FORSØG MED FLEKS- JOBVÆRKSTEDER PROJEKTSKITSE STRUER. Til Kommuner i forsøg med fleksjobværksteder. Dokumenttype Projektskitse

Transkript

1 Til Kommuner i forsøg med fleksjobværksteder Dokumenttype Projektskitse Ver. IV udarbejdet (præciseringer tilføjet i henhold til bemærkninger tilsendt (fra gennemgang )samt ) Dato 20. Juni 2013 FORSØG MED FLEKS- JOBVÆRKSTEDER PROJEKTSKITSE STRUER

2 PROJEKTSKITSE STRUER Revision 2 Ref Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F

3 PROJEKTSKITSE STRUER INDHOLD 1. Indledning 1 2. Skabelon til Projektskitse 2 3. Målsætninger og Milepælsplan 10 BILAG - Bemærkninger til budget/ansøgning

4 PROJEKTSKITSE STRUER 1 1. INDLEDNING Dokumentet indeholder den skabelon, som kommunerne der deltager i forsøg med fleksjobværksteder skal anvende til deres projektbeskrivelser. Projektbeskrivelsen skal vedlægges ansøgning om økonomisk støtte til SFR. Projektskitsen er opdelt i fire indsatsområder, der er en afspejling af forandringsteorien bag forsøget med fleksjobværksteder. 1 Forandringsteorien skal sikre, at der er sammenhæng mellem den overordnede målsætning om at styrke mulighederne for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet for en større gruppe med nedsat arbejdsevne og den praktiske indsats i de deltagende kommuner. I figuren neden for er vist en overordnet forandringsteori for forsøget som helhed: Aktiviteter Output Resultater Virkninger Organisering - Fastlagt rolle og ansvarsfordeling - Enighed om model og tilgang - Effektiv organisering og forankring Virksomhedsstrategi - Kontakt med virksomheder - Opfølgning og samarbejde med virksomhederne - Etablering og fastholdelse af fleksjobværksteder Målgruppe og visitation - Visitation af X antal borgere - Match mellem borger og virksomhed Personer med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse Udvikling og fastholdelsesstrategi - Borgere støttes under ansættelse - Borgere modtager kompetenceudvikling - Borgere kommer i fleksjob - Borgere fastholdes i beskæftigelse - Evt. udplacering til ordinært fleksjob 1 En forandringsteori er en række antagelser om, hvordan man opnår en ønsket forandring i dette tilfælde styrke mulighederne for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet for en større gruppe med nedsat arbejdsevne. Det er en måde at opstille en årsag-virkning-kæde for, hvordan man vil nå det langsigtede mål med indsatsen, hvilke resultater der kræves, hvilke aktiviteter, der skal til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver.

5 PROJEKTSKITSE STRUER 2 2. SKABELON TIL PROJEKTSKITSE Skabelonen er inddelt i fire indsatsområder: 1. Organisering 2. Målgruppe og visitation 3. Virksomhedsstrategi 4. Udviklings- og fastholdelsesstrategi Under hvert indsatsområde er opstillet en række spørgsmål som kommunerne bør overveje i forbindelse med udviklingen af deres projektideer. Kommune: Struer Kommune Del 1: Organisering Målet med dette tema er at sikre en effektiv organisering i kommunen og tydeliggøre ansvarsfordelingen i opgaveløsningen. Det indgår som et centralt element i dette tema, at kommunen fastlægger, hvilken overordnet model for fleksjobværkstederne man ønsker at benytte. Dette omfatter bl.a. fastlæggelsen af, om der vil være tale om et fleksjobværksted, hvor en afdeling på virksomheden drives af virksomheden selv eller alternativt en afdeling, der drives af jobcenteret. I forhold til den overordnede model gør følgende ting sig gældende: - Borgeren skal ansættes på virksomheden, men ansættelsen kan godt være et springbræt til anden ansættelse - Det er virksomheden, der betaler borgerens løn (de effektive arbejdstimer) - Virksomheden kan få økonomisk støtte til aflønning af værkstedsleder, indretning m.m. - Tilsvarende kan der gives støtte til aflønning af mentor på virksomheden Overordnet model 1. Hvad er projektets overordnede ide i forhold til etablering af fleksjobværksteder? Oprettelse af permanente fleksjob i regi af værksted som også kan fungere som inspiration for borgeren og andre virksomheder desuden som fødekæde til andre interessante virksomheder i f.b.m. fleksjob på almindelige vilkår 2. Hvordan forestiller man sig fleksjobværkstedets organisatoriske tilhørsforhold og hvem driver det (virksomheden, jobcenteret eller anden ekstern samarbejdspartner)? Dynamisk tilpasning blandes og justeres efter behov. 2 af de virksomheder vi ønsker at involvere har eget personale til opgaven som fast sparringspartner til fleksjobteamet /fleksjob ambassadørerne Afgørende for valg af model vil være om sammensætningen af fleksjobvisiterede og værkstedsleder eller om det øvrige personale forventes at kunne håndtere opgaverne på baggrund af de samlede faglige og/eller personlige kompetencer, eller om der er et behov for at tilvejebringe disse kompetencer

