GNIST Stemmesedler i lange baner Ny personalepolitik Nyt sommerhus?

Transkript

1 GNIST Personaleblad for Skive Kommune nr. 5 november 2009 Stemmesedler i lange baner Ny personalepolitik Nyt sommerhus? medarbejder.skivekommune.dk

2 2 Gnist Leder Indhold 3: Lær om Opus Administrativ Styring 4: Det handler om arbejdsglæde, fællesskab og gode arbejdsvilkår 5: Klar holdning - klar tale 6: Alle hørt om erfaringer og ønsker 7: En politik der virker på din arbejdsplads 8: Kommunens bedste boliger til voksen udviklingshæmmede 10: Robotten kalder chaufførerne 12: Altid mindst 50 procent ansvar 14: Dagen før valget 15: Under valget den 17. november : Efter valget: Optælling af stemmer 17: Trepartsmidler brugt i projekt om ældrepædagogiske kompetencer 18: Stjernestunder på Møllestien 20: Feriefondens 22: Sportsforeningen 24: Kunstforeningen 26: Personaleforeningen 30: Ofte stillede spørgsmål 31: Jubilæer 32: Tillykke til Plejecenter Gammelgaard 33: Tillykke til Natur og Miljø 34: Fratrædelser 35: Tiltrædelser 36: Min passion: Knæet i asfalten Kommunen er først og fremmest mennesker Af Per Mathiasen, kommunaldirektør Vi har lige fået en ny og bedre personalepolitik. En politik som gælder alle kommunens mange medarbejdere på skoler, ældrecentre, børnehaver, døgninstitutioner, kontorer, veje og grønne områder. Uanset hvor du arbejder og hvad du arbejder med har personalepolitikken betydning for dit arbejde, for dit forhold til kolleger og ledere og for dine arbejdsvilkår. Tillykke med det gode resultat og tak til alle som har bidraget med tilkendegivelse af erfaringer med den gamle personalepolitik og ønsker til den nye. I gamle dage var en personalepolitik et omfattende værk, måske op til flere ringbind, fyldt med regler, retningslinjer og forordninger som alle skulle følge. I dag er personalepolitikken en lille publikation på kun 16 sider som udtrykker vores grundlæggende holdninger til netop arbejdet, relationerne på arbejdspladsen og de grundlæggende arbejdsvilkår. Personalepolitikken er nemlig blevet værdibaseret. Det betyder kort sagt, at regler, som i princippet skal anvise handlinger i enhver situation, er erstattet af værdier som man skal forholde sig til i situationer, hvor man konkret skal tage stilling og træffe beslutninger. Skive Kommune er blevet en meget stor organisation og det er ikke længere muligt at lave én løsning som passer alle. Derfor har vi en meget høj grad af decentralisering. Rigtig mange vigtige beslutninger træffes af Per Mathiasen, kommunaldirektør ledere og medarbejdere i hverdagen, der hvor tingene foregår i praksis. Det gælder også personalepolitikken, som er en fælles ramme som skal udfyldes på den enkelte arbejdsplads. Det er jeg sikker på giver meget bedre, mere målrettede og effektive løsninger. Medarbejdere og ledere i Skive Kommune er dygtige og vidende mennesker som motiveres af at tage ansvar og gøre en forskel i hverdagen. Dette engagement understøttes ikke at regler. Værdier derimod giver frihed til at finde de gode, konkrete løsninger lokalt og mulighed for at udfolde sig i sit arbejde. Konsekvensen er bl.a., at den løsning man finder mest passende ét sted ikke dur et andet sted. Der vil altså opstå forskelle på hvordan personalepolitikken efterleves i praksis på de forskellige arbejdspladser. Det accepterer vi, fordi det ikke er udtryk for uretfærdighed og lemfældighed, men for forskellige vilkår, ønsker og behov, som afklares i dialog mellem ledere og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser. At arbejde værdibaseret er i sidste ende et spørgsmål om at vi vil være en moderne og effektiv organisation som sætter mennesket i centrum. Udgivet af: Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive, tlf Redaktion: HR og Kommunikation Ansvarshavende: Kommunaldir. Per Mathiasen Layout: Idé af Fredskilde & Sørensen Reklamebureau ifølge Skive Kommunes designlinje samt HR og Kommunikation Tryk: HandyPrint A/S Foto: Colourbox, Redaktionen og Skive Kommune, hvis ikke andet er nævnt. Bladet Gnist udkommer fremover fire gange årligt og uddeles til alle medarbejdere ved Skive Kommune. I bladet anvendes det nye komma. Oplag: stk. Næste nummer udkommer: 22. februar 2010 Deadline næste nummer: 1. februar 2010 Redaktionsgruppen: Bladets indhold besluttes af redaktionsgruppen. Oplysninger om redaktionsgruppen kan fås ved henvendelse til redaktør Malene Brink, tlf , mabr@skivekommune.dk Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening Adgang til Intranettet hjemmefra: Adresse: Brugernavn: medarbejdernummer (uden nuller) Kode første gang: Skive123 (husk stort S) Adgang til CopenFysio: Brugernavn: medarbejdernummer (uden nuller) Adgangskode: eget valg - som skal gentages Firma brugernavn er: Skive (husk stor S) Firma password er: sundhed

3 Gnist 3 Lær om OPUS Administrativ Styring Mere end 500 medarbejdere overalt i Skive Kommune kommer til at arbejde med det nye administrative system. Men der er stor forskel på hvordan brugerne skal bruge systemet, og til hvad. Derfor har Budget og Økonomiafdelingerne fået Købmandsskolen i Århus til at tilrettelægge et særligt uddannelsesprogram, så det passer til den enkelte bruger. Af regnskabsleder Anette Vernegaard Andersen, Økonomisk Sekretariat Hvem skal på brugeruddannelse? Du skal på kursus, hvis du er blandt de 500 der bruger de systemer som bliver erstattet af Opus Administrativ Styring. Dvs. KMD-ØS, Mål og Midler, Indkøbssystemet og Regningsdebitor. Hvornår skal jeg på kursus? Det skal du i perioden fra 4. januar til ultimo februar Der er sendt invitationer til de kurser i december måned Du bliver inviteret via en mail fra Outlook. De første invitationer bliver sendt ultimo november. Der bliver ikke arrangeret undervisning i uge 7, og du vil højst komme til at være på kursus i 2 dage på en uge. Hvilke kurser er der? I perioden fra primo december 2009 til ultimo 2010 afholdes følgende kurser Grundkursus - 1 eller 2 dages kurser E-handel ½ eller 1 dages kurser Regningsudskrivning 1 eller 2 dages kurser Grundkurset er som hovedregel en forudsætning for at deltage på E- handel og Regningsudskrivning. Efter 1. marts 2010 bliver der afholdt Rapportkurser. Disse kurser er placeret sidst, fordi de tager udgangspunkt i de oplysninger der på det tidspunkt er i Opus Administrativ Styring. Hvem står for undervisningen? Det gør Århus Købmandsskole og det sker på Skive Handelsskole. Århus Købmandsskole har stor erfaring i at undervise i brugen af Opus Administrativ Styring. De har undervist slutbrugere i flere kommuner, bl.a. Århus, Randers og Køge Kommuner. Købmandsskolen står for undervisningen, og sikrer, du får lært det der er aftalt, på en god måde. Undervisningen er tilrettet os, dvs. at eksemplerne og øvelserne svarer til de forhold vi har i Skive Kommune. På hvert kursus deltager minimum en medunderviser fra Skive Kommune. Medunderviserne er der, for at kunne hjælpe underviserne, når der er øvelser, lytter, lærer systemet at kende og får input med hjem til supportfunktionen. Hvad skal vi give af tips, og tricks, hvilke emner skal vi have på workshops? Hvad får jeg med hjem? Det er målsætningen, at du, når du kommer hjem fra kurserne, kan komme i gang med at bruge systemet løse de opgaver du skal. Man kan også sige, at det er de elementære opgaver du får lært på kurset: kontere en faktura korrekt, lave et posteringsbilag og finde tilbage til posteringer der er foretaget bestille en vare via e-handel, kontere, varemodtage og betale skrive en regning og lave en kreditnota bruge de standardrapporter der ligger i systemet Derudover får du; undervisningsmateriale gode råd tips og tricks generelle oplysninger ord/begreber hvem kan hjælpe mig De nævnte materialer vil også være tilgængelige på intranettet. Hvem hjælper mig, hvis jeg har problemer med at bruge Opus Administrativ Styring? Løber du ind i problemer med at bruge Opus Administrativ Styring, skal du kontakte supportfunktionen. Har du problemer, eller spørgsmål som relaterer sig til overenskomster, indkøbsaftaler, regnskabsregler det faglige, så kontakter du Løn og Personale, Indkøb eller Økonomisk Sekretariat, som du plejer. Konkrete oplysninger om supporten, navne, telefonnumre og mailadresser får du på et senere tidspunkt. Fakta Opus Administrativ Styring er det system der erstatter KMD-ØS, Mål og Midler, Indkøbssystemet og Regningsdebitor. Opus Administrativ Styring kører fra årsskiftet. Det betyder at fra 18. januar 2010 lander alle elektroniske fakturaer i Opus Administrativ Styring. Status for indførelsen af Opus Administrativ Styring er, at alle arbejdsgrupper melder grønt lys det er en hektisk tid lige nu. Der er flere deadlines ultimo november så alle arbejder på højtryk. Mere information Følg med på Intranettet: Økonomi > OPUS Administrativ Styring medarbejder.skivekommune.dk

4 4 Gnist Personalepolitik Det handler om arbejdsglæde, fællesskab og gode arbejdsvilkår Formand og næstformand for Hoved-MED er godt tilfredse med nye værdibaserede personalepolitik. Blandt andet fordi der er meget som skal udmøntes og tilpasses lokale forhold. Af HR og kommunikationschef Ricki Laursen Vi har en personalepolitik fordi vi gerne vil sikre den enkelte medarbejders trivsel gennem gode arbejdsvilkår, et godt arbejdsmiljø osv. Det er i personalepolitikken vi beskriver hvad vi mener med det, og hvordan vi vil gøre det. Men man kan godt sige, at det ikke kun er for den enkelte medarbejders skyld, at vi har en personalepolitik. Der er også et hensyn der hedder, at vi skal have en velfungerende organisation og en effektiv opgaveløsning. Så der er altså to grundlæggende hensyn vi skal have for øje, når vi formulerer vores personalepolitik. Sådan udtrykker kommunaldirektør Per Mathiasen, som er formand for det Hoved-MED, der har udarbejdet personalepolitikken, det grundlæggende formål med personalepolitikken. Men jeg synes det er en helt central pointe i den forbindelse, at hensynet til medarbejderne og til organisationen ikke strider mod hinanden. Medarbejderne trives bedst i en velfungerende organisation og organisationen fungerer bedst, når medarbejderne trives, tilføjer Per Mathiasen. Så det er altså den positive vekselvirkning mellem den enkelte og helheden vi skal understøtte med personalepolitikken. Det har jeg stor forståelse for, svarer Jørgen Christensen, som er medarbejderrepræsentant og næstformand i Hoved-MED. Mit udgangspunkt er selvfølgelig at varetage medarbejdernes interesser og sikre os så gode vilkår som muligt. Men jeg oplever ikke at det strider mod det du siger om, at der også er nogle hensyn til organisationen som helhed. De medarbejdere som jeg repræsenterer, er engagerede folk der går meget op i deres arbejde, og de trives ikke, når der er knas i organisationen og opgaverne ikke bliver løst ordentligt og folk klager osv. Arbejdsglæden ligger ikke kun i gode arbejdsvilkår, fleksible arbejdstider, sundhedsordninger og den slags. Det er først og fremmest det at komme på arbejde og være med til at løse nogle spændende og relevante opgaver, der har betydning for om man har lyst til at komme på arbejde dag efter dag, uddyber Jørgen Christensen. Jeg er helt enig i dit synspunkt, supplerer Per Mathiasen. Det er bestemt også min oplevelse, at medarbejderne kommer på arbejde for at gøre en forskel. Men der er også en vigtig ting mere. Når jeg f.eks. møder folk som tidligere har arbejdet her i kommunen, så giver de tit udtryk for at de savner deres kolleger og andre venner og bekendte fra deres gamle arbejdsplads. De sociale relationer er altså også helt afgørende. Ja, hvis man har gode relationer til sine kolleger og sin leder og andre man har tæt kontakt med i det daglige er det utroligt hvad man kan overkomme arbejdsmæssigt. Og på den anden side kan næsten alting blive et problem, hvis ikke man fungerer socialt med de mennesker man er sammen med på arbejdspladsen, så det kan jeg kun give dig ret i, konkluderer Jørgen Christensen. Jørgen Christensen (tv) og Per Mathiasen er enige i at medarbejdere trives i en velfungerende organisation, og organisationen fungerer bedst når medarbejderne trives. Foto: arkivfoto. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

5 Gnist 5 Klar holdning klar tale Personalepolitikken er en klar holdning på det personalepolitiske område, og arbejdsgruppen, som har redigeret den nye personalepolitik, har bestræbt sig på at udtrykke den ligeså klart. Af HR og kommunikationschef Ricki Laursen Personalepolitikken handler om mange emner af betydning for alle medarbejdere i Skive Kommune. Emnerne kan være komplicerede. Nogle emner er komplicerede rent teknisk fordi der er mange love, aftaler, overenskomster osv. som vi skal tage højde for. Andre er politisk komplicerede fordi der er mange interesser og følelser i spil. Men heldigvis er relationerne mellem medarbejdere og ledere i vores kommune præget af tillid og samarbejde. Det har derfor været muligt at finde gode, klare løsninger på de mange problemstillinger som personalepolitikken er svar på. Arbejdsgruppen har derfor, ved denne revision af personalepolitikken, gjort os meget umage med sprog, layout osv., så personalepolitikken bliver lige så kort, overskuelig og let forståelig som de holdninger der ligger bag. Og det synes jeg faktisk er lykkedes ganske godt. Samlet fylder personalepolitikken kun 16 sider inklusiv forog bagside og indholdsfortegnelse. Vi har fået inddelt personalepolitikken logisk i kapitler og afsnit, og vi har skrevet den i et forholdsvis direkte sprog. Jeg håber derfor at medarbejdere og ledere vil opleve, at den er nem at bruge og forholde sig til, for det har i høj grad været arbejdsgruppens hensigt. Personalepolitikken ligger på intranettet som samlet dokument, men også som web-sider. På disse sider er der linket til yderligere information, regler, retningslinjer, vejledninger mv. for de enkelte emner. På den måde håber vi at personalepolitikken i højere grad bliver indgangen til at finde information om de personalepolitiske emner, og en praktisk hjælp i dagligdagen. Foto: Colourbox Personalepolitikken på intranettet Personalepolitikken findes på intranettet under Medarbejder > Personalepolitik. I menuen til venstre er der adgang til personalepolitikkens kapitler, samt spørgsmål og svar om personalepolitikken. Personalepolitikkens kapitler 1. Indflydelse Indflydelse i det daglige arbejde, herunder intern kommunikation, virksomhedsplan og indflydelse på eget arbejde, samt indflydelse via MED-systemet. 2. Rekruttering og fastholdelse Den rigtige person til jobbet, samt fokus på ligestilling, integration og seniorpolitik. 3. Medarbejderudvikling Fortsat udvikling af kommunens vigtigste ressource gennem bl.a. kompetenceudvikling, MUS og introduktion af nye medarbejdere. 4. Omplacering og fratrædelse Tryghed og ordentlighed i situationer, hvor medarbejdere skal flyttes eller afskediges. 5. Sundhed og trivsel Fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø sundhed, sikkerhed og trivsel så skader og nedslidning undgås. 6. Løn Overordnet lønpolitik og lokal løndannelse som understøtter kommunens mål og strategier. 7. Personalegoder Markering af jubilæum og pensionering, adgang til orlov og tjenestefrihed. medarbejder.skivekommune.dk

6 6 Gnist Personalepolitik Alle hørt om ønsker og erfaringer Evalueringen af personalepolitikken blev sat i gang af Hoved-MED i Her, godt ét år senere, er den nye politik godkendt og trådt i kraft. Af HR og kommunikationschef Ricki Laursen Arbejdet med at evaluere og revidere personalepolitikken startede allerede i maj Dengang besluttede Hoved-MED at personalepolitikken skulle evalueres, og at det skulle ske ved at sende den gamle personalepolitik i høring. Hoved-MED bad derfor alle lokal-med om at komme med synspunkter på hvor og hvordan personalepolitikken kunne blive bedre. Tak for mange høringssvar I december 2008 havde Hoved-MED fået rigtig mange høringssvar. Og medlemmerne udtrykte tilfredshed med at de lokale MED-udvalg var gået så engageret ind i evalueringen. Arbejdsgruppe nedsat Til at behandle de mange forslag og kommentarer nedsatte Hoved-MED en arbejdsgruppe med medarbejderrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og repræsentanter fra HR- og Kommunikationsafdelingen. Oplæg til Hoved-MED Arbejdsgruppen behandlede samtlige høringssvar. På den baggrund udarbejdede gruppen et oplæg til en revideret personalepolitik. Dette oplæg blev drøftet og godkendt i Hoved-MED i september Godkendt og trådt i kraft Den færdige personalepolitik blev fremlagt til politisk behandling og blev endeligt godkendt i Byrådet den 27. oktober 2009 og har været gældende siden denne dato. Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen bestod af Bill Pharsen og Lene Skovsager, medarbejderrepræsentanter i Hoved-MED, løn- og forhandlingschef Gurli Jørgensen, HR- og Kommunikationschef Ricki Laursen, samt konsulenterne Malene Brink og John Harlev fra HR- og Kommunikationsafdelingen. Arkivfotos. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

7 Gnist 7 En politik der virker på din arbejdsplads Personalepolitikken giver ikke konkrete svar på alt. Det er en ramme som skal udfyldes på den enkelte arbejdsplads. Derfor taler vi meget om udmøntning af personalepolitikken. For personalepolitikken skal omsættes i praksis. Men hvordan er det egentlig tanken at det skal foregå? Af HR og kommunikationschef Ricki Laursen Udmøntning vil sige at man på den enkelte arbejdsplads sætter sig ind i personalepolitikkens holdninger og principper, og ud fra det spørger sig selv hvordan gør vi det på vores arbejdsplads?. Det er typisk på møder i lokal-med eller på personalemøder med MEDstatus at man tager disse spørgsmål op. Drøfter spørgsmålene. Og nedfælder konklusionerne i nogle retningslinjer for arbejdspladsen. Hjælp til lokal MED Vi har forsøgt at hjælpe de lokale MED-udvalg i dette arbejde ved at indføje afsnit som lægger op til drøftelse af en række emner, hvor det er påkrævet, at der tages stilling på den enkelte arbejdsplads. Man kan altså i lokal-med eller på personalemøder gennemgå de punkter til lokal udmøntning, som direkte fremgår af personalepolitikken. Lokale løsninger inden for personalepolitikkens holdninger Man er selvfølgelig også frit stillet til at tage andre emner i personalepolitikken op til drøftelse, hvis man ønsker det, men man kan selvfølgelig ikke lave lokale aftaler som strider i mod personalepolitikken. Man kan for eksempel ikke træffe aftale lokalt om ikke at gennemføre MUS, APV, sygefraværssamtaler eller andet. Men man har mulighed for at drøfte og aftale hvordan man gør. Det vigtigste er, inden for den personalepolitiske ramme, at finde løsninger som passer til de holdninger og den virkelighed som er på den enkelte arbejdsplads. Det er også vigtigt at skrive aftalerne ned. På intranettet vil vi lægge gode eksempler på lokal udmøntning, så vi kan blive inspireret af hinanden. Jeg vil derfor opfordre til at man sender sine lokale retningslinjer til HR og Kommunikation. Guide til lokal udmøntning Punkter til lokal udmøntning fremgår direkte af personalepolitikken, men er desuden samlet på en side på intranettet under Medarbejder > Personalepolitik > Lokal udmøntning. Gode eksempler på lokal udmøntning På Intranettet samler vi de gode eksempler. Derfor opfordrer vi alle til at sende jeres lokale politikker, retningslinjer, procedurer mv. til HR og Kommunikation, Malene Brink, mabr@skivekommune.dk så de kan blive lagt på intranettet til gensidig inspiration. Se mere på intranettet under Medarbejder > Personalepolitik > Lokal udmøntning. Foto: Colourbox medarbejder.skivekommune.dk

