicin Praktiserende læge Lægemiddelkonsulent Medicinteamet Region Midtjylland Praksisenheden,Holstebro
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.
Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereEvaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,
Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereBenzodiazepinordination! Husk afslutningen
1177 Benzodiazepinordination! Husk afslutningen Viggo Rask Kragh Jørgensen Ved enhver ordination af lægemidler skal der lægges en plan for behandlingslængde, opfølgning og evt. seponering. Det er særlig
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereANALYSE. Medicinordination i almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Medicinordination i almen praksis Indledning og sammenfatning I denne analyse ses der på ordination af udvalgte lægemidler fra almen praksis. Konkret ses
Læs mereKonference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27.
Konference om Det nære sundhedsvæsen: Hvordan udvikler vi samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne? Torsdag 27. april, København Fokus på fundamentet Hospital Patient Kommune Almen praksis Hvad med
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereSkab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer
Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereSmå skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri
STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det
Læs mereMonitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge
s Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt MONITORERING 2018 Monitorering af forbruget af sovemedicin hos børn og unge Opdaterede tal fra 2015-2017 1. Resume Denne monitorering
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereIRF s Forårsmøde 2017
Opsummering IRF s Forårsmøde 2017 Smertebehandling fokus på ikke-farmakologiske tiltag 10.-11. maj 2017 Hotel Christiansminde, Svendborg IRF i Sundhedsstyrelsen afholdt Forårsmøde den 10.-11. maj på Hotel
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2016 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-01-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereFMK Ven eller fjende? (Session 10)
FMK Ven eller fjende? (Session 10) Præsentation Lenike Gilhøj Vemmelund Datakonsulent i Region Syddanmark Palle Mark Christensen Speciallæge i alm medicin, klinisk farmakologi, ph.d. Lægerne Lærkevej,
Læs mereFarmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4
Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereEt godt tilbud til supervisions- og efteruddannelsesgrupperne
Et godt tilbud til supervisions- og efteruddannelsesgrupperne Depression og angst regionsyddanmark.dk KEU syd Supervisionstilbud I efteråret 2010 samt starten af 201 1 udbydes i regi af kvalitets- og efteruddannelsesudvalget
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereGør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.
Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.
Center for Misbrug & Udsatte Bakkevej 6 6700 Esbjerg Afgørelse om påbud til Center for Misbrug, Esbjerg Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-554/2.
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereErhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.
Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk
Læs mereDe sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?
De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre
Læs mereLUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Midtjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereR o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen
R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods
Læs mereMedicin i socialpsykiatriske botilbud
Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Resumé af sammenfattende rapport 4 April 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til
Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester 15.09.17 til 21.09.17 Antal tilbagemeldinger: 150 ud af 165 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereRegional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.
Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora
Læs merePlejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem
Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mere