6 PROJEKTSKITSE STRUER 3 3. Vil der være tale om en fast ansættelse eller ses ansættelsen i fleksjobværkstedet mere som et springbræt til ansættelse uden for fleksjobværkstedet i samme eller anden virksomhed hvad er begrundelsen herfor? Ansættelse i værkstedet er ikke tidsbegrænset i udgangspunktet men meget gerne udviklende/inspirerende for at søge til andre muligheder på arbejdsmarkedet Afklaring af roller 1. Hvem er overordnet ansvarlig for projektet? Afdelingen for virksomhedsservice, Jobcenteret Afdelingslederen med support fra 2 navngivne kolleger i afdelingen (tovholder/ambassadører) 2. Hvem vil have det daglige ansvar for udvikling og implementering af projektet? Tovholder 1 (Klaus Seerup) + backup 3. Hvem er ansvarlig for opfølgning på de mål, der opsættes for projektet? Tovholder 1 - evt suppleret af CABI / ekstern rådgiver med relevant faglig baggrund. Der indkaldes til månedlige styregruppemøder, hvor progression, læringspotentialer og strategiske tilpasninger bliver drøftet. CABI har kommet med tilbud på at understøtte den praktiske opfølgning på styregruppemøderne (indkaldelse, afholdelse, afrapporting af møderne, samt opsamling af læringspotentialerne for organisationen). Det er planen at CABI med en interviewende stil får skabt processuel bevidsthed om styrker og svagheder i styregruppemøderne, hvor de dermed også aflaster jobcentrets ledelse i praktisk henseende. CABI skal understøtte læringen for hele konsulentgruppen i og med synliggørelsen af jobmuligheder via fleksværkstederne gerne skulle bidrage til læringsmål om inklusion og rummelighed for ikke alene fleksjobkonsulenter, men tillige for konsulenter, der arbejder med rekruttering og formidling til ustøttede stillinger på ordinære vilkår. CABIs opgave er således at bidrage til at jobcentret som sådan læringsmæssigt får langsigtet gavn af projektet internt til brug for en ekstern målsætning om at skabe rummelighed på det lokale arbejdsmarked.

7 PROJEKTSKITSE STRUER 4 Del 2: Målgruppe og visitation Målet med dette tema er at afklare, hvilken målgruppe fleksjobværkstederne henvender sig til samt sikre en målrettet og effektiv visitationsproces, som understøtter forsøgets overordnede målsætning om at få personer med meget begrænset arbejdsevne ansat i et fleksjob. Det er vigtigt, at der skabes en visitationsmodel, hvor borgerens behov og ønsker er i centrum. Derved understøttes borgerens motivation, hvilket igen øger muligheden for, at den enkelte borger fastholdes i beskæftigelse og oplever en forbedret arbejdsevne over tid. Målgruppe 1. Hvilken målgruppe vil kommunen arbejde med og hvorfor? LY-modtagere med de dårligste forudsætninger for tilknytning til arbejdsmarkedet har prioritet 1. Vi ønsker at modvirke at fleksjobvisiterede med de bedste forudsætninger får tilknytning til arbejdsmarkedet, vil besætte de mindste fleksjob 2. Er der særlige målgrupper, der ikke vil blive arbejdet med og hvorfor? Ingen fravalg Navnlig hvis der er mulighed for at kombinere kompetencer fra én borger med kompetencer fra en anden. Som eksempel kan nævnes at én fleksjobvisiteret som har de sproglige og boglige forudsætninger, men er tilkendt fleksjob på baggrund af begrænsninger ift. fysik og bevægeapparat, kan være en forudsætning for at en anden som f.eks. er visiteret p.g.a. nedsat indlæringsevne, overblik og evt. socialfobi kan fungere i en arbejdssammenhæng på trods af fuld fysik, motorik og interessant arbejdsevne. Visitation 1. Hvordan vil kommunen gennemføre en systematisk visitation til fleksjobværkstederne, så det sikres, at den enkelte borger indgår i den besluttede målgruppe (hvem har ansvaret for at visitere)? Fast opgave for afdelingens fleksjob-ambassadører 2. Hvordan vil kommunen arbejde med at skabe overblik over de job- og opgavetyper der findes samt hvordan disse matcher den enkelte kandidat til et job på et fleksjobværksted? Oprettelse af CV-database /kompetenceoverblik udenfor jobnet.dk Tænkes opbygget i punktform (søgeværktøj) tilgængelig via Ipad og tilsvarende platform. Tilsvarende oplysninger forventes indtastet i forbindelse med oprettelse af jobordrer fra virksomhedsbesøg gerne i forbindelse med besøget. Teknik opbygges/afprøves i f.b.m. aftalen om fleksjobværksted, men tænkes anvendt fremadrettet - uanset om der er tale om værkstedsansættelse eller ordinært fleksjob - og mere detaljeret 3. På hvilken måde vil kommunen arbejde med at inddrage kandidaten aktivt i visitations- og afklaringsprocessen? Orienteringspunkt i f.b.m. ordinære opfølgningssamtaler vedr. mulighed for reelt fleksjob i modsætning til beskyttet beskæftigelse (opnåelse af job-identitet er et kerneområde)

8 PROJEKTSKITSE STRUER 5 Udplacering 1. På hvilken måde vil kommunen arbejde med systematisk at overlevere viden til den virksomhed, hvor målgruppen ansættes (via møder, elektronisk eller på anden vis?) Via 2 primære kontakter på jobcenteret. Systematisk indkaldelse til infomøder på tværs af de medvirkende virksomheder med fast interval evt. med ekstern oplægsholder. Derudover tilpasset informationsmængde og relevans og fleksibelt via telefonmøder, mail og/eller virksomhedsbesøg. Det tilstræbes at borgen oplyser arbejdsgiveren om relevante forhold ved en opstartssamtale, hvor jobcentrets medarbejder kan/skal deltage. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at der aftales med borgeren inden at jobcentrets medarbejder videregiver nødvendige oplysninger til arbejdsgiveren. Det er forventeligt, at behov for virksomhedsopfølgninger er størst i starten. Vi forventer også, at personalet der ansættes under forsøget vil tilgå virksomhederne løbende i starten af perioden, og derfor vil vores tilstedeværelse også være mest påkrævet i starten og jf. næste punkt vil opfølgninger på praktik indgå i f.b.m. fastlæggelse af arbejdsintensitet. 2. Vil der blive anvendt praktik forud for egentlig ansættelse i fleksjobværkstedet? Hvis ja, under hvilke former og til hvem? Oftest varighed afhænger af konkret individuel vurdering (Fastlægge reel arbejdsintensitet) I en aftale med en borger som tilknyttes et nyt arbejdsområde vil arbejdsintensiteten være baseret på teori og skøn. For at kunne udarbejde en realistisk vurdering vil borger og arbejdsgiver kunne benytte en aftale om praktik. For borgere med meget få ressourcer og lavt timetal pr. uge, vil perioden være længere, sammenlignet med en borger med relativt højt timetal pr. uge. Hertil kommer at nogle borgere kan have haft tilsvarende job/opgaver fra tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor ansættes behovet for praktikaftalens omfang via en konkret og individuel vurdering. Baseret på vores erfaring, forudses at længden af praktik vil være fra 0 til 6 uger / 4 uger i gennemsnit. Hvilken rolle forventes borgeren at spille i forhold til kontakt og evt. ansættelse på et fleksjobværksted (eksempelvis sende ansøgning eller på anden måde henvende sig til virksomheden) Tilpasses den problematik borgeren har - metodevalg afhænger af konkret individuel vurdering Step 1 vil typisk være at borgeren er i dialog med en jobcentermedarbejder og henvises til jobåbningen, med henblik på kontakt til arbejdsgiver. Udslagsgivende for det videre forløb vil være borgerens behov for støtte vedr. det konkrete job/arbejdsplads. Derfor kan borgerens rolle være fra selvkørende til håndholdt

9 PROJEKTSKITSE STRUER 6 Del 3: Virksomhedsstrategi Målet med dette tema er at få en strategi for identifikation af virksomheder, der kunne være interesseret i at huse et fleksjobværksted samt en model for samarbejdet mellem den enkelte virksomhed og jobcenteret, herunder i forhold til den økonomiske støtte. Det er samtidig afgørende, at der skabes et klart grundlag for samarbejdet med virksomheden, herunder at der foretages en forventningsafstemning i forhold til målsætningerne med fleksjobværkstedet hvordan man vil opnå dette formål gennem borgerens tilknytning til fleksjobværkstedet. Rekruttering og opgaver 1. Hvilke typer af virksomheder forventer kommuner at inddrage og hvorfor? Produktion af fødevarer herunder forædling, markedsføring, salg og distribution desuden drift og vedligehold af bygninger og arealer i f.b.m. produktionsvirksomhed og udlejning af ejendomme og lokaler. Vi har desuden ønsker om at kunne etablere aftaler med fag indenfor serviceområdet (frisør terapeut - behandler budtjeneste) (Privat og/eller offentlig forankret servicegruppe/vikargruppe/udrykkergruppe) 2. Hvilke typer af opgaver forestiller kommunen sig, at de ansatte på fleksjobværkstederne vil skulle varetage? Ingen fravalg - Opnåelse af job-identitet er et kerneområde Dog fravalg af opgaver der allerede løses af det offentlige 3. Hvor mange ansatte vil man stile mod på de enkelte fleksjobværksteder hvad er begrundelsen herfor? >2 til 10 jf typer og størrelse af virksomheder/opgaver i kommunen 4. Hvordan vil man samarbejde med de virksomheder, der huser et fleksjobværksted om at identificere relevante opgavetyper og sikre et passende omfang af arbejdsopgaverne, der matcher den enkelte borger? Personlig kontakt og løbende forventningsafstemning. 5. Hvem vil have ansvaret for at finde virksomhederne og hvordan sikres der en klar ansvarsfordeling i forhold til jobcenterets virksomhedskonsulenter? Via 2 primære kontakter på jobcenteret. Dette er allerede indarbejdet i jobcenterets organisation og arbejdsmetode omkring vidensdeling og samarbejde interne og med kommunens virsksomheder. Samarbejde og ansættelse 1. Vil kommunen søge at indgå aftale om, at man som jobcenter råder over et bestemt antal pladser hvad er begrundelsen for den konkrete tilgang? JA det vil vi søge, men erkender at -det ikke er realistisk at kunne disponere uden forbehold i fag med kundekontakt og/eller p.g.a. krav om f.eks. hygiejne forhold. I forhold til drift- og vedligeholdsopgaver - JA

10 PROJEKTSKITSE STRUER 7 2. Hvad forventer kommunen at yde økonomisk støtte til på virksomheden (værkstedsleder, indretning, mentor m.m.) og hvordan afklares behovet i det enkelte tilfælde? Teamleder-støtte, tilpasning/indkøb af interiør, tilskud og evt. uddannelse af mentor o.lign. herunder support til at afdelingen betragtes på lige fod med de øvrige afdelinger i pgl. den virksomhed. (holdningspåvirkning) Det forudses at der kan være behov for særlig indretning af lokaler og indkøb af hjælpemidler som ikke allererde løses via LAB og desuden personlig assistance/tilbud om mentor-timer. Behov forventes afklaret i f.b.m. opfølgningsmøder og udryknings-service fra jobcenteret med mulighed for tilkald fra både virksomhedskontakt og borger. Forventningsafstemning/kompensation/tilpasning i forhold til at nogle arbejdsstationer kun er bemandet en del at tiden. 3. Hvordan skabes kontakt mellem den enkelte kandidat og virksomheden (skal kandidaten sende ansøgning, henviser jobcenteret)? Aftales individuelt afhænger af den situation den pågældende borger har som udgangspunkt for jobsøgning - Se venligst bemærkning pkt Hvilken proces forestiller kommunen sig i forhold til den konkrete ansættelse hvilken rolle vil virksomheden, borgeren og jobcenteret spille? På lige vilkår af andre fleksjob dvs med mulighed for opfølgning efter behov og nærmere aftale. Dette afhænger af den konkrete sag og de individuelle behov. Jobcenteret vil tilbyde den nødvendige støtte og vil også medvirke ved ansættelsessamtaler efter behov. Ansættelsessamtaler vil som oftest blive benyttet. 5. Hvordan afklares den enkeltes arbejdsintensitet? Indtil der er tale om kandidater som har gennemført ressourceudviklingsforløb vil vurderingen ske via praktik/aftale om arbejdsprøvning 6. Hvilken bistand forestiller kommunen sig, at der skal være til stede i forbindelse med fleksjobværkstedet for at understøtte de ansatte i opgaveløsningen? Der kan være behov for særlig indretning af lokaler og indkøb af hjælpemidler og desuden personlig assistance/tilbud om mentor-timer 7. Hvilken strategi vil man anvende for at sikre, at der på virksomheden er de fornødne kompetencer til at rådgive og understøtte den enkelte medarbejder (eksempelvis uddannelse, mentor, fast kontaktperson) Via 2 primære kontakter på jobcenteret som kan sikre at kompetencerne er til rådighed efter behov Derudover systematisk indkaldelse til infomøder på tværs af de medvirkende virksomheder med fast interval evt. med ekstern oplægsholder og afholdelse af f.eks. mentor-kursus. (Mentorkurser afholdes/tilbydes via invitation - uden faste internvaller, men typisk 2 til 3 gange årligt værkstederne forventes at indgå i dette samarbejde med øvrige deltagere) Desuden tilpasses mængden af opfølgningsmøder i forhold til relevans og vil være fleksibelt i forhold til telefonmøder, mail og/eller virksomhedsbesøg.

11 PROJEKTSKITSE STRUER 8 Opfølgning ift. virksomheder 1. Hvilke strategier vil kommunen anvende i forhold til at fastholde samarbejdet med virksomhederne (eks. fast kontaktperson, løbende opfølgningsmøder, information til medarbejdere)? Via 2 primære kontakter på jobcenteret. Systematisk indkaldelse til infomøder på tværs af de medvirkende virksomheder med fast interval evt. med ekstern oplægsholder. Derudover tilpasses mængden af opfølgningsmøder i forhold til relevans og vil være fleksibelt i forhold til telefonmøder, mail og/eller virksomhedsbesøg Del 4: Udviklings- og fastholdelsesstrategi Målet med dette tema er at få en strategi for, hvordan man vil fastholde borgeren i job og understøtte, at der sker en udvikling af arbejdsevnen over tid. Som led i ansættelsen skal det sikres, at den enkelte har mulighed for mentorstøtte. Det er afgørende, at den enkelte borger indgår i sociale sammenhænge på virksomheden. Det er vigtigt at overveje og informere virksomheden om behovet for at finde en balance, da ansættelsen i få timer giver begrænsninger i forhold til, hvad man kan deltage i (personalemøder o. lign.). Såfremt ansættelses i fleksjobværkstedet ses som et springbræt til anden ansættelse skal der samtidig tages stilling til, hvordan man vil understøtte udplaceringen fra fleksjobværkstedet til anden beskæftigelse. Hvor ansættelsen fungerer som en springbræt skal der fastlægges udviklingsmål for den enkelte. Fastholdelsesstrategi 1. Hvordan sikres der mentorstøtte til den enkelte mhp. at fastholde borgeren i jobbet Tilstrækkeligt højt niveau af viden hos den pgl. s mentor evt. aftale om faste MU-møder med assistance fra jobkonsulent og/eller med support fra arbejdsmarkeds psykolog/trivselskonsulent afhænger af konkret behov 2. Hvilke andre elementer vil man anvende for at sikre fastholdelsen (f.eks. opfølgningssamtaler med borgeren). Se venligst sp.1 3. På hvilken måde vil man sikre, at de ansatte i fleksjobværkstederne indgår i sociale sammenhænge i virksomheden og føler sig som en integreret del af virksomheden? Kan evt. indgå i aftale grundlag og dernæst via orienteringsmøder for det øvrige personale (holdningspåvirkning jf. tidligere bemærkning) Opnåelse af job-identitet har høj prioritet og det vil indgå i aftalen med den enkelte virksomhed i værksteds-ordningen for eksempel at evt. arbejdstøj ikke afviger fra de øvrige ansatte - orienteringsmøder med øvrige ansatte med medvirken fra jobcenteret - mentorkurser, som også har til formål at være de fleksjobvisiteredes advokat og tilskyndelse til narrativ tilgang til borger og virksomhed Udviklingsstrategi

12 PROJEKTSKITSE STRUER 9 1. Hvordan vil man arbejde med at fastlægge udviklingsmål for den enkelte ansatte eller hvorfor vil man evt. ikke arbejde med udviklingsmål? Individuelle udviklingsmål og samtaler for samme, forventes at kunne afvikles som MU-samtaler på lige vilkår som andre ansatte. Tilknytningen til virksomheden skal i størst mulig omfang være tilsvarende andres tilknytning. 2. På hvilken måde kan man understøtte, at ansættelsen på fleksjobværkstedet understøtter den enkeltes arbejdsidentitet? Tilknytningen til virksomheden skal i størst mulig omfang være tilsvarende andres tilknytning. 3. Hvilke strategier vil man anvende med henblik på at udvikle den enkeltes arbejdsevne over tid? Narrativ tilgang til drøftelse af succes områder Den gode historie Hos de virksomheder som vil indgå i projektet vil forudsætningerne for at afholde udviklingssamtalerne være forskellige. En af de virksomheder som vi påtænker at benytte har allerede en psykolog tilknyttet virksomheden. De vil selv kunne afholde disse samtaler. I andre tilfælde kan der være behov for tilbud om ekstern assistance via trivselskonsulent og/eller jobcentermedarbejder. Samtalen afholdes som minimum på lige vilkår som MU-samtaler. 4. Hvordan vil man arbejde med kompetenceudvikling i forhold til den enkelte borger eller hvorfor vil man evt. ikke arbejde med kompetenceudvikling? Vi ønsker at arbejde med kompetenceudvikling. Både via ordinære tilskudsmuligheder og kurser og evt. særligt tilrettelagte uddannelser/specialkurser. (Eksempel på udvidet særligt tilrettelagt kursus på 4 x 4 timer på UCH) Udplaceringsstrategi, hvis ansættelsen er midlertidig og ses som springbræt til anden beskæftigelse 5. Hvordan understøttes borgerens udplacering til andet fleksjob i forbindelse med ophøret af ansættelsen i fleksjobværkstedet? (Skal ikke nødvendigvis udfærdiges, da ansættelsen i udgangspunktet ikke er tidsbegrænset.) Idé ikke modnet færdig - men en mulighed kunne være, at ansatte i fleksjob-teams indgår i pulje af jobsøgere indtil ansættelse i et ikke værksted er aftalt og dermed får dokumenteret sociale og faglige kompetencer (CV) til videre jobsøgning/formidling i f.b.m. opfølgningsamtaler. (Jobcenteret benytter i en anden sammenhæng et spørgeskema, som sikrer at der indhentes svar på relevante områder i f.b.m. at dokumentere kompetencer der kan anvendes på arbejdsmarkedet den kan tilrettes og anvendes) 6. Er der mulighed for genansættelse i fleksjobværkstedet, såfremt borgeren ikke lykkes med at finde ny ansættelse eller ikke vurderes at have nået sine udviklingsmål og under hvilke betingelser? (Skal ikke nødvendigvis udfærdiges, da ansættelsen i udgangspunktet ikke er tidsbegrænset.)

13 PROJEKTSKITSE STRUER MÅLSÆTNINGER OG MILEPÆLSPLAN Nedenstående tabel udfyldes, når projektskitsen er udarbejdet. Den skal afleveres til Rambøll sammen med projektskitsen. Målsætninger og milepælsplan angiver, hvilke succeskriterier den enkelte kommune har i forhold til antal borgere og virksomheder samt hvornår det forventes, at kommunen har implementeret de forskellige dele i projektskitsen. Kommunen bedes udfylde områder, der er angivet med x (fremhævet med kursiv). Det er muligt at tilføje milepæle. Milepæle der går igen fra kvartal til kvartal bedes angivet som akkumulerede tal (dvs. dette kvartal + forrige kvartal(er).

14 PROJEKTSKITSE STRUER 1 Kvartal/milepæle 2. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2014 Aktivitetsmål Resultatmål Organisering Den overordnede model fastlagt Der er klarhed om rollefordeling Målgruppe og visitation Der er aftalt hvilken målgruppe, hvilke aktiviteter og succeskriterier, der arbejdes med i projektet Der er evt. udviklet redskaber til afklaring og visitation Fast proces for visitation 5 personer visiteret til fleksjobværksted 5 personer har gennemført praktik forud for ansættelse 10 personer visiteret til fleksjobværksted 10 personer har gennemført praktik forud for ansættelse 15 personer visiteret til fleksjobværksted personer har gennemført praktik forud for ansættelse 20 personer visiteret til fleksjobværksted 20 personer har gennemført praktik forud for ansættelse Virksomhedsstrategi Der er afklaret, hvilke typer af virksomheder man vil henvende sig til Virksomheder kontaktet mhp. indgåelse af aftaler vedr. fleksjobværksteder Aftale med 2-3 virksomheder om fleksjobværksteder Aftale med 4-5 virksomheder om fleksjobværksteder Det er afklaret, hvilken form for økonomisk støtte virksomheder kan få Foretaget forventningsafstemning med virksomhederne ift. formål og tilgang Det er afklaret, hvordan arbejdsintensiteten fastlægges Virksomheders støttebehov afdækket Aftale med virksomheder om 4-6 job på fleksjobværksteder Aftaler med virksomheder om den konkrete ansættelsesproces Aftaler med virksomheder om støtte og opfølgning Aftale med virksomheder om 10 job på fleksjobværksteder Udviklings- og fastholdelsesstrategi Der er fastlagt, hvordan man vil arbejde med fastholdelse og udvikling 3-5 personer har fået tilknyttet en mentor på virksomheden 5-10 personer har fået tilknyttet en mentor på virksomheden personer har fået tilknyttet en mentor på virksomheden personer har fået tilknyttet en mentor på virksomheden Aftaler med virksomheder om støtte til ansatte i fleksjobværksted 5-10 personer er kommet i ordinært fleksjob 10 personer er kommet i ordinært fleksjob 20 personer er kommet i ordinært fleksjob

15 FEJL! INGEN TEKST MED DEN ANFØRTE TYPOGRAFI I DOKUMENTET.-1 Bilag 1 - Bemærkninger til budget/ansøgning I f.b.m. udgifter til medarbejdere som ønskes frikøbt, er der beregnet på gennemsnitlig timeløn til relevante erhverv (Lønstatestik.dk/Midtjylland) og en forventning om at behov for støtte er mest udtalt i den indledende face Eks.: Kr ,00 fordelt på 8 måneder = kr ,00 pr måned Udgiften som ønskes kompenseret er i forventning om ansættelse af minimum 4 personer i fleksjob Det forudses at der vil være behov for at allokere forholdsmæssigt i relation til behov. I den forbindelse forventes behov for mere end kr ,00 i en virksomhed, at kunne udlignes på én eller flere af de øvrige aftaler om fleksjobvirksomheder. Samme tankesæt er gældende vedr. udgifter til særligt udstyr o.lign. I den forbindelse forventes behov for mere end kr ,00 i en virksomhed, at kunne udlignes på én eller flere af de øvrige aftaler om fleksjobvirksomheder.