8 8 Gnist Om og tilbygning Kommunes bedste boliger til voksne udviklingshæmmede Wellnes-rum med sansestimulation og store to-rumsværelser der er indrettet til beboernes særlige behov er blot noget af det nye i Boenheden Jyllandsgade Mejsevej. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation - Om- og tilbygningen af Boenheden Jyllandsgade-Mejsevej har givet os præcis de rammer vi har brug for, både for personalet og beboerne, siger boenhedens leder Maja Handskemager. Udefra er bygningerne i røde mursten, græsset udenom er sået, men endnu ikke vokset op. Indenfor er væggene hvide, fælleslokalerne er åbne med store vinduer, og hver beboer har sit eget to-rumsværelse med bad. Synskonsulent som boligindretter - Det er dejlige rummelige boliger, som selvfølgelig er indrettet med de hjælpemidler den enkelte beboer og personalet har behov for. Men ellers er beboernes lejligheder indrettet efter hans eller hendes ønsker og boligsmag. Vi har gjort meget ud af at involvere både beboerne og de pårørende i indretningen af lejlighederne, og det synes jeg er lykkes rigtig godt, fortæller Maja Handskemager. stikkontakter og døråbninger markeret med stærke farver fordi det gør det meget nemmere at se, og styrken i alle lamperne er valgt med det bestemte antal lux som passer til beboernes synshandicap, forklarer Maja Handskemager. Kuglekasse og vandseng Fællesarealerne er også indrettet efter de særlige behov som beboerne har. Her er ingen dørtrin som kan drille brugere af kørestole eller rollatorer. Dørene er brede nok til hospitalssenge. I det hele taget er der tænkt i konstruktioner som tilgodeser beboere og medarbejdere uanset hvilket plejebehov der måtte opstå. - I byggefasen var personalet og jeg lidt spændte på om det ville lykkes at få indrettet en hyggelig stue, som samtidig skulle fungere med de særlige sidde- og liggestole som beboerne har brug for. Men det er gået over al forventning. Vi har futton-madrasser, gynge-hænge-stole, kugle-kasse til sansestimulation og samtidig bevaret en dagligstue der oser af hygge. Vi Fakta Boenheden Jyllandsgade-Mejsevej er et bo-tilbud for 22 udviklingshæmmede som har behov for døgnpleje. Boenheden blev oprettet i 1991 af Viborg Amt. Dengang var det en del af normaliseringen at alle boenheder skulle have navn efter adressen og ikke en institutionsnavn. På et tidspunkt ændrede Skive Kommune navnet på den del af Jyllandsgade, som boenheden bor på, til Hjalmar Kjelms Allé. Navnet Hjalmar Kjelms Allé er svært at sige - især for udviklingshæmmede. Så boenheden søgte amtets Socialudvalg om at få lov til beholde navnet Jyllandsgade. I forbindelse med strukturreformen i 2006 blev institutionen en del af Skive Kommune. På Mejsevej er der fire levemiljøer med hver fire beboere, og på Hjalmar Kjelms Allé er der to levemiljøer med tre beboere i hvert. Jyllandsgade-Mejsevej er arbejdssted for 34 faste medarbejdere inklusiv ledelsen. Hertil kommer vikarer og afløsere. - I ét tilfælde fik vi hjælp fra en synskonsulent til indretningen. Det var et spændende samarbejde. Grunden var at vi har en beboer som er meget svagtseende. Det stiller nogle særlige krav for at hun kan færdes frit i sit eget hjem. For eksempel er hendes møbler sorte eller røde, dels fordi det er farver beboeren er glad for, og dels fordi de er i kontrast til de hvide vægge. I lejligheden er alle Boenheden Jyllandsgade-Mejsevej er indrettet så det tilgodeser beboernes behov, og samtidig giver medarbejderne gode rammer for arbejdet. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

9 Gnist 9 Maja Handskemager (tv) bød velkommen ved indvielsen efter om- og tilbygningen. Her takkede hun alle samarbejdsparter både interne og eksterne, personalet, beboere og pårørende for deres indsats og opbakning under genhusningen og i arbejdet med at sikre varige optimale forhold for beboerne i boenheden Jyllandsgade-Mejsevej. har også indrettet et wellnesrum med spabad og vandseng med musik. Der er næsten tænkt på alt, smiler Maja Handskemager. Genhusning på Marienlyst - Vi er fuldt ud tilfredse med resultatet, så vi har næsten glemt den lange proces vi har været igennem, griner Maja, og forklarer; - Boenheden blev etableret af Viborg Amt i 1991 da beboerne flyttede ud fra Resenlund og Egeskovcentret. Mejsevej og Jyllandsgade var oprindelig indrettet med små værelser og med fællesbad. En indretning som absolut ikke var egnet til pleje af vores ældre, fysisk og psykisk udviklingshæmmede beboere. I 2005 begyndte Viborg Amt at overveje en ombygning, og i 2006 var projektet klar. Kommunesammenlægningen forsinkede byggeriet en smule, men i marts 2007 flyttede hovedparten af beboerne til kommunens tomme lejligheder på Marienlyst Plejecenter. - Det var simpelthen en fantastisk løsning. På Marienlyst blev vores beboere genhuset i to-rumsværelser. De blev boende sammen allesammen, og i ordentlige forhold også for personalet. Det var bare held at det kunne flaske sig så godt. Genhusning kan være en frygtelig oplevelse. Det er lidt som at tage af sted på en lang rejse. Man glæder sig til at ankomme, men rejsen kan bestå af mange mellemlandinger og ventetider, både de planlagte og de uforudsete der føles uendelige. Men tiden på Marienlyst var en god rejse, understreger Maja. Rytme i hverdagen - Nu er vi på plads. Indflytningen er gået godt. Beboerne har fundet sig tilrette, og medarbejderne er glade for at vi er i permanente bygninger. Vores hverdag har fundet en rytme, og langtidsplanlægningen har taget form med alt andet end byggeri, slutter Maja Handskemager. Ved receptionen i september kom beboere, pårørende, nuværende og tidligere medarbejdere, forvaltningskolleger, politikere, arkitekten og bygherrer. medarbejder.skivekommune.dk

10 10 Gnist Vintervedligeholdelse Søren Stilling ved saltdepotet ved Park og Vej på Gyrovej. - Den mængde salt rækker til en uge, hvis alt er ude at køre, siger han. Robotten kalder chaufførerne Park og Vej startede planlægningen af saltning og snerydning før sommerferien. Nu er alle sneplove og saltspredere gjort klar. De står parate til at rykke ud ved varsling om glatte veje og den første hvide sne. Salt-sprederen står stolpet op og klar til at en lastbil kommer og kobler til. Saltet bliver spredt ud på vejen fra tallerkenen nederst. Det er den der justeres, efter hvor på vejen der skal saltes, og om for eksempel saltet også skal nå ud over en buslomme eller svingbane, forklarer Søren Stilling. Tekst og foto af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Park og Vej har gennemgået alt saltog sneudstyr. Nyt udstyr er indkøbt hvor det var nødvendigt. I år er der også lavet nye ruter for saltspredning og snerydning. Der er installeret nyt GPS-udstyr i saltsprederne. Og endelig som noget nyt bliver chaufførerne kaldt ud af udkaldsrobotten. GPS-styret saltspredning Som noget helt nyt har nogle af Park og Vejs saltspredere fået installeret GPS-system. GPS-systemet er dog ikke det samme som det vi kender fra bilen. Der er ingen mekanisk stemme der siger: Om 200 meter, drej til højre. I stedet er det et systemet som fortæller saltsprederen hvordan der skal saltes. Ruten er kodet ind på forhånd. Når chaufføren kører sørger GPS ens informationer for at salte i vejens bredde, også hvor der f.eks. er en bus-lomme, en svingsbane eller lignende. - Tidligere skulle chaufføren selv sørge for at indstille saltsprederen. På Skive by-ruten betød det at chaufføren skulle indstille sprederen mere end 300 gange for at sikre at svingbaner, dobbeltbaner og buslommer fik salt. I denne vinter kan han koncentrere sig fuldt ud om at køre. Så klarer GPS-sys-temet fordelingen af salt, fortæller værkfører Søren Stilling fra Park og Vej. Indtil videre er systemet installeret på to A-ruter, den ene på Skive by-ruten. - Grunden til at vi er startet med at installere GPS på A-ruterne, er at her kører vi mest. A-ruter er veje som har meget trafik, så her salter vi også når vi forventer det bliver galt. Skiveruten er den rute der har de fleste udfordringer, med svingbaner osv. På landruterne er det mest lige vej. Skulle der være en svingbane, så må chaufføren indstille saltsprederen manuelt, når han kører. En anden grund er at det er de første GPS ere vi har installeret, så vi vil også gerne have nogle erfaringer før vi eventuelt får flere i brug, supplerer ingeniør Jette Sørensen som er vinterkoordinator. Nye ruter I år er der også lavet helt nye ruter for at optimere brugen af materiellet. - Vi arbejder hele tiden på at gøre arbejdet billigere uden at det går ud over trafiksikkerheden. Vores nye ruter er lavet, i samarbejde med rådgivningsfirmaet Cowi, for at optimere kørslen og få mest muligt ud af materiel og arbejdstimer. Vi er meget spændte på hvordan de nye ruter fungerer, fortæller Jette Sørensen. Alle kommunens veje er klassificeret A, B, C eller D-veje. Klassificeringen afhænger af trafikmængden og vigtigheden, for eksempel busruter. - Ruterne er blevet længere, men ikke længere end den kan køres på en påfyldning af salt. Det er vigtigt fordi der ellers vil gå alt for lang tid med at køre frem og tilbage til lageret på Vej og Park, siger Søren Stilling. Robotten kalder Mængden af salt der bliver spredt på vejene afhænger af temperaturen. Hvis det fryser meget, skal der mere salt til, men hvis det fryser mere end 10 minus grader har salt ingen effekt. Hvornår der skal saltes afgøres af hovedvagten. Der er fire vejformænd Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

11 Gnist 11 som skiftes til at have hovedvagten i vinterberedskabet. - Hovedvagten holder øje med vejrudsigten og vores målestationer. Det betyder at 2-3 timer før det bliver glat, kan vi begynde at salte præventivt på A-vejene. På den måde vil de fleste bilister slet ikke få glatte veje at køre på, siger Jette Sørensen. Når hovedvagten registrer at der muligvis er glat på vejene, sender han patruljevagten ud. Patruljevagten er to medarbejdere der kører ud på vejene, og undersøger om der er glat, og dermed behov for at salte. - Når patruljevagten melder tilbage til hovedvagten om glatte veje, aktiverer han udkaldsrobotten. Robotten ringer op med en besked, til de chauffører i vinterberedskabet som har vagt, om hvilken rute de skal køre. Den enkelte chauffør sms er tilbage når han kører ud fra Park og Vej, og dermed begynder sin rute. Og han sender en ny sms når ruten er kørt igennem, forklarer Søren Stilling. - Robotten betyder at hovedvagten har telefonen ledig til at tage imod opringninger hvis der er opstået problemer. Tidligere var det nogle gange lidt svært at komme igennem, for hovedvagten havde travlt med at ringe ud til alle chaufførerne. I starten var chaufførerne lidt skeptiske over, at blive kaldt ud af en robot, men omvendt er de glade for at få løst problemet med ventetiden på telefonen, siger Jette Sørensen. Befugtet salt Det salt der bliver spredt på vejene er befugtet salt. Og sprederne bliver indstillet så de ikke spreder salt på de yderste 50 cm af vejen. - Det viser sig nemlig at når man kører på vejen bliver saltet alligevel kørt ud i kanten af vejen, men det bliver ikke kørt ud i rabatten. På den både mindsker vi skaderne på miljøet og vi sparer på mængden af salt, fortæller Søren Stilling. - Udover at bruge mindre salt, har befugtet salt den fordel at det virker med det samme det rører vejen, forklarer Søren Stilling. Helt klar Både Jette og Søren glæder sig til at få testet ruterne og materiellet. - Nu må der gerne komme 3-5 cm sne, så vi kan se hvor optimale vores ruter er, slutter de. Som vinterkoordinator har Jette Sørensen været tovholder for arbejdet med at fastlægge de nye ruter. - Nu er vi bare spændte på hvordan vinteren forløber, der må gerne komme 3-5 cm, siger hun. Fakta Alle veje i kommunen er opdelt i fire klasser. A-veje er hovedfærdselsårer med meget trafik. B-veje er veje mellem by-samfund. C-veje har begrænset trafik. D-veje er boligveje og veje hvor der er få huse. Klassificeringen af veje tager endvidere hensyn til bustrafik og skolebusser. I denne vinter kører der lastbiler på alle A-veje, på B-veje kører både lastbiler og traktorer, mens C- og D-veje primært saltes og ryddes med traktorer. Brugen af lastbiler betyder at ruten kan køres hurtigere. Saltsprederne er i beredskab fra oktober til april-maj. Snerydderne er klar fra november til april. Park og Vej bruger ca tons salt i løbet af en normal vinter. Vejsalt er et biprodukt fra salthorstene i Mariager. I runde tal koster det kr. at alle veje inklusive timer, materiel, salt, systemer osv. Ét døgn med sne-kørsel koster i runde tal 1. mio. kr. I år har der endnu ikke været behov vinterberedskabet. Derfor har Park og Vej heller ikke fået afprøvet om de nye ruter fungerer optimalt. Jette Sørensen og Søren Stilling står ved en nyrenoveret sneplov. I baggrunden ses saltvognene som står klar, læsset med salt og indstillet til de lastbiler og ruter hvor de skal bruges. medarbejder.skivekommune.dk

12 12 Gnist Virksomhedsportræt Altid mindst 50 procent ansvar Hellere kasser der passer, end rammer der strammer. Sådan lyder Idavangs motto, og det lever de efter. Brugerne på Idavang er autister som har brug for en hverdag med forudsigelighed og struktur. De 65 medarbejdere som arbejder på Idavang er ikke kun ansat efter faglige kompetencer, men i lige så høj grad sociale evner. Tekst og fotos af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation - Vi går ikke op i hvor mange kasser vi har. Vi har 65 brugere, og måske har vi brug for 65 kasser, men det er helt fint. Autister har brug for forudsigelighed og struktur, og hvis kassen ikke passer så går det galt. Vi arbejder individuelt med de forskellige brugere ud fra deres særlige behov, og hvis noget ikke virker, ja, så finder vi en ny kasse, forklarer afdelingsleder Lene Lykke. - Uanset hvilken opgave vi er i gang med, eller hvis vi bemærker noget, så har vi alle mindst 50% ansvar for at løse problemet. Det er endnu en måde at se kasserne på. Som medarbejder på Idavang har du altid et ansvar for at handle. For eksempel hvis du mangler noget information, skal du spørge. Hvis du opdager noget er gået i stykker, skal du ordne den eller indberette fejlen. Hvis du observerer at en bruger ændrer adfærd, skal du bringe det op i teamet osv., forklarer uddyber stedfortræder Peter Jensen. Arbejde uanset handicap Brugerne af Idavang er autister over i 18 år. Idavang består af tre afdelinger. En med dagbeskæftigelse, en med enkeltmandsprojekter og en med jobskabelse uanset handicap. - Brugerne i enkeltmandsprojekterne er meget svagt fungerende. De bor i egen bolig, men hver enkelt bruger har en fast tab af 4-6 personer tilknyttet sig. Brugere i dagbeskæftigelsen er meget forskellige, nogle ser vi kun et par timer om ugen, resten af tiden er de i et skånejob på en helt almindelig arbejdsplads, fortæller Peter Jensen. - Målet er at hjælpe så brugerne får et arbejde uanset handicap. Og vi har efterhånden mange brugere som har været på samme arbejdsplads i mere end 10 år. Det kan kun lykkes hvis vi er vedholdende, og sikrer den rigtige støtte hele tiden. Hvis vi begynder at mindske støtten til en bruger som fungerer godt, så er det næsten sikkert at brugerens verden lynhurtigt falder sammen, og kan det ende med for eksempel angst eller depression, forklarer Lene Lykke. - Vores brugere giver kontant afregning med det samme. Hvis der sker noget som ikke passer til kassen så kommer der straks en reaktion. Det betyder også at vi i personalegruppen er meget opmærksomme på hinanden og giver kollegial respons, siger Peter Jensen. Planlægning og omstillingsparat - Vi mødes hver dag kl. 8. Det vil sige en halv time før brugerne kommer. Her koordinerer vi dagen på kryds og tværs, fordi jo bedre forberedte vi er, og jo bedre planlægning vi har, jo bedre kan vi strukturere dagen for brugerne. Men vi er også meget omstillingsparate. Nogle brugere kan vi blot kigge i øjnene om morgenen og se hvilken slags dag det bliver. Det er ikke sikkert at det planlagte program passer til dagen, smiler Lene Lykke. Sjovt at gå på arbejde På Idavang er fagligheden vigtig, men her bliver der også arbejdet seriøst med sociale relationer. For eksempel er der fokus på stress, trivsel og humor. Et vigtigt redskab til at se på trivslen i hverdagen er farvetabellen. Den bruges ved alle møder. - Som det første på et møde, skal alle give sig selv en farve. I farvetabellen er der fire farver; rød, gul, grøn eller sort. Hvis man er sort er man ikke tilstede, for så er man syg og måske under behandling. Er man grøn har man overskud og det går godt det er fantastisk. Det er også ok at være gul, men ikke ved for mange møder i træk for det er et faresignal. Man kan være gul, hvis man oplever et problem med en voldelig bruger, eller man er midt i en skilsmisse, det behøver ikke være arbejdsrelateret at man er under pres. Er man derimod rød skal der gøres noget, og det er lederens eller kollagernes ansvar at træde til og handle, forklarer Peter. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

13 Gnist 13 Lene Lykke og Peter Jensen forventer at overgangen til Skive Kommune bliver uden problemer, og at hverdagen fortsætter; - Idavang vil stadig være et højt specialiseret tilbud til unge autister, uanset om der står Region Midtjylland eller Skive Kommune på skiltet ved indgangen. - Det er rart at kunne sige hvilken farve man er. Og der er en større chance for at kolleger og ledere opdager hvis noget er ved at udvikle sig til et problem for en medarbejder, supplerer Lene Lykke. - Vores sociale relationer medarbejderne imellem er det vigtigste for at dagen fungerer. Og så skal det bogstavelig talt være sjovt at gå på arbejde, så det arbejder vi alvorligt med, griner Peter og fortsætter; derfor har vi været på humorkursus, og vi øver os hele tiden i at gøre hverdagen lidt sjovere for hinanden. Vi skal høre hinanden grine og helst mange gange om dagen. Vi har samme værdier - For ca. et år siden havde vi en god og lang proces, hvor vi arbejdede med værdier. Vi fandt fire værdier, som passer godt til vores hverdag og arbejde. Det pudsige er at tre af de fire værdier er de samme som Skive Kommunes værdier; Udvikling, Trivsel og Ordentlighed. Vores fjerde værdi hedder Rummelighed, fortæller Peter Jensen. - Det var faktisk en lettelse at opdage at kommunens værdiord var de samme som vores. For det må betyde at vi tænker i den samme baner, eller i hvert fald har det rigtige udgangs- punkt for at drøfte tingene, supplerer Lene Lykke. For at synliggøre både mottoet hellere kasser der passer, end rammer der strammer og værdierne, blev der lavet en lille kasse med fire ting som hver skulle symbolisere en værdi. Rummelighed blev symboliseret i en ballon, som kan pustes op til at rumme rigtig meget, men der er selvfølgelig en grænse. Trivsel blev symboliseret i et stykke chokolade. Det er altid dejligt at få eller give chokolade, ligesom med anerkendelse, hvilket er en stor del af trivslen på en arbejdsplads. Udvikling var symboliseret med en puslespilsbrik. For at skabe udvikling skal man finde, eller opfinde, flere brikker. Eller kompetencer skal sættes sammen for at få et større billede, eller se nye muligheder. - Værdien Ordentlighed havde vi lidt problemer med at symbolisere, men vi valgte et storsmilende smileyklistermærke. Jeg tror egentlig det kom fra smiley ordningen, hvor restauranter og forretninger bliver vurderet på hvor ordentligt deres varer behandles, slutter Lene Lykke. Fakta 1. januar 2010 overgår Idavang fra Region Midt, og bliver en del af Skive Kommune. Idavang har 65 medarbejdere og 65 brugere. Stedet er et specialtilbud for autister og omfatter både dagog døgntilbud. Dagtilbuddet består af værksteder, arbejdsprøvning og lignende. Der er 18 brugere som enkeltmandsprojekter med døgnbemanding enkeltvis for hver bruger. Døgntilbuddet er for meget tunge brugere som ikke kan fungere i et fællesskab. Medarbejdergruppen er meget tværfagligt sammensat, der er pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, fysioterapeuter, lærere og håndværkere. Idavang blev oprettet af Viborg Amt omkring Dengang var der 10 brugere og 4 medarbejdere. I 1996 blev institutionen udvidet med enkeltmandsprojekter. I 1998 blev fabrikken etableret, og den fungerer som en arbejdsplads for brugerne. medarbejder.skivekommune.dk

14 14 Gnist Kommunalvalget 2009 Dagen før valget I dagene lige op til valget er der mange praktiske forberedelser der skal være på plads. Rådhusbetjentene har ansvaret for at gøre valgstederne klar i Salling, mens Beredskabet gør klar i Skive og opland. Kl ankommer rådhusbetjentene Sten Gosvig Andersen og Jens Sørensen til afstemningsstedet i Selde Sognegård. Trailerne er læsset med stemmebokse som opbevares på råhuset i Skive. Kl : Gardinringene driller. De vil ikke køre i skinnen. Løsningen bliver at gardinerne må være trukket for hele dagen. Efterhånden er de fleste stemmebokse lavet i letvægtsmaterialer. Førhen var stemmeboksene nogle steder lavet af spånplader og vejede mange kilo. De var meget besværlige at sætte op, bygge og vedligeholde. Ofte blev de opbevaret i små, støvede hjørner eller op ad snoede trapper eller lignende. Kl : De nye stemmebokse vejer ikke ret meget og kræver kun et par hænder og en unbrakonøgle for at samle. Steen og Jens er i fin træning. Selde er det 6. valgsted på ruten. Kl : Selde kan krydses af på listen. Næste stop er Fur. Og så frokostpause. Herefter mangler endnu fire steder og inden alt det praktiske er på plads, er det fyraften ved 20-tiden. Kl : Hylder og lys er sat op i stemmeboksene, stemmeurner og valgbordene står pænt, og efter lidt oprydning er Selde Sognegård klar til at ca. 700 kan stemme til byråd og regionsråd. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

15 Gnist 15 Under valget den 17. november 2009 Skive Kommune har 25 valgsteder. Det største er Aakjærhallen hvor der er stemmeberettigede vælgere. Det mindste valgsted er i Krejbjerg. Her har under 300 vælgere mulighed for at stemme. Hvidbjerg er kommunens tredje mindste valgsted med knap 500 stemmeberettigede. Aakjærhallen Der er fire valgborde adskilt af lænker for at sikre at vælgerne kommer det rette sted hen, og får lagt stemmesedlen i den rette valgurne. De valgtilforordnede uddeler stemmesedler og holder øje med at alt går rigtigt for sig. Valgkontoret holder til i Aakjærhallen. Her bliver valgstedernes stemmeprocenter blandt andet samlet flere gange i løbet af valgdagen. Hvidbjerg Skole Fakta De valgtilforordnede løser en række praktiske opgaver på valgdagen. De er enten politikere eller medarbejdere ansat i Skive Kommune, og som er bosat i kommunen. Afhængig af partiernes størrelse skal de stille med et antal personer som tilforordnede. På valgstedet i Hvidbjerg kan der godt blive tid til en snak og et godt grin. Gitte Filtenborg, der til daglig arbejder i Borgerservice, styrer valgstedet med hård hånd. Hmm, to i samme boks?! Forklaringen på at boksens gardin stadig bærer gl. Spøttrup Kommunes byvåben er at det er så pænt, lyder det fra politikerne blandt de valgtilforordnende. Bag ved stemmeboksene har de valgtilforordnede deres frokoststue. Her kan der på skift nydes en kop kaffe, frokost og aftensmad. I disse influenzatider var der, på alle stemmesteder, mulighed for at spritte hænder efter besøget i valgboksen. medarbejder.skivekommune.dk

16 16 Gnist Kommunalvalget 2009 Efter valget: Optælling af stemmer Alle de gule stemmesedler er til regionsrådsvalget. Alle de hvide sedler til byrådsvalget. Fintællingen i Kulturcenter Skives hal B startede kl og alle stemmer var talt og fordelt i stakke på de enkelte kandidater ved 15-tiden. Kollegerne fra Park og Vej leverede kasserne med stemmesedler fra alle valgsteder, som natten over var blevet opbevaret sikkert i kælderen på Skive Rådhus. 28 hold på fire medarbejdere deltog i fintællingen dagen efter valget. Alle stemmesedler skal sorteres, tjekkes og tælles fra de 25 valgsteder. Antallet af ubrugte stemmesedler skal også stemme... Så stor er en stak med ca personlige stemmer! Under optællingen bliver der fundet stemmesedler som er udfyldt uklart. Valgbestyrelsen afgør hvilke stemmesedler der er gyldige og ugyldige. Valgbestyrelsen består af medlemmer fra forskellige partier i byrådet. Formanden for valgbestyrelsen er borgmesteren (med ryggen til). Lone Knudsen (tv) fremlægger de stemmesedler der skal tages stilling til. Tasteholdet (i alt 6-8 personer) taster alle optællinger ind i KMD-systemet både på valgaftenen og ved fintællingen. Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

17 Gnist 17 Trepartsmidler brugt til projekt om ældrepædagogiske kompetencer Én af de arbejdspladser der har søgt og fået penge til kompetenceudvikling fra det lokale beslutningsfora er Plejecenter Møllestien. Fakta I april nummeret af Gnist skrev vi om muligheden for at søge om midler til kompetenceudvikling og seniorpolitiske initiativer frem til Mange medarbejdere, tillidsrepræsentanter og afdelinger har udnyttet muligheden for at søge om midler til kompetenceudvikling. Af konsulenterne i HR og Kommunikation Charlotte Buur og Malene Brink Områdeleder Camilla Toft fra Ældreområde Distrikt 4, som blandt andet omfatter Plejecenter Møllestien, har søgt trepartsmidler til et projektforløb over 1½ år. Formålet med projektet er at sikre forankringen af ældrepædagogiske kompetencer og initiativer på Møllestien. Projektet er strategisk forankret i Distrikt 4 s virksomhedsplan for , og har følgende indsatsområder: Ældrepædagogik, dokumentation, attraktiv arbejdsplads og økonomi. Projektet består blandt andet af tre AMU-moduler. Kursusafdelingen på Social- og Sundhedsskolen i Skive- Thisted-Viborg står for undervisningen på de særligt tilrettelagte moduler: Værdibaserede arbejdspladser Dokumentation og evaluering Kommunikation i teams Indtil videre er det første modul på to dage gennemført. - Sammen med Social- og Sundhedsskolen har vi udarbejdet hele forløbet i de tre etaper. Det har været et rigtig godt samarbejde. Skolen kender os og vi kender dem, det gør det nemt at snakke sammen og tilrettelægge det helt rigtige forløb, fortæller Camilla Toft. Værdibaseret arbejdsplads - Den første etape med emnet værdibaserede arbejdspladser har vi gennemført. Det var utrolig spændende, og jeg blev positivt overrasket over den energi og vilje medarbejderne kastede sig over arbejdet. I starten var der en del medarbejdere der synes at det var hårdt at være så meget af sted, men samtidig synes de også at det er rigtig godt at være sammen med kollegerne, når bare de vidste at borgerne blev ordentligt passet, smiler Camilla Toft. - Trepartsmidlerne har betydet at vi kan gennemføre forløbet som planlagt, og at vi ikke er nødt til at skære i omfanget, så det er jeg rigtig godt tilfreds med. Nu glæder vi os til at gå om bord i anden del om dokumentation og evaluering. Det er noget som vi selvfølgelig allerede bruger i dag, men vi kan blive meget bedre, siger Camilla Toft. Vision: Læringsorienteret arbejdsplads - Målet er at vi med hjælp fra metoderne kommer et stort skridt nærmere vores vision om, på to år, at skabe en arbejdsplads med et miljø som i høj grand er læringsorienteret. Vi skal nå dertil hvor det er helt naturligt at give sparring til kolleger, reflektere over egen eller andres måder at arbejde på, afprøve kreative løsninger osv. Kultur med kreative tanker - Jeg ved vi har mange kompetencer i huset som vi enten slet ikke bruger eller ikke bruger godt nok i dag. Vi skal have en kultur med kreative tanker indenfor vores ramme, men det skal ikke være gammel vane der sætter dagsordenen. Og det er dét vores proces skal bringe os godt på vej til, slutter Camilla Toft. Camilla Toft, områdeleder i Ældreområdet Distrikt 4, glæder sig over den energi som medarbejderne har lagt i arbejdet med værdier og ældrepædagogiske metoder. På Intranettet kan du se en oversigt over godkendte ansøgninger. Hvem kan søge? Alle kan søge om midler det vil sige den enkelte medarbejder, grupper af medarbejder eller arbejdspladser. Der er dog et ønske om, at midlerne anvendes så bredt som muligt, så flest mulige får gavn af det. Hvad kan der søges til? Ansøgninger vedr. midlerne skal forelægges beslutningsforaene. I princippet kan der søges midler til alt, blot det er til nye initiativer altså noget vi ikke gør i forvejen. I aftalen om kompetenceudvikling er det besluttet, at midlerne fortrinsvis skal anvendes til kompetencegivende kurser/ efter- og videreuddannelse hos anerkendte udbydere. Næste ansøgningsrunde Har du eller din arbejdsplads et projekt, I kunne tænke jer at sætte i gang, men står måske og mangler midlerne, er der to ansøgningsrunder i Den første runde har frist den 21. januar 2010 og den anden frist er 26. august Beslutningsforaene vil efter hver ansøgningsrunde tage stilling til alle ansøgninger. Læs mere På Intranettet under Medarbejder > Personalepolitik > Udmøntning af trepartsmidler. Her finder du også et ansøgningsskema og kan se, hvem der sidder i de lokale beslutningsfora. Foto: Malene Brink medarbejder.skivekommune.dk

18 18 Gnist Elever i praktik Stjernestunder på Møllestien Plejecenter Møllestien i Skive er praktikplads for unge grundforløbselever fra Social- og Sundhedsskolen. Det er blandt andet et forsøg på at få flere til at søge arbejde i ældreområdet efter endt uddannelse. Af konsulent Malene Brink, HR og Kommunikation Hovedformålet med praktikken er at få de unge til at skabe stjernestunder i de ældres liv. Det giver de ældre mere glæde, og de unge får succesoplevelser og personlige kompetencer. Personlige kompetencer som evnen til at møde andre mennesker anerkendende, kommunikere anerkendende, vise omsorg, være bevidst om andres behov og egne behov, er vigtige for at komme videre i uddannelsesforløb. Et frisk pust - For Møllestien er grundforløbseleverne et frisk pust, som kommer med masser af nye ideer der er med til ruske lidt op i dagligdagen, fortæller Mimi Lund fra Social- og Sundhedsskolen. Mimi Lund er en del af Social og Sundhedsskolens grundforløbsteam. Sammen med gruppekoordinator Tina Strunck fra Møllestien har skolens team tilrettelagt praktikken. Det første hold elever har netop gennemført deres praktikperiode på Møllestien. De unge får øje på de ældre - På længere sigt håber vi at flere unge får øjnene op for at ældreområdet er et spændende sted at arbejde, at det ikke kun er pleje, men langt mere pædagogiske handlinger der arbejdes med, forklarer Mimi. - Når grundforløbseleverne starter på uddannelsen er støtstedelen interesseret i en pædagogisk uddannelse. Vi lavede en lille rundsørge blandt eleverne og rigtig mange svarede at de ville arbejde med børn i en helt almindelig børnehave. Efter praktikken på Møllestien oplevede vi at mange af eleverne åbnede op for samarbejdet med ældre, og synes det var givende at arbejde med ældrepædagogik, fortæller Mimi og tilføjer; - For mig bekræfter det min fornemmelse af, at de unge ikke kender gamle mennesker. Mange har aldrig været på et ældrecenter før, og mange har ikke selv bedste- eller oldeforældre som de besøger. Stimulerer sanserne Inden praktikken startede lavede eleverne en brainstorm over, hvilke aktiviteter de ville lave med de ældre. - Her var kreativiteten stor, der kom ideer som petanque, kroket, krolf, fisketure, ture til Vesterhavet, spille Wii og meget mere. Men meget af det havde beboerne ikke lyst til, fortæller Mimi Lund. Der var dog to beboerne som prøvede kræfter med Wii, som er et videospilkonsol man sætter til fjernsynet. Man kan for eksempel spille golf eller bowling ved hjælp af trådløse kontroller. - I stedet fandt vi ud af at de små ting som stimulerer sanserne var meget populære. Det vil sige aktiviteter som bagning, madlavning, sidde-gymnastik og gå-ture. Der var Mimi Lund fra Social og Sundhedsskolen har været medkoordinator for det første hold grundforløbselever på Møllestien: - Vi er blevet en masse erfaringer rigere, og selvfølgelig er der noget der skal ændres, men det er småting. Mine kolleger og jeg gælder mig allerede til det næste hold vi skal være med til at introducere for jeg skal være koordinator for. Foto: Malene Brink Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening

19 Gnist 19 også stor forskel på de forskellige afdelingers beboere. I én afdeling var det en stor succes at arbejde med halloween som tema, med pynt og mad, fortæller Mimi. Flere åbne døre - I starten syntes eleverne at alle døre var lukkede. Altså at beboerne kun sad i egne boliger, og at det var svært at få dem med ud til en aktivitet. For mange elever var det grænseoverskridende at skulle banke på en lukket dør hos en beboer og spørge om han eller hun ville med ud i fællesområdet til en aktivitet. Men efterhånden som både personale og beboere vendte sig til eleverne, kom der også flere åbne døre, fortæller Mimi Lund. I evalueringen af praktikken er én af de ting som eleverne fremhæver som det bedste; relationen til de ældre mennesker. Deres samtaler, samværet og gennemførelsen af aktiviteterne gav en masse stjernestunder. Grundforløbselever bager småkager på Møllestien sammen med beboerne. Fotos: Privat Fakta Det første praktikforløb på Møllestien blev gennemført i efteråret 2009 som et forsøgsprojekt. De fine evalueringerne betyder at samarbejdet med grundforløbet fortsætter, og at hold nummer to startede i november Grundforløbseleverne var på Møllestien én formiddag om ugen i otte uger. Et grundforløb er adgangsgivende til et hovedforløb. Det vil sige at grundforløbet giver adgang til f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelse som kan overbygges med en uddannelse til social- og sundhedsassistent, ellers giver et grundforløb adgang til uddannelser som pædagog, klinikassistent, radiograf, bioanalytiker osv. Et grundforløb er minimum 20 eller 35 uger, men længden er individuel, for det handler om at nå målene om personlige kompetencer. Eleverne kommer typisk direkte fra 9. eller 10. kl. og vælger grundforløbet i stedet for gymnasiet. Læs mere Du kan læse mere om grundforløbsuddannelsen på Skive, Thisted, Viborgs Social og Sundhedsskoles hjemmeside > Grundforløb. medarbejder.skivekommune.dk

20 20 Gnist Feriefond Feriefondens tre feriesteder Ferielejligheden ved: Hotel Skagen Strand Lejligheden er på 74 m² og indeholder bl.a. seks sovepladser fordelt på to plan stue/køkken med køleskab, komfur, opvaskemaskine, TV m.m., badeværelse, vaskemaskine, dyner og puder (sengetøj skal medbringes). Boligen ligger ca. 12 km fra Skagen i et feriecenter med mange aktivitetsmuligheder, som kan benyttes uden ekstra betaling. VIP-kort som skal benyttes til aktivitetsmulighederne, udleveres i receptionen og skal afleveres igen ved afrejse. Der afgår tog til Skagen umiddelbart uden for Feriecenteret. Feriefonden råder over boligen 26 uger om året. Sommerhuset, Plantagevej 4 C, Hune, Blokhus Sommerhuset er på 70 m² og indeholder og bl.a. seks sovepladser, to værelser med dobbeltseng, et værelse med køjeseng, stue/køkken med brændeovn, parabol-tv, køleskab med fryser, komfur, opvaskemaskine samt udgang til træ-terrasse, badeværelse med bruseniche, dyner og puder (sengetøj skal medbringes), vaskemaskine og tørretumbler, gyngestativ og sandkasse. Huset er også velegnet til brug i vinterhalvåret. Ca. to km til havet og Blokhus centrum. Tæt på Fårup Sommerland. Ferielejligheden ved Bønnerup Strand Lejligheden er på 65 m² og indeholder bl.a. to værelser med i alt seks sovepladser køkken med køleskab, opvaskemaskine, komfur og ovn, stue med TV, badeværelse med bruseniche, dejlig terrasse med aftensol, dyner og puder (sengetøj skal medbringes). Centeret ligger på Djursland kun et minuts gang fra stranden og indenfor en kort kørselsafstand til en lang række nationale seværdigheder som Djurs Sommerland, Kattegatcentret i Grenå, Fregatten Jylland og Glasmuseet i Ebeltoft, Randers Regnskov, Mejlgård Slot m.m. Skive Kommunes ferielejlighed har nr. C201 og ligger i Feriecenter Kattegat. Se evt. yderligere information på Informationer Nyheder Personaleforening Kunstforening Sportsforening