En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel"

Transkript

1 En pædagogisk-didaktisk præsentation af John Hatties feedbackmodel en Læringsgenerator for opfyldelse af Fælles Mål? Kirsten Hyldahl Pedersen Cand.mag. Læring og forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel tager udgangspunkt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning om, hvordan lærerne, ved hjælp af feedback, kan øge elevernes læringsudbytte i undervisningen. Der lægges en pædagogisk-didaktisk vinkel på den feedbackmodel, som Hattie har udviklet med udgangspunkt i resultaterne fra sin forskningsundersøgelse. Artiklen forsøger at give inspiration til, hvordan lærerne kan udarbejde differentierede mål ud fra de mål, der er formuleret i det danske curriculum. Endvidere diskuteres, hvordan eleverne opnår de opsatte mål gennem effektiv feedback, der knytter sig til tre forskellige feedbackniveauer fra Hatties Feedbackmodel (Hattie 2009). Feedback som vurdering for læring I marts 2007 publicerede professor John A. C. Hattie fra University of Auckland, i samarbejde med sin kollega Helen Timberly, artiklen The Power of Feedback i det anerkendte tidsskrift Review of Educational Research. Artiklen omhandlede udviklingen af en feedbackmodel (modellen gengives nedenstående), der skabte de bedste rammer for læring. Efterfølgende har Hattie udvidet sin forskning yderligere, og i 2009 udgav han bogen Visible Learning, som blev kaldt undervisningens hellige gral af det britiske tidsskrift The Times Educational Supplement. Interessen for Hatties feedbackmodel bredte sig globalt på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket resulterede i hans anden bog Visible Learning for Teachers, der udkom i starten af

2 Figur 1: Feedbackmodellen (Efter Hattie 2009, s ) Hattie har i sine omfattende undersøgelser indsamlet data fra ca. 240 millioner studerende og elever, der primært stammer fra engelsktalende lande (Hattie 2012). Hatties undersøgelser berører de faktorer, der har størst indflydelse på elevernes læringsudbytte, og det er med udgangspunkt i disse resultater, at feedbackmodellen er udviklet. Kort fortalt mener Hattie, at den centrale didaktiske undervisningsstrategi for at øge elevernes læringsudbytte er, at læreren opsætter tydelige og forståelige læringsmål og anvender feedback i relation til disse mål (se figur 1.). Fokus på feedback som vurdering for læring har vundet indpas i store dele af verden, med foregangslande som Australien og New Zealand, hvor Hattie har afholdt workshops med henblik på at implementere feedbackmodellen i praksis (Hattie 2012). I Skandinavien har særligt Norge lagt sig i front inden for udviklingen af dette felt. Hatties nyudviklede teori rejser nogle interessante spørgsmål i forhold til undervisningen i den danske folkeskole og implementeringen af feedbackmodellen. Hvordan opsætter den enkelte lærer 2

3 tydelige mål med udgangspunkt i de danske Fælles Mål, og hvorledes knyttes feedback til disse mål, så læringsudbyttet øges i de danske folkeskoler? Fælles Mål som kompetencemål Undervisningen i folkeskolen styres af det danske curriculum Fælles Mål, hvilket indeholder de mål, som lærerne skal rette undervisningen imod. I 2009 blev Fælles Mål revideret til dens nuværende form, hvor målene sigter mod, hvad eleverne skal kunne og ikke, hvad de skal igennem. Der er derfor tale om kompetencemål. Ifølge den danske professor Jens Rasmussen fra Aarhus universitet, er kompetence en at-kunne kategori (Rasmussen 2012). En elev er altså kompetent, når vedkommende har tilegnet sig viden og færdigheder, som vedkommende kan anvende og forholde sig selvstændigt til. Ligeledes skal eleven, kunne reflektere over sin viden og sine færdigheder, og bruge disse til at løse forskellige situationer på en hensigtsmæssig måde (Rasmussen 2012). Danmark er ikke det eneste land, der har indført kompetencemål i deres curriculum. Udover Danmark har Norge og Tyskland indført kompetencemål, der sigter mod det gennemsnitlige forventningsniveau for, hvad eleverne skal nå. Dette betegnes normalmål. Der er således kun én måltype, i form af normalmål, der gør sig gældende i det danske curriculum. Dette kan resultere i, at de svage elever bliver ladt tilbage, og at de stærke elever ikke udfordres optimalt, hvilket er i uoverensstemmelse med den danske folkeskolelovs 18, der omhandler kravet om undervisningsdifferentiering. Hvis der udover normalmålene blev indført minimumsmål, der fastsatte det grundlæggende forventningsniveau for, hvad alle elever skal opnå og maksimumsmål for det højeste forventningsniveau, der sættes til elevernes præstationer, så ville både de svage og stærke elever opnå en tilpas udfordring i skolen (Rasmussen 2012). Herudover vil de svage elevers forventning om mestring, kunne fremmes gennem succesoplevelser ved målopnåelse. Målopnåelse gennem succeskriterier Ét er, hvordan Fælles Mål burde være udarbejdet med henblik på at efterleve eksperternes anbefalinger. Andet er, at forholde sig til den virkelighed, som Fælles Mål i dag udgør for lærernes og elevernes daglige undervisning. Hvordan kan lærerne aktivt bruge den ovenstående viden om minimums-, normal- og maksimumsmål til at differentiere sin undervisning, så eleverne jf. Hatties feedbackmodel får opstillet tydelige og forståelige mål, der giver eleverne den tilpasse udfordring? For at besvare dette spørgsmål spiller begrebet succeskriterium en væsentlig rolle. Ifølge Hattie vedrører succeskriterier viden om målet ved at definere kriterierne for, hvornår målet er nået (Hattie 2012, s. 50ff). Målene i Fælles Mål er i sig selv meget brede og kan indgå i mange undervisningssammenhænge. Det kan øge risikoen for, at lærerne blot shopper de mål, der passer til deres undervisningsforløb frem for at designe et undervisningsforløb, der retter sig specifikt mod udvalgte kompetencemål. Succeskriterierne kan være med til at definere målene, så de bliver mere konkrete og håndgribelige, hvilket i høj grad kvalificerer undervisningens fokus. Med udgangspunkt i de førnævnte tre måltyper, kan succeskriterierne for det enkelte kompetencemål udfoldes gennem et minimums-, normal- og maksimumskriterium. Derved sigter minimumskriteriet mod det, alle eleverne i klassen som minimum skal opnå. Normalkriteriet sigter mod, hvad den gennemsnitlige elev skal opnå og maksimumskriteriet sigter mod det, som kun de dygtigste elever opnår. (Rasmussen 2012). Det betyder dog ikke, at eleverne skal inddeles i tre kategorier men derimod, at disse tre typer succeskriterier er et væsentligt udgangspunkt for, at læreren kan nuancere og differentiere kriterierne yderligere med henblik på den enkelte elev. 3

4 Lærerens definition af minimumskriterium Men hvordan kan læreren helt konkret udarbejde succeskriterier for hvert enkelt mål? Her kan det være en stor hjælp at lade sig inspirere af en taksonomi til at definere kriterierne. Det skyldes, at en taksonomi i høj grad kan klargøre begreber i relation til de læringsniveauer, der skal defineres gennem de tre kriterietyper. De taksonomiske læringsniveauer eller -trin, bevæger sig fra at definere overfladelæring til dybdelæring. De indbefatter derfor en skala, hvorigennem læring kan redegøres og analyseres ved hjælp af en række centrale begreber, der er karakteristiske for det enkelte taksonomiske niveau. Taksonomierne repræsenterer udviklingen fra overfladelæringsniveau til et dybdelæringsniveau (Nielsen 2007). Et eksempel på et minimumskriterium er, at undervisningen i 6. klasse blandt andet, ifølge Fælles Mål Matematik, skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, i arbejdet med tal og algebra, at forstå og anvende procentbegrebet. Minimumskriteriet kunne i denne sammenhæng defineres som: Jeg kan forstå og beskrive, hvad procent betyder. Lærerens definition af normal- og maksimumskriterium Når normalkriteriet skal defineres kan der findes inspiration vha. SOLO taksonomiens relationelle niveau. På dette niveau skal elevens viden udvikles fra forståelse til beherskelse af færdigheder. Når viden anvendes på dette niveau, skal eleven besidde en dybere forståelse, hvilket betyder, at vedkommende kan integrere og relatere forskellige former for viden (Nielsen 2007; Biggs & Tang, 2007). I forhold til ovennævnte eksempel om forløbet i 6. klasses matematiktime, så kan normalkriteriet for eksempel lyde som følgende: Jeg kan anvende enkel procentregning (jf. færdighedsregningsopgaver). Det sidste succeskriterium, der skal defineres, er maksimumskriteriet, og i denne definitionsproces kan taksonomiernes sidste niveau(er) være behjælpelige. Her skal kundskaber og færdigheder bringes i spil for at belyse en problemstilling eller undersøge den nærmere. Eleven skal således anvende sin integrerede viden i bearbejdningen af forskellige problemstillinger, hvilket er i overensstemmelse med Rasmussens definition af kompetencebegrebet (Nielsen 2007; Rasmussen 2012). Maksimumskriteriet i procentregningsforløbet i 6. klasse kunne for eksempel lyde som følgende: Jeg kan anvende procentregning til at løse praktiske problemstillinger i forskellige sammenhænge (jf. problemregningsopgaver). Maksimumskriteriet opnås som tidligere nævnt kun af de dygtigste elever i klassen (Rasmussen 2012). De tre succeskriteriumstyper knytter sig således til tre læringstrin i tilegnelsesprocessen. Minimumskriteriet knytter sig til kundskab, normalkriteriet til både kundskab og færdighed og maksimumskriteriet til den fulde opfyldelse af kompetencemålet. Det betyder, at læreren kan anvende taksonomierne til at definere de nuværende udefinerede kundskaber og færdigheder i Fælles Mål. Det er helt centralt at det, ifølge Fælles Mål, er disse udefinerede kundskaber og færdigheder, der skal sætte eleverne i stand til at opfylde kompetencemålet ved at anvende dem i forskellige sammenhænge. I det ovenstående er der givet eksempler på, hvordan Fælles Mål kan differentieres gennem succeskriterier. Differentiering gennem succeskriterier kan ligeledes gælde for andre mål i skolen, så som sociale, kulturelle eller andre faglige mål end lige Fælles Mål. Det centrale ved differentieret målfastsættelse er, at eleven ved, hvor han eller hun er på vej hen, hvilket kan skabe mening for i enkeltes læreproces og ligeledes forårsage større forventning om mestring Feedback som læringsgenerator 4

5 Mål og succeskriterier har ikke noget væsentlig værdi, hvis de ikke anvendes aktivt i undervisningen. Mål kommer ofte til at stå alene og glider ud af både lærerens, såvel som elevernes, bevidsthed. Det betyder, at undervisningen gang på gang ikke sigter direkte efter de opstillede kundskaber, færdigheder og kompetencer for elevernes læring. Det er her væsentligt at understrege vigtigheden af, at der er fokus på læreprocessen såvel som på målet for den. I Hatties optik er proces og mål begge grundlæggende elementer i læring, og bør derfor ikke adskilles. Det centrale er at fastholde målet, så både lærer og elev ved, hvad der navigeres efter i læreprocessen og dermed fastholder elevens motivation for at mestre målet. Men hvordan navigeres læreprocessen, så den bliver effektiv og udbytterig for eleven med henblik på tilegnelse af kundskaber, færdigheder og kompetencer? For at besvare dette spørgsmål skal vi se nærmere på feedbackbegrebet. Feedback skal forstås som en faktor, der sigter mod at reducere kløften mellem det sted hvor eleven er, og der, hvor det er meningen, eleven skal være. Det vil sige mellem den tidligere eller nuværende præstation og elevens succeskriterier for læringsmålet. Feedback kan betragtes som konsekvensen af en præstation og endvidere som det, der kommer i anden omgang typisk efter at læreren giver en instruktion (Hattie 2009; Hattie 2012). Feedback kan i denne sammenhæng opfattes som det, eleven udtrykker, når vedkommende besvarer lærerens instruktion. Herefter vil læreren besvare elevens feedback ved at give eleven viden om forskellige områder af elevens forståelse eller præstation. Læreren skal derfor anvende elevens feedback til at afgøre, hvor vedkommende befinder sig i læreprocessen og samtidig bruge elevens succeskriterium for læringsmålet til at bibringe brugbar feedback, der kan hjælpe eleven videre mod målet. Lærerens fremadrettede feedback har til hensigt at drive eleven fremad i læreprocessen, og er dermed generator for progressionen i elevens læring. Feedback på opgavestadiet og udviklingen af kundskab Ifølge Hattie kan feedback relateres til tre forskellige stadier i forbindelse med elevernes udvikling fra overfladelæring til dybdelæring. Det første stadie omhandler, hvor godt læringsopgaven er forstået eller udført, og knytter sig i høj grad til udviklingen af kundskab. Det skyldes, at den feedback der er rettet mod dette stadie, er indholds- og vidensorienteret. Denne feedback fokuserer på fejlfortolkning af viden, gennem hvad der er korrekt og ukorrekt, da dette understøtter opbygningen af en overfladisk forståelse. I udviklingen af kundskab er udøvende feedback væsentligt, hvilket vil sige, at læreren ofte skal bibringe feedback ved brug af direkte svar (Hattie og Timberly 2007). Et eksempel på udøvende feedback på opgavestadiet kunne lyde på følgende måde: Dit succeskriterium var at strukturere din redegørelse i den rækkefølge, som det skete. Du har skrevet de første ting, du gjorde først, men derefter bliver det rodet. Du er nødt til at gennemgå det, du har skrevet og sætte tingene i den rækkefølge, som de skete og derefter skrive tingenes rækkefølge igen (Hattie ). Hvis eleven derimod ikke besidder nogen viden på området og dermed mangler viden om indholdet, skal læreren anvende instruktion til at hjælpe eleven videre i læreprocessen frem for feedback (Hattie og Timberly 2007). Feedback på opgavestadiet fokuserer således på den grundlæggende viden om og forståelse af læringsstoffet, hvilket understøtter udviklingen af kundskab hos eleven. Feedback på opgavestadiet kan altså understøtte eleverne i at opnå minimumskriteriet ved at stilladsere elevens vidensudvikling (Biggs og Tang 2007). For at eleven kan opnå en dybere forståelse og dermed i fremtiden udføre læringsopgaven bedre, er det nødvendigt, at læreren giver feedback, der retter sig mod det andet stadie, hvilket omhandler den proces, der er nødvendig for at forstå, og udføre opgaven optimalt. 5

6 Feedback på processtadiet & udvikling af kundskab og færdighed Processtadiet knytter sig ikke blot til videreudviklingen af kundskaber, men også til udviklingen af færdigheder. Udviklingen af kundskaber og færdigheder styrker hinanden dialektisk, da en nyudviklet færdighed kan understøtte kundskab, således at der opnås en dybere viden for læringsstoffet. Ligeledes understøtter kundskab udviklingen af færdigheder, da en grundlæggende viden kan gøre udviklingen af en færdighed mere følgerigtig for eleven. Med følgerigtig menes der, at eleven opnår en dybere forståelse og indsigt i, hvorfor vedkommende gør som han gør. F.eks. giver udregningen af procent mere mening for eleven, hvis denne har en grundlæggende forståelse af procentbegrebet. Eleven kan således forholde sig til den strategi, vedkommende vælger/fravælger til forskellige læringsopgaver. Grunden til at færdigheder i høj grad kan, udvikles på dette stadie er, at lærerens feedback omhandler igangsættelsen og udviklingen af læringsstrategier. Ligeledes fokuseres der på, hvordan eleverne kan udvikle fejldetektering, altså gennemskue fejl og lære af disse, hvorefter de kan ændre og vælge andre læringsstrategier til at løse læringsopgaven med (Hattie og Timberly 2007). Færdigheder kræver, som tidligere nævnt i artiklen, at forståelse udvikles til beherskelse, og der kan i den sammenhæng være tale om både praktiske og mentale strategier. For at eleverne kan opnå en optimal dybdegående forståelse, der kan sætte dem i stand til at udføre læringsopgaver selvstændigt og refleksivt er det nødvendigt, at læreren giver feedback, der retter sig mod det tredje stadie, hvilket berører selvovervågning samt dirigering og regulering af forskellige læringsaktioner (Ibid.). Feedback på selvreguleringsstadiet & udvikling af kompetence Selvreguleringsstadiet er således det tredje og sidste stadie i elevens progressive læringsproces. Når en elev er selvregulerende betyder det, at vedkommende tager medansvar for læreprocessen og derigennem forholder sig selvstændigt til læringsopgaven. Feedback, der er rettet mod det selvregulerende stadie, fokuserer derfor på at udvikle elevens færdigheder i at søge, modtage og imødekomme feedback. Herudover sigter lærerens feedback mod, at eleven anvender sine kundskaber og færdigheder selvstændigt i form af den viden, og de strategier, som vedkommende har tilegnet sig. Læreren bibringer derfor kun instrumentel feedback i form af hints og åbne spørgsmål (Hattie og Timberly 2007). Et eksempel på en sådan feedback kunne lyde således: Du har tjekket dit svar i facitlisten og fundet ud af, at det er forkert. Har du en idé om, hvorfor det er forkert? Hvilken strategi brugte du? Kan du komme i tanke om en anden strategi? Hvordan kan du ellers finde ud af, om du har ret? (Hattie 2012) Denne feedbackform er med til at øge elevernes refleksion og selvstændighed, hvilket gør denne feedback kompetencefremmende i relation til Jens Rasmussen definition af kompetencebegrebet. Det betyder ligeledes, at elever kan opfylde maksimumskriteriet og dermed opfylde læringsmålet til fulde (Biggs og Tang 2007). Mål og feedback - vejen til et større læringsudbytte Det kan synes som en stor mundfuld at bevæge sig ind i at definere succeskriterier for eleverne. Men det er nødvendigt at klargøre elevens mål med læreprocessen for at optimere udbyttet af denne. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om Hatties feedbackmodel er for målstyret og derfor vil fremme fænomenet teaching to the test. Fænomenet refererer til en forståelse af curriculum, hvor læreren begrænser sig til at fokusere ensidigt på resultater frem for mere holistisk på læreprocessen som helhed. Men som nævnt tidligere, så kan mål også sættes for andre dele af læreprocessen og ikke kun for dem i Fælles Mål. At synlige 6

7 mål indføres i folkeskolen er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det udelukkende er målene i det danske curriculum, der sigtes efter. Den danske folkeskole har også mange andre mål på agendaen. Desuden er elevers skoleoplevelse ofte karakteriseret ved en følelse af afmagt i undervisningen og i forhold til deres egen læreproces. Hattie anvender følgende beskrivelse, forstil dig, at jeg simpelthen blev bedt om at sætte mig ind i din bil og køre, i en ubestemt periode, og jeg vil fortælle dig, hvornår du er ankommet (hvis du overhovedet ankommer) (Hattie 2012). Afmagtsfølelsen skyldes, at eleverne ikke ved, hvor de er på vej hen i lærernes undervisning. Det kan virke demotiverende og mindsker ligeledes elevens mulighed for at tage medansvar for sin egen læreproces i skolen. Fastsættelsen af mål og succeskriterier knyttet til feedback, er derfor centralt i arbejdet med, at øge elevernes forståelse af egen læring via indsats, motivation, forventning om mestring og selvregulering. Dette gælder ikke blot læring med henblik på de faglige mål i Fælles Mål, men kan ligeledes anvendes i forbindelse med andre faglige-, trivsels-, kulturelle- og sociale mål for skolens elever. Referencer Biggs, J. B. & Tang,C. (2007). Teaching for Quality Learning at University What the Student Does.(3. Edt.) England: Open University Press Hattie, J. A. C. (2009). Visible Learning a synthesis of over 800 meta-analysis relating to achievement. Oxon: Routledge. Hattie, J. A. C. (2012).Visible Learning for Teachers maximizing impact on learning. Oxon: Routledge. Hattie, J. A. C. & Timberly, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 1, Pedersen, K. H. (2012). Formativ Feedback - en kritisk analyse af John Hatties feedbackmodel og dens implementering i praksis. Danmark: Aalborg Universitet. Moen, E. (2006). Da slipp du å sitt der å vær dum en fenomenologisk studie av gutters oplevelse knyttet til bruk av læringsstrategier. Aarhus: Tapir akademisk forlag Nielsen, N. G. (2007). Mål, i effektiv undervisning. I: Brodersen, P. et al. Effektiv Undervisning - Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. Gyldendals Lærerbibliotek. København: Nordisk forlag A/S Rasmussen, J. (2012) Innovation og kreativitet i en kompetencemålstyreret skole, i Innovation i skolen, Kvan Tidsskrift for læreruddannelse og skole. Aarhus C. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 8, nr. 1, 2013) under temaet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster. 1 Forfatterens oversættelse efter Hattie 2009 s Forfatterens oversættelse. 7

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier?

Hvad er formålet med lektier? Et spørgsmål, alle undervisere. Formålet med lektier? Lektier og lektiestøtte i forandring Adam Valeur Askjær-Hansen, Cand.pæd. i generel pædagogik, Afdelingsleder på Grønvangskolen i Vejen og konsulent Den tid, eleverne bruger på lektiearbejde, om det er

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Forsøg og udviklingsprojekter

Forsøg og udviklingsprojekter Forsøg og udviklingsprojekter Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd) Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing) Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011) Udviklingsprojekt:

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) 23. marts 2015 Dialogmødet den 7. april 2015 I dette nummer 1 Dialogmødet 2 Kompetenceløft 3 Læringsbegrebet 4 Underviser

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning.

Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere