Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik"

Transkript

1 Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik Niels Egelund Specialpædagogikken i Danmark og i nogen grad de uddannelsesmuligheder, der knytter sig hertil kan markeres med en række årstal, der har været betydelige ankerpunkter, tidspunkter som genfindes med små variationer i de øvrige skandinaviske lande. Specialpædagogikkens start og vækst De første specialpædagogiske tiltag, specialskoler for blinde, døve og senere udviklingshæmmede, finder vi op gennem tallet. Første danske specialskole var for blinde, og den blev oprettet i Specialinstitutioner for udviklingshæmmede kom til i Vi skal dog helt op under midten af 1900-tallet, før den e- gentlige udvikling af det specialpædagogiske felt starter. Mens folkeskoleloven af 1937 gav mulighed for, at der kunne oprettes specialundervisning, var det først fra næste folkeskolelov fra 1958, at kommunerne fik pligt til at etablere specialundervisning, og den fandt oftest sted i specialklasser eller på specialskoler. Parallelt hermed startede uddannelsen af lærere til de nye specialpædagogiske arbejdsfelter. Efter 1959 blev der ved de fleste seminarier skabt mulighed for, at de lærerstuderende under læreruddannelsesloven af 1954 kunne tage specialundervisning som et af de to obligatoriske linjefag. Undervisningen i et sådant linjefag svarede til ca. et halvt årsværk i løbet af den treårige læreruddannelse. De fleste lærere med specialundervisning som linjefag søgte arbejde ved specialskoler og på skoler med specialklasser, og linjefaget havde da også helt specifikt sigtet på disse funktioner. 11

2 Integrative tendenser I 1960 erne startede den såkaldte strukturdebat, hvor det segregerede klasseværelse og den segregerede skole blev sat under kritik. I stedet foreslog man, at specialundervisningen blev givet i mere integrerede former i tæt tilknytning til skolens almene undervisning. Ved flere og flere skoler startede man følgelig på at etablere specialundervisningshold eller give støtte til enkeltelever. Muligheden for, at man kunne tage specialundervisning som linjefag, forsvandt sammen med 1954-loven. En igangværende undersøgelse på Danmarks Lærerhøjskole fra 1997 viste, at af de lærere, der fungerede i den danske folkeskole på det tidspunkt, havde 6 % specialundervisning som linjefag efter loven. I 2010 vil der være meget få lærere tilbage med den uddannelse. Efter næste læreruddannelseslov af 1966 blev specialundervisning, som nævnt ovenfor, afskaffet som linjefag, men blev i stedet tilbudt som en grenspecialisering man kunne specialisere sig i småbørnspædagogik, i voksenpædagogik og i specialpædagogik. Omfanget af undervisningen for dem, som valgte specialpædagogikken, kaldet Speciale C, var mindre end under ordningen med specialpædagogik som linjefag, men til gengæld var der flere, der valgte den. Omkring 1980 var det ca. 70 % af alle nyuddannede lærere! Undervisningen på Speciale C rettede sig også i høj grad mod den specialundervisning, herunder observationsundervisningen, der var den tids AKT-undervisning, der skulle gives som supplement af den almene undervisning. Dette var også i overensstemmelse med hensigten, for efterhånden som specialundervisningen blev en del af de almindelige skolers tilbud givet som specialundervisning på hold og i klinikker fik en større og større del af skolens almindelige elever kontakt med specialundervisningen. Fra slutningen af 1970 erne og frem til i dag er det 25 %, som på et eller andet tidspunkt af deres skoleforløb får specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, for ca. to tredjedeles vedkom- 12

3 mende i tæt tilknytning til den almindelige undervisning. Der var med andre ord fuld overensstemmelse mellem intentionerne med specialundervisningen og med specialpædagogikkens placering på læreruddannelsen i 1960 erne og 70 erne. Op gennem 1970 erne gik integrationsdebatten højest, og i Danmark blev Særforsorgen i 1980 udlagt fra staten til amterne. I læreruddannelsesregi betød dette, at alle lærere burde have en vis specialpædagogisk kunnen, og derfor blev specialpædagogikken fra 1982 lagt ind som en obligatorisk del af de pædagogiske og psykologiske fag på seminarierne. Den tidligere nævnte igangværende undersøgelse viste, at 19 % af de lærere, der underviste i folkeskolen i 1997, under deres læreruddannelse fra 1966-lovens start og frem til ændringen i 1982 har specialiseret sig i specialundervisning i form af Speciale C. Denne andel vil i dag formentlig være reduceret til under det halve. Næste revision af læreruddannelsesloven ser dagens lys i 1985, og her udgør de pædagogiske og psykologiske fag tilsammen 0,9 årsværk. I mellemtiden er der imidlertid sket det, at seminarierne som led i den decentraliseringsbølge, der prægede 1980 erne, kunne give de pædagogiske og psykologiske fag det indhold, de ønskede. Der er altså fra midt i 1980 erne ikke længere nogen garanti for, at de lærerstuderende overhovedet stifter bekendtskab med specialpædagogiske emner under deres uddannelse. I takt med, at specialundervisningen knyttes tættere til skolens almindelige undervisning, synes lærernes viden om specialpædagogik at erodere bort. Paradokset starter! Skolen for alle Fra 1990 begynder man globalt at tale om uddannelse for alle. Det nye ord i stedet for integration er inclusive schools, et begreb der først efter 2000 vinder indpas i dansk sprog som den inkluderende skole. Indtil da foretrak man at tale om skolen for alle, som vi har gjort fra de første integrationsforsøgs start og fra omkring 1995, inspireret af Susan Tetler, at tale om den rummelige skole. Den væsentligste forskel mellem 13

4 brugen af begreberne integration og inklusion er, at vi med integration tænker på, at der er nogle handicappede elever uden for den almindelige skole, som skal tages ind. Modsat går man ved inklusion ud fra, at (så godt som) alle er med fra starten, og at de, så vidt det overhovedet er muligt, skal blive der. Det engelske begreb inclusion slås for alvor fast med Salamanca Statement fra I Danmark får vi i 1990 nye regelsæt om specialundervisningen, og der er væsentligst tale om en ændring i retning af afspecialisering og om en fortsat understregning af, at specialpædagogisk støtte skal gives i så nær tilknytning til den almindelige undervisning som muligt. I 1993 får vi en ny folkeskolelov, der præciserer, at undervisningen skal tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte elevs behov, og der lægges vægt på, at lærere indgår i teams, der samarbejder og støtter hinanden. Hensigten bliver dermed, at der for hver eneste elev i folkeskolen udarbejdes individuelle planer (der dog først bliver et lovkrav i 2006), og at specialundervisningen bliver en hjælp, der så vidt muligt bringes ind som en særlig kompetence i teamet af lærere. Nu får alle lærere for alvor brug for at vide noget om individuelle forskelle, undervisningsdifferentiering og specialpædagogiske principper. Læreruddannelsen og skolen for alle Og hvor meget vidste nye lærere så om specialpædagogik, hvis de er uddannet i 1990 erne? En undersøgelse, bestilt og offentliggjort af Center for Ligestilling af Handicappede i juli 1998, viste, at ca. halvdelen af lærerseminarierne havde et obligatorisk handicaprelateret undervisningsforløb, og en stor del af disse forløb gennemførtes som en del af det pædagogiske speciale. Varigheden var mellem 3 og 40 timer. Man kunne have forventet, at en revision af læreruddannelsesloven rummede en øget satsning på undervisning i individuelle forskelle, på undervisningsdifferentiering og på specialpædagogik. Men sådan skulle det ikke gå! 14

5 En række internationale sammenligninger, offentliggjort siden 1991, IL, TIMSS, PIRLS, PISA, har vist, at de danske skoleelever kun ligger i midterfeltet af OECD-landene, hvad færdigheder i læsning, matematik og naturfag angår. Det resulterede i en opstramning af læreruddannelsen i 1997, hvor den enkelte studerende kommer til at læse færre fag, der til gengæld studeres dybere. Det var en meget logisk konsekvens af de internationale undersøgelser, for den danske læreruddannelse har gennem mange år afveget fra internationale standarder. Det har været en generalistuddannelse, der skulle give kompetence i så godt som alle fag på alle klassetrin fra 1. klasse til 10. klasse. De pædagogiske og psykologiske fag skulle efter 1997-loven integreres i fagene, hvad der også var meget fornuftigt. Problemet var imidlertid, at omfanget af disse fag blev skåret ned fra 0,9 til 0,5 årsværk. Endnu værre var, at begrebet specialpædagogik slet ikke blev nævnt i læreruddannelsesloven på trods af, at specialundervisningen i Danmark brugte 17 % af folkeskolens samlede ressourcer og dermed kunne siges at være skolens tredjestørste fag, tæt efter matematik, der kom på andenpladsen. Efter pres fra specialpædagogisk hold, bl.a. fra Danmarks Lærerforening og de specialpædagogiske foreninger, kom der dog lidt specialpædagogik ind på seminarierne i form af et 40 timers kursus, hvis titel er Undervisning af børn med særlige behov som dog ikke var obligatorisk for de lærerstuderende, ligesom der ikke var standarder for undervisningens indhold. Et såkaldt spotcheck i en række kommuner viste i 2002, at ressourceforbruget til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand var steget til omkring 20 %, og det affødte bl.a. kritik af, at specialpædagogikken var så spinkelt placeret på læreruddannelsen, en kritik der også blev sat på banen af et OECD-review i Fra 2007 skete der endnu en markant ændring af læreruddannelsen. Ud over, at de to store skolefag, dansk og matematik blev delt i tre trin, hvor de studerende som hovedregel ud over undervisning på folkeskolens mellemtrin skulle vælge enten 15

6 indskolingstrinnet eller udskolingstrinnet i deres linjefag, skulle alle lærerstuderende stifte bekendtskab med faget specialpædagogik, ligesom der blev mulighed for at tage linjefag i specialpædagogik om end kun som et lille linjefag. Efter- og videreuddannelse Som det fremgår af det foranstående, har det specialpædagogiske felt fyldt meget lidt på læreruddannelsen fra 1983 til Det har også betydet, at specialpædagogik var en efter- og videreuddannelsesaktivitet. Læreres efter- og videreuddannelse har frem til 2000 i overvejende grad været varetaget af den daværende Danmarks Lærerhøjskole. Efteruddannelsestilbud tilsigter at uddybe og supplere lærernes grunduddannelsesviden, mens videreuddannelsestilbud giver ny viden og forøget kompetence med henblik på varetagelse af særlige opgaver. Ud over dette har undervisningsministeriet formidlet en række korte funktionsrettede kurser og informationsmøder på specialundervisningsområdet, og amter og kommuner har afholdt lokale kurser, ligesom specialskoler og specialpædagogiske foreninger arrangerer kortere kurser. Fra 2000 overgik efter- og videreuddannelser på det specialpædagogiske felt til CVU erne, der i dag kaldes professionshøjskoler eller University Colleges. Helt tilbage fra 1970 erne har de traditionelle efteruddannelsestilbud været deltidskurser af timers varighed, og ud over klassikeren, Specialpædagogisk grundkursus, har der været kurser med navne som enhed og differentiering, specialundervisning i klassen, specialundervisning uden for klassen og klinisk psykologi i skolen. Specialpædagogisk grundkursus eksisterer stadig, men med noget forskelligt indhold. Tendensen er også på det specialpædagogiske område som led i den almindelige decentralisering og stigende brugerorientering gået i retning af, at såvel kursusform, varighed og indhold tilpasses de lokale ønsker og behov. Det kan være fra seks-timers kurser, der afvikles over én dag, til ugekurser eller mere traditionelle 16

7 kurser, der løber en bestemt ugedag over et helt år. Kurserne kan være åbne for en bred kreds af ansøgere, eller de kan være skolebaserede, hvor kun en enkelt skoles personale deltager. Kurserne kan være fagligt brede, eller de kan dække et enkelt område, f.eks. autisme eller DAMP. Som noget nyt kom fra 1997, at videreuddannelse, bl.a. i specialpædagogik, kan tilbydes som enten en hel pædagogisk diplomuddannelse, en såkaldt PD, eller som en del af en PD. En hel PD er baseret på ét årsværks studier og fører frem til et niveau, der ækvivalerer bachelorniveau. PD udbydes af professionshøjskolerne. En anden ny konstruktion, der trådte i kraft i 1997, er etableringen af studier på masterniveau. Disse er beregnet til at tage et årsværk oven på et bachelorniveau. En specialpædagogisk masteruddannelse udbydes af DPU, Aarhus Universitet. Hvis vi ser på dagens situation og prøver at skue ud i fremtiden, hvor specialundervisningsbegrebet bliver forbeholdt indsatser, der udgør mere end 12 timers ugentlig støtte, bliver behovet formentlig i høj grad at uddanne lærere til at varetage de undervisningsdifferentieringsmæssige opgaver, Folkeskoleloven af 1993 lægger op til, samt at uddanne nogle specialister i specialpædagogik. I den inkluderende skole skal der arbejdes med individuelle undervisningsplaner for hver eneste elev, og grænsen mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogik er flydende, idet specialundervisningslærerne enten indgår som partnere i de lærerteams, der sammensættes om hver klasse, eller arbejder som specialister og konsulenter for et lærerteam. Hvor specialundervisere tidligere underviste nogle få elever ad gangen uden for klassens rammer, vil en væsentlig del af specialundervisningslærerens tid formentlig komme til at udfolde sig i rollen som medarbejdende konsulent i den almindelige undervisning. En sådan konsulentrolle stiller nogle helt særlige professionelle og menneskelige krav, der ligger ud over den traditionelle specialpædagogik. Det specialpædagogiske felt vil også differentiere sig i forhold til forskellige målgrupper, hvad der vil afspejle sig især i 17

8 efter- og videreuddannelsesfeltet. Arbejdet med AKT-problemstillinger stiller helt andre krav end arbejdet med specifikke læsevanskeligheder, matematikvanskeligheder er stort set ikke blevet adresseret endnu. Hvad skal enhver lærer vide? Dagens lærer har sit virke i skolen for alle den inkluderende skole. Først og fremmest skal en lærer derfor vide, at når elever er meget forskellige, så er det en naturlig følge af, at mennesker heldigvis er meget forskellige, og det kræver, at der undervisningsdifferentieres. Ud over det, der kan kaldes den naturlige forskellighed, er der forskelle, som har sin baggrund i læringsmiljøet, i elevernes hjemmeforhold og i sygdomme eller handicap. Når forskelligheden derefter er afdramatiseret, skal læreren kunne analysere, hvordan læringsmiljøet, der består af læreren selv, lærerens relation til eleven og elevens relation til læreren, de øvrige elever, skolen som helhed, influerer på de enkelte elevers læringsproces. Det vigtigste i analysen er at kunne finde de forhold eller omstændigheder, der virker hindrende for den læring, der er målet for den givne elev. Dette kræver et samarbejde med de øvrige lærere om eleven, da der som regel skal flere øjne til at kunne afdække læringssituationen, fordi man tit kan være blind for de aspekter, der har med ens egen person at gøre, ligesom forskellige lærere ofte vil fokusere på forskellige ting. Sammen har lærere og pædagoger et meget bredt spektrum af opmærksomhedsfelter, der kan bringes i konstruktivt spil. Når de hindrende forhold er identificeret, bliver næste trin at lægge en strategi for en ændret indsats, og så at gennemføre den systematisk for efter en periode på to til tre uger at vurdere, om der er sket en bedring. Hvis det er tilfældet, er det fornuftigt at fortsætte strategien, er det ikke tilfældet, må man overveje en ændring af strategien, som man derefter gennemfører og genevaluerer efter yderligere to til tre uger. 18

9 Denne model, hvor man analyserer det samlede læringsmiljø, identificerer hindringer for læring, lægger en strategi, gennemfører den systematisk samt evaluerer, er en metode, som er inspireret fra lægevidenskaben og begyndte at vinde indpas i den pædagogiske verden i USA i sidste del af 1900-tallet. I Norden begyndte den at finde sin form i Thomas Nordahls arbejde, og den har senere bevæget sig til Danmark under navnet LPmodellen, der står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er værd at lægge mærke til, at modellen ikke anviser bestemte pædagogiske metoder, fx læringsstile, ned over lærerne, men at lærerne kan vælge de metoder, de finder mest brugbare for en given elev. I virkeligheden er det centrale ved modellen, at den anviser en problemløsningsstrategi og dermed gør lærerne til en art forskere i egen praksis. I LP-modellens Response to Intervention anvendes en skematisk model for afdækningen af læringsmiljøet som vist i figur 1. Figur 1: Diagram over de faktorer, der indgår i en systemisk analyse af læringsmiljøet. Den traditionelle tænkning i den pædagogiske verden har været, at når en elev ikke har det ønskede læringsudbytte, så er det eleven, der er noget i vejen med, og så må der gives ekstra undervisning, enten i eller uden for den almindelige klasses ram- 19

10 mer. Det almindelige har også været, at det var Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der skulle foretage en udredning af, hvad der var galt med eleven, og derefter foreslå, hvad der skulle ske. I praksis har det så været skolens leder, der sammen med støttecenterets personale skulle foreslå den konkrete indsats. Det nye er, at analysefasen sættes ind tidligere allerede på det tidligste tidspunkt, hvor lærere bemærker, at en elev ikke viser den ønskede progression i læringsudbytte, fagligt såvel som socialt. I analysen indgår, at lærerteamet om eleven formulerer problemet, formulerer mål for en indsats og indhenter informationer, der kan belyse, hvad der er opretholdende faktorer for den manglende progression samt analyserer og reflekterer over disse. Derpå starter strategi- og handledelen man gennemfører de valgte strategier konsekvent i en periode, hvorpå man evaluerer og reviderer strategierne. Dette illustreres i følgende figur 2, der også er lånt fra LP-modellen. Figur 2: Analyse- og handlestrategi der startes for oven, hvorefter man bevæger sig med pilene ned, og efter revidering går man tilbage og overvejer de enkelte punkter. 20

11 Selv om læreren i dag altså virker i den inkluderende skole og har en grundlæggende viden om specialpædagogik, vil der være begrænsninger for, hvad en lærer selv kan klare selv om der kan opnås sparring i lærerteamet. Grunden hertil er, at der som nævnt tidligt i dette afsnit i en del tilfælde er tale om forhold, der opretholder hindring mod læring, som har baggrund i sygdomme og handicap, der kræver en helt særlig specialpædagogisk indsats, som den almindelige lærer ikke besidder. Der kan være tale om nedsat synsevne, nedsat hørelse, bevægehandicap og en række andre fysiologiske forhold, det kræver ekspertviden og i mange tilfælde særligt apparatur at afdække. Der kan være tale om dårlig begavelse, som i dag kaldes udviklingshæmning, der igen kan skyldes en meget lang række af forskellige årsagsforhold, og som kræver ekspertviden og test at afdække. Der kan være tale om specifikke indlæringsvanskeligheder som fx ord- eller talblindhed. Endelig er der en lang række af forhold, hvor psykologiske elementer kan spille sammen med sociale forhold og neurologiske forhold, der sammen giver sig udslag i en atypisk adfærd, der kræver en udredning af psykologisk eller psykiatrisk karakter. Der kan være tale om vidtgående udviklingsforstyrrelser som Autisme eller Asperger. Der kan være tale om opmærksomhedsforstyrrelser og uro i forbindelse med ADHD. Der kan være tale om adfærdsmæssige forstyrrelser, der væsentligst har en social baggrund. Den almindelige lærer bør have en grundlæggende viden om, hvorledes ovennævnte sygdomme og handicap fremtræder, om deres årsagsforhold og om de overordnede principper for en hensigtsmæssig pædagogisk indsats. Det er imidlertid vigtigt, at den almindelige lærer ikke straks giver sig til at søge efter diagnostiske kategoriseringsmuligheder, men i stedet sammen med kolleger prøver at anlægge en analyse og handlestrategi for dermed at identificere og bearbejde de forhold i læringsmiljøet, der opretholder den manglende læring. Når dette viser sig ikke at være nok, må der søges ekspertbistand, i første omgang fra læsevejleder eller AKT-lærer i skolens støttecenter, dernæst fra PPR og videnscentre. I mange tilfælde vil en lærer fra en speci- 21

12 alklasse på skolen, naboskolen eller fra en specialskole også kunne være en god støtte, især når der er opnået en klarhed over, hvori problemet består. Dermed gælder, at læreren skal være ekspert i undervisning og undervisningsdifferentiering, herunder kunne være en slags forsker i egen praksis i tæt dialog med sit lærerteam. Der skal være en grundlæggende viden om specialpædagogik, og så skal læreren være klar over, hvor man kan søge støtte og ekspertviden og ikke være bange for at bringe denne i spil i sit klasserum. Litteratur: Brown-Chidsey, R. & M.W. Steege (2010). Response to intervention Principles and Strategies for Effective Practice. Guildford Publications (2.udg.). Egelund, N. (2010). Det ved vi om læringsmiljø og specialpædagogik. Dafolo Forlag. Egelund, N. & S. Tetler (2009). Effekter af specialundervisningen. Aarhus Universitetsforlag. Nordahl, T. (2005). Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering af LP-modellen. NOVA Rapport 19/05. Tetler, S & S. Langager (2009). Specialpædagogik i skolen. En grundbog. Gyldendal.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.

Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Den specialpædagogiske

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Rune Sarromaa Hausstätter Specialpædagogiske dilemmaer Oversat af Ole Lindegård Henriksen Indholdsfortegnelse Introduktion til den danske udgave....................................... 9 Forfatterens forord.....................................................

Læs mere

Tendenser i specialundervisningen

Tendenser i specialundervisningen Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik

Læs mere

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg. Forord Dette oplæg er udarbejdet i forbindelse med forhandlingerne om den nye folkeskolereform, der påbegyndes den. Med fokus på et ønske om at lovgive om ro i klassen er nedenstående skrevet, som en række

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer

Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO. Danmarks Privatskoleforening Lone Beyer Hvad er VISO? Hvad kan VISO bruges til? Hvordan får vi hjælp fra VISO Danmarks Privatskoleforening 9.10. 2013 Lone Beyer Rådgivning i Socialstyrelsen 1. september 2010 Rådgivning etableres i Socialstyrelsen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag

Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningens udmøntningsforslag Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at der bør afsættes 575.000 kr. (2005-priser) til at udarbejde informationsmateriale om handicaptilgængelighed

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Inklusion set i et dilemmaperspektiv Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Specialpædagogik i praksis -

Specialpædagogik i praksis - Danmarks Specialpædagogiske Forening Vingstedkurset 2011 Specialpædagogik i praksis - En særlig indsats! 2. 4. november 2011 Økonomisk støttet af www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009

Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal Postboks 1150 5100 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal Postboks 1150 5100 Odense C Underviser du i normalklasser? Odense Lærerforening Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? - Et ja på dette spørgsmål defineres i undersøgelsen som, at du har

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen Niels Egelund Professor, dr.pæd. Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning DPU, Aarhus Universitet Hvad viser

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1

Marie Hertz Jensen. Direkte tlf.: Side 1 Marie Hertz Jensen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Grundskolecenteret Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Direkte tlf.: 3392 5283 E-mail:

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever

Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Ballerup Lærerforening

Ballerup Lærerforening Ballerup Lærerforening»Rummelighedsundersøgelse«Vinter/forår 2011 En opfølgende undersøgelse af rummeligheden set fra lærerens perspektiv Vejledning Ballerup Lærerforening gennemførte i foråret 2008 en

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende Uddannelsesplan for lærerstuderende 2016 Kære lærerstuderende Velkommen på Steinerskolen. Jeg håber, du vil føle dig velkommen. Vi er glade for at have studerende på skolen, og vi vil gøre vores allerbedste

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Specialundervisning contra rummelighed Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere