Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik"

Transkript

1 Hvad en(hver) lærer bør vide om specialpædagogik Niels Egelund Specialpædagogikken i Danmark og i nogen grad de uddannelsesmuligheder, der knytter sig hertil kan markeres med en række årstal, der har været betydelige ankerpunkter, tidspunkter som genfindes med små variationer i de øvrige skandinaviske lande. Specialpædagogikkens start og vækst De første specialpædagogiske tiltag, specialskoler for blinde, døve og senere udviklingshæmmede, finder vi op gennem tallet. Første danske specialskole var for blinde, og den blev oprettet i Specialinstitutioner for udviklingshæmmede kom til i Vi skal dog helt op under midten af 1900-tallet, før den e- gentlige udvikling af det specialpædagogiske felt starter. Mens folkeskoleloven af 1937 gav mulighed for, at der kunne oprettes specialundervisning, var det først fra næste folkeskolelov fra 1958, at kommunerne fik pligt til at etablere specialundervisning, og den fandt oftest sted i specialklasser eller på specialskoler. Parallelt hermed startede uddannelsen af lærere til de nye specialpædagogiske arbejdsfelter. Efter 1959 blev der ved de fleste seminarier skabt mulighed for, at de lærerstuderende under læreruddannelsesloven af 1954 kunne tage specialundervisning som et af de to obligatoriske linjefag. Undervisningen i et sådant linjefag svarede til ca. et halvt årsværk i løbet af den treårige læreruddannelse. De fleste lærere med specialundervisning som linjefag søgte arbejde ved specialskoler og på skoler med specialklasser, og linjefaget havde da også helt specifikt sigtet på disse funktioner. 11

2 Integrative tendenser I 1960 erne startede den såkaldte strukturdebat, hvor det segregerede klasseværelse og den segregerede skole blev sat under kritik. I stedet foreslog man, at specialundervisningen blev givet i mere integrerede former i tæt tilknytning til skolens almene undervisning. Ved flere og flere skoler startede man følgelig på at etablere specialundervisningshold eller give støtte til enkeltelever. Muligheden for, at man kunne tage specialundervisning som linjefag, forsvandt sammen med 1954-loven. En igangværende undersøgelse på Danmarks Lærerhøjskole fra 1997 viste, at af de lærere, der fungerede i den danske folkeskole på det tidspunkt, havde 6 % specialundervisning som linjefag efter loven. I 2010 vil der være meget få lærere tilbage med den uddannelse. Efter næste læreruddannelseslov af 1966 blev specialundervisning, som nævnt ovenfor, afskaffet som linjefag, men blev i stedet tilbudt som en grenspecialisering man kunne specialisere sig i småbørnspædagogik, i voksenpædagogik og i specialpædagogik. Omfanget af undervisningen for dem, som valgte specialpædagogikken, kaldet Speciale C, var mindre end under ordningen med specialpædagogik som linjefag, men til gengæld var der flere, der valgte den. Omkring 1980 var det ca. 70 % af alle nyuddannede lærere! Undervisningen på Speciale C rettede sig også i høj grad mod den specialundervisning, herunder observationsundervisningen, der var den tids AKT-undervisning, der skulle gives som supplement af den almene undervisning. Dette var også i overensstemmelse med hensigten, for efterhånden som specialundervisningen blev en del af de almindelige skolers tilbud givet som specialundervisning på hold og i klinikker fik en større og større del af skolens almindelige elever kontakt med specialundervisningen. Fra slutningen af 1970 erne og frem til i dag er det 25 %, som på et eller andet tidspunkt af deres skoleforløb får specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, for ca. to tredjedeles vedkom- 12

3 mende i tæt tilknytning til den almindelige undervisning. Der var med andre ord fuld overensstemmelse mellem intentionerne med specialundervisningen og med specialpædagogikkens placering på læreruddannelsen i 1960 erne og 70 erne. Op gennem 1970 erne gik integrationsdebatten højest, og i Danmark blev Særforsorgen i 1980 udlagt fra staten til amterne. I læreruddannelsesregi betød dette, at alle lærere burde have en vis specialpædagogisk kunnen, og derfor blev specialpædagogikken fra 1982 lagt ind som en obligatorisk del af de pædagogiske og psykologiske fag på seminarierne. Den tidligere nævnte igangværende undersøgelse viste, at 19 % af de lærere, der underviste i folkeskolen i 1997, under deres læreruddannelse fra 1966-lovens start og frem til ændringen i 1982 har specialiseret sig i specialundervisning i form af Speciale C. Denne andel vil i dag formentlig være reduceret til under det halve. Næste revision af læreruddannelsesloven ser dagens lys i 1985, og her udgør de pædagogiske og psykologiske fag tilsammen 0,9 årsværk. I mellemtiden er der imidlertid sket det, at seminarierne som led i den decentraliseringsbølge, der prægede 1980 erne, kunne give de pædagogiske og psykologiske fag det indhold, de ønskede. Der er altså fra midt i 1980 erne ikke længere nogen garanti for, at de lærerstuderende overhovedet stifter bekendtskab med specialpædagogiske emner under deres uddannelse. I takt med, at specialundervisningen knyttes tættere til skolens almindelige undervisning, synes lærernes viden om specialpædagogik at erodere bort. Paradokset starter! Skolen for alle Fra 1990 begynder man globalt at tale om uddannelse for alle. Det nye ord i stedet for integration er inclusive schools, et begreb der først efter 2000 vinder indpas i dansk sprog som den inkluderende skole. Indtil da foretrak man at tale om skolen for alle, som vi har gjort fra de første integrationsforsøgs start og fra omkring 1995, inspireret af Susan Tetler, at tale om den rummelige skole. Den væsentligste forskel mellem 13

4 brugen af begreberne integration og inklusion er, at vi med integration tænker på, at der er nogle handicappede elever uden for den almindelige skole, som skal tages ind. Modsat går man ved inklusion ud fra, at (så godt som) alle er med fra starten, og at de, så vidt det overhovedet er muligt, skal blive der. Det engelske begreb inclusion slås for alvor fast med Salamanca Statement fra I Danmark får vi i 1990 nye regelsæt om specialundervisningen, og der er væsentligst tale om en ændring i retning af afspecialisering og om en fortsat understregning af, at specialpædagogisk støtte skal gives i så nær tilknytning til den almindelige undervisning som muligt. I 1993 får vi en ny folkeskolelov, der præciserer, at undervisningen skal tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte elevs behov, og der lægges vægt på, at lærere indgår i teams, der samarbejder og støtter hinanden. Hensigten bliver dermed, at der for hver eneste elev i folkeskolen udarbejdes individuelle planer (der dog først bliver et lovkrav i 2006), og at specialundervisningen bliver en hjælp, der så vidt muligt bringes ind som en særlig kompetence i teamet af lærere. Nu får alle lærere for alvor brug for at vide noget om individuelle forskelle, undervisningsdifferentiering og specialpædagogiske principper. Læreruddannelsen og skolen for alle Og hvor meget vidste nye lærere så om specialpædagogik, hvis de er uddannet i 1990 erne? En undersøgelse, bestilt og offentliggjort af Center for Ligestilling af Handicappede i juli 1998, viste, at ca. halvdelen af lærerseminarierne havde et obligatorisk handicaprelateret undervisningsforløb, og en stor del af disse forløb gennemførtes som en del af det pædagogiske speciale. Varigheden var mellem 3 og 40 timer. Man kunne have forventet, at en revision af læreruddannelsesloven rummede en øget satsning på undervisning i individuelle forskelle, på undervisningsdifferentiering og på specialpædagogik. Men sådan skulle det ikke gå! 14

5 En række internationale sammenligninger, offentliggjort siden 1991, IL, TIMSS, PIRLS, PISA, har vist, at de danske skoleelever kun ligger i midterfeltet af OECD-landene, hvad færdigheder i læsning, matematik og naturfag angår. Det resulterede i en opstramning af læreruddannelsen i 1997, hvor den enkelte studerende kommer til at læse færre fag, der til gengæld studeres dybere. Det var en meget logisk konsekvens af de internationale undersøgelser, for den danske læreruddannelse har gennem mange år afveget fra internationale standarder. Det har været en generalistuddannelse, der skulle give kompetence i så godt som alle fag på alle klassetrin fra 1. klasse til 10. klasse. De pædagogiske og psykologiske fag skulle efter 1997-loven integreres i fagene, hvad der også var meget fornuftigt. Problemet var imidlertid, at omfanget af disse fag blev skåret ned fra 0,9 til 0,5 årsværk. Endnu værre var, at begrebet specialpædagogik slet ikke blev nævnt i læreruddannelsesloven på trods af, at specialundervisningen i Danmark brugte 17 % af folkeskolens samlede ressourcer og dermed kunne siges at være skolens tredjestørste fag, tæt efter matematik, der kom på andenpladsen. Efter pres fra specialpædagogisk hold, bl.a. fra Danmarks Lærerforening og de specialpædagogiske foreninger, kom der dog lidt specialpædagogik ind på seminarierne i form af et 40 timers kursus, hvis titel er Undervisning af børn med særlige behov som dog ikke var obligatorisk for de lærerstuderende, ligesom der ikke var standarder for undervisningens indhold. Et såkaldt spotcheck i en række kommuner viste i 2002, at ressourceforbruget til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand var steget til omkring 20 %, og det affødte bl.a. kritik af, at specialpædagogikken var så spinkelt placeret på læreruddannelsen, en kritik der også blev sat på banen af et OECD-review i Fra 2007 skete der endnu en markant ændring af læreruddannelsen. Ud over, at de to store skolefag, dansk og matematik blev delt i tre trin, hvor de studerende som hovedregel ud over undervisning på folkeskolens mellemtrin skulle vælge enten 15

6 indskolingstrinnet eller udskolingstrinnet i deres linjefag, skulle alle lærerstuderende stifte bekendtskab med faget specialpædagogik, ligesom der blev mulighed for at tage linjefag i specialpædagogik om end kun som et lille linjefag. Efter- og videreuddannelse Som det fremgår af det foranstående, har det specialpædagogiske felt fyldt meget lidt på læreruddannelsen fra 1983 til Det har også betydet, at specialpædagogik var en efter- og videreuddannelsesaktivitet. Læreres efter- og videreuddannelse har frem til 2000 i overvejende grad været varetaget af den daværende Danmarks Lærerhøjskole. Efteruddannelsestilbud tilsigter at uddybe og supplere lærernes grunduddannelsesviden, mens videreuddannelsestilbud giver ny viden og forøget kompetence med henblik på varetagelse af særlige opgaver. Ud over dette har undervisningsministeriet formidlet en række korte funktionsrettede kurser og informationsmøder på specialundervisningsområdet, og amter og kommuner har afholdt lokale kurser, ligesom specialskoler og specialpædagogiske foreninger arrangerer kortere kurser. Fra 2000 overgik efter- og videreuddannelser på det specialpædagogiske felt til CVU erne, der i dag kaldes professionshøjskoler eller University Colleges. Helt tilbage fra 1970 erne har de traditionelle efteruddannelsestilbud været deltidskurser af timers varighed, og ud over klassikeren, Specialpædagogisk grundkursus, har der været kurser med navne som enhed og differentiering, specialundervisning i klassen, specialundervisning uden for klassen og klinisk psykologi i skolen. Specialpædagogisk grundkursus eksisterer stadig, men med noget forskelligt indhold. Tendensen er også på det specialpædagogiske område som led i den almindelige decentralisering og stigende brugerorientering gået i retning af, at såvel kursusform, varighed og indhold tilpasses de lokale ønsker og behov. Det kan være fra seks-timers kurser, der afvikles over én dag, til ugekurser eller mere traditionelle 16

7 kurser, der løber en bestemt ugedag over et helt år. Kurserne kan være åbne for en bred kreds af ansøgere, eller de kan være skolebaserede, hvor kun en enkelt skoles personale deltager. Kurserne kan være fagligt brede, eller de kan dække et enkelt område, f.eks. autisme eller DAMP. Som noget nyt kom fra 1997, at videreuddannelse, bl.a. i specialpædagogik, kan tilbydes som enten en hel pædagogisk diplomuddannelse, en såkaldt PD, eller som en del af en PD. En hel PD er baseret på ét årsværks studier og fører frem til et niveau, der ækvivalerer bachelorniveau. PD udbydes af professionshøjskolerne. En anden ny konstruktion, der trådte i kraft i 1997, er etableringen af studier på masterniveau. Disse er beregnet til at tage et årsværk oven på et bachelorniveau. En specialpædagogisk masteruddannelse udbydes af DPU, Aarhus Universitet. Hvis vi ser på dagens situation og prøver at skue ud i fremtiden, hvor specialundervisningsbegrebet bliver forbeholdt indsatser, der udgør mere end 12 timers ugentlig støtte, bliver behovet formentlig i høj grad at uddanne lærere til at varetage de undervisningsdifferentieringsmæssige opgaver, Folkeskoleloven af 1993 lægger op til, samt at uddanne nogle specialister i specialpædagogik. I den inkluderende skole skal der arbejdes med individuelle undervisningsplaner for hver eneste elev, og grænsen mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogik er flydende, idet specialundervisningslærerne enten indgår som partnere i de lærerteams, der sammensættes om hver klasse, eller arbejder som specialister og konsulenter for et lærerteam. Hvor specialundervisere tidligere underviste nogle få elever ad gangen uden for klassens rammer, vil en væsentlig del af specialundervisningslærerens tid formentlig komme til at udfolde sig i rollen som medarbejdende konsulent i den almindelige undervisning. En sådan konsulentrolle stiller nogle helt særlige professionelle og menneskelige krav, der ligger ud over den traditionelle specialpædagogik. Det specialpædagogiske felt vil også differentiere sig i forhold til forskellige målgrupper, hvad der vil afspejle sig især i 17

8 efter- og videreuddannelsesfeltet. Arbejdet med AKT-problemstillinger stiller helt andre krav end arbejdet med specifikke læsevanskeligheder, matematikvanskeligheder er stort set ikke blevet adresseret endnu. Hvad skal enhver lærer vide? Dagens lærer har sit virke i skolen for alle den inkluderende skole. Først og fremmest skal en lærer derfor vide, at når elever er meget forskellige, så er det en naturlig følge af, at mennesker heldigvis er meget forskellige, og det kræver, at der undervisningsdifferentieres. Ud over det, der kan kaldes den naturlige forskellighed, er der forskelle, som har sin baggrund i læringsmiljøet, i elevernes hjemmeforhold og i sygdomme eller handicap. Når forskelligheden derefter er afdramatiseret, skal læreren kunne analysere, hvordan læringsmiljøet, der består af læreren selv, lærerens relation til eleven og elevens relation til læreren, de øvrige elever, skolen som helhed, influerer på de enkelte elevers læringsproces. Det vigtigste i analysen er at kunne finde de forhold eller omstændigheder, der virker hindrende for den læring, der er målet for den givne elev. Dette kræver et samarbejde med de øvrige lærere om eleven, da der som regel skal flere øjne til at kunne afdække læringssituationen, fordi man tit kan være blind for de aspekter, der har med ens egen person at gøre, ligesom forskellige lærere ofte vil fokusere på forskellige ting. Sammen har lærere og pædagoger et meget bredt spektrum af opmærksomhedsfelter, der kan bringes i konstruktivt spil. Når de hindrende forhold er identificeret, bliver næste trin at lægge en strategi for en ændret indsats, og så at gennemføre den systematisk for efter en periode på to til tre uger at vurdere, om der er sket en bedring. Hvis det er tilfældet, er det fornuftigt at fortsætte strategien, er det ikke tilfældet, må man overveje en ændring af strategien, som man derefter gennemfører og genevaluerer efter yderligere to til tre uger. 18

9 Denne model, hvor man analyserer det samlede læringsmiljø, identificerer hindringer for læring, lægger en strategi, gennemfører den systematisk samt evaluerer, er en metode, som er inspireret fra lægevidenskaben og begyndte at vinde indpas i den pædagogiske verden i USA i sidste del af 1900-tallet. I Norden begyndte den at finde sin form i Thomas Nordahls arbejde, og den har senere bevæget sig til Danmark under navnet LPmodellen, der står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er værd at lægge mærke til, at modellen ikke anviser bestemte pædagogiske metoder, fx læringsstile, ned over lærerne, men at lærerne kan vælge de metoder, de finder mest brugbare for en given elev. I virkeligheden er det centrale ved modellen, at den anviser en problemløsningsstrategi og dermed gør lærerne til en art forskere i egen praksis. I LP-modellens Response to Intervention anvendes en skematisk model for afdækningen af læringsmiljøet som vist i figur 1. Figur 1: Diagram over de faktorer, der indgår i en systemisk analyse af læringsmiljøet. Den traditionelle tænkning i den pædagogiske verden har været, at når en elev ikke har det ønskede læringsudbytte, så er det eleven, der er noget i vejen med, og så må der gives ekstra undervisning, enten i eller uden for den almindelige klasses ram- 19

10 mer. Det almindelige har også været, at det var Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der skulle foretage en udredning af, hvad der var galt med eleven, og derefter foreslå, hvad der skulle ske. I praksis har det så været skolens leder, der sammen med støttecenterets personale skulle foreslå den konkrete indsats. Det nye er, at analysefasen sættes ind tidligere allerede på det tidligste tidspunkt, hvor lærere bemærker, at en elev ikke viser den ønskede progression i læringsudbytte, fagligt såvel som socialt. I analysen indgår, at lærerteamet om eleven formulerer problemet, formulerer mål for en indsats og indhenter informationer, der kan belyse, hvad der er opretholdende faktorer for den manglende progression samt analyserer og reflekterer over disse. Derpå starter strategi- og handledelen man gennemfører de valgte strategier konsekvent i en periode, hvorpå man evaluerer og reviderer strategierne. Dette illustreres i følgende figur 2, der også er lånt fra LP-modellen. Figur 2: Analyse- og handlestrategi der startes for oven, hvorefter man bevæger sig med pilene ned, og efter revidering går man tilbage og overvejer de enkelte punkter. 20

11 Selv om læreren i dag altså virker i den inkluderende skole og har en grundlæggende viden om specialpædagogik, vil der være begrænsninger for, hvad en lærer selv kan klare selv om der kan opnås sparring i lærerteamet. Grunden hertil er, at der som nævnt tidligt i dette afsnit i en del tilfælde er tale om forhold, der opretholder hindring mod læring, som har baggrund i sygdomme og handicap, der kræver en helt særlig specialpædagogisk indsats, som den almindelige lærer ikke besidder. Der kan være tale om nedsat synsevne, nedsat hørelse, bevægehandicap og en række andre fysiologiske forhold, det kræver ekspertviden og i mange tilfælde særligt apparatur at afdække. Der kan være tale om dårlig begavelse, som i dag kaldes udviklingshæmning, der igen kan skyldes en meget lang række af forskellige årsagsforhold, og som kræver ekspertviden og test at afdække. Der kan være tale om specifikke indlæringsvanskeligheder som fx ord- eller talblindhed. Endelig er der en lang række af forhold, hvor psykologiske elementer kan spille sammen med sociale forhold og neurologiske forhold, der sammen giver sig udslag i en atypisk adfærd, der kræver en udredning af psykologisk eller psykiatrisk karakter. Der kan være tale om vidtgående udviklingsforstyrrelser som Autisme eller Asperger. Der kan være tale om opmærksomhedsforstyrrelser og uro i forbindelse med ADHD. Der kan være tale om adfærdsmæssige forstyrrelser, der væsentligst har en social baggrund. Den almindelige lærer bør have en grundlæggende viden om, hvorledes ovennævnte sygdomme og handicap fremtræder, om deres årsagsforhold og om de overordnede principper for en hensigtsmæssig pædagogisk indsats. Det er imidlertid vigtigt, at den almindelige lærer ikke straks giver sig til at søge efter diagnostiske kategoriseringsmuligheder, men i stedet sammen med kolleger prøver at anlægge en analyse og handlestrategi for dermed at identificere og bearbejde de forhold i læringsmiljøet, der opretholder den manglende læring. Når dette viser sig ikke at være nok, må der søges ekspertbistand, i første omgang fra læsevejleder eller AKT-lærer i skolens støttecenter, dernæst fra PPR og videnscentre. I mange tilfælde vil en lærer fra en speci- 21

12 alklasse på skolen, naboskolen eller fra en specialskole også kunne være en god støtte, især når der er opnået en klarhed over, hvori problemet består. Dermed gælder, at læreren skal være ekspert i undervisning og undervisningsdifferentiering, herunder kunne være en slags forsker i egen praksis i tæt dialog med sit lærerteam. Der skal være en grundlæggende viden om specialpædagogik, og så skal læreren være klar over, hvor man kan søge støtte og ekspertviden og ikke være bange for at bringe denne i spil i sit klasserum. Litteratur: Brown-Chidsey, R. & M.W. Steege (2010). Response to intervention Principles and Strategies for Effective Practice. Guildford Publications (2.udg.). Egelund, N. (2010). Det ved vi om læringsmiljø og specialpædagogik. Dafolo Forlag. Egelund, N. & S. Tetler (2009). Effekter af specialundervisningen. Aarhus Universitetsforlag. Nordahl, T. (2005). Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering af LP-modellen. NOVA Rapport 19/05. Tetler, S & S. Langager (2009). Specialpædagogik i skolen. En grundbog. Gyldendal.

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK

KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 05.12.2013 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Konsekvensen af inklusionsloven fra august 2012 er, at

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning

Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning d. 28. Oktober kl. 14.00-16.00 1 Program 1. Velkommen, formål og program v. Inge 2. Inklusion 3. Organisering af inklusionsarbejdet

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov

Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov 1. Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser,

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.:

Notat. Status på inklusionsarbejdet i. Faaborg-Midtfyn kommunes. skolevæsen. Sagsnummer.: Notat Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes skolevæsen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: 11. marts 2014 Status på inklusionsarbejdet i Faaborg-Midtfyn kommunes

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole?

Ad. 1: Din profil. 1a. Hvilket lokalt CFU tilhører din skole? Resultater af CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse 2012 - for CFU i UCL Undersøgelsen er delt ind i fire hovedområder, hvorunder der spørges ind til CFU ernes forskellige ydelser. Områdernes

Læs mere

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for

Læs mere

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet

Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet Den inkluderende læsekonsulent vision eller realitet side 85 Af: Kirsten Friis, MA og lærer, Pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning Nationalt Videncenter for Læsning har et nært samarbejde

Læs mere

Specialpædagogisk støtte

Specialpædagogisk støtte Pædagogisk konsulent Jens Erik Kajhøj Undervisningsministeriet. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Økonomisk - Administrativt Center Kontor for SPS og Handicap Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Pædagogisk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion

Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014. AKT og inklusion AKT og inklusion Sønderlandsskolen, Holstebro AKT 2014 - At man, når det i sandhed skal lykkedes én at føre et menneske til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere