EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000

Transkript

1 Ref.nr.: AER Dato: 10. september 2001 EUD-, SKP- og voksenelever udviklingen i elevtilgangen 1995 til 2000 Analyserapport fremlagt til møde i AER s bestyrelse den 18. september Side 1

2 Indholdsoversigt Indholdsoversigt...2 I. Indledning...3 I.1. Definitioner på anvendte begreber... 3 I.2. Datagrundlag... 3 I.3. Hovedresultater vedrørende påbegyndte EUD-aftaler... 4 I.4. Hovedresultater vedrørende påbegyndte SKP-aftaler... 5 I.5. Hovedresultater vedrørende påbegyndte voksenelevaftaler... 7 II. Påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til II.1. EUD: Hovederhvervsområder... 9 II.2. EUD: Elevtilgangens køns- og aldersfordeling II.3. EUD: Uddannelsesmønsteret II.4. EUD: Rekrutteringsmønsteret II.5. EUD: Offentlige og private arbejdsgivere II.6. EUD-tilgang, SKP-tilgang og praktikpladssøgende III. Påbegyndte SKP-forløb i perioden III.1. SKP: Hovederhvervsområder III.2. SKP-tilgangens køns- og aldersfordeling III.3. SKP-uddannelsesmønsteret III.4. SKP s betydning inden for enkelte uddannelser III.5. SKP: Restlæreaftaler III.6. SKP-ordningen: Sammenhænge med aktivering og revalidering III.7. SKP-opholdenes varighed III.8. SKP-ordningens resultater restlæreaftaler, afsluttede SKP-uddannelser og frafald IV. Påbegyndte voksenelevaftaler i perioden 1995 til IV.1. Voksenelever: Hovederhvervsområder IV.2. Voksenelevtilgangens køns- og aldersfordeling IV.3. Voksenelevernes uddannelsesmønster IV.4. Samspillet mellem AER s voksenrefusion og AF s tilskudsordning V. Bilag: Tilgang af EUD-elever, SKP-elever, restlæreaftaler og voksenelever fordelt på hoveduddannelser 1995 til Side 2

3 I. Indledning De senere års udvikling har i hovedsagen været præget af tre samtidige tendenser. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler på erhvervsuddannelsesområdet (EUD) er faldet, antallet af voksenelever er steget og tilgangen til skolepraktik (SKP) er steget. Der er næppe nogen tvivl om, at disse udviklinger i vidt omfang skal forstås i sammenhæng. Ligeledes er det givet, at de årsagssammenhænge, der ligger bag, er endog meget komplekse, og at den generelle udvikling er et aggregeret resultat af meget forskellige udviklinger på tværs af hovedområder, uddannelser, regioner etc. Udviklingen på EUD-området har stor betydning for AER og for de ordninger, AER administrerer. Derfor søger AER at følge udviklingen på området så nøje som muligt. AER har ved tidligere lejligheder fremlagt analyser vedrørende den generelle udvikling på EUDområdet, SKP og voksenlærlingeområdet. Sigtet med dette notat er at præsentere en opdatering af tidligere analyser, at uddybe tidligere belysninger af området samt at supplere analyser, som i de senere år er fremlagt af andre interessenter. I.1. Definitioner på anvendte begreber Analyserne, som præsenteres i det følgende omhandler EUD-aftaler, restlæreaftaler, SKP-elever og voksenelever. Når der i teksten tales om EUD-elever eller EUD-aftaler, skal dette forstås som elever i henhold til erhvervsuddannelsesloven, dvs. at SoSu-elever, landbrugselever og elever i de sidestillede uddannelser ikke indgår. Når der i teksten tales om restlæreaftaler vil der, med mindre andet er angivet, være tale om restlæreaftaler indgået med SKP-elever. Når der i teksten tales om voksenelever vil der, med mindre andet er angivet, være tale om elever, som er registreret som voksenelever i AER. I.2. Datagrundlag Datagrundlaget for analyserne består af tre hovedblokke: udtræk fra AER s registre (oplysninger fra EASY-P), sammenstillinger af data fra AER s registre og data fra den sammenhængende socialstatistik samt sammenstillinger af data fra AER s registre med data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens registre. Side 3

4 Data fra AER s egne registre Data fra AER s egne registre er oplysninger vedrørende påbegyndte EUD-aftaler og SKP-forløb, som er påbegyndt i perioden 1995 til Der er for hver enkelt elev bl.a. trukket oplysninger om alder, køn, startdato, slutdato, uddannelse og refusionssats. AER s opgørelse af tilgangen til EUD afviger fra tilsyneladende tilsvarende tal opgjort af Undervisningsministeriet. Forskellen består i, at AER opgør de påbegyndte aftaler, mens Undervisningsministeriet opgør de indgåede aftaler. Forskellen kan synes teknisk og rent metodemæssig men har ikke desto mindre væsentlig betydning for resultaterne. Når der tælles indgåede aftaler, tælles alle aftaler med. Det indebærer, at elever, som skifter arbejdsgiver, tæller to gange uanset, at de reelt er i den samme uddannelse. Tælles der derimod påbegyndte aftaler, tælles eleven kun to gange, hvis eleven skifter hovederhvervsområde. Dernæst har det betydning, at Undervisningsministeriet tæller aftalerne pr. den dag, de modtages af skolerne, mens AER tæller pr. aftalens begyndelsesdato. Det vurderes, at AER s opgørelsesmetode er den bedst egnede i forhold til at opgøre det reelle antal aftaler, og i forhold til at tidsfæste disse. AER-data sammenstillet med data fra den sammenhængende socialstatistik Med henblik på at belyse betydningen af aktivering og revalidering for tilgangen til SKP-ordningen har AER fået udført en række særkørsler hos Danmarks Statistik. Særkørslerne består i, at der for samtlige elever, der har påbegyndt et SKP-forløb i perioden 1995 til 1999, er hentet oplysninger om de i sammenhængen relevante offentlige ydelser, eleverne måtte have oppebåret indenfor 12 måneder før SKP-start, i tiden umiddelbart før SKP-start og i tiden indtil 12 måneder efter SKP-start. Oplysningerne om offentlige ydelser er hentet fra den sammenhængende socialstatistik. Den sammenhængende socialstatistik rummer endnu ikke data for 2000, hvorfor kørslerne kun omfatter tiden fra 1995 til AER-data sammenstillet med data fra AMS s registre Med henblik på en nøjere vurdering af samspillet mellem AF s tilskudsordning til voksenelever og AER s refusionsordning herunder den højere refusionssats for voksenelever er der foretaget en sammenligning af data fra AER vedrørende elever, som var over 24 år ved uddannelsens begyndelse, og data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende AF-støttede voksenelever. I.3. Hovedresultater vedrørende påbegyndte EUD-aftaler Antallet af påbegyndte EUD-aftaler er i perioden 1995 til 2000 formindsket med omkring 25%. Den relative tilbagegang er markant større inden for det merkantile område end inden for det tekniske område. I midten af 90 erne vedrørte ca. 42% af alle EUD-aftaler merkantile uddannelser - i dag er niveauet ca. 35%. Side 4

5 Inden for det merkantile område er tilbagegangen fælles for alle uddannelser med undtagelse af finansuddannelserne, mens den inden for de tekniske uddannelser især vedrører det industrielle hovederhvervsområde og levnedsmiddelområdet. Der er sket væsentlige forskydninger i uddannelsesmønsteret. Det merkantile område fylder relativt mindre, mens bl.a. bygge- & anlægsområdet fylder relativt mere. Der er sket et forholdsvis kraftigt skred i elevtilgangens aldersfordeling, og de ældre aldersgruppers tyngde i den samlede tilgang er især blandt kvinderne øget. Nedgangen i antallet af påbegyndte praktikpladser vedrører udelukkende de yngre aldersklasser. Jo yngre elevgruppe, desto større relativ nedgang i antallet af påbegyndte aftaler, og jo ældre elevgruppe, desto større relativ stigning i antallet af påbegyndte aftaler. I dag vedrører hver fjerde påbegyndte EUD-aftale elever, som er 25 år eller ældre. For blot 5 år siden gjaldt det hver ottende EUD-aftale. Gennemsnitsalderen for nye elever er steget med omkring 2 år i perioden. Den generelle stigning i gennemsnitsalderen skyldes stort set den øgede tilgang af voksenelever, demografiske forskydninger og et øget antal restlæreaftaler. Voksenelevers andel af det samlede antal påbegyndte aftaler er øget markant fra 1997 til 1999, mens der fra 1999 til 2000 er indtrådt et kraftigt fald. Voksenelever udgør i dag omkring 50% af tilgangen af elever over 24 år andelen er højere blandt mandlige elever og væsentligt lavere blandt kvindelige elever. Restlæreaftaler udgør i dag en væsentligt større andel af det samlede antal påbegyndte EUDaftaler, end tidligere. Restlæreaftaler spiller en meget forskellig rolle inden for de forskellige hovederhvervsområder betydningen er generelt større på det tekniske område og herindenfor ikke mindst i de meget store uddannelsesområder industriuddannelser og bygge- & anlægsuddannelser. Den andel af de samlede EUD-aftaler, der indgås på traditionelle vilkår d.v.s. der er ikke tale om voksen- eller restlæreaftaler er blevet væsentligt mindre. De påbegyndte EUD-aftalers fordeling mellem offentlige og private arbejdsgivere er relativt stabil. Statens andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler i den offentlige sektor er mindsket i de seneste år. Derimod har amterne øget antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Antallet har været nogenlunde konstant for kommunernes vedkommende. I.4. Hovedresultater vedrørende påbegyndte SKP-aftaler Antallet af påbegyndte SKP-forløb er mere end fordoblet i perioden 1995 til 2000 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte forløb til aktuelt af størrelsesordenen knap Stigningen vedrører især de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og kontoruddannelserne, som tilsammen står for ca. 2/3 af den samlede tilgang til SKP. Kvindelige elevers andel af tilgangen til SKP er i perioden øget fra ca. 35% til godt 40% af den samlede tilgang. Side 5

6 De yngste aldersgrupper fylder relativt mindre i den samlede tilgang. Elever, som er 24 år eller yngre, udgør aktuelt ca. 68% af tilgangen. Det er et fald fra omkring 72% midt i 90 erne. I tilgangen af mandlige SKP-elever udgør de ældre aldersklasser i dag en lidt mindre andel end for 5 år siden. Derimod udgør de ældre aldersklasser en markant større andel af tilgangen af kvindelige SKP-elever. Der kan konstateres en stigning i gennemsnitsalderen blandt de kvindelige elever og et fald blandt de mandlige elever, men der er store variationer på tværs af hovederhvervsområder. Gennemsnitsalderen blandt nye SKP-elever er i dag gennemgående lavere end blandt nye EUDelever. I midten af 90 erne var forholdet det omvendte endda forholdsvis markant. Der er sket væsentlige forskydninger i elevtilgangens fordeling på uddannelser. Den største uddannelse i SKP er i dag kontoruddannelserne, som for få år siden stort set ikke havde nogen betydning i SKP-sammenhæng. Det kan konstateres, at den generelle stigning i gennemsnitsalderen blandt nye SKP-elever stort set fremkaldes af udviklingen inden for en række uddannelser med en traditionelt stor overvægt af kvindelige elever - herunder især de merkantile uddannelser. En række uddannelser beklædningshåndværkeruddannelsen, tandteknikeruddannelsen og dataog kommunikationsuddannelsen m.fl. kan stort set karakteriseres som SKP-uddannelser, idet en meget stor andel af de elever, som påbegynder disse tre uddannelser, gør det via SKP. Antallet af påbegyndte restlæreaftaler indgået med SKP-elever er steget betydeligt. Kvindernes andel af det samlede antal elever, som opnår en restlæreaftale, er øget væsentligt. I modsætning til tidligere indgås en relativt stor andel af restlæreaftalerne med elever i de ældre aldersgrupper. Især blandt kvindelige elever indgås en meget stor andel af restlæreaftalerne i dag med elever over 24 år 55% i 2000 mod 22% i Blandt de mandlige elever derimod er kun ca. 20% af de elever, der påbegynder en restlæreaftale, ældre end 24 år en stigning fra ca. 15% i Restlæreaftaler indgås i dag gennemgående tidligere, end det førhen var tilfældet. Der udbetales kun praktikpladstilskud AER-tilskud til arbejdsgivere, som ansætter SKP-elever i restlæreaftaler - for godt 60% af alle i udgangspunktet tilskudsberettigede restlæreaftaler påbegyndt i Den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som AER udbetaler praktikpladstilskud til, er faldende. Ca. 360 restlæreaftaler påbegyndt i perioden er bevilget løntilskud fra AF det svarer til 6% af alle periodens restlæreaftaler og ca. 19% af de restlæreaftaler, der indgået med elever over 24 år. Løntilskud fra AF, som resulterer i bortfald af AER-tilskud, kan således langt fra forklare det forhold, at der kun udbetales praktikpladstilskud for godt 60% af alle i udgangspunktet tilskudsberettigede restlæreaftaler påbegyndt i 2000, og at den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som AER udbetaler praktikpladstilskud, er faldende. For en stigende andel af nye SKP-elever aktuelt for godt 45% - gælder, at SKP-forløbet påbegyndes som led i eller i forlængelse af aktivering eller revalidering. I den gruppe, der påbegynder et SKP-forløb som led i eller i forlængelse af aktivering eller revalidering, er 60% kvinder. Derimod udgør kvindelige elever kun 33% af de elever, som påbegynder SKP på almindelige vilkår. Side 6

7 Gennemsnitsalderen i gruppen af elever, for hvem påbegyndelsen af et SKP-forløb har forbindelse med aktivering eller revalidering, er stigende. Gennemsnitsalderen er faldende, for øvrige elever. Kontoruddannelserne spiller en langt større rolle blandt de aktiverede og revaliderede end blandt øvrige SKP-elever. Inden for en række uddannelser udgør aktiverede og revaliderede en meget stor del af den samlede SKP-tilgang. Langt den overvejende del af de elever, som når frem til SKP-start som led i et aktiverings- eller revalideringsforløb, ophører med at modtage ydelser fra de visiterende myndigheder enten ved starten i SKP eller kort derefter. På trods af den øgede tilgang synes den andel af eleverne, der opholder sig mindre end et år i SKP, at være nogenlunde konstant godt 50%. Ligeledes synes en nogenlunde konstant andel på 45% at opnå en restlæreaftale. Godt 23% af de elever, som påbegyndte en uddannelse i SKP i 1995 og 1996, er endt med at afslutte uddannelsen i SKP. Andre godt 45% har opnået en restlæreaftale, mens den resterende andel er faldet fra SKP. Mønsteret fra 1995 og 1996 vil være gentaget af 1998-årgangen, når alle elever har forladt SKP. Det samme ser ud til at ville gøre sig gældende for elevårgangene 1999 og I.5. Hovedresultater vedrørende påbegyndte voksenelevaftaler Antallet af påbegyndte voksenelevaftaler er øget med omkring 300% i perioden 1995 til 1999 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte aftaler om året til aktuelt af størrelsesordenen påbegyndte aftaler i 1998 og For 2000 er niveauet lavere - omkring aftaler. Stigningen i tilgangen af voksenelever hænger sammen med indførelsen af AF s tilskudsordning til voksenelever og en tilpasning hertil af AER s voksenelevregler. Voksenelever udgør aktuelt ca. 50% af de over 24-årige elever ca. 2/3 blandt mænd og ca. 1/3 blandt kvinder. Aktuelt udgør kvindelige voksenelever omkring 30 til 40% af den samlede voksenelevtilgang mod ca. 20% midt i 90 erne. Voksenelever udgør i dag 10 til 12% af den samlede EUD-tilgang mod 2 til 3% i midten af 90 erne. Tilgangen af elever, som er over 24 år, men som ikke er voksenelever, har i hovedsagen været konstant i perioden med ca til elever. De tekniske uddannelser står for ca. 80% af den samlede tilvækst i voksenelevtilgangen fra 1995 til 1999 herunder især bygge- og anlægsuddannelserne, industriuddannelserne og serviceuddannelserne. Voksenelever var stort set ukendte inden for nogle hovedområder indtil Det gælder for hele det merkantile område, de grafiske uddannelser, serviceuddannelserne og jordbrugsuddannelserne. Voksenelever udgør inden for nogle områder og uddannelser, en endog meget stor del af den samlede EUD-tilgang. Det gælder inden for transportuddannelserne og inden for visse serviceuddannelser. Side 7

8 Antallet af voksenelever er faldet markant - knap 25% - fra 1999 til Faldet vedrører især voksenelevaftaler, som anerkendes som sådan af AER, og som samtidig støttes af AF. Nedgangen i antallet af påbegyndte voksenaftaler vedrører primært mandlige elever. Faldet vedrører først og fremmest de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og transportuddannelserne. Nedgangen vedrører ganske bestemte uddannelser. Herunder især træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og landtransportuddannelsen. Nedgangen er desuden koncentreret til ganske bestemte regioner herunder især Københavnsområdet, Østjylland og Nordjylland. Baggrunden er en politikændring hos de regionale arbejdsmarkedsråd. Herunder tages der i højere grad end tidligere hensyn til antallet af skolepraktikelever, når de regionale arbejdsmarkedsråd fastlægger hvilke uddannelser, der kan ydes støtte til. II. Påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til 2000 Antallet af påbegyndte EUD-aftaler er i perioden 1995 til 2000 formindsket med omkring 25% fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte aftaler om året til aktuelt af størrelsesordenen påbegyndte aftaler. Antallet af praktikpladssøgende elever er parallelt hermed steget. Ifølge Undervisningsministeriet er aktuelt omkring elever registrerede som praktikpladssøgende med et praktikpladsønske, der er bekræftet inden for de seneste 12 mdr., mens ca har bekræftet deres praktikpladsønske inden for 3 mdr. I den samme periode har den demografiske udvikling bevirket, at EUD-områdets primære rekrutteringsgrundlag er blevet mindre. Der er i dag ca. 15% færre i alderen 17 til 20 år end i årgangen er den mindste fødselsårgang i nyere tid i Danmark. De efterfølgende årgange er større, og faldet vil derfor ikke fortsætte. Fremskrivninger foretaget af Undervisningsministeriet viser, at de senere års fald i den potentielle tilgang fra omkring år 2003 til 2005 afløses af en fornyet tilvækst. Omkring 2010 forventes den potentielle elevtilgang at være ca. 10% højere end det aktuelle niveau. En varig nedgang i antallet af påbegyndte praktikpladser vil ud over at betyde begrænsninger i de unges uddannelsesmuligheder have væsentlig betydning for tilgangen af faglært arbejdskraft til arbejdsmarkedet. Ikke mindst på den baggrund er der indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om en styrket indsats på praktikpladsområdet. I forlængelse heraf er der taget en lang række initiativer af de faglige udvalg, erhvervsskolerne, organisationerne m.fl. Resultaterne heraf kan dog endnu ikke spores i de data, som anvendes i beskrivelsen af udviklingen på området. Nedenfor præsenteres en række resultater fra forskellige analyser vedrørende udviklingen i antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Side 8

9 II.1. EUD: Hovederhvervsområder Tabel II.1 viser de påbegyndte EUD-aftalers fordeling på hovederhverv for årene 1995 til De tilsvarende tal for de enkelte uddannelser findes i bilagstabellerne i afsnit V. Tabel II.1: Påbegyndte EUD-aftaler opdelt på hovederhverv 1995 til 2000 Industriuddannelser Bygge- & Anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandeluddannelser Dekoratøruddannelsen Merkantile uddannelser i alt Alle Undervisningsministeriets tal - alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Note: Nederst i tabellen er Undervisningsministeriets tal for antallet af indgåede praktikpladser angivet. Forskellen mellem AER s tal for påbegyndte aftaler og Uvm. s tal for indgåede aftaler fremkommer på grund af forskelle i opgørelsesmetode. Den vigtigste forskel er, at Uvm. tæller alle aftaler med. Det indebærer, at elever, som skifter arbejdsgiver, tæller to gange uanset, at de reelt er i den samme uddannelse. AER tæller kun dobbelt, hvis eleven skifter hovederhvervsområde. Dernæst har det betydning, at Uvm. tæller aftalerne pr. den dag, de modtages af skolerne, mens AER tæller pr. aftalens begyndelsesdato. I absolutte tal er den samlede nedgang i antallet af påbegyndte aftaler i perioden 1995 til af størrelsesordenen aftaler fordelt nogenlunde lige mellem de tekniske uddannelser og de merkantile uddannelser. Inden for visse områder er den kummulerede nedgang i perioden betydelig, fx industri- og kontorområdet. Den relative tilbagegang er markant større inden for det merkantile område end inden for det tekniske område. I midten af 90 erne vedrørte ca. 42% af alle EUD-aftaler merkantile uddannelser - i dag er niveauet ca. 35%. Udviklingen indenfor tre hovedområder industriområdet, kontoruddannelserne og detailhandeluddannelserne har i kraft af disse uddannelsesområders størrelse særlig stor betydning. Ca. 70% af den samlede nedgang vedrører disse tre områder. Inden for det merkantile område er udviklingen fælles for alle uddannelser med undtagelse af finansuddannelserne. Inden for de tekniske uddannelser vedrører udviklingen især det industrielle hovederhvervsområde og levnedsmiddelområdet. De to områder står for ca. 1/3 af den samlede nedgang i antallet af påbegyndte EUD-aftaler og for omkring 2/3 af nedgangen inden for de tekniske uddannelser. En række hovederhvervsområder har heroverfor haft en relativt stabil udvikling. Det gælder især serviceområdet og bygge- og anlægsområdet. Inden for disse områder er der tale om forholdsvis små udsving, som ikke kan tillægges nogen videre betydning dette gælder ikke mindst i lyset Side 9

10 af den samtidige demografiske udvikling, som i sig selv medfører en mindre potentiel tilgang. Det skal dog bemærkes, at begge områder er karakteriseret ved at have mange voksenelevaftaler. Ses der alene på de ordinære aftaler det vil sige excl. voksenelevaftaler og restlæreaftaler - er der inden for begge områder tale om en nedgang på over 20%. Den vigende tendens for påbegyndte EUD-aftaler generelt har været særlig markant fra 1996 til Et par faktuelle forhold, antages at have bidraget til denne udvikling. For det første bortfaldt det generelle praktikpladstilskud ved årsskiftet Det betød, at et ikke ubetydeligt antal praktikpladsaftaler blev påbegyndt tidligere (før årsskiftet 1996/1997), end det ellers vil have været tilfældet. For det andet blev de merkantile uddannelser ændret med et udvidet grundforløb. Det betød, at antallet af praktikpladssøgende elever i en periode var lavere, end det ellers ville have været. Som det fremgår, har antallet af påbegyndte aftaler imidlertid aldrig genfundet niveauet fra tidligere. Disse forhold kan have bidraget til nedgangen i antallet af påbegyndte aftaler, og de kan især have været medvirkende til at skabe det markante brud i Dog kan de langt fra forklare den generelle udvikling. Side 10

11 II.2. EUD: Elevtilgangens køns- og aldersfordeling Tabel II.2 viser antallet af påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til 2000 opdelt på køn og alder. Tabel II.2: Antal påbegyndte EUD-aftaler i perioden 1995 til 2000 opdelt efter køn og alder Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Kvinder < 20 år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år 544 3, , , , , , år 334 2, , , , , ,9 > 39 år 332 2, , , , , ,0 Mænd < 20 år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år 615 2, , , , , , år 291 1, , , , , ,1 > 39 år 261 1, , , , , ,0 Alle < 20 år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , , år 625 1, , , , , ,9 > 39 år 593 1, , , , , ,2 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli De kvindelige elevers andel af tilgangen er steget en anelse en udvikling der synes at hænge sammen med udviklingen på det merkantile område, hvor de kvindelige elever udgør en noget større andel af en væsentligt mindre samlet tilgang. Der er sket et forholdsvis kraftigt skred i elevtilgangens aldersfordeling. Selvom der i perioden er sket en markant nedgang i antallet af påbegyndte praktikpladser, er antallet af påbegyndte praktikpladser indgået med elever i de ældre aldersklasser øget betydeligt. Nedgangen i antallet af påbegyndte praktikpladser vedrører således udelukkende de yngre aldersklasser. I tabel II.3 er udviklingen i elevtilgangens aldersfordeling opsummeret, idet tabellen viser tilgangens fordeling på elever under 25 år henholdsvis over 24 år. Side 11

12 Tabel II.3.: Under 25-årige og over 24-årige som andel af tilgangen Til EUD 1995, 1999 og Under 25 år Over 24 år Under 25 år Over 24 år Under 25 år Over 24 år Kvinder Antal Andel i % 84,9% 15,1% 71,4% 28,6% 71,4% 28,6% Mænd Antal Andel i % 89,5% 10,5% 77,0% 23,0% 80,2% 19,8% Alle Antal Andel i % 87,7% 12,3% 74,7% 25,3% 76,6% 23,4% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Det fremgår af tabellen, at omkring hver fjerde EUD-aftale i dag vedrører elever, som er 25 år eller ældre. For blot 5 år siden gjaldt det hver ottende EUD-aftale. De ældre aldersgruppers tyngde i den samlede tilgang er større blandt kvinder end blandt mænd et forhold, som traditionelt har været gældende. De ældre aldersgruppers øgede vægt i den samlede tilgang til EUD-området er belyst yderligere i figur II.1. Figuren viser en indekseret fremstilling af udviklingen i elevtilgangen for forskellige aldersgrupper for perioden 1995 til Figur II.1: EUD-tilgangen indekseret for forskellige aldersgrupper Index (1995 = 100) > 39 år år år år år år < 20 år Figuren viser, at alle aldersgrupper under 25 år har haft en negativ udvikling, mens der er blevet flere i alle aldersgrupper over 25 år. Det er bemærkelsesværdigt, at udviklingen ser ud til systematisk at følge elevernes alder. Jo yngre elevgruppe, desto større relativ nedgang i antallet af påbegyndte aftaler, og jo ældre elevgruppe, desto større relativ stigning i antallet af påbegyndte aftaler. En del af denne udvikling kan forklares med den demografiske udvikling i perioden, som i store træk karakteriseres ved den samme tendens; men den kan dog langt fra stå alene som forklaring. Side 12

13 Eksempelvis er antallet af aftaler indgået med elever under 20 år faldet med ca. 45%. I den samme periode er antallet af årige, som nævnt, faldet med 15%. Ændringen i elevtilgangens alderssammensætning og gennemsnitsalder har forskellig styrke på tværs af hovederhvervsområder. Således er den generelle udvikling, som er beskrevet i figuren, væsentlig mere markant inden for de merkantile uddannelser end inden for de tekniske uddannelser. Inden for det merkantile område er tendensen stærkere i tilgangen af kvindelige elever, end den er i tilgangen af mandlige elever. På det tekniske område er forholdet omvendt. Udviklingen på det merkantile område hænger ikke mindst sammen med det forhold, at der praktisk taget ikke var voksenelever på området, før AF-ordningen blev indført i 1997 (jf afsnit IV.2). Tabel II.4 viser udviklingen i gennemsnitsalderen for nystartede EUD-elever opdelt på hovederhvervsområder. Tabel II.4: Gennemsnitsalderen for EUD-elever ved EUD-aftalens start 1995 til 2000 Industriuddannelser 19,6 19,9 21,6 22,3 21,9 21,8 Bygge- & Anlægsuddannelser 19,5 19,8 21,0 21,6 21,8 21,5 Grafiske uddannelser 21,6 22,4 21,9 23,0 23,6 23,5 Serviceuddannelser 20,9 21,4 21,9 22,3 24,6 25,2 Levnedsmiddeluddannelser 21,5 21,4 22,3 22,5 22,5 22,4 Jordbrugsuddannelser 20,8 21,3 21,7 22,9 22,4 22,4 Landtransportuddannelser 23,9 23,3 26,2 24,6 27,4 24,4 Øvrige tekniske uddannelser 24,3 24,9 24,6 25,6 26,4 26,6 Kontoruddannelser 21,8 22,3 22,7 23,2 23,6 24,0 Finansuddannelser 20,3 20,8 20,8 20,8 20,9 20,9 Handelsuddannelser 20,3 20,4 21,1 22,1 22,3 22,1 Detailhandeluddannelser 19,4 19,6 20,3 20,7 21,0 20,9 Dekoratøruddannelsen 21,6 21,7 23, Alle 20,5 20,7 21,7 22,1 22,5 22,4 Alle kvinder 21,4 21,8 22,6 23,0 23,6 23,8 Alle mænd 19,9 20,0 21,1 21,6 21,8 21,3 Undervisningsministeriets tal alle 21,1 21,3 22,3 22,6 22,9 23,0 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Note: Tabellen citerer nederst Undervisningsministeriets beregning af elevernes gennemsnitsalder. Det fremgår, at disse tal generelt er højere. Forskellen fremkommer på grund af metode forskelle ved tællingen af EUD-aftaler (se noten til tabel II.1), som bevirker, at Uvm. s opgørelse indeholder et antal dobbelttællinger, og at Uvm. ikke som AER tager udgangspunkt i uddannelsens startdato, men derimod i dens modtagelsesdato, som i reglen ligger noget senere. Det fremgår, at der er forholdsvis store forskelle med hensyn til gennemsnitsalder de enkelte hovederhvervsområder imellem. Det fremgår, at gennemsnitsalderen for nye elever er steget med omkring 2 år i perioden. Stigningen i gennemsnitsalderen gælder såvel for mandlige som for kvindelige elever, og det gælder inden for det merkantile område såvel som inden for det tekniske område. Gennemsnitsalderen er traditionelt højere blandt kvindelige elever end blandt mandlige. Forskellen er øget væsentligt i perioden. Serviceuddannelserne skiller sig ud ved en markant større stigning i gennemsnitsalderen end for alle andre områder. Årsagen hertil antages at være en ændring på området, hvorefter en række uddannelsesaktiviteter, som før fandt sted i andre regier, er omlagt til egentlige erhvervsudddan- Side 13

14 nelser. Der er herunder oprettet flere nye EUD-uddannelser på området, som især henvender sig til ufaglærte, som i forvejen er beskæftiget indenfor området - f.eks. serviceassistentuddannelsen. De senere års stigning i gennemsnitsalderen blandt nye EUD-elever hænger ikke mindst sammen med demografiske forskydninger og den markant øgede tilgang af voksenelever. For at kunne vurdere betydningen af voksenelevtilgangen for udviklingen i gennemsnitsalderen, er gennemsnitsalderen beregnet for tilgangen af EUD-elever excl. voksenelever. Resultatet er gengivet i tabel II.5. Tabel II.5: Gennemsnitsalderen for EUD-elever excl. voksenelever ved EUD-aftalens start 1995 til 2000 Industriuddannelser 18,9 18,8 19,5 19,4 19,2 19,7 Bygge- & Anlægsuddannelser 19,1 19,2 19,5 19,4 19,6 19,7 Grafiske uddannelser 21,4 21,6 21,7 22,1 22,4 22,7 Serviceuddannelser 20,9 21,3 21,7 21,6 22,2 22,4 Levnedsmiddeluddannelser 20,8 20,7 21,6 21,5 21,5 21,6 Jordbrugsuddannelser 20,7 21,2 21,1 21,3 21,1 21,4 Landtransportuddannelser 20,2 21,1 21,2 20,4 21,0 21,1 Øvrige tekniske uddannelser 24,3 24,9 24,6 25,1 26,2 26,2 Kontoruddannelser 21,7 22,3 22,7 22,8 23,1 23,4 Finansuddannelser 20,3 20,8 20,8 20,8 20,9 20,9 Handelsuddannelser 20,2 20,4 20,9 21,4 21,5 21,3 Detailhandeluddannelser 19,4 19,6 20,1 20,2 20,4 20,5 Dekoratøruddannelsen 21,6 21,7 23,2 Alle 20,1 20,3 20,9 20,8 20,9 21,1 Alle kvinder 21,2 21,5 22,2 22,1 22,5 22,7 Alle mænd 19,4 19,5 19,9 19,8 19,8 20,0 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Det fremgår af tabellen, at gennemsnitsalderen er steget med ca. 1 år for den andel af de nye EUD-elever, som ikke er voksenelever. Stigningen er lidt større blandt de kvindelige elever, end den er blandt de mandlige elever. Stigningen i gennemsnitsalderen genfindes inden for alle hovederhvervsområder. Blandt de større uddannelsesområder er stigningen lidt større inden for kontoruddannelserne end inden for andre områder. En sammenligning af tabel II.4 og tabel II.5 viser, at det især er den øgede tilgang af voksenelever, der trækker gennemsnitsalderen blandt nye EUD-elever i vejret. Den resterende stigning kan i vidt omfang forklares med demografiske forskydninger. Der synes således at være tale om en effekt, der i højere grad skyldes en ændret sammensætning i elevtilgangen, end f.eks. en adfærdsændring blandt unge uddannelsessøgende generelt. II.3. EUD: Uddannelsesmønsteret De senere års udvikling har betydet en forskydning i det samlede uddannelsesmønster. Målt udfra antallet af påbegyndte EUD-aftaler er bygge- og anlægsuddannelserne i dag den største samlede uddannelsesgruppe på EUD-området. Tidligere tilfaldt den position kontoruddannelserne og de industrielle uddannelser. Side 14

15 Tabel II.6. viser elevtilgangens fordeling på hovederhvervsområder for henholdsvis mandlige og kvindelige elever i 1995 og Tabellen uddyber tabel II.1. Tabel II.6: Tilgangen af mandlige og kvindelige elever fordelt på hovederhverv 1995 og Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Industriuddannelser 1,4% 29,6% 18,3% 2,6% 26,5% 16,6% Bygge- & Anlægsuddannelser 2,3% 26,0% 16,5% 4,0% 34,1% 21,7% Grafiske uddannelser 1,3% 1,6% 1,5% 1,5% 1,7% 1,6% Serviceuddannelser 10,5% 0,8% 4,7% 13,7% 0,7% 6,0% Levnedsmiddeluddannelser 13,7% 8,1% 10,4% 14,4% 8,2% 10,8% Jordbrugsuddannelser 3,7% 2,6% 3,0% 3,5% 2,8% 3,1% Landtransportuddannelser 0,5% 4,2% 2,7% 0,6% 4,1% 2,7% Øvrige tekniske uddannelser 2,0% 1,1% 1,4% 1,2% 0,5% 0,8% Tekniske uddannelser i alt 35,4% 74,1% 58,6% 41,4% 78,7% 63,3% Kontoruddannelser 33,7% 8,4% 18,5% 31,9% 6,4% 16,9% Finansuddannelser 2,6% 2,1% 2,3% 3,3% 2,3% 2,7% Handelsuddannelser 1,2% 3,5% 2,6% 1,9% 2,8% 2,4% Detailhandeluddannelser 26,7% 12,0% 17,9% 21,5% 10,0% 14,7% Dekoratøruddannelsen 0,5% 0,0% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% Merkantile uddannelser i alt 64,6% 25,9% 41,4% 58,6% 21,3% 36,7% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal i alt Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Tabellen viser, at der er sket væsentlige forskydninger i uddannelsesmønsteret set som elevtilgangens fordeling på hovederhvervsområder. Bygge- og anlægsområdet er i dag mål for en relativt større del af tilgangen af mandlige elever, mens især det merkantile område fylder relativt mindre. Serviceuddannelserne er mål for en relativt større del af tilgangen af kvindelige elever. Også her fylder især det merkantile område relativt mindre. Tabel II.7 viser de ti enkeltuddannelser, hvor der er påbegyndt flest uddannelsesaftaler i Tabellen viser også de enkelte uddannelsers ranking i Tabel II.7: De ti største EUD-uddannelser i 2000 Påbegyndte EUD-aftaler Andel 2000 Kumm Rank-95 Kontoruddannelser ,9% 16,9% 1 Detailhandelsudd ,7% 31,6% 2 Træfagenesbyggeudd ,5% 38,1% 4 Elektrikeruddannelsen ,6% 42,7% 5 Smedeuddannelsen ,6% 46,3% 3 Auto-&autoelektroudd ,3% 49,6% 6 Finansuddannelser ,7% 52,3% 10 Mureruddannelsen ,5% 54,8% 18 Handelsuddannelser ,4% 57,2% 8 Frisøruddannelsen ,3% 59,5% 13 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Side 15

16 Det fremgår, at der er sket en række forskydninger i perioden. De største enkeltuddannelser er fortsat kontoruddannelserne (alle specialer og uddannelser under ét) og detailhandeluddannelserne (alle specialer og uddannelser under ét). De ti største EUD-uddannelser står i dag for ca. 60% af den samlede tilgang. Koncentrationen af tilgangen omkring de største uddannelser er aftaget en anelse i perioden. II.4. EUD: Rekrutteringsmønsteret Ældre elevgruppers øgede vægt i det samlede billede må, som nævnt, antages i høj grad at hænge sammen med indførelsen af AF s tilskudsordning i Til belysning heraf vises i tabel II.8. tilgangen af elever over 24 år og tilgangen af voksenelever i forhold til den samlede tilgang. Tabel II.8: Tilgangen af voksenelever og EUD-elever over 24 år i perioden 1995 til 2000 Kvinder EUD-elever heraf elever over 24 år heraf voksenelever Elever over 24 år i % af alle EUD-elever 15,1% 17,4% 22,5% 25,8% 28,6% 28,6% Voksenelever i % af alle EUD-elever 1,3% 1,5% 3,5% 8,1% 10,6% 9,8% Voksenelever i % af alle elever over 24 år 8,4% 8,6% 15,8% 31,2% 37,2% 34,4% Mænd EUD-elever heraf elever over 24 år heraf voksenelever Elever over 24 år i % af alle EUD-elever 10,5% 11,5% 17,7% 22,1% 23,0% 19,8% Voksenelever i % af alle EUD-elever 3,3% 3,8% 9,0% 14,0% 15,0% 10,8% Voksenelever i % af alle elever over 24 år 31,8% 33,0% 50,5% 63,4% 65,1% 54,5% Alle EUD-elever heraf elever over 24 år heraf voksenelever Elever over 24 år i % af alle EUD-elever 12,3% 13,9% 19,7% 23,6% 25,3% 23,4% Voksenelever i % af alle EUD-elever 2,5% 2,9% 6,7% 11,6% 13,2% 10,4% Voksenelever i % af alle elever over 24 år 20,3% 20,6% 33,8% 49,4% 52,4% 44,4% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Voksenelevers andel af det samlede antal påbegyndte aftaler er øget markant efter Voksenelever udgør i dag 45-50% af tilgangen af elever over 24 år andelen er højere blandt mandlige elever og væsentligt lavere blandt kvindelige elever. Stigningen i tilgangen af voksenelever forklarer stort set stigningen i tilgangen af elever over 24 år. Antallet af voksenelever er faldet fra 1999 til Nedgangen vedrører især mandlige elever. Denne udvikling belyses mere udførligt i afsnit IV. En del EUD-aftaler er restlæreaftaler indgået med elever fra SKP-ordningen. Tabel II.9. viser udviklingen i antallet af restlæreaftaler indgået med tidligere SKP-elever i forhold til antallet af EUD-aftaler i øvrigt. Side 16

17 Tabel II.9: Tilgangen af elever i restlæreaftale og af EUD-elever i perioden 1995 til 2000 Kvinder EUD-elever heraf restlæreaftaler Restlæreaft. i % af alle EUD-aftaler 2,8% 2,0% 3,3% 3,5% 5,1% 7,1% Mænd EUD-elever heraf restlæreaftaler Restlæreaft. i % af alle EUD-aftaler 4,8% 3,4% 5,8% 5,1% 6,1% 8,7% Alle EUD-elever heraf restlæreaftaler Restlæreaft. i % af alle EUD-aftaler 4,0% 2,9% 4,8% 4,5% 5,7% 8,1% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Antallet af påbegyndte EUD-aftaler er faldet. Ikke desto mindre viser tabellen, at antallet af restlæreaftaler er øget væsentligt mod periodens slutning en stigning, som gælder både mandlige og kvindelige elever. Restlæreaftaler udgør i dag en væsentligt større andel af det samlede antal påbegyndte EUDaftaler end tidligere. Hvis tabel II.8 og tabel II.9 betragtes under ét, kan det konstateres, at den andel af de samlede EUD-aftaler, der indgås på traditionelle vilkår d.v.s. der er ikke tale om voksen- eller restlæreaftaler er blevet væsentligt mindre. I tabel II.10 vises restlæreaftalernes andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler fordelt på hovederhvervsområder. Side 17

18 Tabel II.10: Restlæreaftaler som andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler fordelt på hovederhvervsområder 1995 til 2000 Industriuddannelser 6,4% 4,3% 7,8% 6,1% 8,6% 11,3% Bygge & anlægsudd. 6,2% 4,5% 8,5% 7,7% 8,4% 11,5% Grafiske uddannelser 1,7% 2,8% 7,7% 4,5% 4,3% 6,1% Serviceuddannelser 4,0% 2,7% 5,3% 5,7% 4,9% 6,4% Levnedsmiddeludd. 5,6% 3,4% 6,5% 5,7% 5,4% 7,7% Jordbrugsuddannelser 6,2% 6,4% 7,6% 7,4% 7,6% 13,1% Landtransportudd. 11,7% 8,0% 8,7% 7,7% 7,5% 15,2% Øvrige tekniske udd. 5,6% 10,5% 13,1% 11,0% 16,2% 22,0% Kontoruddannelser 1,1% 0,7% 1,4% 1,3% 3,8% 6,0% Finansuddannelser Handelsuddannelser 0,5% 0,2% 0,5% 0,6% 1,1% 2,5% Detailhandelsudd. 1,2% 0,6% 0,6% 0,5% 1,4% 2,1% Dekoratøruddannelsen 1,3% 1,5% 0,0% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Tabellen viser, at restlæreaftaler spiller en meget forskellig rolle inden for de forskellige hovederhvervsområder betydningen er generelt større på det tekniske område og herindenfor ikke mindst i de meget store uddannelsesområder industriuddannelser og bygge- & anlægsuddannelser. Den føromtalte stigning i restlæreaftalernes andel af alle EUD-aftaler i 2000 kan, idet der tages hensyn til uddannelsesområdernes størrelse, især henføres til industriuddannelserne, bygge- & anlægsuddannelserne samt kontoruddannelserne. II.5. EUD: Offentlige og private arbejdsgivere Tabel II.11. viser offentlige og private arbejdsgiveres andele af det samlede antal påbegyndte praktikpladser i perioden 1995 til Side 18

19 Tabel II.11: EUD-aftaler påbegyndt i perioden 1995 til 2000 fordelt på private henholdsvis offentlige arbejdsgivere Tekniske uddannelser Private arbejdsgivere 93,9% 93,4% 91,7% 93,2% 93,6% 92,9% Offentlige arbejdsgivere 5,6% 6,0% 7,9% 6,4% 6,0% 6,6% Statslige arbejdsgivere 1,3% 1,6% 2,1% 2,2% 1,9% 1,6% Amtskommunale arbejdsgivere 1,3% 1,2% 1,6% 1,2% 1,4% 1,9% Kommunale arbejdsgivere 3,0% 3,1% 4,2% 2,9% 2,6% 3,0% Ukendt 0,5% 0,6% 0,3% 0,4% 0,4% 0,4% I alt (antal) Merkantile uddannelser Private arbejdsgivere 86,4% 86,0% 86,0% 85,7% 84,7% 85,0% Offentlige arbejdsgivere 12,9% 13,2% 13,2% 13,7% 14,7% 14,5% Statslige arbejdsgivere 5,7% 5,7% 5,2% 5,5% 5,2% 5,2% Amtskommunale arbejdsgivere 2,7% 2,6% 3,2% 3,1% 3,4% 3,6% Kommunale arbejdsgivere 4,4% 5,0% 4,8% 5,1% 6,0% 5,7% Ukendt 0,7% 0,8% 0,7% 0,6% 0,7% 0,5% I alt (antal) Alle Private arbejdsgivere 90,8% 90,4% 89,3% 90,4% 90,5% 90,0% Offentlige arbejdsgivere 8,6% 8,9% 10,2% 9,2% 9,1% 9,5% Statslige 3,1% 3,3% 3,5% 3,5% 3,1% 2,9% Amtslige 1,9% 1,7% 2,3% 1,9% 2,1% 2,6% Kommunale 3,6% 3,9% 4,5% 3,7% 3,8% 4,0% Ukendt 0,6% 0,7% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% I alt (antal) Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen viser en relativt stabil fordeling mellem offentlige og private arbejdsgivere. Dog er de offentlige arbejdsgiveres andel af den samlede tilgang øget en anelse. Inden for gruppen af offentlige arbejdsgivere er der imidlertid sket en forskydning, idet statens andel af det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler i den offentlige sektor er mindsket i 1999 og 2000 fra ca % til nu ca. 30%. Amterne har øget antallet af påbegyndte EUD-aftaler i sidste halvdel af perioden. Antallet i de senere år har været nogenlunde konstant for kommunernes vedkommende. Erhvervsuddannelsesområdet har i en rapport fra foråret 2001 også beskæftiget sig med EUDaftalernes fordeling på offentlige og private arbejdsgivere. I modsætning til tabellen ovenfor vurderede EUR udviklingen ud fra bestandstal beregnet af AER. I tabel II.12 vises en opdateret udgave af de data EUR bragte i sin rapport. Side 19

20 Tabel II.12: Bestanden af EUD-elever ultimo året i perioden 1995 til 2000 fordelt på private henholdsvis offentlige arbejdsgivere Tekniske uddannelser Private arbejdsgivere 94,7% 95,1% 94,7% 94,3% 94,2% 94,2% Offentlige arbejdsgivere 5,3% 4,9% 5,3% 5,7% 5,8% 5,8% Statslige arbejdsgivere 1,7% 1,8% 1,9% 2,3% 2,3% 2,1% Amtskommunale arbejdsgivere 1,1% 0,9% 1,0% 1,0% 1,1% 1,2% Kommunale arbejdsgivere 2,3% 2,1% 2,4% 2,4% 2,4% 2,5% Ukendt 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt (antal) Merkantile uddannelser Private arbejdsgivere 84,6% 84,9% 85,3% 85,0% 85,3% 84,6% Offentlige arbejdsgivere 15,4% 15,1% 14,7% 15,0% 14,7% 15,4% Statslige arbejdsgivere 7,8% 7,6% 6,4% 6,1% 5,7% 5,6% Amtskommunale arbejdsgivere 2,7% 2,6% 3,0% 3,6% 3,4% 3,7% Kommunale arbejdsgivere 4,8% 4,8% 5,2% 5,3% 5,5% 6,0% Ukendt 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt (antal) Alle Private arbejdsgivere 91,0% 91,6% 91,6% 91,5% 91,4% 91,3% Offentlige arbejdsgivere 9,0% 8,4% 8,4% 8,5% 8,6% 8,7% Statslige 4,0% 3,8% 3,4% 3,4% 3,3% 3,1% Amtslige 1,7% 1,5% 1,7% 1,8% 1,8% 2,0% Kommunale 3,2% 3,1% 3,3% 3,3% 3,4% 3,6% Ukendt 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt (antal) Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen bekræfter en relativt stabil fordeling mellem offentlige og private arbejdsgivere. Mens de offentlige arbejdsgiveres andel af den samlede tilgang er øget en anelse, er de offentlige arbejdsgivers andel af bestanden dog faldet en anelse. Også på bestandsniveau ses en forskydning inden for gruppen af offentlige arbejdsgivere, som især indebærer en mindre elevbestand hos statslige arbejdsgivere. II.6. EUD-tilgang, SKP-tilgang og praktikpladssøgende Afslutningsvis og uden nogen videre detaljering viser tabel II.13 en sammenstilling af AER s opgørelse af EUD-tilgangen og SKP-tilgangen fordelt på hovederhvervsområder i 2000 med praktikpladskøen, således som den er fremstillet i Undervisningsministeriets opgørelser, idet AER ikke har egne data vedrørende praktikpladssøgende. Side 20

21 Tabel II.13: Påbegyndte EUD-elever og tilgangen af SKP-elever i 2000 sammenholdt med Undervisningsministeriets opgørelse af praktikpladssøgende ultimo april 2001 Praktikpladssøgende april 2001 (hvori indgår alle SKP-elever) EUDtilgang 2000 SKPtilgang 2000 Bekr. Inden for 3 mdr. Bekr. inden for 6 mdr. Bekr. inden for 12 mdr. Industriuddannelser Bygge- & Anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandeluddannelser Merkantile uddannelser i alt Alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 og Undervisningsministeriet august Tabellen tegner en overordnet billede af en praktikpladssituation præget af en væsentlig praktikpladsmangel. Tabellen fanger ikke det mangetydige billede, der tegner sig, hvis fokus rettes mod de enkelte uddannelser, og hvis der fokuseres på forskellige regioner. Om end der helt overordnet mangler praktikpladser, er der samtidig inden for nogle hovederhvervsområder på én gang uddannelser, hvor der er mange praktikpladssøgende og mange SKP-elever og uddannelser, hvortil der mangler elever. Noget tilsvarende gør sig gældende på tværs af regioner. Tabellens overordnede billede rækker heller ikke til en vurdering af de meget forskelligartede årsager og dynamikker, der knytter sig til udviklingen på de enkelte områder. Et mere detaljeret billede af sådanne forhold, forudsætter kvalitative data og analyser, som AER ikke umiddelbart har mulighed for at indsamle og udføre. III. Påbegyndte SKP-forløb i perioden Parallelt med de senere års nedgang i antallet af påbegyndte EUD-aftaler er tilgangen til SKP steget betydeligt. Antallet af påbegyndte SKP-forløb er mere end fordoblet i perioden 1995 til 2000 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte forløb årligt til aktuelt af størrelsesordenen knap Nedenfor præsenteres en række resultater fra forskellige analyser vedrørende udviklingen i tilgangen til SKP. Side 21

22 III.1. SKP: Hovederhvervsområder Tabel III.1 viser tilgangen til SKP opdelt på hovederhvervsområder i perioden 1995 til De tilsvarende tal for de enkelte uddannelser findes i bilagstabellerne i afsnit V. Tabel III.1: Antal påbegyndte SKP-forløb opdelt på hovederhverv 1995 til 2000 Industriuddannelser Bygge- & anlægsuddannelser Grafiskeuddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandeluddannelser Dekoratøruddannelser Merkantile uddannelser i alt Alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Det fremgår, at en meget stor del af stigningen i tilgangen til SKP vedrører de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og kontoruddannelserne tre i øvrigt meget store uddannelsesområder. De tre områder står for ca. 2/3 af den samlede tilgang til SKP. Tæt ved 80% af den samlede stigning i tilgangen til SKP i perioden vedrører disse tre områder. To af disse tre områder de industrielle uddannelser og det merkantile område er jf afsnit II.1. karakteriseret ved en betydelig nedgang i antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Nedgangen i antallet af påbegyndte EUD-aftaler på kontorområdet er langt større end stigningen i tilgangen til området via SKP. Det samlede nettoantal af elever, som i løbet af et år påbegynder en kontoruddannelse, er således faldet med ca svarende til ca. 30%. Bygge- og anlægsområdet er et af de områder, hvor nedgangen i antallet af påbegyndte aftaler har været forholdsvis begrænset. Den samlede elevsøgning til netop disse uddannelser synes således at være øget. Det gælder især inden for tre uddannelser - træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og bygningsmaleruddannelsen. Eksempelvis er antallet af påbegyndte aftaler øget med op mod 15% til omkring aftaler inden for den største af disse tre uddannelser, træfagenes byggeuddannelse. Samtidig er tilgangen til SKP øget med knap 200% til ca. 500 elever. Imidlertid udgøres stigningen i påbegyndte EUDaftaler stort set af restlæreaftaler. Samlet er antallet af elever, der påbegynder denne uddannelse, øget med netto ca. 300 elever svarende til 15%. III.2. SKP-tilgangens køns- og aldersfordeling Tabel III.2. viser tilgangen af SKP-elever opdelt på køn og alder. Side 22

23 Tabel III.2: Antal påbegyndte SKP-forløb i perioden 1995 til 2000 opdelt efter køn og alder Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Kvinder < 20 år , , , , , , år , , , , , , år 44 5,8 47 4,9 87 8,4 92 6, , , år 79 10, , , , , , år 78 10, , , , , , år 56 7, ,0 81 7, , , ,8 > 39 år 48 6, ,0 82 8, , , ,3 Mænd < 20 år , , , , , , år , , , , , , år 55 4,1 68 4,7 79 4,4 92 4,9 96 4, , år , , , , , , år 106 7, , ,8 91 4, , , år 42 3,1 55 3,8 54 3,0 72 3, ,5 79 2,8 > 39 år 34 2,5 43 3,0 40 2,2 70 3, , ,7 Alle < 20 år , , , , , , år , , , , , , år 99 4, , , , , , år , , , , , , år 184 8, , , , , , år 98 4, , , , , ,1 > 39 år 82 3, , , , , ,6 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Det fremgår, at kønsfordelingen i tilgangen til SKP har ændret sig noget i løbet af perioden. Kvindelige elevers andel af tilgangen til SKP er i perioden øget fra ca. 35% til godt 40% af den samlede tilgang. Tilgangen af kvindelige elever er øget med ca. 160%, mens tilgangen af mandlige elever kun er øget med 100%. Det fremgår desuden, at aldersfordelingen i tilgangen til SKP har ændret sig væsentligt og på helt forskellig måde for de to køn. Tabel III.3. viser en forenklet fremstilling af aldersfordelingen, idet den opregner de over 24-årige henholdsvis de under 25-årige som andele af den samlede SKP-tilgang i 1995, 1999 og Tabel III.3.: Under 25-årige og over 24-årige som andel af tilgangen til SKP Under 25 år Over 24 år Under 25 år Over 24 år Under 25 år Over 24 år Kvinder Antal Andel i % 65,3% 34,7% 47,4% 52,6% 50,4% 49,6% Mænd Antal Andel i % 76,5% 23,5% 76,2% 23,8% 80,7% 19,3% Alle Antal Andel i % 72,5% 27,5% 62,8% 37,2% 68,3% 31,7% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Side 23

24 Parallelt med den generelle stigning i den samlede tilgang er der sket en væsentlig forskydning i aldersfordelingen i nytilgangen til SKP, idet de yngste aldersgrupper relativt fylder mindre i den samlede tilgang. Elever, som er 24 år eller yngre, udgør aktuelt ca. 68% af tilgangen. Det er et fald fra omkring 72% midt i 90 erne. Den øgede tilgang synes således umiddelbart især at vedrøre lidt ældre aldersgrupper. Den generelle forskydning dækker imidlertid over helt forskellige udviklinger i tilgangen af henholdsvis mandlige og kvindelige elever. I tilgangen af mandlige SKP-elever udgør de ældre aldersklasser i dag en lidt mindre andel end for 5 år siden. Derimod udgør de ældre aldersklasser i dag en markant større andel af tilgangen af kvindelige SKP-elever. De relativt største stigninger i tilgangen inden for de ældre aldersklasser findes for de over 30 årige kvindelige elever. Tabel III.4. viser gennemsnitsalderen for nystartede SKP-elever opdelt på hovederhvervsområder. Tabel III.4: Gennemsnitsalderen for SKP-elever ved SKP-forløbets start 1995 til 2000 Industriuddannelser 21,5 21,0 21,3 21,0 21,1 21,1 Bygge- & Anlægsuddannelser 21,5 21,5 20,9 20,9 21,8 21,0 Grafiske uddannelser 22,7 22,9 21,7 22,9 22,5 24,0 Serviceuddannelser 23,2 23,7 23,7 23,7 23,8 23,4 Levnedsmiddeluddannelser 23,1 26,0 24,7 24,9 26,7 24,4 Jordbrugsuddannelser 23,3 23,0 22,0 22,9 22,8 22,4 Landtransportuddannelser 21,6 21,7 22,2 22,4 23,9 22,6 Øvrige tekniske uddannelser 25,4 26,5 25,4 26,3 27,6 27,6 Kontoruddannelser 29,0 31,8 32,1 32,7 31,7 32,3 Handelsuddannelser 31,0 29,7 31,0 29,4 31,7 Detailhandeluddannelser 20,3 22,0 22,0 24,0 26,8 25,6 Alle 22,7 23,8 22,8 24,3 24,8 23,8 Alle kvinder 24,2 26,6 25,3 27,6 27,9 27,3 Alle mænd 21,8 21,9 21,3 21,7 22,2 21,3 Undervisningsministeriets tal bestand 23,1 24,2 24,5 25,2 27,6 26,4 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Note: Nederst i tabellen er Undervisningsministeriets tal for SKP-bestandens gennemsnitsalder citeret. Gennemsnitsalderen er naturligt højere i bestanden, end den er i tilgangen, fordi bestanden beregner elevernes alder på beregningsdagen og ikke ved deres indtræden. Som det fremgår, slår den forskellige udvikling i tilgangen af mandlige og kvindelige SKPelever igennem i gennemsnitsalderen blandt nye elever inden for de forskellige hovederhversområder. Der kan på det generelle plan konstateres en stigning i gennemsnitsalderen blandt de kvindelige elever og et fald blandt de mandlige elever. Det er bemærkelsesværdigt, at der er endog meget store variationer på tværs af hovederhvervsområder. Det gælder såvel i forhold til gennemsnitsalderens niveau som i forhold til dens udvikling i perioden. Gennemsnitsalderen er væsentligt højere inden for de merkantile uddannelser end inden for de tekniske uddannelser. Inden for de tekniske uddannelser er gennemsnitsalderen særligt lav inden for tre områder med en traditionelt stor overvægt af mandlige elever industriuddannelser, bygge- & anlægsuddannelser og jordbrugsuddannelser. Side 24

25 Sammenlignes der med tabel II.4 kan det inden for en række tekniske hovederhvervsområder konstateres, at gennemsnitsalderen blandt SKP-elever i dag gennemgående er lavere end blandt nye EUD-elever. I midten af 90 erne var forholdet det omvendte endda forholdsvis markant. Det kan således konstateres, at den generelle stigning i gennemsnitsalderen blandt nye SKPelever fremkaldes af udviklingen inden for en række uddannelser med en traditionelt stor overvægt af kvindelige elever - herunder især de merkantile uddannelser. III.3. SKP-uddannelsesmønsteret Tabel III.5. viser de tolv mest søgte uddannelser i SKP-regi (SKP-tilgang). Tabel III.5: De 12 største SKP-uddannelser i 2000 SKP-elever Andel i Kumm. Rank Kontoruddannelser ,7% 15,7% 7 Data- og kommunikationsudd ,5% 27,2% 15 Træfagenes byggeudd ,2% 37,4% 3 Auto- og autoelektroudd ,6% 45,0% 4 Bygningsmaleruddannelsen ,1% 50,1% 11 Elektrikeruddannelsen ,1% 55,2% 9 Beklædningshåndværkerudd ,1% 60,2% 10 Kok og smørrebrødsjomfruudd ,8% 65,0% 2 Transportuddannelsen ,5% 68,5% - Elektronik- og svagstrømsudd ,2% 71,7% 1 Detailhandelsuddannelser ,2% 74,8% 12 Køkkenassistentuddannelsen ,8% 77,6% 5 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Der er sket væsentlige forskydninger i elevtilgangens fordeling på uddannelser forskydninger som i høj grad kan kædes sammen med den kraftige stigning i elevtilgangen og ændringen i tilgangens køns- og aldersfordeling. De to største SKP-uddannelser havde væsentligt mindre betydning ved periodens start, mens den dengang største SKP-uddannelse nu er at finde langt nede på listen. Den største uddannelse i SKP er i dag kontoruddannelserne (alle specialer inkluderet). Udviklingen inden for denne ene uddannelse er helt særegen. Tilgangen er således øget med over 500%. 90% af tilgangen er kvinder og ca % af tilgangen udgøres af elever over 25 år. Koncentrationen af elevtilgangen omkring de mest søgte uddannelser i SKP er øget noget siden De tre mest søgte uddannelser havde i 2000 godt 37% af den samlede tilgang til SKP. Det tilsvarende tal for 1995 var godt 27%. De ti mest søgte uddannelser står for godt 70% af den samlede elevtilgang i Det svarer derimod stort set til niveauet fra Tabel III.6. viser elevtilgangens fordeling på køn og hovederhverv i 1995 og i Tabellen uddyber tabel III.1. Side 25

26 Tabel III.6: Tilgangen af SKP-elever fordelt på køn og hovederhverv 1995 og Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Industriuddannelser 1,6% 40,3% 26,5% 3,0% 43,6% 26,9% Bygge- & anlægsuddannelser 6,5% 27,1% 19,7% 12,4% 32,5% 24,2% Grafiske uddannelser 1,6% 0,7% 1,0% 3,4% 1,4% 2,2% Serviceuddannelser 24,0% 2,4% 10,1% 17,7% 1,2% 8,0% Levnedsmiddeluddannelser 33,9% 8,1% 17,3% 13,1% 6,2% 9,0% Jordbrugsuddannelser 8,4% 4,8% 6,1% 6,4% 3,4% 4,6% Landtransportuddannelser 1,6% 8,7% 6,2% 2,1% 6,2% 4,6% Øvrige tekniske uddannelser 4,4% 5,2% 4,9% 1,1% 1,2% 1,1% Tekniske uddannelser i alt 81,9% 97,3% 91,8% 59,1% 95,8% 80,7% Kontoruddannelser 14,2% 1,0% 5,7% 34,3% 2,8% 15,7% Handelsuddannelser 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Detailhandeluddannelser 3,9% 1,7% 2,5% 0,7% 0,2% 0,4% Merkantile uddannelser i alt 18,1% 2,7% 8,2% 6,0% 1,2% 3,2% Alle uddannelser 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal i alt Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Tabellen viser, at især fordelingen af tilgangen af kvindelige SKP-elever på hovederhvervsområder har ændret sig radikalt i perioden. Det kan således konstateres, at de senere års generelle udvikling på SKP-området i vidt omfang bestemmes af udviklingen på det merkantile område og herindenfor især af udviklingen inden for kontoruddannelserne. En helt afgørende faktor i den forbindelse er som det vil fremgå af afsnit III.6 - knyttet til aktiverings- og revalideringsindsatser i AF og i kommunerne. III.4. SKP s betydning inden for enkelte uddannelser Uddannelse i SKP-regi har særlig stor betydning for den samlede uddannelsesaktivitet inden for en række uddannelser, idet der optages et forholdsvis stort antal SKP-elever sammenlignet med antallet af påbegyndte EUD-aftaler. Tabel III.7 viser en række tilgangstal for nogle af de uddannelser, hvor SKP har størst betydning i det samlede billede. Tabel III.7: Seks uddannelser, hvor uddannelse i SKP har særlig stor betydning tilgang m.v. i 2000 EUDaftaler Heraf restlæreaftaler SKPtilgang SKP /EUD Restlære/ EUD Beklædningshåndværkerudd ,8 0,5 Tandteknikeruddannelsen ,9 0,2 Data- og kommunikationsudd ,6 0,4 Elektronik- og svagstrømsudd ,6 0,2 Kokke- og smørrebrødsjomfruudd ,5 0,2 Transportuddannelsen ,5 0,2 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Tabellen viser, at beklædningshåndværkeruddannelsen skiller sig ud, idet der kun indgås et meget lille antal EUD-aftaler sammenlignet med det antal elever, der optages på uddannelsen i SKP. Dette forhold har været gældende i hele perioden. Side 26

27 Det samme, gør sig gældende inden for tandteknikeruddannelsen og data- og kommunikationsuddannelsen. Langt over halvdelen af de elever, som påbegynder disse to uddannelser, gør der via SKP. Data- og kommunikationsuddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse. Den er i dag den næstmest søgte uddannelse i SKP. Det skal bemærkes, at uddannelsen ikke var at finde blandt de mest søgte SKP-uddannelser tilbage i Nogle af de uddannelser, som er omfattet af tabel III.7 er forholdsvis små i SKP-sammenhæng såvel som i en generel EUD-sammenhæng. Imidlertid har uddannelse via SKP også forholdsvis stor betydning i det samlede billede inden for nogle af de større uddannelser. Det gælder for eksempel inden for træfagenes byggeuddannelse, bygningsmaleruddannelsen og auto- og autoelektrouddannelsen. III.5. SKP: Restlæreaftaler Som vist i afsnit II.4 synes antallet af påbegyndte restlæreaftaler indgået med SKP-elever at være stigende, og disse restlæreaftalers andel for det samlede antal påbegyndte EUD-aftaler er øget i perioden 1995 til 2000 især sidst i perioden. Tabel III.8. viser antallet af påbegyndte restlæreaftaler fordelt på hovederhvervsområder i perioden 1999 til Tabel III.8: Påbegyndte restlæreaftaler opdelt Efter hovederhvervsområde 1995 til 2000 Industriuddannelser Bygge- & Anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Finansuddannelser Handelsuddannelser Detailhandelsuddannelser Dekoratøruddannelsen Merkantile uddannelser i alt Alle uddannelser i alt Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Den generelle stigning i antallet af restlæreaftaler ses især at kunne forbindes med bestemte hovederhvervsområder. De største stigninger såvel nominelt som relativt findes inden for bygge- & anlægsuddannelserne og inden for kontoruddannelserne. Volumenmæssigt er det især disse to områder og industriuddannelserne, der har betydning. Restlæreaftalers større betydning i det samlede billede er i særlig grad synlig inden for visse uddannelser. Tabel III.9. viser de 10 uddannelser, hvor restlæreaftalers andel af det samlede antal Side 27

28 EUD-aftaler er størst. Oplysninger om antallet af påbegyndte restlæreaftaler indgået med SKPelever inden for hovederhvervsområder og inden for de enkelte uddannelser findes i bilagstabellerne i afsnit V. Tabel III.9: Restlæreaftalers vægt i den samlede tilgang af EUD-aftaler i 2000 Heraf restlæreaftaler Restlæreaftaler i % af EUDaftaler EUDaftaler SKP-forløb Beklædningshåndværkeruddannelsen ,6% Urmageruddannelsen ,5% Data- og kommunikationsuddannelsen ,3% Teknisk designeruddannelsen ,7% Snedkeruddannelsen ,1% Elektronik- og svagstrømsuddannelsen ,5% Bygningsmaleruddannelsen ,5% Transportuddannelsen ,3% Skov- og landskabsarbejderuddannelsen ,2% Tandteknikeruddannelsen ,8% Alle uddannelser ,1% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen synes at antyde, at SKP inden for nogle områder og uddannelser er eller er på vej til at blive en vigtig adgangsvej til det ordinære EUD-område. Tabel III.10. viser køns- og aldersfordelingen blandt elever, som opnår en restlæreaftale. Side 28

29 Tabel III.10: Køns- og aldersfordelingen blandt elever, Som opnår restlæreaftale i 1995 til 2000 Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Antal I % Kvinder < 20 år , , , , , , år , , , , , , år 29 6,8 22 7,7 19 5,6 38 8,8 43 7,6 56 7, år 36 8,5 25 8, , , , , år 23 5, , , , , , år 17 4,0 19 6,7 31 9,1 25 5, , ,7 > 39 år 17 4,0 16 5, ,2 42 9, , ,8 Mænd < 20 år , , , , , , år , , , , , , år 59 5,4 42 5,8 36 4,4 53 5,6 60 6,0 91 6, år 71 6,5 55 7,6 67 8,2 77 8,1 76 7, , år 31 2,8 38 5,3 51 6,3 50 5,3 52 5,2 61 4, år 19 1,7 14 1,9 17 2,1 17 1,8 35 3,5 47 3,4 > 39 år 9 0,8 14 1,9 6 0,7 16 1,7 27 2,7 45 3,3 Alle < 20 år , , , , , , år , , , , , , år 88 5,8 64 6,4 55 4,8 91 6, , , år 107 7,0 80 7, , , , , år 54 3,5 68 6,8 87 7, , , , år 36 2,4 33 3,3 48 4,2 42 3,0 94 6, ,1 > 39 år 26 1,7 30 3,0 51 4,4 58 4, , ,8 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 Parallelt med nedgangen i antallet af EUD-aftaler, stigningen i tilgangen til SKP og stigningen i antallet af restlæreaftaler er der sket en ganske voldsom ændring af køns- og alderssammensætningen i den gruppe af SKP-elever, som opnår restlæreaftaler. Kvindernes andel af det samlede antal elever, som opnår en restlæreaftale, er øget væsentligt. En sammenligning af datamaterialet i tabel III.10. med tilgangstallene fra tabel III.2 viser, at der tidligere blev indgået relativt flest restlæreaftaler med yngre elever i dag er forholdet det modsatte. Det ses i det forhold, at de yngre aldersgruppers andel af den samlede tilgang i dag er større end deres andel af de påbegyndte restlæreaftaler. Førhen var forholdet det modsatte. Især blandt kvindelige elever indgås en meget stor andel af restlæreaftalerne i dag med elever over 24 år 55% i 2000 mod 22% i Svarende hertil vedrører en stadig mindre andel af de restlæreaftaler, som indgås med kvindelige elever, elever under 25 år. Det fremgår, at nedgangen i hovedsagen vedrører de alleryngste. Blandt de mandlige elever derimod er kun ca. 20% af de elever, der påbegynder en restlæreaftale, ældre end 24 år en stigning fra ca. 15% i Den generelle konstatering, at der tegner sig helt forskellige udviklinger for mænd og kvinder, bekræftes og nuanceres af tabel III.11, som viser gennemsnitsalderen ved restlæreaftalens start opdelt på hovederhvervsområder. Side 29

30 Tabel III.11: Gennemsnitsalderen for SKP-elever, som opnår restlæreaftale, Ved restlæreaftalens start Industriuddannelser 20,8 20,7 20,8 20,9 21,4 21,7 Bygge- & anlægsuddannelser 20,3 21,9 20,7 21,4 21,7 21,6 Grafiske uddannelser 22,2 23,8 23,9 22,5 24,0 24,4 Serviceuddannelser 24,4 25,0 24,3 25,7 25,6 25,1 Levnedsmiddeluddannelser 21,6 23,1 24,4 24,0 25,4 24,9 Jordbrugsuddannelser 21,8 23,8 22,8 24,2 23,4 24,4 Landtransportuddannelser 21,1 21,3 22,7 20,9 24,3 23,1 Øvrige tekniske uddannelser 22,7 24,8 25,1 24,0 27,2 27,6 Kontoruddannelser 26,3 27,1 33,8 32,4 32,1 32,8 Handelsuddannelser 19,8 24,0 26,7 27,6 29,7 30,1 Detailhandeluddannelser 20,0 20,3 23,3 23,4 25,0 26,7 Alle 21,3 22,3 22,8 22,7 23,9 24,2 Alle kvinder 22,7 24,3 26,5 26,0 27,6 28,4 Alle mænd 20,8 21,5 21,2 21,2 21,8 21,8 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Overensstemmende med det allerede konstaterede ses gennemsnitsalderen blandt kvindelige elever at være steget markant i perioden. Denne udvikling genfindes som en stærkt forøget gennemsnitsalder inden for en række områder, som traditionelt beskæftiger mange kvindelige elever hele det merkantile område og gruppen af øvrige tekniske uddannelser. Siden 1997 har AER ydet et særligt praktikpladstilskud til arbejdsgivere, som ansætter SKP-elever i en restlæreaftale. Tilskuddet, der er aktuelt på kr. pr. år, afløste det generelle praktikpladstilskud. I tabel III.12 vises antallet af restlæreaftaler indgået med SKP-elever i årene 1997 til 2000 sammen med den andel af disse aftaler, hvortil AER yder praktikpladstilskud. Tabel III.12: Antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever og med udbetaling af AER-tilskud i 1997 til Restlæreaftaler påbegyndt af SKP-elever Heraf med tilskud fra AER Do. I % 72% 70% 64% 62% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Det fremgår, at der kun udbetales praktikpladstilskud for godt 60% af alle i udgangspunktet tilskudsberettigede restlæreaftaler påbegyndt i Det fremgår, at den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som AER udbetaler praktikpladstilskud til, er faldende. Faldet i den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som modtager praktikpladstilskud fra AER, forekommer umiddelbart overraskende. En mulig årsag kan være, at en del restlæreaftaler støttes fra andre sider, idet anden støtte modregnes i AER-tilskuddet. Sager, hvor AER s administration afslår at yde tilskud under henvisning til tilskud ydet fra anden side, forekommer imidlertid kun sjældent. Derfor måtte en sådan sammenhæng i givet fald bero på, Side 30

31 at en del arbejdsgivere i forvejen er bekendt med, at der ikke kan opnås praktikpladstilskud, og derfor helt undlader at søge herom. En sådan forklaring kan forekomme en anelse hypotetisk, men ikke desto mindre er det undersøgt, hvor stor en del af de påbegyndte restlæreaftaler i perioden 1997 til 2000, der er voksenelevaftaler, og det er undersøgt, hvor stor en del af restlæreaftalerne indgået i perioden, der støttes med løntilskud fra AF idet AF-støtte vil resultere i et bortfald af AER-tilskud. Resultatet af denne undersøgelse er opsummeret i tabel III.13. Tabel III.13: Restlæreaftaler påbegyndt af elever over 24 år i perioden 1995 til 2000 opdelt efter refusionsforhold i AER og løntilskudsforhold i AF Påbegyndte restlæreaftaler i alt Restlæreaftaler påbegyndt af elever over 24 år (1.821) - ordinære elever i AER uden AF-løntilskud voksenelever i AER uden AF-løntilskud 52 - voksenelever i AER med AF-løntilskud ordinære elever i AER med AF-løntilskud 113 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli 2001 og ultimo august sammenstillet med data fra AMS ultimo maj Der er angivet to tal for det samlede antal restlæreaftaler påbegyndt af elever over 24 år det i parentes angivne tal, er det tal som kan aflæses eller beregnes udfra andre af denne rapports tabeller. Årsagen er, at det ikke har været muligt at anvende præcis samme udsøgningskriterier i denne udsøgning som dem, der er anvendt i andre opgørelser vedr. restlæreaftaler. Det giver en mindre unøjagtighed vedr. den enkelte restlæreaftales starttidspunkt en unøjagtighed som dog ikke har nogen betydning for den overordnede validitet endsige for de dragne konklusioner. Det fremgår, at ca. 300 restlæreaftaler påbegyndt i perioden er voksenaftaler i AER det svarer til 5% af alle periodens restlæreaftaler og ca. 16% af de restlæreaftaler, der indgået med elever over 24 år. Det fremgår, at ca. 360 restlæreaftaler påbegyndt i perioden er bevilget løntilskud fra AF det svarer til 6% af alle periodens restlæreaftaler og ca. 19% af de restlæreaftaler, der indgået med elever over 24 år. Fællesmængden det vil sige restlæreaftaler, som er voksenelevataler i AER, og hvortil der er bevilget AF-tilskud er på ca. 250 aftaler. Det svarer til 6% af alle periodens restlæreaftaler og ca. 19% af de restlæreaftaler, der indgået med elever over 24 år. Løntilskud fra AF kan således langt fra forklare det forhold, at der kun udbetales praktikpladstilskud for godt 60% af alle i udgangspunktet tilskudsberettigede restlæreaftaler påbegyndt i 2000, og at den andel af det samlede antal restlæreaftaler indgået med SKP-elever, som AER udbetaler praktikpladstilskud, er faldende. Den eneste anden ydelse, som AER er bekendt med, kunne spille en rolle i nærværende sammenhæng er løntilskud givet til arbejdsgivere i forbindelse under virksomhedsrevalidering, og hvor der er tale om en restlæreaftale. Det har ikke umiddelbart været muligt at foretage en sådan undersøgelse. Restlæreaftaleområdet belyses yderligere i afsnit III.7, hvor der ses nærmere på blandt andet varigheden af det forudgående SKP-ophold og på den andel af den samlede tilgang af SKP-elever, som opnår en restlæreaftale. Side 31

32 III.6. SKP-ordningen: Sammenhænge med aktivering og revalidering Der har fra flere sider været peget på, at den øgede tilgang til SKP kan have sammenhæng med det styrkede fokus på aktivering og revalidering, som er en gennemgående trend i de sidste mange års udvikling i arbejdsmarkedspolitikken og i socialpolitikken. I et særskilt notat til AER s forretningsudvalg (Overbliksnotat vedr. aktiverings- og revalideringsområdets betydning i forhold til AER og skolepraktikordningen af 28. august 2001) er der redegjort for mulighederne for at anvende aktivering og revalidering med sigte på at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er fokuseret på de ydelser, der kan bringes i anvendelse ved forløb, der leder frem til henholdsvis kan oppebæres under en EUD-uddannelses hovedforløb. Det drejer sig om aktiveringsydelser fra AF, kommunale aktiveringsydelser og kommunale revalideringsydelser. Med henblik på at skabe en præcis dokumentation af de senere års udvikling ud fra en SKPorienteret synsvinkel har AER fået udført en række særkørsler hos Danmarks Statistik. Disse særkørsler består i, at der for samtlige elever, der har påbegyndt et SKP-forløb i perioden 1995 til 1999, er hentet oplysninger om de i sammenhængen relevante offentlige ydelser, de måtte have oppebåret indenfor 12 måneder før SKP-start, ved SKP-start og i tiden efter SKP-start. Oplysningerne om offentlige ydelser er hentet fra den sammenhængende socialstatistik. Den sammenhængende socialstatistik rummer endnu ikke data for 2000, hvorfor kørslerne kun omfatter årene 1995 til Kørslerne resulterer grundlæggende i en opdeling af tilgangen af SKP-elever i fire grupper. Disse er defineret i tabel III.14. A. B. C. D. III.14: Fire hovedgrupper i særkørsel vedrørende aktiverings- og Revalideringsydelsers betydning for tilgangen til SKP i perioden 1995 til 1999 Elever, der ikke har oppebåret aktiverings- eller revalideringsydelser før, ved eller efter SKP-start. Det vil sige, der er ingen ydelsesregistrering inden for perioden 12 måneder før til 12 måneder efter SKP-start. Elever, der har oppebåret aktiverings- eller revalideringsydelser ved SKP-start. Det vil sige, elever for hvem der er en ydelsesregistrering inden for perioden 1 måned før SKP-start og frem til SKP-start. For en del af disse elevers vedkommende, vil der også være ydelser registreret tidligere end 1 måned før SKP-start og efter SKP-start. Elever, der kun har oppebåret ydelser før SKP-start. Det vil sige elever, som ikke indgår i gruppe B, men for hvem der er en ydelsesregistrering inden for perioden 12 måneder før til 1 måned før SKP-start. Elever, der kun har oppebåret ydelser efter SKP-start. Det vil sige elever, som ikke indgår i gruppe B eller C, men for hvem der er en ydelsesregistrering inden for perioden fra SKP-start til 12 måneder efter SKP-start. Den helt overordnede fortolkning af forholdet mellem aktiverings- og revalideringsydelser og de pågældendes deltagelse i SKP-uddannelse er for disse grupper, som følger: 1. Gruppe A må antages at have påbegyndt SKP uden at dette sker i sammenhæng med aktivering eller revalidering. Det samme gælder formentlig for gruppe D s vedkommende. De ydelser, der er tale om i relation til gruppe D, er givet efter SKP-starten. Formentlig har eleverne i gruppe D opgivet uddannelsesforløbet og har således først modtaget disse ydelser efter, at de er ophørt i SKP. Side 32

33 2. For gruppe B s vedkommende må aktiverings- og revalideringsforanstaltninger antages at spille en væsentlig rolle for deres påbegyndelse af en uddannelse i SKP-regi. Det samme må antages at gælde for en væsentlig del af gruppe C. I perioden 1995 til 1999 blev der i alt optaget elever i SKP. For hvert af startårene viser tabel III.15. elevernes fordeling på køn og på de fire grupper. Tabel III.15: SKP-elever fordelt efter eventuelle aktiverings- eller revalideringsydelser med betydning for deres deltagelse i SKP 1995 til Alle A: Elever uden ydelser før, ved eller efter SKP-start Mænd Kvinder Alle B: Elever, der har oppebåret Mænd Ydelser ved SKP-start Kvinder Alle C: Elever, der kun har oppe- Mænd båret ydelser før SKP-start Kvinder Alle D: Elever, der kun har oppe- Mænd båret ydelser efter SKP-start, Kvinder Alle Alle Mænd Kvinder Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statisik og AER, august Tabel III.16. viser en grov fremstilling af køns- og aldersfordelingen i perioden 1995 til 1999 for henholdsvis de elever, som ikke har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelser før eller ved indtræden SKP (grupperne A og D under ét) henholdsvis de elever, som har modtaget aktiveringseller revalideringsydelser før eller ved indtræden SKP (grupperne B og C under ét). Side 33

34 Tabel III.16: Alders- og kønsfordelingen i gruppe A + D (uden aktiverings- eller revalideringsydelser før eller ved SKP-start) henholdsvis gruppe B + C (med aktiverings- eller revalideringsydelser før eller ved SKP-start) 1995 til 1999 Gruppe A + D Gruppe B + C M K Alle M K Alle 1995 Under 24 81,0% 66,8% 76,4% 67,3% 61,5% 65,0% Aldersfordeling 25 til 29 7,2% 9,0% 7,8% 10,9% 8,7% 10,0% Over 29 11,8% 24,1% 15,8% 21,8% 29,7% 25,0% Andel M/K 67,4% 32,6% 100,0% 59,6% 40,4% 100,0% Antal i alt Gruppefordeling 59,7% 40,3% 1996 Under 24 83,9% 66,8% 78,0% 61,9% 42,8% 52,8% Aldersfordeling 25 til 29 5,7% 7,7% 6,4% 10,2% 9,8% 10,0% Over 29 10,4% 25,5% 15,6% 27,9% 47,5% 37,3% Andel M/K 65,8% 34,2% 100,0% 52,2% 47,8% 100,0% Antal i alt Gruppefordeling 55,4% 44,6% 1997 Under 24 88,3% 70,9% 82,9% 61,0% 43,4% 53,1% Aldersfordeling 25 til 29 5,2% 10,5% 6,8% 13,4% 15,6% 14,4% Over 29 6,5% 18,7% 10,3% 25,6% 41,0% 32,5% Andel M/K 68,8% 31,2% 100,0% 55,1% 44,9% 100,0% Antal i alt Gruppefordeling 59,9% 40,1% 1998 Under 24 90,3% 72,9% 84,5% 55,7% 29,6% 40,4% Aldersfordeling 25 til 29 3,8% 10,9% 6,2% 14,7% 14,7% 14,7% Over 29 5,8% 16,3% 9,3% 29,6% 55,7% 44,9% Andel M/K 66,8% 33,2% 100,0% 41,3% 58,7% 100,0% Antal i alt Gruppefordeling 53,9% 46,1% 1999 Under 24 92,1% 82,0% 88,7% 43,0% 23,6% 31,2% Aldersfordeling 25 til 29 3,5% 7,4% 4,8% 15,0% 14,3% 14,6% Over 29 4,4% 10,7% 6,5% 42,0% 62,1% 54,3% Andel M/K 66,4% 33,6% 100,0% 38,9% 61,1% 100,0% Antal i alt Gruppefordeling 53,4% 46,6% Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statisik og AER, august Det fremgår af tabel III.15. og tabel III.16, at grupperne A og D, for hvem der ikke er nogen forbindelse mellem aktiverings- eller revalideringsydelser og deltagelse i SKP, er øget med ca. 80% i perioden 1995 til Den andel af tilgangen, som tilhører gruppe B eller C, er imidlertid mere end fordoblet, og udgør derfor en stigende andel af den samlede tilgang. Således må omkring 45% af de elever, der i dag påbegynder en uddannelse i SKP-regi, antages at gøre dette som led i eller i forlængelse af et aktiverings- eller revalideringsforløb. Kønsfordelingen i grupperne A og D henholdsvis B og C er meget forskellig. Omkring 67% af eleverne i grupperne A og D er mænd, mens mændene kun udgør ca. 40% af eleverne i gruppe B og C. Side 34

35 Udviklingen er helt modsatrettet for mandlige henholdsvis kvindelige elever. En større andel end førhen af de mandlige elever findes i gruppe A og D, mens den andel af de kvindelige elever, som tilhører gruppe A eller D, er blevet markant mindre. Tabellen viser dernæst, at kønsfordelingen i gruppe A + D er nogenlunde konstant. Derimod udgør kvindelige elever en stærkt stigende andel af gruppe B + C. Aldersfordelingen i gruppe A + D forskydes for begge køn mod en øget vægt på de yngre aldersgrupper. Derimod er udviklingen i gruppe B + C s aldersfordeling den stik modsatte. Det gælder især for de kvindelige elever. Stigningen i tilgangen af aktiverede og revaliderede til SKP vedrører således især ældre aldersgrupper og herunder især kvinder over 30 år. Tabel III.17 opdeler gruppe B (elever, som modtog ydelser ved SKP-start) på ydelsestype og køn i de enkelte startår. III.17: Elever, som har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelse ved SKP-start (gruppe B) opdelt efter startår, køn og ydelse M K I alt M K I alt M K I alt M K I alt M K I alt Revalidering AF-aktivering Kommunal Aktivering heraf til unge u Alle Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik og AER, august Kønsfordelingen i gruppe B har ændret sig markant fra en overvægt af mænd til en 60% overvægt af kvinder. Størrelsesmæssigt er gruppe B mere end fordoblet en udvikling, som helt og holdent kan henføres til revalidering og til aktivering i AF-regi. De to grupper dækker i dag ca. 50% henholdsvis ca. 20% af den samlede gruppe B. Det fremgår, at antallet af elever, som har modtaget kommunale aktiveringsydelser ved SKPstart, er nogenlunde konstant i perioden, og at der i alt væsentligt er tale om aktivering af unge under 25 år. Denne gruppe har formentlig gennemført grundforløbet på SU, deltaget i aktivering i karensperioden og påbegyndt hovedforløbet i SKP på sædvanlige vilkår. Det fremgår, at kønsfordelingen i gruppen af elever, som har modtaget revalideringsydelser ved SKP-start, har ændret sig markant mod periodens slutning. I dag er 2/3 af alle elever, som har modtaget revalideringsydelser ved SKP-start, kvinder. Det samme gælder for de elever, som har modtaget AF-aktiveringsydelser. Derimod er flertallet i den gruppe, som har modtaget kommunale aktiveringsydelser, mænd. Tabel III.18. opdeler gruppe C (elever som har modtaget ydelser før SKP-start) på ydelsestype og køn i de enkelte startår. Side 35

36 III.18: Elever, som kun har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelse før SKP-start (gruppe C) Opdelt efter startår, køn og ydelse M K I alt M K I alt M K I alt M K I alt M K I alt Revalidering AF-aktivering Kommunal aktivering heraf til unge u Alle Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik og AER, august 2001 Note: Der er for gruppe C s vedkommende en mindre usikkerhed i tallene for 1995, idet, det ikke har været muligt at udsøge oplysninger om ydelser modtaget før Kønsfordelingen i gruppe C har, ligesom det er tilfældet for gruppe B, ændret sig markant. Forskydningen går også her fra en overvægt af mænd til en ca. 60% overvægt af kvinder. Størrelsesmæssigt er gruppe C næsten tredoblet en udvikling, som i modsætning til det, der gælder for gruppe B, især kan henføres til udviklingen i aktivering i AF-regi. Det fremgår, at antallet af personer, der har modtaget revalideringsydelser, er nogenlunde konstant, og at denne gruppe udgør en mindre andel ca. 15% - af gruppe C. Over halvdelen er personer, der har modtaget AF-aktiveringsydelser, og op mod 30% har modtaget kommunale aktiveringsydelser forud for SKP-starten. Det fremgår for den kommunale aktiverings vedkommende, at aktivering af unge under 25 ikke spiller helt samme dominerende rolle som i gruppe B. Tilsammen viser tabellerne III.15 til III.18, at aktiverede og revaliderede spiller en stadig større rolle for tilgangen til SKP, og tabellerne viser, at denne større betydning især kan forbindes med en øget tilgang af revaliderede og af aktiverede i AF-regi. Jf. ovenfor drejer det sig især om kvinder i for sammenhængen ældre aldersgrupper. Tabel III.19 viser elevtilgangens fordeling på hovederhvevsområder, idet der er foretaget en separat opgørelse for elever, som ikke har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelser før eller ved indtræden i SKP (gruppe A + D) henholdsvis de elever, som har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelser før eller ved indtræden SKP (gruppe B + C). Side 36

37 Tabel III.19: Elevtilgangens fordeling på hovederhvervsområder i 1999 for alle elever henholdsvis grupperne A + D (uden akt.- eller rev.ydelser før eller ved SKP-start) henholdsvis Grupperne B + C (med akt.- eller rev.ydelser før eller ved SKP-start) Alle Grupperne A og D Grupperne B og C M K I alt M K I alt M K I alt Industriuddannelser 37,0% 2,0% 20,8% 40,3% 2,9% 27,7% 30,6% 1,5% 12,8% Bygge & anlægsuddannelser 35,0% 9,5% 23,1% 37,9% 11,3% 29,0% 29,3% 8,3% 16,5% Grafiske uddannelser 0,5% 0,9% 0,7% 0,6% 1,6% 0,9% 0,3% 0,4% 0,4% Transportuddannelser 6,3% 2,3% 4,4% 4,5% 1,4% 3,5% 9,6% 2,8% 5,5% Jordbrugsuddannelser 4,7% 6,4% 5,5% 4,3% 10,5% 6,4% 5,5% 3,8% 4,5% Levnedsmiddeluddannelser 5,8% 12,4% 8,9% 5,7% 12,5% 8,0% 6,1% 12,3% 9,9% Serviceuddannelser 1,0% 17,2% 8,5% 0,8% 25,5% 9,1% 1,4% 12,0% 7,9% Øvrige tekniske uddannelser 3,9% 4,5% 4,2% 3,1% 3,3% 3,1% 5,5% 5,2% 5,3% Kontoruddannelser 4,3% 38,2% 20,0% 1,9% 23,9% 9,3% 8,9% 47,2% 32,3% Handelsuddannelser 0,3% 0,5% 0,4% 0,1% 0,4% 0,2% 0,7% 0,6% 0,6% Detailhandelsuddannelser 1,2% 6,2% 3,5% 0,8% 6,6% 2,7% 2,1% 5,9% 4,4% Alle uddannelser Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik og AER, august Tabellen viser, at der er store forskelle med hensyn til elevernes fordeling på hovederhvervsområder i de to hovedgrupper. Således spiller f.eks. kontoruddannelserne en langt større rolle i gruppe B + C end blandt øvrige elever. Tilsvarende spiller industriuddannelser og bygge- og anlægsuddannelser en langt mindre rolle i gruppe B + C. Disse forskelle må antages dels at hænge sammen med kønsfordelingen i de to grupper, dels at afspejle fysiske og andre begrænsninger hos eleverne i gruppe B + C. Tilgangen af SKP-elever, som påbegynder deres SKP-uddannelse som led i eller i forlængelse af aktivering eller revalidering udgør en særlig stor del af den samlede SKP-tilgang inden for visse uddannelser. Tabel III.20. viser de uddannelser, hvor tilgangen af elever, som har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelser ved eller før SKP-start, aktuelt er størst. Tabel III.20: Elever som har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelser før eller ved SKP-start som andel af den samlede SKP-tilgang inden for visse uddannelser i 1999 Samlet SKP-tilgang Heraf elever i grupperne B og C M K I alt M K I alt Kontoruddannelser ,1% 75,8% 75,1% Væksthusgartneruddannelsen ,0% 76,5% 72,7% Handelsuddannelser ,4% 70,0% 70,6% Maskinuddannelsen ,0% 88,9% 69,4% Køkkenassistentuddannelsen ,7% 65,4% 63,7% Teknisk designeruddannelsen ,7% 71,6% 59,7% Detailhandelsuddannelser ,1% 58,7% 58,4% Transportuddannelsen ,2% 74,4% 57,5% Bygningsmaleruddannelsen ,7% 58,5% 51,8% Anlægsgartneruddannelsen ,8% 35,7% 45,6% Tandteknikeruddannelsen ,0% 40,9% 44,4% Kok og smørrebrødsjomfruudd ,5% 52,9% 42,4% Snedkeruddannelsen ,1% 39,1% 38,4% Beklædningshåndværkerudd ,0% 38,1% 37,7% Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik og AER, august Note: Der er set bort fra en række meget små uddannelser. Side 37

38 Tabellen viser, at en endog meget stor del af de elever, som påbegynder de viste uddannelser i SKP, gør dette som led i eller i forlængelse af aktivering eller revalidering. Især tallene for kontoruddannelserne er bemærkelsesværdige, idet det må konkluderes, at den stigning i SKP-tilgangen til denne uddannelse, som har fundet sted i de senere år jf. tabel III.1, stort set kan forklares med ændringer i praksis omkring aktivering og revalidering. Gruppe B er karakteriseret ved, at eleverne har modtaget aktiverings- eller revalideringsydelser ved SKP-start. I tabel III.21. ses der nærmere på, i hvilket omfang disse ydelser oppebæres ud over SKPstarten og på varigheden af en eventuel efterfølgende ydelsesperiode. Tabel III.21: Gruppe B (personer, som har modtaget ydelser ved SKP-start) ophør af Offentlige ydelser i forhold til SKP-start for forskellige ydelsestyper 1995 til 1999 Antal måneder fra SKP-start til ophør af aktiverings- eller revalideringsydelse Startår I SKP 0 mdr. 1 mdr. 2 mdr. 3 til 5 mdr. 6 til 11 mdr. 12 til 23 mdr. Over 23 mdr. Antal i alt ,7% 9,8% 3,9% 13,3% 17,2% 18,8% 14,5% ,7% 12,8% 2,8% 7,6% 15,6% 11,8% 14,6% 288 Revalidering ,3% 12,9% 6,3% 10,7% 11,1% 7,7% 10,0% ,4% 8,9% 5,4% 10,6% 8,5% 23,2% ,4% 24,3% 17,8% 4,7% 9,9% ,8% 9,4% 6,3% 0,0% 3,1% 15,6% 46,9% ,1% 1,4% 0,7% 3,4% 11,5% 33,1% 39,9% 148 AF-aktivering ,6% 3,3% 2,8% 12,1% 7,9% 23,7% 18,6% ,1% 2,2% 4,3% 7,6% 7,1% 33,7% ,1% 15,9% 21,5% 7,6% 20,9% ,7% 9,2% 0,7% 1,2% 0,7% 0,5% 0,0% ,0% 7,8% 1,3% 0,8% 0,3% 0,0% 0,0% 400 Kommunal aktivering ,2% 11,5% 0,8% 0,5% 1,0% 0,0% 0,0% ,1% 8,9% 0,9% 0,9% 0,9% 0,2% ,9% 11,1% 1,3% 0,0% 0,7% ,8% 9,4% 2,1% 5,6% 6,8% 7,8% 7,4% ,8% 8,4% 1,7% 3,6% 7,5% 9,9% 12,1% 836 I alt ,0% 9,9% 3,0% 6,5% 5,8% 8,2% 7,6% ,3% 7,8% 3,6% 6,5% 5,5% 16,3% ,7% 18,6% 13,5% 3,9% 9,3% Kilde: Særkørsler fra Danmarks Statistik og AER, august Note: Der skal i fortolkningen af varigheder på 12 mdr. og derover for årgangene 1998 og 1999 tages hensyn til, at det ikke har været muligt, at søge på ydelsesoplysninger for 2000 og Lange varigheder er således ikke fuldt ud dækket af materialet for disse to år. Dernæst henledes opmærksomheden på, at det ikke har været muligt at rense populationen for frafald en del af de registrerede ydelsesophør kan således have sammenhæng med frafald. Tabellen viser, at langt den overvejende del af de elever, som når frem til SKP-start som led i et aktiverings- eller revalideringsforløb, ophører med at modtage ydelser fra de aktiverende eller revaliderende myndigheder enten ved starten i SKP eller kort derefter. Ydelserne ophørt senest efter 2 måneder for mere end 70% af de elever, som påbegyndte SKP i 1997 og Billedet er væsensforskelligt for de tre ydelseskategorier. For stort set alle kommunalt aktiverede som jf. tidligere stort set er unge under 25 år ophører ydelserne ved eller kort efter SKP-start. Derimod er der et relativt stort kontingent af revalidender og AF-aktiverede, som oppebærer ydelser over en væsentligt længere periode (NB: Jf. tabellens note kan dette alene vurderes for årgangene til og med 1997 og til dels 1998). Side 38

39 III.7. SKP-opholdenes varighed Tabel III.22. viser en opgørelse over længden af elevernes SKP-ophold det vil sige den tid, der går, fra de påbegynder SKP, til de opnår restlæreaftale, afslutter uddannelsen eller afbryder uddannelsen. Tabel III.22: SKP-elever, som er startet i årene , opdelt efter længden af deres SKP-ophold (pr. medio juli 2001) % Sum % Sum % Sum % Sum % Sum % Sum < 1 uge 2,8 2,8 3,3 3,3 3,7 3,7 3,3 3,3 3,8 3,8 4,0 4,0 < 2 uger 0,5 3,4 0,8 4,2 1,3 5,0 0,8 4,1 0,7 4,5 0,8 4,9 < 1 måned 2,0 5,4 2,5 6,7 2,4 7,4 2,0 6,1 2,4 6,8 2,8 7,6 < 3 mdr. 10,8 16,1 9,9 16,6 13,4 20,8 11,5 17,6 9,6 16,5 9,0 16,6 < 6 mdr. 14,7 30,8 14,2 30,8 16,9 37,7 16,5 34,0 16,7 33,2 17,6 34,2 < 9 mdr. 11,0 41,8 13,8 44,6 11,1 48,8 9,5 43,5 10,1 43,2 9,4 43,5 < 12 mdr. 8,4 50,3 7,0 51,6 8,2 57,0 7,6 51,1 9,7 52,9 4,9 48,4 < 18 mdr. 12,0 62,3 10,1 61,7 9,2 66,2 11,4 62,5 10,9 63,8 2,4 50,8 < 24 mdr. 7,7 70,0 15,0 76,7 8,3 74,5 8,1 70,6 6,2 69,9 >= 24 mdr. 29,8 99,7 22,9 99,5 24,2 98,8 18,0 88,7 1,4 71,3 Fortsat aktive 0,3 100,0 0,5 100,0 1,2 100,0 11,3 100,0 28,7 100,0 49,2 100,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opnået restlæreaft. 45,3 44,8 48,6 44,5 42,7 30,4 Ophørt/ afsluttet SKP 54,4 54,8 50,1 44,2 28,6 20,4 Antal elever Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Note: Opmærksomheden henledes på at der ved fortolkning af årgang 1999 og 2000 skal tages hensyn til at der på opgørelsestidspunktet ikke var forløbet 24 måneder siden de sidst optagne elever påbegyndte SKP. Der vil således ske væsentlige forandringer i tallene for 1999 og 2000 og til dels for 1998 inden årgangene er afviklede. Tabellen viser, at på trods af den øgede tilgang opnår nogenlunde konstant omkring 45% af alle SKP-elever en restlæreaftale, idet årene 1999 og 2000 forventes mindst at nå samme niveau som de forudgående. Tallet for 1997 er højere end for de forudgående år. Samtidig er det givet, at tallet for 1998 ikke når niveauet for 1997 jf. nedenfor. Det højere tal for 1997 antages at bero på en engangseffekt af en omlægning af AER s praktikpladstilskud, som havde virkning fra 1997, og som indebar et bortfald af det generelle tilskud til fordel for et særligt praktikpladstilskud for SKP-elever. På trods af den øgede tilgang synes den andel af eleverne, der opholder sig mindre end et år i SKP, at være nogenlunde konstant godt 50%. Tallene antyder, at den kraftigt forøgede tilgang har bevirket, at en større andel af de elever, som påbegynder en uddannelse i SKP, opholder sig i SKP i mere end 24 måneder. Hvis dette bekræftes af senere indhentede tal, vil det i givet fald være parallelliseret af en nedgang i frafaldet blandt SKP-eleverne. Tabel III.23. og figur III.1. viser en fordeling af de elever, som har opnået en restlæreaftale efter restlæreaftalens startår og længden af den forudgående SKP-periode. Side 39

40 Tabel III.23: SKP-elever som opnår restlæreaftale opdelt efter restlæreaftalens startår og den forudgående SKP-periodes længde < 1 uge < 2 uger < 1 md. < 3 md. < 6 md. < 12 md. < 18 md. < 24 md. > 24 md. Alle Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Figur III.1: SKP-elever, som opnår restlæreaftale opdelt efter SKPopholdets varighed og restlæreaftalens startår 1995 til % 80% 60% 40% 20% % < 1 uge < 2 uger < 1 md. < 3 md. < 6 md. < 12 md. < 18 md. < 24 md. > 24 md. Det fremgår af tabellen og figuren, at restlæreaftaler i dag gennemgående indgås tidligere, end det førhen var tilfældet. Der er ikke tale om en glidende udvikling, men derimod om et spring fra 1996 til 1997 sammenfaldende med ændringer i AER s tilskudsordninger, således, at der primært kan opnås praktikpladstilskud til elever, som ansættes i restlæreaftaler. Der kan ikke spores nogen nævneværdig forandring for så vidt angår aftaler indgået med elever med meget korte SKP-forløb. III.8. SKP-ordningens resultater restlæreaftaler, afsluttede SKP-uddannelser og frafald Tabel III.24. opsummerer et aspekt af SKP-ordningens uddannelsesmæssige resultater, idet den viser hvor store andele af de elever, som påbegynder en SKP-uddannelse, der opnår restlæreaftaler, afslutter uddannelsen i SKP henholdsvis falder fra. Endvidere giver tabellen et lidt mere differentieret billede af frafaldsårsagerne for de seneste årgange. Side 40

41 Tabel III.24: SKP-elever, som er startet i SKP i perioden 1995 til 2000, opdelt efter afslutningsårsag Mænd Kvinder I alt Antal % af ophørte Antal % af ophørte Antal % af ophørte SKP-uddannelse afsluttet % % % Opnået restlæreaftale % % % 1995 SKP afbrudt af andre årsager % % % I alt ophørte % % % Fortsat aktive I alt SKP-uddannelse afsluttet % % % Opnået restlæreaftale % % % 1996 SKP afbrudt af andre årsager % % % I alt ophørte % % % Fortsat aktive I alt SKP-uddannelse afsluttet % % % Opnået restlæreaftale % % % 1997 SKP afbrudt af andre årsager % % % I alt ophørte % % % Fortsat aktive I alt SKP-uddannelse afsluttet 118 7% % % Opnået restlæreaftale % % % Ej EMMA kvalific. efter start 77 5% 35 3% 112 4% 1998 Anden uddannelse påbegyndt 55 3% 49 4% 104 3% SKP afbrudt af andre årsager % % % I alt ophørte % % % Fortsat aktive I alt SKP-uddannelse afsluttet 63 4% 58 5% 121 4% Opnået restlæreaftale % % % Ej EMMA kvalific. efter start 60 3% 36 3% 96 3% 1999 Anden uddannelse påbegyndt 66 4% 58 5% 124 4% SKP afbrudt af andre årsager % % % I alt ophørte % % % Fortsat aktive I alt SKP-uddannelse afsluttet 20 1% 18 2% 38 2% Opnået restlæreaftale % % % Ej EMMA kvalific. efter start 62 4% 36 4% 98 4% 2000 Anden uddannelse påbegyndt 80 5% 54 6% 134 5% SKP afbrudt af andre årsager % % % I alt ophørte % % % Fortsat aktive I alt Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Hvis der ses på de stort set fuldt afviklede årgange 1995 til 1996, er godt 23% af de elever, som påbegyndte en uddannelse i SKP, endt med at afslutte uddannelsen i SKP. Andre godt 45% har opnået en restlæreaftale, mens den resterende andel er faldet fra SKP. Andelen af frafaldne er nogenlunde den samme for mænd og kvinder. Derimod er den resterende gruppes fordeling på elever, der har afsluttet uddannelsen i SKP henholdsvis har opnået en restlæreaftale, forskellig for mandlige og kvindelige elever. En større andel af de kvindelige elever ender med at afslutte uddannelsen i SKP, mens en mindre andel opnår en restlæreaftale. Side 41

42 1997-årgangen vil ende med at adskille sig fra de to forudgående årgange, idet en noget mindre andel omkring 19-20% vil afslutte uddannelsen i SKP-regi. Til gengæld vil en større andel have opnået en restlæreaftale, og den andel, som falder fra SKP, vil formentlig blive en anelse mindre omkring 30%. Mønsteret, som det tegner sig for 1997-årgangen, vil imidlertid ikke gentage sig for de efterfølgende SKP-årgange. Tværtimod vil tallene for 1998 med stor nøjagtighed komme til at ligne tallene for 1995 og 1996, og for 1999 og 2000 ser udviklingen ud til at gå i samme retning. De afvigende tal for 1997 kan formentlig, som allerede nævnt, tilskrives en engangseffekt af ændringerne i tilskudsforholdene. IV. Påbegyndte voksenelevaftaler i perioden 1995 til 2000 Antallet af påbegyndte voksenelevaftaler, som berettiger til voksensats i AER, er øget med omkring 300% i perioden 1995 til 1999 fra et niveau af størrelsesordenen påbegyndte aftaler om året til aktuelt af størrelsesordenen påbegyndte aftaler. I 2000 er niveauet faldet til ca elever. En række nøgletal for udviklingen i antallet af voksenelever, er ovenfor præsenteret i tabel II.8. Af denne tabel fremgik: at stigningen i tilgangen af voksenelever har medført en stigning i den samlede tilgang af elever over 24 år. I midten af 90 erne var tilgangen af elever over 24 år af størrelsesordenen til Det aktuelle tilgangsniveau er på omkring elever. at tilgangen af elever, som er over 24 år, men som ikke er voksenelever, i hovedsagen har været konstant i perioden med en årlig tilgang på ca til elever. at voksenelevernes andel af den samlede tilgang af elever over 24 år øget i perioden 1995 til 1999 fra omkring 20% til over 50%. Den andel af de over 24-årige elever, der er voksenelever, er væsentligt større blandt de mandlige elever end blandt de kvindelige ca. 2/3 mod ca. 1/3. at voksenelever i dag udgør omkring 10% af den samlede EUD-tilgang. Andelen er en anelse større blandt kvinder end blandt mænd på trods af, at de over 24 årige udgør en langt større andel af den samlede tilgang af kvindelige elever. Antallet af påbegyndte voksenelevaftaler såvel som disse aftalers andel af den samlede tilgang er faldet betydeligt fra Det bemærkes, at disse opgørelser ikke omfatter SoSu-elever, landbrugselever og elever i de sidestillede uddannelser. IV.1. Voksenelever: Hovederhvervsområder Tabel IV.1 viser en opgørelse af antallet af påbegyndte voksenelevaftaler inden for de enkelte hovederhvervsområder i perioden 1995 til Tilsvarende tal for de enkelte uddannelser findes i bilagstabellerne i afsnit V. Side 42

43 Tabel IV.1: Antal påbegyndte voksenelevaftaler 1995 til 2000 fordelt på hovederhvervsområder Tekniske uddannelser i alt Industriuddannelser Bygge- & anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Landtransportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Merkantile uddannelser i alt Kontoruddannelser Handelsuddannelser Finansuddannelser Detailhandelsuddannelser Dekoratøruddannelsen Samlet Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen viser, at stigningen i tilgangen af voksenelever frem til 1998 omfatter alle hovederhvervsområder om end med meget forskellig styrke. De tekniske uddannelser står for ca. 80% af den samlede tilvækst i voksenelevtilgangen fra 1995 til Tre områder har særlig stor betydning, idet bygge- og anlægsuddannelserne, industriuddannelserne og serviceuddannelserne alene står for 2/3 af den samlede tilvækst. Bygge- og anlægsuddannelserne står alene for mere end 35% af tilvæksten. Det merkantile område står for de resterende ca. 20% af den samlede tilvækst. Voksenelever er imidlertid fortsat primært et fænomen, som knytter sig til de tekniske uddannelser omkring 85% af alle voksenelevaftaler vedrører tekniske uddannelser. Tabellen viser, at antallet af voksenelever er faldet markant - knap 25% - fra 1999 til Dette fald kan i vidt omfang henføres til de tekniske uddannelser og herunder først og fremmest de industrielle uddannelser, bygge- & anlægsuddannelserne og transportuddannelserne. Tabel IV.2 viser voksenelevaftalers andel af det samlede antal påbegyndte aftaler inden for de enkelte hovederhvervsområder i perioden 1995 til Side 43

44 Tabel IV.2: Påbegyndte voksenelevaftaler som andel af den samlede EUD-tilgang 1995 til 2000 fordelt på hovederhvervsområder Tekniske uddannelser i alt 4,2% 4,8% 10,7% 15,9% 17,3% 13,3% Industriuddannelser 5,1% 7,0% 13,9% 19,0% 17,7% 14,3% Bygge- & anlægsuddannelser 2,8% 4,2% 13,0% 19,0% 18,9% 14,5% Grafiske uddannelser 1,6% 4,9% 2,9% 11,4% 13,2% 10,5% Serviceuddannelser 0,1% 0,2% 1,6% 6,0% 16,5% 16,7% Levnedsmiddeluddannelser 3,8% 3,6% 5,0% 8,0% 9,9% 6,7% Jordbrugsuddannelser 0,5% 0,9% 5,1% 13,9% 11,6% 8,8% Landtransportuddannelser 23,0% 14,1% 31,8% 30,8% 46,4% 25,7% Øvrige tekniske uddannelser 0,6% 0,2% 0,4% 6,4% 3,9% 5,8% Merkantile uddannelser i alt 0,1% 0,0% 1,4% 4,7% 5,9% 5,3% Kontoruddannelser 0,2% 0,1% 0,8% 4,3% 6,2% 6,7% Handelsuddannelser 0,3% 0,1% 2,2% 7,6% 7,3% 7,3% Finansuddannelser 0,0% 0,0% 0,0% 0,6% 0,3% 0,6% Detailhandelsuddannelser 0,0% 0,0% 2,2% 5,2% 6,2% 4,1% Dekoratøruddannelsen 0,0% 0,0% 6,3% Samlet 2,5% 2,9% 6,7% 11,6% 13,2% 10,4% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen viser, at der var en voksenelevtradition inden for nogle hovedområder også før 1997, mens voksenelever var et så godt som ukendt fænomen inden for andre hovederhvervsområder. Det gælder for hele det merkantile område, de grafiske uddannelser, serviceuddannelserne og jordbrugsuddannelserne. Især udviklingen inden for kontoruddannelserne er bemærkelsesværdig. Før 1997 var voksenelev-aftaler helt ukendte her, mens der i dag indgås omkring 300 aftaler om året svarende til ca. 7% af det samlede antal aftaler. Desuden fremgår det, at den større rolle, som voksenelever spiller i det samlede billede, især gør sig gældende indenfor en række tekniske uddannelsesområder. Det er således bemærkelsesværdigt, at op mod 20% af alle EUD-aftaler påbegyndt i 1999 inden for to af de allerstørste uddannelsesområder - industriuddannelserne og bygge- & anlægsuddannelserne - var voksenelevaftaler. I 2000 er niveauet faldet til omkring 15%. Inden for et enkelt område transportuddannelserne udgør voksenelever en endog meget stor del af den samlede EUD-tilgang. Antallet af voksenelever inden for transportuddannelserne har frem til og med 1999 været relativt stabilt jf. tabel IV.1 - og det samme gælder i nogen grad deres andel af den samlede tilgang. Såvel antal som andel er imidlertid mindsket betydeligt i Tabel IV.3 viser andelen af den samlede tilgang af over 24 årige, som er voksenelever inden for det tekniske henholdsvis det merkantile område opdelt på køn i perioden 1995 til Side 44

45 Tabel IV.3: Andelen af elever over 24 år, som er voksenelever opdelt på hovedområder og køn 1995 til 2000 Tekniske uddannelser Kvinder 14,9% 16,4% 22,8% 37,4% 42,1% 38,8% Mænd 35,9% 37,5% 54,6% 66,6% 67,4% 56,5% Alle 28,2% 29,6% 44,0% 57,9% 59,0% 50,0% Merkantile uddannelser Kvinder 1,3% 0,2% 9,1% 25,1% 31,4% 29,5% Mænd 1,1% 1,0% 15,1% 34,6% 39,5% 31,7% Alle 1,2% 0,4% 10,2% 27,1% 32,8% 29,8% Alle uddannelser Kvinder 8,4% 8,6% 15,8% 31,2% 37,2% 34,4% Mænd 31,8% 33,0% 50,5% 63,4% 65,1% 54,5% Alle 20,3% 20,6% 33,8% 49,4% 52,4% 44,4% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen viser, at muligheden for at gennemføre en EUD-uddannelse som voksenelev har meget forskellig betydning for mandlige og kvindelige elever. Inden for såvel det tekniske som det merkantile område er den andel af tilgangen af over 24 årige elever, som er voksenelever, større blandt mandlige elever end blandt kvindelige. Det gælder især inden for det tekniske område. Det kan konstateres, at voksenelevaftaler generelt er mindre udbredte inden for de hovederhvervsområder, som beskæftiger flest kvindelige elever, og at kvindelige elever i øvrigt ikke lige så hyppigt som mandlige opnår en voksenlæreaftale. IV.2. Voksenelevtilgangens køns- og aldersfordeling Tabel IV.4 viser tilgangen af voksenelever fordelt på køn og alder i perioden 1995 til Side 45

46 Tabel IV.4: Antal påbegyndte voksenelevaftaler i perioden 1995 til 2000 opdelt efter køn og alder Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % Antal i % Kvinder år 8 4,1 8 3,8 33 9, , ,3 98 8, år 18 9, , , , , , år 40 20, , , , , , år 46 23, , , , , ,9 > 39 år 82 42, , , , , ,6 Mænd år 60 7,9 58 7, , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , ,5 > 39 år , , , , , ,6 Alle år 68 7,1 66 6, , , , , år , , , , , , år , , , , , , år , , , , , ,6 > 39 år , , , , , ,4 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tilgangen af mandlige voksenelever er 3-doblet siden 1995, mens tilgangen for kvindernes vedkommende er 5- til 6-doblet - fra et i øvrigt forholdsvis beskedent niveau. Aktuelt udgør kvindelige voksenelever omkring 30 til 40% af den samlede voksenelevtilgang mod ca. 20% midt i 90 erne De kvindelige elevers andel af den samlede tilgang er væsentligt større i 2000 end i 1999, hvilket afspejler, at nedgangen i antallet af påbegyndte voksenaftaler i første række vedrører mandlige elever. Tabellen viser, at tilgangen er steget betydeligt indenfor alle aldersklasser, og den viser, at tilgangen ikke er koncentreret om et snævert alderssegment. Ikke desto mindre er der sket en væsentlig forskydning i voksenelevtilgangens alderssammensætning. De 25 til 29 årige i dag udgør en større andel af den samlede tilgang end tidligere ca. 40% mod tidligere 30%. Denne tendens hænger i vid udstrækning sammen med udviklingen i til-gangen af kvindelige voksenelever. Før 1997 udgjorde de årige kun ca. 13% af den samlede tilgang af kvindelige voksenelever. I dag er niveauet omkring 40%, svarende til niveauet blandt mandlige voksenelever. Tilvæksten i tilgangen af voksenelever er større blandt de 25 til 29 årige end blandt ældre aldersklasser, og blandt de 25 til 29 årige er den størst blandt de 25 årige. Tendensen er imidlertid ikke særlig markant, og antallene er begrænsede. Tabel IV.5 viser gennemsnitsalderen for nystartede voksenelever inden for de forskellige hovederhvervsområder i perioden 1995 til Side 46

47 Tabel IV.5: Gennemsnitsalderen for voksenelever ved voksenelevaftalens start 1995 til 2000 Industriuddannelser 33,2 34,5 34,6 34,5 34,6 34,2 Bygge- & Anlægsuddannelser 30,8 32,1 31,2 31,2 31,2 32,1 Grafiske uddannelser 34,3 37,7 27,1 29,7 31,6 29,8 Serviceuddannelser 25,0 30,5 30,0 32,2 36,8 39,4 Levnedsmiddeluddannelser 39,4 38,2 34,5 33,2 32,0 32,7 Jordbrugsuddannelser 32,0 31,4 32,1 33,0 32,0 31,8 Landtransportuddannelser 36,2 36,3 36,9 34,0 34,9 34,0 Øvrige tekniske uddannelser 31,3 28,0 25,0 32,0 30,5 31,7 Kontoruddannelser 32,0 28,2 30,4 31,3 31,6 31,5 Handelsuddannelser 38,3 27,0 28,9 29,7 29,9 31,1 Finansuddannelser 31,0 33,0 29,0 Detailhandeluddannelser 30,4 30,5 30,2 30,5 Dekoratøruddannelsen 25,0 Alle 34,4 34,6 33,2 32,5 32,8 33,2 Alle kvinder 38,0 36,9 33,2 32,4 33,1 34,1 Alle mænd 33,5 33,9 33,2 32,5 32,6 32,7 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen tegner et billede, som præges af mange modsatrettede og ikke umiddelbart forståelige forskydninger. Årsagen er, at der inden for en række hovederhvervsområder er tale om meget små antal, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed. Generelt synes gennemsnitsalderen blandt nye voksenelever at være faldet efter ændringerne i tilskuds- og refusionsvilkårene i Det fremgår, at gennemsnitsalderen er særlig høj inden for enkelte uddannelsesområder. Blandt disse er serviceuddannelserne og transportuddannelserne, som er karakteriseret ved ikke mindst at være rettet mod ufaglærte med forudgående beskæftigelse inden for området. IV.3. Voksenelevernes uddannelsesmønster Tabel IV.6 viser de 15 største voksenelevuddannelser i Side 47

48 Tabel IV.6: De 15 største voksenelevuddannelser i Andel i Kumm. Rank Kontoruddannelser ,9% 10,9% 15 Industrioperatøruddannelsen ,2% 20,1 6 % Serviceassistentuddannelsen ,5% 27,6 - % Detailhandelsuddannelser ,8% 33,3 - % Mureruddannelsen ,4% 38,7 11 % Smedeuddannelsen ,3% 43,0 5 % VVS-tekn. Installation, mv ,1% 47,1 17 % Elektrikeruddannelsen ,8% 50,9 20 % Træfagenes byggeuddannelse ,6% 54,5 12 % Bygningsmaleruddannelsen ,1% 57,6 14 % Ejendomsserviceassistentudd ,7% 60,3 - % Struktør og brolæggerudd ,5% 62,8 7 % Transportuddannelsen ,5% 65,2 - % Maskinuddannelsen ,2% 67,4 13 % Maskinsnedkeruddannelsen ,1% 69,5 % 8 Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Tabellen viser, at kontoruddannelserne og detailhandelsuddannelserne, som tidligere stort set ikke havde voksenelever, i dag er to af de allerstørste voksenelevuddannelser. Tabellen viser, at en relativt stor del af vokseneleverne findes inden for nogle få uddannelser, men at vokseneleverne i øvrigt er spredt over relativt mange uddannelser. Tabellen rummer som nævnt to merkantile uddannelser. Hovedparten af de øvrige er industriuddannelser og bygge- og anlægsuddannelser. Voksenelever har særlig stor betydning i den samlede tilgang inden for en række uddannelser. Tabel IV.7. viser en opgørelse for en række større uddannelser, inden for hvilke voksenelever udgør en relativt stor andel af den samlede elevtilgang. Side 48

49 Tabel IV.7: Uddannelser, hvor voksenelever udgør en meget stor del af tilgangen i 2000 Voksenelever som andel af Voksenelever alle nye EUD-elever Chaufførudd. pers.bef % 86% 94% 96% Serviceassistentuddannelsen % 80% 78% Industrioperatøruddannelsen % 83% 87% 74% Plastmager og procesind.udd % 51% 60% 61% Redderuddannelsen % 49% 71% 61% Ejendomsserviceassistentudd % 15% 22% 53% Mejeristuddannelsen % 24% 34% 46% Maskinsnedkeruddannelsen % 32% 36% 38% Struktør og brolæggerudd % 36% 35% 30% Glarmesteruddannelsen % 24% 18% 28% Grafisk trykkeruddannelsen % 11% 21% 26% Mureruddannelsen % 25% 29% 23% Chaufføruddannelsen ny % 23% Anlægsgartneruddannelsen % 38% 31% 23% Transportuddannelsen % 32% 39% 21% Kilde: Udtræk fra AER s registre ultimo juli Note: Der er set bort fra en række meget små uddannelser. Det fremgår af tabellen, at en række uddannelser i alt væsentligt er voksenelevuddannelser. Det gælder bl.a. serviceassistentuddannelsen. IV.4. Samspillet mellem AER s voksenrefusion og AF s tilskudsordning Med henblik på en nøjere vurdering af samspillet mellem AF s tilskudsordning og AER s højere refusionssats for voksenelever er der foretaget en sammenligning af data fra AER og fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Desværre er datakvaliteten på en række punkter ikke tilstrækkelig god til mere detaljerede undersøgelser. Blandt andet registrerer Arbejdsformidlingerne ikke uddannelser efter samme kodesystem som Undervisningsministeriet, skolerne og AER, og de til rådighedværende oplysninger om AFydelsesperioders varighed har væsentlige begrænsninger i forhold til nærværende analyseformål. Hertil kommer naturligvis sædvanlige tekniske problemer med at sammensmelte administrativt registrerede oplysninger fra forskellige registre og myndigheder. Sammenligningen af AER-data og AF-data tager udgangspunkt i oplysninger fra AER om samtlige uddannelsesaftaler, som er påbegyndt i perioden 1997 til 2000, og som vedrører elever over 24 år. Disse er samkørt med data fra AMS vedrørende samtlige bevilgede AF-tilskud til voksenelever i perioden. De regler, der gælder for voksenelever i AER, blev i oktober 1997 tilpasset AF-ordningen. Dog er kvalifikationskravene ikke 100% sammenfaldende. Blandt andet forudsætter AER s regler i modsætning til reglerne i AF-støtteordningen, at eleven har modtaget voksenløn fra uddannelsesforløbets start, og at eleven er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens start. Hertil kommer, at AF-tilskud kun kan gives til et afgrænset felt af uddannelser fastlagt af det regionale arbejdsmarkedsråd. Side 49

50 Samkøringen af de to datasæt resulterer i 5 delgrupper. Disse er beskrevet i tabel IV.8. IV.8: Delgrupper i sammenlagte datasæt fra AER og fra AMS Elever som er ordinære elever i AER, og som ikke er bevilget 1. voksenelevtilskud under AF-ordningen Elever som er voksenelever i AER, og som ikke er bevilget 2. voksenelevtilskud under AF-ordningen Elever som er voksenelever i AER, og som er bevilget voksenelevtilskud 3. under AF-ordningen Elever som er ordinære elever i AER, men som er bevilget voksenelevtilskud 4. under AF-ordningen Elever som ikke er kendt af AER, men som er bevilget voksenelevtilskud 5. under AF-ordningen De af AER kendte elever er grupperne 1 til 4. De af AMS/AF kendte elever er grupperne 3 til 5. AER s voksenelever er grupperne 2 og 3, mens de AF-støttede elever er grupperne 3, 4 og 5. Gruppe 2 er i alt væsentligt voksenelever inden for uddannelser, til hvilke der ikke i de pågældende elevers AF-region ydes voksenelevstøtte. Gruppe 4 er i alt væsentligt elever, som ikke anerkendes som voksenelever i AER, enten fordi de først har opnået voksenelevvilkår efter uddannelsesstart, eller fordi de først er fyldt 25 år efter uddannelsesstarten. Tabel IV.9. viser elevernes fordeling på de 5 delgrupper og herindenfor deres fordeling på køn. IV.9: Over 24 årige EUD-elever og andre med AF-støtte opdeling på køn og delgrupper Efter refusionsforhold i AER og støtteforhold under AF-ordningen K M Alle K M Alle Uden voksensats i AER og uden AF-tilskud % 36% 54% Voksensats i AER men uden AF-tilskud % 11% 7% 1997 Voksensats i AER og AF-tilskud % 39% 26% Uden voksensats i AER men med AF-tilskud % 13% 12% Ukendt af AER men med AF-tilskud % 2% 2% Alle % 100% 100% Uden voksensats i AER og uden AF-tilskud % 24% 38% Voksensats i AER men uden AF-tilskud % 11% 9% 1998 Voksensats i AER og AF-tilskud % 56% 43% Uden voksensats i AER men med AF-tilskud % 10% 10% Ukendt af AER men med AF-tilskud % 2% 2% Alle % 100% 100% Uden voksensats i AER og uden AF-tilskud % 25% 37% Voksensats i AER men uden AF-tilskud % 15% 12% 1999 Voksensats i AER og AF-tilskud % 52% 42% Uden voksensats i AER men med AF-tilskud % 8% 9% Ukendt af AER men med AF-tilskud % 2% 1% Alle % 100% 100% Uden voksensats i AER og uden AF-tilskud % 33% 44% Voksensats i AER men uden AF-tilskud % 19% 16% 2000 Voksensats i AER og AF-tilskud % 40% 32% Uden voksensats i AER men med AF-tilskud % 7% 8% Ukendt af AER men med AF-tilskud % 1% 1% Alle % 100% 100% Kilde: Udtræk fra AER s registre sammenholdt med udtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsens registre maj Side 50

51 En sammenligning med tabel II.8 synes at vise, at tilkomsten af AF-ordningen i 1997 og tilpasningen af AER s refusionsordning ultimo 1997, betød en nedgang i tilgangen af elever over 24 år, som ikke er voksenelever fra ca om året til ca Skønsmæssigt elever ud af tilgangen af voksenelever i hvert af årene 1997 til 2000 må derfor formodes, at være elever, som ville have påbegyndt uddannelsen også selvom støttemulighederne ikke havde været til stede. Ikke-voksenelevernes andel af alle elever over 24 år er steget i Samtidig er tilgangen af voksenelever som allerede nævnt - mindsket. Det er især tilgangen af mandlige voksenelever, der er blevet mindre. Kvalifikationskravene i AF-ordningen og i AER er ikke sammenfaldende. Det fremgår, at fællesmængden mellem de to ordninger udgjorde omkring 2/3 af tilgangen af AER-registrerede og/eller AF-støttede voksenelever i 1998 og Hovedparten af den resterende 1/3 var kun anerkendt som voksenelever hos AER, mens en lidt mindre andel ikke var voksenelever hos AER, men modtog voksenelevstøtte fra AF. Det er især de to ordningers fællesmængde, der er blevet mindre fra 1999 til 2000, herunder især elever som er AF-støttede og samtidig er voksenelever i AER. Faktisk er antallet af AER-registrerede voksenelevaftaler, som ikke samtidig støttes med AFtilskud, steget fra 1999 til I tabel IV.10 vises tilgangen af AF-støttede elever, som samtidig er kendt af AER som voksenelever eller som ordinære elever, opdelt på køn og hovederhverv for 1999 og Tabel IV.10: Tilgangen af AF-støttede elever, som er kendt af AER som ordinære elever eller som voksenelever, opdelt på køn og hovederhvervsområde 1999 og Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Industriuddannelser Bygge & anlægsuddannelser Grafiske uddannelser Serviceuddannelser Levnedsmiddeluddannelser Jordbrugsuddannelser Transportuddannelser Øvrige tekniske uddannelser Kontoruddannelser Handelsuddannelser Finansuddannelser Detailhandelsuddannelser Alle uddannelsesområder Kilde: Udtræk fra AER s registre sammenholdt med udtræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsens registre maj Tabellen viser, at den nedgang, der har været i antallet af AF-støttede elever, som er kendt af AER som voksenelever eller ordinære elever, fra især vedrører industriuddannelser, bygge- & anlægsuddannelser, levnedsmiddeluddannelser og transportuddannelser. Med undtagelse af levnedsmiddelområdet vedrører nedgangen på disse områder stort set udelukkende tilgangen af mandlige voksenelever. Datamaterialet bag tabellen viser, at nedgangen især vedrører bestemte uddannelser. Herunder især træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og landtransportuddannelsen. Side 51

52 Datamaterialet bag tabellen viser desuden, at nedgangen i antallet af voksenelever indenfor disse områder og uddannelser er koncentreret til ganske bestemte regioner herunder især Københavnsområdet, Østjylland og Nordjylland. AER har rettet henvendelse til AMS med forespørgsel om, hvorvidt AMS kan genkende den udvikling, der efter det foreliggende knytter sig til de seneste år, samt om AMS bud på forklaringer på de konstaterede tendenser. AMS har i forbindelse hermed blandt andet kontaktet en række regionale arbejdsmarkedsråd for at indhente deres kommentarer. På den baggrund har AMS bekræftet den konstaterede nedgang i antallet af AF-støttede elever. Forklaringerne skal ifølge AMS søges i en politikændring hos de regionale arbejdsmarkedsråd. AF s voksenelevordning blev i 1999 underkastet en undersøgelse bl.a. med henblik på at konstatere om og i hvilket omfang den fortrænger yngre elever fra praktikpladsmarkedet. Undersøgelsen blev udført af konsulentfirmaet PLS-consult for AMS. Undersøgelsen pegede på en vis fortrængningseffekt, og det blev vist, at der i en del regioner faktisk blev ydet tilskud til uddannelser inden for hvilke, der er en del SKP-elever enten inden for regionen eller i naboregionen. I forlængelse af denne undersøgelse blev det præciseret overfor AF-regionerne, at der skal tages hensyn til antallet af skolepraktikelever, når de regionale arbejdsmarkedsråd fastlægger hvilke uddannelser, der kan ydes støtte til. Samtidig blev AF-ordningen ændret på to væsentlige punkter. For det første skal voksenelevstøtte finansieres ud af de midler, der skal dække understøttelse m.v. til ledige i dagpengeperioden. For det andet fik de regionale arbejdsmarkedsråd adgang til på forhånd at fastsætte, hvor mange voksenelevforløb, der kan ydes støtte til, og hvordan disse skal være fordelt på uddannelser. Resultatet heraf har for det første været, at flere regioner har ydet støtte til et væsentligt mindre antal elever end førhen. For det andet har det betydet, at der ikke i nær samme omfang som tidligere ydes voksenelevstøtte til en række uddannelser, inden for hvilke der er forholdsvis mange SKP-elever. Det gælder ikke mindst de netop udpegede uddannelser: træfagenes byggeuddannelse, elektrikeruddannelsen og landtransportuddannelserne. Side 52

53 V. Bilag: Tilgang af EUD-elever, SKP-elever, restlæreaftaler og voksenelever fordelt på hoveduddannelser 1995 til 2000 De følgende bilagstabeller rummer tal for antallet af påbegyndte EUD-aftaler, SKP-forløb, voksenelevaftaler og restlæreaftaler i perioden 1995 til Side 53

54 Tabel A: Påbegyndte EUD-aftaler (incl. voksenelever og restlæreaftaler) Smedeuddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Formeruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Industrioperatøruddannelsen Maskinuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Finmekanikeruddannelsen Kølemontøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Flymekanikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Skibstømreruddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Maritime håndværksfag, udd. Til Plastmager og procesindustriuddannelsen Plastmageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Industriuddannelser i alt Tagdækkeruddannelsen Mureruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Glarmesteruddannelsen Snedkeruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen VVS-tekn. Instal., tekn. isolering og serviceudd Teknisk isolatøruddannelsen Elektrikeruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen Vognmaleruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Bygge- & Anlægsuddannelser i alt Bogbinderuddannelsen Serigrafuddannelsen Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Digital mediauddannelse Fotografuddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser i alt Side 54

55 Tabel A (fortsat): Påbegyndte EUD-aftaler (incl. voksenelever og restlæreaftaler) Serviceassistentuddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Urmageruddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Frisøruddannelsen Kosmetikeruddannelsen Keramisk formmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Beklædningsoperatøruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tekstiloperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Ortopædistuddannelsen Skomageruddannelsen Serviceuddannelser i alt Mejeristuddannelsen Industrislagteruddannelsen Tarmrenseruddannelsen Detailslagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Tjeneruddannelsen Receptionistuddannelsen Gastronomuddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konf.ass Levnedsmiddeluddannelser i alt Produktionsgartneruddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Dyrepasseruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Landbrugsuddannelsen Skov- og landskabsarbejder Jordbrugsuddannelser i alt Togklargøreruddannelsen (forsøg) Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen personbefordring Chaufføruddannelsen Lageruddannelsen Redderuddannelsen Landtransportuddannelser i alt Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk ass.udd Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Kontoruddannelser i alt Finansuddannelser Finansuddannelser i alt Handelsuddannelser Handelsuddannelser i alt Detailhandelsuddannelser Detailhandelsuddannelser i alt Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen i alt Alle uddannelser Side 55

56 Tabel B: Påbegyndte voksenelevaftaler (elever med voksenrefusion fra AER) Smedeuddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Formeruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Industrioperatøruddannelsen Maskinuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Finmekanikeruddannelsen Kølemontøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Flymekanikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Skibstømreruddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Maritime håndværksfag, udd. Til Plastmager og procesindustriuddannelsen Plastmageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Industriuddannelser i alt Tagdækkeruddannelsen Mureruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Glarmesteruddannelsen Snedkeruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen VVS-tekn. Instal., tekn. Isolering og serviceudd Teknisk isolatøruddannelsen Elektrikeruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen Vognmaleruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Bygge- & Anlægsuddannelser i alt Bogbinderuddannelsen Serigrafuddannelsen Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Digital mediauddannelse Fotografuddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser i alt Side 56

57 Tabel B (fortsat): Påbegyndte voksenelevaftaler (elever med voksenrefusion fra AER) Serviceassistentuddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Urmageruddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Frisøruddannelsen Kosmetikeruddannelsen Keramisk formmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Beklædningsoperatøruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tekstiloperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Ortopædistuddannelsen Skomageruddannelsen Serviceuddannelser i alt Mejeristuddannelsen Industrislagteruddannelsen Tarmrenseruddannelsen Detailslagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Tjeneruddannelsen Receptionistuddannelsen Gastronomuddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konf.ass Levnedsmiddeluddannelser i alt Produktionsgartneruddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Dyrepasseruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Landbrugsuddannelsen Skov- og landskabsarbejder Jordbrugsuddannelser i alt Togklargøreruddannelsen (forsøg) Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen personbefordring Chaufføruddannelsen Lageruddannelsen Redderuddannelsen Landtransportuddannelser i alt Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk ass.udd Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Kontoruddannelser i alt Finansuddannelser Finansuddannelser i alt Handelsuddannelser Handelsuddannelser i alt Detailhandelsuddannelser Detailhandelsuddannelser i alt Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen i alt Alle uddannelser Side 57

58 Tabel C: Påbegyndte SKP-forløb Smedeuddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Formeruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Industrioperatøruddannelsen Maskinuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Finmekanikeruddannelsen Kølemontøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Flymekanikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Skibstømreruddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Maritime håndværksfag, udd. Til Plastmager og procesindustriuddannelsen Plastmageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Industriuddannelser i alt Tagdækkeruddannelsen Mureruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Glarmesteruddannelsen Snedkeruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen VVS-tekn. Instal., tekn. Isolering og serviceudd Teknisk isolatøruddannelsen Elektrikeruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen Vognmaleruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Bygge- & Anlægsuddannelser i alt Bogbinderuddannelsen Serigrafuddannelsen Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Digital mediauddannelse Fotografuddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser i alt Side 58

59 Tabel C (fortsat): Påbegyndte SKP-forløb Serviceassistentuddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Urmageruddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Frisøruddannelsen Kosmetikeruddannelsen Keramisk formmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Beklædningsoperatøruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tekstiloperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Ortopædistuddannelsen Skomageruddannelsen Serviceuddannelser i alt Mejeristuddannelsen Industrislagteruddannelsen Tarmrenseruddannelsen Detailslagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Tjeneruddannelsen Receptionistuddannelsen Gastronomuddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konf.ass. Levnedsmiddeluddannelser i alt Produktionsgartneruddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Dyrepasseruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Landbrugsuddannelsen Skov- og landskabsarbejder Jordbrugsuddannelser i alt Togklargøreruddannelsen (forsøg) Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen personbefordring Chaufføruddannelsen Lageruddannelsen Redderuddannelsen Landtransportuddannelser i alt Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk ass.udd. Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Kontoruddannelser i alt Finansuddannelser Finansuddannelser i alt Handelsuddannelser Handelsuddannelser i alt Detailhandelsuddannelser Detailhandelsuddannelser i alt Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen i alt Alle uddannelser Side 59

60 Tabel D: Påbegyndte restlæreaftaler indgået med SKP-elever Smedeuddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Formeruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Industrioperatøruddannelsen Maskinuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Finmekanikeruddannelsen Kølemontøruddannelsen Industriteknikuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Flymekanikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Metalsmedeuddannelsen Skibstømreruddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Maritime håndværksfag, udd. Til Plastmager og procesindustriuddannelsen Plastmageruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Industriuddannelser i alt Tagdækkeruddannelsen Mureruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Struktør og brolæggeruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Glarmesteruddannelsen Snedkeruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen VVS-tekn. Instal., tekn. Isolering og serviceudd Teknisk isolatøruddannelsen Elektrikeruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Ejendomsserviceassistentuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen Vognmaleruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Bygge- & Anlægsuddannelser i alt Bogbinderuddannelsen Serigrafuddannelsen Grafikeruddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Digital mediauddannelse Fotografuddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Grafiske uddannelser i alt Side 60

61 Tabel D (fortsat): Påbegyndte restlæreaftaler indgået med SKP-elever Serviceassistentuddannelsen Optometrist (optiker)uddannelsen Urmageruddannelsen Tandteknikeruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen Frisøruddannelsen Kosmetikeruddannelsen Keramisk formmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen Tekstile erhvervsuddannelser Beklædningsoperatøruddannelsen Strikkeoperatøruddannelsen Tekstiloperatøruddannelsen Farverioperatøruddannelsen Sejl- og boligmonteringsuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Ortopædistuddannelsen Skomageruddannelsen Serviceuddannelser i alt Mejeristuddannelsen Industrislagteruddannelsen Tarmrenseruddannelsen Detailslagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Kok og smørrebrødsjomfruuddannelsen Cafeteria- og kantineassistentuddannelsen Tjeneruddannelsen Receptionistuddannelsen Gastronomuddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konf.ass Levnedsmiddeluddannelser i alt Produktionsgartneruddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Landbrugsuddannelsen Dyrepasseruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Landbrugsuddannelsen Skov- og landskabsarbejder Jordbrugsuddannelser i alt Togklargøreruddannelsen (forsøg) Transportarbejderuddannelsen Transportuddannelsen Chaufføruddannelsen Chaufføruddannelsen personbefordring Chaufføruddannelsen Lageruddannelsen Redderuddannelsen Landtransportuddannelser i alt Hospitalsteknisk assistentuddannelse Teater- og udstillingsteknisk ass.udd. Teknisk designeruddannelsen Øvrige tekniske uddannelser i alt Kontoruddannelser Kontoruddannelser i alt Finansuddannelser Finansuddannelser i alt Handelsuddannelser Handelsuddannelser i alt Detailhandelsuddannelser Detailhandelsuddannelser i alt Dekoratøruddannelsen Dekoratøruddannelsen i alt Alle uddannelser Side 61