John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?"

Transkript

1 Poulsen, S. C. John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker?, Voksenuddannelse, marts 2014, nr. 108, s John Hattie: En revolutionær uddannelsesforsker? Sten Clod Poulsen, cand. psych., MetaConsult. Hatties betydning Den følgende artikel har højt LIX-tal og er også på anden måde tung kost. Hermed er læseren advaret. I de senere år har uddannelsesforskeren John Hatties (New Zealænder) forskningsresultater ramt den danske pædagogiske selvforståelse som et jordskælv højt oppe i skalaen, fordi Hattie dokumenterer, at en række pædagogiske arbejdsmønstre, som i Danmark er højt værdsatte, ikke skaber læringsresultater mht. fagkundskaber og færdigheder, som ligger på et højere niveau end mere traditionelle og i Danmark ofte nedvurderede undervisningsformer. Som eksempel kan nævnes hans skepsis mht. brug af computere og IT i undervisningen. Apple, som for tiden storsælger billige Ipads til skoler og uddannelsesinstitutioner vil næppe blive glad for denne konstatering og det sætter lys på den danske tendens til at finde IT-løsninger på udfordringer, som primært er af fagdidaktisk, pædagogisk metodisk og læringspsykologisk karakter. Et andet eksempel: Hatties forskningsresultater vedrørende læringsstile må være dybt rystende for folkeskolen, som med begejstring og med støtte i TV-produktioner i den bedste sendetid har omfavnet en bestemt amerikansk tankegang, test og metoder om læringsstilenes vidtgående betydning (Dunn & Dunns konceptet). Hattie fremlægger resultaterne fra en række empiriske undersøgelser som påviser at den forskning læringsstilkonsulenthuset henviser til har meget ringe forskningsmetodologisk værdi, at forskellige lærere vurderer samme elevs læringsstil forskelligt, at de test man bruger har yderst lav validitet og at ingen kvalificerede undersøgelser har vist forøget læringseffekt ved brugen af læringsstile i undervisningen. Det er da et knock-out som vil noget. Min pointe ved at fremdrage disse eksempler er at minde om, at der nødigt skal ske det samme med omfavnelsen af Hattie, som der tidligere i Danmark er sket mht. læringsstile, Gardners tanker om multiple intelligenser og andre lignende modebølger: Den ukritiske direkte omsætning af nye juhuukoncepter til pædagogisk praksis. Formen for Hatties forskning har været, at han sammen med en større forskergruppe over en årrække i flere faser har gennemført en syntese af i alt 900 metaanalyser, der hver især sammenligner en række undersøgelser. Grundmaterialet er derfor datamæssigt enormt. Når det er så vigtigt at tage stilling til Hattie er det fordi vor tids optagethed af empirisk evidens som jeg et langt stykke vej tilslutter mig placerer Hatties resultater centralt i den aktuelle danske uddannelsesdebat. Artiklens grundlag Forud for skrivningen af denne artikel har jeg pløjet mig igennem fire bøger af og om Hattie og hans forskerkolleger samt et speciale og en stabel udprint fra internettet (se litteraturhenvisningerne). Der findes en langt mere omfattende Hattie-litteratur, men de fire bøger er skrevet over den vigtige periode fra Hattie og Timperlys gennembrudsartikel i 2007 til Hattie og Yates seneste bog i Det blev gradvist klart under læsningen, at det, der startede som ren forskning over årene har udviklet sig til en række rekommendationer til læreren om alt mellem himmel og jord og i dag til, at Hattie & Co fremtræder som en ny kursuskoncern. Hattie-litteraturen er i dag i sit indhold totaltænkende, vidtspændende, kalejdoskopisk og umulig at forenkle om end

2 han selv kæmper for at gøre det. Man kan stort set finde det man vil. Der er noget om alt. 2 Reaktionsfaser i læsningen af Hattie Min umiddelbare reaktion var en dyb benovelse over at der var indsamlet og analyseret en så omfattende empiri om undervisningseffekt og at det var muligt at finde en metode til direkte sammenligning på tværs af enkeltundersøgelser og metaundersøgelser. Næste fase var en personlig tilfredsstillelse ved at Hattie m.fl. dokumenterer en række sammenhænge vedr. undervisning og læringsresultater, som jeg selv har tænkt og skrevet og talt om henover de seneste 20 år. Tredje fase var en syrlig hilsen fra min tidligere forskeridentitet: Når forskningsresultater svarer til ens egen forforståelse skal man være særligt meget på vagt, så man ikke i glæden over at få egne teser bekræftet glemmer at tænke grundlagskritisk om den forskning, som er fremlagt: Jo tættere resultaterne svarer til ens egen forståelse, desto mere mistænksom og problematiserende skal man forholde sig. Den oprindelige ide med den følgende artikel var at fremlægge en række af Hatties vældigt opkvikkende forskningsresultater. Gradvist indså jeg at det ville være at give læseren stene (!) for brød. I artiklen vil jeg berøre nogle af Hatties opdagelser, men jeg vil især fremføre nogle refleksioner man som skoleleder hhv. lærer nødvendigvis må gøre sig før man går i gang med at omsætte Hatties rekommendationer direkte i nye begejstrede tiltag i det danske klasseværelse. Udtrykket visible learning Hatties kernebegreb visible learning kan i forhold til dansk forstås på to måder. Forstås learning som substantiv betyder det at være lærd, at have lærdom eller på dansk: Kundskaber, med andre ord henvises der til læringens resultater i form af fagkundskaber og kompetencer. Forstås learning som verbum betyder det at lære, altså selve processen som den forløber i elevens hjerne og virksomhed. Hatties forskning er effektforskning i en black box udformning: Givet et bestemt pædagogisk input en bestemt undervisningsform resulterer det i en læringseffekt af en vis, gennemsnitlig, størrelse. Hattie selv undersøger med andre ord ikke at dømme ud fra hans bøger læreprocessen og han har ikke i nedennævnte bøger fremlagt dyberegående modeller over læreprocessen. Han undersøger dokumenterede undervisningsresultater. Primært i de boglige fag. Visible learning skal derfor primært ud fra Hatties forskningsmodel forstås som synliggjorte fagkundskaber. Hvilket passer præcist, med de læringsresultater han dokumenterer. I øvrigt er hans egne formuleringer om visible learning ikke krystalklare. Visible learning kan derfor ikke ud fra Hattie forstås som synliggjort læreproces, for en sådan proces- hhv. forløbsafdækning er ikke Hatties ærinde. Dette er Hattie selv klar over og i slutningen af det første hovedværk (Hattie, 2009) inddrager han på forholdsvis få sider forskellige forskere, som netop har bud på læring som proces og læreprocessens indre bestanddele. Denne inddragelse forstærkes i hans seneste bog (Hattie & Yates, 2014), hvor Yates som kognitionspsykolog bidrager med letfordøjelige sammenfatninger af en meget omfattende moderne viden om læring som proces bl.a. om de forskellige hukommelsessystemers betydning. Denne afklaring er vigtig fordi jeg allerede på danske skoler og uddannelsesinstitutioner er stødt på den forståelse, at Hattie dokumenterer læreprocessen, visible learning forståes som verbum. Det er ikke tilfældet. Han har interessante og velstrukturerede bud på betydningen af formativ feedback til den fremadrettede læring og betydningen af klare læringsmål i hver eneste undervisningstime - men teoretiserer ikke om læreprocessens nøjere karakter. Pedersen (2012) giver i øvrigt en imponerende kritisk-konstruktiv gennemgang af Hatties tanker og data om feedback. Kritiske omdrejningspunkter i læsningen af Hattie

3 3 Hatties metodiske grundlag er en omskabelse af resultater fra tusinder undersøgelser til (sammenlignelige?) data og en ensartet visualisering af disse data med tilknyttede fagstatistiske ræsonnementer. Disse ræsonnementer kan jeg ikke vurdere og det er et spørgsmål hvor mange læsere der kan. Det er velkendt at der er en række logiske grundproblemer om forskningsdesign og en række kendte fejlkilder, som spiller ind i effektforskning. Når man vil sammenligne forskellige undervisningsmetoder må det dokumenteres at de dels er forskellige og dels at metoder med samme navn faktisk dækker over en ensartet lærerpraksis i klasseværelset. Projektarbejde kan stå for et bredt spektrum af pædagogiske arbejdsformer. Hertil kommer at lærere ikke selv kan bedømme deres egen pædagogiske linje, da meget af den går udenom lærerens opmærksomhed på grund af travlheden i klasseværelset og på grund af manglende træning i selvobservation. Der fremlægges ikke så vidt jeg har kunnet opfange i Hattie-litteraturen dokumentation for at lærernes faktuelle praksis var ensartet inden for den samme metodebenævnelse. Med andre ord: Hvordan dokumenterer Hattie at de mange enkeltundersøgelser hhv. metaanalyser kan sammenlignes? Svaret er, at det gør han ikke. Hertil kommer, at det ikke fremgår om de mange effektundersøgelser i det hele taget var undersøgelser med kontrolgrupper. Kontrolgrupper nævnes, men i hvilken forstand var de faktisk kompatible med forsøgsgrupperne? Hvis ikke kan der ikke konkluderes meget ud fra læringsresultaterne. Vilkårene bag de forskellige tal kan have været helt forskellige. Det er ikke ud fra Hatties metodebeskrivelser muligt at bedømme om der i de mange tusinde enkeltundersøgelser rent faktisk er foretaget kontrol af velkendte fejlkilder. Spørgsmålet er derfor om de mange undersøgelser i realiteten er sammenlignelige. Det er jo ikke sådan at mange undersøgelser udjævner fejlkilder, mange undersøgelser kan lige så vel konsolidere fejlvisning. Når han referer og diskuterer effektundersøgelser vedr. homework, hvordan kan vi så vide hvilken slags lektier? Hvor lang tid eleverne dagligt har læst lektier hjemme? Og om det overhovedet er sandt at de for alvor har koncentreret sig om skoleopgaverne har der fx været observatører med hjemme for at inspicere om eleverne faktisk laver lektier eller blot siger, at de laver lektier? Det er beroligende at Hattie fremlægger høj effektstørrelse for lektielæsning på senere klassetrin og forklarer lavere effektstørrelser på de tidlige klassetrin med, at eleverne der endnu ikke har lært at læse lektier hjemme. Det lyder rimeligt, men hvordan er det i Danmark? Læser vores elever grundigere lektier på de senere klassetrin? Ud fra undervisningsobservationer og mange mange læreres erfaringer er det ikke mit indtryk. De anvendte grundundersøgelser har alle haft før-test og efter-test af det faglige standpunkt. Men i hvor lang periode blev der undervist? Nøjagtigt lige lang? Det fremgår ikke. Hvis perioden i alle undersøgelser har været et helt skoleår bliver det blot mere mystisk fordi en bestemt måde at undervise på næppe bruges konsistent henover et helt skoleår. Lærere varierer vel også deres undervisning I USA og andre lande så hvordan kan Hattie vide, at der faktisk har været undervist på en bestemt måde og kun på den måde - over den målte tidsperiode? Og: Hvor stor var retesteffekten dvs. bekendtskabsforbedringen af testresultatet ved at samme test bruges to gange? De statistiske beregninger går rask væk ud fra, at der i de mange tusinde skoler er foretaget kundskabstest på en så ensartet måde at resultaterne kan sammenlignes. Forskning i karaktergivning har længe dokumenteret at forskellige lærere giver forskellige karakterer for samme præstation. Kun hvis læringsresultaterne måles med digitaliserede multiple-choice test af nøjagtigt sammen version med de samme indbyggede beregningsmodeller kan dataene direkte sammenlignes. Noget sådant er ikke dokumenteret i de fire nedennævnte bøger. For så vidt kan Hattie have sammenlignet æbler og pærer og møtrikker og blomster og lavet gennemsnitsberegninger på antallet. I et forsøg på at skelne mellem mere vigtige og mindre vigtige læringsresultater skelner Hattie mellem overfladeviden og dybdeviden. Det første er faktuel viden og det andet er selvstændige refleksioner ud fra denne viden. Han anbefaler at der er en

4 4 balance mellem de to vidensformer med begrebssystemer som formidlende sprog, men det fremgår krystalklart ikke mindst i Hattie (2013) at dybdeviden er langt mere respektabelt end overfladeviden. Alene ordene er stærkt suggestive. Tænkt ind i en dansk sammenhæng vil denne kontrastering direkte støtte tankegangen i dansk gymnasial undervisning, hvor blot og bar reproduktion er et nedvurderende udtryk. Men tages Hattie blot som bekræftelse heraf glemmer vi helt at tage stilling til problemet vedrørende omfanget af danske skoleelevers præcise fagkundskaber. Det er ikke muligt at tænke noget væsentligt, hvis ikke man tager udgangspunkt i solide, præcise, grundlæggende fagkundskaber. Her spiller nationale skoletraditioner ind: Hattie argumenterer for læringsresultater som i Danmark har været langt fremme. Til gengæld står vi svagere med præcise fagkundskaber og Hattie kan misforstås derhen at sådanne fagkundskaber ikke er vigtige. De er surface knowledge. Dette er en dybt alvorlig fejltagelse. Det er her interessant at Blooms taxonomi over læringsniveauer startede med kundskaber som det grundlæggende niveau og som forudsætning for alle højere niveauer. Denne logik forsvandt i den danske omtolkning af Bloom og blev til en ukritisk opreklamering af generelle akademiske tankeformer som selve målet for undervisningen (Bloom, 1956). Glade og læringslystne elever Et om muligt endnu mere problematisk forhold er, at Hattie tilsyneladende går ud fra at skoleelever ønsker at lære. Mine egne indtryk fra observation af folkeskoleklasser er, at en ret stor del af eleverne måske 40% - ikke er tilstede for at lære noget og kun slæber sig igennem timerne med det mindst mulige engagement. En observation jeg mildt sagt ikke står alene med. Hattie ville formentlig svare at de vil blive mere læringsinteresserede, hvis der blev undervist efter hans principper, men det er endnu en udokumenteret optimisme og dertil kommer at langt de fleste af de grundlæggende undersøgelser ligger år tilbage og mere. Hele den moderne udvikling af de sociale medier, den lave respekt for lærerne i Danmark osv. tager Hattie overhovedet ikke højde for. For slet ikke at tale om effekterne af inklusion og lock-out på danske læreres lyst til at forny deres undervisning. Hans rekommendationer kan kun virkeliggøres med omstillinger i skoler og uddannelsesinstitutioner, som er rent teoretiske muligheder, for ikke at sige fantasier. Hvilket ikke er en fornægtelse af at han måske har ret. Den skolekulturelle kontekst og afgørende vigtige omkringliggende faktorer er ikke med i Hatties forskning. Hattie og undervisningen i Danmark I hovedværket Visible learning (2009) fremlægges et stort antal konklusioner, som går direkte imod danske pædagogiske opfattelser. I formidlingsværkerne derimod veksler fremstillingen mellem omtale af konkrete (og interessante) forskningsprojekte og pædagogiske almindeligheder. I forhold til den danske pædagogiske faglitteratur og diskurser gennem de senere årtier vil jeg hævde, at de fleste af Hattie & Co generelle anbefalinger er kendt i Danmark i forvejen. Han skriver ud fra en angloamerikansk skoletradition, ikke ud fra en skandinavisk. Ikke desto mindre er der det nye element i formidlingsbøgerne, at der beskrives en række ret præcise metodiske fremgangsmåder, som det vil være vigtigt at efterprøve. Der er mere struktur på forslagene end vi plejer at have i danske udviklingstiltag. Problemet er at han overhovedet ikke forholder sig til tidsfaktoren: Hvor lang tids forberedelse vil det tage at virkeliggøre Hatties anbefalinger? Mit slag på tasken er mindst fem gange så mange timer som lærerne i dag har til forberedelse. Ikke i eet eneste tilfælde rapporterer han hvor lang tid det tager at forberede brugen af de anbefalede metoder og ej heller hvilken type læreruddannelse, som kan producere de nødvendige forudsætninger. Sætter man dette i forhold til reformerne i Danmark af lærernes arbejdstid og forberedelsesfaktor fremtræder en direkte kontradiktion: Hattie

5 5 kan ikke virkeliggøres i danske skoler og uddannelsesinstitutioner med de nuværende læreruddannelser og med de nuværende forberedelsesnormer. For eksempel fremlægger Hattie (2013 s. 144) en manual som læreren skal følge. En manual som kræver videnskabelig træning som danske lærere ikke har og som forudsætter en kvantificerbar testtradition som ikke er almindelig i danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Her er et selvstændigt problem dette, at dansk er et meget lille sprogområde, kun ca. 5 millioner mennesker taler dansk. Hvis kvantificerbare kundskabsprøver skal udvikles til et så lille sprog og afprøves, fejlrettes og standardiseres vil det kræve trecifrede millionbeløb, midler som i landets aktuelle økonomiske krise- og sparetid er helt utænkelige. Vi kan ikke inden for vores lille kultur og sprog matche prøvesystemer baseret på et befolkningsunderlag på hundreder af millioner (engelsktalende) mennesker med astronomiske økonomiske ressourcer. En meget værdifuld side af Hatties pædagogiske analyser er hans interesse for at præcisere hvordan elevers, kursisters og studerendes læringskompetencer og læringshensigter virker sammen med lærernes faglige, didaktiske og pædagogiskmetodiske kompetencer. Især koblingen til en konkret, udviklingsorienteret feedforward evalueringskultur, hvor evalueringen ses som en gensidig proces mellem lærer og den lærende. Et problem er, at der er (min konsulentvurdering) en faktor 10 forskel på hvad en topkvalificeret lærer kan nå og en lavt kvalificeret lærer kan nå på den samme tid hvad angår læringsresultater og udvikling af læringskompetencer. Og at den topkvalificerede har særlige evner, en særlig entusiasme, et særligt personligt overskud, fritidsstudier og en særlig uddannelse bag sig, som mange kolleger ikke har og ikke (med aktuelle midler til efteruddannelse) kan opnå i Danmark. Hattie har ikke dokumenteret at det i alle undersøgelser er de samme lærere som med andre metoder opnår bedre resultater og selv hvis det var de samme lærere: Hvilken kontrol har der da været på at de i samtlige timer faktisk underviste forskelligt? Hattie & Collegues Incorporate. På det sidste er Hattie blevet så sikker i sine konklusioner at han har organiseret en (worldwide?) kursus- og konsulentvirksomhed, som skal sprede kendskabet til forskningsresultaterne og træne lærere i at undervise mere effektfuldt. Og hans medarbejdere er aktuelt i færd med at finde danske mønster- og demonstrationsskoler hhv. uddannelsesinstitutioner. Her slutter han sig til en kendt amerikansk tradition for omgående at omsætte ny viden i ny business. Andre eksempler er Dunn & Dunns formidling af viden om læringsstile, Gardners formidling af viden om multiple intelligenser og den norske forsker Thomas Nordahls formidling og kursusvirksomhed vedr. hans koncept LP-modellen. Alt sammen fremstød, som på skift har været succesrige modebølger især i den danske folkeskole, men også i andre skoleformer og i uddannelsesinstitutioner. Det problem, som derefter kan opstå er at forretningsmentaliteten lukker for ny tænkning. Det er ikke en uundgåelig proces og udbredelsen af LP-modellen i Danmark har været præget af en åbenhed for andre relevante pædagogiske erkendelser. Men der er og bliver en forskel på et åbent forskningskoncept og et profitorienteret kursus- og konsulentprojekt, idet det sidste pr. definition skal virke hver gang hvorimod forskningen konstant bestræber sig på at falsificere sine egne tidligere sandheder. Omskabelsen af viden til et kommercielt projekt vedrører naturligvis også mit eget arbejde som tidligere forsker og siden konsulent og modeludvikler. Jeg har en løbende indre selvkritisk refleksion mht. om jeg i rimeligt omfang godtager og indarbejder andres tænkning og forskning, fx Hatties. Afrunding Tilbage står, at jeg i høj grad er imponeret over at Hattie & Co har sammenfattet en så enorm empirisk forskning i effekten af undervisning. Arbejdets omfang er breathtaking. Samtidigt er koncernens ambitioner tilsyneladende uden grænser, men der er grænser for alle nye universalløsninger.

6 6 Hatties grundlæggende optagethed af læringseffekten af forskellige pædagogiske arbejdsmønstre er vigtig i en aktuel dansk sammenhæng og her peger han på nødvendigheden af både at starte og slutte undervisningsforløbet med det samme faglige testsystem ellers kan fremgang ikke dokumenteres.. Værdifuld er også hans fokusering på at få skolet eleverne til at forholde sig spørgende til undervisningen og selvreflekteret til egen læring og tilbagespejlende til læreren om hvilke elementer i undervisningen, der virker (hvilket på ingen måde er ukendt i dansk undervisningstradition). Begge dele styrkes af hans påpegning af betydningen af at læreren klargør læringsmålene i den enkelte time og ikke blot klargør hvad timen omfatter af faglige emner og aktiviteter. Der er imidlertid som ovenfor beskrevet en række problemer i Hatties forskning. Ikke mindst i forhold til Danmark deri, at hele datagrundlaget forudsætter en kvantificerbar evalueringskultur vi så vidt jeg ved ikke har og af økonomiske grunde ikke kan få i Danmark rent bortset fra om vi ønsker det. For mig personligt har læsningen af bøgerne af og om Hattie været bevægende fordi jeg i perioden uden at kende Hattie eller de forskere Hattie referer til udviklede en række modeller over læring som proces og som produkt. Modeller jeg ingen vegne er kommet med fordi de med rette er blevet opfattet som kontradiktoriske i forhold til gængs dansk pædagogisk selvforståelse og ja undskyld selvovervurdering. Og kontradiktoriske er de derved at jeg ikke respekterer pædagogiske dogmer, der har karakter af politiserede trosanskuelser. Det gør Hattie heller ikke. Det har i dette perspektiv været opløftende at møde Hatties arbejde uden at der derved er sat punktum for den pædagogiske erkendelsesudvikling. Om ikke det betyder noget for andre så betyder denne uventede anerkendelse udefra ganske meget for mig selv. Hvis jeg ellers denne artikels analyser in mente tør tro på Hatties resultater! Og gør jeg det? Tør jeg tro på Hatties resultater? Nej! Det tør jeg ikke på det foreliggende grundlag, men der er en meget stor inspirationskraft i bøgerne samlet set og de indeholder hundreder af forholdsvis konkrete forslag, som burde efterprøves i praksis under danske forhold. I den forbindelse vil jeg afsluttende kraftigt anbefale læsning af Kirsten Hyldahl Pedersens imponerende grundige fremlægning af Hatties metode og syn på gensidig feedback mellem lærere og elever. Samt professorerne Claes Nilholms og Ernst Terhardts skarpsindige kritikker. Referencer Andreassen, R. m.fl. Feedback og vurdering for læring, København: Dafolo, 2013, 227 s. Bloom, B. S. (ed.), Taxonomy of educational objectives. Cognitive domain, London: Longmans, 1956, 207 s Hattie, J. A. & Timperly, H., The power of feedback, Review of educational research, 2007, 1, Hattie, J. Visible learning, a synthesis of over 800 meta-analyses relation to achievement, New York: Routledge, 2009, 378 pp. Hattie, J. Synlig læring for lærere, Frederikshavn: Dafolo, 2013, 312 s. Hattie, J. & Yates, G. Visible learning and the science os how we learn. New York: Routledge, 2014, 349 pp. Nilholm, C. Det är dags at kritiskt granska John Hattie, fra den 21. nov Pedersen, K. Hyldahl, Formativ feedback En kritisk analyse af John Hatties feedbackmodel og dens implementering i praksis, Aalborg: Aalborg Universitet, Speciale, 138 s., Poulsen, S. C. Målstyret kompetenceudvikling i undervisning og læring Slagelse: MetaConsult Forlag, 2002, 330 s. Poulsen, S. C. Tilegnelse af boglige fagkundskaber, Slagelse: MetaConsult Forlag, 2006, 300 s.

7 Terhardt, E. Has Hattie really found the holy grail of research on teaching? An extended review of Visible learning, Journal of curriculum studies, Vol. 43, no. 3,

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Læringskompetencer og lektielæsning

Læringskompetencer og lektielæsning Læringskompetencer og lektielæsning Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, 150426. (Må citeres med angivelse af kilden). Intro Den vigtigste udfordring for bedre læringsresultater i danske

Læs mere

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring

Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Længdesnitsmodel over nødvendige faser i boglig undervisning og læring Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150426. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). Den følgende

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Har folkeskolen brug for evidens?

Har folkeskolen brug for evidens? Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 4. november 2013 OECD- review 2011 om evaluering i grundskolen Væsentlige styrker Danske lærere er betroede professionelle med en høj grad af

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse

2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse Projektet opsummeret De senere års forskning i elevinddragelse har vist, at der eksisterer et væsentligt, og i stor grad uudnyttet, potentiale i elevinddragelse.

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Geert Allermand og René Nordin Bloch

Geert Allermand og René Nordin Bloch Geert Allermand og René Nordin Bloch Formål med de 45 min. Oplæg om de fem pejlemærker - Hvad ser vi, hvad er det evt. nye? (15 min.) Caferunde (25 min.): - Hvilke udfordringer har I? - Hvad har I af spændende

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016

Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016 Practitioner Coach uddannelse København, sensommer/efterår 2016 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

De almene boglige kundskabsfag

De almene boglige kundskabsfag De almene boglige kundskabsfag Sten Clod Poulsen, Slagelse, 2015, www.læringiskolen.dk, version 150425. (Må citeres og bruges med angivelse af kilden). De almene boglige kundskabsfag Disse fag er karakteriseret

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014

Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Practitioner Coach uddannelse København, vinter/forår 2014 Bang Akademi, København og High Hopes, Aalborg tilbyder en unik coach-uddannelse, der giver dig stærke kommunikationsredskaber. Denne uddannelse

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,

Læs mere

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE

- i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE ONLINE - i det som du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge - her på nettet! Konsulent firmaet

Læs mere

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde

Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Høje Taastrup d. 23. april 2014 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke

Læs mere

Kreativitet og faglig udvikling i skolen

Kreativitet og faglig udvikling i skolen Kreativitet og faglig udvikling i skolen Søren Hansen, Aalborg universitet 1. Introduktion til projektet 2. Undervisningsmodel der skaber øget faglighed gennem at udvikle elevernes kreativitet 3. Skolens

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis 40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget

Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere