En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel"

Transkript

1 En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel tager udgangspunkt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning om, hvordan lærerne, ved hjælp af feedback, kan øge elevernes læringsudbytte i undervisningen. Der lægges en pædagogisk-didaktisk vinkel på den feedbackmodel, som Hattie har udviklet med udgangspunkt i resultaterne fra sin forskningsundersøgelse. Artiklen forsøger at give inspiration til, hvordan lærerne kan udarbejde differentierede mål ud fra de mål, der er formuleret i det danske curriculum. Endvidere diskuteres, hvordan eleverne opnår de opsatte mål gennem effektiv feedback, der knytter sig til tre forskellige feedbackniveauer fra Hatties Feedbackmodel (Hattie 2009). Feedback som vurdering for læring I marts 2007 publicerede professor John A. C. Hattie fra University of Auckland, i samarbejde med sin kollega Helen Timberly, artiklen The Power of Feedback i det anerkendte tidsskrift Review of Educational Research. Artiklen omhandlede udviklingen af en feedbackmodel (modellen gengives nedenstående), der skabte de bedste rammer for læring. Efterfølgende har Hattie udvidet sin forskning yderligere, og i 2009 udgav han bogen Visible Learning, som blev kaldt undervisningens hellige gral af det britiske tidsskrift The Times Educational Supplement. Interessen for Hatties feedbackmodel bredte sig globalt på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket resulterede i hans anden bog Visible Learning for Teachers, der udkom i starten af

2 Figur 1: Feedbackmodellen (Efter Hattie 2009, s ) Hattie har i sine omfattende undersøgelser indsamlet data fra ca. 240 millioner studerende og elever, der primært stammer fra engelsktalende lande (Hattie 2012). Hatties undersøgelser berører de faktorer, der har størst indflydelse på elevernes læringsudbytte, og det er med udgangspunkt i disse resultater, at feedbackmodellen er udviklet. Kort fortalt mener Hattie, at den centrale didaktiske undervisningsstrategi for at øge elevernes læringsudbytte er, at læreren opsætter tydelige og forståelige læringsmål og anvender feedback i relation til disse mål (se figur 1.). Fokus på feedback som vurdering for læring har vundet indpas i store dele af verden, med foregangslande som Australien og New Zealand, hvor Hattie har afholdt workshops med henblik på at implementere feedbackmodellen i praksis (Hattie 2012). I Skandinavien har særligt Norge lagt sig i front inden for udviklingen af dette felt. Hatties nyudviklede teori rejser nogle interessante spørgsmål i forhold til undervisningen i den danske folkeskole og implementeringen af feedbackmodellen. Hvordan opsætter den enkelte lærer 2

3 tydelige mål med udgangspunkt i de danske Fælles Mål, og hvorledes knyttes feedback til disse mål, så læringsudbyttet øges i de danske folkeskoler? Fælles Mål som kompetencemål Undervisningen i folkeskolen styres af det danske curriculum Fælles Mål, hvilket indeholder de mål, som lærerne skal rette undervisningen imod. I 2009 blev Fælles Mål revideret til dens nuværende form, hvor målene sigter mod, hvad eleverne skal kunne og ikke, hvad de skal igennem. Der er derfor tale om kompetencemål. Ifølge den danske professor Jens Rasmussen fra Aarhus universitet, er kompetence en at-kunne kategori (Rasmussen 2012). En elev er altså kompetent, når vedkommende har tilegnet sig viden og færdigheder, som vedkommende kan anvende og forholde sig selvstændigt til. Ligeledes skal eleven, kunne reflektere over sin viden og sine færdigheder, og bruge disse til at løse forskellige situationer på en hensigtsmæssig måde (Rasmussen 2012). Danmark er ikke det eneste land, der har indført kompetencemål i deres curriculum. Udover Danmark har Norge og Tyskland indført kompetencemål, der sigter mod det gennemsnitlige forventningsniveau for, hvad eleverne skal nå. Dette betegnes normalmål. Der er således kun én måltype, i form af normalmål, der gør sig gældende i det danske curriculum. Dette kan resultere i, at de svage elever bliver ladt tilbage, og at de stærke elever ikke udfordres optimalt, hvilket er i uoverensstemmelse med den danske folkeskolelovs 18, der omhandler kravet om undervisningsdifferentiering. Hvis der udover normalmålene blev indført minimumsmål, der fastsatte det grundlæggende forventningsniveau for, hvad alle elever skal opnå og maksimumsmål for det højeste forventningsniveau, der sættes til elevernes præstationer, så ville både de svage og stærke elever opnå en tilpas udfordring i skolen (Rasmussen 2012). Herudover vil de svage elevers forventning om mestring, kunne fremmes gennem succesoplevelser ved målopnåelse. Målopnåelse gennem succeskriterier Ét er, hvordan Fælles Mål burde være udarbejdet med henblik på at efterleve eksperternes anbefalinger. Andet er, at forholde sig til den virkelighed, som Fælles Mål i dag udgør for lærernes og elevernes daglige undervisning. Hvordan kan lærerne aktivt bruge den ovenstående viden om minimums-, normal- og maksimumsmål til at differentiere sin undervisning, så eleverne jf. Hatties feedbackmodel får opstillet tydelige og forståelige mål, der giver eleverne den tilpasse udfordring? For at besvare dette spørgsmål spiller begrebet succeskriterium en væsentlig rolle. Ifølge Hattie vedrører succeskriterier viden om målet ved at definere kriterierne for, hvornår målet er nået (Hattie 2012, s. 50ff). Målene i Fælles Mål er i sig selv meget brede og kan indgå i mange undervisningssammenhænge. Det kan øge risikoen for, at lærerne blot shopper de mål, der passer til deres undervisningsforløb frem for at designe et undervisningsforløb, der retter sig specifikt mod udvalgte kompetencemål. Succeskriterierne kan være med til at definere målene, så de bliver mere konkrete og håndgribelige, hvilket i høj grad kvalificerer undervisningens fokus. Med udgangspunkt i de førnævnte tre måltyper, kan succeskriterierne for det enkelte kompetencemål udfoldes gennem et minimums-, normal- og maksimumskriterium. Derved sigter minimumskriteriet mod det, alle eleverne i klassen som minimum skal opnå. Normalkriteriet sigter mod, hvad den gennemsnitlige elev skal opnå og maksimumskriteriet sigter mod det, som kun de dygtigste elever opnår. (Rasmussen 2012). Det betyder dog ikke, at eleverne skal inddeles i tre kategorier men derimod, at disse tre typer succeskriterier er et væsentligt udgangspunkt for, at læreren kan nuancere og differentiere kriterierne yderligere med henblik på den enkelte elev. 3

4 Lærerens definition af minimumskriterium Men hvordan kan læreren helt konkret udarbejde succeskriterier for hvert enkelt mål? Her kan det være en stor hjælp at lade sig inspirere af en taksonomi til at definere kriterierne. Det skyldes, at en taksonomi i høj grad kan klargøre begreber i relation til de læringsniveauer, der skal defineres gennem de tre kriterietyper. De taksonomiske læringsniveauer eller -trin, bevæger sig fra at definere overfladelæring til dybdelæring. De indbefatter derfor en skala, hvorigennem læring kan redegøres og analyseres ved hjælp af en række centrale begreber, der er karakteristiske for det enkelte taksonomiske niveau. Taksonomierne repræsenterer udviklingen fra overfladelæringsniveau til et dybdelæringsniveau (Nielsen 2007). Et eksempel på et minimumskriterium er, at undervisningen i 6. klasse blandt andet, ifølge Fælles Mål Matematik, skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, i arbejdet med tal og algebra, at forstå og anvende procentbegrebet. Minimumskriteriet kunne i denne sammenhæng defineres som: Jeg kan forstå og beskrive, hvad procent betyder. Lærerens definition af normal- og maksimumskriterium Når normalkriteriet skal defineres kan der findes inspiration vha. SOLO taksonomiens relationelle niveau. På dette niveau skal elevens viden udvikles fra forståelse til beherskelse af færdigheder. Når viden anvendes på dette niveau, skal eleven besidde en dybere forståelse, hvilket betyder, at vedkommende kan integrere og relatere forskellige former for viden (Nielsen 2007; Biggs & Tang, 2007). I forhold til ovennævnte eksempel om forløbet i 6. klasses matematiktime, så kan normalkriteriet for eksempel lyde som følgende: Jeg kan anvende enkel procentregning (jf. færdighedsregningsopgaver). Det sidste succeskriterium, der skal defineres, er maksimumskriteriet, og i denne definitionsproces kan taksonomiernes sidste niveau(er) være behjælpelige. Her skal kundskaber og færdigheder bringes i spil for at belyse en problemstilling eller undersøge den nærmere. Eleven skal således anvende sin integrerede viden i bearbejdningen af forskellige problemstillinger, hvilket er i overensstemmelse med Rasmussens definition af kompetencebegrebet (Nielsen 2007; Rasmussen 2012). Maksimumskriteriet i procentregningsforløbet i 6. klasse kunne for eksempel lyde som følgende: Jeg kan anvende procentregning til at løse praktiske problemstillinger i forskellige sammenhænge (jf. problemregningsopgaver). Maksimumskriteriet opnås som tidligere nævnt kun af de dygtigste elever i klassen (Rasmussen 2012). De tre succeskriteriumstyper knytter sig således til tre læringstrin i tilegnelsesprocessen. Minimumskriteriet knytter sig til kundskab, normalkriteriet til både kundskab og færdighed og maksimumskriteriet til den fulde opfyldelse af kompetencemålet. Det betyder, at læreren kan anvende taksonomierne til at definere de nuværende udefinerede kundskaber og færdigheder i Fælles Mål. Det er helt centralt at det, ifølge Fælles Mål, er disse udefinerede kundskaber og færdigheder, der skal sætte eleverne i stand til at opfylde kompetencemålet ved at anvende dem i forskellige sammenhænge. I det ovenstående er der givet eksempler på, hvordan Fælles Mål kan differentieres gennem succeskriterier. Differentiering gennem succeskriterier kan ligeledes gælde for andre mål i skolen, så som sociale, kulturelle eller andre faglige mål end lige Fælles Mål. Det centrale ved differentieret målfastsættelse er, at eleven ved, hvor han eller hun er på vej hen, hvilket kan skabe mening for i enkeltes læreproces og ligeledes forårsage større forventning om mestring Feedback som læringsgenerator 4

5 Mål og succeskriterier har ikke noget væsentlig værdi, hvis de ikke anvendes aktivt i undervisningen. Mål kommer ofte til at stå alene og glider ud af både lærerens, såvel som elevernes, bevidsthed. Det betyder, at undervisningen gang på gang ikke sigter direkte efter de opstillede kundskaber, færdigheder og kompetencer for elevernes læring. Det er her væsentligt at understrege vigtigheden af, at der er fokus på læreprocessen såvel som på målet for den. I Hatties optik er proces og mål begge grundlæggende elementer i læring, og bør derfor ikke adskilles. Det centrale er at fastholde målet, så både lærer og elev ved, hvad der navigeres efter i læreprocessen og dermed fastholder elevens motivation for at mestre målet. Men hvordan navigeres læreprocessen, så den bliver effektiv og udbytterig for eleven med henblik på tilegnelse af kundskaber, færdigheder og kompetencer? For at besvare dette spørgsmål skal vi se nærmere på feedbackbegrebet. Feedback skal forstås som en faktor, der sigter mod at reducere kløften mellem det sted hvor eleven er, og der, hvor det er meningen, eleven skal være. Det vil sige mellem den tidligere eller nuværende præstation og elevens succeskriterier for læringsmålet. Feedback kan betragtes som konsekvensen af en præstation og endvidere som det, der kommer i anden omgang typisk efter at læreren giver en instruktion (Hattie 2009; Hattie 2012). Feedback kan i denne sammenhæng opfattes som det, eleven udtrykker, når vedkommende besvarer lærerens instruktion. Herefter vil læreren besvare elevens feedback ved at give eleven viden om forskellige områder af elevens forståelse eller præstation. Læreren skal derfor anvende elevens feedback til at afgøre, hvor vedkommende befinder sig i læreprocessen og samtidig bruge elevens succeskriterium for læringsmålet til at bibringe brugbar feedback, der kan hjælpe eleven videre mod målet. Lærerens fremadrettede feedback har til hensigt at drive eleven fremad i læreprocessen, og er dermed generator for progressionen i elevens læring. Feedback på opgavestadiet og udviklingen af kundskab Ifølge Hattie kan feedback relateres til tre forskellige stadier i forbindelse med elevernes udvikling fra overfladelæring til dybdelæring. Det første stadie omhandler, hvor godt læringsopgaven er forstået eller udført, og knytter sig i høj grad til udviklingen af kundskab. Det skyldes, at den feedback der er rettet mod dette stadie, er indholds- og vidensorienteret. Denne feedback fokuserer på fejlfortolkning af viden, gennem hvad der er korrekt og ukorrekt, da dette understøtter opbygningen af en overfladisk forståelse. I udviklingen af kundskab er udøvende feedback væsentligt, hvilket vil sige, at læreren ofte skal bibringe feedback ved brug af direkte svar (Hattie og Timberly 2007). Et eksempel på udøvende feedback på opgavestadiet kunne lyde på følgende måde: Dit succeskriterium var at strukturere din redegørelse i den rækkefølge, som det skete. Du har skrevet de første ting, du gjorde først, men derefter bliver det rodet. Du er nødt til at gennemgå det, du har skrevet og sætte tingene i den rækkefølge, som de skete og derefter skrive tingenes rækkefølge igen (Hattie ). Hvis eleven derimod ikke besidder nogen viden på området og dermed mangler viden om indholdet, skal læreren anvende instruktion til at hjælpe eleven videre i læreprocessen frem for feedback (Hattie og Timberly 2007). Feedback på opgavestadiet fokuserer således på den grundlæggende viden om og forståelse af læringsstoffet, hvilket understøtter udviklingen af kundskab hos eleven. Feedback på opgavestadiet kan altså understøtte eleverne i at opnå minimumskriteriet ved at stilladsere elevens vidensudvikling (Biggs og Tang 2007). For at eleven kan opnå en dybere forståelse og dermed i fremtiden udføre læringsopgaven bedre, er det nødvendigt, at læreren giver feedback, der retter sig mod det andet stadie, hvilket omhandler den proces, der er nødvendig for at forstå, og udføre opgaven optimalt. 5

6 Feedback på processtadiet & udvikling af kundskab og færdighed Processtadiet knytter sig ikke blot til videreudviklingen af kundskaber, men også til udviklingen af færdigheder. Udviklingen af kundskaber og færdigheder styrker hinanden dialektisk, da en nyudviklet færdighed kan understøtte kundskab, således at der opnås en dybere viden for læringsstoffet. Ligeledes understøtter kundskab udviklingen af færdigheder, da en grundlæggende viden kan gøre udviklingen af en færdighed mere følgerigtig for eleven. Med følgerigtig menes der, at eleven opnår en dybere forståelse og indsigt i, hvorfor vedkommende gør som han gør. F.eks. giver udregningen af procent mere mening for eleven, hvis denne har en grundlæggende forståelse af procentbegrebet. Eleven kan således forholde sig til den strategi, vedkommende vælger/fravælger til forskellige læringsopgaver. Grunden til at færdigheder i høj grad kan, udvikles på dette stadie er, at lærerens feedback omhandler igangsættelsen og udviklingen af læringsstrategier. Ligeledes fokuseres der på, hvordan eleverne kan udvikle fejldetektering, altså gennemskue fejl og lære af disse, hvorefter de kan ændre og vælge andre læringsstrategier til at løse læringsopgaven med (Hattie og Timberly 2007). Færdigheder kræver, som tidligere nævnt i artiklen, at forståelse udvikles til beherskelse, og der kan i den sammenhæng være tale om både praktiske og mentale strategier. For at eleverne kan opnå en optimal dybdegående forståelse, der kan sætte dem i stand til at udføre læringsopgaver selvstændigt og refleksivt er det nødvendigt, at læreren giver feedback, der retter sig mod det tredje stadie, hvilket berører selvovervågning samt dirigering og regulering af forskellige læringsaktioner (Ibid.). Feedback på selvreguleringsstadiet & udvikling af kompetence Selvreguleringsstadiet er således det tredje og sidste stadie i elevens progressive læringsproces. Når en elev er selvregulerende betyder det, at vedkommende tager medansvar for læreprocessen og derigennem forholder sig selvstændigt til læringsopgaven. Feedback, der er rettet mod det selvregulerende stadie, fokuserer derfor på at udvikle elevens færdigheder i at søge, modtage og imødekomme feedback. Herudover sigter lærerens feedback mod, at eleven anvender sine kundskaber og færdigheder selvstændigt i form af den viden, og de strategier, som vedkommende har tilegnet sig. Læreren bibringer derfor kun instrumentel feedback i form af hints og åbne spørgsmål (Hattie og Timberly 2007). Et eksempel på en sådan feedback kunne lyde således: Du har tjekket dit svar i facitlisten og fundet ud af, at det er forkert. Har du en idé om, hvorfor det er forkert? Hvilken strategi brugte du? Kan du komme i tanke om en anden strategi? Hvordan kan du ellers finde ud af, om du har ret? (Hattie 2012) Denne feedbackform er med til at øge elevernes refleksion og selvstændighed, hvilket gør denne feedback kompetencefremmende i relation til Jens Rasmussen definition af kompetencebegrebet. Det betyder ligeledes, at elever kan opfylde maksimumskriteriet og dermed opfylde læringsmålet til fulde (Biggs og Tang 2007). Mål og feedback - vejen til et større læringsudbytte Det kan synes som en stor mundfuld at bevæge sig ind i at definere succeskriterier for eleverne. Men det er nødvendigt at klargøre elevens mål med læreprocessen for at optimere udbyttet af denne. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om Hatties feedbackmodel er for målstyret og derfor vil fremme fænomenet teaching to the test. Fænomenet refererer til en forståelse af curriculum, hvor læreren begrænser sig til at fokusere ensidigt på resultater frem for mere holistisk på læreprocessen som helhed. Men som nævnt tidligere, så kan mål også sættes for andre dele af læreprocessen og ikke kun for dem i Fælles Mål. At synlige 6

7 mål indføres i folkeskolen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det udelukkende er målene i det danske curriculum, der sigtes efter. Den danske folkeskole har også mange andre mål på agendaen. Desuden er elevers skoleoplevelse ofte karakteriseret ved en følelse af afmagt i undervisningen og i forhold til deres egen læreproces. Hattie anvender følgende beskrivelse, forstil dig, at jeg simpelthen blev bedt om at sætte mig ind i din bil og køre, i en ubestemt periode, og jeg vil fortælle dig, hvornår du er ankommet (hvis du overhovedet ankommer) (Hattie 2012). Afmagtsfølelsen skyldes, at eleverne ikke ved, hvor de er på vej hen i lærernes undervisning. Det kan virke demotiverende og mindsker ligeledes elevens mulighed for at tage medansvar for sin egen læreproces i skolen. Fastsættelsen af mål og succeskriterier knyttet til feedback, er derfor centralt i arbejdet med, at øge elevernes forståelse af egen læring via indsats, motivation, forventning om mestring og selvregulering. Dette gælder ikke blot læring med henblik på de faglige mål i Fælles Mål, men kan ligeledes anvendes i forbindelse med andre faglige-, trivsels-, kulturelle- og sociale mål for skolens elever. Referencer Biggs, J. B. & Tang,C. (2007). Teaching for Quality Learning at University What the Student Does.(3. Edt.) England: Open University Press Hattie, J. A. C. (2009). Visible Learning a synthesis of over 800 meta-analysis relating to achievement. Oxon: Routledge. Hattie, J. A. C. (2012).Visible Learning for Teachers maximizing impact on learning. Oxon: Routledge. Hattie, J. A. C. & Timberly, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 1, Pedersen, K. H. (2012). Formativ Feedback - en kritisk analyse af John Hatties feedbackmodel og dens implementering i praksis. Danmark: Aalborg Universitet. Moen, E. (2006). Da slipp du å sitt der å vær dum en fenomenologisk studie av gutters oplevelse knyttet til bruk av læringsstrategier. Aarhus: Tapir akademisk forlag Nielsen, N. G. (2007). Mål, i effektiv undervisning. I: Brodersen, P. et al. Effektiv Undervisning - Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. Gyldendals Lærerbibliotek. København: Nordisk forlag A/S Rasmussen, J. (2012) Innovation og kreativitet i en kompetencemålstyreret skole, i Innovation i skolen, Kvan Tidsskrift for læreruddannelse og skole. Aarhus C. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 8, nr. 1, 2013) under temaet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster. 1 Forfatterens oversættelse efter Hattie 2009 s Forfatterens oversættelse. 7

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis

Feedback. - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis 40 Feedback - en metode til kompetenceudviklng hos børn og unge i den pædagogiske praksis NR. 15 NOVEMBER 13 Kirsten Hyldahl Pedersen Adjunkt, UCN Pædagoguddannelsen Feedback er et centralt fokusområde

Læs mere

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Klasseledelse og ro i klassen

Klasseledelse og ro i klassen Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Målstyret undervisning

Målstyret undervisning Målstyret undervisning Skolen goes global 15. og 22. august 2014 Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen

Læs mere

University Colleges. Evalueringsrapport Kirkegaard, Preben Olund; Hyldahl, Kirsten Kofod. Publication date: 2012

University Colleges. Evalueringsrapport Kirkegaard, Preben Olund; Hyldahl, Kirsten Kofod. Publication date: 2012 University Colleges Evalueringsrapport Kirkegaard, Preben Olund; Hyldahl, Kirsten Kofod Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Læringsmålstyret undervisning Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann Lene Heckmann Lærer, forfatter og udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Skovbyskolen 25/3-2015

Skovbyskolen 25/3-2015 Skovbyskolen 25/3-2015 Skanderborg kommune Visible Learning plus 1 Indhold: Indledning... 3 Overblik over skolens Visible Learning kontext... 5 Refleksioner omkring skolens Visible Learning-arbejde så

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

www.skoleportalen.dk Evidens fra forskerens kontor til klasseværelset

www.skoleportalen.dk Evidens fra forskerens kontor til klasseværelset Evidens fra forskerens kontor til klasseværelset Af Signe Hastrup, forlagsredaktør Evidens er det nye sort. Det er ikke længere nok, at du som folkeskolelærer har en god fornemmelse for, hvordan lille

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Collaborative Impact Program

Collaborative Impact Program Collaborative Impact Program Samlet vurdering af skolernes indsats og evner Skanderborg Kommune Juli, 2016 1 Collaborative Impact Program 2016 Indhold Introduktion... 3 Baselinevurdering af skolernes indsats...4

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket

Læs mere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Visible Learning plus Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere Hvad er Visible Learning plus? Baseret på John Hatties forskning Er et omfattende skoleudviklingsprogram

Læs mere

Målstyret undervisning i praksis

Målstyret undervisning i praksis Målstyret undervisning i praksis ANNE MARIE VINTHER 13. MARTS Når disse tre timer er gået, er det målet, at I mundtligt kan reflektere over forskningen om synlig læring, give eksempler på læringsmål og

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden

Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Lad de Studerende Undervise Sig Selv SUSS metoden Jacob Lemming, Niels Brock (Nørre Voldgade) Abstrakt I denne artikel præsenteres SUSS metoden. Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d

Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere